Canada 2024 - Tur 2

12. August, Rejsen til Vancouver

Skrevet af Ole

Vi var 25 som mødtes præcis kl. 07.00 i Billund Lufthavn. Vi var nærmest de eneste gæster det var i terminalen. De føltes helt underligt især når vi hørte fra lufthavnspersonalet at terminalen var fuld af mennesker kl. 04.00.
Vi fløj planmæssigt til Amsterdam og mødtes med grupperne fra Ålborg og København.
I Amsterdam lufthavn var der til gengæld mange mennesker. Der var 1 times ventetid på at komme i Loungen, så det var vi flere som hurtigt opgav.
Flyveturen gik op over Grønland hvor vi i en god times tid fløj ind over indlandsisen. Fantastisk syn og flot at se de massive ismasser og søer, lige så langt øjnene rakte.
Vi landede kl. 15.29 i Vancouver en halv time før planlagt. Nu handlede det bare om at få lavet indrejsepapirerne færdige og få kufferter. Lone og vores tidligere chauffør Ian ventede på os ude foran terminalen. Da vi nåede frem til Listel Hotel var vores nuværende chauffør Carl dukket op. Han var lige kommet retur fra Calgary 3 timer tidligere.
Vi nåede lige vinsmagningen inden vi checkede ind på vores værelser. Efter dejlig aftensmad bestående af laks og kylling med diverse salater var det sengetid for de fleste. Andre gik en lille aftentur ned til Coalharbour inden det var tid til godnat.
En meget lang dag var slut – Zzzzzzz.

13. AUGUST, Vancouver

Skrevet af Hanne & Henry

Vi vågnede kl. 6 ved vækkeur. Bedre omstilling til lokal tid findes ikke!

Dagens program var cykeltur primært rundt langs vandet. Vi var delt op i hold på 8-10 personer. Vores hold blev udstyret med en fantastisk guide, Greg, der cyklede forrest og med Henry – som så mange andre steder i livet – som bagtrop.

Hver gang Greg skulle fortælle noget til os, bremsede han, hvorefter vi andre måtte af cyklerne for at lytte. Nogle gange var der flere hundrede meter mellem stoppene, nogle gange 15 – 20 meter. Henry måtte hver gang som bageste mand – og produktionsansvarlig for dagens dagbog – spurte op til Greg for at lytte og lære. Lettere for Hanne, der kun havde ansvaret for produktionsstyringen, nødvendig ris til produktionen og kvalitetssikring af slutproduktet.

Vi lærte ustyrlig meget på cykelturen, der varede 6 – 7 timer inkl. 2 timers frokostophold på egne fødder på en lille ø, der bestod af et kæmpemarked, restauranter og en del tusindkunstnere.

Det vil føre for vidt at forsøge at referere alle oplevelser, så vi nøjes med et par nedslag på turen:

Tidligt på ruten besøgte vi et mindesmærke for de oprindelige kulturer, i form af udskårne portaler og totempæle. Greg forklarede om behandlingen af de døde, der gik ud på, at den afdøde blev lagt i åben trækasse og placeret på stammen af et højt træ. Herefter sørgede rovfugle for skeletteringen i løbet af få dage. Greg var meget optaget af, at dette netop var den begravelse, han selv ønskede. Hele gruppen måtte derfor love, at vi – i tilfælde af Gregs død under cykelturen – ville smøre hans krop ind i jordnøddesmør (en dåse til formålet lå klar i hans taske) og placere ham i et højt træ. Vi var betænkelige ved projektet og var efterfølgende meget tilfredse med, at guiden overlevede turen!

Vi er overbeviste om, at vi var det eneste hold, der som sidste stop standsede foran en butik for specielle designersko, hvor Greg forklarede lidt om butikken for derefter at vise os billeder af hans egen private samling af 10 par fra denne butik. De mindst opsigtsvækkende var højglanspolerede skriggule, bredskaftede støvletter!

Vi var alle i gruppen enige om, at vi havde fået rigtig meget information om Vancouver, dyrene og økosystemet i den tempererede regnskov, byens meget korte historie, kulturen, kunsten, musikken, ishockeyen og kinesernes økonomiske overtagelse af Vancouver.

Til sidst lavede Greg et lille tillægsnummer. 50 meter fra Bike Shoppen standsede han grupppen og orienterede om, at vi nu befandt os i Vancouver’s finanskvarter og oplyste, at der ikke var noget at fortælle herom!

Om aftenen et glas eller to før middagen, hvor vi lærte flere fra rejseholdet at kende.

Tak for en fantastisk første dag på turen. Vi glæder os til resten.

14. AUGUST, Butchart Garden – Victoria

Skrevet af Pia & Henrik

Tidlig morgenmad i dag nu med ost. Kørte fra hotellet mod færgen til Vancouver Island præcis kl 7.30. Cirka en times kørsel.

På Vancouver Island bor der ca 900.000 mennesker, hvoraf 100.000 bor i Victoria.
Victoria er hovedstad for delstaten British Colombia.

Vi kørte ud forbi Bjarke Engels bygningen, som har en pendant i Calgery den er bare buttet forneden i stedet for i toppen . På turen fik vi rigtig med info fra Ole omkring Vancouvers huse, huspriser og så selvfølgelig hans brækkende håndled, som skete på en tidligere tur til Canada. Der går rygter om, at det var en bjørn, som var årsagen. Vi ved stadig ikke om det er højre eller venstre hånd.

Vi ankom til færgelejet 8.15. Det ser ud til det bliver en rolig overfart.
Indsejlingen til Vancouver Island er meget smuk, men der var også lidt koldt oppe på dækket.

Da vi kom ind med færgen kørte vi via vandvejen/scenic route mod Victoria via Oak Bay, hvor vi skulle spise frokost i det fri. Undervejs kørte vi forbi Elk Lake, University of Victoria, rådyr med lille kid(midt i villakvarter), kvarter med store villaer, klaver ved søbredden til fri afbenyttelse og meget mere. Vi gjorde et lille stop ved Cattle Point hvor der er et fint view over bugten. Margret (buschauffør Carls kone, som er med på turen) oplyste, at der normalt lå en masse både i bugten, dog ikke i dag.
Frokosten ved Oak Bay i det fri var virkelig dejlig, ikke mindst fordi vejret nu var blevet pragtfuldt med høj solskin. Ved stedets boathous så vi sæler og en enkelt odder. Ingen spækhugger i syne i dag.

