Canada 2026 - Tur 2
7. august, Rejsen til Vancouver
Skrevet af Dennis
Så oprandt dagen hvor vi skal ud på nye oplevelser i Canada.
Vi var 7, incl undertegnede, der mødtes i Kastrup lufthavn terminal 3 kl.03:30, ja det er tidligt, men i gengæld fik vi hurtigt checket ind på automaterne, og gled lige igennem Security.
Første flyvning i dag med Airfrance, er AF1351 til Paris afg kl.06:15, fløjet med Airbus A220-300, et fly Airbus producerer i samarbejde med Canadiske Bombardier. Flyvetid til Paris ca. 1:40.
40 minutter efter at vi var landet i Paris ankom Ole med resten af gruppen fra Billund, nu var vi fuldtallige og ventede nu blot på at fortsætte rejsen.
Næste flyvning til Vancouver med en Airbus A350-900, var desværre forsinket 1:45 og med en ca. flyvetid på 9:15 ankommer vi en lille sen.
Selve turen var stille og rolig, dog oplevede vi let til moderat turbulens da vi fløj ind over Grønland.
Efter landing skulle vi igennem immigration/pas kontrol, det gik hurtigt for de fleste, derefter var det hanke op i kufferter og ud til bussen og vores chauffør Ian.
Efter indkvartering og en lille sandwich, gik vi en tur ned via Canada place, langs med vandet til marinaen.
Aftenen afsluttes med middag på 31’th etage, og derefter er det bare at sige, godnat og tak for i dag.
8. august, Vancouver
Skrevet af Harald og Dorthe
Denne dag var overskriften “Vancouver på cykel”
Vi mødtes kl 8.30 og gik i samlet flok ned for at møde vore cykelguider. Vi var på forhånd delt i 4 grupper. Det var kun Lene og Else Marie som ikke deltog, de havde valgt sightseeing med bus.
Vi var en del af rød gruppe og efter at have fået vore cykler og mødt vores skønne guide Doreen var vi klar til en lang tur rundt i byen. Det vil selvfølgelig være farvet af vore oplevelser.
Første stop var Canada Place og ved dråben hvor vi fik forklaring om denne . Vancouver har 190 dage med regn og bliver nogle gange kaldt Raincouver i stedet. Vi cyklede lang havne fronten hele vejen mod Standly Park. Der var dog lidt udfordringer da der blev afholdt Marathon løb og nogle steder var cykelstierne lukket af så vi måtte “over stok og sten” på alternativ vej, og Doreen mente det måtte være en “adventure holiday” uden dog at kende til at vi var rejst med Adventure Holiday.
På vejen mod Standly Park hørte vi om “Dead mans Island. Den blev brugt til begravelse men ikke som normalt men med små kasser sat op i træerne, de vigtigste fik de højeste bokse. De var uden låg så kunne sjælen nemmere blive fri og naturen kunne gå sin vej. Nu er øen kun åben på Canada dag d 1 juli hvert år. Vi hørte også om benzinstationen ude i vandet som skibe mm kan bruge, den findes bl.a. også på Google maps, men som bilist skal man stoppe inden man rammer vandet.
Næste pitstop var de smukke totempæle i Standly park . Det var en stærk fortælling om hvordan man gjorde alt for at udrydde, flytte og ødelægge indianer kulturen, Nu er man heldigvis blevet klogere og forsøger at undgå at hele den kultur og historien glemmes. De var meget flotte og nogle ret markabre, bl.a. figuren af kvinden som efter sigende “ stjal” små børn og spiste dem Det kunne få de små børn til ikke at gå ud i skoven alene.
Herefter fortsatte vi videre rundt med kystvejen og kom ud til Vancouver svar på den lille havfrue, the Girl in wetsuit. Man måtte ikke lave en ny så hun har som navnet antyder en våddragt på . Når der er højvande bliver hendes svømmefødder våde. Der er i øvrigt 3.5 m forskel på flod og ebbe. Det var også udsigt til den store Guinness bro betalt af en hovedrig irrer som manglede en bro over vandet.
Så blev det tid til at komme på skovtur. Vi startede ved bæver søen . Et bæverpar fandt frem til søen og det kunne de lidt så de startede en familie der og det kan ses rundt omkring på træer mm. Turen fortsatte videre ind i den store skov , så de store Douglas gran og ørnereden øverst oppe Det træ er 700 år gammelt Stierne vi cyklede på er “spor” fra dengang der blev fældet træer der, Det kunne med håndkraft tage 1 uge at fælde et af de store træer. Disse blev slæbt ned til vandet hvor træet så blev sejlet væk
Efter Standly park fortsatte turen til English Bay, Dette område er samling for LGBT+ og den årlige Pride.
Næste stop var ved færgen til Granville Island. En lille cykelfærge fragtede os over til Granville.
Harald spottede et spisested hvor der var fadøl og det blev også der vi i gruppen spiste.
Efter hyggelig middag og en kold øl indtaget med den bedste udsigt samledes vi igen med Doreen, Hun fik ikke meget pause da Evas cykel lige skulle lappes. Med det på plads gik turen videre overmod den olympiske by og udsigt til byens stadion og den store “fodbold “ som var i havnen i anledningen af det nyligt overståede fodbold VM .
Sidste del af turen var Chinatown og Gastown. , mellem disse er der også et område for de borgere som har det svært, hjemløse og narkomaner og psykisk syge, Et trist syn men Vancouver bekymrer sig faktisk om disse.
Det sidst træk på turen var en stigning, nærmest “tour de france” værdigt og efter et farvel og tak for turen til Doreen var det blevet tid til en kold fadøl. En super dejlig dag hvor vi lærte hinanden godt at kende og Harald og Finn fandt ud af at de havde været til samme arrangement i Rusland for 20 år siden, Verden er lille
9. august, Victoria – Butchart Garden – Saanich
Skrevet af Jytte og Torben
Dagen startede tidligt da vi havde en lang dag for os. Der var morgenmad kl.6.30 og det skulle gå lidt hurtigt da bussen afhentede os ved hotellet kl. 7.10.
Turen går mod Vancouver Island hvor vi skulle med færgen, undervejs så vi pladsen hvor det hotel lå som blev benyttet førhen. Der er i dag opført 2 nye højhuse som er blevet til lejligheder.
På sejlturen var der nogle af os der så et par hvaler, det var en virkelig flot sejltur ind til øen. Da vi var ved at vende i havnen og lugerne gik op kunne vi se bjerget med sne som ligger i USA.
Da vi ankom til Butchart garden og vi fik indløst billetter fik vi sunget vores morgensang.
