Canada 2019 - Tur 2

14. August, Rejsen til Vancouver

Skrevet af Ove

Marianne og Ove vågnede kl. 3.30. Stod op – tog tøj på og kl. 4.00 kom taxaen og kørte os til lufthavnen. Kl. 4.30 var vi der.

Vi hilste på de fremmødte og Gunhild og hendes mand Ole. De var også med i Ecuador , men Gunhild brækkede en ankel, lige da vi skulle til Galapagos. Surt. Nu er de med igen. Det var godt.

Vi tog flyveren til Frankfurt og efter et par timer tog vi en flyver, der stod Canadian og begav os afsted. 
Efter en 5 timers flyvning – ca. Halvvejen – lå både Synnøve og en af gæsterne, nemlig Jytte på gulvet. Det så for mig, der kom gående ad gangen – ganske sjovt ud. Årsagen var, at Jytte havde tabt sine briller. Men det gjorde ikke noget, sagde Jytte, fordi hun ikke havde brug for dem.

Efter ca. 5 timers flyvning til var vi nået til Vancouver. Her ventede Lone på os . Vi skulle have vores kufferter, men det tog sin tid – 1,5 time. Herefter var klar til busturen. Den tog ca. 5 kvarter. Endelig kom hotellet til syne. Vi fik vore værelser. 

Vi fik serveret en sandwich ved Coal Harbour og gik en fin tur. 
Så var der middag kl. 19.30. 
Kl. ca. 21 var vi alle klar til at gå i seng. Godnat.

15. AUGUST, Vancouver

Skrevet af Lone:

Efter en god (og tiltrængt) nats søvn stod vi op til dejlig morgenmad på Hotel Listel. Alle var tidlig vågen – det er i dag Jyttes fødselsdag. Det var rigtig fint vejr, tørt, sol og ingen vind, perfekt til dagens cykeltur.

Vi blev opdelt i tre hold og gik til cykeludlejningsfirmaet, hvor vi fik udleveret cykel og cykelhjelm, og så var vi klar til at cykle på ca. 24 km af de i alt ca. 350 km cykelsti, der er i Vancouver. Vi havde 3 super guider.  Vi havde super cykler og nogle guider – der bare er super motiveret og meget vidende.

Det har høj prioritet, at der er nem adgang til grønne områder, og man vil gerne gøre Vancouver til verdens grønneste by – men København fører pt. lige nu – og der er mange flere som cykler end i Vancouver-  Der er mange træer og parker – Vancouver ligger i tempereret  klima. Taxier er hybridbiler , der er el-busser, og affald sorteres i kategorier.

1. stop var ved ‘Den blå Dråbe’ på Canada Place, hvor krydstogtsskibe lægger til, og hvor verdens største vandflyverplads ligger og der er stor aktivitet med vandflyene. Derefter gik turen til Stanley Park, et fantastisk område på godt 4 kvadratkilometer og bl.a. 1/2 million træer. First Nations kom hertil for 15.000 år siden, men først i 1951 blev de benævnt mennesker, og indtil 1996 havde børnene ikke navn, men nummer i skolen!!

Vi så totempæle – ‘historiefortællere’, hvor der startes med den vigtigste historie nederst. Turen gennem regnskoven med bl.a. de store cedertræer var også en flot oplevelse, ligesom bævernes arbejde ved Lost Lagoon  med at indrette sig var interessant at høre om og se. 

Vi tog cykelfærgen over til Granville Island, hvor der var tid til at spise frokost og besøge det store marked med rigtig mange lækre specialiteter. Undervejs derfra cyklede vi forbi en betonfabrik, hvor man havde haft engageret et par tvillingebrødre fra Brasilien til at dekorere 4 siloer med flot graffiti – der blev hertil brugt 5000 dåser spraymaling.

Derfra gik turen til Chinatown. Kineserne kom hertil 1858, først for at grave guld, siden ( i 1880’erne) for at arbejde med at anlægge jernbaner. På vejen tilbage til hotellet cyklede vi igennem den olympiske by. Nu var det snart slut på en dejlig cykeltur. Vi havde et lille stop i bydelen Gastown, før cyklerne blev afleveret og vi gik hjemad. Nogle benyttede dog lejligheden til at købe en is, en kop kaffe eller en øl undervejs hjem. 
Dagen sluttede med dejlig aftensmad på hotel Listel.

16. AUGUST, Victoria – Butchart Garden

Skrevet af Marianne

Dingeling. Alarmen på mobilen får os ud af fjerene. Klokken er 6 og vi skal spise morgenmad om en halv time. Heldigvis er kufferterne pakket bortset fra toiletgrej, så vi når det. Snakken går livligt ved bordene, det må være grundet jetlag, vi er så friske.
7.15 er vi afsted med bussen mod Vancouver Island. Vi kører gennem den gamle bydel i Vancouver, hvor de oprindelige jernbanearbejdere boede i lave træhuse. Vi kommer ud på hovedvejen, der mod syd går til Seattle. Vi er 40 km fra grænsen til USA. Lone fortæller iøvrigt, at canadierne vælger deres egen menighed, og betaler 5-10% af sin løn til menigheden.
Vi sejler ud fra Tsawwassen mod Vanvouver Island, der har en størrelse svarende til 2/3 af Danmark. Der er en unik natur og det betog formodentlig også de opdagelsesrejsende i sin tid. James Cook betragtes som den der fandt øen i 1700 tallet. England gjorde krav på den i 1778. Øen hed oprindelig Quadra.
Sejladsen er flot. Vi har stille vejr og skyerne bliver jaget på flugt af solen. Det er især flot at sejle mellem de øer, der ligger nær kysten til Vancouver Island.
Vel ankommet til øen kører Ian os sikkert Oak Bay. Turen går gennem et ualmindelig smukt villakvarter, hvor der er adskillige små ‘Bambier’, der græsser. I havnen sidder vi i vandkanten og spiser en dejlig sandwich. Bagefter kører vi mod hotellet, men der er ikke tid til at få en lille morfar. Næ, Lone mener vi skal høre om både det oprindelige folk First nation, turisme, fiskeri og landbrug. Vi hører også at en bjørn sætter 25 kg bær til livs om dagen. Vi når et stop i Victoria, hovedstaden, hvor vi er på egen hånd i halvanden time. Parlamentsbygningen er flot og i fortovet på hovedstrøget er der tusindvis af mursten med navne på gavmilde givere, der har bidraget til at vejen kunne blive lavet om fra en 4 til 2 spor.
Hotellet i Saanich har svømmebasin og hot-tub. Skønt. Fri leg i hele 50 min. Så er vi klar til besøg i Buchart Garden. Tænk det er en cementfabrik, som en visionær kvinde (hustru til ejeren af cementfabrikken) i samarbejde med en landskabsarkitekt fik lavet om til den smukkeste have. Den stod færdig i 1912, men er blevet videreudviklet og vedligeholdt af deres efterkommere. Der er angiveligt 1 mill. besøgende om året. Fantastisk flot.
Aftenen slutter af med koncert i parken med et godt canadisk band. Super god stemning. Tak for en god dag.

