Bhutan 2019 - tur 2

9. & 10. April, Rejsen til Bhutan

Skrevet af Krista  og Lene

Ankomst til Billund i god tid. Sku’ nødig misse det første fly i rækken af fly på vej til Bhutan. Alle var mødt og havde taget det gode humør med i håndbagagen.Udlevering af diverse papirer og aflevering “drikkepenge”. Lone havde givet ordre om at få “tisset af” før Amsterdam. Flyve tid knap 9 timer. Fin tur God beværtning .

Dehli lufthavn har mange lange gulvtæppebelagte gange. Vi gik fra Herodes til Pilatus , fik stempler, blev kontrolleret og blev væk. Så til bussen der kørte os ud til maskinen til Bhutan. Kongens fly er af ældre dato, men dog ikke samlet med ståltråd og gaffatape. Da vi lettede var det blevet lyst og det var så “natten der blev væk”. Sart fik vi et fantastisk kik ind mod de hvidklædte Himalaya bjergene.

Ankommet til Paro lufthavn i Bhutan blev vi budt velkommen af vore lokal guider, der uddelte hvide silkehalstørklæder og vi følte os meget velkommen i den fint udsmykkede lufthavns bygning. 2busser med chauffører stod klar til at læsse vores bagage op på taget af bussen. Afsted det går og vi får os en omgang bilmassage. Et fantastisk landskab breder sig ud for vore trætte øjne, med spændende arkitektur og vældige bjerge. Vi kører til Thimphu, landets hovedstad og kongeby. Vel ankommet til City hotel bliver vi budt på dejlig frokost og vi får anvist fine værelser. Fri resten af dagen.

11. April, Thimphu

Skrevet af Anne-Mette og Jørgen Peder

Efter en god nats søvn – afbrudt af hundeglam flere gange i løbet af natten – mødte vi alle friske op til morgenbuffeten og senere afgang med busserne kl.9.00.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, så humøret var højt i begge busser.

Første stop var ved Memorial Stupa (Chorten), som blev blev færdig i 1974. Byggeriet blev opstartet af den anden konges kone og færdig bygget af den tredje konge.

Memorial Chorten er en af de største og mest værdsatte stupaer i Bhutan. Den er bygget  i tre etager, og ikke alle Buddhaer er vrede, som de ellers normalt er. Grunden til, at Buddha er vred, er for at fratage os vores vrede, så vi kan blive gode mennesker. 

Når man går rundt om en stupa, går man i urets retning og siger ”om mani pad mi um”. Indeni er mange ting af messing, mens spiret er af guld. Vi var også henne og få bedehjulenen til at dreje rundt, så mange af de nedskrevne bønner i hjulene kunne sendes ud til os.

Så blev det tid til at komme i busserne igen, og vi kørte op mod den store Buddha-figur. Undervejs kunne vi rigtig se, at der bliver bygget meget her i byen, og bygherrerne skal nok være glade for, at det danske arbejdstilsyn ikke har sin gang i Bhutan.

Buddha figuren knejser stolt ud over byen, og den er 53m høj. Man startede i 2005 og figuren blev færdig i 2018, mens det omkringliggende belægning osv. knap er færdigt. Figuren er bygget i bronze og beklædt med guld. Inde i mindesalen er søjlerne også af guld, og der findes 25.000 kopier af guld i størrelsen af ca. 20.cm, mens der er 100.000 kopier i ca. 10 cm højde. Desuden smykkes væggene af malerier, der fortæller om Buddhas liv.

Morgensangen blev sunget med den smukkeste udsigt over Thimphu. Heldigvis kunne de fleste sangen udenad, for da Gunnar delte et sangblad ud, indeholdt det flere gode sange, men ikke morgensangen.!!!

Efter at have gået ned af 284 trin ned, kørte vi nu til et andet flot udsigtspunkt., hvor vi så Thimphu fra den anden side og skråninger, der var dækket af utallige bedeflag (edderkoppespind). På vejen ned gjorde vi holdt ved en park for at se Bhutans nationaldyr Thaki, men den var gået til middagsluren, for vi så kun en hjort.

En lækker frokost blev for bus 1`s vedkommende indtaget på GAWA, hvorefter vi i samlet trop gik over torvet op til en tøjbutik, hvor vi skulle ekviperes. Damerne skulle have en Kari og en deko (nederdel og jakke) og mændene en Gho. Mændene fandt rimelig hurtig deres Goaer og fik hjælp til at få dem på, mens der var lidt mere kaos ved damerne. En del skulle have taget mål, så det tog sin tid, men efter 2 timer var alle påklædt.

Vi kørte nu ud til deres nationalstadion for Bueskydning, som er deres nationalsport. Der var en lille turnering i gang, og de skyder 140m med en bambusbue, og de rammer indenfor 4m. Enkelte ramte den lille skive. Fantastisk, men det mest overraskende var nok, at der i pilens retning hen over noget græs, sad folk og hyggede sig. Sikke en tiltro til, at skytterne kunne skyde hen over deres hoveder.

Nu var klokken ved at være 16.30, så bussen kørte os til hotellet, og nogle gik på værelserne, mens andre gik ned i byen.

Vi var 8, der faldt ind i en lille lokal restaurant – GIKI – og fik kaffe og kage. De to søstre, der drev restauranten havde aldrig haft turister på besøg før, så de var helt overstadige, og vi fik en rigtig god snak med dem om deres liv.

Jagten på Tonic Water gik også ind, og vi fandt et City Mall, der forhandlede dem. Det er så dejligt, at bhutaneserne kan tale engelsk, og de er meget hjælpsomme.

Aftensmaden var igen en lækker buffet, og aftenen sluttede af med gode historier.

12. April, Thimphu

Skrevet af Kirsten Cordtz og Gunnar Kanstrup.

Efter morgenmaden kørte vi nogle få kilometer til Bhutans Nationalbibliotek. Bygningen, der i lighed med alle andre bygninger er opført i traditionel bhutanesisk arkitektur og udsmykning, er opført så sent som i 1968. Vi fik at vide, at det er et lovkrav.

