Bhutan 2024

5. & 6. april, Danmark – München – New Delhi

Skrevet af Jesper
Vi er 11 personer som er mødt ind på Billund farm Holidays på Øst Trøgelborg. Vi skal overnatte her til imorgen. Vi hyggede os med pizza til aftensmad, der var gået lidt kuk i bestillingerne, så vi havde 19 pizzaer til 11 personer, alle blev mætte.

Tidlig op kl. 03:15 efter dejlig overnatning på Billund farm Holidays, vi blev hentet af 2 taxier kl. 03:45.
Check-in i lufthavnen gik smertefrit og det gik også fint igennem Security. Planmæssig afgang til München og så flyve i 1 time og 20 min.
Vi havde godt 4 timers ventetid inden vi skulle videre mod New Delhi.

Da vi mødte op ved gaten, skulle vi have tjekket vores pas og visum. Efter lang tids venten ved gaten, fik vi endelig lov at gå ombord på vores Airbus 380-800 der skal flyve os til New Delhi. Betjeningen og maden ombord var god, og der var også tid til en lille lur. Flyveturen varede ca. 7,5 time, og vi landede i Indien kl. 23:35.
Det let med at komme igennem immigration og vi var ude ved bussen kl. 00:45. Alle fik en flot blomsterkrans. Efter en times køretur i den hektiske trafik ankom vi til The Aldott hotel hvor vi skal have 2 overnatninger. 

Omkring kl. 02:00 siger jeg godnat efter en lang rejsedag.

7. april, New Delhi

Skrevet af Alfrida og Claus

Dagen startede med morgenmad på 5. Sal kl. 8, efter en alt for kort nattesøvn.

Klokken 9.30 kørte bussen fra hotellet for at sende os på nye og spændende oplevelser.

På vej ind i byen lagde vi mærke til, hvor grønt der var langs vejen og at der var mange store flotte rundkørsler med blomsteropsætninger og beplantninger. Og blomsterne stod flot på trods af det varme vejr på langt over 30 grader.

Delhi kommer fra det indiske ord Delli, der betyder “hjerte” fordi byen betegnes som Indiens hjerte.

Første stop på turen var Jama Masjid som er Indiens største moske.
Bygningens struktur er lavet som den position en bedende har, hvor minareterne er den bedendes arme, mens kuplerne henholdsvis er skuldre og hovedet.
Det tog 9.000 mennesker 9 år at bygge moskeen, men for at fortælle lidt om størrelsesforholdet, så kan der samles 25.000 bedende på pladsen foran selve moskeen.

Udenfor indgangen til moskeen stod en anderledes oplevelse og ventede på os. Her var der linet rickshaws op, og var klar til at køre os gennem små gader og gyder med markeder i vejsiden og elledninger hængende frit over os.

Det var en oplevelse at køre turen i rickshaws, hvilket nok også var mere sikker end at gøre det på gåben, med den opførsel vi oplevede i trafikken. Vi havde dog medfølelse med den stakkels chauffør, der cyklede med to velvoksne europæere. Har måtte arbejde for sin løn i dag.
Som vores guide fortalte os, så betyder liv ikke noget i Indien, og med det vi oplevede, så ser det ud til, at mange indere heller ikke er bange for at miste det.

Frokosten blev indtaget på restauranten “Pindi”, hvor vi fik smagt på en del af det indiske køkken, hvor noget af det var temmeligt stærkt efter en europæers smag.

Vel mættede kørte vi nu videre til India Gate. Det var oprindelig en almindelig port ind til Delhi, men er lavet om til et mindested for de mange tusinde indiske soldater der er omkommet i krige siden ca. 1900 rundt omkring i Verden. Det drejer sig om mange tusinde, hvoraf en del har fået deres navne skrevet ind i porten.
Indira Ghandi fik i hendes regeringsperiode lavet en bred park vi gik lidt rundt i.

Det sidste stop inden hotellet var Raj Ghat.
Raj Ghat er det sted, hvor Mahatma Ghandi blev kremeret efter han blev dræbt af en pistolmand i 1948.
Stedet er i dag et mindesmærke for Ghandi, og ikke en gravplads for ham, da asken efter kremeringen blev hældt ud i Ganges.
Stedet er lavet som en forhøjning i sort marmor med blomsteropsætninger og en evig flamme.

Efter aftensmaden gælder det nok om at komme hurtigt i seng, så vi kan få lidt søvn, inden vi kl. 1 i nat skal afsted til lufthavnen, for at komme videre til Bhutan.