Vi kørte videre til byen Victoria. Undervejs fik vi “rigtig meget” info om byen og området. Vi ankom til Victoria kl 13.30 og havde indtil kl 15.00, hvor vi kunne se byens centrum. Nogle nåede butikker og nogle en enkelt bar!!! Lone kom 1 minut for til sent. Hun var vist lovlig undskyldt.

Vi ankommer til dagens hotel Holiday Inn kl. 15.30 og skal køre til The Butchart Gardens kl 16.45. Der er middag på The Blue Puppy i The Butchart Gardens kl 17.30. Dejlig middag med dessert og kaffe.

The Butchart Gardens er med god grund den største turistattraktion i BC

15. AUGUST, Duncan – Chemanius – Campbell River

Skrevet af Ilse & Hanne.

Efter en fantastisk oplevelse for øje og øre, vågnede vi til turen langs østkysten fra Victoria. Derefter Kørte vi mod nord i det dejligste solskin.

På vejen stoppede vi for dels at synge morgensang og havde det flotteste vue ud over Mill Bay.

Derefter fortsatte turen til Duncan. Byen som er totempælenens hovedstad. Totempælene fortæller historien om stammernes forskellighed og er skåret i cedertræ.

Magaret havde bagt banankage, som vi nød i fulde drag, inden turen gik videre til Chemainus. Byen der fortæller sin historien på husmurene med smukke malerier.

Efter byturen hvor vi fik fortolket vægmalerierne, fortsatte Lone med at fortælle om H. R. MacMillan. Hvis statstue står i Water Weel Park i Chemainus. Han startede fældningen, behandlingen, transport og salg af Vancouver’s og Canada´s enorme ressourcer af skov og tømmer.

Derefter fortsatte vi til laksenes hovedstad ved Campbell River, hvor vores hotel ligger med en skøn udsigt.

Ved ankomst til hoteller som er under en større renovation, måtte en i gruppen konstater, at et nymalet trappe gelænder endnu ikke var tørt. Den uheldige havde svært ved at få malingen af.

16. AUGUST, Campbell River – Telegraph Cove

Skrevet af Gitte & Hans Erik

Endelig kunne vi sove længe inden vi skulle stå op til “Laksens dag”
….. morgenmaden var rykket fra kl 7.30 til kl 7.45.

Efter morgenmaden – der blev indtaget med fantastisk udsigt over vandet – var der afgang til Elk Falls.

Carl fik os listet op på vejen ad den snævre og stejle opkørsel ved Achor Inn, og på vejen gennem byen Campbell River passerede vi en “Jysk” – Godt sted at besøge hvis man lider af hjemvé (sagde Ole)

Ved Elk Falls blev vi delt op i 2 hold og de modigste mænd blev udstyret med bjørnespray. Herefter begav vi os på vandretur i den tempererede regnskov. Det var en utrolig flot tur hvor vi bl.a. passerede store røde cedertræer og kæmpe Douglas gran.

Vi hørte om det store projekt med udskiftning af de gamle træ rør som fører vand til en generatorstation og om jordskælvssikringen af projektet.

Turen endte ved det flotte vandfald, hvor mange overvandt højdeskrækken og gik med på turen over hængebroen

Efter kaffepausen (med lækre muffins) gik turen videre. Vi gjorde stop ved et sted hvor der var stimer af laks på ved op ad floden – et sandt paradis for lystfiskere……..

Næste stop var ved Quinsam River Hatchery. Det er et sted hvor der produceres lakseyngel til udsætning. Vi så slusen som regulerer mængden af laks der får lov til at passere videre op af floden for at gyde. De bliver lukket op i hold af 5000 afhængig af vandstand, temperatur mv.
Vi nød igen i dag den medbragte frokost og herefter gik vi i bussen BREAKING NEWS…..

2 bjørne set i færd med at fange laks i området bag Quinsam River Hatchery.
Bussen var tømt i løbet af no time – men bjørnene var smuttet.
(Vi var alle enige om at det havde været en god brandøvelse) Vi kom atter i bussen og på turen til Telegraph Cove holdt Lone en kombineret geografi- og historielektion om facts om Canada (og historien om “vaskebjørnen”)

Vi ankom til Telegraph Cove – et fuldstændigt unikt sted omgivet af vand og bjerge.

Vi blev indkvarteret i de mest idylleriske gamle fiskerhytter – og mødtes i nr. 10 til drinks og Ole’s skrækslagne bjørnehistorier, inden aftensmaden på Killer Whale Restaurant. Her fik vi lækkert mad – laks fra absolut øverste hylde.

17. AUGUST, Telegraph Cove

Skrevet af Susanne og Kim

Første dag i Telegrahp Cove, hvor vi startede morgenen i hus 3 tidligt. Vi sad på verandaen og nød udsigten ud over det gamle fiskerleje, mens en Hvidhovedet Havørn kom svævende ind over.

Efter en skøn morgenmad på Killer Whale med alt hvad hjertet kan begære incl. kingsize pandekager, var vi klar til en lille rundtur med fortælling om husene, som vi bor i. Herefter gik vi en lille tur op til Nature Camp, hvor vi fik en hyggelig snak med et par. Konen havde danske bedsteforældre. De var meget gæstfrie og inviterede på øl, vi takkede pænt nej tak, det var endnu kun formiddag.

Hjem til frokost i hus 10, og pludselig midt i frokosten, fik Lone travlt med at pakke maden væk og ind i huset, mens vi andre skulle se den lille sortbjørn, der gik rundt mellem husene.

Efter frokost endnu en gåtur rundt om Telegraph Cove med de to ejendomsmæglere Lone og Ole. Vi så blandt andet Jacquesk Cousteau søns hus, der på fjerde år er under konstruktion men endnu ikke færdig bygget.