I de farvestrålende lokaler var der ikke blot støvede bøger, men også tusindvis af originale buddhistiske  skrifter og dokumenter skrevet på håndlavet papir og opbevaret i farvestrålende stofhylstre. Forskere og studerende, som søger viden om Bhutans historie, kultur og religion kan låne og studere materialerne på stedet, men de må ikke bringes ud af biblioteket.

I bibliotekets samling indgår også verdens største bog som er 210 x 150 cm. Den vejer 80 kilo og er trykt i 2003.

Vi kørte videre til et hospital for fremstilling af og behandling med naturmedicin. Det var interessant og nyt for os, at naturmedicin først i midten af det 21. århundrede blev suppleret med den medicin som traditionelt anvendes i vores del af verden. Bemærkelsesværdigt er det, at brugen af naturmedicin og uddannelse af naturlæger fortsat spiller en meget stor rolle i Bhutans sundhedsvæsen.

Få minutter senere var vi fremme ved The Art and Crafts School, et uddannelsessted for kunsthåndværkere.

Her undervises i 13 forskellige kunstarter. I de forskellige klasselokaler så vi elever i gang med bl.a. træskæring, tegning, maleri, syning, formning af skulpturer, udskæring af masker og broncestøbning.

Efter endt uddannelse har de alle gode muligheder for beskæftigelse både med renovering og nybyggeri da man jo ønsker at fastholde landets traditioner. I alle klasselokaler observerede vi meget aktive og koncentrerede elever der ikke lod sig forstyrre af, at en flok turister iagttog deres arbejde.

Næste programpunkt var et besøg på museet Simply Bhutan. Vi blev budt velkommen med en velkomstdrink og en buddhistisk sang.

Under den efterfølgende rundvisning så vi udstillinger der viser noget om de primitive forhold bhutaneserne levede under langt ind i det 21. århundrede. Vi smagte smør-te med riskorn. Der var delte meninger om denne specialitet.

Mens vi drak teen optrådte en dansegruppe. Under den sidste dans indbød de os turister til at danse med.

Inden vi forlod museet prøvede en del af os at skyde med bue og pil.

Da vi havde spist frokost kørte vi til væveri. Efter vi havde set hvordan de fremstiller deres smukke og farverige stoffer, gik vi op på 1. sal, hvor der var mulighed for at købe nogle af deres mange produkter.

Derefter gik turen tilbage til vores hotel. Resten af eftermiddagen var til fri disposition.

Inden aftensmaden fik først og fremmest mændene hjælp af hotellets personale til at komme i det nyerhvervede festtøj, som alle skulle møde op i til spisningen. Denne traditionelle bhutanesiske påklædning bidrog til den helt rigtige stemning under spisningen, hvor flere af rejsegruppens medlemmer underholdt med at fortælle historier. En flot afslutning på en god dag.

13. April, Thimphu – Gangtey

Skrevet af Inge Lis og Niels Arne.

Vi forlader Thimphu med solen højt på himlen. I nattens løb er bussen skifter ud med en mindre bus – hvad der var årsag til frustration.

Vi er på vej mod et lille tempel, det ældste tempel i Bhutan, munkene bor der og uddannelse af nye munke foregår derfra. Grunduddannelsen tager 9 år, og ekstra uddannelse 3 år. Munke får ingen anden skolegang?

Templet er bygget i 1629, og den beton der er lagt på gulvet indeholder risvand. Man mener det er derfor at gulvet er det koldeste gulv i Bhutan.

Den person der opfandt Bhutan hed Zhabdrung Ngawang Namgyal og han havde den bedste plads i templet. Den første Buddha hed ?

Vi forlod templet og havde et fotostop, hvor vi tog flotte naturbilleder + billede af guld Buddhaen.

Vi kører ad smalle og snoede veje igennem det smukkeste landskab – som botanisk have , fyldt med forskellige rhododendron, blomstrende magnolia, flaskerenser træer, og meget mere. Det er forbudt at fælde i området.

Vi kommer til Dochula pass, 3080 m, hvor der ligger 108 templer.

På toppen, sang vi vores morgensang, med guiden som forsanger, det var imponerende. Som troende buddist fik han næsten ”tågen” til at lette.

På vej ned fra templet kom en kinesisk mand , der havde overværet morgensangen, Han syntes det var en fantastisk oplevelse, hvor vi kom fra? Hvad det var for en sang? Om han måtte tage billeder af os?

2 af herrerne fra bus 1 – overtog for en kort bemærkning arbejdet med renoveringen af det øverste tempel – se billederne.

På vejen op og op, kunne vi se terrasser ned af skråningerne, ja – så flotte. Her dyrkes deres grøntsager og ris, som vandes fra smelte isen fra bjergene, og ledes ned i rør til landsbyerne.

I Thinleygang, så vi boderne med frisk frugt og grøntsager.

Oplysning:

  • Den 4. konge giftede sig med 4søstre fra denne by.
  • Mænd må have flere koner.
  • Kvinder må have flere mænd.
  • Homoseksualitet tales der ikke om.
  • Medgift findes ikke i Bhutan.

Frokost.

I øvrigt undrer det mig, at der er så få vejskilte, det er godt jeg ikke skulle kører turen.

Oplysning: Danskeren bag Bhutans skattesystem hedder Lisbeth Rømer. Danmark har også rødder i Bhutans demokrati.

Inden vi når til endestationen oplever vi regn/hagl, kommer frem til hotellet, hvor vi bliver mødt med varm the, hvad der også var det eneste varme. Flere af kvinderne badede i koldt vand, men som det siges – trækker huden sig sammen, og man bliver smukkere???

Hyggelig aftensmad, og gode spil resten af aftenen.

14. April, Gangtey

Skrevet af Susanne Åberg

Efter  morgenmad, som  ud over det sædvanlige til en afveksling bød på den lidt søde havregrød, man får her ude, og som smager dejligt med nødder på,
afgik bus 2 kl. 9.00.