8. april, New Delhi – Paro – Thimpu

Skrevet af kim

Overskriften må være “ søvn “
For det starter med at vi mødes i for—området på hotellet kl.0:55
Da vi skal køre til lufthavnen i Dehli, Indien og flyve til Paro, Bhutan kl.4:10. Turen går som den skal. Vi lander i Paro, Bhutan omkring kl. 6:40, dog vil jeg lige sige at indflyvningen var lidt specielt pga af bjergene.
Lufthavnsbygningen er en af flottere jeg har set. Og det er blevet til del jeg har set omkring i verden.
Kontrol af pas og visum går som en leg, det samme gør det med bagagen.
Som det sidste inden vi mødes med vores lokale guider, er at få nogle lokale penge. På det her tidspunkt har jeg kun fået 1 times søvn i over 24 timer. Jeg tænker heller ikke at mine rejse kammerater har fået meget søvn. Så at vi ikke med det samme køre til Hotellet i Thimphu, er ikke hård en.
Men som Buddha nok ville ha sagt “ det er en lang og hård vej til målet” For vi har 2 stoppe steder inden vi når hotellet.

1. Stop, et tempel og en bro lavet af kæder, som vi skal ud og se, da vi er kommet over en anden lidt mere sikker bro. Samles vi til morgensang. Og ja, det er så her, at der er en grund til at jeg ikke har meldt mig X-Factor. vores 2 lokale guider (Subash og Pema) gør virkelig en indsats efter morgensangen til at forklare omkring Stuba, flag på bjergside, mantra bedehjul.

2. Stop, et sted hvor kan vi kan se floden deles. Og der er placeret 3 stuba. For at sikre/holde tilbage onde ånder, det er nu en seng bare ville være rigtig god, men vi går lidt hen til nogle vejboder, hvor der sælges lidt af hvert, blandt andet ristet ris, og et lokalt drug “Bema nødder” ikke sikker på Bema er rigtig stavet men… 😉 det giver en rød mund, samt det skulle give et buss/high følelse, samt ikke godt for tænderne. Så hvorfor bruge det.

Endelig Hotellet “City Hotel”, Thimphu.
Frokost kl 11:30 og muligheden for lidt søvn.

Vi mødes igen kl 15 til en gåturen i nærområdet ved hotellet.
Vi gå til et tempel, hvor der bliver forklaret mere om mantra bedehjulet og de 108 gange man gå med uret rundt. (Stadig giver det ikke helt mening for mig)
Men for dem giver balance, og ro. Så hvis det virker for dem – så okay.

Guiderne kunne også fortælle omkring de orange klædt mennesker der arbejdet i området. De er faktisk frivillige, der imod at få uddannelse, arbejder frivilligt . På at gøre Bhutan bedre.

Så gik vi videre til fodbold stadion, under vejens til station, for jeg snakket Kamal (Endnu guide) omkring at der er del byggepladser i Thimphu, der står meget tomme. Det skulle være fordi, de er rendt tør for penge, byggeriet kommer ikke videre før der er penge, at bygge for igen. Noget andet end det vi oplever i Danmark.
ja der ikke meget at sige omkring fodbold i Bhutan – de er ikke gode fodbold. Men de har et station, der ville kunne gøres sig i superligaen.
Men så ville guiderne vise os noget de var gode til.
Bueskydning, det kan de. Der har vi nok et stykke vej op til dem.

Så nyt emne, vi gå til torvet, hvor der som mange andre steder i verden, er et Clocktower.
Det bliver dagens samling punkt, når vi lidt senere får fri leg, efter at have set den danse politibetjent der styrer trafikken. Lidt imponerende at der ikke er nogen trafiklys i byen.
De steder hvor der brug for det, er der trafik betjente der styre trafikken.
Så er der tid til fri leg, og til at gå lidt og se på byen,
Vi samles ved clocktower, og gå tilbage hotellet.
Hvor der er aftensmad, og derefter en seng som er meget velkommen.

9. april, Thimphu

Skrevet af Solvejg og John

Afgang Kl. 9,00 let diset 11 gr.

Danida har hjulpet med at udbygge hospitalsvæsenet. 75% moderne medicin og 25 % naturmedicin.

Der er 9 kommuner i Thimphu regionen med 49 skoler.

Vi kørte af serpertinervej op til den store Buddha og til udsigtspunktet.

Ved den store Buddha er der gelænder rundet med 8 tegn og der står 54 Taraer rundt om Buddhaen med forskellige håndstillinger og med forskellige offergaver.
Indvendig i Buddaen er store håndskårne træsøjler belagt med bladguld, med billeder af Tara og slanger.
Rundt på væggene er der store malerier med de forskellige Buddaer.
I center af det store rum er der en Buddha med 4 hoveder 1 til hvert verdenshjørne og der var et alter med 10 0fferskåle.

På Udsigtspunktet er det spændt mange flag ud i de 5 farver, hvid, gul, rød blå og grøn hvorpå der er skrevet mantra på. Der er også steder med 108 lodrette hvide flag til ære for de døde eller for at syge skal blive raske. Der var en god udsigt over Thimphu.

Besøg ved den stor Stupa til ære for kong Wang Chuck d.3, ca. 30 m. høj. Langs sti er der 10 store bedemøller.

Efter en god frokost kørte vi til en lille fabrik som fremstiller papir på gammeldags måde med håndkraft.
Man bruger barken af en plante ved navn Daphne. Barken bliver kogt og derefter sorteret i finhedsgrad. De lavede tyndt og tykt papir.
Derefter besøgte vi er galleri med håndmaling og træskæring

Frilandsmuseum med ældre huse.

