Bhutan 2023
9. & 10. april, Danmark – Istanbul – Katmandu – PAro – Thimphu
Skrevet af Kirsten og Peder
Flere af os havde ventet i flere år på at komme afsted pga. covid-19. Nu var det endelig lykkedes at få adgang til det forjættede kongerige, og vi var i alt 48, der drog afsted fra henholdsvis København og Billund.
For os fra København var det med ekstra sommerfugle i maven, for der var ganske kort tid mellem planlagt ankomst til Istanbul og afgang mod Kathmandu. Heldigvis lykkedes det, og hele holdet inkl. bagage nåede frem til Kathmandu i morgendisen. Med kyndig bistand fra Druk Airs repræsentant kom vi igennem pas- og visumkontrol – foruden adskillige sikkerhedskontroller – og fik plads i Druk Airs fly til Paro.
De fleste fik et glimt af Mount Everest på venstre side – det er altså noget andet end Himmelbjerget og Valby Bakke. Indflyvningen til Paro er legendarisk, men hvis man har set det på YouTube i forvejen er man nok mere tryg ved de skarpe sving og bjergsiderne ganske tæt på. Det føltes slet ikke så dramatisk som forudset og flyets besætning virkede da også, som om det blot var endnu en dag på kontoret. Det er altid rart!
Der var stadig bagage til alle og godt bænket i 3 flotte, nye busser (én til hvert team på 16) begyndte turen til Thimphu. Spændende at se både landskab, folkeliv og bygninger. Den lange nat i fly gjorde dog sit til, at de fleste fik en lille blund undervejs i den 1½ time, turen til Thimphu varede.
Efter frokosten, der ikke var specielt præget af chili (som vi ellers var forberedt på), var der tid til en lille ”morfar” på værelset før byrundtur til fods. Først gik vi ned ad en ydmyg og stejl sti (det var en uautoriseret genvej) til byens bueskydnings-stadion. Bueskydning er en nationalsport, og det var imponerende at se de to hold skytter skyde mod en meget lille skive på 145 meters afstand. Ikke alle ramte, men det var tæt på. Der var en målskive i hver ende, så når de 10-15 skytter havde sendt deres pile afsted, gik de ned i den anden ende. Mange gik, så snart de havde skudt – de satsede på, at de andre ikke skød for meget forbi. Os danske tryghedsnarkomaner løb det lidt koldt ned ad ryggen at observere det, endnu mere grænseoverskridende var det at krydse de to baner – heldigvis holdt de inde med skydningen, mens vi gik over!
Derefter var der tid på egen hånd, hvor der både blev købt kaffe og lokale øl, inden der var middag på hotellet. Flere på teamet kendte hinanden fra tidligere rejser med Lone & Co – men os, der var nye, følte os heldigvis velkomne på holdet. Det blev en hyggelig middag på hotellet, hvor snakken gik, indtil trætheden ovenpå den lange rejse meldte sig.
11. april, Thimphu
Skrevet af Kirsten og Peder.
Thimphu har en del løse hunde, der mest sover om dagen og er vågne om natten. Det kunne vi godt høre, men vi fik dog ikke brug for de ørepropper, hotellet betænksomt havde lagt på værelset.
Morgenmad fra 7.30 og kl. 9.00 stod alle klar ved bussen til dagens oplevelser i Thimphu. Første stop var The National Memorial Chorten, der er en hellig stupa bygget i 1974 til ære for den 3. konge, der døde i en alder af bare 44 år. Det var en oplevelse at se de lokale, der kom gående og først drejede på de store bedemøller og derefter gik et par omgange om stupa’en. Det virkede nærmest som en daglig rutine for dem.
Dernæst kørte vi op til den store Buddhastatue, der ligger højt over byen. Statuen er belagt med bladguld, er 55,1 meter høj og inde i den er der tusindvis af små Buddhastatuer, alle lidt forskellige, der står på hylder. Man kan også støtte det endnu ikke helt færdige bygningsanlæg ved at donere en ny lille statue til at sætte på hylden indenfor, en lille (6”) koster 300 $ og en stor (10”) koster 600 $. Det var dog ikke lige på vores budget – og de havde så mange i forvejen derinde…
Imponerende var det dog – og udsigten var god!
Turen gik videre, vi kom forbi et lille kloster, hvorfra vi kunne se kongens residens nede i byen. Det så ret beskedent ud, mindede lidt i størrelse om et forvokset dansk parcelhus. Endnu mere udsigt fik vi på endnu et udsigtspunkt – og så trængte vi til frokost!
Alle 3 teams mødtes på den samme restaurant i byen, heldigvis kom vi ikke samtidig, så der var ikke slem kø ved buffet’en. Kun en enkelt ret var med spicy chili, resten kunne spises uden åndenød og ildslukker.
