Bhutan 2019 - tur 1
6. & 7. April, Rejsen til Bhutan
Skrevet af Mary og Hans Erik
Noget matte i koderne ankom vi til New Delhis internationale lufthavn kl ca 2.45 lokal tid. Turen fra Amsterdam med KLM var ellers forløbet glat, men pga. konflikten mellem Indien og Pakistan har pakistanerne lukket deres luftrum, hvorfor vi måtte slå en vældig bue ud over det Det Arabiske Hav.
Lone havde i dagene forinden haft gang i det helt store diplomati, da en forsinket ankomst til Indien i værste fald ville betyde, at vi ikke kunne nå vores fly mod Bhutan.
Men trods en forsinkelse på ca 1 time og en emsig indisk immigrationsmyndigheder – der har et hav af medarbejdere og mange stempler – nåde vi vores fly og ankom efter en mellemlanding i Katmandu i Nepal, Paro ca. 10.30. Indflyvningen til Paro skulle være noget af det vanskeligste i verden, idet man har bjerge på begge sider. Men landingen kunne ikke være mere perfekt, og vi fik herefter en meget venlig modtagelse af de bhutanesiske myndigheder, der kun ville se vores pas – visumformularen, som vi møjsommeligt havde udfyldt på forhånd, havde de afskaffet.
Herefter var det med at få vekslet penge, og for en tidligere bankdame som mig, var det pudsigt at iagttage hvordan de to personaler, der som i et matadorspil havde forberedt sig ved at bundte Ngultrum i stakke med farvede elastikker omkring, så hvert bundt svarede til veksling af 100$ med en i forvejen centralt fastsat kurs. Nemt og smidigt.
Da Bhutan er bjergrigt og en god vej svarer til en mindre vej på landet i DK, blev holdet på 32 opdelt i 2 grupper, så det svarer til den busstørrelse som det er muligt at køre med i landet. Synnøve blev vores guide sammen med lokalguiden Tashi – klædt i sin traditionelle klædedragt: kort kofte og kraftige strømper, der anvendes som daglig klædedragt. Med kufferterne på taget, blev kursen herefter sat mod hovedstaden Thimphu, der ligger 2320 m.o.h. Turen tog ca 1,5 t med et kort stop ved Chuzom, hvor to floder løber sammen. Må indrømme at det var svært at holde sig vågen efter 24 timer på farten, så noget at det guiderne fortalte fortabte sig i “tågerne”. Dog oplevede vi på turen, Bhutans traditionelle farverige byggestil, der iøvrigt også er den eneste der må bygges i. Velankommet til vores hotel, fik vi en dejlig frokost, der hovedsagelig bestod af grønsager.
En 1/2 time på øjet blev det også til, inden vi tog over for at se traditionel bueskydning – en meget yndet sport, hvor man med en bambusbue og pil forsøger at ramme en skive på 145 m’s afstand.
Efterfølgende fik vi en lille rundvisning til fods i byen. Efter byens størrelse, er handelslivet yderst beskeden, idet der kun er ‘en reel gade med butikker samt et reguleret kryds med en politibetjent som lysregulering -stående tørt og godt i et hus med traditionelle udskæringer og mønstre – leder han trafikken med graciøse bevægelser.
Efter endnu et velsmagende måltid med lækkert tilberedte grønsager og en smule kylling, hyggeligt samværd var det omsider tid til at sige godnat efter en meget lang dag.
I og med at vi boede i mitten at hovedstaden var vi forberedte på lidt støj, men at de løstgående hunde skulle glamme hele natten, var vi ikke forberedte på. Pludselig gav de fremlagte ørepropper mening. Heldigvis var vi så trætte, at støjen kun momentvis vækkede os fra den søde søvn.
Bhutan er det eneste land i verden, hvor der er totalt rygeforbud, men virkeligheden er lidt anderledes. Forbudet mod rygning i det offentlige rum bliver stort set overholdt, men der handles illegalt med cigaretter i mange butikker. 10 stk. koster 200 ngultnum svarende til 20 kr. Billigt i forhold til Danmark, men dyrt for en bhutaneser.
8. April, Thimphu
Skrevet af Birgit & Bo
En helt særlig kvinde og mønsterbryder!
I aften havde vi den store glæde at møde direktøren på Thimphu Towers, mrs. Tshering, hvor halvdelen af gruppen bor.
I første omgang for at hjælpe herrerne med at tilrette deres nye Gho (traditionel dragt til mænd). Vi lignede alle mere eller mindre en sæk kartofler og hun var ved at dø af grin (på den søde måde) da vi kom ned til middagen. Med hendes kyndige hjælp til at stramme maven ind! og rette dragten kunne vi hurtigt gå anstændige til bords.
Efter middagen kom hun og fortalte historien om sit liv; det var en fantastisk oplevelse og vi sad næsten lamslåede tilbage. Hvor hotellet ligger nu, havde hendes far, der var entreprenør, købt et lerklinet hus hvortil familien flyttede da hun blev født. Han sagde altid,at hun bragte ham held. Hun var den første i familien, der kom til at gå i skole. Tragisk døde hendes far i en trafikulykke, da hun var 18 år gammel og gik i 9.ende klasse. Moderen tog hende ud af skolen, fordi hun skulle hjælpe hjemme, bl.a. med at passe de to søskende. Moderen insisterede desuden på, at hun skulle gifte sig. Derefter blev moderen nonne og flyttede i kloster. “Heldigvis” havde hendes far arrangeret et ægteskab for datteren.
Hun spurgte sin mor: Skal jeg gifte mig med ham? Hvortil svaret var ja!
Må jeg se ham inden brylluppet? Nej! Svarede moderen !
Ser han godt ud? Nej! Svarede moderen, men det er heller ikke vigtigt, bare han kan forsørge dig!
Må jeg tale med ham inden brylluppet? Igen et nej fra moderen…
Det viste sig heldigvis at hendes kommende mand var omsorgsfuld, de blev gift, fik deres første barn, da hun var 19 og siden kom yderligere to til.
De har nu været gift i 26 år.
Her starter den egentlige historie:
Mrs Tsherings mand er uddannet ingeniør og kom senere til Harvard University, hvor han efterfølgende har taget to Mastergrader i økonomi og jura.
Hun ønskede at drive hotelvirksomhed fra huset hvor hotellet ligger i dag, men blev gang på afvist, da hun ikke havde en formel uddannelse.
Desuden nægtede hendes mor, nu fra det fjerntliggende kloster, at give hende lov til at ombygge huset til hotel.
