Canada 2026 - Tur 3
12. august, Rejsen til Vancouver
Skrevet af Else
Så oprandt dagen hvor vi endelig skulle afsted til Canada.
Vi var 25 der mødtes i Billund 9.15. Vi fik vores egen indtjeknings skranke, så det gik smertefrit, og hurtigt. Security var heller intet problem. Så var det bare st vente på at flyet afgik kl. 11.50. Der var 2 par der var taget før afsted, og de ville møde os på hotellet i Vancouver.
1 kom fra Luxemborg til Amsterdam.
Der var 2 der skulle komme fra Kastrup. Der var problemer med at komme afsted til tiden. Endelig kom de afsted og ankom til Amsterdam 10 min. før vi skulle boarde, så alle var glade. Det gik også glat med at komme igennem paskontrol i Amsterdam.
Vi kom ombord og nu skulle vi lige have ca. 10 timer til at gå. Turen gik helt uden problemer. Da vi landede i Vancouver, skulle vi til automaterne og bekræfte vores Arive Canada, det gik også uden problemer og videre gennem paskontrol. Så var det bare at vente på vores kufferter. Alle kom hurtigt, nu skulle vi så mødes med Lone, men hun var forsinket, så vi blev mødt af Margaret, der fulgte os ud til bussen. Pludselig var der en der manglede din telefon. Den var glemt på toilettet. Nu var gode råd dyre. Vi prøvede om der var en i informationen der kunne hjælpe. Den måtte efterlyses når vi kom til hotellet. Den blev heldigvis fundet og bliver sendt til hotellet I Nanaimo.
Vi fik vores dejlige værelser. Aftensmaden blev nydt på 31. etage, med en fantastisk udsigt. Nu var alle trætte og klar til en god nats søvn.
13. august, Vancouver
Skrevet af Ulla og Per
Rejsens første hele dag i Vancouver skulle bruges til at cykle en tur i byen. Efter morgenmaden vandrede vi i samlet trop til cykeludlejningen, på nær fire, som ikke skulle cykle men køre rundt i bus.
Her mødtes vi af det flinke personale, som udfra oplysninger fra Lone havde sat navne på vores cykler, så de passede til os, og efter udlevering af hjelme og cykler trak vi til et stort torv, hvor vi lige kunne lære cyklerne at kende, inden vi i tre hold begav os ud i trafikken. Vores hold blev udstyret med en virkelig flink og kompetent ung guide, som undervejs fortalte en masse om de ting vi passerede undervejs på vores 22 km lange tur rundt i byen.
Vi kørte langs havnefronten, hvor vi rigtig kunne fornemme byens skyline, som er meget imponerende, når vi som os kommer fra en lille landsby inde midt i Jylland. Vancouver vil gerne brøste sig af at være en meget cyklistvenlig by, og dette, kan vi vist godt sige, er lykkedes ret godt. Der er også inde i bymidten brede cykelstier, som er lette at komme rundt på.
Undervejs kunne vi ikke undgå at lægge mærke til den meget intense trafik af vandflyvere, som fragter folk rundt til og fra de omliggende byområder. Vi kom bl.a.lige forbi det område i havnen, hvor de har base.
Cykelturen bragte os forbi et område, hvor en masse totempæle er udstillet, som et minde om en svunden tid, hvor first nation folket beboede Canada. De var utrolig flotte at iagttage. Vi kom igennem et skovområde, hvor vi bl.a. så et douglasgrantræ, som er mere end 1100 år gammelt. Imponerende!
Vi kom igennem det olympiske område, fra da Canada var vært for de olympiske lege ,og på det store stadion kunne vi høre temmelig høj musik, og vores guide kunne fortælle, at det var gruppen AC/DC der havde lydprøver, fordi de senere i aften skal give koncert på stadion for ca. 55.000 tilhørere.
Vi sluttede turen, hvor vi startede ved cykeludlejningen, mætte af indtryk.
14. august, Victoria – Butchart Garden – Saanich
Skrevet af Ruth og Henning
I dag var vi tidlig oppe, da det var flyttedag. Morgenmaden blev serveret kl. 6.30 og bussen skulle pakkes 7.20. Solen lod vente på sig og oppe fra bjergene kom et tordenvejr ned over Vancouver. Bussen blev pakket i næsten tørvejr og vi satte kursen mod færgen til Swartz Bay på Vancouver Island. Torden og regn kørte vi heldigvis fra. Det var vigtigt,at vi nåede færgen ellers kunne det gå flere dage, inden vi kunne få en ny billet.
Efter knap 2 timers sejltur nåede vi frem til øen. Her kørte vi straks til Butcharts Garden. Det er en have, der er lavet i et tidligere stenbrud af ejeren og ikke mindst hans kone. I dag ejes stedet af et oldebarn.
Haven er delt op i flere afdelinger, der er kommet igennem årene. Der er bl.a. en sunken have, hvor der var et flot springvand, en japansk have og en italiensk have. Der var bede med blomster i flere farver, der passede smukt sammen, georginer af mange forskellige farver og størrelser på blomsterhovederne.
