Canada 2025 - Tur 3
12. august, Rejsen til Vancouver
Skrevet af Else Lysemose
Der er 3 der skal rejse fra Aalborg. De skal møde allerede kl. 7. De kommer afsted til tiden og lander planmæssigt i Amsterdam.
2 skal med fra København, de møder 8.30, men bliver en time forsinket men når Amsterdam i god tid.
Vi er 31 der skal med fra Billund og har fået lov til at sove længe, vi møder først kl. 9. Jesper kommer og hjælper med indcheckning, det går strygende ved vores helt egen skranke. Vi er ca. 10 min. forsinket, men det får ikke den største betydning.
Da alle er kommet til Amsterdam er vi klar til den sidste lange flyvetur. Det kommer til at tage sin tid. Først udsættes afgangen til kl. 16, derefter går der en rum tid inden vil får lov til at gå ombord. Da vi først er kommet på flyet går mere end en time inden vi letter. flyveturen er estimeret til at tage knap 8 timer.
Da vi nu er så meget forsinket bliver der ikke tid til gåturen. Det gør heldigvis ikke så meget da vi vil se det meste på cykelturen i morgen.
13. august, Vancouver
Skrevet af af Henrik og Helle
Så er vi klar til vores første hele dag i Canada efter en længere rejsedag i går.
En nats søvn med flere afbrydelser tager ikke modet eller energien fra nogen – vi er alle klar til at komme ud og opleve Vancouver i dag.
Efter morgenmaden på 31. Etage med den flotte udsigt over byen og havnen er vi alle klar til at gå ned og hente vores cykler hos Cycle City. Et par bliver kørt på byrundfart i bus og kan vente lidt længere med at være klar.
Vi er inddelt i 3 grupper – vores gruppe Team Easy On får Greg, som guide. Alle skal lige have lavet små justeringer og prøvet bremserne af, inden der er klar til afgang. Så er det ud at køre i storbyen – dobbeltrettede cykelstier i den ene siden af vejen, er vi ikke lige vant til.
Vi kører til Stanley Park via en fin cykelpromenade langs Coral Harbour. Her gør vi stop ved totem pælene, hvor Greg fortæller om bl.a. begravelsesritualerne hos first nation og de forskellige betydninger af udskæringerne på totem pælene.
Vi ser også girl in a wetsuit, som er en efterligning af den lille havfrue – dog med et tvist inden vi cykler ind midt på øen, hvor vi gør ophold ved bæver søen med de flotte åkander. Bæverne glimrer med deres fravær, men vi ser lidt ænder i søen. Vi cykler længere ind i parken, hvor vi ser et meget gammelt og højt cedertræ. Træet gemmer på en ørnerede højt oppe og øverst knejser en af ørnene i toppen af træet. Greg laver panorama fotos af de, som ønsker det, samt et gruppefoto.
Det er ved at være frokosttid og vi bliver alle sejlet over til Grandville Island med små både, hvor frokosten skal indtages. Her er der streetfood og stort madmarked – så der er noget for enhver smag. Et madmarked som Jørgen og Anette går glip af, da Jørgen mister sin telefon. Den bliver heldigvis fundet igen og de må nøjes med at se fotos fra markedet. Grandville Island emmer af god stemning med mange mennesker, som handler og hygger sig.
På vejen hjemad kører vi forbi den olympiske by og der hvor det lokale ishockey hold spiller. Vi cykler igennem China Town, hvor der ses en del hjemløse og triste skæbner. Greg gjorde meget ud af at fortælle, at de udsatte borgere i området tog sig godt af hinanden. Kriminaliteten er lav, da der er stor selvjustits bland beboerne.
Turen er nu ved vejs ende og vi får sagt farvel til vores guider. Der er nu tid på egen hånd inden aftensmaden på hotellet, men en stor fadøl trækker i mange.
Tak for en dejlig dag.
14. august, Victoria – Butchart Garden
Skrevet af Hanne Duus og Hans Jørgen Nielsen
Kære medrejsende.
Håber I alle kan genkende dagens aktiviteter. ChatGPT har hjulpet med at formulere vore stikord, og vi kan vist ikke gøre det ret meget bedre selv
Dagen startede med en tur til The Butchart Gardens, hvor blomsterne stod så sirligt arrangeret, at man næsten havde dårlig samvittighed over ikke selv at have vasket vinduerne derhjemme. Vi gik gennem den japanske have, hvor alt var zen, stille – og muligvis planlagt af en gartner med OCD.
Sunken Garden var som at træde ned i en “hule”have, og vi tog selvfølgelig billeder fra alle vinkler.
Frokosten… åh ja frokosten! En farverig buffet med skønne salater, friske grøntsager, saftig kylling og hvidløgsmarinerede rejer. Til dessert: et kagebord, der fik flere til at overveje at starte et nyt liv som professionel kageanmelder. Kaffe og te blev serveret i rigelige mængder, og hele herligheden var krydret med rigelig aircondition.
Derefter gik turen med bus til Victoria, hvor vi fik tid til sightseeing på egen hånd – Parlamentsbygningen, en tur på gågaden og måske en enkelt butik. Byen viste sig fra sin bedste side, og bagefter kørte vi langs den smukke kyststrækning. Vi så to kæmpestore krydstogtskibe, hørte historier om nybyggeri og seniorboliger – og så oplevede vi dagens dyreliv: Først en flok canadiske gæs, der nonchalant spærrede vejen for bussen (de havde tydeligvis førsteprioritet i trafikken), og derefter en privat rådyrflok, der græssede, som om de ejede stedet.
Vi stoppede ved Old Bay for at spejde efter spækhuggere. Ingen viste sig. Vores Lone forsikrede dog, at hun tidligere havde set to i bugten, og vi besluttede kollektivt at tro på hende – for det gjorde historien meget bedre. Nogle deltagere så en sæl, andre gjorde ikke… vi er endnu ikke enige om, om det ikke bare var en bølge.
Sammenfattet: En dag fyldt med blomster, god mad, dyreobservationer (af varierende pålidelighed) – og absolut ingen killer whales.
15. august, Duncan – Chemanius – Campbell River
Skrevet af Jørn og Else
Efter et par dages solskin startede dagen med gråvejr, som senere gik over i regnvejr lige efter vi var kørt fra hotellet.
Første stop var byen Duncan, hvor vi skulle se totempæle. Lone fortalte historien om de enkelte totempæle, og hvad de forskellige ting på pælene er udtryk for. Efter rundturen fik vi lige lidt tid på egen hånd. I mellemtiden havde de bestilt Tim Horton kaffe og blåbær muffins til os. Det smagte dejligt.