Kl. 17.15 samling i hus 10 til vin og chips – super hyggeligt som altid.

Dagen sluttede med en steak, stegt helt perfekt og som altid i godt selskab på Killer Whale Restaurant.

18. AUGUST, TELEGRAPH COVE – Bjørne Safari

Skrevet af Hanne og Gert

Vores dag startede kl 5.30 og hurtigt blev en bjørn set af Inge og Svend Åge uden for vinduet. Det var en god start.
Vi sejler ud kl 7.00 med et par gode guider og regntøj i rygsækken. Fantastisk vejr næsten uden vind.

Startede med et par pukkelhvaler
hvidhovedet ørn, grizzly bjørne, odder, laks og sæl. Lidt senere også en større grizzly der var i vandet efter føde og morgentoilette. Det ser man sjældent.

Efter en første rundtur med udkigsbåden var der frokost på båden.

Derefter sang vi morgensang for at få regnen til at stoppe, det lykkedes delvist.

På tilbageturen blev det pludselig en sand opvisning i havet og oplevelser med delfiner og spækhuggere stod i kø. De krydsede ind under båden og vi var overbeviste om at finnen fra the killer whale skrabte mod bunden af båden. En rigtig god dag på havet var slut og vi fejrede det på pubben med en øl.

18. August, TELEGRAPH COVE – Hval safari

Skrevet af Hvalsafariholdet (22 deltagere)

Appendiks til hoveddagbogen!

Da begge dagens dagbogsskribenter var medlem af Bjørnebanden og følgelig afskåret fra at vide noget om, hvad hvalsafariholdet oplevede, har Lone givet os alle 22 den opgave, at lave dette appendiks til dagens referat.

Gruppearbejdet har medført følgende resultat:

Vi stod ud fra Telegraph Cove i det stolte skib M/S “Prince of Whales”. Kaptajn Roman og hans besætning, gæster fra et par andre lande og vi 22 var ombord.
Her fik vi også et gruppearbejde, idet vi sammen skulle spotte følgende 7 dyrearter:

Hvidhovedet ørn, Stella-søløver, marsvin (ikke hamstertypen), delfiner, spækhuggere, pukkelhvaler og pukkelhval med kalv.

Efter at have set måge, sæl, hjort med kalv og svømmende hjort, hvoraf ingen var på programmet, var vi egentlig ikke særlig optimistiske.

5 kvarter senere havde vi set alle 7 og flere endda i mange eksemplarer.
Det var en vild oplevelse, som selv Lone ikke mente, at nogen tidligere havde fået lov til at opleve. Da der nu var masser af tid, fik vi Kaptajn Romans specielle tur mellem end del af de mange små øer, der ligger ud for Telegraph Cove, men som man ikke ser fra havnen.

En enkelt havde også set både havfrue og dybhavsreje, men gruppen som helhed mente, at det måtte være hallucinationer efter alt for lang tid på havet.

Vejret var strålende det meste af vejen.

Vi vendte sejrrigt tilbage til Telegraph Cove, men der var ingen officiel modtagelse. Det skyldes nok, at vejret i havnen også var temmelig strålende.

Frokosten for 22 blev afviklet indendørs i nr. 10. Tak til Lone, Marge og Karl.

Vi fik en fantastisk oplevelse i dag.

19. August, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari

Skrevet af Ole

Vækkeuret ringede kl. 05.30 – chefen’s første ord denne morgen var “du tager på bjørnesafari”. Straks kom mine tanker hen på sangen “ Oh it’s hard to be tourguide”.

Alle 21 var vi klar til morgenmad 06.15 og lidt før afgang kl. 07.00 blev der sunget morgensang på kajen. Den skulle hjælpe os med godt vejr og ikke mindst – held og lykke til med at finde bjørnene.
Det blev sunget igennem af alle mand – så meget at vores guider i kor sagde “det kan kun blive en god dag”.

Vi blev delt i 2 hold på bådene Silver Bear og Grizzly Bear.
Vi fandt hurtigt en fire år gammel hunbjørn. Kort efter spottede Gitte af to omgange en hunbjørn med 2 unger.
Den ene var en hun på otte år med hendes første 2 unger som var 6 måneder gamle. Den anden hunbjørn’s unger var 3,5 år gamle og de skal klare sig selv om kort t
Vi anbefaler Gitte som reklamepige til Louis Nielsen når vi kommer hjem. Vores kaptajn Isabel og naturguide Vanesse var begge meget imponeret over Gitte’s evner som Bear spotter. Det blev honoreret med en pins.

Frokost ved Glendale Cove – vi kigge lidt på Knight Inlet Lodge – hvortil man kun komme af vandvejen eller med vandflyver. Et dobbeltværelse koster 5000 dollars for 3 nætter i lavsæson og 10000 dollars i højsæsonen.
Jeg er sikker på at ingen af os i Adventure Holidays ville bytte Telegraph Cove ud med Knight Inlet Lodge.

Der blev spottet 25 hvidhovede ørne af vores båd – som dermed vandt den indbyrdes konkurrence mellem bådene.
Den hvidhovede ørn får først sit hvide hoved efter 5 år. De enkelte par bruger samme rede hvert eneste år.

Efter frokost spottede vi på hjemturen en sortbjørn og senere så vi to grupper spækhuggere med 5-6 i hver gruppe. Pukkelhvaler og haler blev der også set.

Vi takkede vores superguider for denne fantastiske oplevelse. Hans Erik sagde til dem “I har bare verdens bedste job” – hvortil Isabel sagde med et stort smil “alle dage og gæster er ikke som idag”.

Jeg tænkte afslutningsvis på, at vi burde slutte af med at synge Luis Amstrong’s sang “what a wonderful world” – intet kunne være mere rammende om dagens bjørnesafari.

19. August, TELEGRAPH COVE – Hval safari

Skrevet af Annette

HOLD 1 på hvalsafari.

Morgenmad kl 8 og samling præcis kl 9.30 så vi kunne få de bedste pladser på øverste udsigtsdæk.