Frokosten fik vi i havens restaurant, Blue Poppi Restaurant. og derefter gik turen til Victoria, som er hovedstaden i British Columbia. Her gik vi selv rundt i ca. 1 1/2 timer. Parlamentsbygningen og et af byens fine hoteller lå i nærheden af, hvor vi steg af bussen.
Derefter gik turen mod vores hotel. Vi kørte af kystruten, hvor vi gjorde holdt ved Catlle Point. Skulpturen der, var lavet som et minde om en ulv, der var svømmet til øen fra fastlandet. På samme tid døde First Nation folkets høvding, og derfor mente de, at ulven kom og passede på dem, når nu deres høvding var død. Ulven kom i 2012 og i 2020 blev den skudt af en trofæjæger.
Ved ankomsten til vores hotel var vores værelser ikke klar. Det viste sig, at stedet var overbooket. Da 10 par havde fået værelse, manglede der stadig 7 værelser. Det endte med at 3 par måtte på et andet hotel, mens de resterende fik værelser, der faktisk var booket af andre
15. august, Duncan – Chemanius – Campbell River
Skrevet af Kristian
I dag gik turen fra Victoria til Campbell River. Vi startede med en god morgenmad på vores hotel. Derefter kørte vi afsted kl. 8.30 i letskyet vejr og en behagelig temperatur på 16 grader. Dagens tema var fokuseret på First Nations som er de oprindelige indbyggere på Vancouver Island. First Nation folkene havde en hård tid da de hvide mænd kom til området. Dette er der senere forsøgt at råde bod på.
Dagens første stop bød på en flot udsigt, hvorfra man på en klar dag kan set helt til USA. Det kunne vi dog ikke i dag på grund af dis. Inden vi kørte videre fik vi sunget en dejlig morgensang som gav en glimrende start på dagen. Næste stop var i Duncan hvor vi havde mulighed for at se nogle flotte totempæle. Her fik vi også en dejlig kop Tim Horton kaffe med dejlige blueberry muffins til – dem kan man hurtigt blive afhængig af. Efter en lille køretur kom vi til Chimanus, hvor vi så nogle flotte vægmalerier rundt om i den lille by. Vægmalerierne har deres udgangspunkt i First Nations problematikken, men de er også virkelig flotte uden det historiske perspektiv. Efter at have set de flotte udsmykninger dækkede dagens frokosthold op til en lækker frokost på torvet i den lille by. Efter frokost forsatte vi mod Nanaimo hvor vi havde kort ophold ved et shopping center. Her sagde vi hej til gruppe 2 som var på vej syd på.
Vi hørte fra dem at de havde haft fantastiske oplevelser på deres bjørnesafari – vi håber at vi også får set en masse bjørne når vi kommer dertil. Fra Nanaimo satte vi kursen mod Campbell River hvor vi blev indkvarteret på et dejligt hotel med udsigt udover vandet. Dagen blev afsluttet med middag på hotellet efter en dag med masser af indtryk.
16. august, Campbell River – Telegraph Cove
Skrevet af Lilian og Jens
Afgang fra Campbell River kl. 9:07. Bussen blev elegant kørt rundt i svinget ved hotellet, og vi kørte ned mod et lille idyllisk fiskerleje, hvor vi kunne se de små færger, som sejlede på tværs i strædet.
Med reglementeret fodtøj, udstyret med bjørnespray og information om “How to be aware of the bear” gik vi på vandretur til Elk Falls, for at se, hvor dæmningen blev forbedret, og hvor man også lavede ekstra vandreservoirer for at undgå oversvømmelser.
På turen så vi ingen bjørne, men vandfald, og vi gik over slugten i en hængebro, som gyngede, men holdt.
Med udsigt til vandfaldet sang vi morgensang og fik historien om, hvordan sangen blev til.
Efter turen var der kaffe og donuts, derefter gik turen videre til Campbell River, hvor mange mennesker fiskede laks i floden. Hver person må højst fange 4 laks om dagen, og det så ud til at gå godt.
Herefter var der som sædvanligt dejlig frokost ved Laksemuseet i Quinsam River Hatchery, hvor vi fik historien om, hvordan man sørger for, at de fremtidige generationer af laks bliver sikret.
Kl 14:30 gik turen mod Telegraph Cove, som vi ankom kl. ca. 17.
Lige før ankomst så nogle af deltagerne den første bjørn i vejkanten. Derfor mistede flere lysten til at se det nærliggende savværk.
Vi blev inkvarteret i de gamle idylliske hytter, fik en rundtur på stedet og fik historien om branden i 2024.
Kl. 20 var der middag i Killer Whale Café. Hovedretten var laks og aldrig har vi smagt så lækker laks.
Efter en dejlig middag fandt vi vores hytter efter en spændende dag.
17. august, Telegraph Cove
Skrevet af Susanne og Carsten
Vejret i dag startede lidt køligt og friskt i forhold til tidligere, så de korte bukser blev for de flestes vedkommende i kufferten. Dagen var lidt en afslapningsdag i Telegraph Cove.