Det var en fantastisk oplevelse at se haven, som blev anlagt fra 1906 til 1921 af en japansk arkitekt, senere kom der andre havearkitekter til. I dag er der ansat ca. 80 gartnere til at passe de 22ha. som haven er på. Vi spiste i haven, hvor vi fik en lækker buffet og efterfølgende kaffe, Herefter gik vi rundt op egen hånd og oplevede alle de flotte blomster.
Vi kørte herefter mod hovedstaden Viktoria hvor Ole fortalte om byens historie undervejs.
Da vi ankom og kom ud af bussen blev vi modtaget af byens klokkespil. Byen er utrolig flot især rådhuset og der gamle engelske hotel, vi gik alle en tur i byen og de fleste fik en lille tår til ganen.
En halv times kørsel ankommer vi til hotel Holiday Inn hvor vi kun skal sove en nat.
Der er fri afbenyttelse af poolen til de friske.
Indtil nu har det været en fantastisk oplevelse herovre med mange indtryk
10. august, Duncan – Chemanius – Campbell River
Skrevet af Bente Marie & Finn Hansen
Mandag morgen tidlig – vi kan endnu ikke sove helt igennem – jetlag!
De store lastbiler larmer afsted nede på vejen!
Vi er klar til at køre mod nord – turen går mod Duncan. På vejen stopper vi ved Malahat – et udkigspunkt, som Ole har kigget sig ud – og det er han god til. Heldigvis købte Finn sig en flot Canadakasket i Victoria i går – den kan lige nøjagtig dække de sidste pandehår, der er tilbage.
Så går turen videre til Duncan, totempælenes by. Ved ankomsten skal næsten alle på toilettet og selvfølgelig er der længst kø ved damernes toilet. En vis herre synes sagtens, at damerne kan bruge herrernes toilet, men straks da et par stykker er kommet indenfor, dukker en FREMMED herre op, og han er tydelig af en helt anden mening!!! I Canada hedder toiletter Washrooms!
Vi går en tur i byen og får lidt info omkring totempælene, møder en flok søde børnehavebørn i snor, hører Else Marie spille et par toner på et gadeklaver, og ser på fine souvenirs.
Derefter samles vi til Tim Horton kaffe og en halv blåbærmuffin til hver. Alt dette er gjort klar af vores chauffør og de to kære rejseledere. I parken havde de proppet græsset – så fik man lige associationer til golfbanen.
Turen går nu videre mod Chemainus, en lille by kendt for sine vægmalerier og træudskæringer. Hvor er de flotte!!
På turen dertil fortalte Ole, at der er utallige festivaler i Victoria og Nanaimo, bl.a. en Bierfestival med 245 forskellige øl og en Boatfestival, hvor man er klædt ud i dragekostymer.
I dag skulle vi spise frokost i det fri – bordene blev kapret og duge lagt på. Mange ville gerne hjælpe med at tilberede maden, og 4 kvinder, nemlig Dorthe, Lene, Alice og Røsli blev valgt. Ingen mænd i dag, for man skulle være på den sikre side!!!! Lækker mad og vi fik også ost.
Klar til afgang fra Chemainus, men så manglede Nils sit creditcard. Vi endevendte bussen og ledte i byen, hvor han havde gået. Men desværre uden resultat!! Altså måtte kortet spærres!
Sidste del af denne dags etape blev gennemført, og vi landede i Campbell River sidst på eftermiddagen. Hotellet ligger helt ud til havet, så vi havde den flotteste udsigt, Tagterrassen blev besøgt i fantastisk vejr, så det var godt at få en drink eller øl efter den lange bustur.
Hotellet var fuldt optaget, så vi måtte vente lidt på mad og drikke. Stakkels tjener – han havde godt nok travlt! Så er det godnattid efter endnu en fantastisk dag.
11. august, Campbell River – Telegraph Cove
Skrevet af Jens Jørgen og Jette
Dagen i dag startede allerede i går, da Ole meddelte at afgangstiden var rykket fra kl 9 til 8.30, så vi kunne komme i gang med dagen, og det var også en rigtig god ide, da vi så var de første, der ankom til Elk Falls.
Under morgenmaden var der lige et lille mellemværende, da Gerardus og Johanna havde glemt at afregne for drikkevarerne aftenen før, men det havde Ole heldigvis klaret.
Inden afgang fra vores hotel i Campbell River, meldte Camilla sig som rejselederassistent, så hun kunne følges med Ole op til receptionen, og derved slippe for bussens bratte opstigning. Tak til Ian for at bringe os sikkert igennem hårnålesvinget.
På vej til bussen spottede vi lige Karin ude på terrassen med strikketøjet, for de sidste minutter skulle da også bruges fornuftigt.
Nå, tilbage til dagens program, vi havde Elk Falls helt for os selv, og det var et imponerende syn. Næsten alle forcerede hængebroen, og der blev taget mange flotte billeder. Derefter gik vi en lille runde i skoven hvor Finn-Arne spejdede efter spætter og mejser, men desværre var der ikke gevinst på kameraet.
På turen mod Quinsam River Hatchery, blev der gjort et stop ved Campbell River, hvor vi så lystfiskerne lande den ene flotte laks af arten Pink, der kan veje 3-4 kg, efter den anden.
Ved Quinsam River Hatchery så vi tydelige spor efter en sortbjørn, der havde krydset stien, og der hang mange flotte ørne på himlen, vi så selvfølgelig også laksetrappen og de mange laks, der var på vej op for at gyde.
Her indtog vi dagens frokost, som i dag også bestod af lækker Sockeye Laks og bananer til dessert. Med til frokosten kom også 4 danskere, som Ole havde snakket med i Butchart Garden, og det viste sig, at det ene par bor i Øster Hjermitslev, en by lidt udenfor Brønderslev, og de kendte godt vores (Jens Jørgen og Jettes) naboer, ja verden er lille.
Så gik turen mod Telegraph Cove ca 3 timer gennem store skove og med udsigt til høje bjerge, og for nogle var det tid til en lille morfar.
Vel ankommet blev vi fordelt i husene og mange samledes ved hus 10 til hyggeligt samvær.
Vi sluttede dagen med middag på Killer Whale restauranten, hvor vi fik lækker nyfanget grillet laks, og det tegner godt for de kommende dage.
12. august, Telegraph Cove
Skrevet af Alice og Nils
Efter en nat med 1 times strømafbrydelse hvor nogle havde besvær med at finde toilettet i mørke men måtte have hjælp fra mobilen.
Formiddags programmet var en gåtur i resortet og omegn, besøgte campingpladsen hvor vi talte med Niels Hansen som var født i Danmark, men familien emigrerede til USA , de var på pladsen hele sommeren.