Herefter kørte vi til Chemainus, hvor vi så på vægmalerier, som bl.a. fortæller historien om First Nation. Efter rundturen skulle vi have frokost i det fri, men pga regnvejret kom
Carls datter og svigersøn med en pavillon, som vi kunne stille op, så vi kunne spise i tørvejr. Vi kunne dog ikke være der allesammen, men det var der heldigvis råd for. For Visitorcentret i byen havde også en pavillon, som vi kunne låne – begge dele helt fantastisk, så vi fik en dejlig sandwich, som vi selv lavede i tørvejr. Vi fik også lov at spise i bussen. Det var der nogle, der benyttede sig af.
Videre gik turen til Walmart. Her mødtes vi med hold 2 som var på vej sydover.
Vi fik ønsket hinanden god tur videre.
Fra Walmart direkte til hotellet i Campbell river, hvor der så i mellemtiden var blevet tørvejr.
En dejlig dag, selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side.
16. august, Campbell River – Telegraph Cove
Skrevet af Jessi og Agnete
I dag var der morgenmad kl. 7.30.
Bussen var pakket og klar til afgang kl. 9.00, og vi kørte afsted langs vandpromenaden mod Elk Falls.
Undervejs fortalte Lone om First Nation Land og bear aware. På parkeringspladsen fik vi en grundig gennemgang af The Campbell River Hydroelectric System og uddelt fire bjørnespray. Nu var vi klar til en god og spændende travetur i den tempererede regnskov. Turens højdepunkt var gang på en let svingende hængebro over en dyb kløft, hvor vi kunne se ned til det brusende vandfald. Efter en forlænget travetur gennem den nyere skov ventede en tør kop kaffe og te på parkeringspladsen.
Turen gik nu videre mod Quinsam River Hatchery. Undervejs lavede vi et stop ved Campbell River, hvor vi fra en bro så ned på utallige fluefiskere, som håbede på en god laksefangst. På Hatchery så en del på lakseudstillingen mens andre riggede frokosten til. Heldigvis var det tørvejr, mens vi spiste.
Bagefter gik vi rundt for at se, hvordan man opdrætter laks. Det er professionelle og frivillige, der sørger for gode gyde muligheder. Undervejs så vi en bald eagle i en trætop. Efterhånden væltede regnen ned, og vi gik hurtigt til bussen. Det blev til 8 mm på 2 min.
Forude ventede mere end 2 timers kørsel til Telegraph Cove, hvor vi skulle bo i 4 nætter. Mange tog en lille morfar, mens de vågne og opmærksomme så ca. 25 elk på en mark.
Efter et nødvendigt stop, hvor vi også blev befrugtet, ankom vi til Telegraph Cove med kun 20 fastboende. Inden ankomst fik vi at vide, hvor vi skulle bo. En enkelt mente, at flydende udskiftning ville være en god ide, men det blev ikke vedtaget.
En god men meget våd dag sluttede med gin / tonic på overdækket terrasse før aftensmaden på den lokale Bar-b-que Restaurant.
17. August, TELEGRAPH COVE
Skrevet af Margit og Jens Chr.
Måske nogen havde været i JYSK i løbet af natten! I hvert fald blev der byttet madrasser som noget af det første fra morgenen.
På boardwalken så vi flere flododdere, der løb rundt.
Efter morgenmad på restauranten fortalte Lone (chefen) noget om Telegraph Cove. P.a. laksen kom folk hertil, og i 1911 blev der oprettet en telegrafstation. Senere kom savværket til. Dengang som nu var her ganske få mennesker.
I nyere tid er camping og hvalsafarier kommet til.
Vi gik ned til Forest Campground, hvor vi snakkede lidt med Niels Erik Hansen, en dansker fra Aalborg, der kom til USA som trettenårig. Han bor med sin kone halvdelen af året på pladsen og har en båd liggende i havnen.
Mange biler på pladsen er truckere, der kan trække de ret så store trailere.
Bagefter listede vi ned til Bausa Cove i håb om at finde en bjørnemor med sine to unger. De var der ikke, men vi observerede flere blåst fra pukkelhvaler ude på vandet. Her på stranden sang vi så lige vores morgensang.
Mens vi fik frokost ved hytte 10 kom en lystfisker forbi med dagens fangst. To store laks. Den ene vejede 10 kilo og målte 87 cm. En ordentlig kleppert.
Efter frokosten kiggede vi på brandtomten, hvor restauranten lå indtil for otte måneder siden. De er i fuld gang med genopbygningen.
Turen fortsatte ud til nogle flotte nye sommerhuse og helårsbeboelser, som ligger ud til vandet tæt på havnen.
Der er nok ikke mere end seks “rigtige” helårsbeboere på lokationen. Stedet her ligger også rigtig langt ude.
Til aften steger de en bøf til os på stedets Bar-b-que restaurant.
En stille dag med kig på vore omgivelser, ikke mindst havnen.
18. august, Telegraph Cove – Hval safari
Skrevet af Benny og Susanne
I dag bliver vi delt op i to hold. Det ene hold skal på bjørnesafari, det andet hold skal på hvalsafari.
Iført varmt tøj samt regntøj hopper Hvalholdet kl. 10 på båden “Prince of Whales”, som ligger klar til at sejle os ud til hvalerne. Det er tørvejr og det er vi glade for.
Vi kan være heldige at se Pukkelhvaler, Kaskelot, Spækhuggere. Lone introduceret os for, hvordan vi kan kende forskel på dem. Desuden er der chance for at se Delfiner, Sæler, Søløver, Havoddere.
Inden afgang er der selvfølgelig en sikkerhedsinstruktion ift. redningsveste og mand over bord. Redningsvestene håber vi, at vi ikke får brug for og mand over bord skal vi undgå, fordi det medfører en stor mængde papirarbejde.
Vi sejler vel en halv times tid, så begynder de første hvaler at dukke op. Det er Pukkelhvaler. Vi skal holde øje med “blæstet” – når de puster vand ud. Og der skal holdes afstand. Båden skal holde sig minimum 100 m væk. Vi sejler videre et godt stykke tid, hvor vi ser havoddere der ligger og flyder rundt på ryggen og en enkelt søløve stikker lige hovedet op. Pludselig dukker et par delfiner op lige ved siden af båden. Det er den atlantiske hvidsidede delfin. Længere ud er der en større flok der springer, og efter dem er der spækhuggere, også kaldet Dræberhvalen. 2 hanner, en større kalv og nok moren ser vi.
Der er i hvert fald en flok delfiner som springer for livet.
Lone fortæller at matriarken (fører hunnen) i Spækhuggerflokken er død dagen før, og hendes datter har overtaget rollen som førerhun.
De gamle hunner hos spækhuggerne øser af deres erfaring, både når det gælder om at finde vej, og når der skal passes unger for de yngre hundyr.