Lone havde påpeget, at vi skulle iføre os regnbukser inden afgang pga. vinden, og Lone fik jo ret, selvom vejret var stille og solrigt.

Allerede efter ca. 30 min så vi de første spækhuggere, de formodes at være en familiegruppe fra A50 og A1.

Efter en skøn sejlads igennem stræderne så vi en tom ørnerede og lige i nærheden to Bald eagles med hvide hoveder (som de først får, når de er mere end 3 år)

Ved et fyr så vi de første søløver som var meget legesyge. Enkelte var så heldige at se en pukkelhval, vi andre så kun blåset.

Vi sejlede videre til en koloni af søløver (Stella Sealion)som nød det gode vejr på en klippeø. Vi kunne på afstand både høre og lugte dem.

På vejen hjem mødte vi rigtig mange spækhuggere, som vi lå stille og betragtede længe, inden vi sejlede i havn efter nogle fantastiske timer.

20. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Nanaimo

Skrevet af Tove og Bek

Kl. 06.15 var Gert og Bek til morgenbadning sammen med Hanne ved havnen. Det var vist koldt men dejligt.
Kl. 8 var der dejlig morgenmad som de foregående dage.
Kl. 9 blev bussen pakket. Det lykkedes at få plads til alle kufferter – både de 2-hjulede og de 4-hjulede.
Så forlades Telegraph Cove. Tror vi alle synes, at det har været 4 gode anderledes dage med dejlige oplevelser.
Et lille stop ved savværket – view fra holdepladsen.
Næste stop Hoomak Lake, hvor vi gik en lille tur for at få gang i kroppen.
Der var flere “one million dollar view”. Kaffestop med en lille snack.
Kl 11.45 kørte vi videre. Igen lidt historie undervisning i bussen – Ole truer med at vi bliver hørt i det senere!
Til frokost skal Carl og Lone handle lidt ind. Vi andre bliver sat af, så vi igen kan få rørt benene lidt. Det er dejligt!
Frokost er klar på ingen tid – i dag er der også hjemmelavet tun salat.
Vi er i Campbell River. En fin plads ved vandet med flere træskulpturer.
Vi må benytte toiletterne ved Tim Hortons.
Kl 15 er det videre mod Nanaimo. Der er ca 150 km dertil. Vi kører på 19A Ocean Rute.
Ved Qualicium Beach holder vi kaffe pause. Solen skinner. Der er ca 20 gr. Nogle er nede og mærke på vandet. Fine toiletter.
Afgang igen ved 17-tiden. Der er ca 45 km til hotellet.
Lidt før kl 18 er vi indkvarteret på Coast Hotel Bastion. SÅ fine værelser med havudsigt – i hvert fra vores værelse på 10. sal.
Vi skal mødes igen lidt før kl 19. Vi skal på Trollers og spise fish and chips..
Det har igen været en dejlig dag.

21. August, Nanaimo – Cathedral Grove – Port Alberni – Nanaimo

Skrevet af Bente og John

Afgang kl 8.30 pga overhængende fare for regnvejr – Vi ville tage gåturen først.

Dog mente Lone, at Oles sko var for snavsede, han havde nok trådt i en bjørnelort. Når vi kørte mod Cathedral Cove, og pludselig spredte munterheden sig i den bagerste del af bussen. Det viste sig, der blev vist film af en munter karakter.

Vi startede gåturen i den nye skov, og tog den gamle skov til sidst.

Fantastisk område, bregner og mos overalt og sjove og finurlige træer, der voksede på hinanden. Træerne er op til 800 år og 9 m i omkreds. Flere film er blevet optaget her, bla Star Wars og Jurassic park.

Herefter kørte vi til Port Alberni, hvor vi gik lidt rundt ved havnen, og hvor vi også fik vores frokost.

Da vi nåede Coombs var gederne på taget gået hjem, men vi var inde og kigge i den mest skøre købmandsbutik, vi nogensinde havde set. De havde alt det, man ikke troede, man manglede.

Sidste stop på turen var Cabellas, hvor vi fik brugt en del canadiske dollars, og hvor Hanne næsten blev anklaget for butikstyveri.

Vi sluttede turen i Walmart, hvor vi næsten for vild, for at finde lakrids til Henry.

22. August, Nanaimo – Horseshoe Bay – Hope – Kamloops

Skrevet af Lene & Peter

Fra hotellet var der en kort bustur til færgehavnen på Duke Point.
Herfra sejlede vi til Tsawwassen / Delta Port (og ikke Horseshoe Bay – som angivet i programmet).

(Mel: Hjulene på bussen)
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
Vi kører nu fra Coast Hotel til færgehavn,
vi skal ud at sejle.

(Mel: Fra Halifax til Spanien)
Fra Duke Point til Delta Port
der sejlede en båd
med glade danskere om bord,
og stemningen var kåd.
Vor skipper hedder Lone og hun ordner sit kontor
og sørger for det hele – hun er bare alles mor.
Og Ole tager ordet og fortæller vidt og bredt
om fodbold og økonomi, det er er så hammerfedt.

Efter ca. to timers sejlads, er vi nu ankommet til Tsawwassen / Delta Port, og busturen fortsætter:

(Mel: Hjulene på bussen)
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt.
Guiderne fortæller os om stort og småt.
Nu skal vi til Hope

Hope er en mindre by med godt 6000 indbyggere. Den er kendt for sine årlige motorsavskonkurrencer, hvor kunstnere fra hele verden kappes om at fremstille de flotteste kunstværker. Derfor kaldes byen for “Chainsaw Capital of the World”. I byens centrum står en udskåret figur af Sylvester Stallone, fordi han her i 1982 indspillede sin første Rambo-film “First Blood”.
Hope er også et eldorado for lystfiskere. I Fraser River, som er British Columbias længste flod (1375 km.), kan man fange de største Chinook-laks og gigantiske stør (op til omkring 6-8 meter lange!!).
Efter frokost i byparken og en lille gåtur til Fraser floden er det atter tid til at stige op i bussen og fortsætte turen gennem storslåede bjerge (High Mountain Range), hvor man er i fuld gang med et kæmpe projekt med at føre en olieledning tværs over og ned til Vancouver.
Dette projekt kom i gang, da Donald Trump blev væltet og Joe Biden overtog præsidentposten!!
På en strækning kører vi ad Highway 2 “Yellow Gate”. Den går hele vejen fra Alaska til Sydamerika ialt 17.493 km. Her kommer vi bl.a. forbi afsvedne områder efter en skovbrand og masser af brune, døende træer, som er kraftigt angrebet af barkbiller (Pine Beetle = Dendroctonus ponderosea).