Først efter utallige forsøg lykkedes det at få moderens accept til at ombygge det gamle hus til hotel, mod at altid gå traditionelt klædt og at bibeholde dele af huset, bl.a. køkkenet med brændekomfur!
Selvom moderen er i kloster er hun dog på et plan meget tilstede.
En dag hvor hvor værtinden gik og gjorde rent i restauranten, fik hun en opringning fra sin mor, der spurgte hende om hvorfor hun gik og gjorde rent i jeans?
Øjensynligt havde en af moderens bekendte sendt det fra gaden, og havde kontaktet hende!
Endelig fik hun, ved hjælp af en forretningsplan fra hendes mand, lov til at optage et lån til ombygningen. I mellemtiden har de fået tre børn, hvor den ældste arbejder i Japan, den mellemste læser til læge og den yngste endnu går i skole.
Fordi hun selv havde mødt så stor modstand, pga. hendes manglende uddannelse, besluttede hun sig til hovedsaglig at ansætte piger, der af en eller anden årsag ikke kunne få en uddannelse. Fire år senere har der endnu ikke været udskiftning i
staben.
Senest tilkomne er en 19 årig pige, der havde rejst i to dage for at søge job på hotellet, fordi man ude i landsbyen havde hørt, at hotellet gerne ville hjælpe piger uden uddannelse. Yderligere havde hun måttet låne penge til busbilletten.
Desværre var der i første omgang ikke et job til pigen, der ikke havde gået i skole.
Efter en nats grublen fik pigen dog alligevel et job med at vaske hotellets 50 par klipklappere. Efterhånden har hun lært alle tallene at kende, så hun kan skrive værelses numrene på skoene. Nu arbejder hun i restauranten og har lært, hvad de
forskellige skeer hedder og hvad de bruges til. Pigen undrer sig dog stadig over, hvad man skal bruge så mange skeer til, når man har sine hænder…
Senest har vores værtinde løbet Bhutan International Maraton, fordi hendes mellemste mente,at hun var ved at blive gammel, det mente hun nu ikke selv og beviste det på den måde.
En dejlig historie fra et varmt og engageret menneske.
9. April, Thimphu
Skrevet af Dorthe og Tommy Noer
Efter morgenmad bestående af spejlæg og havregrød, var dagen planlagt med en tur til Sangaygang. Men som vores guide sagde er vi ikke herre over vejret, men glad skal vi være uanset vejret.
Så derfor ændrede vi turen så vi startede med et besøg på frilandsmuseet The Folk Heritage Museum, som var bygget op omkring hvordan man boede og levede på landet i år 1900. Men først skulle der synges morgensang og det ændrede lidt på vejret og solen tittede frem.
På museet var der udstillet flere ting, der henledte opmærksomheden på det liv der levedes for godt 100 år siden. Der var meget udstyr til heste, værktøj, våben/buer, og køkkenting. Udstillingen var sammensat så man ikke skulle bruge den store fantasi for at leve sig ind i hvordan livet var den gang.
I boligen var der også et hjemmealter, flere malerier af Buddha, et høloft og stalde hvor dyrene opholdt sig. Dyrene var indenfor, så beboerne kunne for glæde af den varme dyrene afgav.
På museets restaurant fik vi lov til at smage på Bhutans nationaldrik og det var smørthe med ristede ris – nogen syntes at det smagte godt andre syntes det modsatte.
Besøget sluttede med en gang panik, Lones tasker var blevet væk, guiderne, Lone og nogle af de medrejsende for rundt omkring for at finde tasken. Det viste sig at ved en fejl var en af de medrejsende kommet til at tage den med, det hele endte lykkeligt.
Næste stop på turen var et besøg på et Hospital med alternative behandlingsmetoder. Sygeplejerskerne var uddannet i Indien. Vi havde en ung mand som guide, han var studerende på 4 år i Natur medicin som tager 5 år, herefter er det muligt at studere yderligere 2-3 år for at opnå status som specialist.
Det er en god uddannelse, med gode beskæftigelsesmuligheder og efterfølgende god løn, svarende til ca. 3000 kr. /mdr. Behandlingen af patienterne var gratis, men medicinen skulle de betale for. Udenfor apoteket skulle man bede til Buddha, om at den ordinerede medicin virkede.
Herefter skulle vi besøge det Nationale bibliotek. Det var især kendt for at have en af verdens største og tungeste bøger. Bogen vejede 80 kg. Og var på 114 siden, størrelsen var 5 fod høj (150 cm) og 7 fod bred udfoldet (210 cm). Den var udgivet i et oplag på 500 stk. Der var rigtig mange bønnebøger i forskellige farve, som hver havde en relation til et bestemt tidspunkt på året.
Det var også et stort portræt af kongefamilien. Vi fik historien om kongeslægten gennem 5 generationer. Den forrige konge (1972 – 2006) havde 5 koner og en masse børn. I 2006 kommer der et skifte og samtidig laves der en lov om at forbyde flere koneriet. I 2016 fødte det nuværende kongepar en tronarving.
Vejret var nu klaret så meget op at vi kunne til en af Thimphu største turistattraktion er BBS Tower, også kendt under navnet Sangaygang. BBS kører radio-og tv-netværk af landet og har et telekommunikationstårn bygget på en bakketop. Det er beliggende på 2685m og tilbyder udsigt over hele Thimphu dalen. På vejen derop kom vi kom vi forbi flere at Kongens/statslige bygninger, parlamentet, landets administration, Kongens palæ, ministre boliger mm. I det hele tage var det et meget mondænt område, set i forhold til at det andet vi til dags dato havde set. Ministre vælges for 5 år ad gangen og med mulighed for genvalg, dog max 10 ialt.
I byen Thimphu bor der ca. 116000 mennesker. I 2015 beslutte regeringen at der skulle være mere fokus på sundhed i lander. Og flere motionsredskaber blev opstillet i naturen.
Klokken er ved at være 13 og vi skal have frokost på et kendt madsted, Prins Charles af England havde engang været på besøg der. Maden var traditionel Bhutan mad suppleret med en øl og en kop kaffe/the.
Kl. 14 var der afgang til Simply Bhutan et slags arbejdermuseum. Det første vi løber ind i er en bueskydnings konkurrence. Tommy får en bue og pil stukket i hånden og på bedste jyske maner sætter han pilen midt i skiven. Præmien var sejrsdans og eufori blandt tilskuerne. Ellers fik vi en historie der lignede det vi havde fået de andre steder vi havde været, om hvordan de levede og byggede huse i gamle dage. Vi fik også historien om facilitets Buddhaen, som folk besøgte hvis der var brug for det. Folkedansere gav den hele armen mens vi endnu en gang nød en kop smørthe. Flere af vores gruppe kom også på dansegulvet til stor beundring for alle vi andre.