Første stop lige om hjørnet, men nogle hårnålesving senere, Gangtey Gompa, et gammelt kloster fra 1600-tallet. Nu i brug af helt unge munke. Meget smukke detaljer over dørene. Hele vejen rundt selve templet mindre bederuller, som fik en tur alle sammen. Var der måske 108 stk.? Mange var der i hvert fald. Indvendigt var det igen imponerende med farver og pynt over det hele. Og vi fik helligt vand fra den lille kande. I højre hånd som det påbydes, og så drik, stryg over håret og på halsen den hellige væske. Det smagte af kamfer.

Fra klostret en dejlig vandretur nedad en ås mod bebyggelsen igennem skov, langs landbrugsejendomme og via en lille stupa. 4 km og så med begge busser hjem til gruppe 2’s hotel for frokost. Det nye denne gang var tofu med champignoner.

Med busserne til det nærliggende tranecenter. Et Infocenter om den sorthalsede trane, som kun findes tre steder i verden: Bhutan, Tibet og Nepal. Tranerne er fløjet her fra dalen på denne tid, men vi så en kort film om, hvordan det ser ud, når de vender tilbage i efteråret. En flot fugl på godt 1,1 m og vingefang på 2 m. Dalen lige her er et yndet mål for fuglen. Derfor er der kun græsning og fri natur ude på det flade område. En enkelt levende trane fik vi dog at se. I 2016 fandt man en vingeskadet traneunge, og den passer man på her i centret. Den kommer aldrig til at kunne flyve igen. Gæt om der blev knipset løs igennem trådhegnet.

De fleste gik herfra de par km tilbage til hotellerne. På vejen var vi nogle der så en meget nyfødt kalv på bambiben og dens moder, som stadig havde noget fosterhinde hængende bagved. 

Herude på landet går mange naturligt nok med gummistøvler under goraen og kiraen, og støvlerne er lyseblå! Også set i byen. Det er måske støvlefarven i Bhutan?
Mens vi ventede på tid til spisning gik lyset i hele dalen igen et par gange. Sædvanlig aftensmad til sædvanlig tid. 

15. April, Gangtey – Bumthang

Skrevet af Mogens & Karen

Vi startede kl 8 00 vores Dangsang Resort, hvor vi HAVDE fået alle pingvinerne jaget væk efter 2 dages indsats. Vejret er superflot og vi begav os på vores laaaange tur til Bumthang , en tur på 153 km estimeret til 6-7 timer.Vejene er ikke til at beskrive, men vi har en rigtig dygtig, rutineret chauffør, så vi er ganske fortrøstningsfulde.
“Mister Gunnar” fortalte om det Bhutanesiske militær,hvor der er 1 måneds værnepligt, og derefter kan man melde sig som frivillig, og vil man være officer foregår uddannelsen i Indien. Som officer er man sikret resten af livet via pension. Militæret startede i 1950, og der er 6000 soldater. Som et sjovt input er militæret støttet af bryggerier og destillerier, som drives af kvinder. ( selvfølgelig!!).

Der er i hele verden 500 millioner buddhister. Buddha betyder liv eller den oplyste. Bedekransens 108 perler symboliserer ting vi gerne vil, men ikke gerne må, og ligeledes er tallet for bedeflag også 108. Bhutanesernes hellige tal. Gunnar gav en særdeles fyldestgørende beretning, men dette må række !!!

Første pas vi kørte over Pele-la 3300 meter over havet. Men vi stod og fotograferede, kom en yakokse flok gående, drevet frem af en ældre kvinde i blå gummistøvler (siger Mogens). Kvinden gik med en håndten, som hun spandt yakoksegarn på. Nu lagde tågen sig desværre over os, så udsynet til Himalaya gik lidt tabt, men vi kommer jo tilbage om nogle dage, så er tågen nok lettet.

Fra den forrige dals pinjeskove, kom vi nu ind i en dal med løvtræer, og masser af rhododendron i fortrinsvis røde og hvide farver. Vi snoede os frem af de “spændende” veje og mødte en masse indiske vejarbejdere, der bor i usle skure, men de er meget tilfredse med lønnen, og nogle har sågar familien med.

Gunnar berettede igen lidt om munke skolerne,og der er 6000 10 årige munke drenge på klostrene, og bliver også undervist i almen lære.

Vi så små shops ved vejsiden, hvor kvinderne vandrer ned fra bjerget med deres familie hjemmelavede produkter.

Gunnar fortalte omkring familieforholdene. Kønnene er ligestillede, men det er den ældste datter, der arver. Hvis hun siger nej til arven, frasiger hun sig alt. Der er ingen familienavne i Bhutan, men når et barn bliver fremstillet for en munk i klosteret finder han (nærmest ved lodtrækning ) et navn. Det mest almindelige navn er Sonar, som både kan være en dreng og en pige. Man kan så siden tilføje et kønsbestemt navn. Man har normalt 2 børn i en familie , men på landet kan der sagtens være flere.

Et hyggeligt kaffe/te stop i en lille landsby. To af gæsterne frekventerede et sundhedscenter, og fik en formidabel behandling. Gratis og meget positiv oplevelse, hvor alle blev beroligede til stor glæde for hele gruppen.

Langs vejen så vi geder, aber og mennesker, der sad og ventede på “bussen” som kan være en lille pickup med lad, hvor man hopper op og bliver transporteret til det ønskede sted. Fra bussen kunne vi se Trongsa, men at nå frem ville tage ca. time. Vejene var ubeskrivelige…..skal opleves….kan ikke forklares. Vi løb ind i et check-point midt inde i landet. Vi blev godkendt og kunne glad og fro køre videre.

Lones gruppe, der startede tre dage før os mødte vi i Trongsa. Lones modtagelse var: Trænger I ikke til en kold bajer ? Hyggeligt gensyn med tidligere medgæster og alle var glade. Efter ølpausen fortsatte vi til vores frokoststop Tashi Ninja Guest House, hvor vi nød en dejlig frokost, med udsigt til et kraftværk under opførelse. Vi forlod restauranten kl 14 45, og fortsatte til næste pas Yotongla -pas 3400 meter over havet, og fortsatte ind i endnu et rhododendron område, hvor vi i vores bus har specialisten over alle specialister Mister Gunnar. Vi kunne konstatere, at vi kom ind i endnu en anden flora, hvor der senere viste sig at være smukke blomstrende mandeltræer.

