Canada 2026 - Tur 1

25. juli, Rejsen til Vancouver

Skrevet af Anne Marie.

Så skal vi ud på eventyr.
20 mødes i Billund lørdag morgen kl. 8:00 og 6 mødte op i Kastrup.
Lone var taget til Vancouver om torsdagen, for at få tjek på bussen, som vi skal kører os rundt i Canada, inden vi ankommer på lørdag.
I Billund gik vi hen til tjek in, hvor det gik ca 20 min. inden hun kunne få Luft Hansa på skærmen, men skidt vi havde jo tid at vente og alle var i godt humør.
Da det først kom i gang , gik det hurtigt ,og vi blev ønsket en god rejse. Sikkerheds kontrollen i Billund er blevet super efter det nye system, hvor der ikke er noget der skal ud af tasken, så der bliver ikke noget glemt i kasserne.
Så var der tid til morgenmad, inden afgang fra gate 10.
Flyveren var fuld booket, ikke et sæde var ledig.

Flyet lettede til tiden, og en time efter var vi i Frankfurt, og mødte dem fra Kastrup, som var landet 20 minutter før os.
Der var et tjek af alle, om vi havde eta til Canada, inden vi satte os ned for senere, at blive tjekket ind på flyet.
Flyet var ca. 1 time forsinket, så der havde ikke været grund til at haste fra A til B i lufthavnen, men skidt nu kunne blodtrykket falde ned.
Tjek in på flyet gik hurtigt, selvom det var et stort fly og kom afsted en time forsinket.
Efter en time i luften fik vi et måltid mad, og så blev lyset slukket, så vi kunne få en lur til dem der havde lyst.
Inden vi landende, satte vi urene 9 timer tilbage. Så vi landede kl. 15:20 Canada tid.
Ud af flyet, samles og så hertil maskinerne, hvor vores indrejse til Canada, blev tjekket og vi fik en strimmel med vore billede på. Videre hen for at få kufferterne, alle var med.
Videre ud til Lone, som ventede på os i ankomsthallen.

Da vi alle var samlet, gik vi ud for at vente på bussen. Imedens vi ventede, kunne vi fordrive tiden med at se på en bus, der fik autohjælp.
Carl kom med bussen og kufferterne blev læsset.
Lone fortalte om Vancouver, imedens vi kørte og efter 1 time ankom vi til hotel Blue Horizon.
Alle fik deres nøgler og blev indkvarteret på fine værelser.

Kl. 19:15 mødtes vi på 31 etage til Buffet, imedens vi nød udsigten over Vancouver.
Alle gik i seng godt trætte, da det havde været en ekstra laaaange dag, med besked om ikke at stå op, hvis man vågnede kl 4, men vende sig om og sove videre.

26. juli, Vancouver

Skrevet af Birgit og Søren

Endelig. Efter lang tids ventetid, så er vi endelig ankommet til Canada.
Lørdag ankom vi sidst på eftermiddagen til hotellet efter en god tur fra Danmark.
Søndag startede med morgenmad på 31. etage.

Kl. 9.00 startede vi ud på dagens cykeltur på ca. 22 km rundt i downtown Vancouver.
For første gang i de år, hvor Lone har arrangeret ture til Canada, så var det regnvejr! Alle var derfor iklædt regntøj.
Efter inddeling i grupper fik vi udleveret gode cykler og hjelme.

Blair (vores gruppes cykelguide) førte os først ned til Canada Place ved havnen. Her lå flere store krydstogtskibe. Bl. a. nogle som sejler til Alaska. Derefter gik ruten rundt langs havnefronten med Seewall Water Walk. Her ved Coal Harbour holder de mange vandflyvere til. Cykelstien førte os ud til den temperede regnskov på Stanley Park, hvor vi havde nogle stop. 1. stop var ved “Girl in wetsuit” (Vancouvers svar på den lille havfrue). Efterfølgende stoppede vi ved totempælene, Beaver Lake samt den gamle douglasgran med ørnereden før vi forlod parken.

Derefter kørte vi forbi English Bay, før vi sejlede over til Granville Island med en lille taxa-båd. På øen var der lejlighed til frokost og besøg i det store madmarked. Lone mente at pga. regnvejret så var der heldigvis ikke så mange besøgende.
Det regnede stadigt og flere iklædte sig nu også cykeludlejningens regnslag før turen fortsatte rundt False Creek med stop ved Olympic Village med udsigt til Telus World of Science (deres store globe var i anledning af VM-fodbold blevet udsmykket som en stor fodbold).

Sidste del af turen gik igennem de populære bydele Chinatown og Gastown med mange turister. Mellem de to bydele oplevede vi lidt af Vancouvers skyggeside med et område med mange misbrugere, hjemløse m.v.
Undervejs fortalte Blair en masse om Vancouver og byens seværdigheder. Lone oversatte løbende hans forklaringer. Blair fortalte bl. a. om de oprindelige indbyggere (first nation), som gennem tiden er blevet dårligt behandlet af den hvide mand. I Vancouver er de nu som kompensation blevet tildelt områder på Granville Island, hvor de bygger høje beboelsesbygninger.
Turen sluttede kl. 16.00 ved cykeludlejningen, alle godt trætte og nogle noget gennemblødte. Selvfølgelig stilnede regnen så lidt af da vi var færdige.
Indtil aftenmaden var der derefter fri leg.

Aftensmaden (en dejlig buffet) blev indtaget på 31. etage med god udsigt over den våde by. Marianne havde fødselsdag, så i dagens anledning var der skaffet en fødselsdagskage som supplement til desserten.
Alle var stadig trætte efter flyveturen samt nu cykelturen, så der var tidlig ro på de gode værelser.

27. juli, Victoria – Butchart Garden – Saanich

Skrevet af Dorte og Jørn.

Dagen startede tidligt med morgenmad kl 6.15 og afsted med bus til færgen kl 7.15

Vi fik de sidste indtryk fra Vancouver – Canadas 3. største by med ca. 2.6 mill multikulturelle indbyggere,hvoraf omkring 50-60% er indere-kinesere -thailændere og philippinere. Her så vi bl.a også Bjarke Ingels flotte højhus på 49 etager -en meget speciel konstruktion,som har vundet flere priser.

På vej mod færgen kørte vi gennem First Nations land -kendetegnet ved bl.a. andre regler for reklameskiltning-andre byggeregler – og her må også drives casinovirksomhed.

Sejlturen med færgen varede 1 1/2 time og vi fik nydt den smukke udsigt til de mange småøer -masser af frisk luft krydret med synet af et par spækhuggere.

Vancouver Island tog imod os med solskin og klart flere varmegrader.

Øen er 2/3 af DKs størrelse -har et mildt klima med ca 300 dages solskin om året hvilket gør det muligt at dyrke vin og masser af frugt og grønt.