Busserne kørte i til centrum hvor der blev prøvet national tøj til resten af turen, og blev brugt til middagen om aftenen til moro for personale, guider og rejsefæller.

Det har været en begivenhedsrig dag.

10. APRIL, THIMPHU

Skrevet af Claus og Gunhild

Vi forventede, at det ville være regnvejr, men da vi fik trukket de store gardiner fra, viste det sig, at vi var vågnet op til endnu en dag med solskin.

Afgang med bussen kl 9.00, men først lige ned til de søde piger i restauranten, hvor morgenmaden bl.a bestod af små ristede sandwich med revne gulerødder og kål i og sandkage med “tuttiputti”.

Det tog ikke mange minutter at køre hen til de meget smukke bygninger, der udgjorde Kunsthåndværkerskolen – The Arts and Crafts School – samt Tekstil Museet, hvor vi efter en lille snak om salt, sukker og vand fik sunget vores dejlige morgensang.

Tekstilmuseet:
Den forhenværende konges 4. Dronning står for alt, der har med vævning at gøre i Bhutan. Hun har ansat 4 kvinder fra landet, der mestrer den uddøende væveteknik “Backstrap Weaving” til at vise de besøgende kunsten. Desuden har hun sørget for, at børn bliver undervist i teknikken. Der bliver vævet med bomuld, silke og Yak , hvor trådene er farvet med naturfarver. Mange provinser har ikke nogen bestemt stil, men en del provinser har hver især deres egen stil/vævemønster.
Kunsthåndværkerskolen:
Alle elever bliver efter 10 års grundskole optaget på baggrund af deres relevante karakterer.

Maskeværksted:
De unge mennesker lærer først at skære i fladt træ – Blåfyr-, før de går i gang med at lære at lave masker. Efter 4 års uddannelse kan de tage en Master Degree.

Syværksted:
Drengene og pigerne lærer det første år de grundlæggende teknikker. Efter 1 år skal de tage et kursus på 1 måned efterfulgt af en prøve, før de kan tage de næste tre år og afslutte uddannelsen med en Master Degree.

Sølvsmedjen:
Eleverne sad og hamrede plader etc i kobber. En af drengene havde høreværn på. Vi håber, de andre havde noget i ørerne til at beskytte dem mod den konstante larm.

Stenhuggerværksted:
Den ældste kunstart i Bhutan. Eleverne arbejder i sten – skiffer – i 4mdr, inden de går videre på træværkstedet.

Maleværksted:
Før var det en 6 årig uddannelse, men nu er den på 3 år og 6 mdr, hvilket betyder, at presset er større på de unge. Først lærer eleverne – drenge og piger – at tegne og dernæst at male, hvor der især bliver fokuseret på hænder, fødder og ansigt. Eleverne skal ikke blot være utroligt dygtige til at male, men også til at mikse farver ud fra de fem grundfarver,som er naturfarver.

Skulpturværksted:
Vi nåede lige et hurtigt kig, inden skolen lukkede ned til frokostpause. Medens vi ventede ude ved bedemøllen i dejligt vejr, så vi eleverne komme ud fra frokostrummet og tage deres sko på, inden de hver især vaskede deres dybe tallerken, bestik og krus af i vaske udenfor.

Subash fortalte om figurerne på muren rundt om Kunsthåndværkerskolen, at den mørke abe og elefant symboliserer det uoplyste sind, den halvlyse/mørke abe og elefant det halvt oplyste sind og den hvide elefant det oplyste sind. I øvrigt, fortalte han, betyder dyr meget i den buddhistiske tro/lære.

Kl 13 spiste vi frokost på Cousin Restaurant & Café – endnu engang fik vi god bhutanesisk mad – måske med lidt ekstra salt.

Kl 14.00: Vi blev budt velkommen på kulturmuseet Simply Bhutan af en kvindelig guide i nationaldragt med en stærk drik, Ara, som der ikke var den store efterspørgsel efter.
Dernæst viste tre unge mænd os, hvordan man stampede/stamper jorden, medens de sang og dansede, når der skulle/skal laves vægge i husene.
Vi lærte om masker og instrumenters betydning i forhold til at jage onde ånder og djævle væk ved f.eks festivalerne, inden vi blev ført til fertilitetshaven, som var udstyret/udsmykket med falloser i alle størrelser.
I køkkenet viste vores guide bl.a., hvordan de lavede smør og smørthe ved hjælp af de tre forskellige smørkværne.
Perma, som er ansat af den 4. Dronning demonstrerede i sit lille værksted, som er udsmykket med hans udstillede kunstværker , hvordan han som meget handicappet spastisk lammet er i stand til at lave træskærerarbejder med fødderne.
Medens vi blev budt på smørris og smørthe, optrådte 4 unge mennesker med traditionelle danse, inden vi blev budt op til et par fællesdanse.
Besøget afsluttede vi med bueskydning – hvor der blev brugt ca 20 forskellige teknikker, hvoraf et par stykker resulterede i festdans – samt møntkastning i en bøtte snurret rundt i en balje med vand. På trods af vi havde to forsøg hver, førte det kun til få jubelråb.