En meget følelsesladet oplevelse var det også at se en handicappet ung mand på 32 år uden funktionelle arme, udskar relieffer i træ med hans fødder. Lone donerede et beløb til hans familie. Som tak fik hun en gave som han pakkede ind med tæerne og kvitterede med hans underskrift.
Vi sluttede dette besøg med en bueskydnings konkurrence, men denne gang var der ikke nogen der ramte skiven.
Til sidst mødtes vi til en gang ris brændevin og afsluttede besøget. Herefter kørte vi tilbage til hotellet og fik instruktioner for resten af dagen. Vi skulle spise aftensmad kl. 19.30 og alle skulle vi iklædt vores nye nationaldragter. En god dag er ved at være omme.
10. April, Thimphu – Gangtey
Skrevet af Anders og Jette
Afgang med bussen 8.30 og farvel til Thimphu.
I dag hænger morgenskyerne ned over bjergene, som omgiver byen, men vi skal videre ud mod nye horisonter, hvor flere fantastiske oplevelser er os i vente.
Vi har fem timers kørsel foran os, godt nok er det kun ca 150 km, vi skal køre, men i dag er det bjergkørsel, og vi kan kun køre omkring 30-40 km i timen på grund af vejene. Vi har følgebil med til alle kufferterne.
Starter med morgensang, så vi kan få skyerne tilat lette, men da vi kommer til de 108 stupaer , ligger morgengentågen over området. De 108 stupaer er rejst af den 3. konges kone til ære og respekt for de bhutanesere, der mistede livet i en kamp mod indiske udbrydere.
En stupa repræsenterer en bhuda og inden for det bhudistiske talsystem betyder tallet ET noget man tror på, NUL betyder ingen ting, OTTE betyder det uendelige.
Vi har en lang køretur foran os, og skyerne letter lidt, så nu kan vi nyde den storslåede natur rundt i hårnålesvingene. Vi har en dygtig chauffør , så vi kommer nemt under alle bedeflagene, der vajer over vejene og langs med vejene.
Der er også små stupaer langs vejene, hvor bederullen i dem bliver drevet rundt af vandløbet.
Man lever et enkelt liv i bjergene. Huse og jord går som regel i arv til næste generation. Mange af deres afgrøder bliver solgt i boder langs vejen. Vi smager på friske agurker med chili. Bhutaneserne kan godt lide stærk mad og bruger meget af det, men den mad, vi får, er nu meget neutral.
Vi kører igennem Punaka, hvor de to floder mødes, også her lyser de røde rhododendron. Vi nærmer os nu det sidste pas , vi skal over, i ca 3000 m højde. Skyerne er lettet, og nu kan vi se Bhutans 7 højeste sneklædte tinder. Her blomstrer magnolietræet og i toppen sidder ca 10 aber og spiser af blomsterne. Vi ser også flere yakokser. Vi nærmer os nu Gantay, her skal vi bo de to næste nætter i en smuk dal på et flot hotel. Efter aftensmaden, der serveres kl 19.30, er vi alle godt trætte og går til ro.
11. April, Gangtey
Skrevet af Anette & Palle
Dagen startede helt fantastisk, her i Gangtey , var oppe 5.45 og oplevede den mest fantastiske solopgang der længe er set , der var 3-4 gr , rim på græs og marker og flot blå himmel.
Efter morgenmaden kørte vi mod Gangtey Gompa kloster, men vi var ikke kørt langt før vi så 2 traner komme flyvende. Vi var nødt til at holde et fotostop , det var de sidste 2 traner der var tilbage i dalen. Tranerne er sort halsede traner som er sjældne.
Ankomst til klosteret , “fine” toiletforhold , og en information om klosteret. Indenfor i klostersalen kunne vi ikke se ret meget, de sparede vist på lyset. Beretningen om vægmalerierne , er indviklet og vi kan ikke huske meget af det. Antallet af munke er ca 100.
Gåturen tilbage var meget flot , med meget varieret terræn og bevoksning , vi gik ca 6 km.
Efter frokost var vi på besøg hos en lokal landmand . Det var en meget simpel gård , og interessant at høre om deres hverdag . De dyrker bla. kartofler, roer og gulerødder.
Kød får de kun når en af deres 35 kreaturer dør. På den lille gård på ca 2 tønder land boede : mor på 65, far 75, søn, svigerdatter og 2 børnebørn. Familien får yderligere støtte af en søn som arbejdede for regeringen.
På vej til tranecenteret så vi 4 kvinder i færd med at partere en død ko, med en machete. De så glade ud, for nu fik de jo gratis kød. Senere så vi dem på vej hjem med kødet på ryggen.
Tranerne er udrydningstruede og på centret forsøger man at få de lokale med til at bibeholde bestanden. I år havde der været ca. 600 traner, en del flere en sidste år.
Vi så også en lille film om tranerne og forsøget på at bevare bestanden.
Til aftensmaden kom de fleste i dragterne som vi har fået , et smukt syn , med alle farverne.
Tak for en god dag, benene er lidt ømme, min tæller siger 16.590 skridt.
12. April, Gangtey – Bumthang
Skrevet af Birgit og Bo
Så nåede vi endelig frem til Bhumtang – det østligste punkt på turen, inden vi vender.
Vi startede kl. 08.00 i morges og har kørt 153 km ad smalle, snoede veje. En stor del af tiden på fine asfalterede veje, men øst for Trongsa blev vejene smallere med sten, masser af huller og visse steder mudrede. Flere i bussen “hjalp til” med at holde bussen på vejen, da der var MEGET langt ned.
Vi har kørt på øst-vest hovedvejen, Bhutans primære vej, som blev påbegyndt i 1962 og stadigvæk ikke er færdig udbygget. Det er hovedsagelig Indien, som betaler for asfaltering af vejene, og vi så en del vejarbejde og indiske vejarbejdere, som bor i lejre under kummerlige forhold i blikskure lavet af opsprættede olietønder, flere med parabol på taget.
Naturen er bjergtagende, og vi har holdt mange stop for at tage billeder af de mest fantastiske udsigter. Vejret har sandelig også været med os – klart vejr med blå himmel og masser af sol. Undervejs fortalte Synnøve om munke og præsteskab. Hun fortalte også kort om Livshjulet, i hvilket man finder Buddhismens grundlæggende lære.