Besøget i Butchart Garden var en rigtig stor oplevelse -vi nød alle de smukke haver med hver deres design og særlige farvekombinationer.

En lækker frokost blev nydt i restaurant Blue Poppi -igen i rigtig hyggeligt selskab.

Herefter kørte vi til Victoria – hovedstaden i British Columbia -gik en strøgtur og fik købt de uundværlige regnbukser til både Jørgen og Jørn i Mountain Equipment Company -en ren slikbutik for outdoor people.

16.30 gik turen så mod dagens slutdestination – nemlig Hotel Holiday Inn hvor ruten spontant blev omdirigeret af Lone og chauffør Carl -så vi fik mulighed for at se det bedste af det bedste – en rigtig panoramarute -her fik vi både udsigt til havet -oplevede en klaverspillende/syngende ældre kvinde -så på en flot marmorskulptur “The soul of Wolf” -fik set den første hvidhovede havørn og ikke mindst nogle meget spændende boligkvarterer -incl.store villaer til store priser.

Ankom til hotellet ved 17.30 tiden hvor der lige blev tid til en svømmetur i poolen inden aftensmaden.

Nu kl 22 siger vi mætte og trætte af dagens mange indtryk og oplevelser – vi glæder os til en ny dag -god nat og sov godt.

28. juli, Duncan – Chemanius – Campbell River

Skrevet af Else og Villy.

I lang tid har vi set frem til turen til Canada. Nu er vi i gang, og jetlaget er ved at have fortaget sig.

Vi forlod Victoria efter morgenmaden og kørte mod Duncan.

Undervejs gjorde vi ophold ved et udsigtspunkt – Malahat lookout – hvor vi sang morgensang. Der var en meget smuk udsigt på trods af overskyet vejr. I klart vejr ville man kunne se Mount Baker, der ligger i USA ca. 100 km. syd for Vancouver.

Vi kørte gennem tempereret regnskov, hvor Lone bl.a. fortalte, at det er staten, der ejer skovene, og lejer dem ud.

Vi hørte også om den oprindelige befolkning i Canada. Om indianerne, som man ikke må kalde dem mere, da de nu ønsker at blive kaldt First Nations. Der findes ca. 1,5 mio. First Nations i Canada. Hun fortalte om de sociale problemer, der er med First Nations.

Vi hørte også om byen Duncan, der er kendt for sine 88 totempæle. Totempæle er et stort træmonument, ofte udskåret af cedertræ. Det er lavet for at ære eller mindes forfædre eller begivenheder, der har fundet sted. De viser ofte dyr eller mennesker, og der er en historie bag hver totempæl. Da vi ankom til Duncan gik vi en tur rundt i byen og så mange af totempælen, der er udført af forskellige kunstnere.

Inden vi kørte videre mod Chemainus havde Anne Marie og Margaret, chaufføren Carls kone, stillet et kaffebord frem, hvor vi kunne nyde en kop kaffe og en blåbær muffin. Og kaffen var naturligvis Tim Hortons kaffe. Tim Horton er berømt i Canada for sin kaffe. Han var ved siden af sin kaffeproduktion en dygtig ishockeyspiller, der desværre blev dræbt i en trafikulykke kun 44 år gammel. Hans kaffe er kendt i store dele af verden.

Efter Duncan kørte vi til byen Chemainus, der er kendt for sine 44 vægmalerier. Da byen for år tilbage manglede indbyggere, tilbød man kunstnere at komme til byen og udsmykke byen med vægmalerier. Det var en fornøjelse at se de mange meget forskellige kunstværker. Flere af dem fortalte om stedets og byens historie.

Efter gåturen fremtryllede Lone, Anne Marie og Margaret og nogle hjælpere fra gruppen en dejlig frokost i det fri. Det hele er meget velorganiseret og planlagt til mindste detalje.

Derefter kørte vi til Campbell River også kendt som laksens hovedstad, da det er her laksen kommer og gyder. Lone fortalte også, at vi nu kommer til bjørneland, men at vi ikke skulle være bange 🙂 Vi blev indlogeret på Hotel Anchor Inn, hvor vi fik et værelse med en smuk udsigt over vandet.

Det blev en god dag, hvor vi fik lært meget og set smuk natur og mange kunstværker. Mæt og træt vil vi nu gå i de megastore senge og få sovet, for i morgen er der atter en dag.

29. juli, Campbell River – Telegraph Cove

Skrevet af Karen og Lars Bendtsen

Vi skal nu i gang med den 4. Hele dag i Canada, og de fleste er ovre jetlag. Dejlig morgenmad med havudsigt og sprøde croissanter og rettidig afgang kl 9 med bussen mod Elk Falls.

Her startede det første vandkraftværk i 1947 og er senere udbygget med nyere teknologi,og det leverer en stor del af strømmen til lokalsamfundet ligesom drikkevandet kommer fra dette vandfald.

Vi er nu på vores tur kommet til bjørneland, og vi blev behørigt instrueret i, hvad vi skulle gøre, hvis vi mødte en bjørn: råbe, skrige, synge vifte med arme og ben. 3 store mænd blev yderligere udstyret med bjørnespray. Allerede nu vil vi afsløre, at vi så ingen bjørne.

Vandreturen gennem skoven førte os frem til vandfald, hængebro, kæmpe cedertræer og en “stop and go man”. Rigtig hyggelig fyr der kedede sig. Han skulle dirigere os besøgende, så vi ikke stødte ind i entreprenørmaskiner, der var i færd med af dumpe stenral i floden, så laksen kunne få nogen bedre gydepladser.

Vi fik selvfølgelig også afsunget vores morgensang i skoven.

Dejlig travetur der sluttede med kaffe og kage fra Tim Horton.

Nu gik det videre til Quinsam River Hatchery, et lakseopformerings sted, hvor man fanger laksen, udtager rognen, befrugter den og opfostrer lakseyngle til senere udsættelse. Desværre var der ingen laks endnu, så da frokosten skulle indtages samme sted, var der heldigvis laks på menuen.

Dejlig frokost effektivt organiseret og masser af hjælp fra os alle, sådan skal det gøres. Vi var så heldige, at vi så indtil flere Bald Eagles ( hvidhovede ørne ) som lavede flyveopvisning for os.

Så gik turen videre til dages mål Telegraph Cove.

Lone gav os en masse facts om Canada, mens vi kørte de ca. 2,5 time gennem skove med masser, maser, masser af grantræer. Som referenter fik vi lov til at sidde i første parket og kunne følge Carls perfekte kørsel.

Telegraph Cove er oprindeligt et gammelt fiskerleje med en konservesfabrik og savværk. I dag et yndet turiststed med et meget hyggeligt miljø i ældre huse.

Vi tror at alle var begejstrede specielt efter en improviseret housewarming i hus 10, vores base Camp. Her blev der dækket op med ternede duge, rød vin, hvidvin, øl mm. Vi følte ihverfald at Danmark havde indtaget Telegraph Cove.

