Canada 2023 - Tur 1
25. juli, Rejsen til Vancouver
Skrevet af: Lena og Holger
Mødetid i CPH-lufthavn kl. 7. Vi er 4 fra Sjælland, der flyver til Frankfurt til tiden. Selvom Frankfurt lufthavn er meget stor, kommer vi uden de store problemer videre til Gate B22.
Flyet til Vancouver er derimod forsinket, hvilket nok er heldigt, da jyderne først kommer, da vi skal til at borde. Alle kommer med, og nu starter den lange flyvetur. Selvom det tager over 9 timer, går tiden forholdsvis hurtigt.
Vi sidder tæt på 3 spædbørn, der klarer turen fantastisk, så vi andre skal ikke klage. En time forsinket lander vi i Vancouver, og alle får deres kufferter – nogle lidt senere end andre – og så afsted med vores bus til the Listel Hotel, der ligger i centrum.
For at holde os i gang tager Lone os med på en gåtur ned til havnepromenaden. Vi hører lidt om Vancouvers historie, ser de flotte højhuse lavet af glas, lystbådehavnen og den olympiske by. Vi står også længe og ser påvsndflyverne og får taget nogle gode billeder.
Vi går hjem til hotellet igen og er klar til aftensmad kl. 19.30. Efter noget god mad og et glas vin er der tid til at går seng. Kl. er 21, men 6 om morgenen i Danmark, så det er ikke så underligt, at vi er trætte efter at have været i gang i 24 timer og allerede oplevet en masse den første dag af vores ferie.
Godnat.
26. juli, Vancouver
Skrevet af: Lena og Holger
Vi starter tidligt mere eller mindre friske med en gåtur ned til cykeludlejningen.
Vi bliver inddelt i 3 hold og hold 1 starter med at få cykler og er heldige med at få den bedste cykelguide Nich.
Turen starter nede ved havnen og vi kører for det meste af tiden på nogle fine cykelstier.ude ved vandet.
Først forbi Convention Center og derefter over til Stanley Park og hen til Totempælene. Nich er en god fortæller og ved en masse om stederne vi kommer forbi.
Efter Totempælene kommer vi forbi pigen i våddragten og kort derefter går vi igennem en lille tunnel og er pludselig i en skøn skov. Vi kommer hen til bæversøen, må dog nøjes med at hilse på Nichs bæver. Ser nogle fantastiske træer inden vi cykler ud af skoven igen og videre langs vandet forbi Sunset Beach hvor der i aften skal være fyrværkeri.
Så skal vi ud at sejle en lille tur for at komme over til Granville Island hvor vi spiser frokost på et madmarked.
Tilbage på cyklen igen forbi den olympiske by, Chinatown og Gastown inden vi præcis kl 16 ender ved vores startsted. 22km cykeltur. En fantastisk måde at opleve byen og området på, specielt fordi vores guide bidrog til at gøre turen spændende.
Aftensmad på hotellet og så i seng efter en lang dag.
27. juli, Victoria – Butchart Garden
Skrevet af: Hanne og Svend Erik
I dag ringede vækkeuret tidligt!
Vi skulle have morgenmad kl. 6.30 og være klar til afgang fra vores hotel kl. 7.30. Og sikke da et præcist rejseselskab….. kl. 7.29 var bussen pakket – alle var ombord, og vi trillede afsted i bussen – med retning mod færgen, der skulle sejle os til Swartzbay.
Lone fortalte om Vancouver – mens Karl styrede bussen afsted i den tætte trafik. Dejligt, at få lidt baggrundsviden, om den by, vi på så kort tid er blevet betaget af.
På den tresporede vej, der førte os ud af byen – var der en speciel busbane – i højre side af vejen. Den bane må kun benyttes af busser, og af biler med flere passagerer, der har købt sig rettighed til at måtte køre her.
Uretmæssig kørsel i den kørebane, kan udløse en bødestraf på 2000 dollars
Sejlturen til Vancouver Iland tog 1 time og 45 min. Vi nød det dejlige vejr på soldækket – og kiggede misundeligt på de idylliske sommerhuse på småøerne vi sejlede forbi.
Lone fortalte en sjov historie om, hvordan hun på en tidligere rejse, har følt sig generet af en pleksi glasplade bag chaufføreren, så man ikke som rejseleder kunne tale med chaufføren, under kørslen. Forklaringen på afskærmningen var, at chaufføren ikke ville have ”de der kinesere”, til at spytte sig i nakken. Det bedyrede Lone, at hun ville undlade. Så der nu ikke er sat afskærmning op, når hun er rejseleder på tur
Og så fik vi sunget morgensang:
”Dagen i dag er din min ven” dejlig sang, med en dejlig tekst!
Kom forbi Alk Lake, hvor der i dag kun var få både på vandet. Her trænes rosport i stor stil – og bla det Canadiske rolandshold trænes her
Kørte ind mod Viktoria og beundrede de flotte, velplejede villaer, der har den mest fantastiske udsigt. Så en elk med en baby calf gå og nippe af blomsterne i en af forhaverne. Vi synes det var et charmerende syn, en holdning, der vist ikke deles, af dem der gerne vil have fine blomsterbede i deres haver.
Fik dejlig frokost i det fri, med en helt fantastisk udsigt i Oak Bay. Her har man flere steder stillet klaverer op – malet og dekoreret dem – og enhver er velkommen til at sætte sig og spille
Vi så et par sæler og en hval
Kom forbi en golfbane, der havde en super flot beliggenhed – lige ned til vandet i lidt kuperet terræn……Karls svar på, hvor meget green fee koster var: ”To much”
Blev kørt ind til Viktoria, hvor vi havde et par timer på egen hånd. Vi kiggede indenfor I The British Colombia Parliament Buildings, kom forbi museet, slentrede på havnen og så vandflyverne og nåede en lille tur op af strøget. Der er en dejlig høflig/afslappet stemning og bilisterne holder tilbage for fodgængere med et smil!!!
Da vi kom ud til hotellet var vores værelser ikke heeelt klar. Vi ventede lidt og blev så indkvarteret på rigtig dejlige værelser. Tiden skred lidt, men 17.15 kørte vi afsted med Karl – rolig og sikker – ved rattet i bussen.
Det tog en lille halv time at køre ud til Buchart Garden. Og sikke da en flot, flot have Vi startede med at spise aftensmad i Blue P Restaurant. Her kunne vi forsyne os, fra en rigtig lækker buffet. Efter spisningen skulle haven kigges efter. Det var slet ikke til at se sig mæt på: Den nedsunkne have, rosenhaven, den italienske have, den japanske have, springvand, fontæner ………….jeg kunne blive ved. Blomster plantet i fine farvekombinationer, utallige bede og opsætninger, velplejede bede, buske og træer, der var klippet så fint. Om man er haveinteresseret eller ej, kunne man kun blive så imponeret over denne overdådig smukke have.