Til morgenmaden på Killer Whale Restaurant smagte vi ahornsirup til yoghurten, det var rigtig lækkert. Efter morgenmaden startede vi rundtur i Telegraph Cove, og Lone fortalte om stedets historie.
Stedet blev grundlagt i 1911 som en telegrafstation, og udviklede sig efterhånden med fiskeri, savværk, lystfiskeri og turisme. Nytårsdag 2025 nedbrændte en større del af stedet, så det har været et stort arbejde med genopbygning.
Under en af Lones fortællinger dukkede pludselig en rygfinne op af en spækhugger – så var humøret højt! Da vi så yderligere så flere delfiner springe, steget humøret endnu mere.
Gåturen gik herefter videre i skoven, og op til “Nature Camp”, en campingplads bestyret af Bryan. På Campingpladsen var der mange giga store beboelses-trailere, nogle under halvtag, med alt tænkeligt udstyr. Campisterne var meget mere inkarnerede fastliggere end det vi kender i Danmark. Vi fik en hyggelig snak med flere af de meget venlige Campister, herunder flere med danske aner. Lone er utrolig god til at få folk i snak, og kender rigtig mange her i Telegraph Cove, og de fortæller gerne og levende om deres liv. Det var meget givende.
Vi gik nu videre ad en skovsti mod stranden – desværre var bjørnemor med hendes unge ikke at se. Tilbage ved “Nature Camp” så vi Bryan’s Metal Art Studio, og flere købte nogle af hans flotte metaludskæringer. Bryan fortalte også om nogle problembjørne, som havde fået smag for skraldespandene. De to mest aggressive blev aflivet, og 4 blev bedøvet og kørt flere hundrede kilometer væk – 2 er dog efterfølgende vendt tilbage.
Sidst på gåturen vendte vi tilbage til byen, og så et Art Gallery med bl.a. flotte træskærearbejder.
Frokosten blev arrangeret på “sædvanlig vis” – denne gang ved hus nr. 10.
Efter et lille break gik vi en lille dejlig gåtur til et andet campingområde, og videre til et beboelsesområde med dyre huse og flotte udsigter over vandet. Vi så bl.a. 2 hjorte.
Herefter var der kaffe og Baileys ved hus nr. 10, og nu venter snart aftensmaden på Killer Whale Restaurant.
18. august, TELEGRAPH COVE – BJØRNE SAFARI
Skrevet af Jens Ole og Lotte
Whau for en dag. Vækkeuret ringede 05.30, der var morgenkaffe klar kl 06.15, og så var dagen godt igang. Præcist kl 07.00 sejlede vi ud af havnen i dejligt roligt vand. Indenfor den første halve times sejlads havde vi set to pukkelhvalers fine blåst og store haler forsvinde i det rolige vand, samt en havørn, søløver, små delfiner (eller marsvin), samt sælunger, der hvilende sig på en klippesten. De blev af guiderne kaldt “rock sausages” , dvs klippe pølser. Herlig start.
Vi sejlede gennem området Knight Inlet, som også gemmer på et stort koralrev. Vandet er smukt turkisblåt, når solen er fremme, virkelig smukt. De indfødte har fredet området, og der er fiskeri forbudt. Kommer der en fiskekrog i en koral, kan det tage op til 100 år at gendanne det, fortalte de engagerede guider.
Men vi var jo kommet for at se bjørne, og efter nogle timer steg spændingen, ville det lykkes idag? Pludselig var der gevinst, en stor grizzly bjørn, der gav sig god tid til at grave i klipperne efter mad, og ikke lod sig distrahere af vi mennesker. Helt fantastisk at se det store dyr. Det var en ca 6 år gammel hun bjørn, Elderberry, hedder hun. Alle grizzly bjørnene, der bor fast i distriktet, er registreret, og har et navn. Der blev taget virkelig mange billeder, og kikkerterne blev flittigt brugt.
Glade og tilfredse sejlede vi videre , og der gik ikke lang tid, inden der igen var en grizzly at se. Denne havde ikke navn, den boede ikke fast i distriktet. Den var også lidt genert, sagde guiden, og gik ret hurtigt sin vej, men skønt at se den.
Vi lå stille i en lille vig, hvor vi kom tæt på en smuk havørn, der sad og kiggede koncentreret ned i vandet efter mad.
Efter en lækker frokost – hjemmerullet kyllingkebab, var vi heldige igen, endnu en bjørn spottede de dygtige guider, en ung sortbjørn, der (vha kikkert) så virkelig cute ud, med stor blød pels.
Trætheden bredte sig sidst på turen, og flere tog sig en lille power nap hjemad på båden, efter en virkelig dejlig dag på vandet, og en vellykket bjørnesafari.
Vi kom hjem til et veldækket kaffebord i nr 10, og der blev udvekslet oplevelser med “hval-folket”. Nu skal vi snart mødes til et glas hvidvin i hus nr 10. tak for nu.