Senere var der aftensmad på Killer Whale Restaurant (Spækhugger restaurant), men på det tidspunkt er dagbogen afsluttet.

30. Juli, Telegraph Cove

Skrevet af Jette og Jørgen

Ahornsirup til morgenmaden var en absolut nydelse – og så endda i sirupens eget hjemland. Dagen starter godt.

Sig “træ og laks”. Så har du livsnerven for Telegraph Cove samfundet.
I dag er området et yndet udflugtsmål for lokale og et feriested for lystfiskere og eventyrlystne turister, der gerne vil opleve bjørne og hvaler.
I 1911-12 grundlagdes en telegrafstation på stedet. Heraf navnet. Samfundets vigtigste pioner er Fred Wastell. Hans far så mulighederne, og opkøbte landet omkring bugten med det formål at etablere en et laksesalteri (med eksport til Japan for øje) samt en lille savmølle.
Den 31. December 2024 nedbrændte en hel del af Telegraph Cove desværre, men det lille samfund – som består af cirka 6 fastboende om vinteren og 20 om sommeren – lod sig ikke slå ud. Man er langt med genopbygningen og det giver respekt, at træet skoves og saves lokalt.
Vi fornemmer, at stedet sikkert vil krybe under huden i løbet af de fire dage, vi skal være her.

Hvis du blander et kolonihavehus, en fastligger-campist og et sommerhus, så har du et billede af, hvad Telegraph Cove Forest Camp Ground er for et sted. På dagens første udflugt besøgte vi stedet. Her kan du, hvis du er heldig, købe en plads for cirka $150.000, placere din campingvogn, og starte selvbyg for at give dit hjem et personligt præg. Et spændende sted placeret naturskønt i skoven cirka 1 km. fra Telegraph Cove.

Bevæbnet med pebersprays fulgte en lille afstikker til skønne Bausa Cove, hvor vi sang morgensang.

Vejen fra Forest Camp tilbage til Telegraph Cove går forbi Art Gallery; en butik med lokalt fremstillet træ- og billedkunst, som absolut er et besøg værd. Man kan høre og se træ-arbejdet i det tilstødende værksted.

Efter en skøn frokost ved hus nr. 10 var der tid til at “læse avis” m.m.

Eftermiddagen bød på endnu en gåtur i fugtigt vejr (- ikke regnvejr ;-)…), hvor der blev spottet mange “store ting”: Biler, der næsten kræver trappestige for indstigning – campers med tilhørende bil og motorcykel – huse med havudsigt til salg (fra kr. 10 mio.) – priser på nedlægning af bjørn og fragt til DK (kr 100.000 + kr. 50.000) – Bald Eagle – storslået udsigt over vandet…

Kaffe og Bailey ved hus nr. 10.

Aftensmad i Killers Whale bestående af Crab …. Soup og Ribs OBS!!!!

I morgen skal vi på “bjørn” og “hval”. Yeepeee! Vi glæder os til endnu en dejlig dag.

Blandede bolcher:
Båd: En Boom Boat er vigtig for træindustrien. Find selv ud af hvad den kan.
Fugl: Steller’s Jay (fyrreskade) skræppede pludselig op og viste sin ynde, da vi var i Forest Camp.
Egern: Et American Red Squirrel hoppede glad rundt i skovbunden ved siden af os, helt uvidende om Trump og andre genvordigheder.
Tang: Bull Kelp (Nereocystis luetkeana), som kan blive 30-36 meter lang, gro 15-30 cm om dagen. Den findes langs Stillehavskysten fra Alaska til Californien.

31. JULI, TELEGRAPH COVE – BJØRNE SAFARI

Skrevet af Marianne og Henrik.
Tidlig morgenmad kl. 6.15, og afgang med båden kl 7 med kaptajn Laura og guide Youri. Tørvejr og stille vand, vi så straks 2 hvidhovede ørne, og kort efter en flok spækhuggere 40 meter fra båden – 5 hunner og 1 han. Kort efter en ny gruppe på 4.
Efter 50 minutters sejlads så vi den første sortbjørn ca. 20 meter fra båden. Vi stoppede og nød den i ca. 10 minutter. Kort efter så vi den første grizzly bjørn. Lidt efter igen en ung sortbjørn, som vendte store sten på stranden, kort efter endnu en sortbjørn.
Der havde været jordskred i nat, som følge af et jordskælv, så der var en del træstammer i vandet et sted.
Pludselig så vi en pukkelhval med flot hale dyk, og der kunne gå op til en halv time, før den kom op igen.
Så så vi en ukendt grizzly, som de navngav Pretty.

Kort efter en grizzly hun med 2 stk. 3 års unger, som vi beundrede længe.
Endnu en grizzly med unge lige inden vi skiftede til en anden båd.
Efter blot 2 minutter så vi endnu en grizzly med 2 års unge.
Så sejlede vi til landgangsbroen, hvor vi spiste frokost “wrap med kylling og salat”.
Nu retur mod Telegraph Cove, så igen grizzly moderen med de 2 unger, og moderen lavede en afskedssalut prut i vandet.
Tankede båden i Lagoon Cove, og nogle spiste is.
Efter en kort sejlads kom vi til et sted, hvor tidevandet skiftede med meget voldsom styrke. I tidevandsbølgerne så vi en stor søløve med en stor laks i munden meget tæt på båden.

Endnu en pukkelhval med flot hale, en spækhugger, Hvidsidede Stillehavs delfiner som legede ved båden og Dallas Porpoise delfiner som ligner mini spækhuggere. Alt dette på 1 kvadrat km.
Vi efterlyste at se 1 havodder, da vi jo havde set alt andet. Kort efter så vi 2 havoddere.
Dagens høst: 8 Grizzly bjørne, 3 Sortbjørne, ca. 10 spækhuggere, 4 pukkelhvaler, 1 søløve med laks, 2 havoddere, 2 slags delfiner, 1 isfugl og en del hvidhovede havørne. Hvilken fantastisk dag i tørvejr.

Kl. 18:30 var der sammenkomst til et glas vin i hus. Hygge indendørs, hvor der er hjerterum, er der husrum.

31. JULI, TELEGRAPH COVE – Hval SAFARI

Skrevet af Anna og Jytte

I dag var det vores tur til at komme på hvalsafari. Vi mødtes ved båden kl 10, godt klædt i vores varmeste tøj, og det fik vi stor glæde af. Heldigvis var vi begunstiget af tørvejr – vejrudsigten havde dog varslet regn.
Vi blev budt velkommen ombord og blev instrueret i sikkerhedsreglerne. Så var vi klar til en oplevelsesrig tur, og det fik vi.
Under hele turen fik vi kyndig og god information, både af skibets guide og af Lone, og der blev taget mange billeder undervejs.
Efter kort tids sejlads blev vi budt velkommen til havs af en stor flok glade delfiner tæt på båden. Den næste vi så var en havodder, der lå ryggen og spiste sin morgenmad.