17. AUGUST, Duncan – Chemanius – Nanaimo

Skrevet af Birgitte Bo

Så blev det lørdag, og efter en enkelt overnatning på Howard Johnson Hotel skulle vi videre.
I dag var første morgenmåltid med ost. Lone havde købt en masse ost og Synnøve mente, at de første dages ostemangel har været en medvirkende årsag til folks manglende søvn. Spændende om det hjælper.
Vi forlod hotellet præcis klokken 08.20 – vores præcision i gruppen kan man ikke klage over.
Vi kørte ad Highway 1 mod Duncan. Vejret var lunt men overskyet, dog ikke mere end vi kunne nyde det smukke landskab med blanke søer, bjerge i horisonten og masser af høje, slanke fyrretræer kaldet Lodge Pole Pines.
Undervejs fortalte Lone om Canadas befolkningssammensætning, og især om urbefolkningen, også kaldet First Nation. I kystområderne i British Columbia er der især tale om Coast Salish stammerne, hvis kultur danner baggrund for nogle af de ting, vi så i dag.

Første stop på turen var Malahat Viewpoint, hvor man i klart vejr bl.a. kan se til Buchardt Garden. Her var der mulighed for at tage et 1 million dollar foto (pga skyerne var vi nok nede på 1/2 million dollar). Men alligevel smuk udsigt. Her sang vi vores morgensang, og imens tittede solen faktisk en smule frem mellem skyerne.

Vi nærmede os Duncan, som har ca. 5000 indbyggere og ca. 80 totempæle.
Men inden overhalede vi en meget flot mørk bordeaux Chrysler Jubile årgang 1985.
Her viste det sig, at vores chauffør Ian, er et omvandrende leksikon ud i gamle biler – langt mere spændende end Google.

På vej ind i byen passerede vi en Jysk butik. Man må sige, at Lars Larsen har gjort det godt.

Vi gik på en hyggelig lille tur i byen og så på nogle udvalgte og meget flotte totempæle og hørte betydningen af dem. Det var rigtig spændende og gav en god forståelse af kulturen.

Fra Duncan kørte vi videre til Chemanius, hvor træindustrien har stor betydning.
I dag er byen også kendt for nogle fantastiske vægmalerier, som beskriver landets og byens udvikling fra First Nation til i dag. Det var vildt fascinerende.

I Chemanius mødte vi også Anna og Eilif, som emigrerede fra Esbjerg i 1958. Alt imens vi drak kaffe i det fri fortalte de deres historie fra de forlod Esbjerg og til nu – en fantastisk historie og også lidt rørende. Anna er i dag 88 år og Eilif 91 og de taler begge stadig flot dansk.
Da de kom til byen troede mange, at det var præsten Eilif Krogager, og Eilif lod dem blive i troen. Mange studsede, da de så “ præsten” drikke øl.

Fra Chemanius gik turen videre til Nanaimo, hvor vi ankom ved 13-tiden. Her skulle vandflyves for dem, der havde ønsket det, og vi skulle også alle spise Fish & Chips på Trollers. Det hele forgik i hold. For os, der fløj, var det en stor oplevelse. Vi fløj med veteranfly fra begyndelsen af halvtredserne. 
På Trollers fik vi alle helt nylavet Fish & Chips af friskfanget helleflynder – det smagte vidunderligt, og vi blev mætte og lidt til.

Efter frokost var der tid til en tur på havnepromenaden, og enkelte lod sig lokke til en is.

Mætte af mad og oplevelser gik turen til Parksville. Undervejs satte vi Lone af, så hun kunne fouragere til de næste dage. Vi andre kørte videre til The Bayside Resort – et dejligt hotel, hvor vi blev indkvarteret i lækre værelser med både havudsigt og altan.
Herfra kunne vi følge med i tidevandets kommen og gåen.

Efter aftensmad med græsk buffet oplevede vi det mest fantastiske fyrværkeri ud over bugten. Der var former og farver ingen af os nogensinde havde oplevet tidligere.

Vi har haft endnu en dag med dejlig stemning, god energi, mange snakke på kryds og tværs og mange sjove og hurtige kommentarer.

18. AUGUST, Cathedral Grove – Sproat Lake

Skrevet af Susanne og Jørgen

Vi stod op til den smukkeste udsigt til havet med bjergene i baggrunden. Morgenmaden,som er suppleret med juice og lækker ost indkøbt af Lone igår, lægger en god bund for en dag fyldt med oplevelser. Vi sang fødselsdagssang for Gunhild, tillykke med dagen

Turen i dag gik først til den nærliggende Qualiam Beach og vi sang vores morgensang ved havet og vupti solen tittede frem, det lover godt for resten af dagen.

I Coombs gjorde vi holdt ved “Goats on the Roof” – og gederne stod oppe på taget og poserede for alle turisterne. I Coombs er et marked bestående af krukke og plantesalg, et indbydende marked med frugt og grønt og ikke mindst det alsidige supermarked , som var en skøn blanding af et farveorgie af kinesiske lamper og et fantastisk variation af Food og Nonfood. Der blev indkøbt lidt lakrids til turen.

Bussen fortsatte mod Cathedral Grove. Inden vi nåede regnskoven kørte vi forbi den fantastisk smukke sø Cameron Lake – med bjergsider og træer helt ned til vandkanten

Cathedral Grove er et sted med gigantiske Douglas- hvid fyr- træer og Rød cedertræer. Det største cedertræ er 800 år gammel, 9 meter i omkreds og 76 meter højt. Barken er op til 60 cm og blev af First Nation brugt til bl.a at bygge langhuse med, lave reb og tøj.
Vi blev delt i 2 hold – Lone var guide for den ene og Synnøve for den anden. Skoven er på hver side af vejen – den “gamle” på den ene side og den “nye” på den anden side. Vi startede i den gamle skov, hvor vi gik på afmærkede stier. Det der kendetegnende den gamle fra den nye er tætheden i bevoksningen. Det var fantastisk at se alle bregnerne der dækkede skovbunden, samt mos der dækkede alt træ op til en hvis højde. Der var en del væltede træer, som med vilje fik lov at ligge og rødder og stammer skabte nogle fantasifulde “skabninger”. Følte os hensat til Harry Potter og Ringenes Herres verden. Gunhild og Jette var “ med” i Fyrtøjet, kravlede ind i hult træ til stor morskab for os andre. Nogle af mændene prøvede at gå planken ud, heldigvis faldt ingen i vandet.