Teamet gik derefter til en lille butik, hvor vi alle fik et sæt lokalt tøj. Mens de kvindelige medlemmer havde det let med at få en slå-om-nederdel og en fiks jakke (let og let, for der kunne vælges mellem et utal af mønstre og flotte farver!), så var det noget mere kompliceret for herrerne. De skulle vælge mønster og farver, hvilket gik forholdsvis let. Det svære bestod i at få dragten til at sidde rigtigt. Det kan man altså ikke gøre selv, hvis man ikke er født til det! Vi fik godt nok hjælp og blev så fine, at to unge piger, der kom forbi butikken, kom ind og bad om selfies sammen med os! Det styrkede selvværdet.
Sidste stop var besøget på byens hospital for traditionel medicin, hvor der også uddannes naturmedicinlæger. Vi så en udstilling med de planter og mineraler, der bruges i medicinen – og nogle af os fik en lidt mere uddybende forklaring om deres filosofi bag medicinen, der også bygger på tibetanske traditioner. Måske lidt svært stof.
Dagen sluttede med middag på hotellet, hvor nogle af os havde taget de nye dragter på. Heldigvis var vores guide Pema til stede, så han kunne rette de to herrers dragt, så de næsten så præsentable ud!
12. APRIL, THIMPHU
Skrevet af Vibeke.
Endnu en spændende dag ventede forude.
I dag skulle vi besøge 4 forskellige steder.
Hver gruppe havde sin egen rækkefølge.
Simple Bhutan – A Living museum:
Her skulle vi se og høre om livet i det gamle Bhutan. Vi hørte om husbyggeri, madlavning, traditioner m.m. Det hele blev beskrevet på en levende måde suppleret med dans og sang.
Vi så en håndværker, der lavede træudskæring. Han var spastiker og lavede derfor det hele med fødderne – imponerende stykke arbejde.
Vi fik afprøvet bueskydning og blev belønnet med sang og dans af 3 unge Bhutanesere, når vi ramte plet.
Vi fik smagt butterte – ikke alle var vild begejstret for smagen, men spændende at prøve. Imens så vi bhutanesisk dans og blev efterfølgende inviteret med på dansegulvet.
Alt i alt et meget inspirerende og spændende besøg.
Tekstilmuseum: Her var vi så heldige, at der var en sær udstilling med Kongens tøj. Smukt tøj og smukt stof. Der var samtidig et stamtræ af hele kongefamilien gennem 5 generationer.
Vi så en video som beskrev historien omkring vævning i Bhutan med forskel i mønstre og fremgangsmåder. Samtidig så vi damer, der vævede de smukke stoffer.
Jungshi Handmade papir Factory:
Et meget spændende besøg hvor vi så produktionen af papir. Vi fulgte processen fra bark til papir, og så hvordan de arbejde i de forskellige processer. Efterfølgende var der mulighed for at købe diverse papir produkter.
Længere nede af vejen besøgte vi et Art Galleri, hvor de bla. arbejdede med træudskæring og maling. Igen meget smukt arbejde. Ejeren fortalte om sin uddannelse og sine projekter rundt omkring i Bhutan.
Folk Heritage Museum:
Et museum om livet i Bhutan i gamle dage. Bhutaneserne gør meget ud af at fortælle om livet førhen, for at bevare de gamle traditioner. Her så vi bla. et hus der viste hvordan de boede med dyrene forneden og boligen ovenpå.
Efter 4 intense besøg var hoveder fyldte, så resten af dagen blev brugt på afslapning, cafébesøg og shopping.
Hold 3 fik indviet de smukke national dragter, da vi mødtes til aftenens spisning. Det skal siges at der var livlig aktivitet på gangene og i receptionen for at få alle herrernes dragt til at sidde rigtig.
Endnu en super spændende dag i Thimphu.
13. APRIL, THIMPHU – Gangtey
Skrevet af Nina & Henrik
Efter et par dejlige dage i Thimphu skulle vi tidligt op for at køre længere østpå til Gangtey.
Morgenmad klokken 7 og afsked med det søde personale klokken 8. Stine holdt tale, og takkede også for hjælpen til mændene med at binde vores Gho. Undervejs fortalte Stine og Pema en masse om Bhutans arkitektur og traditionerne,og om de flotte træarbejder og bemalinger,som også er et lovkrav. Info om klostre og fæstningerne, stupaer, som der er tusindvis af. Stine fortalte også om, at landet er dækket af 70% skov, heraf er 52% beskyttet nationalpark og 3% opdyrket.
Så fulgte en lang fortælling om buddhismen, som vi nok skal spare jer for. Vi hørte osse om bedehjulet. Husk at gå venstre om og dreje hjulet med uret.
Fotostop ved en udsigt til en Zhong og den høje Buddha i Thimphu
Ved Dochula Pass ca. 3.100 m.o.h. skulle vi nyde udsigten til Bhutans sneklædte tinder. Desværre var det tåget, så vi må have udsigten tilgode til tilbagevejen.