Langt ude i horisonten kunne vi se hombart hvalens blåst og vi fik fortalt, at den var i gang med at rense sin hud for snyltere.
Pludselig dukkede en sværm af spækhuggere op og vi fik fortalt, at gruppen hedder A34 (forskningsfolkene benævner de forskellige flokke, for bedre at kunne identificere dem og følge dem og deres udvikling). Klanen består af 18 dyr. De var meget aktive og legesyge, og vi kunne følge dem i længere tid.
Efter et stykke tid mødte vi igen en gruppe, dog kun på 4 stk, som de kaldte A52.
Så dukkede der et marsvin op.

Nu gik jagten ind på pukkelhvaler. Skipperen fik øje på en stor gruppe fugle, og det var tegn på, at der var mange fisk på stedet og måske også tegn på, at pukkelhvalen også var der. Og det var den. En mor og dens kalv på 6 mdr. Moderen var ca 17 meter lang og kalven ca. 8 meter lang. Vi fulgte dem længe, og så også halen flere gange på vejen ned.

På vejen ind kom delfinerne igen for at sige pænt farvel til os.
Det var en skøn tur, som til fulde levede op til vore forventninger.
Margareth havde arrangeret frokosten i nr. 10, så dejligt bare at kunne sætte sig til bords.

1. august, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari

Skrevet af Kaj og Kirsten

En meget tidlig dag – har vi da ikke ferie ?
Men når dagens program er bjørnesafari, gør det jo ikke noget.
Vores guider var Laura og Mathias, som var både humoristiske, engagerede og
Meget vidende om dyrelivet og naturen i området.

Kun ti minutter efter afgang så vi ml 30 – 40 delfiner ( pacific whiteside dolphins ),
Som legesyge hoppede omkring os og fulgte os – helt fantastisk oplevelse, blev helt høj af det !
Så også flere hvidhovede ørne, den ene med en kæmpestor laks i kløerne.
Bjørne var der mange af, både grizzly bjørne og sortbjørne. Flere med unger i forskellig aldre. Bjørnemor ammer sine unger indtil de er 4-5 år.
I alt så vi 13-14 bjørne – dybt fascinerende at se bjørnene i deres rette element.
Guiderne er meget opmærksomme på at agere på bjørnenes signaler. Dvs hvis bjørnene lunter væk og føler sig utrygge, reagerer guiderne herpå.
Så desuden både marsvin og pukkelhvaler, smukke og kæmpe dyr !
Det har været en fantastisk dyre- og naturoplevelse i dag, hvilket vi allesammen var meget enige om.

Vejret var heldigvis med os i fra starten, smukt solskin og smukke skyer. ved middagstid fik vi lidt regn, men egentlig ikke noget som generede os.

Fuld valuta for pengene !!

1. august, TELEGRAPH COVE – Hval safari

Skrevet af Anne Grete og Verner

Dagen startede i ro og mag med morgenmad kl 8, solen skinnede til morgen.
Vi var 14 som skulle på hvaltur. Lone blev hjemme, der var en del arbejde på kontoret.
Afgang til hvalsafari kl 10. Der var næsten fyldt på båden, 65 deltagere. Vi var heldige at vejret stort set holdt tørvejr på hele turen. Vandet var roligt, så ingen risiko for søsyge.

Den samlede tur varede 3 timer og vi tilbagelagde 25 sømil. Det første vi så var ca 10 sæler på et klippeskær. Dernæst et rådyr i vandkanten. En 4-5 søløver, ørnerede, og så kom der ellers gang i pukkelhvalerne, både mor og unge, hvor moderen lærte ungen at dykke og bruge halen rigtigt, men toppen var da vi så stor hval finde mad i overfladen, vi så den både fra siden med det halve af hovedet over vandet og forfra med åben mund. På tilbagevejen så vi 15-20 havoddere i samlet flok, som svømmede rygsvømning, faktisk er de først kommet tilbage her i 2022, efter at den var blevet jaget og næsten udryddet pga sin meget tætte pels. Desværre så vi hverken spækhuggere eller delfiner, så det var dejligt, vi så dem i går.

Retur ca kl 13, hvor vi så fik dejlig frokost i hus nr 10. Derefter siesta for nogen og tøjvask for andre inden vi besøgte det nye hval museum, som faktisk havde første åbningsdag i dag. Der var udstilling og informationer (bl.a. film) om spækhuggernes fascinerende biologi og sociale struktur, matriark-opbygget. De kan svømme op til 50 km/t og dykke mindst til 250 m. De jager i flok og deler byttet.

Sidst på eftermiddagen bevidnede vi, at Jette og Dorte tog på kajaktur, med vores amatørøjne, syntes vi, de var holdets bedste.
Inden middagen samledes de stærke mænd og fik pakket bussen med alle fællestingene, så det kun er kufferterne, der mangler i morgen.
Sidste aften på Killer Whale Restaurant var endnu en lækker 3 retters menu bestående af kammuslinger omviklet med bacon til forret. Hovedretten var deres specielle røgede/grillede laks, som virkelig er delikat og is til dessert. Vi sluttede aftenen med at klappe af det søde dygtige personale, og de klappede minsandten også af os.
Konklusionen på Telegraph Cove er, at det var en på alle måder god autentisk oplevelse, stedet kan jo ikke gøre for, at vejret ikke var det bedste, men vi fik det bedste ud af det.

2. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Nanaimo – Vancouver

Skrevet af Kjell og Allan.

Efter nogle dejlige dage med fantastiske oplevelser i Telegraph Cove er det tid til at komme videre. Efter morgenmaden og læsning af kufferter var vi klar til start kl. 9.
Ruten bød ikke på de store oplevelser, så Lone brugte en stor del af tiden til at fortælle om forskellige forhold i det canadiske samfund. Bl.a. om forskellen på Canada og USA.

Efter et toiletstop ved Hoomac Lake, sang vi den obligatoriske morgensang. Derefter gik turen videre mod Campbell river. Undervejs fortalte Lone om baggrunden for morgensangen og historien bag den. Om en sangskriver hvis ægtemand var alvorligt syg, om at bevare troen på livet og om at se det positive i dagen og nuet.
Efter ankomst til Campbell river blev vi læsset af bussen for at gå det sidste stykke til stedet hvor vi skulle have dagens frokost i det grønne. Et sted med forskellige udskårne træfigurer. Som sædvanligt var det en god oplevelse. Alle medvirker på et eller andet niveau, så på kort tid er maden klar.
Efter frokosten og en god kop kaffe fra Tim Horton, var vi klar til at køre videre sydpå.