Nu var det tid til frokost, som skulle indtages i Port Albani.– Ian tryllede lige en P-plads frem og 8 fra gruppen, Lone og Synnøve fik i en fart disket op med en frokost der var absolut 5 stjernet – så sad vi i det blæsende men varme sommervejr og nød den gode mad med udsigt til smukke bjergsider, fiskebåde og drivtømmer.
Efter frokost så vi lastning af skib med en kæmpe mængde tømmer og vi gjorde et kort holdt ved savværket, der var strejke, så ingen aktivitet.

Ved Sproat Lake fik vi set og fortalt historien om Waters Bombers, fly man bruger til brandslukning flere steder i verden, Flyet kan rumme 27 tons vand, smider vand som dækker 1,6 hektar land.

Turen sidste seværdighed var hos Gordon Dick som er 1. Nation og tilhører Teshart  stammen og er desuden ejer af Galleri Ahtsik Native Art Galleri. Vi fik vist nogle arbejdsmetoder og værktøj som er udviklet fra meget simple redskaber lavet af ting fra naturen. Redskaberne er udviklet gennem tid og indeholder idag tidssvarende materialer som f.eks stål. Gordon kan bruge både højre og venstre hånd når han laver sin kunst, oplært til dette af sin bedstefar. Gordon fortalte om sit folk, traditioner og hans opvækst. Selve galleriet blev også vist frem – der var kunstgenstande af Gordon selv, men også andre kunstnere. Intersessen i gruppen var stor og vi var imponerede over Gordons dygtige håndværk.

Kaffetørsten var stor, så vi holdt et nyt sted ved Port Albani og fik kaffe/the og en flot fødselsdagslagkage. Den klarede dagens strabadser på køl i bussen. Skøn stund inden turen gik tilbage til hotellet efter en god dag

19. AUGUST, Campbell River

Skrevet af Bente og Bent

Hotel Bayside i Parksville har en helt unik beliggenhed lige i vandkanten. Da vi vågnede og rullede gardinerne fra, så vi en flot solopgang over vandet fra vores hotelværelse. Samme flotte udsigt kunne vi nyde fra restauranten under morgenmaden. En sød pige ved navn Tabita sørgede for, at morgenbuffeten var i orden. Hun var lærer, men havde taget jobbet på hotellet som et sommerferiejob for at supplere lærerlønnen. Hendes lærerløn var 3000 CAD, og hun skulle betale 2000 CAD i husleje. Derfor kunne hun og hendes to børn ikke overleve, uden at hun havde ekstrajobs i weekender og ferier.

Kl. 8.30 forlod vi Parksville og startede ud på en længere køretur nordpå ad kystvej 19A. Vi kørte gennem et idyllisk område med mange hyggelige småbyer. Undervejs fortalte Lone om forholdene i Canada.

Vi havde kaffestop med en fin udsigt over vandet, og hvor der var flotte træskulpturer. Her fik vi kaffe og blåbærmuffins fra Tim Hortons. Kaffen blev leveret i “take twelve”-bokse.

Næste stop var Elk Falls. Det var nu blevet ganske lunt (24 grader), så vi fik en behagelig gåtur gennem skoven ind til vandfaldet. Her var der anlagt fine stier, udsigtsplateauer og en hængebro over kløften. Vi sang morgensang ved vandfaldet. De øvrige turister så undrende til og skyndte sig at forsvinde.

Ved Campbell River så vi de mange lystfiskere, der med fluestang og blink forsøgte at fange laks. I de få minutter, vi var der, så vi, at de fik bid tre gange. Den første laks var for lille og blev sat ud igen. Nummer to var stor nok. Den tredje sprængte linen, og lystfiskeren kastede sig i vandet for at fange laksen med de bare hænder. Forgæves.

Vi kørte videre til Quinsam River Hatchery. Her fik vi en dejlig frokost i skyggen af de store træer. Vi fik bl.a. sandwich med dejlig laks og andet kødpålæg samt kiks med ost. På stedet er der en “lakseyngelfabrik”, hvor man opdrætter lakseyngel under beskyttede forhold. Når laksene har fået en passende størrelse, bliver de sat ud i floden. Mens vi var der, forlød det, at en sortbjørn var set ved floden. Vi ventede på, om den skulle komme igen, men vi så den desværre ikke. Til gengæld så vi store stimer af laks, som stod i kø for at komme videre op i floden for at gyde. På grund af for høj vandtemperatur havde man midlertidigt spærret vejen for laksen for at sikre, at flest mulig ville nå frem og gyde. Hvis de fik lov at svømme videre i for varmt vand, ville for mange laks dø, før de nåede at gyde. Vi så både hvidhovedede havørne og kalkungribbe svæve over os.

Herfra kørte vi flere timer gennem et smukt skovområde med bjerge i baggrunden op til Telegraph Cove. Undervejs så vi en film om tømmerhugst i Canada. Telegraph Cove er en lille fiskerlandsby med træhuse og en “brygge”, som man ser det i Norge. Fiskerhusene udlejes nu til turister, og der er både lystbådehavn, restaurant, museum og både til hval- og bjørnesafari.

Kort før vi nåede frem til Telegraph Cove så vi en ung sortbjørn, der luntede over vejen foran bussen og forsvandt ind i krattet på den anden side af vejen.

Efter indkvartering pustede vi lidt ud, indtil vi kl. 19.30 skulle mødes i restauranten. Her fik vi et formidabelt måltid bestående af kammuslinger og friterede blæksprutter efterfulgt af spareribs i voldsomme mængder og til slut is og kaffe.

20. AUGUST,

Bjørne- og Hval-safari

Bjørne-Safari
Skrevet af Tove & Jens

Afgang fra Telegraph Cove med 21 forventningsfulde danskere, forud venter en dejlig dag, hvor vi skal på bjørnetur. kl. 6.50 er vi alle klar til at gå ombord på Grizzly Girl.

Efter ca. 1/2 timers sejlads er der rigtig mange pukkelhvaler. Vi ser jumping Jack, rigtig mange af os får taget nogle flotte fotos/ videoer. Vi bliver næsten i tvivl om, det er bjørnetur eller hvaltur vi er på. På vej ud ser vi 2 store Grizzly bjørne, fantastisk flot dyr, det er næsten helt svært at sejle videre, det er jo rigtig interessant, at betragte det store dyr, kæmpe poter der flytter en stor sten som vi flytter en stol ;).

Kl. 12.00 er vi fremme hvor vi skal have god frokost. Efter frokost kom vi over i en anden båd, hvor der er rigtig god udsigt, og gode forhold, så vi kan få nogle fine fotos. Vi sejler nu ud hvor vi ser en stor Grizzly, den går stille og rolig og spiser græs, den lader sig ikke forstyrre af os, men det kunne nu have været sjovt hvis den kom lidt tættere på, men nej den er ikke nysgerrig nok, øv bøv ;).