Vi så de flotte 108 stupaer Druk Wangyal Chortens og fik en tår formddagskaffe på cafeteriet. Stupaerne er bygget for at ære en afdød konge, fordi han samlede riget og fik en opstand nedkæmpet. Pema fortalte også om Night hunting, en gammel tradition, hvor unge mænd kraver ind af vinduet til en ukendt kvinde. Det kom der førhen mange børn ud af. Om moderne ægteskaber, og at arrangerede ægteskaber ikke bruges mere. Mens vi kørte i den pragtfulde natur, fik vi også Pemas ( vores lokalguide) historie.
I dalen tæt på Punakha var det blevet rigtig varmt, så alle svedte. Der blev spottet vilde orkideer og Yak okser i vejsiden.
Ved 13 tiden var vi nået til en lille by Nobding, og vi holdt ind til en frokostrestaurant. På restauranten mødte vi de to andre teams, og fik en god lang pause og vi nød udsigten fra terrassen. Turen gik videre, og Stine fik fortalt om kulturen og skikke.
Så nåede vi til Lowalla pass i 3300 m.o.h., ved en høj stupa. Lidt derfra var en række boder med en lokale varer, mest uld ting fra Yak okserne. Der var en livlig handel med yakokse tørklæder. For at få rørt benene lidt gik vi ned til bondekonen med Yak okserne. Hun solgte også uld produkter fra Yak okserne. Hun boede ude på marken i et simpelt telt lavet af Yak uld. Kort tid efter kørte vi ind i den smukke Gangtey dal. Vi så de 108 hvide flag, som en familie har sat op for at ære en afdød. De sort halsede traner, som dalen er kendt for, var fløjet tilbage til Tibet, da deres visa var udløbet. Området er et landbrugsland og der dyrkes kartofler, majroer og hvede.
Så var vi fremme ved det dejlige Hotel Dewachen, efter en smuk køretur med flere fine stop undervejs. På hotellet var værelserne store og hyggelige, med udsigt over dalen. Vi spiste en rigtig god middag og aftenen blev sluttet af med gode drinks i baren.
Og så var vi klar til en ny spændende dag.
14. APRIL, GANGTEY
Skrevet af Niels og Anna Lise
GANGTEY DALENS SEVÆRDIGHEDER
Som måske sædvanligt, morgenmad fra 7:30 og afgang kl. 9:00 – uanset hvad der står i programmet.
Vi sang morgensang foran bussen og fik en orientering om de sorthalsede traner.
Derefter entrede vi en varm bus – glemte jeg at skrive at det var solskin ? – og som det første var der uddeling af vand og “elektrolytter”.
Vi kørte ned til tranecenteret, hvor vi hilste på to skadede traner, som ikke kan flyve. De er kommet på kost og logi i centeret, hvor de underholder eller skælder turisterne ud. Deres artsfæller er fløjet til Tibet for ynglesæsonen. Dalen er det største vinteropholdssted for tranerne i Bhutan. Vi så en video om tranerne i det lille museum.
Derefter kørte vi ud på sletten, hvor mange dyr græsser: køer, heste, yakokser o.a. Håber de selv kan finde hjem til malketid, de har hverken øremærker eller brændemærker som i andre kulturer.
Stoppede ved et lille kloster, hvor nogle novicer/munke på 10-12 år spillede på små og store horn i disharmoni. Fortsatte til gårdbesøg lidt derfra. Smed skoene og kravlede to etager op, hvor vi i køkken/alrummet blev serveret butterthe, the eller nescafé efter eget valg og til slut en arra, som smagte bedre end den vi fik for nogle dage siden.
Familien består af 7 personer: bedstemor, mor til 3 (tvillinger på 3 og en baby på 1/2 år) og en bror og en mand. Gården går i arv fra mor til datter, de øvrige må finde et liv andetsteds. Bedste gav en sang og viste en dans.
Hold 3 skulle spise frokost som første hold på en lokal restaurant, vi havde fået tiden 12 – 13. Fik bla sauterede bregner, smagte glimrende. Sad med rigtig god udsigt over dalen.
Efter frokosten blev vi kørt op til Gangtey Gompa, et kloster og tempel med ca. 125 munke og novicer. Klosteret er hovedklosteret for en af Bhutans 5 tibetansk buddistiske retninger. Meget flot tempel med munke der blæste os et stykke i store horn, der minder om alpehorn. Munkene bor rundt om templet i mindre rum med 5 i hvert rum. Tror ikke de kender ordet privatliv, ihvertfald ikke muligt.
Fra templet vandrede vi hjemad gennem skov og over sletten. Som de gode naturelskere vi er i hold 3, samlede vi affald sammen i et par store poser undervejs. Der var alt for meget at samle i et naturland. Og hvad var det første vi fandt: et navneskilt fra Adventure holidays med navnet Lone Holm-Tygesen !!!! Pema, vores guide, bar med stor stolthed nålen resten af vejen. Skovhugsten interesserede specielt et par træmænd på holdet, resten af os blev bare klogere. I øvrigt en rigtig dejlig tur i godt vejr og godt selskab.
Efter hjemkomst gik nogle til massage, nogle til øl og nogle på køjen.