Bryan camping ejeren fortalte om de 16 år de har drevet pladsen. Derefter sang vi morgensang og da Anni havde fødselsdag fik hun fødselsdagssangen. Derefter gik vi tur gennem skoven hvor et lille egern skældte ud på os, og løb sin vej, stien endte på stranden hvor der var ebbe.
Madholdet lavede et dejligt måltid som vi nød udenfor hus 10.
Eftermiddags udflugt igen til fods, var til den anden campingplads hvor vi besøgte et par fra Calgary, som holdt på pladsen i 6 uger i noget af det ypperste inden for autocampere bodel på 100 m2 og en Volvo trækker – nå ja så havde de også lige en jeep med, samt en meget stor båd, og han viste flotte laks frem fra fryseren.
Gik videre op til nogle flotte huse med den mest formidable udsigt over havet.
Her i Telegraph Cove er der om vinteren kun 8 fastboende.
Hjemme igen var der kaffe, Baileys vin og hygge, vores stabile chauffør Ian Heath, havde lavet lækker guacamole til chips.
13. august, TELEGRAPH COVE – BJØRNE SAFARI
Skrevet af Ole
Vi sejlede ud i diset vejr, hvilket er meget normalt for august måned.
Hurtigt var vi ude på dæk, en pukkelhval var spottet.
På vej mod Glendale Cove så vi to grizzly bjørne og to sortbjørne samt tre sovende pukkelhvaler og en enkelt stella søløve.
Da vi nærmede os Glendale Cove blev vi mødt af solskin, blå himmel og snedækkede bjerge.
Efter en dejlig frokost sejlede vi rundt i en anden fladbundet båd i den flotte og uspolerede natur og så flere hvidhovede ørne samt lodden “Knight Inlet Lodge”. For at bo på denne Lodge skal man booke min. tre nætter til en pris på ca. kr. 20.000 i højsæsonen.
På vej hjem var der igen hvalshow med spækhugger, delfiner og adskillige pukkelhvaler.
Vi havde en super skøn tur og så “The big six”
13. august, TELEGRAPH COVE – Hval SAFARI
Skrevet af Pia Dons
Dagen startede med at 8 Pers.tog på Bjørne Safari med Ole kl 7, vi andre kunne sove lidt længere, vi mødes kl 8 til morgenmad hvor vi havde lidt længere tid, til at spise og hygge os sammen over kaffen, en dejlig rolig morgen.
Efter morgenmaden, gik nogen en tur, på fugle kig, andre gik på galleri træudstilling og hvaludstilling , hvor man kunne se en film om hvordan hvaler lever, meget spændende . Vi var rundt og se hvordan de andre bor, da alle huse ikke er ens, sikke en forskel der er på dem.
Kl 12 var der frokost som, Torben, Jytte, Annie og Dennis stod for, derefter skulle resten af holdet på hval safari sammen med Dennis. Vi så både hvaler og delfiner, sikke en smukt tur. Man var slet ikke i tvivl om, når de store hvaler kom op, så var der en stor begejstring og der blive blitzet en del. Vi sluttede turen af, med at se den hvidhalset ørn og turen gik derefter hjem, hvor vi mødes med de andre , som kunne fortælle om deres tur på Bjørne turen og fik et lille glas, før vi skulle gøre os klare til aftenmaden . I morgen starter en ny dag, hvor holdende bytter safari tur.
14. august, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Bente og Jørgen Madsen
Så kom dagen med de store wildlife oplevelser. Vi startede dagen allerede kl. 06.15 med morgenmad, hvorefter vi var klar til afgang fra havnen kl. 06.45 med en flot solopgang. Vi har inddelt i tre grupper og vi skulle med båden Silver Bear, hvor vi havde en kaptajn – Isabel som havde haft jobbet i fem år. Derudover Mathias som guide, hvor han fortalte alt muligt om dyrelivet og delte plancher ud, så vi kunne se hvilke dyr vi måske så på turen.
På vejen til Glendale Cove – en tur på ca. 80 km – så vi efter ca. en times sejlads den første sorte bjørn – som Lisbeth spottede. Alle havde gang i kameraerne. Efter yderligere en halv time kom den næste bjørn til syne og vi så også både hvaler og sæler inden Glendale Cove.
Efter at havde sejlet et par timer kom den helt store oplevelse – en stor Grizzly bjørn, der efter at have spist på bredden gik den ud for at få et morgenbad kun 30-40 m fra båden – en kæmpe oplevelse at se.
Vi så i alt fem bjørne på turen. Forskellen mellem den sorte bjørn og Grizzly var bl.a. kløerne, som er væsentlig større på en Grizzly – guiden havde nogle eksempler på kløer, som blev sendt rundt. Derudover fik Vi også oplyst, at en Grizzly kan æde op til 30.000 kalorier om dagen hovedsagelig bestående af planter og bær med ca. 70%.
Efter at have nået bestemmelsesstedet fik vi en dejlig frokost bestående af en selfmade wrap med kylling, salat, grønsager m.v. Kl. 11.45 retur fra Glendale cove og hvor vi på hjemturen skulle have brændstof på båden i Lagoon Cove, hvor vi også kunne købe is.
På hjemturen så vi yderlige wildlife – bl.a. så vi en ørn som havde fanget en stor fisk, som den p.g.a. vægten ikke kunne lette med. Så da vi kom for tæt på slap ørnen fisken og fløj væk. På hjemturen så vi derudover mange forskellige dyr. Bl.a. delfiner, sæler, adskillige hvaler, søløver m.fl. Vi havde en dejlig tur med solskin, hvor vi sejlede i alt ca. 160 km og var hjemme ca. kl. 15, hvorefter regnen satte ind – så igen heldig med vejret.
14. august, TELEGRAPH COVE – Hval safari
Skrevet af Ole
Vi sejlede ud i flot og solrigt vejr. Vi var en lille gruppe på otte. Vi var de første på dækket og fik fine pladser.
Sæler, havoddere, stella sealions, små delfiner og marsvin så vi hurtig på vores tur.
Efter en times tid spottede vi flere spækhuggere og fulgte dem gennem længere tid, faktisk helt hen foran indsejlingen til Telegraph Cove.
Herefter søgte vi efter pukkelhvaler, der gik ikke lang tid før vi så dem.
Særligt en pukkelhval gjorde stort indtryk på besætningen. De kunne se på halefinden, at den var ny for området og ikke set før. Den kom desværre ikke op igen efter et længere dyk.
Alt i alt en flot tur i det skønneste vejr.
15. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Nanaimo – Vancouver
Skrevet af Ilse og Jørn
Dagen startede med morgenmad kl. 7.30. På restaurant Killer Whale, hvor vi fik sagt farvel til den utrolig flittige servering, derefter i bussen hvor vi kørte sydpå mod dagens endestation Nanaimo.