Vi sejler videre, lidt længere henne ser vi en grizzly mor med 2 unger, herligt syn, det er super sjovt at se de små unger.

Kl er nu blevet 14.00, så er der tid til at sejle hjem, vi er hjemme ved 17.00 tiden. En fantastisk tur, vejret var super godt. Aftensmad er kl. 19.00, hvor Lone har arrangeret en velkomst for alle, hvor der først bliver serveret champagne og jordbær med chokolade, hvorfor nu det da, jo vi har sølvbryllup. Det var rigtig hyggeligt, og en kæmpe overraskelse, mange tusind tak til Lone og Ole.

Aftensmaden bestod af det mest lækre laks vi nogensinde har smagt, aldrig har vi fået noget så godt. Det har virkelig været en fantastisk dag med så mange gode oplevelser, det kan ikke beskrives, det skal opleves.

Hval-Safari.
Skrevet af Jytte Lyngbak

Da vi kom ned til morgenmad og senere ned til båden, fik Lone en hjertelig velkomst af mange fra  personalet.Det var hyggeligt at se.
Ombord startede vi med gennemgang af sikkerhedprocedurer.
Efter vi var sejlet ud, så vi først en stor fugleflok, som tydede på hvaler
men…….. senere så vi dog hvaler i massevis alle pukkelhvaler.Mange rygge og blåst, en del haler og frem for alt to springende hvaler. Desværre ingen spækhugger.
Mange mindre fugleflokke fløj lavt henover vandoverfladen,og Lis bestemte både islom, odinshane, næsehovedsalk og sikkert mange flere, men dem hørte jeg ikke om.
Selv kunne vi alle klare at bestemme en hvidhovedet havørn, som var så venlig at give os en lille opvisning.
På en klippe lå en pæn flok søløver og hvilede sig.Nogle påstod under frokosten, at de også havde set sæler, men det kan jeg ikke bevidne.
Det var i øvrigt en meget flot sejltur med bjerge hele horisonten rundt.
Selskabets service var vældig god.
God og meget vidende guide, udlevering af handsker, huer og tæpper, hvis der var nogen, der ønskede det. Alt i alt en meget succesfuld tur. Tak for det.

21. August, Bjørne- og Hval-safari

Bjørne-Safari
Skrevet af Jette og Per

Tidligt op og tidlig i seng, det er sundt for en lille dreng. Hvor er vi sunde.
Morgenmad kl. 6.15 og derefter af sted fra Telegraph Cove med Silver Bear med 2 unge mennesker, Connor og Mike.

Vejret var overskyet med lidt støvregn. Vi skulle hente et hollansk par i en Lodge, ikke så langt væk.

Så var det ellers afsted. Båden skød en god fart og bankede “ en masse pæle” Vi brugte en del tid på at se efter hvaler , der var mange af dem , nok op til en 20 stykker . Afsted igen med fuld fart indtil Allan fik øje på den første sortbjørn på vores højre side. Den var ikke så interesseret i os, så den luntede hurtig afsted igen ind mellem træerne. Kort efter fik Per øje på en anden sortbjørn, den var mere interesseret i mad end os, så den fik vi lov at kigge på i lang tid. Vi så også sæler, der lå og varmede sig på klipper.

I Glendale Cove skulle vi over en fladbundet pram, så vi kunne sejle lidt længere ind i bugten. Der var en grizzly bjørnemor, med 2 bjørneunger der tog imod os. Den virkede til at være helt tryg ved os. Senere så vi Bella, en anden gammel grizzly bjørn. De gik omkring og spiste og virkede til at være helt upåvirkede af at der var flere både ude på vandet. Vi så også et hvidhovedet ørne par ved deres rede.
Connor og Mike servede dejlig frokost – tag selv buffet.

På vej tilbage så vi endnu en sortbjørnemor med 3 unger. Moderen var meget optaget af at spise, mens ungerne legede lidt på klipperne og forsvandt ind i skoven. Connor og Mike havde ikke set dem før. Forhåbentlig klarer de sig alle igennem vinteren.

Vi lagde til for at tanke diesel ved Lagoon Cove. Her havde bjørnen knækket blommetræet for at få fat på blommerne. Det var næsten som at træde ind i en anden tidslomme. Tælleren på dieselsalget var inde i kiosken, hvor der også blev solgt is og kasketter.

Mike var utrolig dygtig til at lægge båd til, men han havde også sejlet med turister i 7 år og havde båd i Mexico, som han var på, når sæsonen var slut.
Connor var skibums/instruktør uden for bjørnesæsonen.

10 bjørne, 5 voksne og 5 unger fik vi set på turen. Fantastisk at se dem i deres element. En perfekt bjørne tur i dejligt grøn gletcher vand på en stor del af turen.

Efterfølgende hjemlig hygge i lejren og i indkvarteringerne.

Aftensmaden bestod af en forret med muslinger i 2 varianter, de smagte godt, efterfulgt af en steak , medium !. Desserten bestod af is,kaffe og te.

Derefter tidligt i seng efter en oplevelsesrig dag med Adventure Holidays og søde og rare rejsefæller, vi skal “ meget “ tidligt op i morgen. Godnat.

Hval-Safari
Skrevet af Gitte

Vi drog ud kl.7 i tørvejr efter en regnfuld nat.
Ombord var 37 personer – udover vores selskab var der nogle enkelte italienere, som også nød godt af Lones informationer. Mandskabet bestod af en kaptajn og hans førstemand, som begge var first nations og en ung naturvejleder.
Efterhånden som vi sejlede, blev vejret bedre og bedre og efter en højlydt morgensang brød solen igennem skydækket.- Mandskabet var ret imponeret over vores evner!
Vi skulle ret langt ud, inden vi spotted de første marsvin, men så gik det også løs. Vi så en familie af spækhuggere(killer whales) med flere voksne og to kalve. Herefter var det lidt stille igen, men så pludselig spottede kaptajnen den ene pukkelhval (hump back) efter den anden og en af dem lavede endda et breech forholdsvist tæt på båden.
På hjemvejen nød vi flere delfiner og marsvin og allersidst inden indsejlingen så vi en odder i vandkanten.
Ved hjemkomsten vendte vi lige indenom museet og så de imponerende skeletter af hvalerne.