Igen kom Lone med gode og interessante facts om det canadiske samfund.
Næste stop var ved Qualicium Beach, hvor der var mulighed for toiletbesøg og at købe en is. Noget de fleste benyttede sig af. Stedet kaldes også Canadas Mallorca på grund af de fine strande og der var da også nogle få der var ude at bade. Dog ikke nogle af os. Det så lidt koldt ud.

Derefter kørte vi til Nanaimo, Lone og Annemarie skulle ordne nogle indkøb i Walmart. Vi blev læsset af ved en stor outdoor og jagtbutik, Cabelas. Der var alt til udendørs,- og fritidsliv. Lige fra beklædning til fiskerigrej og jagtvåben. Også en del udstoppede dyr fra den Canadiske vildmark.
Gik derefter til Walmart, hvor nogle fik ordnet lidt indkøb.

Efter indtjekning på hotellet mødtes vi i lobbyen og gik så samlet til en restaurant på havnen hvor vi fik Fisk and Chips. Virkelig et godt måltid.
Derefter på hovedet i seng, der venter en lang tur i bus i morgen.

3. August, Vancouver – Hope – Kamloops

Skrevet af Birte og Poul

Klokken ét minut i planlagt afgang (skulderklap til alle for præcision!) forlod vi hotellet for at køre direkte til færgeterminalen i Nanaimo. Flere baner var fyldt op med biler uden pladsreservation – en meget dårlig idé lige her, for det kan tage flere dage at få en plads og komme videre! Mens vi ventede på at blive vinket ombord som de første, var der lige tid til at stimle sammen på kajen og synge fødselsdagssang for Karin, samt vores fantastisk positive morgensang. En god start på denne transportdag, som skulle føre os fra Nanaimo til Kamloops.

Det var en fantastisk flot sejltur gennem Strait of Georgia til Horseshoe Bay på fastlandet. Bjergmassivet ved Whistler med sne på de højeste bjerge blev tydeligere og tydeligere, og samtidig så man i sydlig retning Vancouvers skyline! Fint at man kunne gå hele vejen rundt på sol-dækket.

Pga vejarbejde var der megen kødannelse og ca. 40 minutters forsinkelse på vejen mod Hope, hvor vi gjorde frokoststop ved byens musikpavillon – meget hyggelig park. Frokosten bød også på lækker fødselsdagslagkage, som Lone og Anne Marie selvfølgelig havde organiseret!
Byens luftkvalitet var ikke den bedste pga skovbrande, der blæste røgen i vores retning og gav et lidt diset view til bjergene. Men heldigvis ingen fare på færde.
På vejen så vi et stort område, der var brændt for et par år siden. Det var et trist syn med nøgne, sodsværtede træer. Det må vare lang tid, inden naturen er ‘back to normal’.
Lige efter Hope klarede det heldigvis op med frit udsyn til bjergene.

I modsat retning var det sket en ulykke – tilsyneladende en bil, der var kørt ind i cementblokkene, der adskiller kørselsretninger, og rullet rundt, uden at andre var blevet impliceret. Men en meget, meget lang kø af biler efter ulykkesstedet.

Lidt senere var der vejarbejde i det kuperede terræn, hvilket igen afstedkom en meget lang kø i modsatte kørselsretning. De mange store og tunge lastbiler sneglede sig op af bakkerne, og med begrænsede muligheder for at overhale blev køen hurtigt næsten uendelig lang. Heldigvis for os, påvirkede vejarbejdet ikke os i nævneværdigt omfang.

Kaffen blev indtaget ved Tim Hortons i Merritt, et ‘Little India’ hvor vi kom til at føle os som en minoritet blandt de mange indere.

Derefter videre mod Kamloops, hvor et dejligt hotel med fitness, pool og hot tub ventede. Det var dejlig at komme af bussen

4. August, Kamloops – Salmon Arm – Revelstorke – Cragellachie – Golden

Skrevet af Børge.

Vi forlod hotellet i Kamloops kl. 8:45 i vores bus, hvor der på nr. pladen står

‘Beautiful British Columbia’ og det var det vi skulle ud at opleve, som vi også havde gjort de foregående gange.

Første stop var Salmon Arm, det kneb lidt for Karl, vores chauffør at finde et sted at parkere, men med Karls rutine kørte han lidt rundt i de snævre gader, og fik os sat af et passede sted for toilet besøg, det var bare godt.

Så var det et vingård på programmet og her blev vi modtaget af ejeren, en mand fra Schweiz, der har bygget hele vineriet op med vinstokke og tanke, samt maskineri til at komme vinen på flasker, ganske imponerende, at have bygget det op, et sted som var den vingård, der lå nordligst i Canada, der er sket ændringer i den status, da der nu er vingårde højere mod nord.

Vi smagte i alt 6 forskellige vine, 3 hvidvine, 1 rose – og de to rødvine, der kunne lave gardiner på mit vinglas, det er jo en af flere parameter for om vinen er en god vin.

Vi forlod vingården efter en god frokost med vin til – naturligvis.

Karl fik bussen ned af den snoede vej, vi skulle flere hundrede meter ned for at ramme vejen til Roger Pass, hvor der var en mindre pause.

Vi havde endnu en oplevelse i vente, inden vi kom til Golden og dermed hotellet for natten.

Craigellachie ‘Train Station’, stedet har navnet fra en landsby i Scotland.

Det var her den sidste spir blev slået i svellen for at fuldende jernbanen, den originale spir af sølv befinder sig på et museum.

Der er nu en souvenirshop på stedet, jeg stak lige hovedet indenfor, inden der kom et langt transportog med 152 vogne med hele fem trækkende diesellokomotiver, et imponerende syn.

En lang dag og mange kilometer, Karl kører meget passager venligt, ingen hårde opbremsninger for trafikken blev læst med rettidigt omhu.

Vi ramte hotellet efter planen og uret var blevet stillet en time frem.

5. August, Golden – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake – Banff

Skrevet af Karin og Kjeld.