Vi gjorde holdt efter ca. en time for at strække benene og på toilettet. Nogle af os gik en tur ned til den nærliggende sø, men det var nok mest for motionens skyld. Det kneb for disen at få lettet, så vi sang ekstra igennem til morgensangen og 10 minutter senere skinnede solen.
Derefter gik turen videre Campbell River hvor vi gjorde stop ved Big Rock, en kæmpe sten, der ligger i vandkanten og derefter en lille rask vandretur langs vandet til Frank James Park, hvor vi spiste frokost med hjemmelavet tunsalat, som Dennis og Ole havde lavet aftenen før.
I parken er der en del træ skulpturer, der er lavet af forskellige kunstnere, der konkurrerer om at lave den flotteste. Alle skulpturerne står i et år, hvorefter der afholdes ny konkurrence, så der derved skiftes hvert år.
Efter en lækker frokost med kaffe og småkager var planen vi skulle til Qualicium Beach, men Ole havde fået kontakt med Lone og de fik regnet ud, at hvis vi droppede dette stop, så kunne vi lige nå at mødes med hold 3 ved Wallmart i Nanaimo. Planen lykkedes og de kunne lige få givet hinanden et lille gensynskys, hvilket var dem vel undt, da de jo ikke får set hinanden før Lone kommer hjem og godt 2 uger.
Der faldt ro over Ole, så alle var glade.
Derefter lidt shopping i Wallmart, det blev nu hurtigt overstået, så var det mere interessant, at komme over på den anden side gaden, til en kæmpe butik med alt i outdoor udstyr. Der var mange spændende ting at kigge på og nogle fik købegenet fodret.
Kl. 16.30 kørte vi mod hotel Courtyard, hvor vi blev indkvarteret. Herefter et par timer på egen hånd inden vi skulle indtage aftensmad på Troller´s, hvor menuen stod på Fish and chips. Undervejs fortalte Ole som vanlig, både lidt om området og nogle sjove historier, hvilket vi har nydt meget.
Efter spisning gik nogle i baren på hotellet, mens vi var nogle der først ville gå en tur i en nærliggende park først.
Tilbage på hotellet endte vi naturligvis også i baren og Holger bestilte drinks i høje glas til ham og Anni. Han fik dem serveret i lave glas, hvilket han vor noget fortørnet over. Vi forsøgte at overbevise ham om at indholdet var det samme, men den købte han ikke, så han skulle have det kontrolleret og det skete ved at fylde den store op med det fine vand der var tilsat jordbær og vi måtte give ham ret, at de høje var størst.
Vi takker for en dejlig dag med godt vejr igen.
16. August, Vancouver – Hope – Kamloops
Skrevet af Flemming og Karin
Denne dag er en transport dag, hvor vi forlader Vancouver Island for at køre til Kamloops.
Selv efter en enkelt overnatning i Nanaimo er vi en meget morgenfrisk gruppe. Morgenmad kl. 6.45, men nej 90% var allerede godt i gang da de sidste ankom kl. 6.43 – måske havde de luret, at bestikket var en knap ressource, og at det var lettere at spise røræg med ske end yoghurt med gaffel .
Alle var også tidligt nede med kufferterne, så Nils havde god tid til at undersøge dækkene på en “lille amerikaner bil” så han kunne fortælle, at bilen ville blive møgbeskidt i dårligt vejr, fordi dækkene ragede udenfor bilen, og at det ville være ulovligt i Danmark.
Vi sang morgensang mens vi ventede på færgen, så vi var sikre på, at det klarede op. Overfarten var stille og rolig og vi blev sat af i Horseshoe Bay.
Så begav vi os ud på de ca. 2 1/2 times kørsel til Hope af highway 1, bl.a. med super udsigt over til Vancouver, og vi kørte over den fantastiske Port Mann Bridge. I modsætning til hjemme hvor busserne kører i inderste bane, kører de her i yderste bane/HOV Lane som er forbeholdt køretøjer med mere end 2 passagerer.
Vores dygtige chauffør Ian fortalte, at det første lange stykke vi kørte forbi, var landbrugsland med kyllingefarme og dyrkning af majs (hovedsageligt til foder) og grøntsager.
Ca. 65 km fra Hope så vi de første røgskyer fra skovbrande, og da vi kom ind til Hope, så vi helikoptere, der fløj vand ind.
En dejlig frokost blev hurtigt arrangeret (af det 6 mand store frokosthold plus Dennis) på festpladsen. Bagefter gik vi en tur rundt i byen og så på de specielle fuglehuse, kirken og Fraser River, som er det eneste sted hvor man kan fange Stør. Lige ved siden af var der en flot træskulpturpark, hvorfor byen også kaldes Motorsavenes hovedstad.
Tilbage mod festpladsen så vi kulissen fra Sylvester Stallones første Rambo film.
Herfra kørte vi til Merrit for at holde kaffestop ved Tim Horton, med dejlige småkager til – her var temperaturen steget til 29 grader.
Udsigten blev bedre og bedre som vi kørte, desværre var der mange der tog sig en morfar (i hvert fald at dømme efter lyden) så det gik de glip af. Ole fortalte under hele turen spændende ting om Canada, men også han trængte til en pause og fik sig en lille lur. Flemming spottede en elg i skoven, selv om vi kørte ca. 100 km i timen..
Ankomsten til hotellet var lidt tidligere end forventet, og 6 friske sprang straks i den store indendørs pool, Eva løb en tur, mens andre “hvilede” på værelserne.
Vi fik 3 retter til aftensmad: salat, dejlig kylling med sorte kartofler og Oreokage til dessert. Vores bord havde den pudsige oplevelse, at tjeneren ikke kunne finde ud af at dele en flaske vin mellem 6 personer, så nr 5 fik kun en meget lille smule og nr 6 næsten ingenting – og det kunne hun ikke lige finde ud af at løse. Den næste flaske stillede hun så bare i vinkøleren uden at forsøge….
Tak for en god dag.
17. August, Kamloops – Salmon Arm – Revelstorke – Cragellachie – Golden
Skrevet af Helle og Finn-Arne
Morgenmad 7,30. Vi savnede dog morgenjuicen
Afgang med bussen fra Kamloops ca. 8,30. Else Marie skulle lige hente sin jakke på værelset.
Fint vejr, ca. 20 grader fra morgenstunden. Vi fik at vide at der var meget mindre røg i området end i forrige uge. Ole fortalte lidt om tidligere brande, bl.a. i Jasper.