Fisketur
Skrevet af Birgit

I eftermiddag har Hans Peder, Ove, Jens, Klavs, Bo og jeg været på fisketur. Lone havde bestilt to både med plads til tre i hver, men i stedet blev vi hentet af en større båd med plads til os alle seks. Det syntes vi faktisk var ret hyggeligt, og vi glædede os alle til at prøve lykken med fiskeriet, og havde da også inden afgang lovet vores rejsefæller, at en evt. fangst skulle bruges til aftenens forret.
Men stor var skuffelsen, da skipper – en ældre hyggelig herre – satte tre fiskestænger op (trollingfiskeri) og spurgte, hvem der skulle have den første fisk, så skulle vedkommende nemlig holde øje med stængerne. Ove var den første, der fik tjansen. Men efter et stykke tid, blev det for kedeligt, og han overdrog opgaven til mig. Det hjalp desværre ikke på fangsten.
Klaus spurgte, om det var muligt at pirke med en af de stænger, som ikke var i brug, men det blev et nej.
Til alt held kunne vi kaste os over anden beskæftigelse, for det vrimlede med spækhuggere, hvaler og marsvin om ørerne på os, så istedet for fiskestænger, kom der gang i kameraerne. 
Vi så også både søløver, der solede sig og en hvidhovedet ørn med unge, der var på indledende flyveøvelse.
Det, der skulle have været en hyggelig fisketur med et par laks på krogen, blev til en helt fantastisk mini hvalsafari.
Mod slutningen var der pludselig bid. Klaus var hurtig til at hale fisken ind, men desværre var den ikke større end en forvokset sild, så den måtte retur til havet.
Efterfølgende evaluerede vi turen med Lone. Hun tog en snak med skipper, og prisen blev væsentlig reduceret, da turen ikke levede op til det lovede med tre mand i en båd.
Det var en dejlig tur – men ikke en fisketur.

22. August, Inside Passage

Skrevet af Jette H

Dagen startede op meget tidligt. Mødetid ved bussen kl 5.20 og da kufferterne var afleveret aftenen før, gik det hele nemt. Snart lå hyggelige Telegraph Cove bag os og den ca. 45 min lange køretur mod Port Hardy gik fint. Meget modkørende trafik tidspunktet taget i betragtning ifølge chauffør Ian

Vi blev bedt om at køre om bord lige efter ankomst. Foran lå 503 km vandvej til Prince Rupert via Inside Passage. 
Super flot færge bygget i 2009 i Flensborg med flot indretning af dansk arkitekt Steen Friis. Afgang 7.30 hvor vi så kunne indtage en lækker morgenmad fra en overdådig buffet.

Turen startede ud i klart vejr, men snart sejlede vi ind i tæt tåge, hvor alt var gråt i gråt. Rigtig mange af os fik en morfar undervejs i de lækre stole i VIP loungen.

Omkring 12.30 lagde vi til i en lille first nation by Bella Bella, hvor nogle biler og passagerer skulle af og nogle få passagerer på igen. Færgen er de ca 1.500 indbyggeres eneste forbindelsesled til det øvrige Canada.

Desværre blev det gråvejr igen og det begyndte at regne. Lidt ærgerligt synes jeg, men ikke noget, vi kunne gøre noget ved. Men vi glemte også morgensangen.

Undervejs på den lange sejltur så vi adskillige delfiner, flere hvaler bl.a. et par Minke Whales (Vågehvaler), havørne, laks der sprang højt over vandet, en sortbjørn samt flere vandfald. Meget smuk, men lang sejltur.

Aftensmaden var også helt i top. Vi var flere, der trængte til lidt motion bagefter, men det var svært, da det stadig regnede.

22.40 var vi i havn og kørte til vores hotel. Godnat.

23. August, Prince Rupert – Prince George

Skrevet af Aase & Kurt

Efter 15 timer sejl tur igår, skal vi i dag køre 740 tværs over Canada til Prince George. 

Ved siden af vores hotel, lå et supermarked som der blev ringet til, og spurgt om de kunne lukke en time før op, så vi kunne handle ind til frokost, det ville de godt.

Vi kører langs den næst længste flod Skeena River, der er 2856 km. På den anden side har vi jernbanen, som man kan køre med på kryds og tværs.  Vi har lige været stoppet af et godstog med 190 vogne.

Vi kører i et bjørne område, så man skal være meget opmærksom når man standser og går ud af bilen.
Et hurtigt stop, kaffe og muffins inden vi kørte videre mod Ksan Village.  Vi besøger en stamme, hvor der er 4 forskellige klaner. Man følger altid den der er på sin  mors side. De har deres eget sprog.  Vi spiste frokost i det fri hos, Ksan First Nations Village.

Canadas skove er angrebet af borebiller, store dele af skovene dør. 
Mens vi kørte har vi set en sort bjørn og en hvid hovedet havørn. På et tidspunkt  blev der delt sang bøger ud, nu skal der synges, det var hyggeligt.

Vi har haft en dejlig tur, Vi har kørt gennem mange skove med birketræer, fyrtræer og bjergene på den ene side. På vores sidste stop, gav Lone is. TAK

24. August, Mt. Robson – Jasper

Skrevet af Ole og Gunhild

Vågnede til lyden af regn, men Lone havde lovet godt vejr senere så optimismen blev bevaret. Morgenmad kl. 7 og lidt over otte var vi klar til afgang. Lone skulle lige nå nogle indkøb i supermarkedet, som havde åbnet tidligere for vores skyld.
Mikrofonen blev i dag delt med Jens, som var stødt til i går aftes. Han startede med at fortælle at vi i dag skulle følge frazer floden, som var blevet opkaldt efter den første hvide mand, som havde fulgt den godt 1300 km lange flod. Han gjorde også opmærksom på at der i Prince George var tre cellulosefabrikker. Træerne der blev brugt giver stærk papir, fordi træerne i området vokser langsomt.

Dernæst fortalte Jens noget fra hans livshistorie. Han var kommet til Canada for 50 år siden sammen med en kammerat. Dengang var det ikke svært at få arbejdstilladelse- han fik det for livstid. det første job han søgte havde han set på et billede med et telefonnummer i billedbladet. Efter at have været der et stykke tid flyttede han til Calgary, hvor der blev søgt job via telefonbogen. I 1971 blev han gift med Patricia og fik 4 børn og senere 12 børnebørn.Jens var uddannet murer, men fik senere job på en møbelfabrik og omkring 2000 blev han selvstændig og har lavet mange møbler og betrukket møbler til hoteller, hvilket har givet en stor kontaktflade til hoteller.
I fritiden har han været spejderfører i 15 år og er aktiv inden for den danske kirke. Jens og Pat er aktive friluftsmennesker og har været på mange vildmarksture. I 2013 blev han fuldtidspensionist.
I 2011 mødte han tilfældigvis Ole (Lones mand) i Grand Caynon. Det kom der senere et godt samarbejde ud af og Jens og Pat er denne gang med på tur nr. 19.
Under kørslen udøste Jens af sin viden om Canada. Blev dog afbrudt, da der pludselig blev råbt bjørn. Alle nåede vist ikke at opleve den lille sortbjørn.
Jens fortalte bl.a. At Canada er det andet største land i verden og I Canada synes man kun man kører langt, hvis der er over 800 km. Canada har faktisk også verdens længste kystlinie. I alt bor der ca 37 mill mennesker i Canada. Heraf udgør den oprindelige befolkning – first nation – kun 4,5 %. Resten er indvandrere fordelt på mange forskellige nationaliteter. Dog er den største del fra Europa.
Hvert år kommer der ca 250.000 – 300.000 immigranter til Canada. Et pointsystem afgør om de for opholdstilladelse. De får oftest de dårligst betalte job, men det der betyder mest for dem er børnenes fremtid.