Sidst på eftermiddagen var der “fri leg” – dvs vi fik en times tid til at handle i boderne med bhutanesisk håndværk i Thimphu, inden vi med Subash i front gik hjem til City Hotel.

Måske blev der lige lukket et øje eller to, inden vi mødte op i vore smukke bhutanesiske festdragter til aftenens middag – den sidste hos de søde piger/kvinder i restauranten.

 

11. APRIL, THIMPHU – Gangtey

Skrevet af Kate

Efter skønne dage i Thimphu, fortsætter eventyret mod Gangtey dalen, en tur på cirka 5 timer.
Solen skinner, da vi sætter kursen mod Dochula Pass, som ligger i 3.000 meters højde. Undervejs ser vi de mørkerøde rododendron buske blomstre – så smukke.
Vi besøger Druk Vangyal Cortens med imponerende 108 stupaer, med en fantastisk udsigt ud over dalen.

Vi besøger ligeledes templet på toppen, som er utroligt smukt. Der er fri adgang, selvom munkene er i gang med rengøringen.
På vejen ned fra templet nydes de mange forskellige smukke træer.
Så er det tid til en velfortjent kop te, inden turen går videre østover.

Vi fortsætter ned i Gangtey dalen, stopper ved et marked, hvor der handles nyhøstede grønne asparges til aftensmaden.
Gangtey dalen er især kendt for sin ris-,kartoffel- og grønsagsproduktion.

Vi spiser frokost på en restaurant, der serverer buffet med kød og masser af grønsager, højt beliggende med kig til Himalayabjergene med lidt hvidt på toppen.
Turen fortsætter ned ad snoede veje, og nu dukker der for alvor mange rododendron op, både røde og hvide. Vi kører langs floden, som er noget udtørret; vi ser masser af smukke lilla og gule blomster, og nyder synet af det smukke genopbyggede kloster, som også bruges til forsvar.
Inden vi lander i Gangtey passerer vi et marked, hvor der handles flittigt – bla. lækre Yakokse tørklæder. På den efterfølgende gåtur hilser vi på yakokserne.

Vi er fremme ved hotellet Dewachen hotel omkring klokken 17.00; hotellet er smukt indrettet, og ligger i skønne omgivelser.
Der er tid til lidt afslapning, inden vi mødes til en buffetmiddag, bla. med nykøbte grønne asparges. Efter et par hyggelige timer med god mad og hyggelig snak er det tid til at sige TAK for en dejlig dag.
En nu spændende dag venter……

12. APRIL, GANGTEY

Skrevet af Jette

Morgengymnastik kl 6:30
Morgenmad kl 7:30

Afg. Fra et smukt beliggende hotel kl 8:30 Håber der er luft i lungerne til morgensang før dagen påbegyndes. Byen Gangtey ligger i en U-formet dal.
En stor af dalen dyrkes der kartofler og ris. Bjergskråningerne er dækket af nåletræer, ind imellem bryder de smukke Rhododendron den grønne farve. Det i sig selv giver en unik farve kombination jeg aldrig vil glemme.

Lidt fakta:
Ca 37500 bor i dalen
3000 moh ligger byen
Der er 3 hospitaler
Landbrug
Skovbrug
Skiffer
Tømmer

1 stop:
Klosteret Gangtey Gampa. Dens historie går tilbage til 1631. Her bor 150 munke i alderen 6-12 år
Munkene afslutter den første del af 7 årige kloster uddannelsen. Munkene tror på reinkarnation.
Sagnet om den sorte halset trane, der stammer fra Tibet lyder: Tranen flyver tre gange rundt om klostret, når den ankommer til Bhutan i november måned hvert år – Hvilket har stor betydning for munkene. Trane er meget udmattet, da flyveturen fra Tibet er lang.

2 stop:
Besøg på Visitorcentret for den sjældne og ikke mindst sort halset Trane. Ca 400 – 500 Traner overvintrer i Bhutan. I 2024 607 traner.
Desværre var vi ikke heldige at se nogle, kun 2 som ikke kunne flyve – de var taget afsted til Tibet. Derimod så vi en meget inspirerende film.

En unik vandretur på 2,5 km af en naturstien, igennem masser af smukt knejsende nåle og grantræer ca 2800 m over havet Ved vejs ende møder vi hyrden, der vogter sin kører mod vilde hunde, vildsvin og leoparder.

3 stop:
Besøg hos en fam. Bestående af mormor, datter, svigersøn og deres tre små sønner. Her bliver vi inviteret indenfor i deres hyggelige hjem. Rundvisning i og af deres hjem og væksthus. Afslutningsvis synger og danser mormor for os.

Retur til hotellet
Besøger vi et lille kloster for unge munke. Gruppen gav Vi munkedrengene følgende: Blyanter, kladdehæfter og viskelæder til alle drengene.
De var meget ydmyg, takkede og glæden i deres øjne viste sig. Hvilket varmer mit hjerte.