Meget af dagen kørte vi langs togskinnerne (Canadian Pacific Railway) og så de lange tog, over 200 vogne ifølge Søren. F-A vil efter hjemkomst tjekke på video.
Dagens første stop i Salomon Arm (toilet), hvorefter vi kørte imod vingården Larch Hills Winery, som ligger på kanten af Okanagan Valley, som også kaldes Canadas spisekammer. Der stod den på vinsmagning. Vi smagte 6 vine, 3 hvidvine, en rosé og 2 rødvine. Undervejs fik vi også sunget vores morgensang. Der var også lidt rundvisning på stedet og mulighed for at købe lidt af sin favorit vin med hjem.
Under den videre kørsel fik vi lidt info om medicare, det Canadiske sundhedsvæsen. Der blev også lidt tid til at følge med i kampen imellem Brøndby og sønderjyske, som endte 3-2. Frokost pausen blev holdt ved Craigellachie, hvor “the last spike” blev slået i jernbaneskinnerne 7.november 1885. Dermed var der togforbindelse tværs over Canada fra kyst til kyst. Tak til madholdet, der arbejdede hurtigt i varmen!
Derfra videre imod Golden. Vi manglede endnu ca. 200 km. Noget at tiden blev brugt til at tage en lille lur, andre nød den smukke udsigt.
Et lille toilet stop ved Rogers Pass med “The Rockies” i baggrunden, virkelig smukt.
Ankomst Golden kl.18 efter at uret havde stillet sig en time frem!
Tak til chaufføren Ian for at bringe os godt frem.
Vi glæder os til de kommende dage og takker for endnu en dejlig dag, hvor humøret var højt og vejret med os.
18. August, Golden – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake – Banff
Skrevet af Gerrit og Anni
Efter at vi har nydt vores morgenmad og pakket bus er de kl 8.15. Vi glæder os til denne Lakes dag. Hele 3 stuks bliver det til. En dag fuldt med naturoplevelse
Vi få vores faste Godmorning hilsen af vores buschauffør Ian,kører vi afsted til Emmerald Lake.
Først stop bliver Tim Hortons, vores kaffe, meget vigtigt.
Ankomst til Emmerald Lake , det er godt at strække vores ben. Det blev til en halvvejs tur rundt søen.Men skal bare husk at træk vejret, så smuk det er. Den lysegrønne farve viser sig frem i morgensol. Inden vi nå bussen bliver vi lidt nervøs…Regner det?..Heldigvis var det bare nogen drypper. Klokken er 10.45 precies afgang til Lake Louise Ski Resort, største skiområde Canada. Her blev der afholdte Olympisk Leg / World Cup i ski. Så kørt vi videre til Lake Louise.
At Lake Louise står på UNESCO s Verdensarvsliste kan vi godt forstå. Med Gletsjer Victoria og Hotel Lake Louise på baggrunden.
Magisk, vi ved ikke hvordan men skal beskrive denne oplevelse. Tror man skal se denne Lake til at begribe hvad vi vil skrive.
Madholdet har lavet den fineste frokostbord, på et vidunderlige sted. Så skønt at nyde de frokosten på denne sted med det flotteste udsigt over søen. Ros til dem.
Også stor ros til Ole og Dennis, de har husket siddepuderne, det er så fornemt, men bliver bare forkælet af de to skønne opmuntrende rejseguiden.
Efter frokosten fik vi lov til at går på egen hånd rundt. Nogen gik den tur halvvejs rundt. Vi gik den tur oppe til Fairview, den var kun 1,1 km.
Men den gik godt nok opad, det har vores ben og lungerne godt af. Vi blev belønnet med det flotteste udsigt.
Vi kørte herfra kl 14.30.
Tror vi sat alle i bussen med en WAAUWW stemning. Hvad har det været smukt. Kan Moraine Lake slå det. Det blev Gerrit og mig hurtigt enig om at det kan Lake Morian.
Vi gik ca 400 meter op ad trappe til udsigtpunktet, tror nogen siger at det er 150 trin. Med sin flotte turkisblå farve og sin 10 bjergtinder viste også denne Lake sig fra sin bedste side. Klokken 16 blev det afgang til Banff.
Vores mobiltelefoner og kameraet har lavet overarbejde i dag.
Også køreturen på sig selv blev en naturoplevelse. Det flotteste bjergtoppe og dale.
Denne dag med de 3 utrolige flotte Lakes og køreturens skønne udsigten har hos os sat sig fast i vores minder.
Jeg sidder nu på hotelværelset og skriver, imens Gerrit er afsted med Ole og dem de har lyst til være med til en lille bytur.Mon ikke det ender med et kold øl.
Kigger lige ude af vinduet, Canadisk flag hænger højt i et byggekran og tror den vinker til os at vi er meget velkommen her i Banff.
Men den fornemmelse har vi mødt alle steder, at vi er meget velkommen og folket er meget åben. Lysten til at høre hvor vi kommer fra og hvor turen går til.
19. AUGUST, Banff – Sunshine Village – Banff
Skrevet af Søren og Camilla
Dagen startede med den bedste morgenmad på turen – der var nemlig ost 🙂 Nogle havde været på gå-/løbetur allerede og havde set mange hjorte.
Vi vidste ikke, om alle kom med på udflugten i dag, da nogle sad fast i elevatoren i aftes. Men de blev befriet, og alle var klar til dagens begivenheder. Vi mødtes ved bussen, og vores chauffør Ian var glad for at slippe for kufferttetris under bussen. På vej ud af byen måtte vi holde tilbage for et tog med 187 vogne og 3 lokomotiver – det tog lidt tid.
Vi tænkte, at fordi vi allerede har oplevet så mange ting undervejs, at der umuligt kunne være mere at se. Men det var der – Ole havde planlagt en bjergtur i skiområdet Sunshine Village. Vi tog med både gondol- og stolelift op på bjerget. Der var arrangeret en 4 og 7 km gåtur i området. Stedet var fantastisk smukt med flotte søer samt bjerge i baggrunden, blomster og nysgerrige jordegern. Vi gik og vi gik…og så gik vi lidt mere. Vi var i 2320 meters højde, her falder 9 meter sne i gennemsnit om året. Ingen sne i dag, kun virkelig flot natur.
Nogle var hurtige, andre knap så hurtige, men alle gik tilbage til gondolliften og tog den resten af vejen ned. Dem, der var på den korte gåtur, havde været så søde at arrangere frokost, som stod klar, da resten kom tilbage.
Efter frokost – bus retur til hotellet. Resten af dagen til fri disposition, hvor der var tid til at se på byen, spise is, drikke øl og shoppe. Og vaske tøj.
Nogle mødtes på den Irske Pub og fik en øl, og senere var der dejlig asiatisk mad i restauranten.