Vi fik også en repetition af befolkningen, og var inde på klassesystemer, arveret, skilsmisser, økonomi og skolesystemet. Vi har set masser af yakokser både på veje og marker. Mælken fra yakokserne bruges til ost og smør og ulden til vævede tæpper, tasker og jakker – af baby yakokseulden laves de lækreste, bløde tørklæder.
Kvinderne sad flere steder langs vejen med små boder og solgte deres produkter.
Man slagter ikke yakokserne, men hvis en okse kommer galt afsted (får en skade) må man godt slagte og spise den. Flere steder på turen så vi, hvordan monsunen eroderer bjergene med store jord- og stenskred til følge. Så her i Bhutan er det fast arbejde, at være vejarbejder. Vi passerede et område, hvor der gror en speciel svamp 5000-6000 m oppe. Svampen er meget eftertragtet, og kun to fra hver familie i området får lov til at samle den. De får 200.000 Ngultrum pr. kilo svarende til 20.000 kr. Svampen gror kun i
dette område. Den er eftertragtet, fordi den har medicinske egenskaber, bl.a. opbygger den immunforsvaret, er virksom mod højt kolesterol og blodtryk.
Så blev det tid til kaffepause, som vi indtog på, hvad vi ville kalde en landevejskro. Husets datter havde været i Australien og studeret gæstfrihed/service, og hun talte et flot engelsk. Stedet lå med en fantastisk udsigt.
På vores videre vej passerede vi de sorte bjerge. Her kan tigeren leve og her bor djævelen også. Vores guide fortalte et par fabler bl.a. en om syv dæmonsøstre, som var onde mod befolkningen – den ældste, var den værste. Derfor byggede man en Stupa for at uddrive dæmonen. Den er lavet i 1800 tallet og er en nepalesisk præget stupa. Materialerne er bragt over fra Nepal. Vi passerede en bro, som Japanerne har konstrueret og betalt som en del af deres bistandshjælp.
Frokosten indtog vi på halvvejen i Trongsa, hvortil vi vender tilbage på mandag og kigger nærmere på byen og dens flotte Dzong.
På vores videre færd måtte vi flere gange stoppe pga. vejarbejder inden vi passerede et 3400 m højt pas og endelig kom ned i bunden af Chumey Valley.
Der besøgte vi et lille vævecenter, hvor mange af produkterne var lavet af yakokseuld. Kort derefter drejede vi af hovedvejen mod Bhumtang, som er en mindre by der gennemstrømmes af en vandrig flod. Ved ankomsten til hotellet, som ligger med udsigt til floden, blev vi budt på kaffe, the og hjemmebag.
Det har været en lang og smuk rejse, og stemningen i bussen har været fantastisk.
13. April, Bumthang
Skrevet af Jørgen og Ulla
Endnu en dejlig morgen med glade og positive rejsekammerater. Kaffe/te, røræg, rispandekager, syltetøj, brød og OST (herligt).
Kl 8:30 I bus mod besøg på tre klostre. Turen gik langs floden og byens lufthavn på stenrig vej og i høj sol.
Vores besøg startede ved Yambay Lhakhang klostret, der tydeligt bar præg af dårlig vedligehold, og vi mødte kun en munk. Munkene og børnene skifter bosted afhængig af vejret, dvs de bor i et køligere tempel om sommeren og modsat om vinteren.
Vi var på rundtur, og flere af os gik inde i klostret runden med “jern”kåben i håb om at få forladt vore synder.
Efter et besøg i butikken vandrede vi langs floden mod Kurje Lhanghang.
Billede 1 de tre huse. Klostret Kurje Lhanghang består af tre huse. I starten af sekstenhundred tallet kom en buddhistisk munk fra Indien til Bumthang. Han ville rejse et kloster, og han plantede sin stav i jorden. Klostret blev bygget, staven slog rødder og er nu et kæmpe træ, der skærmer over hans kloster.
Det 2. kloster blev bygget omkring år 1900, hvor Bhutans første konge var guvernør, indtil han blev kronet til konge i 1906. De tre første konger er kremeret ved klostret.
Det 3. kloster er bygget i 1990’erne af den 3. Dronning, som også har fået bygget et mindre hus ved klostret, hvor hun tilbringer vinteren.
Efter besøget gik vi gennem marker og græs mod Tamshing Lhakhang, hvor bussen holdt. Vi kørte tilbage til hotellet, hvor der var køkkenskole for hele holdet. Maden herfra var en del af dagens frokost.
Derefter kørte vi til Fæstningen Jakar Dzong.
Billede 2 Klostret indefra.
Det fortælles, at munken Sham Druk i 1500-tallet var i området og en dag observerede, at en hvid due landede på toppen af en høj. Han besluttede så, at der skulle rejses en borg. Fæstningen blev bygget i 1543, og er gennem tiden blevet udbygget. Da der udspillede sig mange kampe, blev der under fæstningen bygget en tunnel, hvor mændene kunne gemme sig. I dag er der administrations kontorer i fæstningen og munkekloster. Tunnelen bruges nu af de ca 200 både små og store munke.
Vi afsluttede dagen med bytur.
Billede 3 fællesbillede
(Der har muligvis indsneget sig nogle historiske fejl, men..)
14. April, Bumthang
Skrevet af Jonna og Jørgen
I dag er festivaldag, og vi startede dagen med et gruppebillede af alle iført vores spraglede nationaldragt. Alle mændene havde fået hjælp fra hotellets personale, så dragterne sad perfekt. Kvindernes er noget nemmere at iføre sig.
Festivalen hedder Tsechu, og hver by har sin egen festival, som foregår over et par dage med musik, sang, dans og teater. Vores festival foregik i et kloster en halv times kørsel fra hotellet, og da vi ankom var de lokale bhutanesere begyndt at strømme til festivalpladsen iført deres fineste dragter. Dragterne er fantastisk flotte, og i hver familie arves dragterne fra far til søn og fra mor til datter. Stofferne er ofte hjemmevævede i indviklede mønstre og kan være meget kostbare. Billigste 45.000 Ngultrum (4.500 d.kr.) og op til 300.000 Ngultrum (30.000 dkr).
Vi faldt nemt ind i festival omgivelserne med vores dragter, – det var kun hår og hudfarve som stak noget ud.
Festivalens dansere er professionelle, og de var iklædt meget farvestrålende udklædninger. De udførte forskellige danse med en masse symbolik. Den første dans blev udført af kvinder, som også sang. Samtidig dansede tre udklædte mænd rundt og lavede sjov, een af dem bar rundt på et ret stort fallossymbol i træ, til stor morskab for publikum.