Skrevet af Jens Ole
Kan evt synges på morgensangssangen
Vi sejled ud for at se en bjørn
Tess og Isbell tog sig af den tørn
Sejlede båden med fart og sprøjt
Stævnen den stod ret højt
Og så minsandten var der en hval
Selv om den faktisk bar’ var en hal’
Isbell hun sa” ‘There goes the tail’
That’s ‘End of the whale’
Så efter Grizzly var vi på jagt
Alle i båden sku’ være på vagt
Men da en bjørn end’lig viste sig
Gjor ‘ snakken den så ræj
Men vore piger de var så sej’
Endnu en Grizzly var der på vej
Længe vi nød det vilde dyr
Tess og Isbell de ‘styr’
Vi føler alle det var en fest
Vi fik set det vi sku’ af det mest’
Tak til Else som hjælper med alt
Så går der intet galt
Og det var heldigt at bjørnen kom
Ellers sku’ rejsen nok gøres om
Ja – det var fint at Else slap
For at vær’ Grizzly-attrap.
18. august, TELEGRAPH COVE – Hval SAFARI
Skrevet af Sanne og PV
Klokken 9.30 mødtes vi alle i fuld ornat som anbefalet af MOM.
Vejret var strålende og humøret højt.
MOM havde checket alle ind på forhånd, så vi var sikret de bedste pladser om bord. Andre havde dog opfattelsen af, at de havde lige så høj prioritet i rækkefølgen, så der blev hurtigt trængsel på landgangsbroen. Godt vi havde MOM til at markere, hvem der havde rettighederne.
Vi kom vel ombord på øverste dæk, så overblikket var det bedst tænkelige for alle. Sikkerheden var i top. Guiderne var særdeles informative og meget vidende.
Efter en times sejlads var vi fremme i området, hvor vi forventede hvalaktivitet.
Her så vi sæler dase på klipperne og en enkelt Bald Eagle i trætoppen. Vi fortsatte sejladsen gennem et utroligt smukt område med masser af småøer. Guiderne spottede pukkelhvaler i det fjerne og vi fortsatte i denne retning indtil vi var et par hundrede meter fra dem. 100 meter er den anbefalede afstand til dyrene, for ikke at genere dem unødigt.
Vi oplevede hvalernes “Launch Feeding”, hvilket betyder, at to eller flere i et samarbejde jager fiskene sammen for derefter at fylde gabet med ca. 40 tons vand og fisk. Et imponerende syn når hvalerne står lodret op i vandet med åbent gab.
Derudover så vi søløve og marsvin.
Fed tur.
Hjem til frokost og hygge, besøg på hvalmuseet og nu venter vi på et glas vin på terrassen ved Basecamp 10.
19. august, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Keld og Anne-Dorthe
Vi startede dagen med morgenmad kl 6.15 og afgang med Grizzly Girl kl 7.00.
Vejret var overskyet, men ingen regn og ok temperatur.
Turen gik mod Glendale Cove en tur på 80km, hvor bjørnene måske kunne opleves.
Ca. halvvejs fik nogle et kort glimt af en sortbjørn.
Vi så også hvaler og sæler
I Glendale Cove blev vi sat på to mindre både og kom tættere på kysten.
Men selvom kaptajnen gjorde alt for at spotte nogle bjørne, lykkedes det ikke.
Vi opgav og fik tidlig frokost kl 10.30, der bestod af en lækker wrap med salat, kylling, humus og Tzatziki. Efter frokosten var det blevet lavvande og vores guider gav det en chance mere. Men der var ingen gevinst, hvad angår bjørne, for os i dag.
Vi så derimod en ifølge guiderne, sjælden lappedykker, kaldt Luni (som 1 dollars mønten).
På hjemturen var vi forbi Lagoon Cove for at tanke. Vi kunne også købe is mm og der var et rigtigt toilet.
Der kom en del bølger, så hjemturen blev lidt huggende.
Vi så flere hvaler og sæler og var hjemme ved 14.30 tiden i solskin.
19. august, TELEGRAPH COVE – Hval safari
Skrevet af Jens og Helle
Efter at have været på bjørnesafari i går, hvor vi skulle tidligt op, var det den rene svir først at skulle være klar til morgenmad kl. 8 og til hvalsafari kl. 9.30. Lige som i går var vi klædt godt på ved både skiundertøj, lag-på-lag og slutteligt regntøj, som mor Lone havde foreskrevet, og det viste sig igen i dag, at det ikke var spor for meget, for det var køligt ude på vandet.
Lone kom og sørgede for, at alle i vores gruppe kom op på øverste dæk af båden, hvorfra der var den bedste udsigt og instruerede os i at sidde med benene ud over kanten, når der kom noget interessant at kigge på. Vi kom ikke ret langt ud, før vi så den første pukkelhval blæse, og den kom også op at vende et par gange, inden den dykkede og blev nede. Derefter fik vi en ekstra oplevelse med brandalarm fra toilettet. Selvom vi havde fået at vide under sikkerhedsgennemgangen, at rygning var strengt forbudt ombord, formastede en (ikke fra vores gruppe!) sig alligevel til at rygte en e-cigaret på toilettet. Det blev hurtigt opdaget, og faren drev over, så vi kunne sejle videre.
