Canada 2022 - Tur 2
24. juli, Rejsen til Calgary
Skrevet af Anne Marie.
Vi mødes i Billund kl. 8:00 søndag morgen. Ialt 36 personer med Ole og mig.
Efter en hurtig briefing om hvordan det var gået på tur 1, hvor kufferterne ikke ankom til Canada sammen med gæsterne. Var der nogle, der lige skulle have pakket lidt om. Vi fik tjekket gruppen ind ved skranken, så det gik hurtigt.
Det er ellers et større tjek in, når man skal til Canada. Selvfølgelig pas, Corona vaccine 1+2, ETA, og indrejse tilladelse til Canada, så der er nogle papir, der skal styr på.
Så var det på med mundbind inden vi skulle i flyveren.
Flyet mod Frankfurt gik til tiden fra gate 10. Og efter ca. 1:30 times flyvning landede vi i Frankfurt. Først skulle vi med bus ind fra landingsbanen, så gik vi et godt stykke, så med elevatoren ned, så en gåtur igen, så med elevatoren op og så ud i bus ud til flyet til Calgary.
Det lettede lidt forsinket kl. 14. Så nu var der godt 9 timers flyvning foran os.
Vi fik serveret en kyllingfrokost m. kage og kaffe som dessert.
Nogen tog en lur, andre så film eller læste.
Kl. 15.05 landede flyet i Calgary, ja så skulle urene lige sættes 8 timer tilbage i forhold til DK tid.
Så var der lige et tjek mere, men det havde Lone forberedt os på.
Nu gik vi alle spændte ud for at se om vores kufferter var med. Øv der manglede en, som vi fik lovning på ville komme i morgen. Ud af lufthavnen og af med mundbindene, som vi havde haft på i over 13 timer. Dejligt!!!
Ian ventede på os med sin bus, som vi hurtig fik pakket, og afsted det gik ind til vores hotel lige uden for Calgary.
Alle fik deres nøgle og fandt op på værelserne. Nu var der tid til afslapning, en lille gåtur eller en tur i baren eller i svømmepoolen.
Kl. 19:00 mødes vi i resturanen og fik en god buffet.
Alle var godt trætte, så efter en kort briefing om morgen dagens program, gik alle på værelserne.
Tak for en god dag, som gik nogenlunde efter planen.
25. juli, Calgary – byrundtur
Skrevet af Margit og Arne Stycke
Yes, så vågner vi op i Calgary, en drøm er gået i opfyldelse, efter flere år. Kufferterne kom også med udover 1, den kommer i dag. I nat var det lidt svært, at skulle sove til kl 15 dansk tid. Da er kl jo først 7 her. Mon ikke det bliver bedre næste nat. Hotellet er rigtig fint, maden lækker og så kan vi få en svømmetur.
Vores guide Teddy fulgte os hele dagen. Han kom fra DK i 74, og arbejdede som flymekaniker.
I Calgary bor der i dag 1,6 mill mennesker. Da der i 1988 var vinter olympiade, boede der godt 600.000 mennesker. Areals mæssig er byen en af de største i verden. Byen er blevet udnævnt til den 3. bedste by i verden, efter Wien og København.
Vi kørte bl.a. forbi Stampede området, hvor der hvert år afholdes Stand Pie!!!!! Verdens største udendørs Rodeoshow. En kæmpe fest med ca. 1,4 mill deltager. I år red skuespilleren Kevin Coaster foran optoget.
Vi så resterne af, hvor de olympiske vinterlege blev afholdt i 1988. Anlægget bruges i dag, der er bl.a. bob bane og skihop. Faklen, der blev brugt var tegnet af en dansker Georg Hansen og en kopi var at finde på det nye rådhus.
Vi besøgte Den danske kirke hvor pastor Charlotte, der har været præst der i 12 år, fortalte om kirken. Der afholdes en engelsk gudstjeneste hver søndag og hverandre en på dansk.
DSUK overtog kirken for en dollar, og drives som Frikirker i Danmark. Kun præsten og organisten får løn, de øvrige er frivillige. Kirken lejes bl.a. ud til en kinesisk menighed, der også ligger et stort frivilligt arbejde i kirken.
De flotte træ udskæringer, var lavet af en dansker Vismose. Menigheden, eller det antal kirkeblade, der bliver udsendt er på ca. 250 stk.
Meget bygges på frivillighed generelt i Canada, hvilket er godt at kunne fremvise på sit CV.
Frokosten blev spist i Den danske klub, etableret i 1928. En flot bygning, der rummede flere typer lokaler med fokus på Dk. Vi spiste i Tivoli lokalet med bl.a. udstilling af juleplatter, en montre med ting fra Garden, et rum var for navor, omrejsende håndværker, der var også et stort festlokale. Økonomisk er de afhængige af brugerne.
Vi så de kæmpe bygninger i Down town. Prisen var for bl.a. Baw bygningen svimlende høj. ( Milliarder af dollars) 2 bygninger havde danskeren Ib Jensen designet og en havde Bjarke Engels designet. Der er en del væg malerier i byen, den ene er verdens største.
I byen findes rigtig mange overbygget glasbroer, så man kan gå tørskoet fra den ene bygning til den anden. Byen er utrolig ren, ingen tyggegummi pletter på fortovene eller affald. Vi så dog en del personer, man kunne se, havde problemer med tilværelsen.
Vi besøgte det gamle rådhus, der lige var blevet renoveret for 300 mill. Dollars.
I det nye rådhus var der bygget en kopi af biblioteket. I rådhuset var der flotte vægmalerier og grønne planter ud fra hver afsats. Rådhuset blev bygget fra 1987til 1995 og kostede 97 mill. Dollars.