(Mel: Hjulene på bussen)
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt.
Carl fører bussen med en sikker hånd.
Nu skal vi til Merritt

Merritt er en mindre by på godt 7000 indbyggere – kendt for bl.a. country musik.
Her holder vi kaffepause på Tim Hortons café.
“Horton-sagaen” fortæller:
Tim Horton var en professionel og kendt canadisk ishockey-spiller.
Han kom ud for en slem skade – og måtte stoppe sportskarrieren.
Så startede han i 1964 med at sælge “coffee and dougnuts to go”. En kop kaffe og en blåbærmuffin for en dollar.
Ved sin død i 1974 efterlod han sig 40 kaffebarer, som blev drevet videre af hans kone og vennen Jim. I 1995 købte morgenmadskæden Wendy hele Tim Hortons for 425.000.000 dollars.
I 2014 købte Burger King hele molevitten for 11.400.000.000 dollars.
I dag findes der 5700 Tim Hortons (“Timmys”) kaffebarer i 13 lande, og udvalget er udvidet betydeligt.
Op i bussen og “On the Road again”.

(Mel: Hjulene på bussen)
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt,
Vi er alle trætte – Lone nikker lidt.
Snart er vi i Kamloops

… og i Kamloops blev vi indkvarteret på Coast Hotel for en enkelt nat.
Desværre havde de ikke vores værelser klar til os, men vi fik lidt chips og sodavand til vore slunkne maver som kompensation.
I morgen kan vi se frem til endnu en “transportdag” ad de canadiske highways.

23. August, Kamloops – Banff

Skrevet af Anne & Ove

Afgang i høj sol og fint vejr. Lidt forsinket da enkelte havde lidt morgenstress og dermed glemt at aflevere deres nøglekort. Vi var også en smule bekymret for Carl da han fik plaster på hånden. Kunne han mon køre? men det klhan til UG.

Vi kørte gennem et landskab, hvor der var en del store landbrug og hvor de kunne vande markerne med store vandingsanlæg. Ligeledes kørte vi forbi en kæmpe sø. Shuswap Lake. Den bliver brugt til drikkevand for de tilstødende byer.

Senere ankom vi til en lille vingård, Larch Hills Winery, hvor vi smagte på 3 hvidvine 1 Rose og 2 rødvine. Ejeren, som var fra Schweiz, beskrev vinene men var også meget interesseret i at fortælle om fremstillingen af dem.

Vi fik under kørslen en god forklaring om, hvordan jernbanen fra øst til vest i Canada var blevet anlagt og at den hovedsaglig bliver brugt til godstransport men dog også til person transport. Den sidste passage gennem bjergene blev ved en tilfældighed fundet af Walter Mobely, da han så at ørnene fløj den vej. ( Eagle Pass).
Vi holdt frokost ved Craigellachie, hvor den sidste søm til jernbanen tværs over Canada blev slået i svellerne den 7 november 1885.

Vi fik i dag en forklaring på hvordan vores morgensang.( Dagen i dag er din min ven…….. ) er blevet til. Forfatter Anne Thorstein fra Horsens skrev denne sang da hendes mand var meget syg.

Efter frokosten kørte vi igennem Rocky Mountains med de storslåede bjerge med sne på toppen og med dybe dale og brusende floder. I disse bjerge skiftede tiden med en time. Vi kørte her over grænsen til Alberta.
Efter nogle timers kørsel og en enkelt kaffepause ankom vi til Banff.

24. AUGUST, Emerald Lake – LAKE LOUISE – MORAINE LAKE

Skrevet af Peter og Mette

De tre søer – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake.

Da vi vågnede idag, var der i løbet af natten sket en del vejrforandringer.
I stedet for en temperatur på 30 grader i går var der her til morgen kun 8 grader og den første sne var faldet i Canada.

Efter en overdådig morgenmad kørte vi fra hotellet kl 8.15 mod dagens nye oplevelser.

Inden vi gjorde holdt ved første sø, Emerald Lake, besøgte vi Field, som er knudepunktet for togtrafikken i The Rockies.
Der så vi en model af spiraltunnelen – et unik tunnelsystem til afvikling af togtrafikken.

Den første sø vi besøgte i dag, var Emerald Lake.
Vi startede med vores morgensang, alt imens Canadas national fugl Islommen svømmede rundt på søen.
Efter en dejlig gåtur langs søen, ventede der os kaffe og blåbær muffins.
Vi takker Carl, da det er hans fortjeneste, at vi besøger dette flotte sted.

Derefter kørte vi mod Lake Louise, kaldet kronjuvelen af søerne i The Rockies.

Vi startede med vores helt fantastiske frokost.
I dag kunne vi dog godt have brugt en turist spray i stedet for en bjørne spray.

Efter frokost gik vi alle en tur langs søen, som udover den flotte natur bød på indianer bryllup og en masse jordegern.

Da vi kom tilbage til bussen, kunne vi erfare, at Ole og Jens Peter, havde taget billeder af andet end bare naturen, hvilket vi ikke her vil komme nærmere ind på.

Til sidst kørte vi til Moraine Lake, søen med udsigt til de 10 tinder. Vi kom op i en højde på 1885 og hold nu op hvor var det flot.

Dagen idag har været en uforglemmelig oplevelse, som vi ikke kan beskrive godt nok her i dagbogen.
Vi nød meget at dele dagen sammen med jer alle.