Igen en dejlig dag i Canada
20. AUGUST, Banff – Icefield Highway – Peyto Lake – Banff
Skrevet af Else Marie og Lene
Superlativerne står igen i kø efter endnu en fantastisk dag som startede kl 7 med morgenmad.
Efter at have hentet kaffe hos Tim Hortons kørte vi først ad motorvejen og senere ad Icefields Highway – en rigtig smuk tur mellem skove, bjerge, floder og søer. Vi så blandt mange bjerget Castle Mountain som oprindelig hed Mount Eisenhower efter præsidenten.
Vi holdt ind på en p-plads og sang vores morgensang- det resulterer altid i godt vejr, også i dag.
Ole fortalte, at juli måned havde været den tørreste i Banff i over 100 år. Der var faldet i alt 5,6 mm mod normalt 47 mm. Det havde tillige været den 12.varmeste juli.
Vi fortsatte vores tur og så et lille glimt af en sortbjørn.
Velankommet til Bow Lake indtog vi vores formiddagskaffe med kager fra Annie og Gerrit, som i dag kan fejre 46 års bryllupsdag – tillykke.
Nu fortsatte turen til Parker Ridge og Atabasca Glacier.
9 gutter og gutinder besteg sammen med Ole Parker Ridge som ligger 2255 moh, så langt skulle de dog ikke gå. Vi øvrige fra gruppen gik tur ved Atabasca Glacier. Det var markeret med afstandsskilte, hvor meget gletscheren gennem årene har trukkket sig tilbage – og det er langt.
Da alle igen var samlet, kørte vi til Colemann Creek, hvor vi spiste vores frokost og nød naturen omkring Bow River. Vi kiggede også efter bjerggeder, men det var svært, og der var vist ikke nogen, som fik øje på en.
Så gik turen videre til Peyto Lake – den smukkeste sø med azurblåt vand. Søen ligger 1860 moh.
Der var trængsel ved toiletterne, da de toiletter, vi hidtil havde mødt, kunne tage luften fra selv den bedste.
Nu var det tid til at tage den ca 2 timer lange køretur hjemad, og undervejs så vi 2 store sortbjørne, som havde meget travlt med at indtage bær. Der blev fotograferet på livet løs.
Vi var tilbage på hotellet ved 17:30-tiden.
Til jer som læser med derhjemme, som elsker naturen, som ikke har været i Canada – kom afsted …….
21. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary
Skrevet af Røsli og Eva
Vi rystede os hver især ud af de mange dyner.
Alle var klar til afgang kl 07:45 efter indtagelse af morgenmad fra kl 06:45 (mødetid kl 07:00).
I den for de næste 30 minutter nåede vi at se Banff Springs Hotel, Bow Falls, synge morgensang og tanke kaffe hos Tim Hortons.
Kommunalpolitiske dilemmaer, bedrageri mv blev også vendt. I bussen fik vi fortalt om Marylin Monroe og hendes hotelophold i forbindelse med en filmindspilning i i Banff i 1953.
Kursen blev sat mod Calgary ad “Bagvejen”.
Forrygende at sidde på forsædet og se de storslåede bjerge og høre Ians kommentarer, bl a navne på bjergene. Alle bjerge har navn! – Three Sisters etc.
Vi kørte til Kananaskis Country.
I bussen gjorde Ole et ihærdigt forsøg på at beskrive sværhedsgraden af dagens vandretur.
Vi ankom til Peter Longheed Provincial Parks Visitorcenter kl. 09:33. Der var gode toiletter til mænd og kvinder og et fint wild life museum. Stilheden på balkonen blev nydt, og en Lapugle spottet og fotograferet – først af Finn-Arne, og siden forsøgte vi vist alle.
Kl. 10.01 var der Tim Hortons Kaffe og småkager udenfor.
Kl. 10:20 så vi en smuk explorerfilm om The Rockies på alle årstider.
Filmen sluttede kl 10:35, og kl 10:37 var der kø ved toiletterne. Stor ståhej, da Dennis trådte ud af et af dametoiletterne!
I øvrigt er det lærerigt med den store viden og forskellige interesser på tværs af holdet! Jørn gjorde eksempelvis opmærksom på, at det var første gang, vi så limtræskonstruktioner.
Kl 10:45 Afgang til Ptarmigan Cirque.
Kl 10:51 Geder i vejkanten (frikadellefår?) “de plejer at være der”.
• Max hastighed 90 km/ t
• Temperatur 16 grader
• Højde 2000 m
Kl 11:04 drejede vi skarpt ned på en ny parkeringsplads i Kananaskis område. Højde 2206 m, temperatur 20 grader (?)
Kl 11:15 drog vi mod Ptarmigan Cirque i to grupper.
Eva var i en gruppe med 14 inkl. Ole. Bente holdt mandtal undervejs. Det var opadgående skovstier med rødder.
Det sidste stykke op til udsigtspunktet var en anelse skræmmende for mig (Eva). Med god hjælp lykkedes det at overvinde… og komme op til den mageløse udsigt.
Vi så en ptarmigan (agerhøne?) undervejs. Den anden gruppe så en hel familie!
Flotte udsigter og smukke lilla blomster. Jeg (igen Eva) var forsigtig nedad og fik opbakning fra gruppen.
Jørn og Søren meddelte højdemeter undervejs, og Pia distancen..
Vi var tilbage kl 13:01, og tissehuset var fint.
Sidste frokost i det fri stod parat kl 13:15 og blev indtaget siddende på store sten rundt omkring.
Kl 14:08 Afgang – alt ryddet op!
Så kørte vi mod prærien og så fritstående kvæg i vejkanten. Landskabet ændrede sig hurtigt, mens vi kørte mod Longview.
Kl. 14:36 Skilt med Texas Gate og Max hastigeheden sat op til 100 km/t.
Kl. 15:00 Twin Cities Hotel – i salonen.’Vi blev beværtet med pints af den bedste lokale lager og med vin. Ole gav!
Der blev også nået is og en tur i souvenirshoppen. Der blev kigget på motorcykler og kæmpestore grills. Det var kyllinger, der blev grillet i forventning om 500 gæster (fredag og 24 grader…)
KL. 16:07 Afgang mod Calgary – Glenmore Inn, sidste overnatningssted. Vi så massive anlægsarbejder på de omfattende motorveje.
KL. 17:04 Ankomst og hurtig og gelinde indkvartering.
Vi har været glade for vores rejseselskab!!
22. AUGUST, Calgary – Huttereits Colony
Skrevet af Flemming og Karin
Efter en dejlig nats søvn uden forstyrrende tog, er der morgenmad fra 7-8.30 – vi skal bare være klar ved bussen 8.30. (Morgenmaden er dog ikke noget at råbe hurra af, så Ole og Dennis lover at tage ost med i morgen.)