Bagefter kom et hold mandlige dansere ind iført nederdel lignende skørter og dramatiske masker. De udførte dyredansen og sværdansen akkompagneret af skinger fløjtemusik og rytmeslagtøj som et slags bækkener, som blevet slået mod hinanden. På os nordmænd kunne musikken godt lyde en smule ensformig, men gav alligevel en speciel intens stemning. Dansen var ihvertfald udfordrende, da der skulle drejes en masse rundt og hoppes på skiftende ben, så utroligt danserne ikke blev svimle.
Efter et par timer var vi alle mætte af festival, men sultne efter frokost, så turen gik tilbage til hotellet, og Lones “hold to” var inviteret med til frokosten. Hotellet havde gjort sig umage, og vi fik serveret linsesuppe, pizza-stykker, lækre asparges, kødstykker, stuvede kartofler og til sidst banankage.
Efter en hyggelig frokost og omklædning til normal tøj, var vi klar til at tage på farmer-besøg. Vores guide havde arrangeret, at vi måtte besøge en familie i den anden ende af byen.
Vi blev godt modtaget i familiens stue, og blev trakteret med kaffe, the og snacks og hjemmelavet brændevin. Konen talte godt engelsk, og de var meget åbne omkring deres liv. De boede med hendes mor og far samt en nevø, som de passede for en fraskilt bror. Faderen var tømrer og havde hjulpet med at restaurere og modernisere huset. Vi fik en rundvisning i hele huset, som var ret stort og så bl.a. de redskaber, de brugte til at lave nudler og hjemmebrændt brændevin.
De havde mange aktiviteter igang og drev et B&B med 2 værelser, hvor en overnatning kostede 1600 Ngultrum (160 dkr). Da de havde mange gæster specielt i forbindelse med festivaller, var de ved at udvide forretningen med en lille restaurant, som faderen byggede for dem og som konen og hendes mor ville drive sammen. De drev også et lille landbrug, hvor de dyrkede hvede, boghvede og rug, ligesom de havde 5 køer, som de malkede og producerede deres egen smør og ost, som de solgte til lokale hoteller. Det var en driftig familie, der så muligheder i et samfund i rivende udvikling.
Efter at have hørt om “Farmer House” blev vi inviteret til dart og bueskydning i haven. En aktivitet den lille nevø på 9 år stod for. En rigtig charmer, som styrede aktiviterne med hård hånd og med sikkerheden i fokus. Han havde specielt et godt øje til Flemming, og hans kommentar til Flemmings mave var “to many cookies”. Under bueskydningen formåede Birgit at skyde en pil så klokkerent afsted, at den ramte helt over på naboens mark få centimeter fra en ko.
Vi tog tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen fornøjede og med mange nye indtryk og med forvisning om, at med gå på mod er der også muligheder i dette land
15. April, Bumthang – Trongsa
Skrevet af Kirsten Krogh, Inge Bondo, Vibeke Carstensen
Kl.9 forlod vi hotellet i Jakar, og i det fine vejr satte vi kursen mod Trongsa. Ved floden sad/fløj en Himalaya musvåge, så sagde Subash, at det er tegn på at vinteren endnu ikke er forbi.
Vi gjorde et stop ved et arbejdende savværk, hvor sikkerhedsforanstaltninger ikke er eksisterende. Kort efter så vi, hvordan de skovede træer blev læsset på lastbil med håndkraft.
For hvert træ, der bliver fældet, skal der plantes 2 nye. Det er skovstyrelsen, der driver planteskolerne, og som giver tilladelse til træfældning. En gang årligt afholdes skovens dag, hvor man genetablerer skovene, som dækker ca. 60% af landet.
Lone orienterede om landets økonomi, som bedres år for år. De eksporterer vandkraft ( Indien ), landbrug, skovbrug, håndværk.
Kongen indførte frie valg og hans livssyn er: sikkerhed, fred, fremgang og demokrati. Stemmeret fra 18.år. og der er tvungen stemmeafgivning.
Trongsa, som betyder ny by, er den tidligere hovedstad, og den kongelige familie stammer herfra og kroningen finder sted her. Bhutans historie er startet i Trongsa.
Hermitage museet, der er indrettet i et tidligere vagttårn fra 1652, rummer Bhutan historie startende i det 17. århundrede.
Vi blev installeret på det dejlige hotel, Phuenzi Lodge.
Efter en dejlig frokost gik turen til Trongsa Dzong. Klosteret er delt imellem administration og munkekloster. Administrationen bruger ca.30 -40 % af bygningerne og resten huser 200 munke. Klosteret må kun bebos af den kongelige familie og munke. Da en del af klosteret blev ødelagt ved et jordskælv i 2018, måtte de derved hjemløse munke bruge ”salen”, som midlertidig bolig. De rige mennesker donerer penge til klosteret, til gengæld for velsignelse.
Atter en god dag med flot natur og gode oplevelser.
16. April, Trongsa – Punakha
Skrevet af Mette & Ole Nissen
Tidligt op og tidligt i seng kunne være mottoet for denne tur. Igen op kl. 06.00 for at være klar i bussen kl. 08.00.
Morgenstund har guld i mund, synger vi. Blot ikke denne morgen, hvor vi skulle forlade det dejlige hotel Yangkhil Resort i Trongsa.
Hotellet beliggende i meget skønne omgivelser, hvor iris og amaryllis i dejlige farver prydede området.
En større væg med de mest fantastiske, skønne og duftende blåregn, gjorde indgangen til restauranten til noget særlig.
Det blev en regnfuld og skyet morgenstund, hvor vi begav os ud på en naturskøn køretur til Punakha. 145 km over stok og sten. Op og ned i 2800-3400 meters højde, for at slutte i 1250 m i Punakha. En fryd for øjet med alskens bevoksninger. Stedsegrønne træer i store mængder afvekslende med rhododendron og tulipantræer, med mere. Mange med skønne røde og hvide blomster. Der var, p.g.a.den megen regn om natten, mange mindre “vandfald”. En del med meget mudder. Vejen var mange steder uden asfalt med mange huller. Mon det går godt for os, tænker vi. Små boder langs vejen med fine hjemmevævede “klude”.
Undervejs i bussen orienterer Synnøve os om Bhutan`s styre. Kongedømme siden 1907. Nu med indskrænket magt til kongen, der dog alligevel har en væsentlig indflydelse på, hvem der skal være med i det ene af parlamentets to kamre. Kongen vælger her 20 personer ud af 25.