Dagen i dag.
Endnu en unik og oplevelsesrig dag, – i selskab med Lone, Synnøve, Subash , Pema og Kamal.

13. APRIL, GANGTEY – BUMTHANG

Skrevet af Jens

Morgenstunden var med blå himmel og den Bhutanesiske friske luft. Turen foran os var farverig. De stejle bjergsider med den smukke grønne bevoksning af forskellige træer med blomstrende rododendron i mørke og lyserøde farver kompletteret med hvide farver fra blomstrende magnolia træer og Daphne(papirtræer).

Undervejs var der smukke vandfald og andre steder rislede floderne. Vi nåde op i et pas 3100 m.o.h., hvor vinden blæste kraftigt.

Det gjorde godt at få en kop ingefær te hvorefter vi fortsatte og fik udsigt til et vandkraftværk som producerede 720MW.

Efter at have slynget os ud og ind af de kringlede veje nåede vi endelig til en rigtig dejlig frokostrestaurant i Trongsa.

Turen forsatte op og ned af bjergene på snoede og krogede vej. Endnu et højt pas i en højde af 3400 m.o.h., skulle forceres. Ned fra passet kørte vi gennem små byer med savværksindustrier og i en af byerne passerede vi den nuværende dronnings barndomshjem.

Langt om længe åbnede Bumthangs fire dale sig foran os. Vi blev indlogeret i den anden dal. Ved ankomsten oplevede vi lyn og torden samt kraftig regn.

14. APRIL, BUMTHANG

Skrevet af Helle & Ken på Mountain Resort.

En lidt grå og diset morgen, men ingen vind.
Morgenmad endelig med yoghurt og ost!

Og så kom solen frem. Og i dag fik “bagagemanden” tilbud om at tage med på tur, og det ville han meget gerne!

Bumthang er centrum for buthansk buddhisme, så her ligger over 100 templer og klostre. Bumthang ligger i en smuk bred dal. Her løber en vandring flod med fint klart vand.

Ved første tempelbesøg viste det sig, at her var en meget stor begivenhed under opsejling. Tusindvis af mennesker i deres flotte festdragter valfartede til templet for at blive velsignet af Rinpoche Sakya Trizin Ngawang – en meget højtstående Lama.

Det er første gang, han besøger Bhutan. Begge grupper ser den 78årige let skrøbelige Lama, men i to andre templer end der, hvor han skulle velsigne de mange fremmødte tilrejsende. Efter at vi iflg. guiden Pema fik en velsignelse bare ved at se ham, gik vi videre til tempel Kurje Lhakhang. Templet er meget vigtigt, for i ca. år 810 kom Guru Rinpoche til Bhutan, velsignede Bumthang og mediterede senere i en hule, hvor klostret nu ligger, og hans kropsaftryk stadig er.

Derefter besøgte vi et tempel fra det 7. årh, som menes at være det ældste i Bhutan og første. Templet er bygget af Tibetansk konge som byggede 108 templer heraf 2 i Bhutan. Templet har en buddhafigur , der er menes at være 1500 år gammel. Begge grupper blev velsignet af den lokale Munk med figuren.
Gruppe 2 dog først efter at han havde fået en klipning nede i byen.

Frokost på hyggelige Noryang Restaurant & Bar lige overfor vores hotel.
Programmet var brudt lidt op grundet Lamabesøget, så nu var der mulighed for at få massage, eller gå en tur i nabolaget til et tidligere palads, nu væveri og museum samt til det lokale hospital. Her har man 2 læger, 4 sygeplejesker og 15 senge, det er meget svært at skaffe personale herude.

Før middagen mødtes vi i baren til vin og drink. Under middagen fik Synnøve en flot lokalvævet bordløber af Lone – hendes fødselsdagsgave.

15. APRIL, BUMTHANG

Skrevet af Birthe og Anders

Vi starter dagens program ved klostret Jambay Lhakhang, hvorfra vi på vej op mod det første besøg faldt i snak med en gammel dame på 85 år, der fortalte om, hvordan hendes dragt afspejlede hendes høje alder og at hun var gift.

.Vi nåede siden frem til et “Farm House”, der som led i Kongens turistpolitik, var blevet indrettet til at huse og bespise turister. Et mindre restaurationslokale var også bygget. Bestilling af kost og logi skal gå gennem de statslige turistmyndigheder, der sammen med betaling for transport og guidning via en agent sikrer, at hver turist hver dag betaler minimum 250 US dollars pr dag pr person for opholdet i Bhutan – hvis turisten kommer fra alle andre steder end Indien. Dette beløb er for laveste kategori af homestay/hotel. Beløbet blev hævet mærkbart for få år siden.

Næsten turister ankommer med Kongens fly bortset fra en del indiske turister, som kommer med bus via Indien.

Kongen bruger bruger beløbet til at hæve befolkningens levestandard på en række felter, f.eks. Som tilskud til toiletbygninger og til sundhed, uddannelse og mindste indkomst, pension .