Udenfor rådhuset var der skulpturer af heste, i indhegningen lå der bamser og børnetøj, som skulle minde om alle de børn af indianere, som blev taget fra forældrene af katolikker og regeringen. Det hed sig, at det var for, at de kunne lære et andet sprog, end det indianerne talte. Mange børn forsvandt, døde men uvist af hvad. Der er i dag fundet mange gravsteder. I den anledning kom paven på besøg, for at undskylde overgrebene.
Det nybyggede bibliotek er det mest moderne i Canada. Ubeskriveligt flot, det skal bare ses.
Det mest moderne kræft center i Canada var under opbygning, desuden havde de også et hospital udelukkende for børn, som selv havde været med til at designe udsmykningen.
I Calgary er der en lov om at 1 procent af bygningens værdi skal afsættes til udsmykning på bygningen.
Ved bygning af nye huse skal der altid plantes mindst 2 træer. For et almindeligt parcelhus ligger prisen mellem 500 – 600.000 dollars.
Canabis er lovligt i Canada. Man skal dokumentere at man er over 21 år for at købe det. Bilkørsel er dog strengt forbudt, når de har indtaget det.
26. juli, kananaskis – Banff
Skrevet af Dora og Lilly.
Så er vi begyndt på vores tur til the Rocky Mountains.
Alle var meget præcise.
Dagen begyndte med skyer, men det blev hurtigt solskin.
Ole begyndte turen med at fortælle lidt mere Calgary. Det er olien der gør at byen vokser så hurtigt Der er 30.000 indbyggere i Calgary, der har danske aner. Efter 30 min. kan vi se de første bjerge. Vi kører i et frodigt landbrugsland.
Vores første stop er Longview, som er kendt for baren og olie industrien.
Vi fortsætter mod Kananaskis Country, som har navnet efter floden.
Canada har halvdelen af verdens søer, der er mere end 3 mill. søer. Der er en kystlinie på 96.000 km med søer. 35 % er dækket med nåleskov, som udgør 10% af skovene i hele verden,. Der er 6 tidszoner med 4 timers forskel.
Det Canadiske flag er officielt fra 1965. Den hvide farve er Frankrig, og den røde farve symboliserer ofre i 1. verdenskrig.
Vi så 2 Rocky Mountain Sheep, stå og slikke salt ude på vejen. Der var mange blomster i vejsiden.
Nu er vi kommet ind til de imponerende bjerge og vi ser mange flotte udsigter.
Næste stop var det lokale visitorcenter, hvor der også var kaffepause. Centeret havde en udstilling om dyrene og blomsterne mm.
Vandreturen startede ved Ptarmigan Cirque. Det blev en tur på ca. 4 km med flotte udsigter og en stigning på ca. 122 m. Der var udsigt til lower og upper Lake.
Det var pragtfuld at vandre i det stille landskab, hvor det var muligt at høre et vandfald risle ned af bjerget fra søens modsatte side.
På dæmningen var der en flot udsigt til bjergene, som spejlede sig i søen. Picnic ved søen.
Derefter fortsætter vi til Banff national park. Vi så nogle af de skibakker, der blev benyttet ved OL i 88.
Canada har 46 national parker. Jasper er den største nationalpark på 10.878 km2, den blev etableret i 1939. Banff national park er verdens ældste national park og blev etableret i 1885. Den er på 6641 km2 Der var et fotostop i Banff ved et flot vandfald. Gaderne i Banff har dyre navne. Der er indspillet mange film i byen. Derefter blev vi indkvarteret på hotellet Banff Park Lodge.
27. juli, Lake Louise – Moraine Lake
Skrevet af Susan og Knud
Startede med morgenmad kl. 07.00. Lækker buffet på vores hotel i Banff. Bussen kørte præcis kl. 08:00, og vejret viste sig fra sin pæneste side med sol fra en skyfri himmel.
Var forbi Tim Hortons, stor kaffe kæde, hvor vi hentede kaffe og te samt Bluberry muffins til turen i dag.
Ole var lidt “kvæstet” i dag, havde fået 11 telefon opkald i løbet af natten. Følger nok med rejseleder jobbet. Han var dog ikke mere “kvæstet”, end han kunne vise os Jacob Haugaards hyldest sang til Jonas Vingegaard. Flot sang, og så godt gået af Jonas.
Fantastisk flot køretur til Moraine Lake – ligger i 1900 meters højde – og som er kendt for søen og udsigten til de 10 tinder. Vandrede til toppen og sang vores morgensang der. En betagende flot udsigt. Derefter blev der serveret kaffe og Blueberry Mufffins.
Så gik turen mod Lake Louise, som er kendt for den smukke sø og det meget flotte Chateau Lake Louise. Hotellet blev bygget i 1890 og renoveret efter brande i 1913 og 2004. Hotellet har 539 værelser, og værdien vurderes til DKK 16 – 17 milliarder.
Værelses priser ligger på 27 – 30 tusind for tre nætter. Skøjteløb på søen om vinteren, som fryser ned til ca. 60 meter. Søens dybde er normalt 70 meter.
Vi gik alle en tur langs søen – meget betagende og fantastisk smuk. På vores gåtur så vi også rapelling og bjergbestigning. Så var der frokost i det fri, i de skønneste omgivelser – fås ikke bedre. Andre turister ved søen, var meget interesseret i vores frokost.
Kørte derfra kl 14:00 og var forbi Lake Louise ski area. Et meget besøgt center om vinteren.
Ole mente helt bestemt, at kunne se to grizzly bjørne ovenover skiliften på bjerget. Tror, vi var lidt svære at overbevise.
Så gik turen til Banff, hvor vi så forsiden af det flotte hotel Banff Spring Hotel. Så det fra bagsiden i går.