Flokken er i sorg og der er lidt utryghed, så vi skal ikke forstyrre dem og sejler dermed ikke længere ind imod den.
På turen hjem ser vi flere Pukkelhvaler omkring os. Så vi må sige, at det har været en succesfuld hvalsafari.
Dog holdt det ikke tørvejr og det var en lidt kold og våd tur. På vejen hjem faldt tanken på, hvor dejligt det ville være med en tallerken varm suppe i restauranten. Det kunne kroppen godt lige klare.
Der er planlagt frokost i nr. 10, men det kan ikke blive i det fri da det stadig regner. Så borde og stole rykkes ind, og Lone styrer med fast hånd hvor og hvordan det hele skal stilles op. Det varer ikke længe inden vi er plantet rundt omkring i køkken, stue og soveværelse hvor vi nyder maden.
For fire af os, skal det gå lidt hurtigt, fordi vi skal med Niels ud at fiske. Vi skal mødes med ham ved hans lille båd kl. 14. Han har sine kone Dorethy med. Vejret er ikke blevet bedre, tværtimod er det begyndt at blæse op, så Niels sejler ikke ud til det sted, hvor han havde planlagt vi skulle fiske. Men det gjorde nu ikke turen mindre oplevelsesrig. Han gør to fiskestænger klar, og hurtig er der bid på den første stang. Og så kører det ellers slag i slag. De første par fisk er laks af arten Chinook, de bliver smidt ud igen. De kan ikke bruges. Derefter er det Pink der bliver hevet op. Desværre er de fleste for små, og de bliver også smidt ud igen. Nogle enkelte klarer ikke den hårde medfart og overlever ikke. Niels fortæller, at hvis der er en hvidhovedet ørn i nærheden, vifter de med laksen i luften til ørnen får øje på den, inden de smider den i vandet. Så kommer ørnen og hapser den døde fisk. Imens Niels springer rundt og servicerer os med fiskestang og hjælper med at få fiskene op i båden ved hjælp af et net, er det Dorethy som styrer båden. På et tidspunkt spørger hun Niels om det er skyer eller det er røg vi kan se forude. Fordi hvis det er røg, har vi et problem. Men det er skyer, svarer Niels.
Der var rigtig mange Pink som bed på krogene. En del hoppede af når de nåede op til overfladen. Mange blev smidt ud igen, fordi de var for små. Èn enkelt Pink var stor nok til at tage med hjem. Den målte 81 cm og vejede 8,5 kg.
Efter godt et par timer på havet, bliver det tid til at vende snuden hjemad igen. Vi slår et smut forbi en station som forarbejder træ om til flis, og der ligger også en container fyldt med flis, som er klar til at blive sejlet i havn hvor det skal pakkes i sække og leveres ud i byggemarkeder.
Margit og Jens Christian, Benny og Susanne takkede Niels og Dorethy for en uforglemmelig eftermiddag med laksefiskeri. En tur vi aldrig vil glemme.
Jens Christian var den der hev den største fisk op. Benny var måske den, der hev de fleste fisk op. Margit var hel “høj”, hun har aldrig prøvet at fiske før. Susanne takkede nej, mener ikke hun har “girlpower” nok til at hive fiskene op.
Men alle fire, var vi overvældet over, at man kan hive 15 laks op på så kort tid.
Tak for endnu en dejlig dag fyldt med dejlige oplevelser og frisk luft.
18. august, TELEGRAPH COVE – BJØRNE SAFARI
Skrevet af Elna og Allan
I dag er det Jørns fødselsdag.. hurra-hurra-hurra.
Gab… vækkeuret ringede kl. 05.30 og det var tid til bjørnsafari.
Vi startede med morgenmad kl. 06.15 og skulle være klar ved 7 tiden.
De 2 både fra Tide Rip Grizzly Tours stod klar til mange forventningsfulde unge mennesker.
Båden vi sejlede med hed Glendale, hvor skipper Nick og gasten Matthias gennemgik de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Vi fik intro til de bjørnearter som vi måske ville få at se i dag og de specielle kendetegn de har, samt diverse arter inden for hvaler, hvor kaskelot er den største. Nick og Matthias sejler 7 dage om ugen i 5 måneder uden fridage, og holder så fri resten af året. Sæsonen starter i maj og slutter i september.
De bedste kendetegn ved bjørnene er bjørnenes klør. Grizzly bjørnen har store klør og sort bjørnen har korte spidse klør, så den kan klatre i træer. Grizzly bjørnen bruger de store klør til at vende sten med, for at jage de lækre små kreps og andre lækre ting.
Efter 2 timers sejlads mellem flotte træ-fyldte bjerge, begyndte bjørnene at dukke op. Et fantastisk syn mødte os, da bjørnene har unger. De fleste hunner får 2 unger, som de passer godt på i 3 år. Derefter skal de klare sig selv.
En hun-bjørn spiser op til 15 kg. græs og 30000 bær om dagen, for at kunne give mælk nok til ungerne og for at have nok sul på kroppen inden vinterensætter ind. Bjørnen bruger 21,5 timer om dagen for at finde føde.
Ungen som bjørnemor føder, vejer kun 500 g og den kommer til verden i midten af januar til midten af februar.
For at komme tæt på bjørnene skulle vi skifte båd til nogle mindre, som kunne sejle ind på lavt vand, hvor bjørnene holder til.
Vi fik set en del bjørne, hvor vi er sikre på, at det var Lillian ( alder kender vi ikke), Lenore ( 27 år) og Matsui (20 år) med unger. Vi er glade for at vi ikke stødte ind i Jason “ the psyko bear” som er meget agressiv og kendt for at dræbe andre bjørne. Vi så også andre Grizzly bjørne med unger på turen.
Efter en kort frokost og lidt mere safari vendte vi snuden hjem ad.
På vejen hjem stødte vi ind i en sort bjørn i vandkanten. Måske det var en ung han som spiste muslinger.
Den anden båd stødte på en Kaskelothval og fik gode billeder derfra.
Dyrearter vi har set på båden Glendale:
Grizzly
Sort bjørn
Sæler
Hvidhovedet ørn med 2 unger
Rådyr
Canada gæs
Hejre
Ænder
Vi mener, at vi tilsammen så 5 par Grizzly med unger og 1 sort bjørn.
Tak for en fantastisk dag til alle.
19. august, TELEGRAPH COVE – Hval safari
Skrevet af Lars og Lone
Efter en rigtig god bjørnetur mandag, er dagens program hvalsafari. Vi kunne sove lænegere i dag, da vi først skulle påmønstre vore skib Prince of Wales kl. 10.00. På skibet var der 4 besætningsmedlemmer incl. kaptajnen.