Huset var beboet af 3 generationer, hvor alle sov i samme rum, men det hele vidnede dog om en rimelig velstand, og familien havde lyst til at satse på turister. Vi havde også en hyggelig konkurrence i haven med bueskydning og dartkast.

Hjemme på hotellet fik vi stillet hotellets store køkken til rådighed, for at vi kunne stifte bekendtskab med tilberedning af lokale retter under kyndig vejledning af vore gode guider. Alle deltog i processen, og maden smagte godt.
Vi hørte også om, hvordan hotellet siden 1996 var blevet opbygget af faderen til den familie, som stadig ejer og driver stedet, selvom faderen døde i 2014. En af døtrene fik i 2012-14 en uddannelse i hoteldrift på et hollandsk hotelskole i Bangkok, og sammen med moderen leder hun nu driften af hotellet.

Derefter kørte vi med vore busser til Bhumthang, hvor vi besøgte et ostemejeri og et mikrobryggeri, der begge var startet af Fritz Maurer, som kom til Bhutan fra Schweiz i 1969. Siden da har han boet der og er gift med en bhutanesisk dame. Hans søn har overtaget bryggeriet, mens mejeriet er solgt til en dame, der nu driver det videre. Sønnen er snedkeruddannet, har startet en kort introuddannelse i snedkeri for lokale unge. Vi sluttede dagen i Bhumtang med at se på indkøbsmuligheder.

16. APRIL, BUMTHANG – trongsa

Skrevet af Flemming

Afgang fra Bumthang efter morgenmaden, med kurs mod Trongsa.

Efter ca. 45 minutters kørsel ad et utal af hårnålesving kom vi til et væveri, hvor de producerede garnet af håret fra Yakoksen. Indfarvningen der ved hjælp af forskellige tørrede planter fra Naturen.

Væveformen har fået stor anerkendelse af Kongen og Dronningen af Bhutan , hvilket har fået datteren til at videreføre traditionen ud over egne producerede varer blev der også solgt fra andre lokale vævedamer – 240 ialt.

Næste stop var hos et lille savværk , som savede træet ud i alle størrelse , som anvendes til byggeri. De var på opgavebesvarelser skoven idag.

Langs vejen var der en del jordlodder, hvor der blev dyrket kartofler, som er en god indtægtskilde for bonden. På vejen gik mange køer, som blev lukket ud om morgenen af ejerne.

Frokost på en virkelig dejlig restaurant med god mad og pragtfuld udsigt.

Vi besøgte det gamle fort som er lavet om til et museum , indeholdende de tidligere kongers klenodier.

Herefter besøgte vi det gamle Trongsa fæstning (dzong) som i dag er en administrativ del samt kloster.

Så gik det ellers op ad bjerget til vores hotel, som er et splinter nyt hotel.
Nu venter kun aftensmaden og fejring af Helles fødselsdag.

17. APRIL, trongsa – punakha

Skrevet af Karin

Efter et godt morgenmåltid gik turen ned ad den meget humblede vej.

Det første stop på den snoede vej tilbage mod Punakha blev gjort ved det smukke syn af de mange blodrøde rododendron i 3120 meters højde.

Turen gik nu videre , men pludselig fik vi øje på yakokserne og nomaderne.
Vi steg ud af bussen og efter få sekunder fik vi øje på flere gribe, som cirkulerede rundt i luften over os. Der var blandt andet kalkungribbe og sort Ørnegrib.

Op i bussen igen og ud af vejen mod frokoststedet.

Efter frokosten gik turen frem mod den skole , som vi skulle besøge.
skolen ligger i 2320 højde og bruger spejderkonceptet.

Skolen er en primary School fra 1-6 klasse og her er 155 børn heraf 42 munkedrenge fra det nærliggende kloster, de startede med at gå i skole her i 2023.

Det blev en stor succes for alle parter.
Vi havde forskellige skolesager med til alle børnene alt efter årgang :
Årgang 1-3 : skolehæfte, blyant, farver, viskelæder Årgang 4-6: skolehæfte, kuglepen og 2x refill af blæk Herudover 2 fodbolde og enkelte gæster havde farvekridt, hæfter med. samt lidt chokolade – alle var superglade og taknemlige.

Desuden var vi også inde i nogle af børnenes klasselokaler fra 4-6 årgang.
Det var en stor fornøjelse og gav en god snak med eleverne. De var super gode til engelsk.

Alt i alt en på mange måder et godt besøg og nogle gæster havde selv farvekridt mm med.

Derefter var vi oppe og besøge det kloster de 42 munkedrenge kommer fra.
de blev kørt op i vores busser – det var en stor succes selv lærerne ville med ud at køre bus.
Det var en meget spændende aktivitet

Efter en Lang og god dag kørte vi trætte til vort hotel

18. APRIL, PUNAKHA

Skrevet af Solvejg & John

Punakha temp.19 gr. diset det meste af dagen

3/4 times kørsel til riverrafting ca. 1,5T på hunfloden (Mo Chu ) Vi startede med at få redningsvest og hjelm på, hvorefter der var instruktion i brug af padel og sikkerhed. Så blev gruppen delt i 4 både.
Det var en rolig tur med nogle stryg.
Vi så masser af fugleliv bl.a isfuglen – den blå.