Hjem til vores hotel – Banff Park Lodge – som Ole har fortalt, ikke var lukket under corona pga overnattende håndværker, som har bygget nye hoteller i Banff.
Så var der fri leg til kl. 19:30, hvor vi skal spiste på vores dejlige hotel.
En fantastisk flot og varm dag, med mange gode oplevelser, som har sat sig på nethinden. Og en stor tak til vores dygtige chauffør Ian.
28. juli, Peyto lake – Icefields – Jasper
Skrevet af Lisbeth og Egon..
Vi startede dagen kl.7 med morgen mad på Banff Park Hotel.
Kl. 8 kørte bussen mod Jasper, der blev hentet kaffe hos Tim Hortons.
Vi kører ad Icefields Parkway Vejen blev bygget i 1920 og det tog 20 år at bygge vejen . Vejen er 230 km lang. Her findes 600 gletsjers.
Dagens første stop er ved Bow Lake , søen er en gletsjersø , vandet i søen er smeltevand fra Bow Galcier, Bow River har sit udspring her og som vi har kørt langs med fra Galgari. Her sang vi morgen sang.
Næste stop er Peyto Lake , er en gletsjersø der ligger i en højde på 1860 m.
Vi spiste frokost idet grønne ved Coleman Creek , derefter kørte vi til Parker Ridge, 17 Pers. skal på vandretur hvor vi kommer op i højden ca. 300 højde meter . Der er ca. 2,5 km op og ned, en fantastisk flot men hård tur. En ubeskrivelig udsigt der oppe fra.
Resten af gruppen var på en mindre krævende tur til Athabsca gletsjer . Her kunne de se hvor meget gletsjeren havde smeltet de sidste 100 år.
Da vi igen var samlet , kørte bussen til Colombia Icefield og der var foto stop. Bussen stopper ved et mindre vandfald Tangle Falls.
Turen går videre til Athabsca Falls . Det er et stort vandfald det falder 24 m og har en bredde på 18 m meget flot og brusende.
På vejen til Jasper ser vi mange træer som er gået ud på grund af de er angrebet af biller.
Vi ankommer til Jasper’ kl 18 hvor vi bliver indkvarteret Pine Bungalow Lodge for de to næste nætter.
Endnu en super dejlig dag er slut . Fantastisk vejr 34 gr.
29. juli, Athabascar River – Maligne Canyon
Skrevet af Helen B.
Efter vores morgenmad på Pine Bungalow Lodge skulle vi på riverrafting op Athabasca River.
Vi blev afhentet i en gul bus, som engang havde fungeret som skolebus. Chaufføren var en meget munter mand, som fortalte små vitser undervejs. Vi skulle underskrive en erklæring, som tilkendegav, at vi deltog på egen risiko, men det var lige før erklæringen også kunne gælde bussen!
Men frem kom vi og fik udleveret og tilpasset vores redningsveste, som er lovpligtige at bære på flodturen.
Vi blev placeret i store gummibåde, 18 personer i hver. Vi skulle sidde på rælingen og instrueret grundigt i sejlproceduren.
Afsted gik det i det brusende flodvand, hvor vores “kaptajn” styrede båden med 2 årer og stående i midten af båden. Han fortalte, han var kommet fra Ontario for 20 år siden som turist, men var blevet hængende i Jasper. Vandet vi “rafted i” var for 24 timer siden is fra gletcheren og nu tøet, og med en temperatur på 4-5 grader. Faldt man i vandet, kunne man klare det i ca. 15 minutter.
Vores tur havde et fald på 50 m, var 16 km lang og tog ca. 1 t og 20 min.
Oplevelsen bød på mange sjove episoder, hvor ikke mindst vores kaptajn gjorde sit til, at vi indimellem fik våde rumper og sko, til stor morskab for os alle.
Athabasca River er 6200 km lang og udmunder både i Hudson Bay og i Arctic Ocean.
Da pelsjægerne kom til Canada, og sejlede på floden i deres jagt, var de 6 mdr. undervejs. De fik hjælp i starten af en First Nation mand, og da han døde, siger sagnet, at guderne fragtede hans legeme over til bjergene, hvorfra hans ånd vogtede over jægerne.
For 500.000.000 år siden opstod bjergkæderne, som floden skærer sig igennem.
Den ene bjergkæde består af limsten og fossiler, hvor man i den anden kæde kan finde guld og ædelstene, dog i så små mængder, at udvinding ikke kan betale sig.
Efter landingen blev vi hentet af skolebussen og kørt tilbage til vores Lodge, hvor tørt tøj ventede nogle af os.
Efter tøjskift kørte vi mod Maligne Lake. Den er berømt for sit azurblå vand, hvilket vi ikke kunne se så meget af, da vejret var lidt overskyet.
Herfra kørte vi mod en lille rasteplads tæt på Maligne River, som er det vigtigste sideløb til Athabasca River. Her spiste vi vores frokost, som altid er veltillavet og smager fortinligt.
Turen gik så videre til Maligne Canyon, hvor de skridsikre sko blev taget på, og de modige drog afsted på en 5 km lang tur nedad i kløften, for senere at blive samlet op og enten kørt tilbage til Lodgen eller til Jasper by, hvor alskens ting kan købes eller i bedste fald ting, som man ikke mener, man kan undvære.
Ovenstående er en konstatering gjort af vi 4 piger, som ikke skulle i skridsikre sko.
Pludselig bliver ordet bjørne nævnt, og der gik i højre side en bjørnemor med sin unge. Fotografering var svær, men vi kan dog prale af, at nu har vi set en bjørn.
Aftensmaden indtog vi samme sted som i går, og aftenen sluttede med hyggeligt samvær udendørs.
30. juli, Rocky Mountains – Price George
Skrevet af Vivian og Henning.
Startede fra hotellet kl. 8.30 mod Prince George. Dejligt vejr igen.