Vi gjorde holdt ved et vævecenter i dalen Chumey Valley, hvor bl.a. 240 familier ernærer sig ved væveri i små klynger. Vi besøgte et væveri, heldigvis med udsalg, hvor pengene, der brændte i lommerne fik ben at gå på. Vi så ligeledes, hvordan garnene blev indfarvet med diverse naturmaterialer. 
Herfra fortsatte vi gennem et landbrugsområde, hvor vi konstaterede at foråret var længere fremme, end hvor vi kom fra. Vi forsatte til Bumthang , hvor der er ca.20.000 indbyggere i storkommunen. 
Gruppe1 blev indkvarteret på et skønt hotel Mountain Lodge,hvor vi nød en herlig middag.

Således opfattet at de to skribenter, og hvis I vil vide mere, så spørg Gunnar og Stine

16. April, Bumthang

Skrevet af Ingeborg og Leif.

Der er festival i Bumthang, og derfor skal vi fra morgenstunden iføre os 
de fine dragter. Der er hjælp fra hotelpersonalet til at få tøjet sat rigtigt. Mænd i deres flotte gho og kvinderne i deres flotte kira.
Sådan en festival er festdag og fridag for den lokale befolkning, der kommer fra et stort opland. Vi  måtte  køre i godt en time ad den samme snoede landevej, som vi kørte ad i går. Vejen op til det lille kloster var fyldt af festklædte familier og skolebørn alle i deres fineste tøj.
I klostergården var ritualerne allerede i gang. Der var musik af trommer, fløjter og lange horn med dybe toner. To dansere i farvestrålende  dragter og masker hvirvlede rundt foran et antal personer, der deltog i ritualet. En munk gik rundt med ris til disse  personer. Efter denne  dans stillede folk sig op i en lang række for at gå forbi et billedtæppe af “manden med skæg”. Man sagde en bøn, mens man gik forbi med ansigtet mod billedet, og man endte ved stort fad, hvori man donerede penge. Dette fad blev flere gange tømt over i en plasticpose for at give plads til flere donationer.
Turisterne deltog også i dette ritual, og hvis ikke man havde pengene klar, stod der en person og ventede på, at man lagde en seddel.
Nu samlede 8 kvinder sig midt på pladsen og dansede en traditionel dans.
De kunne have fortsat i lang tid, men blev afbrudt af høje lyde fra bækkener, der bekendtgjorde at en ny dans skulle opføres.
Danserne er professionelle og er uddannet på Bhutans Royal Akademi of Performing Arts. Dansens formål er at jage de onde ånder væk. En dans gik ud på at jage slangerne væk. Jokeren blander sig med  danserne, retter lidt på dem og laver sine karikerede dansetrin.
Musikken var monoton, men rytmisk. Snart hurtig, så langsom, mens danserne bevægede sig rundt.
Da vi gik derfra kl.11.30 strømmede der fortsat mennesker til, men vi havde set og hørt det, vi ville.
Morgensangen blev sunget ved passet med de 100-vis af bedeflag, hvorefter vi kørte til hotellet til en dejlig frokost.

Om eftermiddagen var vi på kokkeskole i hotellets køkken. 
Vi lærte at lave dumplings og chili-ost. Dejen blev udstukket, en lille skefuld af fyldet blev lagt på, og nu skulle vi så folde pakkerne i en smuk pakke. Med lidt hjælp lykkedes det at få alle dumplings i gryden. Vores guide lavede honning-æbler. Bagefter spiste vi de smagsprøver, vi havde kokkereret og sluttede af med et glas ara, som er en lokalbrygget snaps lavet på hvede.

Lille bibemærkning:
Bus 1 hold ind og så en biavler på bjergskråningen ud til vejen. Han havde 15 bistader som var hegnet ind. Biavleren ville gerne fortælle om hans lille virksomhed, Selvom han lige var ved at vaske tøj. Han havde staderne. Han kørte tavlerne til byen for at få dem slynget. Her var nogen der solgte hans honning. Honningen bliver ikke så fint slynget, den er mere krystalliseret end derhjemme i DK Lige nu var der ikke gang i produktionen på grund af tidligt forår. Så vi kunne ikke købe noget.

17. April, Bumthang

Skrevet af Annie og Holger.

Stod igen op til regnvejr, men da vi kørte fra hotellet stilnede det af. Dagens program bød på besøg i tre templer, men da nye oplevelser også var på programmet, bliver beskrivelserne af templerne forkortet.

Bumthang er et religiøst center og det 1. tempel, Jambay Lankhang, er et MEGET helligt kloster fra det 7. århundrede ”bygget” af den 2. Buddha. Det siges at han engang blev inviteret til Tibet for at fordrive onde ånder og her opfandt en dans, som èn gang hvert år danses her kl 02.30 af 10-15 dansere i en rundkreds om et bål. Dansernes hoveder er dækket, men kroppene er nøgne. Kvinder har adgang, men det er dog forbudt at fotografere.
Buddhaen byggede 108 klostre hvoraf de 106 ligger i Tibet. Vi så her det ældste og det andet ligger i Paro. Flotte kalkmalerier fra det 6. årh. var dækket af klæde for at skåne dem mod blegning. I templet var der et dæmonbillede med de 108 templer placeret forskellige steder på kroppen.

Det 2. tempel, Kurjey Lankhan, består af tre seperate templer. Den ældste del er fra det 8. årh. Legenden siger, at en guru satte sin stok så hårdt i jorden, at der siden er vokset et kæmpe pinjetræ op. Han derefter mediterede liggende i så mange dage, at han efterlod et aftryk af kroppen i klippen, og her blev templet bygget.
Det næste tempel indeholdt et kæmpe statue forestillende den 2. Buddha, her med overskæg.