Ved ca halvtolvtiden nåede vi Mount Robson, som er det højeste bjerg i The Rockys. Toppen var dog indhyllet i skyer, men vi kunne alligevel nyde synet af det høje bjerg på 3954 m.Det der gør det imponerende er også at vejen kun ligger i 900 m.
Der blev hurtig fremtryllet en lækker frokost i det det dejlige vejr der nu var kommet.
Det var nu tid til en vandretur, hvor man kunne vælge en mindre tur eller en tur op til Kinney Lake. Ca 30 valgte den sidstnævnte tur, hvor vi gik op til søen med Jens i spidsen. Det var en dejlig tur, hvor vi kunne nyde lyden af den brusende flod og nyde synet af det grønne mos i skovbunden. Efter godt 4 km kom vi frem til søen. Det var et smukt skue og der blev taget mange billeder, før vi igen gik tilbage. Vandet var nærmest smaragd grøn.
Det andet hold havde også en fin tur og klokken 4 var alle tilbage i bussen. Her mente vejrguderne vi igen skulle have en skylle, men da vi nåede frem til Jasper var det igen tørvejr. Vi blev indkvarteret i to huse på Pine Bungalow Lodge.

Maden skal vi selv stå for. Ikke noget problem, da der er masser der gerne vil være kokke eller borddækkere. Dejligt at sidde på altanen og skrive dagbog i aftensolen, mens vi lytter til den gode stemning i køkkenregionerne. Menuen står på laks. Der er også skaffet vilde blomster til bordet. Drikkevarerne i aften er uden tax og tips. Prisen er den samme uanset hvor meget man drikker. Det tegner til at blive en hyggelig aften.
Det viste sig at være rigtigt. Maden var lækker. En restaurant havde ikke kunnet gøre det efter. Isen var også valgt med omhu. Efter middagen var der spansk kaffe. Klokken 23.15 trak vi os tibage, nok mest fordi vi havde skruet urene en time frem fordi vi var kommet til Alberta en ny tidszone hvor urene skulle skrues en time frem (forøvrigt har de 5 forskellige tidszoner i Canada pga. dens størrelse.)
Tak til alle for en dejlig dag og aften.

25. August, Athabasca River & Maligne Canyon

Skrevet af Jette Kvist

Morgenmad på lodgen, hvor et hold havde lavet dejlig morgenmad. Susanne havde fødselsdag og blev fejret på behørig vis med fødselsdagssang.
Derefter afgang i gul skolebus til Athabasca River, hvor vi skulle på scenic floatride iklædt regntøj, sandaler og sokker samt fotoudstyr forsvarligt pakket ind. Lige inden afgang stillede en flok elks op uden for husene længere nede og lod sig fotografere mens de græssede uanset vores tilstedeværelse. Fantastisk.

Da vi ankom til udgangspunktet stod 6 engagerede medarbejdere og hjalp med at iklæde os redningsvest. 2 både blev sat i vandet. Efter instruktion fra riverguiden gik det frisk ned ad floden. Først i rimeligt stille vand derefter lidt mere uroligt vand, hvor enkelte skyller gav våde bagdele. Senere store skvulp ind over siden. Det var utroligt morsomt. Der blev grinet meget, guiden var meget snakkende og virkede eventyrlysten. En enkelt Eddy blev det også til. Turen varede knap 2 timer og vi sejlede 16 km. Til slut blev der taget et foto. Alt i alt: En stor oplevelse.

Hjem til lodgen til en dejlig tilberedt frokost af Patricia og Lone. Grillede pølser med kartoffelsalat og meget andet godt.
Efter frokost gik turen til Maligne Canyon. På vejen dertil fortalte Jens om Canyonen og historier der knyttede sig til den. Vi besøgte Jasper Park Lodge, det fineste hotel i Jasper. Vi gik en tur ned til floden med det dejligste grønne vand. Et hotel for velhavere med eget planetarium. Sjovt at se. Tilbage til canyonen.

Vi startede øverst. Delt i 3 hold begav vi os nedad. Canyonen har nået sin dybde gennem millioner af år, hvor vandet har slidt sig ned gennem stenarterne. Nogle steder er vandet hvirvlet rundt og slidt gryder ud i klippesiden. For oven, hvor vi startede var canyonsiden 39 m inden vandet. Turen gik nedad. Strømhvirvler afløste brusende fosser, smukke vandfald og sidefloder, der stødte til. Vi passerede 5 broer og adskillige udkigsposter. En stor oplevelse med tilbageblik på jordens historie.Da vi stod på bro 5 kom nogle unge mænd iført styrthjælm og kajakoutfit og gled i den stærke strøm i deres specialkajakker for at besejre vandmasserne til bro 6.
På vejen tilbage mødte vi igen elkfamilien, som var god for fotografering. Herfra gik nogle til lodgen, andre kørte med til byen for at shoppe.

Aftensmaden i aften er sushi til forret, og store stegte bøffer. En rigtig hyggelig aften og fødselsdagsafslutning. 

26. AUGUST, Icefields Parkway – Banff

Skrevet af Lis og Svend

Vågner op til en kold morgen, kun 4 grader, men solen skinner og vi glæder os til en flot tur ad Icefields Parkway mod Banff.
Afgang fra Pine Bungalows kl 8 efter en hurtig morgenmad serveret på plastik fantastik.
Det er klart i vejret og vi kan se, at der er frisk nysne på det 3367 m høje bjerg Edith Carvell som Jens udpeger for os.
Jens fortæller en masse mens vi kører, bl.a. en lille historie, om hvordan folk tidligere kunne finde ud af om det blev en kold vinter ? “Joh, det ser man hvis indianerne køber meget træ”.
Han fortæller hvordan togene på Canadian National kan køre med op til 200 vogne, d.v.s 3-4 km lange, måske hver vogn lastet med 90 ton korn, altså ialt 18.000 ton trukket med 3-5 lokomotiver, 2 foran 1 i midten og 2 bagved.

Efter kort tid et fotostop for en flot han Elk.

Senere gør vi holdt for at se Athabasca Falls. Der er kø ved de flotteste spot, men det lykkes da at få nogle fotos i kassen.
Sæsonen er kort, juni til august, hvor der kommer 100.000 biler + alle busserne, så vi kan godt forvente mange mennesker overalt.