Senere kom vi til spækhuggernes legeplads. Her var der en gruppe på i alt 5 spækhuggere, hvor de 3 tydeligt legede sammen. Dem fulgte vi en rum tid og havde en god oplevelse med det. Efter noget sejlads kom vi til nogle klipper, hvor et par store flokke søløver (Stellar Sealions) lå og solede sig og brølede højlydt, mens andre rutchede ned i vandet med store plask. Kort efter var der endnu en hval, der blæste og var oppe et par gange. Undervejs fik vi masser af information om forskning i spækhuggere (Orcas), deres familier og meget andet og hørte også nogle interessante optagelser af hvalernes kommunikation med en mikrofon, der var sænket ned under havoverfladen. Så gik turen hjem i lidt varmere vejr til en dejlig frokost uden for hus nr. 10.
På en tur til det lokale hvalmuseum, som var blevet genopført efter branden, og til Prince of Whales-butikken blev vi fristet til at købe viskestykker med First Nation motiver (designed in Canada, produced in India), en uldhue og en køleskabsmagnet.
På vejen tilbage kom vi forbi Killer Whale-restauranten, hvor kokken og hans medhjælper var i gang med at filetere nogle store, flotte 60-80 cm lange laks, som vi glæder os til at skulle spise i aften.
Nu ser vi frem til en gin-og-tonic, som Lone har stillet os i udsigt uden for vores stamværtshus ved hus 10 kl. 17.30.
Endnu en dejlig oplevelsesrig dag i godt selskab er ved at gå på hæld.
20. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Nanaimo
Skrevet af Lene og Kjeld.
Vi nyder den sidste lækre morgenmad i Telegraph Cove, og tager afsked med det søde personale. En ny dejlig dag begynder og vi kører mod Nanaimo en First Nation by.
Lone fortæller på vejen om forskellige samfundsforhold i Canada, f.eks. er pensionsalderen 65 år, arbejdsugen er 40 timer og folkepensionen er ca. 5000 danske kroner. Huslejen i en lille lejlighed er ca. 10000 danske kroner. Vi synger morgensang i det fineste vejr. Og fortsætter og holder toiletstop ved Campbell River hvor Lone undersøger om der er bjørne i dag, de har været der men vi ser kun spor og nogle efterladenskaber.
Så er det frokosttid med mad ud af bussen, vi finder et godt sted med borde og bænke, lige ud til vandet og med udsigt til bjerge med sne. Lone og Else har lavet en lækker tunmousse og andre lækre ting.
Canada er verdens 2. største land og har den længste kystlinie, har 3 mill. søer, 4 tidszoner og 41,5 mill. Indbyggere hvoraf 5% er First Nation folk. På vej mod Nanaimo kommer vi forbi østerskasser. Lone fortæller lidt om sport og det mest populære er ishockey . Flot tur på kystruten på vej til hotellet.
Vi tjekker ind på Hotel Courtyard Nanaimo hvor vi skal sove en nat.
Vi spiser hellefisk og chips på lystbådehavnen i det mest fantastiske vejr.
Vi siger farvel til chaufførens kone Margaret, da de skal til bryllup.
Tak for en god dag til alle
21. August, Nanaimo – Horseshoe Bay – Hope – Kamloops
Skrevet af Birgit og Poul
Efter en god nattesøvn, speciel dejlig for Helle, som var blevet genforenet med sin telefon efter sidst at have haft den i Vancouver lufthavn, forlod vi i vores luksuriøse værelser på Hotel Courtyard by Meriott i Nanaimo.
Kl 7.45 var bussen pakket og Carl klar til at sætte kurs mod færgen til Horseshoe Bay. Efter små 2 timers sejltur gik turen hurtigt mod Hope via Highway 1/Highway of Heroes. Vi var overraskede over hvor tyk røgen var i Hope området, dette skulle være normalt i sommermånederne, i følge lokal mand dog værre denne dag end vanligt. Røgen, der driver ind over området, stammer fra flere forskellige skovbrande.
Efter en god frokost på byens torveplads gik turen videre via Highway 5 mod Merritt, hvor der var planlagt kaffe hos Tim Hortons. Undervejs på de lange skovklædte strækninger så vi områder hærget af borebiller og andre områder efter skovbrande.
Efter kaffen besøgte nogle den lokale cannabisforhandler. Vi kunne købe cannabis i mange forskellige former: vingummier, chokolade, olier, cremer og til at ryge. Vingummierne kunne vælges efter hvilken oplevelse man søgte. Fx “active-recharge-revive-playful-calm-sleep” Det har været lovligt at købe cannabis i Canada siden 2018.
Efter at have tilbagelagt ca 400 km nåede vi kl 17 til Kamloops, hvor vi skal overnatte på Coast Hotel. Alle damerne håber nu på at se cowboys i stramme Wrangler og cowboyhat.