Det er nu den 5. Konge der regerer. Alle hedder Wangchuck til efternavn. Den nuværende bærer således navnet Jigme Khesar Namgyel Wangchuck. Kom til i 2005/2006, da faderen Jigme Dorje Wangchuck abdicerede. Først kronet i 2008.
I 1985 udkom den første avis. I dag er der 9 aviser. Usikkerhed på om pressen er helt fri. 1999 fik Bhutan TV. Således beriget nærmer vi os Punakha kl.ca.13.30, hvor rismarker med videre pryder landskabet ved floden.
Efter en god frokost bevæger vi os med bus op mod Chimi Lhakhang Templet også kaldet Fertiliti Templet. Blev smidt af ca. 2 km før templet, for at gå gennem rismarker og bygmarker. Forbi diverse butikker, der naturligvis solgte de mange lokale produkter så som fine væveting, Buddhaer og malerier/akvareller. Mere interessant for mange er måske salget af mange former for penisatrapper, phallos.Phallossymboler i diverse afskygninger og størrelser. Naturligvis skal dette ses i sammenhæng med Chimi Templet, hvor par, der har svært ved at blive gravide, kan få hjælp, ved at ofre til Buddha. Inde i templet opslag om diverse gode resultater, med undfangelse efter besøg og ofring. Således også et barn med dansk klingende navn, som Kinley Hansen.
Fertilitetstemplet placeret på stedet, hvor en højtstående Buddhist, fra Tibet, sendte en pil afsted mod Bhutan omkring år 1499, og netop ramte jorden her, hvor templet fra ca. 1499 er placeret. En meget lang og bevægende fortælling. Dette er den ULTRAKORTE udgave!!
Hjemvejen igen gennem landskabet og forbi butikkerne, hvor disse fik en rigtig god handel med de taknemmelige danske turister.
Endelig med bus til Khuru Resort i Punakha, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. Umiddelbart et rigtig fint hotel. Så vi ser frem til 2 dage her på stedet. Og nye oplevelser de næste dage.
17. April, Punakha
Skrevet af Anne Grete og Per
Så er begge grupper samlet i Punakha og vi kunne sove længe, da dagens program slet ikke kommer til at foregå som planlagt i programmet.
Efter et dejligt morgenbord, er der afgang kl. 9,og første fotostop er ved Dzongen, hvor de to floder Phochu og Mochu mødes, flot udsigt og vi ser en isfugl, som vi har prøvet at spotte på turen, men fik ikke et foto af den.
Vi køre videre, gennem et meget frugtbart landområde, med grønne marker med kartofler, majs, ris og korn. En bonde var igang med at pløje sin mark med okser og Per var tæt på at få en ko i hovedet, da han var ved at tage et billed,den skulle ned af samme skråning som han havde placeret sig på,hvem har første ret her?
Næste stop er ved floden, og her venter gummibåde og guider på os, vi skal nemlig rafte ned af floden, alle bliver iklædt hjelm ,redningsveste og får instruktion i hvordan man skal sidde og bruge en pagaj, vi havde fået at vide, at det var en god ide at tage regnbukser på for ikke at blive våde, det var der nogle som overhørte, de mente floden så meget stille ud, så der var ikke grund til det, men vi havde ikke sejlet mange minutter før den første bølge skyllede ind over os og nogle blev meget våde.
På vej ned af floden kom vi under en bro med mange bedeflag og guiden fortalte at når et familiemedlem var afgået ved døden, gik man hen til broen og hængte et flag op.
Det var en fantastisk tur, alle de fugle som vi har forsøgt at fotograferer, på turen, kom nu flyvende forbi, men vi havde ikke kamera med, hvis nogle ville overhale, blev de truet med vandkamp, en rigtig dejlig tur.
Nu skulle vi så besøge fæstningen Punakha Dzong, som siges at være Bhutan’s smukkeste Dzong. Alle Bhutan´s konger er blevet kronet her og den lille prins er døbt der. Stedet er stadig vinterresidens for landets øverste religiøse leder.
I det 4 etager høje tårn er der boliger for senior munke.
På festpladsen hænges der et kæmpe banner op, det er der kun i 4 timer, da det ikke må få sollys, inde i templet,var der en mini kopi af det, meget flot, det var broderet af elever på kunstskolen, som vi besøgte i Thimphu.
Nå, hvad skal vi så nu?
Ind i bussen og så køre vi igen, men hvorhen? Jo tilbage til floden og skoven, her er der dækket op med fine hvide dug og maden klar, fantastisk dejligt.
Nu er der vel ikke flere overraskelser idag!
Jo, nu skal vi på besøg i en skole, Laptshakha primary School, som lå højt oppe på bjerget, et område med landbrug og ikke alle havde råd til at deres børn kunne få en skoleuniform, derfor donerede Adventure penge til hjælp, til indkøb af uniformer. Der blev også delt bøger, blyanter, viskelæder og blyantspidser ud til alle børn.
Der var 216 elever fordelt på børnehaveklasse til 12 klasse.
Den klasse som vi besøgte, var igang med at læse Ringenes Herre på engelsk, på pladsen udenfor blev der sunget Hjulene på bussen, og vi har også hørt børn synge mester jacob og lille Peder edderkop.
Børnene gik i skole fra kl.8-16, så skulle nogle af dem gå 1 time før de var hjemme igen. Efter denne fantastiske oplevelse, gik det hjemad forbi nonneklosteret, alle kom dog med tilbage.
Lidt tid til afslapning og derefter middag, med god stemning, alle syntes det havde været nogle dejlige positive ændringer for dagen.
18. April, Punakha – PAro
Skrevet af Flemming og Lise
En smuk morgen at stå op til – solen er fremme og de sneklædte tinder i det fjerne, er synlige.
Inden morgenmaden har vi kufferterne pakket – dog med lidt besvær og med vådt tøj fra river rafting i går – sat dem ud så de er klar til afhentning til busserne.
Der er afgang fra Punakha til Paro kl. 8.30 en køretur på 125 km, hvor vi igen kommer op i højderne, igennem Dochula passet. Der er stop ved The Royal Botanical Park i 2680 m.o.h. hvor de lokale er ved at gøre klar til Rhododendron festival. I Bhutan findes der 46 arter af rhododendron og heraf kan man finde 29 i parken. Der er dog ca. 14 dages forsinkelse på blomstring i år. Alligevel går vi en smuk rundtur om søen hvor vi ser bl.a. en stor hjort samt en påfugl-lignende fugl.
Så når vi 3100 m.o.h. og der er kaffe / te stop ved de 108 stupaer Druk Wangyal Chortens, som vi også besøgte tidligere. Denne gang er vi heldige med vejret så vi kan se de 7 tinder – lidt forvirring omkring hvilke tinder der hører til hvilke bjerge, men smukt ser det ud.