Det sidste tempel blev bygget af dronningen til den 3. konge i starten af det 20. århundrede. Søjler og vægge var beklædt med malet stof i flotte mønstre, og et minitempel med en stor regnbue over  menes at forestille den 2. buddhas opholdssted i Nirvana.

En sjov oplevelse var at en munk polerede gulvet efter os med en klud under hver fod.

Herfra gik vi en fin tur langs floden, som vi krydsede over på en smal, gammel hængebro. Vi vænner os nok aldrig til synet af magre og triste hunde. I dag så vi en lille hvalp med et blindt øje og én næsten uden pels pga. hudsår eller lignende. Men ingen dyr må aflives, og går de på vejene må man pænt køre udenom eller vente til de er gået.

Det sidste tempel,Tamshing Lhankhang, blev bygget i 1501 og er meget afhængig af lokal donation. Det var medtaget p.g.a. fattigdom, men munke bliver stadig uddannet her. I 1550 fremstillede en smed en kædedragt på 25 kg til klostret, og i flg. legenden bliver éns synder tilgivet, hvis man bærer den en omgang om det inderste, hellige rum. Alle kan bære klædedragten og gå én eller flere runder. Fra vores gruppe gik 5 mænd og 6 kvinder!

I bussen derfra opstod spørgsmålet om hvorfor vi ingen grisse så. Grise er bandlyst ifølge buddhismen, MEN i yderområderne er det dog OK, da man har brug for kødet.

Tallet 108 er helligt. Sætter man bedeflag op på stænger, skal der helst være 108. Vi har i øvrigt 108 led i kroppen (vi har ikke tjekket oplysningen).

Efter frokost tog vi på skolebesøg. Der blev indkøbt 30 skriveblokke og 60 blyanter til skolen, der har 300 elever fordelt i forskole og 6 klassetrin. Der er 25-27 elever i hver klasse. Selvfølgelig har de undervisning i deres eget sprog (dzongkha) både mundligt og skriftligt, men ellers foregår al undervisning på engelsk. Der er 10 års gratis skolegang, men mange går i 12 år (også gratis). Eleverne var meget optaget af vort besøg og ville gerne fotograferes og i kontakt med os. Alle var meget glade og da nogle af os begyndte at underholde med små tryllenumre og en enkelst viste sit gebis frem ville jublen ingen ende tage!!
Det var en særlig dag på skolen. Alle elever var ude for at samle papir og gøre området klar til et større skolestævne. Kl 15 begyndte de at træne til fælles indmarch med forskellige flag foran hver gruppe. Det var march i bedste militærstil.

Derefter kørte hold 1 til et tidligere fort, Djarkar Dzong, fra 1549. Dzongen er imponerende. Den der i gamle dage besad den, herskede i Bumthang. Her har konger haft tilholdssted og boet i den inderste gård, beskyttet af en ”stenfælde”, som kunne udløses og spærre for adgangen, hvis en fjende skulle have held til at trænge ind i den 1. gård.
I dag fungerer bygningerne, der ligger i 2650 m højde som administrativ center. Det er også munkenes hovedkvarter. Her findes også et såkaldt Kidu-kontor, hvor man kan henvende sig, hvis man har et problem, som man ønsker forelagt kongen.

Dagen sluttede med et besøg på en afsides liggende gård. Vejen derud var næsten umulig at køre. Smal og meget stenet og hullet, så vi kun kunne køre 4-5 km i timen. Børnene fra området skal gå en time for at komme i skole og det gør de!!

På gården bor p.t. 7 personer i tre generationer. Vi blev beværtet med the og ristede ris og senere en 20-25% snaps – hjemmebrygget på boghvede. Alt serveret af manden medens konen på godt engelsk fortalte om stedet.

De har 7-8 køer og af de 25-30 liter mælk fra de 5 af dem, fremstiller de smør og ost. Desuden dyrker de kartofler, byg og grøntsager på nogle af de 7 acres (2,8 ha). Alt hovedsageligt til eget forbrug. Overskud sælges til lokale hoteller eller på markedet.

Stedet er også indrettet som ”Farmstay” med 4 dobbeltværelser med bad, og de var i færd med selv at bygge en restaurant. Bedstefaderen er en dygtig tømrer, kunne vi se. I huset var der desuden på 1.sal et rum, der var indrettet med et usædvanligt flot husalter, som bedsteforældrene benyttede hver morgen. I køkkenet sad de på gulvet – både når de spiste og når de så fjernsyn. De fyrede i komfur, men havde også gasapparater.

Igen en dejlig dag med mange indtryk!

18. April, Bumthang – Trongsa

Skrevet af Krista og Lene.

Efter morgenmad tog vi afsked med vores dejlige hotel og personale. På vej mod Trongsa oplever vi igen meget vejarbejde, ser de sneklædte bjergtinder og smukke rhododendron og magnolietræer. Den sædvanlige morgensang blev afsunget med udsigt til Black Mounten (whisky you Nou). Disse bjerge indeholder guld og området har magnetfelter, så ingen flyvning i området. Kineserne vil gerne anlægge gratis veje der, mod at måtte udnytte undergrunden, men Bhutan har sagt nej tak. Efterhånden bliver vejene bedre (midterstriben) 40 km/t. Så mange vejarbejdere og deres skure. 

Indkvartering på hyggeligt hotel for een overnatning. Eftermiddagen var et besøg på et museum, her så vi Kongens ravnekrone, film om Bhutan og et særligt sværd.

Vi så et gammelt helligt sted hvor der i dag bor munke og er administration for staten. Efter mange trapper gik vi på frugt- og grøntmarked. På vej til bussen, blev vi lokket på bar og smagte Black Mounten whisky. 

19. April, Trongsa – Punakha

Skrevet af Nikolaj og Vita.