Ole var kommet galt afsted aftenen før. Det der med at have travlt med sin telefon i stedet for at se, hvor han går. Så han må en tur på sygehuset i Prince George.
Vi kørte gennem Rocky Mountains, kom til Robson National Park i British Columbia. Standsede ved Mount Robson National Park Visitor Centre.
Mount Robson er det højeste bjerg i “the Rockies” højde 3954 m.
Derfra var det meningen, at vi skulle til Kinney Lake og en vandretur på på ca 3 timer. Men på grund af klippeskred var vejen lukket.
I stedet kørte vi til Overlander Falls, et smukt vandfald på Frazer River.
Derfra kørte vi til Rearguard Falls, hvor vi skulle se, om laksen var kommet.
Det var de ikke. Det er kun Chinook laksen, den største og stærkeste, der kommer så langt efter at have svømmet 1300 km fra Stillehavet ,for at komme op at gyde. Ganske få af dem kommer over vandfaldet, men Overlander Falls er det ultimative stop.
Så gik turen til Valemount til en dejlig frokost i det fri, tilberedt af dagens gode madhold.
Efter frokost kørte vi videre mod Prince George. Undervejs holdt vi pause, og nogle fik dyppet tæerne i floden.
Et skilt på stedet fortalte, at vi var kørt ind i en af verdens tilbageværende “Indland Temperate Rainforest” med cedertræer der er over 1000 år gamle.
Derudover er der mange sjældne planter, og der bliver stadig opdaget nye.
Sidst på eftermiddagen ankom vi til Prince George til et dejligt hotel, Ramada.
Ole måtte på sygehus for at få gibs på venstre underarm efter faldet i går.
31. juli, Ksan village – Prince rupert
Skrevet af Lili og Verner
Så er vi om the Road again.
Turen i dag er den længste strækning vi skal køre på turen 750 km fra Prince George til Prince Rupert.
Afgang kl. 7.50 fra hotel Ramada. Virkelig flot hotel.
Vejret er igen med os med dejlig sol fra morgenstunden.
Turen starter med, at Ole fortæller om hans oplevelse på hospitalet efter hans uheld dagen før. Helen fra vores gruppe tog med Ole på hospitalet. Ole kom hjem med gips på armen, som han skal have på i 6 uger. Han valgte en lyseblå gips, som skal symbolisere Sønderjyske.
Ole fortæller hele forløbet på en sjov og spændende måde, som virkelig fanger alle i bussen.
Vi kører fint derudad og ingen biler på vejen. Så kommer der lige en lille omkørsel p.g.a. en bil, der er kørt i grøften. Det foregår med en stop og go mand med et skilt. Men heldigvis går det hurtigt.
Første stop efter ca. 2 timer. Dejligt med kaffe og cookies.
Efter en endnu en dejlig frokost i det fri – i dag med dejlige store boller – på Ksan First Nations Village campingplads ned til søen, kører vi videre til Ksan Village, historisk landsby med udstilling om First nation folket.
Har mange totempæle, som kan betyde alt måske for en afdød eller velkomst. 4 huse som hver har sit navn og sin historie.
Vi fik en guidet rundvisning i 3 huse. Guiden var lidt svær at høre og forstå, så ved ikke om alle fik fat i det hele. Der var en butik med mange flotte ting og smykker.
Ole fortæller så bagefter i bussen, så glimrende om deres historie m.m. Så vi lader det blive ved det.
Derefter sang vi morgensang i bussen, som vi ellers ikke plejer, men det lykkedes, så fint. Vi sang også andre sange fra sanghæftet.
Nu er der så 3 timers kørsel til Prince Rupert, hvor vi så bliver checket ind og derefter ud i byen og spise.
Vi har set 3 bjørne i dag 2 sorte og 1 brun.
Så tak for en hyggelig dag og tak for god ro og orden.
Tak til Anne Marie, Ole og Ian.
1. august, Inside Passage – Port hardy – Telegraph cove
Skrevet af Grethe og Erik.
Bedst som vi i går ved 19.15-tiden blev indlogeret på Pacific Inn i Prince Rupert, ringede vækkeuret få timer senere, nemlig allerede kl. 04.45. Vi skulle klokken 05.20 af sted på vores 15 timers unikke sejltur gennem Inside Passage fra Prince Rupert til Port Hardy på Vancouver Island. Vi får således fuld udnyttelse af den 1. august på vores eventyrrejse i Canada. Det bliver en fantastisk dag.
Det var mørkt, da vi stod op og gik om bord i bussen for at blive kørt til færgen. Humøret var som altid højt – trods det tidlige tidspunkt og trods det lidt regnvåde vejr. Alle var vi spændt på dagens oplevelser.
Anne Marie gav os vore pas tilbage sammen med færgebilletten og fik samtidig lavet aftale med seks mandlige rejsedeltagere, der kunne bære hver en kasse fra bussen til dæk 5 på færgen. Der har vi vores base på færgens første parket de næste 15 timer. Hvilken luksus! Op af kasserne fremtryllede Anne Marie det fineste og meget indbydende morgenbord på selskabets rød- og hvidternede duge. Her kunne vi lade os friste og nyde morgenmaden, medens vi stille og roligt gled ud gennem Inside Passage.
“Nu kan I bare fla’ u’ og nyde dagen” lød det fra Ole, som heldigvis er kommet helt ovenpå igen og har affundet sig med sin arm-i-gips situation, som han efter sit styrt ved Pine Bungalow Lodge i Jasper må tåle de næste 6 uger.
Stille og roligt går det ned gennem Inside Passage. Udsigten er fascinerende med de mange skovklædte skær og klipper. Nogle steder brede, andre steder smalle passager – og fra vore luksussæder på bådens første parket kan vi bare nyde de ubeskrivelige udsigter på turen.