22. August, Kamloops – Salmon Arm – Revelstorke – Cragellachie – Golden
Skrevet af Claus og Heidi
Dagen stod i transportens tegn på turen fra Kamloops til Golden. En strækning på omkring 350 km med stop for vinsmagning undervejs.
Dagen startede dejlig roligt, for vi kunne sove lidt længe. Inden afgang kl. 9.00 nåede vi at samles om morgenbordet og synge fødselsdagssang for Dorit.
Turens første halvanden time bød på glimrende vejr med 26 grader og solskin, om end en smule dis hæmmede den ellers storslåede udsigt gennem Okanagan Valley. Canadas største og vigtigste vinregion.
Vores første mål var vingården “Larch Hills Winery”. Den ejes af Jack Manser, som købte stedet i 1997 og i dag driver det sammen med sine to sønner og sin svigerdatter. Sønnen Roman tog imod og fortalte om produktionen og de særlige udfordringer ved at dyrke vin i 800 meters højde, herunder store temperatursvingninger og mangel på vand.
Vi hørte også om vingårdens patruljerende hund, der gør et fabelagtigt arbejde med at holde bjørnene væk fra druerne.
Efter fortællingen fik vi lov at smage på seks forskellige vine. Ved en hurtig afstemning udvalgte vi de tre bedste, som vi nød til vores medbragte frokost med en helt vidunderlig udsigt over vinmarker og bjerge.
Efter frokosten måtte busruten lægges lidt om, da Highway 1 var spærret på grund af et uheld.
Kaffepausen med fødselsdagslagkage blev holdt ved det historiske sted ved Craigellachie, hvor det sidste skinnesøm “The Last Spike” i sin tid blev slået i for at fuldende Canadian Pacific Railway fra øst til vest.
Da vi trillede videre, kom sanghæfterne frem, og der blev sunget skønsang i bussen.
Vi kørte ind foran hotellet kl. 19.50. Værelsesnøglerne lå klar til lyn hurtig udlevering, så vi allerede kl. 20.15 kunne sætte os til bords og nyde en lækker 3-retters middag.
Der eksekveres bare super effektivt igen og igen.
23. August, Golden – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake – Banff
Skrevet af Dorit og Leif Laugesen
Tidlig oppe, morgenmad kl. 07.00, denne gang med luksus æggekage med spinat og tilhørende ovenbagte tomater.
Bussen blev hurtigt pakket og klar til afgang, og efter et hurtigt stop ved Tim Hortons, for at afhente den bestilte kaffe og blåbær muffins, gik turen mod Emerald Lake. Det var en meget flot køretur i 1100 meters højde, hvor vi så floder hvide af stenmel.
Ved Emerald Lake sang vi morgensang til en utrolig smuk udsigt, og gik derefter tur på 4 km i 2 hold rundt om den vildt flotte turkis-farvede sø. Der blev taget mange fantastiske fotos af flotte bjerge og smaragd grønt vand. Det var dejligt, at vi kom tidligt, så der ikke var så mange andre turister. Efter gåturen fik vi den berømte Tim Horton kaffe og muffins.
Derefter var der afgang mod Fields, hvor vi skulle have frokost ved Visitor Center, stedet hvor der skiftes lokofører, inden togene kører gennem Spiral Tunnel i Kicking Horse pas. Tunnelen falder 1140 meter på en strækning på 12 km. Det er et imponerende ingeniør arbejde. Ved en af spiralerne kan de lange tog køre ind i tunnellen og komme ud af tunnellen ovenover, inden de sidste vogne på toget endnu var nået ind i den nederste tunnel.
Efter endnu en dejlig frokost i fantastisk landskab, blev det tid til endnu en lille køretur nu til Lake Louise og det flotte hotel Chateau Lake Louise, her blev der igen taget de flotteste fotos – måske til nye profil billeder. De fleste gik en tur langs søens bred på 3 – 4 km. Da vi kom tilbage var der rigtig mange mennesker, hvilket Lone dog forklarede kun var halvt så mange som vanligt. Men for os ude fra Vestjylland var det altså pænt mange!
Nu gik turen videre til Moraine Lake, hvor langt de fleste kravlede op af de mange “trapper” til den flotteste udsigt over de 10 bjergtinder, dog var nogle af disse gemt bag skyer, og det begyndte at regne en smule. Men i det hele taget var vejret i dag med os og meget bedre end den annoncerede vejrudsigt. Endnu en gang var vi heldige!
Turen fortsatte nu mod vores næste hotel “Bow View Lodge” i Banff, hvor vi nu kunne se frem til hele 3 overnatninger. Efter en dejlig middag var vi 10 uheldige personer fanget i hotellets elevator i ca. 20 min. Efter diverse opkald fik vi døren presset op og kunne konstatere, at vi befandt os på hotellets tagetage, hvorfra vi dog ikke kunne komme ud før receptionisten og Else havde fundet en nøgle til døren ud til taget. Det var især problematisk for Ulla, der var hoppet i elevatoren, fordi hun var svært tissetrængende. Vi kom alle ud i god behold og forhåbentlig nåede alle toilettet i tide 🙂 Der er herefter udstedt forbud mod brug af elevatoren, indtil vil skal have kufferterne ned om 3 dage!