Fra scenen blev der spillet dejlig musik en halv times tid. Vi nød det, det var en dejlig afslappende slutning på en oplevelsesrig dag. Hjemturen gennem parken gik forbi springvandet, der nu var med farvet lys og lige så stille blev lysene tændt i resten af parken
Der var stille i bussen på hjemturen. Alle var vist fyldt med oplevelser og lidt trætte
28. juli, Duncan – Chemanius – Campbell River
Skrevet af Inger & Knud
Kl. 8,30 var vi klar til afgang.
Første stop ved Malahat, hvor der var en fantastisk udsigt. Det var formiddag, så solen var imod, det kunne selv Lone ikke ændre på. Vi sang fødselsdagssang for Bente og vi sang vor morgensang. Når man står og så lyder det bare så godt.
Næste stop i Duncan, hvor vi så og fik fortalt om totempæle og hvor meget de betød for First Nation folkene. Der var fantasifugle, ørne, bjørne med laks, bævere, spækhuggere, frøer og måske mere, dog ikke på hver pæl.
Vi var også inde i en fin butik, der havde alt, vi ikke vidste vi havde brug for. Noget var dog made in China.
Inden vi kørte videre fik vi vort bæger udleveret til den berømte Tim Hortons kaffe og med mini donots til
I Chemanius så i flotte malerier. Byens historie var malet på husmurene.
Og så blev der disket op med dejlig frokost, inden vi kørte videre mod Campbell River. Vi gjorde en lille strække ben/tisse/snack pause ved vandet undervejs. En enkelt dyppede fødderne.
Vi var ved hotellet ved halv sekstiden. Parkeringspladsen er ikke lavet til store busser. Carl havde sine udfordringer, men klarede det til ug.
Dagens motion. Tunge kufferter ned af trapper. Vil skal ikke klage, der var nogle der skulle 3 etager op – uden elevator.
Aftensmad på hotellet, 3 retters menu – hovedret, forret og kaffe og kager
Samt fødselsdagslagkage. Og vi lærte at lave raketten til ære for Bente.
Slut på en dejlig dag, igen med fantastisk vejr.
29. juli, Campbell River – Telegraph Cove
Skrevet af: Stine og Gunnar
Vi stod op til en flot morgen med solopgang over vandet. Vi fik fortalt af personalet, at der tidlig morgen lige havde været en sort bjørn forbi vinduerne, men så tidligt havde vi ikke været oppe.
Vi forlod Campbell River – laksens hovedstad – præcist kl. 9.00 og kørte mod Elk Falls. Vi kørte gennem noget 1st Nations Land, som man kan kende på store reklameskilte langs vejene.
Første stop var efter kort tids kørsel ved Elk Falls Parks store vandkraftværk, der blev bygget i 1948 og forsyner 25.000 husstande i Campbell River og omegn. De første rør var lavet af Douglas fyr. I dag er der nedgravede stålrør. Området er lagt ud med hængebroer og gode vandrestier. Det er et Rotary projekt.
Vi gik en tur på et par timer gennem den smukke skov med bl. a. douglas fyr, gul og rød ceder og hemlocktræer. Da det er et bjørneområde, må man ikke gå alene i skoven, men skal være min. 4 personer sammen. Man skal have bjørnespray med – det virker på bjørnene som peberspray på mennesker. Man skal råbe og larme, hvis man møder en bjørn – så håber man på, den bliver forskrækket. Vi mødte nu ingen, men “Be Bear Aware”.
Efter gåturen kørte vi videre til Quinsam River Salmon Hatchery – et center for lakseopdræt. Lone fortalte om laksens vandring op ad floden og hvordan man indfanger den og stryger den for rogn, der herefter befrugtes og udsættes i bassiner med flodvand. Her forbliver de små fisk indtil de er store nok til at blive udsat i floden.
Her ved laksefarmen fik vi igen picnic i det fri sat op i en fart med gode hjælpere. Lone gav gratis “kvajebajere”, for hun havde glemt sine vandresko i kufferten.
Under frokosten kredsede nysgerrige ørne over hovederne på os. Lidt senere holdt vi kaffepause med Tim Horton kaffe i store bokse, mens Lone og chaufføren købte friske forsyninger (øl, vin m.m.) til de næste 4 dage.
Vi fortsatte nordpå et par timer, og vi fik en ordentlig regnbyge undervejs, men det klarede op, inden vi kom frem til det idylliske Telegraph Cove, hvor vi blev indkvarteret i små charmerende hytter. Sammen med en masse gode hjælpere fik vi tømt bussen for proviant og drikkevarer, så Lone og Jespers hytte er base camp de næste 3 dage.
Vi fik en formidabel middag i restauranten, hvor de unge ansatte på charmerende vis servicerede os. Efter endnu en fantastisk dag kunne alle trygt gå i seng.
30. Juli, Telegraph Cove
Skrevet af Karin og Tommy
Første morgen i Telegraph Cove stod vi op til letskyet vejr.
Killer Whale Restaurant bød på en dejlig morgenmadsbuffet, inden vi mødtes til en sightseeingtur rundt i Telegraph Cove. Lone fortalte om historien bag området, og vi fik et godt indblik heri. Vi kom forbi alle de gamle spændende huse (hvor vi selv bor) og campingpladsen i skoven, hvor fastligger-begrebet er taget til et helt andet niveau, og hvor en dansk embedsmand nok vil betegne byggerier som “det vilde vesten” – her er alt tilladt. På campingpladsen er der en lille butik med mulighed for at købe kunsthåndværk skåret i metal. Vi kom også forbi den nye Lodge, som er bygget af beboerne i området af træ fra eget skovbrug. På vej ned igen mødte vi en Elk, som ikke tog særlig megen notits af os. Lige udenfor ligger en anden lille shop med udvalg af parrets arbejde i træ og keramik – virkelig flotte ting og sager.
Efterfølgende gik vi en tur til “nybyggerkvarteret”, hvor der ligger flotte og store villaer.
En dejlig frokost med kartoffelsalat, kalkun, kiks og ost blev indtaget på terrassen ved basecamp nr. 10 – vi nåede lige at få spist inden regnen indfandt sig.