Aftensmad 19:30. Mange ønskede øl, men vi havde tilsyneladende ryddet lageret, for vi fik nogle øl der havde overskredet “Best before”. De kunne dog godt drikkes trods alt. Maden – for første gang i Bhutan fik vi oksekød. Vi vil helst ikke vide hvordan de har skaffet det i et land, hvor man ikke må slå dyr ihjel.
Tidlig afgang i morgen, så afregning, pakning og i seng til rimelig tid.
15. APRIL, GANGTEY – BUMTHANG
Skrevet af Palle og Tove
Dagbogs stafetten er nu givet videre til gruppe 1.
Vi fik morgenmad og fik med lidt besvær pakket kufferterne i de rigtige grupper. Vigtigt da gruppe 1 og 2 de næste nætter skal sove på hvert sit hotel.
Kl. 08.15 forlader vi hotellet, som ligger langt ude på landet. Inden afgang synger vi morgensangen i den dejlige morgensol.
Vi kører ad en meget ujævn grusvej forbi mindre ejendomme med kartoffelmarker. Vi forlader den smukke Gangtey dal og kører mod en nomadefarm, som har ca. 30 yakokser. Far, mor og hjemvendt datter fra uddannelsessystemet passer dyrene, malker, laver smør og ost. Moderen væver og sælger de flotteste artikler af køernes uld. De levede tilsyneladende fattigt, men var meget tilfredse med tilværelsen.
Familien vil i løbet af den næsten måned flytte højere op i bjergene. Flytningen af deres sager sker på ryggen af okserne.
Vi skulle køre langt i dag med afstikkere. Næstede stop var på en byggeplads, 8 syngende damer stampede på en forskalling – en del af muren. Det var primært familie og naboer, der hjalp. Lignede til forveksling det vi så på museet.
Vi kører over Pelela passet i 3300 m højde, der deler det østlige og vestlige Bhutan.
Vi ser Chendbji Chorten – stupa bygget i nepalesisk stil.
Mens vi kørte gennem den flotte natur får vi forskellige oplysninger:
Om livet fra fødsel til død med skolegang fra 3 års alderen, myndighedsalder, ligestilling mellem kønnene, kremering efter død, hvor familien drikker en del af asken for videreførsel af slægten – mens resten af asken spredes. Det er kun kvinder, der arver. Der er gratis læge og tandlæge.
Der er 165 pattedyr i landets 3 klimazoner.
Der er 46 forskellige rododendron arter.
National blomst – den blå valmue
Nationalt dyr – ravnen
National sommerfugl – svalehale
Nationalt træ – cypres
Nationalt dyr – takin
Nationalsproget er sproget fra den vestlige del af Bhutan, som læres i hele landet. Der er i alt 19 dialekter – næsten 19 sprog, da de er vidt forskellige.
I Chumey Valley besøgte vi et lille væveri, hvor vi hørte om de forskellige planter, som de bruger til at farve garn med. Der var mulighed for køb af lokale varer.
Turen slutter i Bumthang, som er spirituel centrum i Bhutan, og vi kommer til vores hotel for de næste 3 dage – Mountain Resort. Vi er nu sammen med hold 3.
Efter en smagfuld buffet sang vi fødselsdagssang for Kirsten Harboe, som fik en stor fødselsdagslagkage. Vi var alle heldige at få et stykke.
En god dag afsluttes, og vi glæder os til en ny og spændende dag.
16. APRIL, BUMTHANG
Skrevet af Leif og Pia
Vi startede morgenen med morgenmad på vores hotel – Mountain Resort i Bumthang, hvor der som noget nyt var både ost og honning.
Efter morgenmaden kørte vi på tur, hvor vi kom forbi en bueskydningskonkurrence. Vi var nede og se dem skyde med deres compound-buer. Der var mange der var dygtige til at skyde, og når de ramte skiven, på banen som er 140 meter, opførte de en lille dans.
Efterfølgende besøgte vi Bumthangs eneste tilbageværende vandmølle, som er i drift. Der var tilkaldt “servicetekniker”, da der var problemer med at male melet. Han fik fikset problemet og vi så de flyttede skodderne, så vandet igen kunne dreje møllehjulene.
Næste stop på turen var Tamshing Lhakhang, her så vi vægmalerierne der vurderes fra at være fra år 800, stedet er på UNESCO verdensarvsliste. Her så vi templet og alteret, og efterfølgende var der flere der måske har fået syndsforladelser, ved at gå en runde med en jernkappe. Kappen vejede ca. 25 kg. og var smedet i 800 tallet.
Herfra holdt bussen pause og vi var på gåben til den næste kloster. Her krydsende vi floden undervejs. Ved Kurje Lhakhang så vi et af de 25 templer. Det var templet hvor der var en hule hvor Remputii byggede templet ud fra.
Her er der tre bygninger hvor man kan se byggestilen over tid. Den ældste bygning var 1750 tallet, en fra 1907 og den nyeste fra 1985.