Så er det vores tur til at skrive dagbog.
I dag er det søernes dag.
Efter morgenmad & pakning af bus, startede vi fra Golden, kl. 8.15 præcis, mod Emerald Lake.
Vi stoppede ved Tim Hortons, hvor der blev købt kaffe og blåbærmuffins. På parkeringspladsen. Var der en frugtbod, hvor Lone købte 30 ferskner + 2 store bakker kirsebær.
På vejen mod Emerald Lake (som var den første af 3 søer som vi skulle besøge)
Så vi en masse røg som kom fra British Columbia.
Fremme ved søen gik vi en tur langs søbredden – ca. 5 km en rigtig flot tur med masser af flot natur. Tilbage ved bussen havde Margaret og Carl, Tim Hortons kaffe og muffins klar.
Efter kaffen fortsatte vi til Visitor Center i Fields, hvor 25 til 30 tog passerer i løbet af dagen. Der kan være helt op til 200 togvogne som trækkes af flere lokomotiver.
Frokosten blev indtaget i Fields i det skønneste vejr.
Efter frokost kørte vi til spiraltunellen hvor vi så 3 tog, med rigtig mange vogne efter, køre forbi.
Vi kørte videre til Lake Louise, som er på Unesco`s Verdensarvliste, et rigtig flot sted med Victoria gletsjeren baggrunden. Her blev der også gået tur langs søbredden, men der var rigtig mange turister – flest fra Østen. Her så vi det flotte hotel Chateau Lake Louise, hvor et værelse i 3 nætter koster op til 30.000,00 dk. Kr.
Efter gåturen ved Lake Louise kørte vi til Moraine Lake, her vandrede vi ,138 trappetrin, op til et udkigssted hvor vi kunne se søen og de 10 bjergtinder. Her blev der taget rigtig mange billeder. Fantastisk flot natur.
Nu er vi så fremme i Banff, ved vort hotel Bow View Lodge, hvor vi skal have 3 overnatninger.

6. AUGUST, Banff – Sunshine Village – Banff

Skrevet af Jette og Jørgen

Efter en god nats søvn – kun afbrudt få gange af den karakteristiske og fascinerende lyd af et Rocky Mountains togstamme – startede dagen med den mest overdådige morgenmadsbuffet på Banff Park Lodge.
Så var vi klar til en ny begivenhedsrig dag.

I dag skulle vi til Sunshine Village, et populært skisportssted om vinteren og om sommeren, et attraktivt sted for vandrere, bare 1/2 times kørsel fra vores hotel.
Lone havde “bestilt” et par kronhjorte (elks) til kl 8.30 og de var der på pletten; stod og græssede i vejkanten som vi kørte ud af Banff.

Fremme ved Banff Sunshine Village skulle vi først med en gondollift. Liften var 5 km. lang og havde et par heftige hårnålesving undervejs. Derefter stolehejs til udgangspunktet for dagens vandring, som lå i 2.359 meters højde.
Efter en introduktion til området (do’s & don’ts) af medarbejdere fra Sunshine Village, var der mulighed for at vælge tur, enten 3 km eller 7 km plus “det løse”.

Turen bød på de flotteste scenarier. Udsigter til bjerge og søer med de mest fantastiske farver – og måske mest af alt et fantastisk “tæppe” af blomster (bl.a. Indian Paint Brush og valmuer, dog afblomstrede, men stadig smukke).

Men der er jo altid en slange i paradiset. Hestebremserne drillede os. Mest af alt gik det ud over Verner.

“Monarken” i dette vilde landskab er grizzlybjørnen. Det er hårdt arbejde at skaffe føde. Her lever de mest af planter (græs, bær, rødder og frø), men går ikke af vejen for at indtage et kadaver, som har et højt kalorieindhold i modsætning til planter. Vi mødte dog ingen bjørne på vores vej.

Derimod så vi masser af jordegern og det virkede som om, de kendte lyden af en müslibar, der åbnes. Men fodring er både dumt og forbudt.

Det største bjerg i området er Mount Assiniboine på 3.618 meter, men det var dog ikke synlig pga. let dis (eller måske pga. brande i British Columbia).

Efter endt tur indtog vi frokosten ved bunden af skisportsstedet

Afgang mod hotellet kl 15 og derefter var eftermiddagen til fri disposition (shopping, en tur til Bow River, en lur…).

Dagens “høst”:
Bald Eagle
Islom
Ryle
8 “frikadellefår” (Big Horn Sheep)
2 elk

7. AUGUST, Banff – Icefield Highway – Peyto Lake – Banff

Skrevet af Dorte. (Jørn har været på super cykeltur i området).
I Adventure Hollidays sover vi ikke længe når en ny spændende dag “ truer” – godt vi er punktlige A – mennesker så er det jo ingen sag af være klar til afgang kl 8.

Vi kører ad den smukke Icefield Parkway route 93 ( Alberta Highway 1 )som er 286km fra Banff op mod Jasper hvor der kører ca 100000 biler pr måned på denne meget smukke rute
Vores slut destination i dag er Columbia Icefield
Første stop er Lake Bow/ Bow Glacier-( Kragefoden) – de fleste gletschere som mange andre steder i verden mister årligt mellem 10-30% af deres volumen
Bow River løber langs den første del af ruten – floden gik i 2012 over sine breder hvor mange huse og hoteller omkring Calgary fik vand i 1 meters højde.
Efter en solrig kaffepause ved Bow Lake kører vi nu i 2000 meters til Parker Ridge.
Vi møder det ene flotte syn efter det andet – turkisfarvede søer – sneklædte bjerge mm.
Ved Parker Ridge deles vi igen i 2 grupper hvor går ad forskellige ruter og højdemeter op til gletcherne.
Mange af bjergene på ruten er opkaldt efter folk der har haft indflydelse i en eller anden grad – bl.a. David Thomson der kom og var med til at finde velegnede områder til den mægtige jernbane der har været altafgørende for det vestlige Canadas sammenhængskraft
Belønningen efter den smukke opstigning til Saskatchewan (ca 300 højdemeter)var en stor “ is “( gletscher) med et ubestemmeligt “drys “- måske chokolade – måske lakrids – tror vi blev enige om at det måske var røgen/ aske fra BC
Tissepause ved Columbia Icefield med view til Athabasca gletcheren
Nu er vi sultne og frokost indtages ved
Coleman Creek.
Bjørnen var åbenbart også sulten for lige pludselig råbte Allan BJJØØØRNN og vi så lige konturen af en mindre Sort Bjørn ca 15 m fra os
Vi fik pakket maden væk i en rasende fart for ikke at friste unødigt.
Mest skræmmende var det dog at se andre turister løbe i bjørnens retning fordi den var så “cute “.
På hjemvejen holdt vi små udsigtspauser – bl.a. Peyto Lake hvor vi havde et kort fotostop.
De sidste 100km var der meget stille i bussen
Efter endnu et lækkert måltid takker vi af i Banff og kører i morgen videre mod Calgary.

8. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary

Skrevet af Anne Grete og Verner

Efter den sidste dejlige morgenmad på hotellet i Banff var vi klar til afgang ca. 8.20.
Røgen fra wildfire ligger som en sløret dyne over bjergene. Lone var gået i forvejen for at hente den absolut nødvendige Tim Hortons kaffe med de lækre blåbærmuffins, og så gik turen sydpå.
Peter Lougheed Provincial Park er opkaldt efter en tidligere premierminister for Alberts (1971-1985). Han ville helst have haft det som nationalpark, men det lykkedes ikke. Området er meget brugt af canadierne til vandring, og ikke særligt turistet. Om vinteren er det skiområde. Kananaski Country som vi kører i, er også et betagende bjergområde, ikke så høje bjerge som i går, men mere bløde og bevoksede. Vi så et par hjorte, en elk, et egern, nogle ravne, et frikadellefår, og minsandten passerede en sortbjørn vejen et par hundrede meter foran os. Der var advarsler om vildtkorridor, også for elk, får mv.
Efter 1,5 timers kørsel var vi ved visitorcentret, hvor vi brugte en times tid på dels at se udstillingen, drikke kaffe og dels se en film om bjørne, herunder hvordan man skal opføre sig, hvis man møder en.