Efter frokost blev vi enige om at gå en tur mod Blinkhorn på trods af regnvejr. Vi startede med at gå mod campingpladsen ovenfor marinaen, hvor vi skulle finde plads 94, men vi kunne ikke finde den. Efter lidt kiggeri på kort og mobil fandt Tommy og Jesper ud af, at det nok var campingpladsen i skoven, der havde en plads 94. Vi gik derfor endnu en gang mod skoven, og ganske rigtigt – her fandt vi plads 94, hvor stien startede. 16 personer begyndte opstigning, men det viste sig at være for stejlt/risky for nogle, så 6 personer vendte om efter nogle hundrede meter. Vi overså – pga. mudder og vandløb – den største markering af ruten, så vi gik endnu en gang i den forkerte retning. Sporet var dog så dårligt, at vi hurtigt opdagede vores fejl og fik vendt rundt. Terrænet var stejlt og udfordrende med mange rødder og sten. Turen var angivet til 45-60 min., men efter godt 1 time havde vi endnu ikke set tegn på noget udsigtspunkt. Vi besluttede at fortsætte 5-10 min og ellers vende om. Efter 5 min fandt vi skiltet, der viste vej til udsigtspunktet. Vi var glade og jublen var stor, og den blev endnu større, da vi så udsigten – hvilken belønning. Efter en fotoseance begav vi os ned igen. Det var dog blevet meget glat pga. regn, så vi gik forsigtigt frem, men kom ned på under en time. En både udfordrende, hård, sjov tur var slut.
Til aftensmad var vi blevet lovet Canadas bedste laks, og det fik vi.
En god dag var slut, og forhåbentlig venter en spændende tur med bjørne- og hvalsafari imorgen.
31. Juli, TELEGRAPH COVE – Hval safari
Skrevet af Tove og Erik
Vi er nu nået til 31 juli 7. dag på vores rejse!
En regnvåd morgen da vi gik til morgenmad kl 8, men da vi stod på havnekajen kl 10 og skulle check -in ved whale watch på kajen var det klaret op!
Vi var kun 10 fra gruppen (incl.Jesper) på hvalsafari, alle øvrige var idag på bjørnesafari! Inden vi gik ombord blev der taget et gruppefoto, vi gik ovenpå for at få det bedst mulige udsyn! Fin udsejling med udsigt til de flot beliggende huse på klippekanten. Godt afsted mellem småøer , høje bjergtinder , enkelte med sne, fik vi en lille briefing om de forskellige hvaler og andre arter vi måske ville møde derude!
Inden længe nåede vi nogle små klippeøer, hvor der lå sæler og nød livet, længere ude blev det mere spændende ,da vi så en sort finne glide hen ad vandoverfladen, kom fotoapparaterne frem og pukkelhvalen lavede opvisning med sin flotte halefinne. Det var et utroligt flot syn , så elegant !! Videre gennem granbevoksede klippeøer så vi havnemarsvin og Dalls marsvin glide gennem vandoverfladen! Flere gange viste pukkelhvalen sin finne i vandskorpen! Vores kvindelige kaptajn fik et hint om spækhuggere og vi fandt en spækhuggerfamilie på 4 legende i vandet !
Efter en fantastisk flot sejltur med super oplevelser var vi igen tilbage og Lone havde lækker frokost klar i hus 10!
31. Juli, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Margrethe og Jens Peter.
Præcis kl 0700, efter en dejlig morgenmad, tog vi afsted på bjørnesafari med båden Grizzly Girl. En fantastisk skøn malerisk morgen med to vidunderlige piger – Ischel og Laura – som gjorde alt for at vi fik en god oplevelse. På vej ud til Knight Intel – Glendale Cove, fik vi en grundig orientering om natur og dyreliv i området. Allerede tidligt på sejlturen mødte vi den første grizzly-bjørn. Alle var dybt begejstret over synet af dette store dyr midt ude i naturen. Senere på turen – efter intens søgen – mødte vi endnu flere bjørne, herunder mødre med unger. Begejstringen tog nye højder. Vi mødte ialt 8 bjørne, heraf 4 unger. Turen bød også på en lækker frokost. På hjemturen spottede vore to engagerede piger mange andre dyr, herunder Bald Eagle, sæler, marsvin, springende laks, pukkelhvaler og ikke mindst spækhuggere. En fantastisk spændende, flot og lærerig dag sluttede ved 16-tiden. Netop hjemvendt kunne Lone berette, at en sortbjørn var spottet her i vores lille fiskeleje.
1. August, TELEGRAPH COVE – Hval safari
Skrevet af Lisbet og Jørn
Vi var 21 deltagere der skulle på dagens tur – ud og og se hvaler.
Vejret var fint, om end lidt friskt når båden kom op i fart.
Der var meget flot at se de fine farver der spejler sig i havet, både fra skove, himlen og til dels de disede perioder.
I vandet flød der som hidtil træstykker, som båden skulle tage højde for.
Vi var med et Prince of Whales skib, hvor vi havde 3 friske piger som besætning, kaptajn var Valerie.
Efter en lille times sejlads så vi det første blås fra en pukkelhval. Vi blev gjort opmærksom på, at der hvor fuglene samler sig på vandoverfladen, er der fisk og kleg hvilket tiltrækker hvalerne. Derefter så vi pukkelhvaler med mellemrum, og nogle ret tæt på båden. Det vildeste var dog når de dykkede og kom op med halen. Pigerne på båden kunne kende nogle af hvalerne ved navn (kendetegn på halen).
Ud over hvaler så vi også marsvin og mange fugle.
Blandt andet så vi et par hvidhovede havørne, der dykkede ned efter fisk på vandoverfladen.
Efter turen var der tid til frokost i basecamp. Eftermiddagen var til fri disposition og hygge. Nogle gik en tur forsynet med bjørnespray – den sorte bjørn er der jo stadig, andre gik en tur i hvalmuseet.
Eftermiddagskaffe med Baily i basecamp – whats not to like !
1. August, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Jesper Frank
Vi skulle tidlig op i dag. Morgenmad kl. 06:15 og herefter mødes ved kajen kl. 07:00. Det er dagen hvor vi skal på bjørne safari ved Glendale Cove, Knight Inlet.
Der er afgang til tiden, og vi er jo kun en lille gruppe på 10 i alt + 2 besætningsmedlemmer. Vores skipper hedder Laura og så havde vi Jordan som er Biolog. Jordan fortalte om alt det dyreliv vi kunne forvente at se i farvandet. Vi blev fulgt af en flok Dall´s marsvin på vejen ud, hvor de legede foran båden. Sejlturen til Glendale Cove tog omkring 2 timer.
Lige før ankomst så vi en grizzlybjørn med en 3-årig unge. Der var vi lidt tid, og nød at se dem finde muslinger, krabber og andet under stenene, da det var lavvande i Knight Inlet.