Forventningsfulde mødte holdet op på kajen i dejlig solskinsvejr – det er mildt sagt at vejret var med os i dag.
Vi kunne allerede på kajen spotte de første spækhuggere, så vores forventning til formiddagen var i top.
Vi sejlede ikke langt før der igen var hval i sigte.
Vi så indtil flere spækhuggere, pukkelhvaler, marsvin, delfiner og mange fugle.
Vi så også et par hvidhovede havørne. Så alt i alt en meget vellykket tur.
Efter turen var der frokost ved vores samlingspunkt – hytte 10.
Eftermiddagen var til fri disposition. Nogle havde fået mulighed for at komme på fisketur, andre fik vasket, gået tur og andre hyggede hjemme i området.
Vi var også nogle der spillede terningespillet “30” – mega hyggeligt.
Nu glæder vi os til igen at skulle spise rigtig dejlig mad.
19. august, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Knud og Gerda
Så blev det dagen, hvor vi skulle på bjørnetur.
Det havde regnet kraftigt hele natten så meget, at det havde regnet gennem taget i en af hytterne.
Denne regn havde således også gjort broerne meget glatte, så vi skulle være meget forsigtige ud til bjørnebådene.
Vi sejlede ud i tørvejr med et meget flot blåt skær på himlen.
Første stop sortbjørn og lidt senere en grisling. Videre forbi 2 laksefarme, så det er altså ikke vildlaks alt sammen.
Vi sejlede gemmen et meget flot Smaragdgrøn vand , som skyldes aflejring fra gletcherne.
De næste bjørne var en grislingmor med 2 unger. Hun skældte dem ud med sit brøl “ Kan I opføre jer ordentlig!”
Det var nu blevet regnvejr, da vi skiftede om til nogle mindre både, for nu skulle vi ud i et område, hvor der skulle være flere bjørne. Men det blev kun til et enkelt grislingemor med sine to unger. Til gengæld kun vi følge dem i meget lang tid og på en længere strækning.
Efter frokost sejlede vi rundt i den store båd for bedre at finde nye bamser.
Det blev dog ikke til så mange, men først skulle vi have benzin på båden midt ude i ingenmandsland.
På samme tid kom det gode vejr. det var Det var dejligt, at komme af med regntøjet, samt de tykke trøjer. Lad os håbe, at det nu kan blive i tasken resten af turen.
På vejen hjem mødte vi “Joe” en lille sort bjørn, som var kendt af besætningen på båden. Videre var der en lille konkurrence, om det var en grisling eller sort bjørn spørgsmålene handlede om.
Sidst på turen var der hval opvisning med 5 pust og 3 haler, samt 3-4 spækhuggere, som gav en lille opvisning i det nu gode vejr.
En dejlig tur var nu slut , og vi kunne nu glæde os til “Happy hour” i hus 10, og senere den fantastiske aftensmad, som vi får her på stedet.
20. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Qualicium Beach – Nanaimo
Skrevet af Lars og Lone
Vi forlader Telegraph Cove efter 3 dage med fantastiske oplevelser.
Turen går nu mod Nanaimo med stop undervejs. På vejen op fra Telegraph Cove, holder vi tilbage for en lastbil med 4 mega stammer. Der bliver ikke genplantet i samme omfang som der bliver fældet træer. Staten og First Nation ejer de fleste af skovene. Der er skovfirmaer der byder ind på at leje skove i eksempelvis 10 år. Jo mere professionelle firmaerne er, jo større fortjeneste.
På vejen til Telegraph Cove i lørdags, så vi i desværre ikke laksen springe ved Quinsam River Harchery. Så i dag er der indlagt et lille stop der, så vi kunne få mulighed for se laksen. Vi må sige at vi i dag fik revanche og så mange Pink Salmon, der ventede på at komme op og gyde.
Næste stop på dagens tur er Campbell River, hvor vi nupper en gåtur i det skønneste vejr ved vandet.
Herefter dejlig frokost i det fri med den skønneste udsigt.
Så vender vi snuden mod Qualicium Beach – køretur på Highway 19A. Vi kørte bl.a. forbi østersfarme.
Ved Qualicium Beach blev der indlagt en pause til en “lille” is – dejligt. Så nu er vi klar til den store shoppetur.
Sidste stop Nanaimo, hvor vi bliver indkvarteret på Coast Bastion Hotel for 1 enkelt nat. Dejligt hotel.
Aftensmaden skete på Trollers, hvor vi fik den dejligste Fish and Chips.
På Trollers stod der hvidvinseddike på bordet. Ved nabobordet tog de flasken og begyndte at spritte hænder – det var først da vi spurgte om de ikke havde læst på flasken at det var eddike, at det gik op for dem at det ikke var afspritning der var i flasken. Vi fik et dejligt grin ud af oplevelsen.
21. August, Nanaimo – Horseshoe Bay – Hope – Kamloops
Skrevet af Birthe og Thomas
Dagen i dag er dagen hvor vi forlader Vancouver Island og vender tilbage til fastlandet. Kufferterne skulle være ved bussen kl 6.55, og herefter var der morgenmad inden afgangen mod færgen i Nanaimo. Vi kom ombord på færgen Queen of Oak Bay og kl 8.45 startede en stille og rolig sejltur over til Horseshoe Bay på fastlandet.
Vi vidste, dagen ville byde på en længere køretur, men inden vi helt forlod Vancouver, fandt vi vores landkort frem. Lone skulle lige sikre sig, at der var styr på, hvor vi kom fra, hvor vi var og hvordan kursen var sat resten af dagen.
Første delmål var Hope og en køretur med mange kilometers vejarbejde kunne begynde. Vores chauffør Carl fik vist et par ekstra grå hår på den tur, for køen blev ved med at være lige så lang øjet rakte (vi tænker køkørsel over måske 25-35 km). Vi nåede til Hope – en mindre by, der er kendt for deres motorsavskonkurrencer. Da vi stod af bussen, mærkede vi virkeligt et vejrskifte – temperaturen viste nu 29 grader. En lækker frokost blev hurtigt anrettet af “madholdet” på byparkens scene. Efter frokosten så vi flere fine træskulpturer i byparken og en udskåret figur af Sylvester Stallone. Den stod i byen, fordi han i 1982 indspillede sin første Rambo-film netop her. Vi gik en tur, hvor vi så mange fine og kreativt udformede fuglekasser og den ældste trækirke i British Columbia, inden vi nåede ned til floden Fraser River.
Tilbage ved bussen fortsatte turen mod byen Merritt, hvor vi holdt kaffepause ved en Tim Horton café. Vi fik udendørs servering af Lone og Else med te/kaffe, cookies og frugt. Herfra fortsatte køreturen mod Merritt – en by på prærien.