Herefter i bussen igen og køretur ned gennem hårnålesving. Her ser vi en flok smukke Yakokser – desværre ser vi også flere bjergsider hvor der er dumpet affald.
Et flot syn møder os på vejen ned til Thimphu, hvor den 51 meter høje Buddha våger over området. Frokosten indtages ved siden af vores første hotel “Thimphu Tower” – på GA-WA Bhutan Gourmet Dining, hvor vi får kylling i større stykker end set før samt noget der minder om gammeldags oksesteg – dejligt for engang skyld at kunne identificere hvad der er kød og hvad der er ben. Som dessert er der chokolade mousse med melon – en succes efter manges mening – dog bør der arbejdes på formen af moussen. Efter kæmpe kop kaffe / te går turen videre til Paro.
På vejen ud af byen kører vi bl.a forbi byens ældste hotel Kisa, som betyder fredfyldt. Vi ser også en arena med bueskytte konkurrence samt flere nybygninger hvor de typiske bambus stilladser præger billedet.
Efter en opsummering af viden om mad, klædedragter m.m. ved Synnøve, er det tid til meditation – med eller uden snorkelyde. Efter tissestop mod betaling ved Tamchog Highway Toilet, som for øvrigt er et moderne toilet med vandhanerne med bevægelsessensorer, går turen videre mod Paro som kaldes “kongeriget risskål” – den har 11000 indbyggere ud af de 43000 i distriktet og det er herfra vi i morgen skal besøge og besejrer stigningen op til Tigers Nest.
Vi dropper Kyichu Lhakhang templet og bruger i stedet tiden til kamp-shopping – (gud ved om kufferterne kan lukkes og bæres?) – inden vi kører til hotellet Olathang for 2 overnatninger. Vi mødes alle til aftensmad hvor nogle stadig er standhaftige og seje og kommer i de smukke nationaldragter.
Endnu en dejlig dag i det smukke og anderledes land, Bhutan.
19. April, tiger’s Nest
Skrevet af Jette & Knud
I dag ringede mobiltelefonens vækkeur tidligere, end det har gjort længe – kl. 06. Morgenlyset, der siver ind igennem den lille sprække i de tykke gardiner, lover godt. Det er en klar, sprød og frisk morgen, uden en sky på himlen over ”vores” lille kongerige i Himalaya. Efter den sædvanlige, kønsløse morgenmad, lidt strømudfald og en kop kaffe, går alle vi, der skal til Tigers Nest, forventningsfulde ombord i bussen iført rejsens nok mest velovervejede påklædning, med gode vandresko, fuld fotoudrustning, solcreme, vand og müslibar i rygsækken.
På den lille stejle vej ned fra vores Hotel Olathang kan vi se, at den foregående aftens regn, smukt har pudret de højeste tinder med sne. I adstadigt tempo styrer Gimmy den lille bus forbi Paros gamle dzong, videre ind igennem byens stille butiksgade, hvor de håndmalede huse smykker begge sider ad vejen. Ad smalle veje langs floden ud på landet. Igennem små landsbyer, hvor æbletræerne står i blomst og dagen allerede er godt i gang. Kvinder hænger tøj til tørre, børn i ens uniformer er på vej til skole og en kodriver skynder på sine 2 magre kør. Alt ånder fred og landlig idyl, men vidner i al sin primitive skønhed også om, at livet i Bhutan – trods lykken – også er enkelt og hårdt.
”Rejsen” op til Tigers Nest – eller Takshang Goemba, som klostret hedder på Bhutans officielle sprog dzongkha – starter i 2.400 m højde fra en parkeringsplads, der allerede nu er fuld af både busser, turister, guider – og lokale handlende, der har set en god forretning i håndsnittede vandrestokke i forskellige længder og tykkelser. Og efter alt hvad vi har hørt om den forestående vandretur, er det nok ikke nogen dårlig idé at leje sig en ”følgesvend” – formedelst 50 ngultrum (5 kr.).
Vi bliver inddelt i små grupper med hver vores guide og indleder turen med morgensang under æbletræerne på en lille eng med udsigt til dagens mål. Endelig er vi privilegerede danskere, på årets helligste dag (Langfredag), på vej til Bhutans vigtigste kloster, som enhver buddhist helst skal nå op til mindst én gang i livet.
Med hånden skyggende for solen spejder vi op og ser, hvordan klostrets karakteristiske hvide bygninger med guldbelagte tage klamrer sig til den lodrette, rå bjergside højt oppe. Vi har glædet os til dette i mange måneder, nogle måske i flere år. Nu er vi her, og nu er vi på vej – den ældste over 80 og den yngste i 50’erne.
Det går opad, opad, opad af en uvejsom, støvet sti. Lones råd om gode sko giver nu fuld mening. Korte skridt, lange skridt, små trin, store trin. 50 m op, dybe vejrtrækninger, en tår vand – 50 m op, dybe vejrtrækninger, en tår vand, 50 m op … igen og igen – langsomt, men sikkert. Vi støtter og opmuntrer hinanden. Vi venter, puster, lytter til fuglenes opmuntrende sang og nyder udsigten ned over Paro-dalens smaragdgrønne skåninger med meterhøje blomstrende rododendrons og kulørte bedeflag, der sender os beskyttelse og gode ønsker. Og igen og igen hæver vi kameraet for at fastfryse øjeblikket.
Efter mindre end 2 timer har vi klaret 1. etape og gør lettede holdt ved cafeteriet. Øl, cola, kaffe, chokolade … det hele er velfortjent. For nogle er netop dette sted, med panorama blik til klostret, turens absolutte højdepunkt. Men flere af os vælger, efter en god pause, at trodse anstrengelserne og fortsætte den hårde opstigning. Og det bliver ikke nemmere! Men vi overbeviser hinanden om, at benene er gode. Ingen af os tænker ret meget på, at vi også skal ned igen, for pyt, så går det vel bare friskt den anden vej. Men lige dér tager vi uvidende fejl!
Endelig når vi vores mål. Den sidste opstigning fra vandfaldet i kløften før klostret er ikke uden følelser. I den første lille gård nedenfor klostret afleverer vi lydigt alle vores tasker og alt fotoudstyr, før vi kravler op ad de sidste få, høje trin og tager respektfuldt skoene af. Tiden er nu inde til fordybelse, forundring og fredfyldt eftertanke.