Jordan spotter 4 bjørne, og vi skynder os hen til vores lille pram, og sejler ind for at følge bjørnene. Den ene bjørn er en strejfer og smutter da vi nærmer os. Der er så en mor med to små unger fra denne vinter, som går i vandkanten og forsyner sig. De kommer stille og roligt nærmere på os. På et tidspunkt ankommer en vandflyver, og moren er ligeglad, men ungerne bliver lidt skræmte.
Bjørnemor finder en fisk, og ret hurtigt kommer ungerne op at skændes om denne, og ryger i totterne på hinanden, bjørnemor må så lige markere og alt faldet lidt til ro.
Det er nu tid til frokost, en wrap med kylling og grøntsager.
Efter frokosten sejler vi forbi de bjørnemoren med ungerne igen, inden vi sejler dybere ind i Glendale Cove, i håbet om at se flere bjørne. Vi ser en mor med 2 unger, men de forsvinder ret hurtigt op i skoven. Guider siger at disse er strejfere. Der kommer omkring 80-100 strejfere igennem området hvert år. Der er 15 bjørne som er fastboende i området. Så det blev til i alt 9 grizzly bjørne i dag.
På vejen tilbage sejler vi ind forbi Lagoon Cove, hvor vores båd skulle tanke, og vi kunne strække benene. Næsten tilbage ser vi 2 pukkelhvaler i det fjerne. Vi er tilbage i Telegraph Cove kl. 16.00.
2. August, TELEGRAPH COVE – Nanaimo
Skrevet af Tina og Charlotte.
Så blev det desværre tid til et farvel til Telegraph Cove og det fantastiske dyreliv.
Efter en god morgenmad satte vi kursen mod Nanaimo i silende regnvejr. Egentlig skulle vi i dag have besøgt Cathedral Grove, men pga skovbrande og en deraf blokeret vej var dette ikke muligt. Dagens første stop blev derfor i Campbell River, hvor vi fik kaffe og muffins fra Tim Hortons.
Vejret artede sig heldigvis senere, så vi kunne nyde vores frokost og Lones gode tunsalat i tørvejr i Qualicum Beach, hvor der også blev tid til en lille gåtur. Derefter kørte vi til Coombs – et sjovt sted med en masse utraditionelle forretninger, og sågar en butik, hvor der græssede et par geder på taget. Sidste stop før vi landede på vores hotel i Nanaimo var ved Wal-Mart og Save on Food. To butikker, der kan minde om Bilka, og hvor vi kunne konstatere at fødevarepriserne er nogenlunde som i Danmark.
Aftensmaden blev nydt på Trollers fish and chips. Et meget hyggeligt mindre spisested på havnen i Nanaimo, hvor vi som navnet antyder netop fik fish and chips.
3. August, Nanaimo – Horseshoe Bay – Whistler – Kamloops
Skrevet af Bente og Jørgen
Dagen startede tidligt med morgenmad kl 7.
Kufferter i bussen kl 7.45 , og så afsted til færgen BC Ferries, alle var friske , så humøret var i top. Selv om det var trist at tage afsked med Vancouver Island.
Solen skinnede , så mange sad oppe på soldækket og nød overfarten.
Efter en sejltur på 1 time og 45 minutter , var vi i Horseshoe Bay, og en lang bustur på ca. 400 km ventede os.
Vi fulgte vejen, Sea to the Sky Highway 99, kåret som verdens 5. smukkeste rute.
Byggeriet af vejen startede i 1942, og var slut i 1992.
Kl. 11.22 havde vi første stop ved Channon Falls , det tredje største vandfald i British Columbia med et fald på 335 m.
Frokost spiste vi ved et andet vandfald, Canyon Cutting som siges at være 13000 år.
Turen gik videre til Whistler, som sammen med Vancouver var vært for vinter OL 2010.
Så afsted igen op i 1300 meters højde og 29 graders varme.
Da vi var kommet ned igen blev det kaffetid . Vi snakkede lidt med nogle lokale folk, som sad og hyggede sig.
Noget af tiden kørte vi langs floden Frazer River som er 1375 km lang og har udløb i Vancouver.
Efterhånden kom der landbrug, grønne marker med majs, lucerne og græs, som blev vandet fra floden, også heste og kreaturer så vi mere af.
Før vi nåede til Kamloops så vi røg fra skovbranden i Adams Laker ca. 10 km væk.
Da vi ankom til hotellet, stod Jens og Patricia og bød os velkommen. Vi var så heldige at spise middag sammen med dem, og vi fik en rigtig hyggelig snak. Nu glæder vi os til at høre om hans liv og levned.
Tak for fantastisk køretur i dag.
4. August, Kamloops – Rocky Mountains – Jasper
Skrevet af Tina og Charlotte.
Efter en god morgenmad kørte vi kl. 8 fra Kamloops (det betyder: “Hvor vandene mødes”). Lige da vi trådte ud af hotellet kunne vi fornemme lugten af røg fra skovbranden.
Første stop var ved Clearwater, hvor der på rastepladsen var et par stande med forskelligt kunsthåndværk – på trods af årstiden blev der således indkøbt flere nisser. Videre gik det mod Spahats vandfald, hvor der var en flink guide fra Park Ambassadors, der fortalte os om bjørne og andet dyreliv.
Under hele busturen fortalte Jens os forskelligt om Canada, men også om sit eget liv, og hvordan han som ung mand i 1969 var kommet til Canada og hvordan han senere havde mødt Patricia. Jens taler fortsat flydende dansk, omend der af og til sniger sig et par engelske gloser ind.
Frokosten blev indtaget i Valemount. Her vandrer laksene op af floden for at gyde – de var dog endnu ikke kommet.
Derefter gik turen til Mount Robson – bjergkæden Rocky Mountains højeste bjerg, som vi var heldige næsten at kunne se toppen af.
Kort efter kørte vi ind i provinsen Alberta og nationalparken Jasper. Her skulle urene stilles en time frem. Og så til dagens højdepunkt (i hvert fald for dagens skribenter): Et styks meget fin sortbjørn i siden af vejen. Desværre kunne Carl ikke stoppe bussen – så oplevelsen må lagres på den indre harddisk.
Aftensmaden blev indtaget på Whisky Jack i Jasper og stod på bison-pølse. På vej mod vores hotel i Hinton var vi først heldige at se 4 styks elk på badetur og derefter flere “frikadelle-får”, der kom helt ned i siden af vejen, og også krydsede denne – heldigvis uden at blive kørt over. Og minsandten om vi så ikke så endnu en sortbjørn løbe over vejen.
Alt i alt en utrolig fin og dyrerig dag.
5. August, Athabasca River – Maligne Canyon
Skrevet af Peter og Ulla Iversen
Vi startede dagen med morgenmad på Hinton Lodge.