Derefter gik vi med et lille svinkærne til Jambay Lhakhang hvor det ældste tempel er, det er fra år 700 hvor det bestod af et rum med 3 mandlige bhudaer og 8 kvindlige. Her er også nøgendans ved den årlige festival.
Her blev vi hentet af bussen og kørt til en rigtig fin frokostrestaurant. I dag blev maden stillet på bordet, det var dejligt at kunne sidde ved bordet og spise og maden smagte rigtigt godt.
Eftermiddagen var til fri afbenyttelse, en del besøgte midtbyen i Bumthang. Nogle benyttede wellness faciliteterne på hotellet og andre slappede af.
Vi har haft rigtigt fint vejr hele dagen, og om en times tid er det tid til aftensmad.
17. APRIL, BUMTHANG
Skrevet af Susanne og Agnete
I dag kunne vi sove længe, hvis vi havde lyst, da vi først skulle afsted kl. 9.30.
Efter morgensang udenfor bussen, kørte vi op til en lokal farmhouse. Vi blev budt velkommen udenfor af bedstefaderen, der som alle rigtige mænd i Bhutan bar en daggert til at forsvare sig med samt bane vej gennem skoven.
Inde i huset blev vi bænket og fik en kop te med popris og cornflakes samt et glas arra, inden vi blev vist rundt. Det var tydeligt, at familien var bedre stillet end de sidste, vi besøgte. Familien havde homestay med eget toilet til værelser. De havde også et stort alterrum, hvor de indledte dagen med bønner.
Så var det tid til konkurrencer udenfor. Vi startede med pilekast med temmelig lang afstand til skiven. Den bedste af hvert par gik videre, så vi endte med at finde en guld, sølv og bronze vinder. Så gik vi over til bueskydning – archery – som har været nationalsport siden 1971. Vores guide Sunam, der tidligere har deltaget i OL i bueskydning, ledte dysten med hård men retfærdig hånd. Der var dans og jubel hver gang pladen blev ramt. Her var der også medaljer til de tre bedste samt en hyldesttale af guiden.
Derefter gik vi i køkkenet, hvor vi fik demonstreret, hvordan de laver pasta af boghvedemel på en træpresser. Flere af os afprøvede teknikken med at sidde på presseren. Båndspagettien blev lavet af hvedemel på en moderne pastamaskine.
Vi afsluttede besøget med at spise den lækre mad.
Derefter gik turen til osteriet Bumthang Swiss Cheese. Det blev startet af en schweizer Fritz Maurer, der i 1960’erne kom hertil efter invitation fra kongen. Han har solgt osteriet til en lokal. Nu producerer de emmentaler, gouda en lokal hytteost.
Efter rundvisning fik vi smagsprøve af goudaen.
Vi skulle nu på mikrobryggeriet Red Panda, som brygger Weissbier. På grund af besøg af områdets guvernør, indledte vi besøget med at smage på øllet i restauranten. Så fortalte brygmesteren, som er søn af Fritz Maurer, om fremstillingen af Red Panda. Denne weissbier bliver fremstillet af byg i modsætning til i Danmark og Tyskland, hvor man bruger hvede.
Efter nogle gode oplevelser i Bumthang forlader vi området i morgen og kører mod vest.
18. APRIL, BUMTHANG – trongsa
Skrevet af Margrethe og Lone
Afgang fra hotellet 8.15 efter afsked med hotellets personale og morgensang.
Turen går tilbage til Trongsa , Synnøve fortalt om budisme ( genopfriskning) Kan godt sammenlignes med vores 10 bud.
Der er kun den samme vej frem og tilbage igennem Bhutan,så fra Bumthang og ned til Trongsa var det nemt at se træerne og rhodendron var sprunget mere ud.
Vi havde et stop ved et moderne savværk, hvor nogle af maskinerne kun var 4-5 månerder gamle ,( kom fra Polen)
Trongsa ligger midt i Bhutan og ligger 2180 meter over havets overflade.
Trongsa består af 5 kommuner, med et sygehus og 3 sundhedscentre.
Kl 11 ankom vil til det flotte Trongsa ta dzong museum hvor vi ikke måtte have fotoudstyr med ind da det er kostbare ting fra Bhutans historier man kan se her.
Vi fik en flot rundvisning af vores guide, som fortalte om Bhutans konger langt tilbage i tiden og indtil 1907 hvor den nuværende kongefamilie kom til.
Det vare en meget flot udstilling med bl.a tøj og private ting 500 år tilbage.
Museet blev påvirket af et jordskælv i 2009 så det har slået revner kunne vi se.
Efter rundvisning var der en dejlig frokost og derefter kørte vi til Trongsa ta dzongs smukke fæstningsbygning .
Vi var så heldige at hilse på guvernøren uden for og fik også lov til at stille spørgsmål til ham.
Vi fik en detaljeret rundvisning, hvor vi også talte med en munk, der startede som munk som 13 årig og nu er han midt i 50 .
Han var en af de øverste undervisere ( der er over 30 lærer) Lige pt er der ikke så mange munke, men de vender tilbage til vinter.