I dag skal vi til Huttereits kolonien Three Hills, ca. 1 1/2 times kørsel nordøst for Calgary. Efter 3 kvarter siger Ian at han er nødt til at stoppe da den ene diesel lampe lyser rødt, det tager heldigvis kun 5 minutter for ham at fylde noget på, som fikser problemet.
Da vi ankommer til kolonien, er det som at træde ind i en anden verden, nærmest som en filmkulisse. Det er et kæmpe sted, med ens huse, store stalde, kornsiloer, værkstedsbygninger, og store maskiner og lastbiler.
Der er lidt forvirring, da de åbenbart troede, at vi først skulle komme mandag, men det bliver hurtigt klaret.
Vi hilses velkommen af en masse unge piger/kvinder iført kjoler med forklæder og tørklæder om håret. Alle piger/kvinder har samme frisure. Nogle mindre børn kigger forsigtigt på os. Vi bliver delt i to grupper og vi hører vist ikke lige det samme, men alle svarer efter bedste evne. Pigerne virker glade for at vise os rundt og de snakker godt engelsk.
Vores gruppe starter i kirken, hvor man sidder kvinder til højre, mænd til venstre, de ældste bagerst, de yngste forrest. (vi finder senere ud af det gælder alle steder). De har to præster, og der er gudstjeneste hver morgen, og 2 gange om søndagen, hvor der også er søndagsskole. (Søndag er den eneste dag de har fri) Kirken er helt tom for udsmykning.
Herefter besøger vi køkkenet som er fuldstændigt som et industrikøkken med kæmpe maskiner/ovne, walk-in køleskab og fryser. Der er selvstændigt bageri, som også er enormt og der er fast program for ugen mht hvilket dage der bages brød og kage. I dag bliver ovnen brugt til at tørre ferskner til vinteren.
Vaskeriet er også stort og moderne (de laver selv sæbe), de forskellige familier har faste vaskedage, ligesom alle andre ting også er organiseret ned til mindste detalje. Alt er fint rent og funktionelt.
Herefter går turen til de forskellige værksteder: smedje, autoværksted, bilvask, elektronik, møbel/snedkeri, læder, sko, handsker. Vi er vildt duperede over deres teknologiske viden og udstyr og hører at de laver de allerfleste ting selv. Hvis noget går itu, laver de en kopi via en 3D printer. Disse ting sælger de også udenfor kolonien. Vi ser en bil få en ny bagskærm, hvordan de laver sko (kun kvinder køber sko inde i byen) man får et par sko om året. Vi bliver tilbudt at købe lækre arbejdshandsker.
Så går vi i kostalden og ser deres malkningsanlæg til 16 køer af gangen (drengene malker kl. 4 om morgenen og kl. 4 om eftermiddagen). Mælken bruges til mælk, yougurt, ost mv. og overskydende mælk bliver solgt til et mejeri.
Vi ser slagteriet, der i dag er udstyret til fjerkræ, karrusellen er hjemmelavet.
Vi ser regnvandstanke der bl.a. bruges til tomatdyrkning, og vi besøger deres kæmpe køkkenhave og ser også deres Grøntsagsudsalg, hvor de også sælger sæber, creme, etc.
De er praktisk taget selvforsynende, de har alt fra landbrug til alle typer af værksteder. De er helt up to date med moderne teknologi hvad angår arbejdet. Men der er hverken fjernsyn eller mobiltelefoner, andet end til få udvalgte mandlige ledere. De dyrker hovedsagligt hvede og byg.
Vi får lov til at spise i den ene side af spisesalen (kvindesiden) mens mændene spiser i den anden side, mænd skal hænge deres hat på en række i loftet, mens de spiser. Der bedes bordbøn inden maden og også bagefter. Vi får dejlig kylling med majs og kartoffelmos, og æblekage til dessert. Herefter synger kvinderne to sange for os og vi synger vores Morgensang for dem.
Besøget er en kæmpe oplevelse/øjenåbner på hvor forskelligt man kan leve i 2026, og alle gør sig deres egne tanker…..måske især kvinderne i vores gruppe…
Vi er tilbage på hotellet ca. halv fire, og har “eftermiddagen” fri – tid til at gå i baren, en tur i området eller slappe af på værelset, inden vi skal spise i den Danske klub.
Den Danske klub har solgt den bygning, den lå i, og ligger nu i den østrigske klub, hvor de har fået et lokale i kælderen til udstilling af noget af deres naver-samling og ovenpå er der The Little Mermaid restaurant, hvor vi selvfølgelig spiser wienerschnitzel og apfelstrudel.
Der er fint dekoreret med et billede af Kong Frederik, kgl. platter og Carlsberg og Tuborg ting. I bussen på vej dertil får vi et spørgsmål om ,hvor mange kilom,eter vi har kørt i alt. Alle skriver svaret og afleverer til Dennis. Spændingen udløses efter middagen. Nogle mener, vi kun har kørt 1875 km, andre har fundet turen meget lang med 7000 km. Den heldige vinder er Klaus med et gæt på 3030, er han kun 3 km fra det rigtige 3033 km. Pia kommer ind på en flot andenplads, så nu har de 3 fine viskestykker med hjem.
Grundet et grimt trafikuheld på motorvejen, som vi passerede på udturen, bliver Ian nødt til at køre en omvej hjem, så vi er tilbage kl. 22.
Tak for endnu en dejlig og oplevelsesrig dag.
Lidt flere facts om Hutteritterne: (som man bare kan springe over hvis man har hørt efter i “timen”.)
Hutteritterne kommer oprindeligt fra Østrig og er en protestantisk bevægelse der opstod i 1500-tallet. De blev meget forfulgt/fordrevet under reformationen og mange endte i Canada. Deres hovedsprog er stadig tysk.
De tror på voksendåb, og lever i kolonier med fælleseje. Kolonierne er på mellem 50-150 personer. De opkøber land, og når en koloni når 150 personer splittes den og en ny koloni grundlægges. Kolonierne ledes af et råd på 5 mænd.
For Three Hills kolonien gælder:
Der tales tysk (lav-tysk) indbyrdes, og man lærer først engelsk, når man begynder i skole.
Børn bliver passet hjemme indtil de er 3 år, så går de i børnehave fra 3-6 og i skole fra 6-15 år. Både børnehave og skole er på området. De taler om at de går i engelsk skole fra 9-15, og i tysk skole fra 7-9 og fra 16-17. De har lærere, der kommer udefra. Mens de går i skole hjælper drengene til i markerne og pigerne med madlavning og rengøring.