Kl. 8.15 var vi alle i bussen og parat til en ny dag. Det var ikke nødvendigt at synge morgensangen, da vejret var så perfekt som det kunne være til både rafting og vandretur.
Først skulle vi på en riverrafting på Athabasca River. På vejen derind så vi flere frikadellefår og bussen holdt så der kunne tages billeder. Hannerne går for sig selv og hunnerne går sammen med deres lam.
Jens fortalte os på køreturen om Mount Edith Cavell der er et bjerg i Jasper National Park. Toppen af bjerget er den mest fremtrædende i Alberta og kan bruges som et pejlested, da det kan ses vidt omkring. Bjerget er ca. 3363 meter højt og der et gletschere på toppen. Bjerget er opkaldt efter Edith Cavell der var en engelsk sygeplejerske, der arbejdede på et hospital i Belgien under 1. Verdenskrig . Hun gjorde en stor forskel for alle soldater m.v. Bjerget er derfor blevet opkaldt efter hende. Der er også en mindestatue af hende på Trafalger Square.
Efter en halv times køretur kom vi til stedet hvor vi skulle riverrafting fra på Athabascar River. Her mødte vi de 3 instruktører og blev instrueret om sikkerhed, redningsveste m.v. Vi fik udstyret på, herunder regntøj og blev herefter placeret i 2 gummibåde, hvor vi skulle sidde på rælingen og igen fik vi at vide hvordan vi skulle forholde os.
Turen var 16 km lang og vandet havde en dybde fra 0 til 10 meter og et fald på ca. 50 meter – vandet var i dag 6 grader. Når det er varmt er det højvande på grund af smeltevandet og lavvandet når det er koldt. Kaptajnen på vores båd hed Logan og han fortalte os om hans liv. Han tilbringer 1 måned som sommeren og 1 måned om vinteren som guide i området. Endvidere fortalte han om hvad vi så på vejen nedad floden. Nogle gange gik det hurtigt over faldende, så der var nogle der blev godt sprøjtet til med vand og blev våde. Sjovt var det og efter ca. 1 1/2 time kom vi i mål.
Vi sagde farvel til vores guider og vores bus holdt og ventede på os. Vi kørte dernæst ud til Magline Lake, hvor vi skulle have vores frokost ved floden. Lone overraskede os med Sushi og vi lavede fælles frokost, der blev nydt i solen.
Vi fik dog ikke lov til at nyde det alt for længe. Alle skulle nu have vandresko på, da vi skulle på vandretur ad Magline Canyon ca. 5 km. Da vi kom frem og inden vi nåede at komme afsted kom der en stor elk med et kæmpegevir gående og græssede lige for næsen af os. Den blev meget flittigt fotograferet inden vi begyndte gåturen i 3 hold.
Magline Canyon består både af vandfald og etager/niveauer og der er en masse slugter hvor vandet kan rende i. Der er ikke ret meget vand i den lige nu..først når smeltevandet kommer om foråret bliver vandet presset op i de forskellige kanaler, der virker som opsamlingsbassin. Vi gik til bro nr. 5 i forskelligt terræn. Gåturen blev gennemført af alle i godt humør.
Turen gik herefter til Jasper, hvor vi fik tid til at kigge på byen inden aftensmaden blev indtaget på Whisky Jack, hvor der blev serveret rigtig god østrisk mad samt Happy Hour, der blev flittigt brugt.
Efter nogle hyggelige timer kørte vi tilbage til hotellet. Alle i bussen var nu trætte….nogle sov….men alle er igen klar i morgen tidlig kl. 7.00 til en ny dags oplevelser.
6. AUGUST, Jasper – Peyto Lake – Banff
Skrevet af: Susanne og Arne
Hello Guys – som man siger her i Canada.
Vi forlod Hinton Lodge kl. 8 i solskin og 7 grader C. Vores chauffør Carl var igen i topform og klar på tour de Icefields Parkway fra Hinton/Jasper til Lake Louise.
Efter ca. 15 minutters kørsel så vi et par mule deer (storøjet hjort).
Efter ca. 30 minutters kørsel så vi et par bighorn sheep (tykhornsfår) gående på meget stejle klipper. Mon de har sugekopper på fødderne?
Jens fortalte om området, vi kørte igennem. Bl.a. om David Thomsen, som kortlagde den lange grænse mod USA, hvilket tog ham 11 år. Han blev færdig i 1827. Et fantastisk stykke arbejde på den tid.
Jens fortalte igen gode historier om sine oplevelser i den canadiske natur i bedste “nak & æd”-stil. Men okay knap så meget om “æd”.
Så oplevede vi nærmest en migration. Ca. 18 elge passerede vejen lige foran os. Se det var et scoop.
Vi kørte ind på Icefields Parkway (Hwy 93), som er 230 km lang og starter i Jasper National Park. Det tog 20 år at anlægge den. Den er en af verdens smukkeste ruter. Vi fik udleveret kort, så vi kunne følge med på ruten.
Første stop ca. kl. 9.15 var ved Athabasca Falls. Se det var et vandfald af større dimensioner. Imponerende og omgivet af fantastiske bjerge.
Jens fortalte om de tre floder Columbia, Athabasca og Saskatchewan, som udspringer samme sted – nemlig Columbia Icefield Centre.
Ikke megen trafik. Canadierne holdt lang weekend. Dvs. Også fri fredag og mandag. Så de var nok stadig i gang med deres morgenmad.
Modsat os fra Adventure Holidays – Lone skal nok få os tidligt ud af fjerene
Kl. 10.30 var der kaffepause ved Stuttfield Glacier Viewpoint. Sikke et view. Som Lone sagde: den udsigt må ind på harddisken.
Kl. 11 passerede vi Columbia Icefield Centre og kørte ind i Banff National Park.
Den planlagte vandretur via Parker Ridge måtte vi aflyse, da der var lokaliseret en puma i området. Derfor var området blevet lukket af BC Parks. Lone og Jens gik hurtigt til plan b – Wilcox Pass.
Vi blev efter eget ønske delt op i 2 grupper.
Vandrerute 1:
11 personer vandrede fra parkeringspladsen op mod gletsjeren ved Athabasca.
De fandt afmærkning, hvor gletsjeren gik til i 1972.
I 1992 var den trukket ca. 200 m tilbage.
I 2006 var den trukket yderligere 200 m tilbage.
Man forudser, at gletsjeren er forsvundet helt om 10 år.
Gruppen vandrede ca. 3 km. De så folk, der vandrede på gletsjeren med specialsko på.