Dagens køretur førte os gennem landbrugsområder hvor der var kreaturer, bærproduktion og dyrkning af grøntsager. Vi passerede også flotte
bjergområder i 1400 meters højde – de fleste med træer som bevoksning. Turen viste også, hvor sårbar sådanne træbevoksninger kan være. En stor skovbrand i 2024 har efterladt store områder med brændte/svedne træer – det var ikke noget kønt syn. I andre områder hærger en borebille, der breder sig hastigt. Den efterlader brune og døende træer, hvor eneste behandlingsmulighed er 30 graders frost i mindst 14 dage. Vi kan sagtens forestille os, hvilken katastrofe det eventuelt kan udvikle sig til.
Vel fremme ved Coast Hotel i Kamploops, blev vi endnu engang indkvarteret for natten. Nogle tog sig lige en svømmetur i swimmingpoolen, mens andre slappede af på hotellets terrasse, inden aftensmaden blev serveret.
En “transport dag” er vel overstået – i morgen venter nye oplevelser.
22. August, Kamloops – Salmon Arm – Revelstoke – Craigellachie – Golden
Skrevet af Lone og Jørgen
Vi forlod vores hotel i Kamloops kl 8.30 i strålende solskin og vendte snuden mod Golden.
Første stop var i smukke omgivelser ved byen Salmon Arm ved Lake Shuswap, hvor der var toilet stop.
Herefter gik turen videre til vingården Larch Hills Winery, der er familie ejet og drives af Jack og hans to sønner og svigerdatter. Jack overtog gården incl alle vinstokkene i 1997. Det specielle ved vingården er bl.a, at den ligger i højderne. Gården har vundet flere priser for deres vin. Der er 6 ha jord med vinstokke og der produceres ca. 78.000 flasker årligt i de gode år og ca. 54.000 flasker i de knap så gode år. De sidste to år har været dårlige p.g.a hård frost og manglende vand. I år tegner indtil videre til at blive et godt år.
Vi smagte 3 hvidvine, 1 rosévin og tre rødvine.
Efter vinsmagningen spiste vi den medbragte frokost på gården med tilhørende vine. Det var en super god oplevelse. Herefter kunne vi købe vinene i shoppen og der var flere der blev fristet.
Turen gik herefter videre og næste stop var ved The Last Spike, stedet hvor Canadien Pacific Railway skinner fra øst mod vest mødtes den 7. november 1885.
Sidste toilet stop var ved indgangen til The Rockies, hvor de flotte sneklædte bjerge strålede i solskin, inden vi nåede byen Golden og vores hotel.
23. August, Golden – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake – Banff
Skrevet af Susanne og Poul.
I dag er det søernes dag og turen går fra Golden til Banff en tur på ca. 140 km. Hjulene på bussen kører atter rundt med vores fantastiske chauffør Karl ved rettet, som har en behagelig kørsel. Vi skifter nu timezone fra Pacific time til Mountain time (1 time frem)
Efter vi havde spist morgenmad, gik turen kl 8.15 til Emeral Lake. Undervejs fik vi information dels om området vi kørte gennem, men også om den politiske opbygning, der er i Canada. Vi ankom før alt for mange turister til Emeral Lake og på broen med det mest fantastiske vejr og udsigt over den turkisblågrønne sø, sang vi vores morgensang. Så er dagen i gang. En gåtur opdelt i mindre grupper førte os halvvejs rundt om søen og mange fantastiske panoramabilleder blev taget. Vi så Islommer (Lonier) på søen, som er afbilledet på de canadiske mønter 1 dollars. På tilbageturen mødte vi også en Ranger der fortalte om og viste os skindet af en Grizzlybjørn, som havde levet i området. Pelsen er ikke så blød som man skulle tro. Efter gåturen var der kaffe og blåbær muffins og blåbærrene er bare mere smagfulde herovre. Herefter gik turen videre til Field, hvor vi ved en lille sø skulle have frokost. 1-2-3 så er der dækket op med diverse lækkerier, som varierer fra dag til dag godt hjulpet af dagens køkkenhold. Da alkohol ikke må nydes i det fri, blev øllene pakket ind i servietter så ingen opdagede det.
Pludselig skulle alle gå ind i bussen, for vi skulle hurtigt køre op til spiraltunnellerne for at se et godstog passere et bjerg. Godstoget var i venteposition ved Field og da det satte i gang, måtte vi afsted. Et godstog i Canada er ikke som et DSB-godstog i Danmark. I Canada kan der være omkring 200 godsvogne i to lag efter hinanden. Den kan være 4 km lang og trækkes af flere lokomotiver og skubbes af nogle skubbere der fungerer som generatorer. Toget kører i en spiral ud og ind i bjerget og på et tidspunkt krydsede det sig selv i 3 forskellige højder. Et fantastisk syn og ubegribeligt så langt det er.
Turen gik videre til Lake Louise som er det største turistområde i The Rockies. Søen får vand fra en gletsjer og det gør at vandet er turkisblåt. Et kæmpestort hotel, Hotel Chateau Lake Louise, (temmelig dyrt), ligger lige ved søen og der var rigtig mange turister. Der var mulighed for at gå en 5 km lang gåtur langs søen lidt væk fra turisterne og det var der mange der benyttede sig af. Lake Louise er endnu flottere end den første sø, man bliver helt blæst bagover. Kameraerne blev flittig brugt.
På køreturen videre til Moraine Lake havde vejskiltene ændret sig til at være på såvel engelsk som på fransk. Desuden havde de fleste biler ingen nummerplader foran, hvilket vi synes skal indføres i Danmark så man kan undgå fartbøder. Mange grantræer var angrebet af borebillen og store skovområder er grå og triste at se på fordi træerne er gået ud. Det eneste der kan udrydde den er enten en skovbrand eller minus 30 graders frost i 14 dage.
Da vi ankom til Moraine Lake, skulle vi gå ca. 400 meter op ad en trappe (150 trin) op til et udsigtspunkt. Stien var acceptabel at gå på og flere jordegern syntes det var sjovt at posere for os. Da vi nåede toppen, åbenbarede sig et fantastisk syn. Den turkisblå farvede Moraine Lake med de 10 bjergtinder er et ubeskriveligt syn virkelig breathtaking. Mange billeder blev taget her og nogle skulle bruges til fremtidige invitationer.
Til sidst på dagen gik busturen til Banff (Banff National Park), hvor vi skal bo de næste tre dage. Stemningen på holdet er højt, der er mange dialekter, mange sjove kommentarer og smådrillerier. Snakken går lystigt mellem alle og alle tager del i de praktiske gøremål der nu er. Energiniveauet hos vores guider er helt utroligt og al det de laver i kulissen for os, så vi får en fantastisk oplevelse, er guld værd. Der er styr på det og intet overladt til tilfældighederne.