Når de er færdige med skolen, er der ikke mere formel uddannelse, drengene kommer ud på de forskellige værksteder et år ad gangen, og man kigger på hvad de har flair og interesse for. De kan rotere rundt mellem værkstederne indtil de bliver døbt, hvilket sker når de er mellem 25 og 30 år.
Sønner bliver boende i kolonien, når de gifter sig, mens døtre flytter til en anden koloni – det gælder om at finde den rigtige mand, da de efterfølgende kun ser mødre og familie få gange om året.
Kvinder stopper med at lave mad, når de bliver 50 og stopper med at arbejde når de bliver 60, herefter kigger de efter børnebørnene.
Kolonien sørger selv for deres gamle.
Kvinders hår bliver aldrig klippet, mænds hår bliver trimmet, men fra de bliver gift, har de skæg (men pænt trimmet).
Alt tøj syes af kvinderne. Stof indkøbes af nogle af bedstemødrene og de tildeles 4 yards til at sy forklæde, nederdel og skjorte af. Alle farver er mørke og modellerne er de samme for alle. Børnene er klædt ligesom de voksne for pigernes vedkommende, mens drengene har kasket og de unge mænd/mænd stråhat.
23. AUGUST, Calgary – “Danish Potato Farm”
Skrevet af Dorthe og Harald
Dette var vore sidste hele dag i Canada og den stod i “ Danskernes” tegn
Vi startede med en kort tur rundt i Calgary for bla at se den smukke skyline i oldtown.Vejret var super så vi kunne også se Rocky Mountains i baggrunden. Efter den spadseretur i den dyre ende af byen kørte vi til vores 1 store oplevelse med danskere i Calcary. Vi var inviteret med til kirkekaffe i den danske kirke, det var en stor oplevelse at møde emigranter, der var Per Falkenberg-Andersen fra Endelave som var den eneste der hed det sådan da kordegnen havde skrevet forkert. Vi sad til bords med Jonas og Lisa Albeck , Han arbejdede i olieindustrien og var samtidig konsul og hans frue var vice konsul .
En del af emigranterne bruger ikke det danske sprog så meget eller er 2 generation, så Lisa har startet en “kaffeklub” for kvinder hvor der kun måtte tales dansk, Jonas mente der skulle laves en tilsvarende for mænd som så måtte drikke en øl. Vi mødte også præsten Charlotte fra Fyn. Hun havde fødselsdag og fik sang på både engelsk og dansk. Til kaffen fik vi også en stor lækker lagkage.
Så blev det tid til gudstjeneste i kirken og dagens “ Hovedperson” var Jonas, som pga tvivl i sin tro blev spist af en stor fisk. Der var også mulighed for at gå til nadver, der var 4 fra vores selskab der gik til det.
Efter en veloverstået gudstjeneste gik turen ud på landet hvor vi skulle besøge “The danish potatofarm” Vi var mange der havde forventet at besøge en stor produktion og forædling ag kartofler. Da blev vi overrasket. Det var et camper fællesskab for danskere i og omkring Calgary. Vi blev forkælet med det lækreste mad og drikke og igen meget hyggeligt at møde og tale med alle de mennesker der. Vi mødte også Inger som ejer jorden omkring “farmen” Hun købte i 90érne et stort jordlod , på det tidspunkt var der kun en bar mark, Hun har plantet en masse træer og ligeså har hun haft stor hjælp fra de andre “potato ingeniører”
De dyrker nærmest alt selv og er fælles om at holde fælleshuset . Et helt unikt sted, hvor vi også hørte en masse og emigranternes baggrunde for at vælge Canada, enslydende var udlængsel.
Vi mødte Ole fra Lolland som havde startet og drevet et stort firma med noget “loft” Det har han nu solgt til sin søn som driver det videre og Ole har investeret i den vildeste camper som især mændene var meget duperet over
Vi mødte også Teddy , han var “fotograf” og fotograferer for ishockey grupper og den store Stampeed Festival. Han nyder at tage til Alaska og fotograferer bjørne og det viste sig at han og jeg har fælles bekendte
Efter nogle spændende og hyggelige timer med hygge og rundvisning var tiden blevet til vi skulle hjem på hotellet, Det var tid til vores afskedsmiddag,
Vi mødtes på 6 sal til hygge og “ en bette glas vin” og lidt snack for fælles at takke for en super dejlig tur.
Middagen forgik i hotellets “garden restaurant” og var buffet. Vi havde sanghæftet med og det var så hyggeligt med solosang fra Jette og Eva. Efter veloverstået middag fortsatte hyggen og fællessangen i baren hvor vi næsten alle deltog. Der blev sunget igennem og fortalt diverse mere eller mindre stuerene vittigheder. Solosangen fortsatte også her da Anni også gav et lille nummer.
En helt vild hyggelig aften med grin , sang og fællesskab.
24. & 25. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE
Skrevet af Dennis
Efter en meget hyggelig sidste aften på hotellet i Calgary, var alle klar i bussen kl.08:30, og parate til en bytur inden vi skulle være i lufthavnen.
En oplevelses rig tur i Canada, havde nu nået sin ende.
I bymidten så vi det gamle og det nye rådhus og også biblioteket, dette var smagfuldt designet af en norsk arkitekt. Indgangen med det buede træ, skulle symbolisere Chinook vinden med sin varme luft, i Europa kendt som føhn vinden.
Da vi gik igennem rådhuset, for at forsætte til gågaden, spillede de klaver musik med “ Time to say goodbye “,
ret symbolsk ikke?.
Vel ankommet til lufthavnen i Calgary, fik vi sagt pænt farvel til Ian, vores chauffør, og rimeligt hurtigt blev vi checket ind.
Desværre blev vores afgang med KLM til Amsterdam lettere forsinket, og med tanke på at der kun er 1:25 mellem de to flyvninger, må vi håbe at denne Airbus A330-300 kan vinde lidt på flyvetiden.
Vi ankom 5 minutter før schedule i Amsterdam , men blev parkeret remote og skulle med bus, selvfølgelig var trappen ikke på plads, men de af os der skulle til København kom til gaten i god tid, tænker at det også gik med alle dem der skulle til Billund.
Den sidste flyvning til København var med en Boeing 737-900, den længste af NG versionen.
Vi landede i Kastrup 5 minutter før tiden og inden vi fik vores bagage, kunne vi lige sige ordentligt farvel for denne gang, de øvrige medrejsende der skulle til Billund, nåede vi at sige pænt farvel til inden vi landede i Amsterdam.
Tak til alle for et fantastisk selskab på denne oplevelsestur i Canada, forhåbentligt ses vi igen til gensynsmødet.