Efter rafting kørte vi tilbage til Punakha Dzong hvor der var stor fest til ære for Sam Druk som grundlagde buddhisme i Bhutan.
Folk kom med offergaver hvorefter de blev velsignet med vand af en munk.
Guiderne fortalte meget om Dzongen.
I anledning af dagen var der ophængt et stort tæppe i gården med billed af Sam Druk og der var pyntet op med tæpper inde i templet.

Efter templet var der frokost i det fri med udsigt til Dzongen.

Vi kørte tilbage mod Punakha hvor vi skulle besøge Chimi Lhakhang også kaldet Frugtbarhedens tempel. Vi gik i gennem rismarker og et lille landbrugsområde hvor der dyrkes ris og hvede.

I templet sad munkene og messede og spillede på deres instrumenter. Der var idag mange offergaver. Vi så i frugtbarhedens tempel hvordan de lokale blev velsignet og fik forklaring på hvordan piger skulle gå 3 runder med “fallos” og forhåbentlig herefter blev gravid. Vores guide Subash fortalte hans historie om at de i 8 år havde prøvet og efter deres besøg blev hans kone gravid og de fik en pige som munken havde fortalt hans kone. De fik samtidig 2 navne som de kunne kalde hende.

Hjemme igen efter en god dag kl. 17 og vi nød aftensmaden på vort hotel.

19. APRIL, PUNAKHA – Paro

Skrevet af Kim

Overskrift: har vi lært noget – have we been enlighted For små 3 uger siden tog vi ud på denne rejse. Og nu hvor rejse er ved være ved sin slutning – kan man jo godt spørge “har vi lært noget”.

Vi har alle haft forskellige indgangsvinkel til denne tur.
Så har Buddha lært os noget.
Personlig kan jeg sige ja, jeg rejser hjem med øjnene rettet mod fremtiden.
Jeg håber at mine rejsekammerater kan sige det samme.

Ellers var den 19 April en rejsedag hvor vi flyttede os fra Punakha til Paro Den sidste lange bustur på denne tur Det var afgang kl 7.45 om morgenen, turen går op og ned fra de 1450 højde meter til 3130 højde meter ved Dochula-9 passet.

Under vejs er vi forbi en Rododendron have.
Det er lidt gensynet glæde at frokosten er på City Hotel i Thimphu. En by, vi alle have gode minder fra.
Vi lander 17:15 på vores sidste hotel i Bhutan Hotel Olathang, et pænt men et gammelt hotel.

20. april, Tiger’s nest

Skrevet af Gunhild & Claus

Morgenmaden blev rykket frem til kl. 6.45 i forhold til det oprindelige program, da vi først kunne starte opstigningen til Tiger´s Nest kl 8.00.

”Kuzu zang po la” til det venlige personale på det smukke, gamle Hotel Olathang, inden vi indtog et godt morgenmåltid, hvor vi også blev udstyret med chokolade, muffins, ”lytter” og påmindelser om at få nok vand med til turen.

I bussen – afg. ca 7.15 – holdt Subash en opmuntrende tale for vi 13 håbefulde, spændte og forventningsfulde personer mellem 45 og 84 år fra landet, hvor det højeste punkt er 171 meter, der nu skulle forsøge at gå fra 2600 meters højde op til Tiger´s Nest i 3194 meters højde.

Præcis kl. 8.00 startede vi gåturen opad i det smukkeste vejr – solskin og helt vindstille. Undervejs instruerede Subash os i, hvordan vi skulle trække vejret for at få mest mulig ilt ud i kroppen, og hvordan hovedbeklædningen skulle af i skyggen og på i solen.

Stille og roligt gik det op til Taktsang Café, hvortil vi ankom ca kl 9.15 efter at vi var blevet passeret af nogle af de muldyr og deres trækkere, som vi havde set vente på mindre gangbare turister ved startstedet og efter at have passeret diverse bedeflag og tre stupaer.

Her i 2940 meters højde fik vi kun et kvarter til toiletbesøg og flotte fotos for at bevare ilten i blodet, så 9.30 var det afgang mod toppen. Mange korte fotostops senere med flotte motiver – Tiger´s Nest, Paro nede i dalen, et vandfald med en ikke-højdesyg rød rhododendron på toppen -var vi der pludselig – efter de sidste 250 talte trappetrin opad.

Vi fik lov til at gå ind i Taktshang Goemba – Tiger´s Nest Monastery – efter at have afleveret rygsække og mobiltelefoner, og Subash tog os ca kl 11 med ind i 4 af templerne og fortalte bl.a. , at da klostret brændte fuldstændigt ned i 1998, var der kun en stor Buddhastatue og hulen, hvor uhyret boede, tilbage. Klosteret blev bygget op igen og var færdigt i 2005 og pt beboes det af 5 munke.