24. AUGUST, Banff – Sunshine Village – Banff
Skrevet af Tove og Henning.
Efter en skøn aften og middag med det lækreste oksekød, ingen pakning af kuffert og en god nats søvn på Bow View Lodge, stod vi op til en lækker morgenmads buffet.
Dagen startede festligt med fødselsdagssang for Lars.
Kl. 9.30 havde Carl kørt bussen frem, så vi alle kunne finde vores pladser.
Vi var alle klar til dagens oplevelser og udfordringer- den første var den lidt kølige temperatur på 8 grd. Heldigvis var vi blevet instrueret i fornuftig påklædning og sko/ støvler, så ingen led nød.
Vi trillede ud af Banff op ad Highway 1 mod Sunshine Village et vandreområde / skiområde, der ligger i 1600 m højde, men det var ikke nok. En gondol og senere en stolelift bragte os op i The Rockies i en højde af først ca. 2159 m senere 2400 m. Lone havde igen øget standarden, så vi ikke som alle andre skulle være 8 men kun 4 i gondolen.
Det er et kæmpe skiområde, når det er højsæson kan tage 30.000 gæster.
Her oppe i højderne i de den smukke bjerg-natur vandrede vi i grupper. 19 ville gå den lange på 7,4 km op omkring Grizzlie Lake resten den korte på ca. 4 km. Vi så alle flotte gletsjersøer, de var på den lange kom ned til søerne. Os i den korte gruppe holdt pause med udsigt til søerne sammen en gruppe, der var akvarel kursus.
Overalt så vi små nysgerrige jordegern.
Sjov at se koglerne på de forskellige graner nogle er blå og andre røde. Der var en del mindre lærketræer, de havde meget få kogler.
Der kom hos os løbende information fra den anden gruppe.
Da vi kommer centrum af lifterne nød vi solen og udsigten.
Vi opdagede til alt held, at var nogle, der kom ud med øl fra pubben, så vi gik ind og prøvesmagte. Øllet Alberta Red smagte godt. Der gik heldigvis ged i betalingen, så 2 øl blev solgt til halv pris.
En sød ung pige Steph O’Dette begyndte at stille op til musik på scenen. Vi snakkede med hun ville begynde kl.13.00. Så vi kunne høre det første nummer: Still h’avent found what l’am looking fore. Hun var visesanger i western.
Gondolen bragte os sikkert ned til ventende frokost, som vi nød i det skønne vejr.
Det er sjældent at vejret arter sig så pænt her i området, så vi var heldige.
Første gruppe nede gjorde frokosten klar, så vi alle kunne gå til bordet.
På vej hjem så vi en gruppe frikadelle-får.
Vel hjemme i Banff blev vi overladt til byens indhold af gågader, butikker, barer, isbutikker, floden og naturen. Det var op til hver enkelt, hvad man ville udforske.
Aftensmaden serveres kl. 20.00.
Super menu salat, grønt, kylling, laks og det mest møre oksekød.
Selvfølgelig kaffe og dessert.
Alle siger tak for igen en dag fuld af unikke oplevelser.
25. AUGUST, Banff – Icefield Highway – Peyto Lake – Banff
Skrevet af Annette og Jørgen
Morgenvækning kl. 6.15. Kigge ud af vinduet og konstatere, at det gode vejr fortsætter. Så endnu en dag med høj sol. Så der er behov for masser af solcreme – vi skal nemlig op i højderne. Men først skal batterierne lige lades op. Morgenmaden venter.
Den sidste dag i Rocky Mountains.
Vi forlader hotellet kl. 8.15 og kører mod Icefield.
Men noget er galt. Lone mangler. Det viser sig heldigvis, at Lone var ved bageren og ventede på muffins, som er helt uundværlige til formiddagskaffen
Dagens program byder på nye vandreture. Der er to ture – vandretur Parker Ridge ca. 5 km og en tur til Alabasca Glacier ca. 2 km.
Køreturen går gennem et helt fantastisk flot landskab. Der er bjerge til alle sider, og solen lyser det hele op. Vi skal køre ca. 1 time.
Første stop var ved Bow Lake. En meget flot sø omringet af bjerge. Det var meget betagende at se bjergene spejle sig i søen. Der blev også tid til en kaffepause. Kaffen var som sædvanlig fra Tim Horton.
Så fortsatte turen op til vores to udgangs punkter for gå-turene. Der var mange steder med meget flotte motiver til et godt foto. Men da det ikke tilladt at stoppe på vejen, så var eneste mulighed at “snyde” sig til et foto ud gennem ruden .
Så er vi klar til vandreturen på ca. 5 km. Lone leder denne tur. Og det går opad og endnu mere opad. Anstrengelserne er det hele værd. På toppen får vi udsyn til en gletscher. Vandet fra gletscheren endte ud i sø med små isbjerge. Vi er i 2.270 m højde. Flot tur i solskin hele vejen rundt
Den korte vandretur gjorde et kort ophold for toiletbesøg inden starten på vandreturen. Det mindede mest af alt om et nybygget skisportssted. Topmoderne og med en go’ udsigt og masser af mennesker.
Egentlig er synet af Athabasca gletcheren lidt bekymrende. Den er jo et resultat af klimaudviklingen. Gletcheren er mellem 90 og 300 meter tyk. Den trækker sig 5 meter tilbage hvert år, og i løbet af de sidste 125 år har den mistet halvdelen af omfanget. Men den er absolut et besøg værd . Netop fordi det er muligt at komme tæt på den. Det er muligt at få en tur op på gletcheren – selvfølgelig mod betaling. Og vist ikke specielt billigt.
Så er der frokost i Rampart Creek. Som sædvanlig meget lækker.
Og så bevæger vi os tilbage mod Banff.
Det første stop er en gletscher uden for programmet . I flot solskinsvejr er alting bare meget flottere. Og det gælder også her.
Derefter er turen fortsat mod Banff.
Næste stop var Peyto Lake. Igen et meget flot sted. Søens farver og så synet oppe fra gør søen meget smuk. Stedet besøges af rigtig mange mennesker. Det kan til tider være svært at få et godt fotosted, men med lidt tålmodighed går det. Og så siger rygterne, at toiletterne var noget af der mest uhumske, vi har set på turen. Og vi har set mange.
Sidste stop Crowfoot Glasier – et kort stop. Der var mulighed for at se kragetæer.
Og nu har vi så startet det sidste stræk mod Banff og forventer hjemkomst ved 18.30 tiden.
26. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary
Skrevet af Benny og Susanne
Vi rykker nu ind i slutspurten på vores rejse til Canada. Vi siger farvel til skønne dage i Banff og omegn. Nu skal vi videre mod Calgary.