Vandrerute 2:
Resten vandrede 4 km op i en højde af ca. 2200 m – Wilcox Pass. En fin og lidt udfordrende tur. Alle kom glade i mål. Selvfølgelig krydrede Jens turen med et par gode fortællinger. Flot flot udsigt til ismark og de skrumpende gletsjer. Der blev spottet et egern og en enkelt whisky jack. Ikke så mange blomster, men til gengæld mange kogler på granerne. Det var tørt deroppe. Tak til Jens for en fint guided tur.
Vi kørte mod Coleman Creek for at spise frokost. Desværre måtte vi nu konstatere, at røgen fra skovbrandene i British Columbia kom ind over bjergene og efterlod en dis på dem. De hvide geder på bjergsiden fik vi desværre ikke øje på.
Efter lækker frokost fremtryllet af Lone og gode hjælpere kørte vi syd på mod Peyto Lake. Smukke bjerge, bl.a. bjerget Cephren, som ligner en pyramide.
Næste stop var Peyto Lake. Det specielle er, at søen ligger i ca. 2050 meters højde, og at farven er tyrkis grundet gletsjervandet. Uha, der var da mange, mange andre, der ville op til Peyto Lake. Så det blev mest et hurtigt foto- og toiletstop. Men smuk var søen.
Jens fortalte, at dyrene langs Icefields Parkway beskyttes af læhegn og en masser tunneller under vejen. Jens fortalte også om de mange videnskabsfolk, der har gjort et stort stykke arbejde for området. Mange har fået et bjerg opkaldt efter sig.
Så gik turen mod vort hotel i Banff – Banff Park Lodge. Omkring 17.30 ankom vi.
Vi fik et par timer til fri disposition inden aftensmaden. Det var generelt tiltrængt.
Der blev serveret en meget lækker aftensmad: tomatsuppe, laks og cheesecake.
En af pigerne, der serverede og kom fra Korea, fortalte, at hun havde været på 2 højskoler i Danmark. Hun havde læst en bog om “happiness”, og så var Danmark dukket op. Så måtte hun selvfølgelig til Danmark og møde det lykkelige danskere.
Tak for en fin dag til alle. I morgen går turen igen op på Icefield Parkway. Vi glæder os.
Vi håber at se en sortbjørn i morgen – gerne en med 2 unger. Og som en sagde, vi vil have dem for os selv, så vi kan få gode fotos. Så please kom frem.
7. AUGUST, LAKE LOUISE – MORAINE LAKE – EMERALD LAKE
Skrevet af Else og Steen
“DE 3 SØER”
Vi startede dagen med en stor, flot morgenbuffet på hotellet. Vejret var flot med sol og 15 grader C.
Vi kørte forbi Tim Horton for at hente formiddagskaffen og kiggede på husene i Banff, der næsten udelukkende er bygget af Rondon-sten fra Mt. Rondon.
På vejen tilbage ad Icefield Parkway mod Lake Louise gjorde vi et fotostop med morgensang ved Mt. Castle.
Turen gik gennem BANFF NATIONALPARK, som blev etableret som Canadas første nationalpark i 1885.
Lake Louise var dagens første besøg for at undgå en forventet trængsel.
På trods af forbud mod privatbiler var turisttilstrømningen dog enorm, selv så tidligt på dagen.
Legendariske Lake Louise er verdenskendt for sin beliggenhed med hotellet Chateau Lake Louise ved Mt. Victoria.
Det oprindelige hotel blev bygget i 1904 og er siden bygget om og til af flere gange.
Søen er 2,5km lang og 500m bred samt 90m dyb. Smeltevand fra gletcheren giver søen sin berømte grønne farve.
Ved ankomsten nød vi den medbragte kaffe, inden de fleste gik en skøn gåtur langs søens bred.
Fra Lake Louise kørte vi derefter til Moraine Lake , som har de 10 tinder i baggrunden.
Moraine Lake er mere blå end Lake Louise og efter en vandretur op til en platform er de fleste enige i, at Moraine Lake er den smukkeste.
Fra Banff Nationalpark kørte vi ind i YOHO NATIONALPARK, og kort før Fields fandt vi et sted til dagens frokost, som var lige så lækker, som den plejer..
Derfra gik turen til Emerald Lake.
Undervejs fik vi oplyst navnene på de fleste af de bjergtoppe vi passerede, – og vi konstaterede, at også her var massevis af træer døde p.g.a. billeangreb.
Igen var der tale om en meget smuk sø, som dog var mindre grøn end Lake Louise.
Tilstrømningen af turister var igen enorm med lange bilkøer. Der var livlig aktivitet på søen af både kanoer, paddelbords og badende.
Dagens sidste oplevelse var spiraltunnelen, som blev færdiggjort i 1909 efter flere ulykker p.g.a. for stejle banestrækninger.
Vi var særdeles heldige, at vi netop ankom, mens et godstog på 3,6 km længde og med mindst 200 vogne passerede.
Således kunne vi se, hvordan togstammen langsomt hævede sig i landskabet.
I alt passerer 25-30 af den slags tog i døgnet. Det tog vi så, var på vej mod Vancouver.
På hjemturen fortalte vores lokalguide Jens, bl.a. om sundhedssystemet i Canada, som for os virker til at være en del ligesom det danske.
Tilbage ved hotellet var der tid til en gåtur gennem turistbyen Banff, inden aftenens 3 retters dinner i den store restaurant.
8. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary
Skrevet af Stine og Gunnar
I dag skulle Lone til bageren efter brød til frokost. Hun måtte afsted 2 gange, for hun havde ingen kontanter med, og kortterminalen var nede efter strømafbrydelsen i går aftes, hvor vi havde delvis candle light dinner. Vi fejrede Inger med flag og senere fødselsdagssang, da hun i dag havde fødselsdag.
Vi fortsatte i dag mod vores sidste stop Calgary ad Transcanadian Highway (7000 km), og den krydser Panamerican Highway i Calgary. Igen en flot køretur med bjerge på begge sider, men desværre også lidt tåge. Vi slap dog for regnvejr.
Vi passerede byen Canmore, som tidligere havde kulfund, men som nu er en turistby med huse i samme prisklasse som Vancouver.
Undervejs fortalte Jens mange interessante ting, bl. a. at der siden de store immigrationsbølger sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet i dag bor flg. i Canada:
200.000 danskere, 435.000 nordmænd, 330.000 svenskere og 95.000 islændinge.
I begyndelsen af 1900-tallet kunne man få gratis jord i Alberta og Saskatchewa .
Vi kørte igen igennem 1st. nation land, hvor man har egne regler mht. skiltning og rygning, og man har kasinoer og egne skoler. Der er ikke megen kontakt med den hvide befolkning.