Morgenmad fra kl. 7.30. Efter morgengymnastikken afgang fra hotel Phuenzi Lodge, Trongsa kl. 9.00.
Vi køre vest på mod byen Punakha, en køretur på ca 5 timer, Punakha siges at ligge i den varmeste del af landet og også den mest forblæste distrikt. Byen har været hovedstad, religiøst og administrativ centrum indtil 1955.
På vejen berettede Mr. Gunnar om hvor lykkelige bhutaneserne er på en skala som betegnes som bruttonational lykke og stort set er de ret lykkelige.

Mr. Gunnar fortalte også om turisme. Indtil begyndelsen af 1960-rene var landet lukket og det var kun kongen der havde lov til at invitere gæster. I 1974 ved kroningen af den 4. Konge blev der inviteret en del udenlandske gæster og det blev et stort vendepunkt for åbningen af Bhutan. Paro lufthavn åbnede i 1974 med Druk Aires flyvninger til Kolkata i Indien. Siden har turismen udviklet sig og blevet landets største indtægtskilde, de har dog visa regler og dermed bestemmer de selv hvem og hvormange der kommer til landet.

Vores guide Tshring fortalte om sit liv, sine søskende og forældre, det gav os et indblik i hvordan det er at vokse op i Bhutan.

Vi gjorde stop ved hotel Norbu Yangphel hvor vi fik te, kaffe og dejlige kiks, derefter videre mod vest.

På vores tur har vi set en del yakokser som man mest holder på grund af ulden. Godt nok siger man at Buddhister ikke slår dyr ihjel, men oppe i de afsides liggende egne slagter de dog også yakokserne for at sælge kødet og tjene penge da kødet har en meget høj pris. Det er ifølge deres religion også forbudt at fiske i floderne.t

Efter en dejlig frokost på Kuenphen Restaurant og køen ved toiletterne var afviklet kørte vi videre vest på, en køretur på ca. 2 timer.

Efter den lang og til tider bumlende køretur og utallige hårnålesving nåede vi Punakha.

Vi stod af bussen og gik over markerne op til Chimi Lhakhanfg tempel, også kendt som The Temple of Fertility, der fortalte guiden “stork langeben” legenden om The Divine Madman som vi håber I alle selv kan huske !!

I området er der meget landbrug, der kan dyrkes ris og korn to gange om året.

Da vi havde set templet og souvenir forretningerne var besøgt, stod busserne klar til at køre os til hotellet Khrustsjov Resort. Et dejligt hotel med store luksuriøse værelser. Dejlig middag kl. 19.30, og vi tror vi næsten tørlagde vinlageret, men det lykkedes vist alle at få hvad de ønskede. Derefter blev der sat gang i spillebordene.

Tak for en rigtig fin dag.

20. April, Punakha

Skrevet af Birte Bendixen

Første hele dag i Punakha startede i fuld solskin fra morgenstunden, allerede ved morgenmaden kunne det mærkes at det ville blive en varm dag. 

Der var afgang fra hotellet kl. 9, der var nogen der skulle veksle penge så vi gjorde holdt ved en bank. Det var en langsommelig proces, jeg tror det tog 3 kvarter, og så havde de fået store sedler, vores guide fik dem vekslet og Gunnar påtog sig fordelingen. 

Vi kørte ud forbi hvor 2 floder løber sammen, de kalder dem han og hunfloden, lidt længere ude skulle vi på River Raftning. Vi blev iklædt redningsvest og styrthjelm og fik grundig instruktion i hvordan vi skulle forholde os undervejs. Vi var 6 i hver gummibåd, i vores båd havde vi 2 med til at instruere undervejs og styre båden. Der gik ikke så lang tid før båden kom ind i søgang så de fleste fik våde bukser. Det var en rigtig smuk tur hvor den ene af bådførerne udpegede den forhenværende konges vinter”palads” som ligger rimelig højt med en fin udsigt udover dalen og floden. 

Vi kom også forbi en nybygget kostskole for piger, flot byggeri også med udsigt, men måske i mere end gå afstand til byen. Efter den spændende sejltur hvor vi ikke brugte meget energi, båden drev fint med strømmen. Vi sejlede et godt stykke, det er svært at sige hvor langt, men nogen kilometer. Vi blev sat i land og samlet op af vores busser, som kørte os retur til hotellet så vi kunne få tørt tøj på. 

Efter tøjskifte kørte vi til byen og spiste frokost. Vi fik noget nyt, forskellige grøntsager holdt sammen af noget dej, formet til kugler som enten var bagt i ovnen eller stegt i friture. De var lidt hårde, men sprøde, jeg syntes de smagte godt. Vi havde lidt tid til at se på byen. Mange var optaget af at se et par malere der var igang med at male en nyrenoveret bygning. De arbejdede fra et “stillads” der hang ned fra tagbjælkerne. For at komme derned blev de hejst ud af et vindue ovenover. De havde en skabelon til de malede krummelurer. Det så ud som om det var kalkstøv de duppede på. Der var også tid for nogen til en is, de lignede magnum som vi kender, de kostede 8 kroner omregnet. 

 Vi kørte fra byen så vi kunne være ude ved det smukke fort Punakha Dzong kl. 15 hvor de åbnede for eftermiddagens besøgende. Den ligger hvor de to floder mødes. Så for at komme derud skulle vi gå over en meget smuk træbro. Dzongen er kæmpestor, bygget i 1550’erne. Det tog 5 år at bygge den. Munke fra de andre provinser flytter dertil om vinteren når det er for koldt i de højere liggende klostre. Vi stod længe i den indre gård, og ventede på at en ceremoni blev færdig inde ved den store Buddha. Vi brugte tiden til at fotografere det meget velholdte byggeri med mange flotte detaljer både udskåret og malet. Endelig kom vi ind og så de 3 buddhaer. Og en fortælling om malerierne på væggene af vores guide. På vej ud fra klostret kom vi forbi  et vægmaleri med “de fire venner” Stine gav os en grundig forklaring på den. Nederst er der en elefant, ovenpå den en abe, der oven på en hare som på hovedet har en fugl. Fuglen kan nå et frø i et træ, haren skraber et hul til frøen, aben lægger en lort på det og elefanten vander det! Dette billede, eller et med de fire venner i en eller anden udformning hænger i de fleste hjem i Bhutan. 