Her er også administration og guvernøren har plads her.
Alle konger har været guvernør inden de kan blive kronet.
Bhutan blev samlet her i ca 1907, af den 1. Konge og siden har hans familie regeret her og moderniseret landet.
Herefter kørte vi til vores hotel Yangkhil Resort hvor vi har 1 overnatning, inden turen går mod Punaka.
19. APRIL, trongsa – punakha
Skrevet af Birgitte og Lis
Idag går turen fra Trongsa til Punakha. Afgang fra hotellet kl. 8.00 efter vi fik sunget vores sang. Der ventede os ca. 4,5 timers kørsel, men som altid gode stop undervejs.
Lone fortalte os om “lykke-nationalproduktet”. Ca 7.000 personer blev udvalgt. De udvalgte skulle så til et interview, hvor de fandt det pæneste tøj frem og 124 spørgsmål blev stillet og seancen tog ca. 6 timer. Udfra denne undersøgelse fandt man bl.a. ud af, at mændene brugte mest tid om morgenen. Dette mente Subas, var fordi de skulle have deres goh (tøj) på.
Der var rigtig meget modkørende trafik idag, idet folk skulle hjem til deres fødested, for at stemme til valget i morgen. De kan ansøge om en uges ferie, idet det er et socialt tiltag, så de kunne komme hjem til deres familie.
Første stop var på toppen, hvor nomade familier solgte forskellige ting. Der blev som altid købt mange ting og blev handlet livligt.
Turen bød også på mange flotte rododendron, som nu er sprunget mere ud. Ved det ene vandfald, hyggede flere små aber.
Da vi kom til Punakha, gik vi forbi flere huse, flot udsmykket med tissemænd, og ned til vores frokoststed.
Efter frokost var det alle mand ombord på busserne og så gik det ellers bare opad og endnu mere opad. Vores bus gik i stå lige efter et sving, men han fik da heldigvis gang i den igen og vi fortsatte turen op til spejderskolen, der er for børn, af fattige familier. Børnene 149 stk. blev kaldt frem og vi sang for dem og de sang for os. Nogle mere generte end andre. Inspektøren og Lone holdt lige en lille tale og børnene gik ud i deres respektive klasselokaler. Vi blev delt op i hold og så fik børnene ellers skoleting udleveret. En stor oplevelse for os og for de taknemmelige børn. Vi er positivt overrasket over deres engelsk færdigheder. Selv i de små klasser, kunne vi føre en samtale med dem og de læste for os. Herefter var der the i deres bederum/lærerværelse. Da vi gik til busserne, var der sang/oplæsning, af de ældste elever, vi tror det var deres aftenbøn.
Nu er vi landet på endnu et fint hotel.
20. APRIL, PUNAKHA
Skrevet af Hanna og Bent.
Efter et godt måltid mad, var der afgang fra hotellet.
Punakha Dzong Palace of Great Happiness:
Fæstningen er bygget i 1637. Broen blev indviet i 2008, projekteret af den tyske ambassade i New Dehli.
I 1994 skete der en stor oversvømmelse, hvilket betød at man lavede en ny fordeling af vandet på begge sider af bygningen. Dzongen ligger, hvor to floder Phochu og Mochu mødes – de kaldes også han og hun floden.
Stedet her, er et af de mest hellige steder i landet, og alle der kommer til Bhutan skal se Dzongen. I en krig med Tibet, blev tibetanerne lokket i et baghold ved den gule dør i fæstningen og tibetanerne blev derved slagtet. Man vandt dermed krigen.
Der hænger store bikuber under vinduerne, som bringer lykke til beboerne – endvidere må man ikke fjerne bikuberne eller slå bierne ihjel, idet de skal have en chance til.
Trappen op til Dzongen består af 3 sektioner. Den midterste må kun bruges af kongen eller den øverste munk. I en mellemgang var billeder af de 4 venner: Fuglen Føniks, den lille kanin, aben og til sidst elefanten. De skabte i fællesskab verden.
På et tidspunkt havde man det særligt ondt og hårdt og man besluttede derfor på at bede til slangerne. Da man fordelte jordarealerne, lod man stenarealerne tilhøre slangerne. Man skal i dag først bede til slangerne, da der ellers vil ske noget ondt.
Vi overværede en meget interessant messe, i anledning af, at dagen var den sidste dag i marts ifølge månekalender. I morgen er det den 1. April i Bhutan.
Valget til parlamentet foregik i dag. Vi så det udefra, idet vi ikke måtte komme ind. Butikker samt kontorer m.m. er i dag lukket p.g.a. valget.
Herefter kørte vi til river rafting på Punakha river. Vi sejlede i mere end 1 1/2 time. Det var spændende og vi blev temmelig våde.
Efterfølgende spiste vi i det fri. Det blæste en del, men maden var god.