På vejen ned mod caféen– afg. 11.56 – var der heldigvis nogen, der lagde et par offersten, så vi alle nåede frem til masser af sød væske og god mad og næsten en times pause. Det var godt, at vi startede så tidligt som muligt om morgenen, for nu -14.15 – var det meget varmt i solen. Heldigvis kendte Subash nogle genveje i skyggen, så efter en times nedtur med en del vandpauser i skyggen nåede vi alle godt ned til bussen.

Der var meget stille i bussen hjem til Hotel Olathang.

Lidt før kl. 18.30 mødte vi alle op i vore flotte bhutanesiske klæder i den smukke , gamle sal på hotellet, hvor en musik-, sang- og dansegruppe fra Paro underholdt os i en god times tid med traditionelle sange og danse. Subash introducerede hver dans/sang for os:
1. Velkomst- og velsignelsesdansen
2. En sang fra år 659 sunget af de fire unge kvinder
3. Maskedansen optaget på UNESCO World Heritage listen
4. Tranedansen
5. Yakens dans
6. De smukke piger fra Bumthang ( heldragt og forklæder)
7. The Happiness Dance
8. En sang/dans til instrumenternes gud
9. Bueskydningsdansen hvor pigerne drillende forstyrrer

Musikerne spillede på traditionelle instrumenter og danserne var klædt om til hver eneste dans, således at tøj og dans passede sammen. En både interessant og flot forestilling.


Hotellet serverede en dejlig middag med bl.a. lækker fisk og til dessert Apfel Strudel.

Efter middagen takkede Lone vore to guider, to chauffører, vores bagagemand Sangay og Kamal på behørig vis.

Derefter blev der ret stille i den store, smukke sal. En vis mæthed og træthed havde nok meldt sig.

”Ka drin che la”

21. & 22. april, paro – New Delhi – Frankfurt – Danmark

Skrevet af Helle og Ken

Afgang fra det fine gamle hotel Olathang kl. 9.30. Vi havde lidt god tid i morges, inden vi skulle afsted til lufthavnen. Mange knus og taksigelser til vores dygtige, hjælpsomme og søde guider og chauffører inden vi gik ind i lufthavnen. En mindre men veludstyret lufthavnsterminal med flotte butikker og smukke Bhutan udsmykninger overalt. På turen til Delhi m. Drukair fik vi serveret en lille anretning m. ris, kylling mm. 

I Delhi lufthavn skulle Mr. Karmal lige bruge 6 boardingkort til indkøb af “lidt” whisky til et bryllup!!!

Udenfor ventede hans chef, som i sin tid på kongens anbefaling opfordrede Lone og AH til at lave rejser til Bhutan. Kl. ca. 15,30 blev vi installeret på Hotel Cardinal Express Oxmo. Temperaturen i byen var ca. 38 grader, så vores lille rundtur med Tuk-tuk blev udsat til kl. 18. Værelserne er fine og rene, og aircon virker 🙂

Helles Tuk-tuk tur: Vi skulle køre i 6 “Auto Rickshaws”.  “Det er det mest nervepirrende, jeg nogensinde har oplevet! Jeg sad sammen med Alfrida og Claus. De forsøgte at berolige mig, men jeg var rædselsslagen over den kaotiske og fuldstændig rodede trafik. Alle kørte bare deres egen sag med hornet i bund. Utroligt at alle kom frelste hjem til hotellet.”

Kens udgave: “Fuldstændig vildt. Som at køre gokart og radiobil på en gang. Sjovt at se køer og vandbøfler på vejen. masser af mennesker, småboder, gadekøkkener og leben langs de ekstremt trafikkerede veje. Stor og tydelig forskel på rige og fattige.”

Dejlig indisk aftensmad på hotellet – både med fritter til “nogen” og is til alle. Dog ingen øl eller vin til maden på grund af et valg i Indien!!! Flyet til Frankfurt var allerede nu forsinket, så vi havde ekstra tid til hvile. Vi forlader hotellet 00.30. Kort vej til lufthavn, afsked med Mr. Karmal, som har været til stor hjælp på hele turen. På grund af forsinkelsen måtte “københavnerne” ombookes fra Frankfurt. En lang og anstrengende flyvetur på ca. 8 en halv time til Frankfurt. Den gik ikke over Iran, men op gennem den Persiske Golf – nok på grund af balladen mellem Iran og Israel.

Nu var det blevet d. 22/4. Afsked med de 5 der skulle til Kbh., og alle havde et par timer til mad, drikke og shopping før afg. til DK. Til Billund fløj vi med et lille “sjovt” fly, et Bombardier CRJ900 m. 90 pladser. 

Mon ikke nogle af os smuttede forbi REMA eller “IRMA” efter lidt rugbrød, knækbrød og ost?

Vi har alle haft en fantastisk rejse til Bhutan. Tak til Lone og Synnøve for oplevelser ud over det sædvanlige. DET kan I bare!