Klostret ligger i 3.120 m højde. Det består af 4 hovedtempler samt flere mindre templer, alle forbundet med hinanden af høje trappetrin hugget ud i klippen. Fra hvert enkelt niveau er der en ubeskrivelig, næsten guddommelig udsigt dybt ned over dalen.
”En legende fra det 8. århundrede fortæller, at Guru Rinpoche (den 2. Buddha) fløj fra Tibet til stedet som den vilde, kampklare Dorje Drolo, én af sine 8 manifestationer, på ryggen af en huntiger, for at bekæmpe den lokale dæmon, som boede i én af hulerne i bjerget. Da uhyret var borte mediterede han i hulen i 3 år, 3 mdr., 3 dage og 3 timer, indtil han følte, at stedet var fredfyldt og ”oplyst”, fortæller Subash med stor indlevelse. Vi kikker lidt skeptiske ned i det hul i gulvet, der afslører den hellige hule. Kan det passe?
Subash fortsætter: ”Senere, i 1692, byggede Bhutans daværende leder Tenzin Rabgye (som efter sigende skulle være en reinkarnation af Guru Rinpoche) klostret omkring denne hellige hule. Det blev forankret til klippen med hår fra buddhistiske engle. Ulykkeligvis nedbrændte klostret totalt i 1998, men blev med stor international hjælp genskabt i årene efter. Genopbyggelsen kostede omk. 135 mio. ngultrum (ca. 2 mio. US$). Selv besøger Subash stedet flere gange hver måned i embedsmedfør …. og tilmed i tung, fuld ”ornat” (nationaldragt)! Hatten af!
Det er tid til nedstigning og et sidste taknemmeligt once-in-a-lifetime blik ud over dette magiske sted, hvor eventyret stadig lever. Fra vandfaldet i kløften nedenfor Taksang starter en stejl, sej og varm opstigning. Hundredvis af trappetrin lige op i himlen. Hvor i alverden kommer de lige fra!? Vi bemærkede dem jo knapt, da udsigten på vejen op til – som jo så må have været: ned til Taksang Palphug – tog hele vores fokus, da vi gik den anden vej!? Øhhhh …! Trappe-fakta på vejen tilbage er: 250 trin ned fra Tigers Nest og så de glemte 700 trin op i himlen + alt det løse.
Kl. er midt på eftermiddagen, solen er varm og skyggerne korte, da vi svedige og godt sultne igen gør holdt ved cafeteriet og spiser en velfortjent frokost, før vi opløftede tager fat på den sidste del af turen ned. I alt har vi i dag klaret 12,5 km, 18861 trin og mere end 140 etager. Det er en træt, stolt og taknemmelig lille flok, der nyder Subash’s stille hyldestsang på turen tilbage ad de smalle veje, gennem de små landsbyer, forbi de blomstrende æbletræer, kodriveren, kvinderne og børnene, langs med floden, gennem byen, forbi dzongen og op ad bakken til hotellet.
Det gør SÅ godt at få sko og strømper af og en kold, gylden Kingfisher-øl i hotellets indre, solbeskinnede gård, mens vi hører om, hvad de andre har oplevet under deres besøg i Paros efter sigende meget smukke gamle Rinpung Dzong, et spændende museum og ikke mindst en rigtig god frokost, lidt ud over det sædvanlige.
Dagen slutter festligt, da Lone og Synnøve under middagen overrasker Dorthe og Ulla med fødselsdagslagkager med genantændende lys. Vi synger fødselsdagssange og takker herefter vores fantastiske guider og chauffører med klapsalver og hip hip hurra for en uforglemmelig tur med utallige fantastiske oplevelser i Bhutan. Denne dejlige dag slutter med spejdersangen ”Vi er børn af sol og sommer” samt ”Go’ nu nat” af Poul Dissing og Benny Andersen. I morgen er vi på vej til Danmark. Tror nok de fleste glæder sig – lidt
20. & 21. April, Hjemrejsen
Skrevet af Norma og Leif
Igen i dag tidlig op, kufferter pakkes og afhentes ved vores værelsers dør kl. 07.00,herefter morgenmad og klar ved busserne kl. 08.00 .
Denne dejlige morgen er vores sidste i Bhutan for denne gang, selvom solen allerede stråler, synger vi morgensang og der tages afsked med vores herlige guider, chauffører og kuffertmand, vi fornemmer at alle er lidt rørte, Lone overrækker drikkepenge til dem alle og vi udbringer et trefoldigt hurra for dem, de har gjort et fantastisk stykke arbejde.
Herefter går turen til lufthavner og efter nogle timers venten letter vi, med kurs mod New Delhi, dog med en mellemlanding i Kathmandu.
Vel ankommet til New Delhi kl.ca 15.00 , må vi igen igennem de stempelglade immigrationsmyndigheder, også denne gang forløber det ret smertefrit.
Herefter ud til over 30 graders varme. Vi bliver transporteret til et hotel ca. ½ times kørsel fra lufthavnen.
Vi må sige det var lidt af en oplevelse. Vi kørte på en meget bred motorvej, vi talte noget med ti spor i samme retning men vi skal love for der var brug for alle baner, med en roden sammen af lastbiler, biler, scootere, Tuk-Tuk i massevis, ja selv køer og heste. Det så ud som der blev parkeret på motorvejen som det nu passede.
Hvis de overhoved har en færdselslov er den langt fra den vi kender i Danmark, men det var sjovt at opleve.
Vel ankommet til Vaishree Boutique hotel, som var beliggende i et område der var en blanding af slum, byggepladser, pæne huse. Vores hotel var pænt og nydeligt indvendig, gode værelser, fine badeforhold.
Der var aftensmad KL 18.00 og sørme om vi ikke havde fået besøg af tre flotte fyre fra Danmark, Ole og Lones to sønner samt Ole.
. Maden vi fik, var noget lig det vi kendte fra Bhutan, men nu krydret på en anden måde.
Kl.24.00 var der afgang fra hotellet, så det var ikke meget glæde vi fik af de dejlige værelser. Nu igen en spændende køretur til lufthavnen, nu var det lastbiler der var i overtal, stadig samme ”spændende” kørsel.
Igen igennem paskontrol, som gik smertefrit, derefter en fire times venten, hold op hvor vi ikke elsker lufthavne, men en nødvendighed hvis man vil ud og se verden.
05.00 lokal tid afgang mod Amsterdam, ankomst et par timer efter planlagt p.g.a.der skal flyves uden om Pakistansk luftrum.
Her skiltes vores veje, nogle skulle flyve til Kastrup, andre til Ålborg, resten til Billund.
Vi siger tak til Adventure Holidays for endnu en spændende oplevelsesrig tur.