Derfra videre til Ptarmigan Cirque, hvor vi startede med at synge fødselsdagssang for Jette. Ca 11.30 gik vi i samlet flok for at gå vandreruten, som ifølge Lone var ca 3,6 km og ca 200 højdemeter. Vi tror nu nærmere den var 5 km (siger sundhed-app), men for nogen af os føltes det som 10 km. En trediedel oppe ad stigningen vendte 6 personer om, det var for stejlt og ujævnt, og de hyggede sig så til vi andre – nogle mere hårdt prøvede end andre- vendte retur 13.30.
Dernæst den sidste picnic på rejsen, hvor vi bl.a. nød hjemmelavet tunsalat og kartoffelsalat med kalkun. Der var næsten ikke andre på p pladsen end os, ingen kinesere, kun enkelte canadiere. Vejret er smoke-diset, men ellers sol, i det omfang det kan komme igennem. Temperaturen helt perfekt, måske 20 gr. Vi har alle været glade for konceptet med picnic i det fri, det er ikke til at holde ud at tænke på, hvis vi alle dage skulle ind på restaurant, både ift tidsforbrug og ift selve maden.
14.45 afgang igen til Longview. Efter 1/2 time var vi ude af Kananaski country og landskabet skiftede karakter. Inden oplevede vi dog et par køer i vejsiden samt en flok frikadellefår midt på vejen. Landskabet bliver mere fladt og med landbrug.

Derefter 1 times stop på en cowboy bar i Longview, The Twin Cities Saloon, hvor vi fik øl og taco chips og friterede kyllingevinger, ærgerligt vi ikke var særligt sultne. Nogen fik lidt småsnak med nogle lokale. Byen ligner noget fra en film, og faktisk har byen indgået i en Clint Eastwood film.
Afgang ca 16.45 og ankomst til hotellet ca en time efter.

Middag kl 19.30 i Garden Court, hvor vi fik buffet og til dessert var der faktisk en softicemaskine ud over en masse kager.

9. AUGUST, Calgary – “Dansih Potato Farm”

Skrevet af Allan og Kjell.

I dag er det søndag, så morgenmaden er lidt senere end sædvanligt.
De fleste kom ved 8.30 tiden.
Kl 10.30 mødtes vi ved bussen og så gik turen mod den danske kirke, hvor vi skulle være med til gudstjenesten kl 11.15.
På turen ind til byen fortalte Lone lidt om byens oprindelse og historie. Den ligger ved floden Bow Riwer. Området var oprindeligt beboet sortfodsindianere. Den første europæer der kom hertil var David Thompson der i 1787 kortlagde området. I 1883 kom jernbanen til området og den første station blev etableret. Siden har byen udviklet sig til stor betydende by med industri og handel for hele regionen. Der er ca 1,6 mill. indbyggere i selve byen og ca 1,7 mill, i det omliggende område. Det er den største by i provinsen Alberta. Der er en stor tilflytning til byen.

Kirken ligger i et ældre boligkvarter med haver og mange grønne træer. Den er meget velholdt. Oprindeligt lå den danske kirke et andet sted i byen. Den blev i 2010 sluttet sammen med en anden dansk menighed og flyttede til den nuværende placering. Kirken har et godt samarbejde med en kinesisk menighed. Der er gudstjeneste på engelsk og hverandre søndag er der gudstjeneste på dansk. Kirkens præst er Charlotte Berg, der har været præst her i Calgary i 16 år. Hun bor i et ret nyt hus lige ved siden af kirken.
Efter en fin gudstjeneste blev vi inviteret på kaffe og kage i forsamlingslokalet i kælderen under kirken. Der havde vi mulighed for at tale med de lokale medlemmer, der også var meget interesseret i at høre nyt fra Danmark.

Derefter kørte vi en halv times tid ud til The Potato farm.
Det var en fantastisk oplevelse. Vi blev modtaget med flag og rødternede duge, af en flok dejlige mennesker. De havde lavet en stor fantastisk canadisk frokost til os.
Efter et dejligt måltid med burgere, pølser, hotdogs, majskolber og forskelligt tilbehør, hørte vi lidt om stedet og de forskellige fortalte om deres baggrund og deres tid og liv i Canada.
Stedet ejes af Inger, en dansk kvinde der kom til Canada i 1990. Hun havde arbejdet som fodermester i en årrække, senere i et køkkenfirma og sidst som “blæksprutte”i et oliefirma.
Hun købte jorden i 2005. Havde et lille fritidshus indtil 2015, hvor hun fik bygget et rigtigt hus.
Hun viste rundt på området, og vi var inde at se hendes hus. Hun bor alene året rundt. Det kunne godt være lidt udfordrende om vinteren, men med gode naboer til at rydde sneen gik det fint.
Hun virker som en kvinde der trives i eget selskab.
Hun udlejer noget af jorden til en gruppe danskere, der alle er emigreret til Canada, de fleste i 1950 og 60´erne. De har her et mødested, hvor de tilbringer megen tid om sommeren. De dyrker kartofler(deraf navnet) og grøntsager til deres eget brug. De bor i deres store campingvogne og har indrettet sig med solceller og generatorer til strøm. De tager vand til vanding af deres afgrøder, træer og græsarealer fra en nærliggende kanal, der er etableret til brug for vanding af de omkringliggende farmeres marker.
Det var meget spændende at høre de forskelliges historier.
De havde alle klaret sig godt ved hårdt arbejde og man kunne mærke, at det var mennesker med et stort drive.
Efter en virkelig spændende eftermiddag kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik middag og en orientering om morgendagens program.

10. AUGUST, Calgary – Huttereits Colony

Skrevet af Poul og Birte

Så er vi ‘on the road again’ til rejsens sidste heldagsudflugt.
Vi skal på besøg hos Three Hills Hutterites kolonien ca. 5 kvarters kørsel ude på prærien nordøst for Calgary, og det var virkelig de store vidder vi fik at se med vejen slået efter en lineal i det flade landskab.

På vej i bussen fortalte Lone en masse om Hutteritternes levevis. Så det er blot et lille udpluk vi gengiver her! Der er ca 35.000 i Canada, hvilket er ca. 70% af alle på verdensplan, og Alberta er den stat i Canada, der har flest Hutteritter. De har deres egen religion med voksendåb og har lov til at nægte militærtjeneste, som var det der fordrev dem fra Østrig, hvorfra de oprindeligt stammer. De bor i små kolonier på ideelt ca. 75; den vi skal besøge er på vej til at blive delt op, da de er omkring 150.