Vi blev igen samlet op af busserne, og kørt et stykke. Derfra gik vi til en hængebro, 250 m lang over floden. Broen er skænket af et Schweitz firma, den er lavet af jern, så der er ingen brædder der trænger til udskiftning. På den anden side var der en lille butik med bl a is! Det var bedst at gå i takt, så gangrytmen fulgte gyngningerne. På turen tilbage til bussen var der nogen der så høns, de første på turen!

På hjemvejen havde vi et par japanske fotostop ved Dzongen vi besøgte tidligere i eftermiddag. 

21. April, Punakha – Paro

Skrevet af Eva

Afgang fra hotel Khuru kl 8.00 mod Paro. Med lufthavnen, hvor vi ankom 10. april. Kufferter som sædvanlig i separat følgebil. Ad snoede veje med floden dybt nede. Gode veje i dag. Ser smukke terrasser til risdyrkning.

Vi forlader Phunka dalen med det smukke kloster. Skal over passet Dochula. Vi oplevede flot Rhododendron festival. Smukt terræn med søer. træer og forskellige planter. Desværre dårligt passede Rododendron. Arrangement med dansere. Der var de sædvanlige boder. Vi tilbragte 1 time der.

Vi kørte i ca 5 min og mødte en kortege af biler. Guiden sagde, at det måske var nogle fra kongefamilien, der var på vej til festival. Endelig mødte vi en tankstation og pludselig var der mange. Gunnar orienterer i dårlig mikrofon. Ser blomstrende jacaranda træer langs vejen. Mange små boder med salg af frugt og grøntsager. Levevej for mange småbønder.

I monsuntiden ingen ture til Bhumtang området, fordi store jord og klippeskred kan spærre vejene. Sjovt at se de højtbeliggende huse og landsbyer og tænke på, hvordan de får fornødenheder fragtet helt derop. Suveræne udsigter i det flotte solskinsvejr.

Befolkningen får gratis sundhedsbehandling. Også turister. Flere fra vores gruppe har nydt godt af det.
92 % af befolkningen bliver tilbudt gratis skolegang til og med grundskolen.
Sundhedssystemet tager gerne mod frivillige læger mm fra udlandet, som vil arbejde en periode.

Lige pludselig så vi flere abefamilier langs vejen. Der er mange af dem. Men pga fodring forbud ses de ikke så meget. De er farlige for smittespredning.

Så kom vi til passet Dochula  med de 108 stupaer. Lidt bedre vejr denne gang. Vi kørte hurtigt videre og sang morgensang i bussen. Pludselig mødte vi en ny kongelig kortege. Guiden råbte ingen foto. Han mente det var faderen til den fjerde konges 4 dronninger, der lå på dødslejet og skulle besøges.

Gunnar fortalte at Dalai Lamas efterfølger var udpeget. En af hans diciple som hed Gyalwa Karmaba. 
Vi fik dejlig frokost med kød på vores ”stamrestaurant” i Thimpu. Ga-wa (happy).

Så kører vi mod Paro, hvor vi går i butikker, før vi ankommer til hotellet. Undervejs har vi udsyn til den højtbeliggende Dzong. Og højere oppe borgen, som blev bygget i 1651 og nu fungerer som nationalmuseum. Den frodige dal kaldes kongerigets risskål. Der blev tid til et par timers bytur, hvor de fleste fik handlet souvenirs. Der var vildt mange Handcrafts butikker. Efter at have købt et par småting fandt Birthe og jeg en cafe med toilet. Efter kaffen gik vi en lang tur op og ned ad gaden med mange fine butikker. Nogen for vild (gik på bar?) og vi måtte vente lidt på dem. Nævner ingen navne.

Kører mod hotellet Hotel Oluthang og blev modtaget af Lone. Aftensmad venter kl. 19.30
Tak til alle for endnu en dejlig dag

22. April, tiger’s Nest

Skrevet af Kresten Vestergaard.

Vi var ti personer der på forhånd havde besluttet os for ikke at vandre op til Tigers Nest.

Vi startede dagen med morgenmad kl. 8.00 og med afgang fra hotel Olathang kl. 9.30 med kurs til National Museet. Det siges, at det er det flotteste museum i hele Asien. Beliggende meget højt med en fantastisk udsigt udover Paro. Bygningen var oprindelig fæstning/vagttårn – Ta Zong – som er opført i 1646. Museet åbnede første gang i 1968. Den gamle runde fæstning er under istandsættelse/renovering, derfor er udstillingen indrettet i en nærliggende nyere bygning. Vi fandt ikke ud af om en del af udstillingen midlertidig er pakket ned som følge af renoveringen.

Der er en udstilling med farverige masker i alle mulige udformninger. Masker anvendes til festival og religiøse ceremonier. Endvidere udstilling omkring Bhutans historie, flora, fauna m.m. Absolut et besøg værd.

Herefter kørte vi videre til Rinping Dzong, som er et fæstningskloster fra 1644. Et meget flot kloster – meget højt beliggende med udsigt udover Paro. Hjemsted for 70-80 Munke.

På vej tilbage til selve byen et butiks stop med mulighed for indkøb af diverse souvenirs.

God frokost i Paro med servering for første gang. Efter endt frokost var det meningen at vi skulle køre op til Base Camp, hvor opstigningen til Tiger’s Nest starter, men det regnede så meget, at buschaufføren var i kontakt med sin kollega ved Base Camp, som var af den opfattelse, at vi ikke kunne se op til Tiger’s Nest – så vi kørte mod hotellet. Da vi nåede hjem til hotellet, protesterede Inge Lis, hun ville med op se Base Camp, bussen skulle alligevel op og hente de personer der havde været ude at vandre. Det endte med at vi alle tog med. Det var en rigtig god beslutning, det klarede op og vi havde to fotostop undervejs til Base Camp med flot udsigt til TigerNest.