Godnat og tak for endnu en dejlig dag.
24. AUGUST, Banff – Sunshine Village – Banff
Skrevet af Solvejg & John
Efter morgenmaden kørte vi ca. 1/2 time med bussen til Sunshine Village ski område som ligger i ca. 1700 meters højde.
Vi blev delt i 2 hold til den korte rute og den lange.
Vi kørte samlet op med gondol med 4 personer i hver, så alle havde en smuk udsigt op til bjergene. Gondolen kørte op til 2159 meter hvorefter vi kom over i nogle skilifter med plads til 4 personer.
Det tog gondolerne 30 min. at komme op til skilifterne i langsom tempo med 2 sving på vejen op.
Da vi kom op med gondolen stod der lokalguider som gav nogle informationer hvad man må og ikke må. Det var i 2400 meters højde, hvorefter vi gik op til Standish Viewing Deck hvor vi sang morgensangen.
Else gik med det hold som skulle gå den korte rute i alt 13 personer.
Turen var ca. 4 km. som gik på forholdsvis lette gangstier med udsigt til bjerge og søer.
Lone gik med det hold som skulle ud på den lange rute på ca. 7,5 km.
Vi gik på den sorte rute forbi Grizzly søen og rundt om Laryx søen hvorefter vi kom ind på samme rute som det andet hold havde gået.
Begge hold gjorde stop ved udsigtpunkter og der blev taget mange flotte billeder af både bjerge og søerne.
Alle så murmeldyr, jordegern som var meget nysgerrige og undersøgte om folk havde tabt noget de kunne spise.
Da grupperne kom ned til gondolerne var der mulighed for at købe øl og slappe af for Elses gruppe medens Lones gruppe gik direkte til toiletterne og derefter med gondolen ned.
Elses gruppe var taget ned med gondolerne og havde frokosten klar da Lones hold kom ned til parkeringspladsen.
Frokosten tog ca. 3/4 time hvor efter vi kørte hjem til hotellet.
Efter en dag med sol og varme var der fri leg resten af dagen fra kl. 15
25. AUGUST, Banff – Icefield Highway – Peyto Lake – Banff
Skrevet af Kirsten og Finn
Dagen starter med morgenmad kl 7.00 hvorefter turen går med start kl 8.00 på en dejlig solskins fyldt dag til Columbia Icefield, ad Icefield Highway – Verdens flotteste Highway – hvor bjergene kommer som perler på en snor – en fantastisk smuk tur.
Første stop ved Bow Lake, hvor vi fik de første post kort fotos af en fantastisk natur, hvor man kunne se genskinnet i søen af bjergene.
Der efter var der kaffe på kanden, med en lille muffin til.
Derefter gik turen videre, og pludselig kom dagens højdepunkt – langs vejkanten gik en sort Bjørn, ganske fredeligt og uden stress – flere biler holdt ind til siden for at ta billeder af dette fantastiske dyr.
Turen går videre og vi gør holdt ved Parker Ridge, hvor Team 1 skal på en 7 km. vandretur i ca 2000m højde – bussen kører videre til Atabasca Glacier hvor Team 2 tar en mindre men, ret stejl tur op for at se glechen, som i årenes løb er svundet ind med ca 60 % i perioden 1885 – til nu .
Herefter genforenes vi alle igen, for derefter at vender snuden hjemad, men på vej fik vi en dejlig frokost, på rastepladsen Rampart Creek
Sidste stop blev ved Peyto Lake, som er en glecier sø – hvorpå der igen var mulighed for nogle flotte postkort billeder.
Vi var hjemme ved hotellet igen kl. 18.15 – tid til at slappe af, måske med en lille kold øl inden aftensmaden kl. 20.00 – absolut en af de bedste spisesteder på vores tur.
Tak for en dejlig dag.
26. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary
Skrevet af Lone og Thomas.
I dag sagde vi farvel til Banff, hvor vi har haft 3 dejlige dage.
Vi startede dagen med at køre mod Kananaskis Country, hvor vi skulle til Peter Lougheed provinsial Park, hvor der er en wildlifekorridor, hvor der er mange bjørne Elk og mange andre dyr, vi så dog ingen bjørne, men en film om bjørne og hvordan man skal agere i givne situationer hvis man møder en bjørn alene. Det var spændende, lidt skræmmende, for det er nok ikke nemt at spille død hvis den står der stor og mægtig!!!!!
På vej videre så vi en flok Bighorn Sheep med kid, så lidt wildlife så vi da….
Derefter kørte vi videre til Ptarmigan Cirque, hvor vi skulle på en lille gåtur på 240 højdemeter, må nok indrømme at den var lidt hård ved mig, men en dejlig og smuk tur, dog lidt udfordringer på vej ned, men tanken om Damernes lækre tunsalat hjalp gevaldigt på humøret og støtte fra Henning og Leif…tak for det.