Afgang kl. 8:30, men én af vores rejserfæller bliver i tvivl om der er en skuffe på værelset, som ikke er blevet tømt. Hurtigt op at kigge – det var den. Så er vi klar.
En lille rundtur i Banff og derefter ud til Bow Falls til et fotostop. Nogen mener at spotte en bjørn, men det var vist synsbedrag. Så ville andre også have set den, siger Lone.
Inden vi kan komme videre på turen, skal vi tilbage til hotellet. Der er blevet ringet derfra, at noget er glemt på et værelse. Der bliver nævnt at der er efterladt en jakke, som ikke skal med hjem, men det er ikke den der er blevet ringet om.
Så Lone løber ind og henter, og gør opmærksom på at hvis der er noget som efterlades fordi det ikke skal med videre, skal det smides i – eller stilles ved affaldsspanden.
Så kan vi komme afsted med en smule forsinkelse. Vi kører mod Kananaskis Provincial Park, et specielt sted med et unik bjerglandskab. Her kommer især mange ornitologer, fordi der både i foråret og efteråret kommer mange kongeørne (ca. 4.500) forbi, og dem kommer ornitologerne for at tælle.
Vi skal til Peter Lougheed Provicial Park, hvor vi skal besøge det lokale visitorcenter. Peter Lougheed var en meget populær Premierminister i perioden 1971 – 1985. Han havde stor fokus på naturen og mennesket.
På vejen dertil, ser vi en Grizzlybjørn med sine 2 unger. De går på skråningen og spiser bær. Vi har sådan ønsket os, at se lidt flere bjørne og i dag lykkedes det. Ved Visitorcentret får vi den medbragte kaffe og muffins fra Tim Horton. Det er turens sidste blåbær muffin. Hvis vi skal have en mere, bliver det i lufthavnen. Mon nydelsen er lige så stor der, som når vi har fået den i det fri? Vi kigger også efter flere bjørne, men nej – de gemmer sig i skoven.
Vi ser en film om, hvilke udfordringer der er, når mennesket kommer tættere på de vilde dyr i naturen i form af mere bebyggelse, trafik og turister. De tiltag der er sat i værk, for at beskytte dyrene, f.eks. bliver der sat hegn op ud mod de store veje og der bliver lavet wild-life-korridorer, hvor dyrene kan gå op over motorvejen. Det er en ret bekostelig affære og koster pt. 6 mill. CND for sådan en korridor.
Turen går videre til Ptarmigan Cirque, hvor vi nyder turens sidste frokost i det fri. I dag skal der spises rester, men Lone har dog suppleret lidt op.
En stor del af gruppen skal på en vandretur på knap 4 km (250 højde meter) Den lille gruppe som bliver tilbage, hjælper med oprydning og pakning af bus. Går en lille tur, hvor der ikke er stigninger og nyder det gode vejr og bjergene omkring. Temperaturen er oppe på 24 grader.
Efter at alle er samlet igen, kører vi til Longview. Langsom ændrer landskabet sig. Bjerge bliver til bakker. Vi bliver informeret om, at hvis vi ser noget mørkt som bevæger sig i græsset, et der ikke en bjørn, men en ko. I området findes der meget landbrug og kvægdrift. Det er nu ikke fordi vi ser mange køer. Der er langt mellem huse og gårde. Vi kører også forbi Rio Alto, som er områdets ældste ranch. Dog er der idrætshal hvor de unge Cowboys kan dyrke sport og der skal også være plads til at træne Rodeo. Hestetrailerne der står her, er ikke bare til en enkelt hest eller to. Og de store køretøjer – uanset hvilke, må alle køres med almindeligt kørekort.
Udover landbrug og kvæg, er der også olie og gas industri. Vi ser en del oliepumper på markerne.
Også her i området er klimaet en udfordring. Gennemsnitstemperaturen på denne tid af året er 15,2 grader og i dag er den nu nået op på 27 grader. Der er en begyndende fokus på solernergi.
Vi har stop ved The Twin Cities Salooen, som er en meget kendt restaurant og bar. Her nyder vi en øl eller noget andet koldt, og får også lidt hotwings og chips. Et meget spøjst sted, som benyttes af de lokale men som også får besøg udefra. Der holdt en del motorcykler på stedet, bl.a. Harley Davidson.
En lokal kvinde kom styrtende ind i restauranten og spurgte hvor vi kom fra, og hvortil vi var fløjet ind. Hun fik et kort referat af vores tur, og så smuttede hun igen med et: “god tur”.
Efter en dejlig kold drink og sjov oplevelse, kører vi det sidste stykke til Calgary, hvor skal tilbringe de sidste dage. 3 overnatninger på Glennmore Inn.
Dejlig buffet til aftensmad og foruden dessert var der softice (tag selv) – det var et hit.
Tak for endnu en pragtfuld dag i den fantastiske canadiske natur.
27. AUGUST, Calgary & “Danish Potato farm”
Skrevet af Anni og Anna Marie ( Rie)
Afgang som sædvanlig præcis kl 8.30.
Calgary kaldes i dag for vestens nye hjerte, idet den er steget med 30% indenfor de sidste 10 år. Udviklingen kom for alvor i gang efter OL i 1988 sammen med de store olieselskaber og finansverdenen. Det har haft stor betydning for tiltrækningen af nye mennesker.
Byen er også kendt for sine NHL ishockey turneringer samt deres årlige afholdelse af Calgary Stampede rodeo arrangementer.
I dag gik turen til Downtown Calgary, hvor først stop var ved det nye flotte rådhus. Foran rådhuset blev vi igen mindet lidt om de tidligere generationer ( indianerne) nu altid omtalt som First Nations. Der er opstillet et mindesmærke med børneting, som skal symbolisere de massegrave, som tidligere er blevet fundet med børn. Senere har regeringen givet efterkommerne en officiel undskyldning og i dag bruges der meget tid og penge på implementering af disse mennesker. De har også med tiden opnået bedre økonomiske vilkår.
Inde i rådhuset så vi den olympiske fakkel fra 1988, symbolet over den frygtelige flodbølge i 2013, hvor så mange frivillige hjalp til med oprydningen.
I et vindue i et af kontorerne opfordres borgere til at indlevere gode ideer til byens udvikling.
Derefter til det storslåede nye bibliotek designet af den norske arkitekt Snøhetta. 4100 børn kan hver måned afhente en gratis bog. På biblioteket findes der 180.000 tons bøger. Tidshorisonten for byggeriet var 750 dage og alle materialer var canadiske.
Der er stor fokus på Social Care, idet der er mange hjemløse på gaden. Der findes specielle huse, hvor de må komme hver dag fra kl 16. Så får de et måltid mad og en seng at sove i. Efter morgenmad skal de igen gå ud på gaden.