Herefter en gåtur over markerne til Chimi Lhakhang templet. På vejen dertil så vi på en del afgrøder og konstaterede hvor mange vandløb der var på vej til at fylde jordloderne, hvor risen skal plantes. Templet der er bygget i 1499 kaldes også fertility tempel, eller frugtbarhedens tempel. Par kommer op, hvis de har besvær med at få børn.
Behandlingen her hjælper virkelig mange par. De havde endda et album med mange af de lykkelige forældre. Vi så en ung ige som gik rundt.
Hermed var endnu en interessant og spændende dag slut.
21. APRIL, PUNAKHA – Paro
Skrevet af Lone
Efter morgenmaden mødes alle 3 teams og gør klar til afgang mod Paro – som bliver vort sidste overnatningssted.
Vi skal i dag køre ca. 125 km og har et par stop undervejs – køretiden forventes til ca. 4 timer.
Vi starter med at køre til Den Botaniske Have som ligger på vej op til Dochula Pass. Vi går en tur i området og kan konstatere at Rhododendron stadig ikke er i fuld blomst hverken her eller på vejen. I dag skulle der have været afholdt Rhododendron festival – men den er udskudt til om 14 dage
Vi fortsætter Dochula Pas i 3.080 moh hvor vi gør et kaffestop. Her kigger vi igen på de 108 stupaer Druk Wangyal Chortens.
Vi kan heller ikke i dag se de 7 tiner af Himalayas højeste, sneklædte bjergtoppe, der alle er fra ca.7.000 m til 7.500 moh.
Vi fortsætter til Thimpu hvor vi gør stop hos City hotel om har fremtryllet en fantastisk frokost til os.
Det var et dejligt gensyn for tur 1 & 2 med hotel og pigerne som arbejder her. Meget flot buffet.
Efter frokost kører vi til Paro – som ligger i en højde 2280 moh. Her bor ca 4.500 indbyggere.
Vi kører til et område hvor der er mange små butikker – rigtig hyggeligt mijø
I byen er der også lufthavn hvor og der er mange spændende butikker.
Vi bliver kørt op til vort hotel Olathang – hvor vi skal bo de sidste 2 nætter.
Dette er første hotel i Bhutan som modtager turister tilbage i 1975.
Efter en dejlig dag og en gang aftensmad – går vi tidligt i seng.
I morgen venter vandreturen til Tiger’s Nest.
22. april, Paro – Tiger’s nest
Skrevet af Birigtte & Bruno
Så kom dagen, klimaks, højdepunktet (bogstaveligt talt) og turens værste strabads – opstigningen til Tigers Nest. Bygget i 1692. En opstigning fra 2600 til 3140m højde over 6,4 km.
32 havde meldt sig til turen – nogle til cafeteriet, beliggende halvvejs. En af de store forudsætninger for en god tur var vejret – klart men ikke for varmt. Vi var klar kl. 0900 på startpladsen. Vejret var klart – men solen havde magt. Efter div. instruktioner om højdesyge, væskeindtag, hastighed, pauser og ”polypper” (elektrolytter) startede flokken i et tempo, som ethvert plejehjem kunne følge med i – nogle lidt hurtigere end andre. Dog alle med en stålfast vilje til at besejre udfordringen.
Snart var gruppen delt i en frontgruppe og en bagtrop med flere grupper her i mellem. Alle kæmpede vejen op i deres eget tempo, dog alle med en guide i nærheden. Det værste var egentlig størrelsen og højden på trapperne, som der var en del af – oplyst som over 700 stk.
Efter et lille break på cafeteriet, hvorfra vi kunne se Tigers Nest, startede vi på den sidste del opad. Efter flere pauser og udfordringer på egen formåen, resourser, væsker og ømme ben, nåede alle, der ønskede det, til det forjættede TIGERS NEST. Heldigvis var vi stillet i udsigt, at der INGEN tiger var deroppe. Den var død for længe siden.
Men hvilken udsigt, hvilket bygningsværk, hvilken følelse af ro og andægtighed, der var på stedet – og dette på trods af mange mennesker, der alle færdedes med respekt på stedet.
Efter en rundvisning i denne budistiske højborg og en lille pause gik turen nedad igen. Dog skal man også opad for at komme nedad. Vores guide in charge, Shubas, var stolt. Han havde aldrig haft så mange deroppe fra et selskab.
Bemærkede, at ingen sang i bussen på vej tilbage til hotellet. Måske en indre ro, eftertanke – eller total udmattelse. Men hvilken oplevelse, der var alle strabadser værd. Gad vide, hvornår man får lov at opleve noget lign. igen.
Skrevet af Lone
Vi havde i dag 2 grupper som også var på aktivitet
Vi havde en lille gruppe som ikke skulle med til Tigers Nest – de nød dagen sammen med vores chauffør Chimi – de nød dagen i Paro, var på forskellige museer og nød en dejlig frokost.
Vores sidste gruppe tog også turen til Tigers Nest i dag – men turen sluttede ved Cafeteria.
Vi havde en fantastisk stille opstigning og gode pauser og alle nød udsigten.