Hele vejen sætter Jens navn på de fantastiske bjerge, mange med hvide glaciertunger og vi får motioneret nakkemusklerne med at kigge til højre kl 13, til venstre, kl 10 osv. Ialt er der ca 100 gletchere.
Atabaschagletcheren gik for 100 år siden næsten helt ud til vejen, men nu er der ca 1,5 km ind til foden, og vi kan se de grusede aflejringer ind mod gletcheren
Ved Stutfield Glacier Viewpoint, som ligger ca 1600 moh, synger vi den smukke morgensang, nyder solen og den fantastiske natur omkring os.
Lis og også flere andre ser den første Clark´s nutcracker, som pludselig sætter sig på taget.
Vi passerer Icefield Skywalk, bygget af kineserne, men vi kører forbi og parkerer istedet ved Parker Ridge. Her begynder en fantastisk vandretur. 2 hold går opad , mens Lone tager er hold ud til glacierranden. Lis vandrer med Jens opad igennem flot åben granskov med mange forskellige blomster. Vi han se at den første frost har været der. Det stiger ca 250 m og vi kommer op over trægrænsen og får en fantastisk udsigt over til glacieren og den turkise glaciersø.
3 af os fortsætter videre opad til endnu en top. Her er bygget et rundt gærde af sten og vi har et imponerende view over bjerge og dale. Vi kan rigtig se, at det er gammel havbund på flotte sten med fossiler af koraller, søliljer mm. som Jens havde fortalt.
Frokosten indtages ved Coleman Creek med udsigt til floden. På bjergsiden ved siden af får Klavs med sit skarpe syn spottet en hvid Mountain Goat højt oppe, og vi får den i kikkerten.

Videre til den turkise glaciersø Peyto Lake .

Sidste stop var Bow Lake, endnu en fantastisk sø, hvor der også er butik og kaffeshop. Da vi skal køre mangler Marianne og Ole og en lille eftersøgning sættes igang, men de havde bare misforstået, hvor bussen holdt og blev hurtigt fundet.

Herefter går turen til Banff, hvor vi skal bo 2 nætter på Banff Park Lodge.

En oplevelsesrig dag med en herlig vandretur, masser af flot natur med fantastiske bjerge, søer mm.

27. AUGUST, Lake Louise & Moraine Lake

Skrevet af Allan & Jytte

Vi vågnede kl. 6.30 med lidt hjælp. Dagen startede kold med 3 grader, men sol og blå himmel. Morgenmad kl. 7.00, og kl.8.00 var alle klar til afgang. Som Lone sagde:”we are on the road again”. Inden afgang fra Banff blev der dog lige tanket op med kaffe / te fra Tim Hortons.

Dagens første oplevelse gik til spiral tunnellerne. På vejen dertil passerede vi igen flotte bjerge bl.a. Mount Temple på 3550 meter. Fremme ved tunnellerne var vi så heldige, at der netop kørte et tog igennem. Aldrig har bussen været tømt så hurtigt for passagerer. Det var meget spændende at se toget køre. Et fantastisk ingeniør arbejde allerede i 1907. Timelønnen for arbejderne var 2,25 canadiske dollar i timen, og tunnellerne stod færdige i 1909. Se i øvrigt Google for tekniske specifikata….Efter kaffe-/ tepause med lækre muffins, kørte vi kl. 10.00 videre mod Lake Louise. Temperaturen var allerede steget nogle grader, solen varmede.

Ved ankomst til Lake Louise så vi først det flotte Chateau Louise, hvor det billigste værelse kostede 1250 canadiske dollars pr. Nat. Nogle gik nu en fin tur ved den meget smukke grønne sø. Vi gik med mange andre til Agnes Teahouse, en fin tur frem og tilbage på i alt 6,8 km. Undervejs så vi også Lake Mirror og fremme ved Teahouse og Lake Agnes blev vi budt velkommen af to små jordegern..Chip og Chap.

Hele vores gruppe mødtes igen ved bredden af Lake Louise,  hvor vi spiste frokost. Havde den flotteste udsigt til søen, også da vi vaskede op og fik klaret al oprydning i øvrigt.

Kl. 14.15 kørte vi videre til endnu et fantastisk scenarium Lake Moraine, som faktisk er et stenskred. Den ligger i en dal med 10 bjergtinder.  Tidligere hed bjergene tallene 1 – 10 på indianer sprog. Det er dog senere lavet om til andre navne. Denne sø mere blå. Vi gik ad trapper op til udsigtspunkt, og igen kunne vi lægge betagende billeder på nethinden plus selvfølgelig tage fotos. Og heldige var vi endnu en gang, at solen skinnede på os…

Vi kørte “hjemad” mod hotellet i Banff, hvortil vi ankom kl. 16.30. Endnu en dejlig dag med en god hike og smukke landskaber.

Nu blev der mulighed for shopping,  tur i poolen eller ved floden eller noget helt fjerde. Middag først kl. 19.45.

28. AUGUST, Kananaskis Country – Calgary

Skrevet af Irene & Klavs

Dagen starter kl 7 med morgenmad, vi skal videre til Calgary, så bussen skal pakkes kl 8 og derefter afgang.

Første stop Tim Hortons kaffe, kogt vand og muffins ombord.
På vej mod Peter Lougheed Discovery centre, så nogen af os en sort Bjørn i vejkanten.

Kaffe pause ved Peter lougheed Discovery Centre, og bagefter en naturfilm om dyrelivet i naturparken.
Turen forsatte til Ptarmigan Cirque, vi skulle ud at vandre og se en halvskålformet bjergformation, turen var ca 7 km,der var af murmeldyr og spor af bjørne, men vi mødte dem ikke.
Efter gåturen kørte vi til et hyggeligt frokost stop i Mist Creek, frem med de røde og 1-2-3- var der frokost.
Derefter stop i Longview, hvor vi skulle besøge baren på Twincam Cities hotel, en rigtig cowboybukser, desværre kunne vi kun sidde ude, da de var igang med at indspille country musik.
På landevejen igen , væk fra bjergene og ud på prærien, på vej til vores hotel, vi skulle sætte Pat og Jens af ved deres bopæl, og vi måtte da lige se, hvordan de boede. Næste stop hotel Glennmore Inn.

29. AUGUST, Huttereits & Calgary

Skrevet af Birgit og Knud Erik

Så starter vores sidste dag hele dag på vores fantastiske Canada tur. Vi skal fra morgenstunden besøge den danske kirke, hvor vi møder Pastor Charlotte, der har været ansat her siden 2010. Vi startede med morgenandagt, hvor vi sang nr. 754, “se nu stiger solen”. Derefter nr. 29 “spænd over os”. Charlotte fortalte levende om kirken og om sit arbejde med menigheden. Den danske kirke startede i 1800 tallet. Nuværende kirke blev bygget i 1931 af danskere, Men blev først overtaget af ” den danske kirke ” i 2010. Der afholdes gudstjeneste hver søndag på engelsk, og hveranden søndag på dansk. Der bor ca. 80000 mennesker i Calgary området, af dansk afstamning. Der er en meget stor grad af frivillighed i og omkring kirken. Charlotte fortalte historien om kirkeskibet, også  at, hun havde søgt forlængelse af opholds og arbejdstilladelse. Hun håbede at kunne afslutte sin præstegerning her. Vi afsluttede med at synge vores morgensang. 
Derefter blev vi budt på kirkekaffe. Bænkehynderne var helt nye, syet af ……Jens Kaack.