25. AUGUST, Banff – Icefield Parkway – Banff

Skrevet af Inge og Svend Åge

Morgenmad kl 7.00 det var en travlt morgen på hotellet med rigtig mange gæster, togene kørte stadig ikke, det mindede mest om Fredericia banegård, Lone hjalp til med kopper og kaffe som altid.

Vi tog lige en ekstra tur rundt om hotellet inden afgang mod Icefield Highway, der var en som havde glemt sin jakke.

Første stop ved Castle Mountain hvor vi sang morgensang i det dejligste solskinsvejr.

Ankomst til Columbia Icefield, først fik vi kaffe, bagefter blev vi delt i 2 grupper. Vi tog på hver sin tur:

  • Vandretur til Parker Ridge, det var en helt fantastisk tur, der nogle der dumpede guide prøven, sagde Ole, de fulgte ikke ruten gik højere op end planlagt 2300 meters højde.

  • Vandretur til Atabasca Glacier & Visitor Center, vi fik en vandre stav og gik opad, vi holdt pauser undervejs, hvor Lone fortalte om gletsjerne. Vi var oppe i 2000 meters højde, det var en rigtig flot tur.

For første gang var vi lige ved at køre inden sidste dame kom ombord.

Frokost Coleman Creek et rigtigt dejligt sted ned til floden og i høj solskin.

Stop ved Mistaya Canyon hvor vi gik 0,5 km ned til en flod/vandfald 60 højdemeter.

Peyto Lake kort gåtur til en fantastisk udsigt over søen – gruppebillede af hele holdet.

Sidste stop Bow Lake hvor der blev taget endnu et par billeder af smukt turkisblåt vand.

Endnu en fantastisk oplevelsesrig dag – en ekstra top på kransekagen kunne være en bjørn med unger i vejkanten, måske imorgen!!

26. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary

Skrevet af Birgit og Mogens

Som vanligt startede dagen med lækker morgenmad med meget forskelligt Alle er godt tilpasse, ingen klager over ømme ben ( efter vandring i går) da vi er ved at læsse bussen får vi øje på stor han Elk, der gik og spiste gule blomstrer ved hotellet

Klokken 8.08 og med kun 4 grader – forlader bussen – igen styret, med sikker hånd og overblik af Carl God service gør, vi stopper og ser vandfaldet i udkanten af Banff – vi kørte ligeledes forbi et særligt – gammelt- jernbane hotel som lignede lidt fra Harry Potter”

Vi kører ad bagvejen til Calgary, via Canmore og Kananaskis Første stop er ved visitorcenter, hvor de har wildlife korridor, udstilling af det lokale dyre- og planteliv Vi så en film, der fortalte om Wildelife møde med civilisationen – nu er der fokus på at lære børn og unge at leve pagt med naturen.

Efter kaffe og muffin tankning kørte vi videre til Provincial park – vi var så heldige at se 3 bjørneunge og deres mor i vejsiden – JUUHUU!

Vi blev delt i 2 hold, vi gik en herlig tur op og så smuk udsigt og en del vilde blomster og mange træer – vi mødte “chip og chip” som løb hurtigt og noget lettere rundt ned vi gjorde (grine smiley) Da begge hold var godt nede igen, fik vi vores sidste hjemmelavede frokost i det fri – og tænk…. vi har fået udleveret røde krus til kaffe, som vi så også bruger til øl – TiiHii, vi må nemlig ikke drikke øl på offentlige steder i Canada Nu er solen kommet frem og temperaturen er 15 grader.

Vi fortsatte vores tur og landskabet forandrer karakter, nu kaldes det “foothill” og ligner lidt prærie – vi er kommet i Cowboy land – ser et par køer ved siden af vejen – ingen hujen i bussen som når vi ser bjørn.

Lidt senere ser vi pludselig 2 frikadelle får på bjergsiden.

Kort efter stopper på en pub – Twin Cities Saloon,- en pub i rigtig western stil og stemning, bl.a. Med billeder af brændemærker fra de forskellige ranch. De fleste smagte deres lokale øl, enkelte fik hvidvin.
Det er et område, hvor der er meget store vidder og oliepumper der pryder landskabet sammen med heste og kvæg.

Da vi har skålet færdigt gik det rask videre og vi ankom til hotel – Glenmore Inn, nu er temperaturen steget til 24 grader og klokken er 18.04.
Her skal vi have base de sidste tre dage.
Alle har fået fine værelser på 6. – 7. og 8. etage.

27. AUGUST, Calgary & “Danish Potato Farm”

Skrevet af Susan og Bo

Afgang til tiden igen igen.
Dagens første stop var downtown Calgary, hvor vi først besøgte det nye fine rådhus, hvor der blandt andet findes den olympiske fakkel fra vinter OL i 1988.

Her fik vi også fortalt, at Calgary er den hurtigst voksende by i Canada og downtown består derfor også i stor udstrækning af mange nybyggede højhuse, som i høj grad huser hovedsæder for den canadiske olieindustri.. I downtown ligger også en skyskraber tegnet af Bjarne Ingels Group (BIG). Denne bygning passer som en klods med dens søster bygning i Vancouver.
Den største begivenhed i Calgary er den årlige Stampeede, der afholdes den første fredag i juli og som består af rodeo, koncerter og shows. Den tiltrak i år 1.478.000 mennesker.
Efter rådhuset besøgte vi Calgary Central Library, der er det nye bibliotek, tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta og som kostede 245 mio CAD.
Biblioteket råder over 22.000 kvadratmeter. Det er en meget ikonisk, smuk bygning med et utroligt flot interiør.
Efter en lille spadseretur rundt i byen blev vi sluppet løs på gågaden, med besked om at være hyperpræcist kl. 12:15 ved rådhuset, så Carl kunne samle os op.
Vi gik en tur op ad gågaden og fandt den botaniske “have”, der lå på toppen af et indkøbscenter. På vej derop spottede vi en Starbucks Cafe. Vi besluttede at være Tom Hortons utro og gik derind og hvem kom samtidig – Ole. Vi fik alle tre en dejlig Caffe Latte inden turen gik videre. Dagens wildlife bestod desværre kun af plysbjørne og andet junk i souvenirbutikkerne.
Alle var klar, da bussen kom og vi kørte mod næste stop – The Strathfield Potatofarm.
Carl bragte os med stor præcision til stedet, hvor vi blev modtaget af Teddy og de øvrige Potato Engineers. Her blev vi forkælet med hjemmelavede burgere, hot dogs med hjemmelavet remoulade fra “Graasten” og gode historier om, hvordan the Potato Engineers var kommet til Canada og hvordan dansk-canadierne havde fundet sammen og her dyrkede fællesskabet og kartofler. Vi fik en fin rundtur i haverne og i Ingers hus.
Efter en rigtig hyggelig eftermiddag med gode snakke, takkede vi mætte og tilfredse af og drog tilbage til hotellet.