Sidst på formiddagen brød solen igennem det tunge skydække. Det klædte landskabet, og vi frydede os over det smukke syn.
Hyggeligt var det at gå ture rundt på båden – og herligt at komme ud på dækket og nyde den friske og lune luft. Men pludselig blev idyllen afbrudt, da vi på rundturen mødte Ole, der som leder af gruppen var blevet kaldt til orden hos færgechefen – foranlediget af klager fra medpassagerer over larm fra gruppen. Vi måtte ikke anrette frokostbuffeten som ellers aftalt, og færgechefen oplyste at have måttet refundere de klagende gæster betydelige beløb.
Ole – og vi alle – er uforstående og målløse over de fremsatte klager og beskyldninger. Vi tænker at have fremkaldt misundelse hos medpassagerer over vores dyrt betalte VIP-sæder og vores indbydende morgenbuffet, som forståeligt nok også fristede andre passagerer. Men kommunikation med dagens færgechef lod sig ikke gøre. – Da Lones gruppe for en uge siden nød den samme sejlads på samme vilkår, fik den ros for det flotte arrangement og initiativet med egen morgen- og siden frokostbuffet.
Vi har nu – efter Oles gentagne henvendelse til færgechefen – “fået lov til” at lade nogle få i gruppen tilberede frokost i lunchbokse af vores stort indkøbte brød og pålæg mm. Vi er ikke i tvivl om, at maden i lunchboksene vil blive nydt af os alle. Men ærgerligt at skulle opleve en sådan opførsel fra BC Ferries side, og at Adventure Holidays på denne måde skal udskammes af uvist hvilken grund.
Anne Marie og nogle medpassagerer fik nu ude på dækket fremtryllet de lækreste lunchpakker. Nogle fandt et dejligt sted på dækket, andre gik indenfor, og alle åbnede vi spændte boksene og fik os en kongefrokost.
Eftermiddagen var fyldt med solskin, og rundt om på skibet fandt vi os dejlige steder, hvor vi kunne nyde solen og den skønne udsigt. Rigtig sjovt var det at få øje på de livlige hvaler, der boltrede sig i vandet. Tæt på bredden så vi små hvaler, og længere ude store pukkelhvaler, som fulgte med skibet og så ud til at befinde sig godt i vandet. Sikke oplevelser at få med på denne dejlige sejlads.
Da vi var 10 timers sejlads fra Prince Rupert og 5 timer fra Port Hardy, lagde vi til i det lille samfund Bella Bella, hvor nogle passagerer skulle af og andre stige om bord. BC Ferries påbegyndte passager servicen til Bella Bella i foråret 1977 og er siden fortsat hermed året rundt.
Sidst på eftermiddagen skulle vi hver især vælge aftensmad blandt 6 dejlige menuer. Selv om vi har rørt os minimalt i dag, er det utroligt, at vi kan føle sult. Men ikke desto mindre ser vi frem til et dejligt aftensmåltid.
Breaking News: Aftensmåltidet var godt, men endnu engang måtte Ole kæmpe en kamp med færgechefen om at få leveret den i god tid bestilte aftensmad. Hatten af for Anne Marie og Ole for jeres ihærdige forsøg på – også under dagens urimelige udfordringer – at sikre os alle jeres aldrig svigtende service.
Cirka klokken 23 skulle vi nå Port Hardy, hvorefter bussen kører os til Telegraph Cove. Det ser ud til at være et rigtigt hyggeligt sted, vi skal bo de næste tre dage.
Mandag den 1. august nærmer sig sin afslutning. Det bliver den 2. august, inden vi kan krybe til køjs. Det har været en fantastisk hyggelig og afslappende dag, fyldt med flotte synsindtryk og hyggeligt samvær med vores seje rejsegruppe.
Tak for den dejlige dag.
2. AUGUST, Telegraph cove
Skrevet af Jonna og Ole
Efter to lange rejse dage ankom vi sent til Telegraph Cove, vi fik lov til at sove længe, morgenmaden var først kl. ni. Den fik vi på restaurant Killer Whale cafe, den var rigtig lækker med store pandekager.
Vi stod op til et meget flot område, helt specielt atmosfære, der sker hele tiden noget. Både der kommer hjem fra fisketur, hvalsafari, bjørnesafari.
Kl. 1 spiste vi frokost i hus nr.10; som vi bor i sammen med Anne Marie og Ole.
Efter frokost gik vi en tur i området. Det er et meget hyggeligt område.
kl fem skal vi til happyhour, hygge udenfor nr. 10.
I aften skal vi hen og spise på restauranten, det er altid spændende, hvad de byder på.
Tak for endnu en dejlig dag.
3. AUGUST, Telegraph Cove
Skrevet af Hanne og Nis Ole.
Bjørnesafari
Onsdag kl. 06.15 mødes vi rimelig friske ,og med godt humør til morgenmad.
Vi var 22 personer fordelt på 2 både, som sejlede ud kl. 07.00 på bjørnesafari.
Der var kaptajnen og vores guide Christina. Vi får at vide at chancen for at se hvaler , også vil være der ,i starten af de 80 km, vi skal sejle ,for at komme til Glendal Cove.
Når tidevandet trækker sig tilbage , ligger skaller og muslinger tilbage som føde til bjørnene. Hver en sten vil blive vendt, når bjørnene først er der. Vi ser kl. 7,45 den første sorte bjørn, som samler føde ved breden. Et meget flot syn.
Turen gå videre forbi 2 norske laksefarme, med op til 500,000 laks i store bure. Det giver udfordringer i forhold til sygdom og forurening. Jo tætter vi kommer på Glendal Cove, jo lyser og grønnere bliver havet, da der tilføres store mængder smeltevand.