Vi holdt kaffepause ved Visitor Center i Peter Lougheed Provincial Park, hvor der var en flot udstilling med udstoppede dyr. Derefter blev vi delt i 2 grupper, da nogle af os skulle ud på en flot hike på Ptarmigan Circuit. Vi startede i 2440 meters højde og skulle gå ca. 4-5 km med en stigning på 250 højdemeter. Vi gik stejlt op, og Jens fortalte om flora, fauna og geologi. Vi gik noget af vejen i morænelandskab. Bjergene var i tidernes morgen ca. 6000 m høje, men erosion har bevirket, at de nu er ca. 3000 m høje. Vejene i området er lukket fra 1. dec. til 15. juni, da der om vinteren kan falde op til 10 m sne. I 2013 var der et forfærdeligt uvejr i området, hvor der faldt op mod 450 mm regn i løbet af 72 timer. Regnen smeltede sneen, og det skabte jordskred og oversvømmelser i Calgary, og vi så også tydelige spor efter det på vores gåtur.
Efter gåturen var der som sædvanligt picnic i det fri, inden vi kørte ind i Ranch-land. På den første strækning var der stadig bjerge, og pludselig gik der køer og græssede i det fri langs med landevejen – vi var nu i et område med kvægbrug. Farmerne kan leje jord af staten til deres kvæg, som passes af en cowboy. Vi så flere store ranches med op til 1000 acres land. 1 acre er er 0.4 ha. Her i området holdes der også “Stampeed”, som er hestevæddeløb, rodeo, tivoli, dyrskue og en masse gøgl. Det er meget populært.
Midt på eftermiddagen inviterede Lone os på øl i en rigtig ægte western saloon. Her spillede Jørn “Happy Birthday” på klaveret i saloonen, så Inger blev rigtig fejret.
Længere ind mod Calgary skiftede landskabet til meget fladt med store korn- og græsmarker. Det var meget tørt – de mangler regn. Dog regnede det lidt, da vi kom til Calgary.
Det var igen en fin dag med mange gode oplevelser.
9. AUGUST, Calgary
Skrevet af: Hanne og Svend Erik
I dag har vi fået lov til at sove længe. Vi skulle først være klar til afgang fra hotellet kl. 9.00. Og som sædvanlig var hele holdet klar – dog måtte vi desværre undvære Karin, der er blevet syg og gemmer sig under dynen.
Jens er – som den eneste – rigtig påklædt, til en tur til Calgary. Han har cowboyskjorte, amerikansk slips og læderbælte med det store sølvspænde på. Han fortæller, at hans cowboy støvler er elendige, at gå i – så vandrestøvlerne er taget i brug
Heldigvis er det ikke et must med speciel påklædning i dag, men i forbindelse med den kæmpestore fest, der hvert år afholdes i Calgary – den første uge i juli – pynter alle sig med cowboy tøj/hat/slips/støvler. Til den fest deltager der omk. 100 000 mennesker pr dag – i 8 dage. Dagene starter med gratis morgenmad til alle og så bliver der festet, spist og drukket og afholdt konkurrencer som prærievogns-hesteløb og rodeo-show, der er show med sang og dans – fyrværkeri osv osv. (det må vi opleve engang!)
Vi kørte ind i Calgary downtown og blev sat af ved rådhuset. Her vajer det canadiske flag – og et flag fra hver af provinserne. OG sikke da et rådhus!!!! Det er så flot en bygning og alle må gerne besøge det. Det gjorde vi selvfølgelig. Jens viste os f.eks en glasmontre med den olympiske fakkel (fra 1988), og en hvid hat i en montre. Det er en tradition, at alle gæster, der kommer til officiel modtagelse på rådhuset, får en sådan hat.
I forbindelse med rådhuset er der en børnehave, hvor de ansatte kan få passet deres børn. Der er også et musikhus, hvor der både undervises i musik og afholdes koncerter. Og så er der et bibliotek, der har en helt speciel arkitektur. Det er så helt utroligflot, så selv en sindig vestjyde blev imponeret! Vi kan se ud til Saddledome – kæmpe flot ishockeystadion
Midtbyen er spækket med fantastisk flotte højhuse. F.eks er der et asymetrisk højhus tegnet af Bjarne Ingels, et tårn med restaurant på toppen og The Bow (skyskraber) The Bow har 58 etager og plads til 7200 medarbejdere. Lige ved siden af The Bow har et andet olieselskab opført et højhus 11 meter højere, og mange, mange flere kæmpe store flotte bygninger…… jaaamen det er helt vild. Men bagsiden af medaljen er altså at omkring 30% af lokalerne står tomme
Vi havde lidt tid på egen hånd og besøgte f.eks en butik med ALT i cowboy støvler/veste/hatte/glimmer og glitter Vi kiggede også omkring i et indkøbscenter. Alt er bygget i fine gedigne materialer og der går personale rundt og pudser og polerer hele tiden, så alter skinnende rent
I Calgary skal der i forbindelse med al nybyggeri afsættes penge til kunst. Det ses tydeligt rundt i bybilledet. Der er flotte skulpturer og udsmykning mange steder. Den der fik mest opmærksomhed herfra, var skulpturen, der markerer kvindernes stemmeret med titlen ”Women are persons”
Calgary var udsat for en voldsom oversvømmelse i 2013. Her blev en stor del af byen oversvømmet og ødelagt, men de har fået bygget en fantastisk flot by op igen.
Desværre så vi også en del hjemløse mennesker, der tydeligvis ikke deltager i selskaber på de bonede gulve. Klimaet er så mildt, at de kan bo på gaden og velgørenhedsorganisationer uddeler mad til de ubemidlede morgen, middag og aften, for at sikre, at de ikke sulter. Forskellige frivillige organisationer uddeler også diverse fornødenheder – for at sikre de mest basale nødvendigheder. Vi fik fortalt om et stort misbrug af et syntetisk fremstillet ”drug” som har slået flere tusind misbrugere ihjel.
Så kom Karl i bussen og vi kørte afsted ud på prærien.
På turen fortalte Jens om biler, der her kun har nummerplader bagpå. Der er ingen afgift på biler – kun afgift på de biler, der ikke bliver samlet i Canada. Dvs der er lidt prestige i at køre i en BMW,VW eller en Mercedes der er pålagt afgift
Pludselig er vi kommet ud på lange, lange lige landeveje. Og kæmpe store marker med korn – græs osv. Der var såmænd også en mark, hvor man laver rullegræs.
Der er lavet en kanal, der leder vand ud på prærien. Derfra kunstvander man i stor stil. De har nogle helt smarte selvkørende vandingsmaskiner, der er kæmpestore – og vander lange stræk af gangen.