28.  AUGUST, Calgary – Huttereits – Drumheller

Skrevet af Bodil og Carsten

Besøg hos Hutteritterne og Dinosarus museet Royal Tyrrell Museum

Idag morgenmad kl. 07.30 …. der mangler bacon i dag. Ud til bussen og det er et møgvejr, koldt regn og blæst.

Undervejs til Hutteritternes koloni underholder Lone med diverse statistik om Canada. Vi kan ikke huske detaljerne.

Inden ankomst til kolonien fortæller Lone at Huturitterne er babtister og stammer fra Tyrol i 1500 tallet og bevægelsen blev stiftet af den tyrolske reformator Jakob Hutter. Huturitterne bliver først døbt som voksne inden de bliver gift.
Vores allerførste indtryk da vi kørte ind på kolonier var at her er alt nyt og moderne …… og så kommer nogle børn henimod bussen iklædt tøj fra 1800 tallet. WoW.

Koloniens store piger kom hurtigt hen til bussen og tog os alle med til kirkerummet hvor vi fik en kort introduktion, Pigerne fortalte at kvinderne selv syede alt deres tøj. Herefter blev vi delt i to grupper og vores gruppe startede i vaskeriet. Huturitterne fremstiller næsten alt selv også sæbe til tøjvask selv om de har topmoderne vaskemaskiner.
Turen gik videre til alle koloniens funktioner hvor pigerne fortalte og vi mødte og talte med mænd og drenge om deres arbejde.

Puha……vi er lige kommet tilbage fra baren og skriver videre 🙂

I Slagtehuset slagtes på en dag ca. 1000 kyllinger som bruges til eget forbrug og sendes på marked. Gæs og ænder kun til eget forbrug. Kalkuner til markedet.
I Grøntsagsproduktionen så vi et stort udvalg af grønsager produceret i højt automatiseret drivhus. Bodil har aldrig set så flotte broccoli .
I Kyllingehuset blev der produceret æg fra burhøns (stadig tilladt i Canada). Slagtekyllinger og Kalkuner blev også opdrættet.
Mælkeproduktion. Vi har aldrig set så ren en kostald. Der blev malket kl 04 og kl 16 af 3 drenge og en mand der stod for malkningen. Smør mælk og fløde haves til eget forbrug.
I Snedkerværkstedet fremstillede de egne møbler efter behov. Desuden fremstillede de køkkener på bestilling til kunder uden for kolonien.
Når pigerne bliver døbt får de en kommode med 6 skuffer, når de bliver 16 år får de et sybord og en symaskine. Når de bliver gift får de et bord og 4 stole samt en kommode med 3 skuffer og en seng.
I Skomagerværkstedet fremstilles sko/støvler til mændene , pigerne kan bestille sko efter et katalog. I sadelmagerværkstedet blev der fremstillet ridesadler og arbejdshansker.
Autoværkstedet vedligeholdte og renoverede koloniens lastbiler og landbrugsmaskiner.
Et højt specialiceret Pladeværksted med CNC og Laser-cutter fremstillede køkkenborde, slagteriudstyr og andet rustfrit materialer, også til salg til esterne kunder.

Børnehaven var ret simpelt udstyret og ikke særlig inspirerende for børnene men de havde det sikkert godt alligevel.
Skolen blev drevet af 3 lærer som kom udefra. Skolen var opdelt i 3 niveauer indtil børnene fyldte 15 år. Herefter indgik de i det daglige arbejde. Pigerne i køkkenet og grønsagerne. Drengene i landbruget og i værkstederne.
En interessant rundvisning var slut og vi var inviteret til middag i spisesalen.
Afslutningsvis sang pigerne 2 dejlige salmer for os. Vi kvitterede med morgensangen.
Vi var alle meget imponeret af alt det disse mennesker havde opnået herunder effektiviteten og renligheden i hele kolonien. Det syntes helt urimeligt at stille spørgsmål om denne livsform kan fortsætte i fremtiden.

Carl kørte alle pigerne og de små drenge på arbejde i bussen og ned til grønsagshuset.

Dagens sidste punk var et besøg på dinosaurus museet – Royal Tyrrell Museum i Drumheller.
Det var et meget flot og interessant museum om alle fund der er gjort i British Columbia og Alberta bjerge af millioner år gamle fossiler og dinosaurus skeletter.
Vi talte med en familie, der stod ved en montre af et fund , gjort efter den sidste store oversvømmelse. Skelettet blev fundet få mil fra deres hjem derfor følte de lidt det var deres skelet.
Beklager vores harddisk er fuld, ikke flere detaljer.

 

29. & 30. AUGUST,  CALGARY & HJEMREJSE

Skrevet af Aase

Så oprandt dagen vi skulle sige farvel til skønne Canada.
Morgenen startede med at få pakket kufferterne, men som en sagde, at både vi og kufferterne fyldte mere og var var blevet tungere, så Lone stod klar med kuffertvægten inden kufferterne kom ind i bussen. Bek pakkede som sædvanlig bussen til UG.
Inden vi kørte skulle vi have et billede at Rocky Mountains med nyfalden sne i solskin. Det så ret godt ud.
Vi har 2 stop inden vi skal til lufthavnen.