De er så vidt muligt selvforsynende med ALT, lige fra mad til tøj, fodtøj, møbler etc. De tager ny teknologi til sig, men kun i det omfang ledelsen vurderer det til gavn for dem og deres kultur. Ledelsen består af en boss, præsten og typisk 3 underbosser, der leder forskellige arbejdsområder som f.eks. malkekvæg, kødkvæg og markbrug. De har fælles økonomi for hele kolonien, og får lommepenge af fællesskabet. De betaler skat af fællesskabets overskud fordelt på alle der er fyldt 18 år.

Børnene går i skole fra de er 6 til 15 år. Lærere udefra kommer for at undervise efter canadisk lov, undtagen i religion som de selv tager sig af. De snakker højtysk indbyrdes, så engelsk er deres andet sprog.

Herefter indgår de i arbejdsfællesskabet:
Drengene i landbruget med markarbejde og dyreholdet samt inden for håndværk og teknik. Pigerne syr alt deres tøj (med enkelte undtagelser), laver husarbejdet, dyrker køkkenhaven og tager sig af børnene, som dog er i børnehave i løbet af arbejdsdagen.

Mændene forbliver i kolonien efter giftemål, og ligeså de kvinder der har fundet en kæreste i kolonien, som de ikke er i familie med. Kvinder, der får en kæreste i en anden koloni, flytter derhen.

Man kan godt bryde ud og bagefter komme tilbage igen. Men hvis man har giftet sig med én uden for kolonien og fået børn, kan man ikke vende tilbage. Så besøger familierne blot hinanden.

Det var virkelig et kollektivt mønster-landbrug, der mødte os! Hold da op hvor alting stod snorlige overalt og vidnede om stor arbejdsomhed og også rigdom. Alle havde deres plads i det lille samfund og så ud til at være glade og trives. Vi blev vist rundt i to grupper af nogle unge piger, som beredvilligt fortalte på et dog ikke altid lige letforståeligt engelsk.
Man følte sig hensat til et afsnit af Det lille hus på prærien, når man så deres tøj: Kvinderne i lange kjoler i afdæmpede farver og med tørklæde, og mændene i mørke bukser, skjorte og seler samt støvler og cowboyhat!
Vi spiste frokost på stedet, og bagefter sang pigerne flerstemmigt for os – det lød helt fantastisk! Hvad de tænkte om os, da vi bagefter sang vores ‘Dagen er din’, kan vi kun gisne om!
Besøget var en virkelig stor oplevelse, som man ikke får som ‘almindelig’ turist!

Vi returnerede til hotellet ved 4-tiden og havde så tiden indtil kl. 18.45 til ‘fri leg’. Her mødes vi før middagen til ‘slatfest’ på 6. etage.
Henrik fik præmien for at gætte kørte kilometre på turen og Poul fik anden præmie

11. & 12. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE

Skrevet af Anne Marie

Så begynder vi den sidste dag på vores eventyr i Canada.
Vi starter med morgenmad, hvor der er hjemmebragte boller og marmelade fra Huttereitterne, som vi besøgte i går.
Alle var ude med deres kufferter kl. 8:30 ved bussen, som så blev pakket for en sidste gang.
Programmet i dag er programmet for søndag, det blev lavet om, da vi var i den Danske Kirke i søndags.

Vi kørte først op på et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over Calgary. Efter alle fotos var taget, sang vi morgensangen.
Så fortsatte vi ned til byen, imens Lone fortalte, at Calgary er kendt for sit værtskab ved vinter OL i 1988 og for at være indgangen til skisportsstederne i Rocky Mountains. Byen er Canadas hurtigst voksende by – indbyggertallet er steget med 30% på 10 år. Vi kunne se de mange byggekraner og højhuse rundt om i byen.
Byens vartegn Skytower på 190 m ( som var den olympiske ild under OL 1988) er for længst blevet overhalet af andre høje bygninger. Bl.a. af arkitekt Bjarke Ingels Tellus Sky Tower på 222 m og 59 etager. Den passer sammen med hans bygning i Vancouver, og når de bliver sat sammen, danner de en firkantet klods.
Under turen blev også gennemgået lønninger og skatter for forskellige job.

Så blev vi sat af ved det det flotte kommunekontor, hvor flammen fra 1988 bliver opbevaret. Derefter gik vi over på biblioteket, en flot bygning af en norsk arkitekt. Videre forbi StudioBell, hvor vi så mange hjemløse, der var nogle socialarbejdere, der kontaktede dem, for at tilbyde de hjemløse hjælp. Hjemløse er et problem i Canada, og vi kunne se dem rundt om på gaden, og Lone fortæller, at det er en af grundene til vi ikke bor i midtbyen.
Turen fortsatte op til gågaden. Her er et fint shopping center, skobutikker og cowboybutik. osv.
Nu var der fri leg til at handle, drikke kaffe osv til kl. 13. Vi mødtes igen ved Rådhuset og kørte mod lufthavnen.
Lone takkede Carl for sin trygge kørsel på turen og Margrete for sin store hjælp.
Da vi ankom til lufthavnen, kørte Carl os hen til udenrigsterminalen. Vi kom ud af bussen, fik kufferterne og alle fik sagt farvel til Carl og Margrete.
Alle kom hurtigt af med deres kufferter i tjek in.

Nu var tiden at sige farvel til Lone, som bliver i Canada for at modtage det næste hold i morgen.
Knud, som vi mødte på potato farmen, er Hvid hat i lufthavnen og hjælper turisterne. Han kom for at ønske os en god rejse hjem.
Så kom vi igennem sikkerhedstjekket, inden de sidste canadiske $ skulle bruges. Flyveren kom 1/2 time for sent af sted, men det blev indhentet over Atlanten.
Vi fløj med discover, som arbejder sammen med Lufthansa. Vi sad ganske tæt og men maden var der ikke noget at sige til. Imens vi fløj skulle urene stilles 8 timer frem, og nu måtte vi se, om vi kunne sove lidt, inden vi ankom til Frankfurt næste dag om formiddagen.

Da vi ankom til Frankfurt, var der tid til at sige farvel til de 6, som skulle til Kastrup.
Så skulle vi igennem sikkerhedstjek igen med stor tysk grundighed. Nogle måtte af deres ahorns sirup, da det ikke var i plomberet pose og en anden havde en tandpasta tube. Derefter gik turen til Gate B11, hvorfra vi fortsatte til Billund, hvor vi landede kl. 14:15 i sol og sommer.
Alle fik deres kufferter, og der blev sagt farvel.

Lone og jeg vil gerne sige tusinde tak for en dejlig tur sammen med jer.
Vi glæder os til at se jer igen til gensyn på Harmonien i Haderslev d.28 oktober.