Vi ser kl 9.15 vores første Grizzly bjørn , i vandkanten som søger føde. Grizzly bjørnen har en stor muskel i mellem skulderbladerne, der gør den meget stærk i dens ben/poter.
Vi ankommer til Glendal Cove, hvor vi skifter til en anden båd. Vi sejler mod steder, hvor bjørne normal holder til. Der ser vi i det fjerne en Grizzly Bjørn med 1 unge. Der besluttes at vi spiser frokost, for derefter at vende tilbage, i håb om at den så er kommet tætter på. Frokost indtages, og den var rigtig god.
Vi sejler derefter tilbage hvor bjørne med unge var, og nu er de kommet til breden. De følges længe og gode billeder tages. Der dukker nu 2 større Grizzly bjørne op, på den modsatte bred, som vi også følger i lang tid. Utroligt hvor store sten de kan flytte, med poterne.
Så går turen hjemad igen , vi vi sejle meget stærkt. Mange bliver lidt trætte, især Ole falder i dyb søvn, næsten med hovedet hvilene på guiden Christinas skulder. Båden skal tankes, så mulighed for is byder sig. Dejligt. Resten af turen hjem, nydes stille og rolig, men pludselig ser vi ryggen af en stor hval. Den har været oppe 2 gange, så der menes at den dykker dybt og at det vare længe før den kommer til overfladen igen. Vi ankommer kl.15.30 til Telegraph Cove, efter en fantastik dag, med dejlige oplevelser.
Hvalsafari
Vi var 14, der fik lov til at sove lidt længere.
Morgenmaden blev serveret kl. 8:00 på Killer whale cafe, alle var forventnings fulde til hvad vi skal opleve dag.
Kl. 9:30 mødes vi forenden af broen, og vi kom om bord på hvalbåden sammen med 15-20 andre personer. Der var god plads til alle i to etager. Alle havde et godt udsyn til alle sider.
Efter ti minutters sejlen sluttede en flok på ca 20 delfiner til båden. De legede i bølgerne fra båden og underholdt os længe.
Vi sejlede lidt og fik så øje på tre spækhugger (en mor med to “unger”) Super flot syn med deres sorte finner og små blås og rolig svømmestil.
Vores naturguide var god til at fortælle om spækhugger og deres levevis. Så spottede vi en ny familie af spækhugger som var en anden art, da de kun spiste fisk.
Ind imellem blev vi budt på varm cacao til, at varme os på. Så viste der sig nogle pukle hvaler og vi fik set haler tre gange.
Nu var vi blevet underholdt i over 2 1/2 time og så var tiden at vende snuden hjem, da vi gjorde det, kom en hvidhoved ørn flyvende hen over båd.
Glade og godt mætte af indtryk gik vi i land.
Vi gik til hus 10, hvor der blev serveret frokost og kaffe.
Senere kom bjørnesafari deltagerne hjem. Den hvidhovede ørn fløj over flere gange.
Pludselig kom Ole løbende. Der var en sort Bjørn under broen, den var gået forbi ham, ca 3 meter fra ham. Så måtte vi hen og tage billeder af den.
Sikken en dag for alle.
Vi sluttede dagen med en dejlig fiske menu på cafeen.
4. AUGUST, Telegraph Cove
Skrevet Mathilde og Glenn.
Vi mødtes kl. 06.15 til en dejlig morgenmad med pandekager, æg, bacon og græsk yoghurt – fantastisk morgenmad.
Vi fik vores morgenkaffe og var klar til en dejlig og lang dag på vandet.
Aftenen forinden var vi så heldige og se den “lokale” bjørn, som går rundt i området. Vi mødte Ole på bredden, som lige havde set bjørnen på meget tæt hold. Vi prøvede lykken og var heldige at se bjørnen på tæt hold (5 meter ca.), som gik og spiste af bærbuskene ved husene. Vild oplevelse.
Vi sejlede afsted i to både, hvor den ene var fyldt op med gæster fra Adventure Holidays og den anden båd med tre fra Adventure Holidays. Vi skulle ligesom vores medrejsende ud til Glendale Cove, som var en sejltur på 80 km.
Da vi havde sejlet i ti minutters tid så vi flere pukkelhvaler tæt ved Telegraph Cove. Vi så dem omkring 30 meter ude, så vi kunne se forholdsvist meget af hvalerne.
Da vi havde sejlet i 30 minutter mere så vi flere sæler, som lå og hyggede sig oppe på en forhøjning af sten ude i vandet.
Efter cirka en times sejltur og flere havde fået en lille lur, stoppede båden da guiden og kaptajnen havde spottet en Bjørn ikke så langt fra os. Det var den første Grizzly Bjørn vi så den dag og også den vi så på tættest hold.
Vi kom frem til Glendale Cove og så yderligere 3 Grizzly bjørne, dog fra en lidt længere afstand.
Da bjørnene var forholdsvis langt væk fra os, spiste vi en tidlig frokost og sejlede videre rundt om eftermiddagen.
Vi så desværre ikke flere bjørne denne dag, men meget smukt natur og spækhuggere om eftermiddagen.
Vi sluttede dagen af med en god bøf på Killer Whale restaurant inden vi pakkede og gik i seng, så vi var klar til dagen efter.
5. AUGUST, Campbell River – Parksville
Skrevet af Inger og Bent.
Så tager vi afsked med Telegraph Cove, som har været spændende og bo på. På Telegraph er der omkring 75 ansatte i højsæsonen på 4-5 måneder.
Der var næsten planmæssig afgang kl. 08.00.
Ole fortalte om savværket, hvor stammerne både ankommer pr. lastbil og ad vandvejen. På savværket sker der en sortering af stammerne, alt efter topdiameter, længde og kvalitet.