Vi så mange spændende højhuse bl.a. Telus Sky, som er designet af vores danske arkitekt Bjarke Ingels BIG – den største bygning i byen med 159 etager blot en enkelt etage højere en naboen The Bov. The Bove er udstyret med en fantastisk udvendig skulptur, som forestiller et ansigt. Skulpturen symboliserer vore kroppe, som danner baggrund for vore drømme.
Byen har et unik skywalk system – kaldet +15 mellem bygningerne. Total længe 16 km og 86 broer, som forbinder 130 bygninger.
I Canada betaler man ikke kirkeskat som i Danmark. Her betaler de menige typisk 10% af indkomsten og beløbet kan trækkes fra i skat. Kirkerne er selvstændige institutioner og de hjælper borgerne med mange opgaver.
Herefter fri leg i halvanden time til shopping.
Herefter gik turen til Strathmore “Danish Potato Farm”, hvor vi blev modtaget af Inger og “drengene” som var Jørgen, Hans, Knud, Ib, Sten, Dennis og Ole samt to ægtefæller til mændene. Fælles for dem alle er, at de er immigranter fra forskellige dele af Danmark. Mange har boet og arbejdet her i 50 år. De nyder nu alle pensionist livet.
Gruppen er en del af den danske klub i Calgary.
Inger er proprietæren her på stedet og de andre er på forskellig vis aktive i “ landbruget”, hvor der dyrkes kartofler og andre grøntsager samt frugt.
Inger kom til Canada på en farm i nærheden i 1991 i første omgang for en måned. Året efter kom Inger tilbage og denne gang nu for et helt år. Herefter blev det permanent. Inger kom fra Tisted.
Inger købte det nuværende jordstykke i år 2001 og alt det som eksisterer i dag, er opbygget siden år 2002 med fælles hjælp.
Indtil år 2015 boede Inger i en lille hytte, som blev afløst af et nyt hus. Vi fik alle Inger’s hus og området at se i dag.
De havde lavet en dejlig hjemmelavet frokost til os, som bestod af burgere af god oksekød, pølser, salat og kartofler. Herefter kaffe og hjemmebag. Noget af det bedste mad, vi har nydt på turen.
Vi fik lov til at kikke ind i Ib’s mobil home, som var noget af en kæmpe. Indimellem har han sin firhjulstrækker bagefter. Det tager noget brændstof nemlig 3-4 km pr. liter. Herovre kræver det kun almindelig kørekort til den slags biler.
Vi fik afsluttet eftermiddagen med et fælles foto incl. besætningen og fik sagt mange tak for en hyggelig og uforglemmelig dag.
28. AUGUST, Calgary – Huttereits – Drumheller – Tyrell Museum
Skrevet af af Leif og Sonja
Morgenmad 7.30. Afgang 8.30
ca halvanden times kørsel, så kommer vi til Huttereits. Under kørslen får vi en del information om økonomi mm i Canada. På nogen områder ligner det den danske.De har bl.a. 40 timers arbejdsuge. Min . løn er ca 16 dollar pr time.
der gives tips i servicefag, drikkepenge. Statsskat og provinsskat. Højtlønnede betaler max 47 ,5 % i skat. Man betaler til sundhedsforsikring. Børnehaver er dyrt. Strøm koster200. til 300 dollar pr måned.
Huttereits er en protestantisk bevægelse/ parallelsamfund . Opstod i 1500 tallet i Østrig /Tyskland, men blev forfulgt og udvandrede til USA og Canada. De er ca 60 til 70 000 i alt. ca 147 kolonier i Alberta. ca 350 kolonier i hele Canada..
De har høj teknologi overalt i kolonien, som består af 165 medlemmer. Man er født ind i kolonien. Kan forlade den, men det er meget svært fordi de er opvokset med deres egne regler. Og de er ikke velkomne tilbage. De lever Uden TV. De har skolegang til de er 15 år. 8 elever til en lærer. Følger Canadas regler for skolegang. Har deres egen børnehave. Vaskeri. Alle de håndværksmæssige fag er mesterlære i deres koloni. Værksteder til sadler og støvler. Strøm mm. laver deres egen sæbe.
De er selvforsynende mest muligt. Pigerne køber deres sko. Men forlader kun kolonien med en mandlig chauffør.
De dyrker flotte grøntsager
De styres af deres egen valgte boss, og typisk 3 bosser og 1 til 2 præster under.
Er der uenigheder går man til præsten.
Jordpriser er steget. ca 36000 ha i alt i denne koloni. har 4 mejetærskere a 40 fods. de dyrke alle kornsorter. også raps.
De spiser og laver mad i stort fælles køkken. Køkkentjeneste på skift.
Giftes når de er ca 20 23 år gamle.
4 ugers ferie. 13 ugers barsel.
vi guides rundt og de fortæller gerne om deres koloni. De har almindelige husdyr.
Vi kører efter frokost her til Drumheller. En af verdens største samling af fossiler.
Om aftenen afskedsmiddag i danskerklubben.
29. & 30. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE
Skrevet af Else Lysemose
Så blev det sidste dag.
Igen lækker morgenmad med boller fra Huttereiterne og den gode ost.
Bussen blev pakket og afsted gik det mod den Danske Kirke.
Lone fortæller om Pastor Charlotte og Peter på vejen. Pastor Charlotte har været præst i den Danske Kirke i 14 år og har 2 år tilbage af sin kontrakt. Det er en Danish Lutheran Church, hvor der både er engelske og danske gudstjenester. DSUK (Danske Sømænds- og Udlandskirker) udbetaler løn og pension dom i Danmark. Kirken har et meget aktivt menighedsråd. Peter er i dag substitut for Charlotte, da hun er kaldt til seminar i Danmark. Vi kunne desværre ikke få kontakt til Peter, så vi kunne desværre ikke komme ind i kirken. Det hjalp ikke at synger morgensangen. Vi fik senere besked om at Peter havde misforstået tidspunktet.
Vi kørte ud til Crescent Heights Lookout Point, hvor der var et fint udsyn til Down Town. Efter at have nydt udsigten og fik taget billeder fik vi kaffe.
Her fandt vi vinderen af kilometer konkurrencen, den heldige vinder var Allan, stort tillykke.
Lone takker alle hjælperne og Carl og Margaret.
Vi bliver nu kørt til Calgary lufthavn og tager afsked med Carl og Margaret.
Vi får checket ind og er nu klar til den lange hjemrejse.
Turen til Amsterdam går fint og jeg tror alle fik sovet lidt oven på alle indtryk i løbet af den sidste 18 dage.
I Amsterdam er der 2 der skal videre til København, 3 til Aalborg og resten 32 til Billund.
Mange tak for en fantastisk tur med glade gæster.