Derefter afgang til Fareview Coloni, et Hutteritter samfund, som Patricia har skaffet kontakten til. Samfundet består af 56 personer hvoraf de 18 er børn. 
De driver et landbrug med køer, høns,kyllinger, gæs og ænder og dyrker afgrøder på 2200 ha. 

Under turen derud fortalte Jens lidt om Calgarys historie. I tresserne da han kom hertil var der ca. 350 tusinde indbyggere, nu er der ca. 1,2-1,3 mio. Byen igger
I 1075m. højde altså højere end Jasper. Den fylder ca. 50×50 km. Calgary var især kendt for olieindustri, møbelindustri og så ishockey. Lone berettede om hvor meget mad og drikke gruppen havde indtaget undervejs på hele turen:  konklusion….der var spist alt for lidt salat, men de fleste af os ved jo også godt hvad en Veganer er.

Ankommet til Fareview Coloni, blev hele gruppen taget med over til køkkenhaven, hvor de dyrker alskens slags grøntsager ( de er stort set selvforsynende med alt i fødevarer), dernæst gik turen til deres køkken/ spisesal, hvor vi fik serveret frokost, i deres spisesal, pigerne til højre og mændene til venstre.  Vi fik en lækker suppe, kylling med pommes frites og til dessert kirsebær. Der kom en gruppe piger der sang for os og vi sang også for dem.
Selv spiser de 3 fællesmåltider om dagen, kl 7-12-18. Børn under 3 år spiser hjemme, 3-6 år spiser i børnehaven og 6 – 15 år spiser i lokalet bag køkkenet, sammen med præsten og dennes kone. De har egen skole, og de går i skole fra de er 6 til de er 15 år.

Vi blev i delt op i 3 hold, vi kom på Jens’s hold og startede med rundvisning i køkkenet, der var udstyret som et mellemstort restaurantionskøkken derhjemme, der var køle og fryserum. I bageriet, hvor de bagte brød om mandagen, Ca. 40 stk. , boller og pies om fredagen. Melet var opbevaret i silo i kælder. Når pigerne blev 17 år skulle de hjælpe med bagningen. Dem der bagte skulle også gøre rent, og der var pinligt rent overalt alle vegne.

Derefter så vi vaskeriet, hvor der var 6 industrivaskemaskiner og 2 tørretumblere, der var vaskedage mandag og torsdag. Så gik vi over i garagerne, hvor der stod 3 store trucks, velpolerede og skinnende, samt andre biler. Bilerne bliver vasket efter brug og poleres en gang månedlig. I maskinhallen stod der alle slags kæmpestore moderne landbrugsmaskiner, selvfølgelig rengjorte. På værkstedet havde man truck nr.4 til polering, selv hjul og dæk afmonteres for at kunne polere fælgene. I smedien var man i gang med at kopiere værktøj til mejetærske, man havde for 500 dollars købt et originalt sæt og nu var man så i gang med at lave dem selv. Også her var der alle slags værktøjer, der hører til i en smedie.

Så gik vi i malkestalden, plads til 16 køer af gangen ( besætningen var på 85 køer plus opdræt) der blev afhentet mælk hver anden dag. Køerne gik i løsdrift og kom aldrig ud. I kalvestalden var der masser af plads, lys og luft. Både ko malke og kalvestald var også pænt rene.  

Hønse og kyllingehusene var forbudt område, men de havde 20000 æglæggere og 10000 kyllinger, som de lige nu var færdig med at slagte. Så skulle kyllingestalden rengøres og stå tom i 2 uger, inden der igen kom kyllinger. Hver niende uge blev der slagtet.
Tømrerværkstedet var ligesom smedien, udstyret med alt det rigtige værktøj, og på lageret var der pinlig orden, hver str. søm, skrue m.m. havde hver deres plads.

I slagterier, der var et mini fjerkræslagteri, havde de slagtet kyllinger igår.  Kyllingerne blev solgt til private aftagere, restauranter og også til muslimske samfund, idet de halal slagtede. Vi så også nogle kunder der kom efter kyllinger, og så købte de også æg og grøntsager. Kreaturer blev kun slagtet til eget brug.

Vi fik også en rundvisning i guidens svigerforældres hus, hvor der boede 4 voksne, idet der var 2 ugifte sønner der boede der endnu. I huset var der også systue, og der blev lejlighed til at se og købe håndarbejde. Medens vi alle blev vist rundt, havde Ian og Lone tage børnene og nogle af kvinderne med i bussen, ind til en legeplads og Mac Donalds, hvor børnene fik is og de voksne kaffe. Det var et mega hit.

Så blev der takket af, turen gik nu hjem på hotellet, hvor der blev tid til afslapning, inden vi i aften skal i den danske klub og spise aftensmad.
Imorgen er der så hjemrejsedag.

30. & 31. AUGUST,  Calgary & hjemrejse

Skrevet af Kjeld & Lis

Så blev det vores sidste rejsedag, hvor vi kunne sove ”længe”

Kl. 9 forlod vi hotellet for at tage på sightseeing i  downtown Calgary med Jens som guide. 
Han har så meget at fortælle og er rigtig god til det. Hvad han ikke ved, er vist ikke værd at vide.

Vi fik en lille rundvisning i City Hall. Der stod en Lego model af det nye bibliotek, som vi bagefter så i naturlig størrelse. Flot så det ud med flere vinduer, end der er i Det Hvide Hus. Vi stak lige næsen indenfor, hvor man kunne se de forskellige etager og indgangsportalen beklædt med ædeltræ. Biblioteket rummer 600.000 bøger .

Vi gik ind i Suncor Energy Center, et tårn på 52 etager, via en gangbro som kaldes +15 til The Bow, et andet højhus. Højhusene er forbundet med gangbroer.

Turen gik forbi musikhuset Studio Bell og en bygning, hvor hjemløse kunne få hjælp.

Dernæst langs med Bow River, hvor vi sang morgensang og kom forbi Government of Canada og China Town.

Til slut fik vi et par timer på egen hånd, som blev brugt i gågaden til lidt shopping, frokost og lytten til gademusikanter.

Sidste tur med Ian til lufthavnen, hvor alt gik planmæssigt, bortset fra at Svend kom på afveje men heldigvis blev fundet igen.

Tusind tak til alle for hyggeligt og sjovt samvær. 
På gensyn i oktober.