Det ville nok tage 2 timer og 20 min. at køre til ELK FALS.
Vi fik udleveret et kort over Vancouver Island, så vi kunne følge vores køreruten.
Ole fortalte lidt om Vancouver Island (800.000 indbyggere, 31.000 km2 om befolkning, erhverv mm.)
Det meste af Vancouver Island er dækket at træer, træer og træer, og bjergtoppe i op til 2300 m højde.
På vestkysten af Vancouver Island er temperaturen 4-5 grader køligere, og der en del havgus.
Beboerne bor på østkysten af øen, og vestkysten er ikke særlig fremkommelig.
På køreturen til CAMPBELL RIVER fortalte Ole om laksens betydning for Telegraph Cove, og mange besøgene giver øget aktivitet på Telegraph Cove.
Da vi kom til CAMPBELL RIVER, så vi hvordan lystfiskerene fangede laks i BRINKSAN RIVER.
Fiskerne må kun fange 3 laks eller 8 pink-laks om dagen på en fisketur.
Vi gik alle en vandretur igennem skoven ved ELK FALLS. Vi var på 2 udkigspunkter og der var en hængebro over kløften.
Vi fik frokost ved Quinsam River Hatchery, hvor der forskes i lakseyngel og lakseopdræt.
Da vi gik derfra var der nogle, der så en sortbjørn ved vandkanten.
Derefter kørte vi til TIM HORTENS for at drikke kaffe (en rigtig god kaffe)
Til sidst kørte til Parksville til indkvartering på Quality Inn, og med aftensmad på hotellet.
6. AUGUST, Cathedral Grove – Port Alberni – Coombs
Skrevet af Lieselotte og Svend.
Efter morgenmad på hotellet, kørte vi kl. 09.00 mod Cathedral Grove skoven i parken MacMillan.
En 301 Ha stor skov, som er delt af vejen. Den gamle skov på den ene side, og den nye skov på den anden side.
Vi gik en tur i dem begge. Den gamle er den mest imponerende. Der er ceder træer og Douglas gran. De ældste er 800 år gamle, op til 80 m. høje, og har en omfang på 9 meter. En storm hærgede i 1997, hvor mange træer væltede. Skoven står uberørt fra dengang, og det er imponerende at se de store rødder.
Vi kørte videre til Tim Horton, og hentede kaffe, som vi nød nede ved havnen I Port Alberni. Der var en udsigtstårn, hvor man kunne se ud over det meste af byen og floden. Der var også farmer marked, med små boder.
Så gik turen til Sproat Lake, hvor vi kunne se waterbombers, men dog på afstand.
Imponerende fly, store og de kunne samle 21000 liter vand op på 12-15 minutter, som blev brugt til bekæmpelse af skovbrande. De blev brugt indtil 2016, hvorefter de blev erstattet af helikoptere.
Så nød vi en dejlig frokost nede ved bredden. Den sidste frokost i det fri. Nogle var ude at bade, medens frokosten blev lavet.
Vi sluttede turen i Coombs. Det var en fin oplevelse. Gederne gik og græssede på taget af købmandsforretning.
Købmandsforretningen så ikke ud af meget udefra, men hold da op. Når man kom indenfor var den meget stor, og havde et udvalg, som man sjældent ser.
Det var en isbod, som har øens bedste is, så mange var forbi.
Vi kørte derfra 16.15 og var hjemme 16.30. En dejlig tur.
Så er der fri resten af dagen til badning, mini golf m.m.
7. AUGUST, Nanaimo – Chemanius – duncan – Victoria
Skrevet af Connie og Karin
Afgang fra Parksville mod Nanaimo kl. 9.15 som har 6000 indbyggere, vi så østersfarme på vej mod Nanaimo.
Rådyr krydsede vejen foran os. Vi kører på vejen langs vandet, som kaldtes den skjulte landevej. Her så vi klippeøerne The partier Bay. Der er færgeforbindelser til Vancouver. Huse med havudsigt koster fra 1/2 til 1,000.000,00 $.
Øen Newcastle har tilhørt Pacific Railway, hvor de har eksporteret kul fra.
Frokosten fik vi på havnefronten i Naomi på cafe Trollers fish and ships, I Chemainus så vi flotte billeder der var malet på husmurene, som fortæller historierne om det oprindelige First Nations people.
Vi fortsatte mod Duncan, Hvor vi fik kaffe og så Totempæle, med forskellige dyremotiver.
På Vancouver Island Dyrkes der også vin.
Vulkanen M.T. Bakker som ligger i USA er 3288 m høj, kan ses herfra.
Victoria er hovedstaden i British Columbia, der ankommer vi kl. 16.00, Den er det mest solrige del af Canada. Victoria er mest kendt for Parlamentets. Bygningen der er bygget i 1897 og Abigail´s Hotel 1908. Byen kaldes blomster byen.
Byen er på top 20, listen for livskvalitet i verden, der er Universitet i byen og mange strande. Efter en hyggelig gåtur langs vandet og en kold drink fortsatte bussen kl.18.00. Vi fortsatte langs Strandvejen til vores Hotel, Howard Johnson, i Saanich.
Efter indkvartering fik vi aftensmad kl. 20.00
8. AUGUST, victoria – Butchart Gardens – Vancouver
Skrevet af Lene og Henrik
Som det er blevet sædvane i gruppe 2, starter turen i dag præcis kl. 9.
Lidt vemodigt er det den sidste tur, hvor vi “bor” i bussen.
Programmet i dag har 2 punkter: Den Botaniske Have, Butchart Gardens, og sejlturen tilbage til fastlandet og Vancouver.