Som nævnt i indledningen deltog jeg ikke i vandringen til Tiger’s Nest. Som følge heraf har Birte Bendixen bidraget med følgende:

Vores vandretur startede ved Base Camp. Der stod en masse heste, muldyr og æsler parat til at bringe gæster op. De går til cafeteriet og vi fik at vide det kun er om formiddagen de kan hyres til optur, om eftermiddagen har de fri!

Det første stykke vi gik, var der mange trærødder over stien, de dannede nærmest trappetrin nogle steder. Der stod flere skilte langs stien, der fortalte hvor gamle træerne er. Der er nogen der er noget over hundrede år, store flotte pinjetræer, specielle egetræer og popler. Længere oppe var der mange rododendron, flest med højrøde blomster, mange af dem 5-6 meter høje, og her er det ikke buske som vi kender i DK, men træer.

Vi skulle gå 600 højdemeter, vi holdt rigtig mange pauser for at få vejret og huskede hinanden på at drikke vand. Ind imellem var der sten på stien, andre steder gik det bare opad på den sandede sti. Heste, muldyr og æsler kom forbi i en lind strøm, både opadgående med ”kunder” og nedadgående uden nogen på ryggen. Efter ca. halvanden time nåde vi cafeteriet, vi blev modtaget med en tiltrængt kop kaffe med kiks til, meget brugbart. Vi sad på en bænk udenfor cafeteriet hvor der var fint kig til Tiger’s Nest som lå ca. 200 meter højere på trods af lidt dis, så kameraerne var flittigt i brug. Der kom en regnbyge, så vi trak ind. Efter en times tid fik vi frokost.

Efter frokost gik vi ned, det tog ca. en time og krævede ikke så mange pauser. Vi gik ikke hurtigt, vi skulle se os for. Tilbage ved Base Camp ventede bussen.

Efterfølgende har jeg talt med Poul Erik Petersen, som var med helt op til Tiger’s Nest, han har bidraget med følgende:

Alle ca. 25 der havde meldt sig til vandringen gennemførte og heraf havde 16 planlagt at vandre det sidste stykke fra cafeteriet op til Tiger’s Nest, hvilket alle klarede i fin stil. Det blev dårligt vejr undervejs mod toppen med både regn og hagl, så det var om at være forsigtig på de mange trappetrin. Iflg. Poul Erik var det sværeste stykke rent vandringsmæssigt fra Base Camp og op til cafeteriet. For mange var nedstigningen absolut den største udfordring. Heldigvis kom alle i mål uden uheld og en oplevelse for livet.

Herefter tilbage til hotellet med mulighed for afslapning inden aftensmaden kl. 19.30.

Vi mødte op i vores festdragter til en afslutningsmiddag sammen med vores fantastiske guider og chauffører.  Vi vil gerne sige en stor tak til vores fantastiske guider og chauffører som virkelig har bidraget til en uforglemmelig oplevelse af Bhutan. Vi gav dem en klapsalve og hip hip hurra og sluttede med ”Vi er børn af sol og sommer”

23. & 24. April, Hjemrejsen

Skrevet af Anne Marie

Så oprandt dagen for hjemrejsen fra dette flotte land. 
Vi stod op og fik vores kufferter pakket til hjemturen.

Efter en dejlig morgenmad, var der afgang fra hotellet kl.8:30 i flot solskin.

I lufthavnen i Paro sagde vi farvel til vores chauffører og guider, som havde betjent os så super på vores tur gennem Bhutan. Vi gik over i ankomst hallen, der fik vi vekslet pengene tilbage til US dollar. 
Så var det bare at stille op i række for tjek in i Verdens flotteste lufthavn. Da tjek in kom igang gik det stærkt og alle kom hurtig gennem sikkerheds kontrol. 
Så var det om at få brugt de sidste Ng til en kop kaffe eller lignede.

Flyet afgik til tiden kl 11:45 fra Paro lufthavn . Flyveturen langs Himalaya bjergene var super flot med kik til de høje bjergene over skyerne. 
Efter 5 kvarters flyve tid mellem landede vi i Kathmandu, og her kom nogle ny passager ombord. Efter en halv time gik vi i luften igen mod New Delhi. Himalaya bjergene på højre side af flyveren, viste sig flot igen. Urene blev sat en halv time tilbage indisk tid.

Puha 40 grader slog os i møde, da vi stod ud af flyveren i Delhi.

Alle kom igennem immigrationen og sikkerhedstjek og ud af lufthavnen. 
Der stod Lone, Ole med deres drenge og Synnøve og tog imod os. Et hurtigt hilsen på og farvel til Stinne, som skal med de andre til Sydindien og se på et nyt rejsemål.

Vi andre gik ud til busserne og blev kørt på hotellerne igennem Delhis myldretrafik. Øv, der var 3 værelser for lidt på hotellet, så der var 4 personer, der måtte på et andet hotel.
Folk fik værelserne og kom på nettet, et par enkelte gik ud i varmen og så på det pulveriserende liv i Delhi.

Til middagen var vi alle samlet kl. 19:00 på hotellet og snakken gik. Alle gik tidlig på værelserne og fik en “morfar” inden vi skulle op igen.

Kl. 0:30 stod alle kufferter parat til at blive læsset i de to busser. Kl 1:00 var vi på farten igen. Der var meget trafik ud til lufthavnen, men vi kom godt derud.

Alle blev tjekket inden vi kom ind i lufthavnen. Vi fik vinket farvel til Kamal og gik hen for at tjekke ind i det rigtige tjek in.
Kl.3 var vi alle ved gate 8 ventende på at komme ombord på flyet. Pludselig var der lige en skulle ned i bagagerummet i kælderen, da hun havde glemt en powerbank i kufferten, hovsa. 
Efter en flyvetid på ca 10 timer,da vi skulle uden om Pakistan, landene vi i Amsterdam. 
Poul Erik løb stærkt, vi håber, at han nåede sin flyver til Ålborg. Vi andre nåede lige at sige farvel til dem, der skulle til Kastrup, inden vi hastede over til gate D 82 for at tage flyveren til Billund.

Vel landet i Billund, sagde vi farvel til hinanden og glæder os til gensyn, hvor vi måske skal tage et spil 30