Alle i denne gruppe skal have stor ros – vi gik efter morgensangens tekst i dag – hvor der er vilje er der vej – og det var fantastisk hvilken energi og kræfter der blev lagt for dagen i denne gruppe. Alle fortjente stor klap på skulderen og være stolte som vores guide Pema sagde. Det var en stor sej for Jens Peder i dag.
Det var stort at komme til Cafeteria – her nød vi en kold øl og fik en fantastisk frokost. Vi havde god tid til at nyde udsigten og holde øje med vores gruppe som gik helt op. Der blev købt lidt souvenir og T-shirts inden vi tog ned igen.
23. april, paro – Katmandu
Skrevet af Anne Marie
Godmorgen.
Allerede kl. 4:30 skulle kufferterne stå uden for døren ved vores hus.
Vi mødes i receptionen, fik udleveret vores morgenmadspakke og så ud i busserne. Afgang kl. 5:00 mod lufthavnen i regnvejr.
Paro lå flot med oplyst Dzong og museum.
Vi fik sagt farvel til vores chauffører og guider, som havde vist os Bhutan.
Igennem det første sikkerhedstjek i lufthavnen måtte vi afleverer vores juice i vores madpakker, men på den anden side af tjekket, havde Lone bestilt kaffe/te til os.
Ellers fik det som planlagt. Fly til tiden, ankomst til Kathmandu i Nepal efter en times flyvning med en flot udsigt til bjergene og Mt. Everest..
Her stod to busser og ventede på os i Kathmandu, samt 3 lokale guider. Vi blev kørt til vores hotel Manaslu.
Der var ved at blive pyntet op til bryllup, så imedens vi ventede på nøglerne, betragtede vi det flotte skue af blomster og den flotte brud.
Kathmandu ligger i 1400 m.o.h. er 3. gange så stort som DK og har 30 mill. indbyggere. Så mange mennesker og meget trafik. Deraf også meget affald og lugt, der var også en skovbrand, så det var meget diset.
Flaget består af 2 vimpler, der er sat sammen, når de vendes symboliserer de Himalayabjergene.
Da alle havde fået deres værelser, var der afgang til vores frokoststed Orient cafe´, der fik vi en dejlig frokost.
Efter frokosten var der byrundtur.
Vi kom op til abetemplet (Swayambhuth Stupa) hor vi også kunne se Kathmandu fra oven og flere aber.
Vi så et kunstgalleri, hvor 250 kunstnere var tilknyttet, samt en skole for oplæring af nye kunstnere. Meget flotte malerierne, der kostede fra 20 euro.
Vi kom forbi kongeslottet, militærakademi og FNs fredsbevarende styrker (da Nepal er klemt inde mellem Indien og Kina).
Da vi gik rundt i byen, kunne vi se hvordan jordskælvet i 2015 ( hvor over 10.000 mennesker mistede livet) havde beskadiget bygninger, men alle Buddhaerne havde overlevet.
Flotte gamle bygninger og masser af butikker og små boder.
Vi var hjemme på hotellet igen sidst på eftermiddagen. Et lille hvil og omklædning, så afsted til middag ude i byen.
De 2 team blev kørt direkte til restauranten, hvor det tredje team måtte går et stykke vej i regnvejr og måtte søge ly i en møbelforretning.
Da vi alle var kommet ned på stolene og ind til bordet (lavere end vi er vant til) kom underholdningen. Et orkester på 4 og 3 danser underholdte med indslag under middagen, vi fik nepalesisk mad i små skåle, det smagte godt. Vi sluttede af med fødselsdags sang og lagkage for Jens.
Vi tog bussen til hotellet og skyndte os i seng for at nå et par timers søvn inden hjemrejsen.
24. april, Katmandu – Istanbul – Danmark
Skrevet af Anne Marie
Puha, det lynede og tordnede, da vi gik i seng, men lidt søvn blev det til.
kl. 4:00 morgenmad på hotellet og så afgang kl 4:30.
Trafikken var ikke så tæt på denne tid af morgenen, så turen til lufthavnen gik strygende.
Vores hjælper i lufthavnen stod og ventede på os med et smil og hjalp os igennem tjek ind.
Op til gate 6 og få flystrømperne på.
Ude i flyet, vi måtte rokere lidt rundt, så parrene kom til at sidde sammen.
Afgang kl 07:30 og efter 8 timers flyvning landede vi i Istanbul, så der blev sovet lidt undervejs.
I Istansbuls lufthavn måtte vi sige farvel til dem, der skulle til Kastrup, da de skulle flyve 20 minutter senere end os til Billund.
Flyet til Billund var meget præcis til at lette til tiden, så efter 3:15 minutter flyvning, var vi i Billund.
Vi kom igennem den nye paskontrol i Billund lufthavn og ud til bagagebåndet, hvor alle kufferterne var med.
Lone, Synnøve, Stine og jeg vil sige tusinde tak for en dejlig tur med jer til Bhutan og håber, at I alle er kommet godt hjem og glæder os til at se jer til gensyn i Haderslev.