Først til den olympiske by, hvor vinter OL blev afholdt i 1988. Stedet er ret nedslidt, så man er i gang med en renovering. De olympiske flag og symbolet på den olympiske ild er fjernet fra stedet, forhåbentlig midlertidigt. Vi så bobslædebanen, skihop tårnene og en skilift, der nu bruges til at fragte personer op, der vil køre ned af bakken i en lille slæde.

Næste stop var den danske kirke i Calgary, hvor den tidlige præst Liselotte og hendes mand Per tog i mod os.
Kirken er en forholdsvis stor hvid kirke med klokketårn, så den ligner en typisk dansk kirke. Per og Liselotte fortalte lidt om kirken og den danske menigheds historie her i Calgary. Den danske menighed blev dannet i 1913, som en Dansk Evangelisk-Luthersk Menighed. I 1928 købte man 4 grunde, hvor kirken blev bygget på de 2 af grundene i 1931.
Efterhånden som næste generation kom til, forsvandt det danske sprog og kirken blev mere engelsk. Efter krigen i 1945 forsvandt det danske sprog fra kirken, for der var næsten ingen første generations dansker i området mere.

Ved næste store indvandring i 1950’erne og specielt i 1957, kom mange nye dansker til området. De ville gerne bevare det danske sprog, så ved hjælp af en pensioneret dansk præst fra Dalum, blev gudstjenester holdt rundt i de private hjem. Først da pastor Charlo Staal Nielsen ankom til Calgary i 1964 blev menigheden, Den danske lutherske kirke oprettet. Man fik støtte fra Danske Sømands- og Udlandskirker til at oprette menigheden. Kort efter fik man egne lokaler kort fra den første kirke. Begge kirker havde velstående år med flere præster og søndagsskoler. De 2 kirker med danske rødder, boede side om side i næsten 45 år og har støttet oprettelse af 2 plejehjem i Calgary.

I 2009, blev den nye menighed kontaktet af den gamle, med et tilbud om at købe kirken for 1kr og flytte deres gudstjenester til kirken. De 2 menigheder blev samlet og i 2010 fejrede de den første Thanksgiving-gudstjeneste som én menighed. Pastor Charlotte, var på det tidspunkt tiltrådt og hun havde det store arbejde med at samle de 2 menigheder.

Kun præsten og kirketjeneren er lønnet, så meget af arbejdet i kirken og menigheden er der frivillige der tager sig af. Ved hver gudstjeneste går ’kirkebøssen’ rundt, så man kan give et bidrag. Man putter penge i den kuvert, der er ved bænkerækkerne. Man kan også lave en aftale om et fast månedligt beløb.
Kirken er flot udsmykket med træskærer arbejder, bl.a. en kopi af Leonardo da Vincis berømte maleri, ’den sidste nadver’.
De farvestrålende broderier, ved alteret, foran prædikestolen og på messehaglen, fortæller noget om den danske kirkes historie i Canada. Der er også et stort vævet tæppe, fremstillet af en tidligere præstekone. Jesusfiguren bag alteret er en kopi af den marmor skulptur, Thorvaldsen har lavet til Københavns domkirke. I kirken hænger der et flot kirkeskib, doneret af nogle kirkegænger. Skibet er Sørine af Fanø, der forliste i Hudson Bay. Skibet er lavet af en pensioneret sømand i Aarhus og opsat i den gamle kirke i 1980.

Jens og Lisselotte fortalte også lidt om dem selv. De mødte hinanden, da de begge gik på præsteseminariet. Efter nogle år som præst, ville de gerne prøve at komme til udlandet, så de fik jobbet som præst ved den danske kirke her i Calgary. Efter 10 år flyttede de til Danmark og var præster i Børglum i 2 år, inden de vendte tilbage til Canada. De fik et embede i Edmonton, hvor de var i 10 år, inden de blev pensioneret. De er blevet i Canada, fordi deres børn bor her.
Silas på 27år, er praktikant i kirken i 5 måneder, inden han skal hjem til Aarhus og skrive speciale til december.

Derefter havde vi tid til at tage billeder af den flotte kirke inden vi gik nedenunder, for at spise en sandwich, som Patricia havde købt. Efter maden var der tid til at kikke på den lille ’butik’, hvor man udelukkende solgte danske varer. Der var flere der skulle have lidt lakrids til turen hjem.
Vi sagde farvel til Liselotte, Per og Patricia uden for kirken i det dejlige solskinsvejr. Og Silas tog et fællesbillede af os.

Vi havde kun en kort køretur til lufthavnen, hvor vi sagde farvel og tak for sikker kørsel til Carl.
Vi fik tjekket ind ved selvbetjeningspultene, heldigvis var der nogle søde piger, der hjalp os. Vi havde tid til at shoppe i butikkerne inden vi mødes ved gaten. Lone havde travlt med at tegne vores rejserute ind på landkort, inden afgang. Vi sagde farvel til Lone, som skulle med Lufthansa og ikke KLM. Det skyldes at hun var fløjet med Lufthansa til Canada for mere end 5 uger siden.
Vi lettede næsten planmæssigt kl. 15:25 og har nu 7.704 km foran os og efter knap 8 timers flyvning skulle vi lande i Amsterdam.
Allerede efter en times flyvning fik vi tilbudt aftensmad. Man kunne vælg mellem kylling og pasta.
Vi nåede at se lidt af solnedgange på vingerne inden lyset blev slukket. Mange fik sovet, men vi var en del, der havde problemer med at sove.
2 timer før landing blev lyset tændt igen og vi fik tilbudt kaffe en et lunt brød.
På vej på ferie havde vi en længere dag og på vej hjem en kortere nat!
Da vi kom af flyet samles vi os og sagde farvel til dem, der skulle flyve til København og dem der skulle flyve til Aalborg.
Vi havde nu over 4 timers ventetid, inden vi skal flyve videre. Tiden gik med at kikke på butikker, få en tår at drikke og måske et lille måltid.
Endelig blev det vores tur til at flyve den sidste time til Billund. Efter landingen fik vi sagt farvel og på gensyn til hinanden, inden vi kørte hjem.
En stor tak til vores guider Lone og Ole for en rigtig god tur, med mange fantastiske oplevelser og flotte udsigter.