Og så kom vi ud til Strathfield Potato Farm
Her har Inger, som er en voksen kvinde, købt et stykke jord i 2013. Hun har fået bygget et hus – fået det transporteret ud på sin jord, og sat det på den plet- med den allerbedste udsigt.
Ned mod vandingskanalen har hun så ladet en flok ”drenge” oprette potatofarmen. ”Drengene” har dansk tilknytning på en eller anden måde. De fleste af dem har opholdt sig i Canada i rigtig mange år. De har på jorden ned mod vandingskanalen bygget et hus – et værksted – et udekøkken – et toilet og oprettet en kæmpe køkkenhave. De avler forskellige kartoffelsorter og sætter løbende kartofler hen over sommeren, så de kan få nye kartofler helt hen i efteråret. De har rødbeder, gulerødder, squash, rabarber, stikkelsbær, hindbær, æbler og sikkert flere afgrøder, som jeg har glemt. De har også et lille drivhus, men mest af alt har de et fantastisk sammenhold, ved at holde stedet i stand, udbygge det og hygge sig. Som en af ”drengene” sagde, så har mange af os jo ikke rigtig nogen familie, så den familie har vi fundet her. I dag var der 10 – 12 søde, søde folk derude, der tog så hjertelig imod os
De havde sat dannebrog op ved indkørslen og lavet fantastisk dejlig frokost til os. Burgere og hot dogs med ALT mulig tilbehør- dejlig veltillavet mad, serveret i den mest hyggelige have. Selvfølgelig var der også kager, dessert og drikkevarer – lige det vi allerhelst ville have.
Men det der nok gjorde allerstørst indtryk, var deres kæmpestore gæstfrihed. De spurgte og fortalte og snakkede vældig godt dansk, selv om mange af dem har boet i Canada i mange, mange år.
Igen i dag var vi heldige med vejret. De fortalte, at der i aftes stod en strid vind ind over prærien og det styrtregnede. I dag er der let overskyet og en helt behagelig temperatur
Som afslutning sang vi: Dagen i dag er din min ven…..
En helt super dejlig dag
10. AUGUST, Calgary – Drumheller – Last Chance Saloon
Skrevet af: Margrethe og Jens Peter
Egentlig skulle vi i dag besøge Stahlville Huttereit Colony, men på grund af frygt for spredning af fugleinfluenza er dette programpunkt udgået og erstattet af et alternativt program.
Dagen starter med et klart og solrigt vejr og vi begiver os præcist afsted mod Royal Tyrrell Museum i Drumheller. – Dinosauernes hovedstad.
Undervejs forklarer Jens om livet på prærien, områdets opdeling, opmåling mm så det er klar til at modtage nybyggere bl a fra Danmark.
Museet i Drumheller blev opkaldt til ære for Joseph Burr Tyrrell, er beliggende i en 12500 kvadratmeter stor bygning og indeholder en fantastisk samling af skeletter og fossiler fra dinosaurer og andre fortids dyr. Museet er indrettet på en beundringsværdig og interessant mode og tiltrækker mange besøgende. Omkring museet er der indrettet et stisystem, som fører de besøgende ud i istidens landskab.
Herefter gik turen til “Last Change Saloon”, hvor vi spiste frokost. En hyggelig cowboy bar beliggende klemt inde på et smalt stykke mellem bakkerne. Det ligner noget det hører til i en vild westernfilm. Godt forspiste gik turen videre til Hoodoos, som består af en landskabsformation dannet af sandstensøjler, der hviler på en tyk base af skifer.Hoodoos-sten er meget skrøbelige og kan erodere fuldstændig.
Sluttelig besøgte vi Dalum Kirke og den tilhørende kirkegård. Kirken er opkaldt efter Byen Dalum på Fyn. Kirken blev grundlagt i 1917 af en gruppe danske indvandere kaldet Dansk Folkesamfund. Det var magtpåliggende for gruppen, at kirken blev bygget før de etablerede sig med eget hus. I kirken sang vi vores morgensang. Jørn spillede til.
Jens var glad for den regn der faldt på vejen hjem (på grund af mange måneders tørke) og vi glædede os over, at solen skinnede igen inden vi nåede vores hotel Glenmore Inn i udkanter af Calgary efter endnu en skøn dag i Canada
11. & 12. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE
Skrevet af Jesper
Vi tager afsked med Holger, Lena, Stine & Gunnar ved morgenmaden, da de skal hjem med en tidligere flyver.
Kl. 09:45 pakker vi bussen med al vores bagage, og kører til dagens første besøg i Calgary Olympic Park. Vi går en tur rundt i området ved bobslædebanen og hører lidt om stedet.
Her om sommeren kan man køre luge (små bobslæder med hjul) ned af bakken på en bane, eller man kan tage mountainbikes med gondolen op, og derfra køre downhill.
Kl. 11:30 ankommer vi til den Danske Kirke. Vi bliver modtaget af pastor
Charlotte. Vi starter med en lille andagt, hvor vi sang et par salmer og Charlotte velsignede vores tur hjem. Hun fortalte også historien om kirken, og om hvordan det er at være dansk præst i Canada.
Vi gik ned i rummet under kirken, hvor vi fik en sandwich. Kirken har en lille shop hvor vi kunne købe danske specialiteter, herunder den store sællert,slik.
Vi fik en kop kaffe inden vi sagde farvel til Charlotte og Jens foran kirken.
Næste stop var lufthavnen. Lone tog med ud til lufthavnen. Lone bliver herovre og hjælper på den næste tur. Teddy står og tager imod os i lufthavnen, og hjælper os igennem til check-in ved Air Canada. Alle kom godt igennem Security og vi venter nu blot på at vi kan komme på flyveren mod Frankfurt.
Omkring kl. 18 tog vi afsted mod Frankfurt. Efter servering af et mindre måltid mad, fornemmer jeg at de fleste forsøgte at sove en smule, indtil vi får serveret yoghurt og en croissant til morgenmad. Vi ankom til terminal B omkring kl. 11. Nu blev det en smule forvirrende, da vi skulle med en shuttlebus over til terminal A. Det var utrolig dårlig skiltet, men efter at have spurgt personale til råds kom vi alle med samme bus til terminalen og kom igennem paskontrollen. Vi sagde farvel til Annelise og Arne, og fortsatte til gate A69.
Da det blev tid til boarding, skulle vi med shuttlebus til standpladsen V109, noget af køretur igennem lufthavnen. Endelig ombord på flyvemaskinen, blot for at finde ud af at der personale og bagage problemer. Så efter en forsinkelse på halvanden time kommer vi endelig afsted til Billund.
Vi ankom til Billund kl. 15.00. Tak for en dejlig tur.