Butchart Gardens
Robert Butchart anlagde haven i begyndelsen af forrige århundrede. Han startede en cementfabrik og hans kone, Jennie Butchart, fik som det første ideen til en Tehave. Da der efterhånden ikke længere kunne udvindes kalk i deres kalkbrud, blev det til “Den Nedsunkne Have”. Tennisbanerne ved deres hus blev senere inddraget til Den Italienske Have. Fra 1921 og frem til 1964 blev haven videreudviklet af sønnen, der også lavede en japansk have, en rosenhave og endda en Cove. Haven har også en gammel karrusel og en scene, hvor der afholdes koncerter.
Haven er meget smuk, og som nordeuropæere er mange af blomsterne og platerne genkendelige fra vores breddegrader.
Butchart Gardens er udnævnt til nationalt historisk sted, og den er åben året rundt. Den er på 22 ha. Der er ansat 50 gartnere til at passe stedet.
Da vi ankommer, følges vi ad til “Den nedsunkne have”. Derefter går vi rundt på egen hånd.
Haven har en restaurant, der pt er lukket efter covid. Den blev ekstraordinært åbnet for os. Her møder vi Tur 3 med Lone som rejseleder. De er netop startet fra Vancouver. Vi får en lækker frokost.
Sejlturen tilbage til fastlandet.
Kl. 15 sejler vi i halvanden time med BS Ferries fra Swarts Bay til Tsawwassen. En dejlig tur i godt vejr med mange ting at kigge på. Mount Baker, mange småøer og et lille smut ind i amerikansk farvand.
Derefter har vi en køretur på ca 45 minutter til Listle Hotel i det centrale Vancouver.
Vi tømmer bussen, da det er absolut sidste bustur med Ian, inden vi vender hjem.
Vi siger dog først endeligt farvel til Ian på onsdag, hvor han kører os til lufthavnen.
Vancouver
Vancouver har 350.000 indbyggere (100.000 i det centrale Vancouver). Byen har den største havn i Canada. Der er kort afstand til bjergene, hvor man om vinteren kan stå på ski. Vancouver er en stor filmby. Byen er en af de 5 bedste by i verden at bo i hvad angår livskvalitet.
Historie: først kom spanierne, så kom englænderne og sidst kineserne. Byen er baseret på bla. minedrift. Byen blev indviet i 1886.
Byen arbejder på at blive en grøn by. Den har 3 – 400 km cykelsti.
Lionsgate, en flot bro bygget 1937. (5,8 mio. Dollars).
Vancouverhouse bygget af Bjarke Engels i 2018.
Historierne om Vancouver vil blive forsat på morgendagens cykeltur.
9. august, Vancouver – byrundtur på cykel
Skrevet af Alex Bjerregaard Olesen og Signe Louise Frederiksen.
Dagen startede som sædvanlig med en dejlig omgang morgenmad, så vi alle havde masser af energi til vores spændende cykeltur i Vancouver.
Vi gik samlet ned til cykelbutikken, hvor vi skulle hente vores cykler og møde vores søde guider.
Vores turguide hed Greg og var heldigvis som de fleste canadier vi har mødt, utrolig venlig, imødekommende og sjov. Efter vi alle fik vores cykler og cykelhjelm selvfølgelig, så var det bare afsted og se den flotte by.
På turen holdte vi flere steder, hvor Greg fortalte en masse spændende historier og viden omkring:
- Coal Harbour
- Stanley Park
- Totempæle
- China Town osv.
Til middag tog vi cykelfærgen over til Grandville Island, som var et virkelig hyggeligt og spændende sted, med masser af madboder, frugt og grønt, alverdens sødt og desserter. Kort sagt, alt hvad et menneskes madglade hjerte kan begære!
Der var vi i ca. 1 1/2 time, hvor vi så skulle videre på vores tur igennem Vancouver.
Selvom det meste gik ned af bakke eller fladt terræn, så blev det varmere og vi fleste fik nok lidt sved på panden sidst på turen.
Vi synes Greg gjorde turen rigtig spændende og lærerig for os, da han er god til at “Spice” tingene lidt op, så det ikke bare lyder fra en oplæst bog.
Og så virkede han også bare som en utrolig god mand.
Omkring kl. 15 kom vi tilbage til cykelbutikken og fik afleverede vores cykler og takkede af for en skøn tur.
Derefter gik alle hver til sit og vi mødtes alle til aftensmad, hvor vi fik sunget sange, og fødselsdagssang for Egon, som fylder år i dag. En lille konkurrence om hvor mange kilometer vi har kørt på hele Canada turen.
Alt i alt, endnu en skøn dag på vores tur og gør nu klar til at vi skal hjem til Danmark i morgen.
10. & 11. august, hjemrejse
Skrevet af Tove Lauridsen
Så er vi nået til ferien sidst dag, vi mødes til morgenmad kl. 8.00.
Efter morgenmaden er der ikke lavet et program, vi skulle bare være klar til Ian kom med bussen, og henter os kl. 11.45 for at kører os samlet til lufthavnen.
Nogle gik med Ole og Anne Marie til havne for at set på nogle seværdigheder.
Andre var inde i byen og købe ting og tøj, som de absolut ikke kunne undvære.
Alle er klar, da Ian ankommer.
Venter tiden er blevet brugt til at tjekke vægt på nogle kuffert 23 kg er pludselig ikke så meget, når der skal lidt souvenir med hjem.
Vi ser Vancouver for sidst gang ud af bussen sideruder imedens vi køres til lufthavnen.
I lufthavnen forgår indtjekning meget hurtig.
Alle tager afsked med Ian ved bussen og Ole efter indtjekning og takker for en dejlig tur rundt i Canada.
Alle kommer godt frem til Billund, og der blive taget kærlig afsked med alle i vores selskab.
Jeg tror, jeg på hele gruppens vegne kan takke for en dejlig ferie med masser af wauw effekt.