Desværre tabte Susanne sin telefon, så de måtte en tur tilbage for at se om de kunne finde den, desværre uden held, men de afleverede Lonés nummer til en medarbejder fra Ptarmigan Cirque, så mon ikke den dukker op, vi kan snart ikke klare mere telefongate.
Således trætte og mætte, gik turen mod Calgary, med et stop i Longview, hvor vi skulle på The Twin Cities Saloon, en rigtig lokal knejpe i bedste western stil, hvor vi fik øl, vin og snaks sammen med de lokale cowboys, rigtig hyggeligt.
Nu er vi ankommet til vores hotel i Calgory, hvor vi skal være de sidste 3 dage.
Tak for en dejlig dag, igen med fuldstændig fantastisk vejr.
27. AUGUST, Calgary – Danish “Potato” Farm
Skrevet af Lilian og Jens
Kl. 8:30 kørte bussen fra hotellet med kurs mod Calgary.
Første stop var et punkt, hvor der var udsigt over hele byen med floden Bow som strømmer igennem og med Rocky Mountains i baggrunden. Vi har stadig fantastisk vejr.
Der bor ca 1,6 mill. I byen, som bl.a. lever af finansverdenen, gas og møbelindustri.
Byen er grundlagt på gammel “Sortfods” jord.
Byen har en Chinatown, som stammer fra de kinesere, som var med til at bygge jernbanen.
Vi gik rundt i byen og så både det gamle sandstens rådhus, og det nye, som er en flot moderne bygning.
Vi var også inde i The Bow Building, som er et moderne kontorhus, som huser finansverdenen.
Vi besøgte herefter biblioteket, som var en fantastisk bygning, bygget som et skib,
beklædt med træ. En imponerende bygning, tegnet af et norsk arkitektfirma – Snøhetta
Danskerne kan dog også. Vi så nemlig Bjarke Ingells højhus, Telus House.
Herefter gik vi samlet en tur på gågaden, og efter grundig instruktion om mødetidspunkt og sted, gik vi rundt på egen hånd.
Kl 12:30 gik turen mod Danish Potato Farm. Det var et fantastisk sted, som ikke handlede så meget om kartofler, men derimod om et venskab mellem dansk-canadier.
Et fristed, hvor jorden ejes af Inger, som er den eneste af danskerne, som bor der permanent. De andre danskere, deres koner, familier og venner bruger stedet som kolonihave/campingplads og vi blev budt hjertelig velkommen af dem alle og blev beværtet på bedste vis.
Herefter blev vi vist rundt og så, hvordan Inger boede og også den skønne have, hvor der blev dyrket kartofler og mange andre grøntsager.
Det var en fantastisk eftermiddag og vi kørte lidt trætte hjem til hotellet kl ca 17.
19:30 er der aftensmad på hotellet og så lakker ferien desværre mod enden.
Efter middagen blev baren besøgt, og Lone og Else klarede selvfølgelig en vask samtidig.
28. AUGUST, Calgary – Huttereits
Skrevet af Per og Ulla
Sidste dag på turen besøgte vi Tree Hills Huttereits kolonien, som er et mønsterlandbrug med store maskiner og stort og alsidigt dyrehold.
Vi var godt forberedt på, hvad vi ville få at se, da Lone havde givet en meget fyldestgørende beskrivelse.
Hutteritterne er et folk af østrisk afstamning, og der er ca 35.000 i Canada, fordelt på 147 kolonier i Alberta og 13 kolonier i British Colombia. De blev for mange år siden drevet ud af Østrig, da de p.g.a. deres religion nægtede at gøre militærtjeneste.
De bor i kolonier bestående af ca. 75-100 individer og er så vidt muligt selvforsynende med alle livsfornødenheder.
Arbejdet i kolonien er meget kønsopdelt, således at mændene tager sig af mark- og staldarbejde, mens kvinderne klarer alt det huslige.
Den koloni, vi besøgte, består af ca. 150 personer og er på vej til at blive delt op i 2 mindre kolonier.
Vi blev mødt af et mønsterlandbrug, som på alle måder udstrålede orden, og som fungerede meget veldrevet.
Kolonien ejer ca. 5.000 ha., som drives meget alsidigt med stort dyrehold og planteavl.
Vi blev mødt af en flok rundvisere, som var piger i alderen ca. 15 år.
Alle i kolonien går klædt i hjemmesyet tøj. Piger og kvinder i lange kjoler i afdæmpede farver og med tørklæder på hovedet. Mændene i sorte bukser med ternede skjorter og seler og bredskygget hat.
Pigerne viste os rundt i hele kolonien, og fortalte beredvilligt om alt. Vi besøgte deres slagteri, hvor de bl.a. slagtede kyllinger, gæs og ænder, men også større dyr som får, grise og køer, deres store køkken hvor de forarbejdede de hjemmedyrkede grøntsager og frugter,
deres kvæg- og malkestald. De kunne malke 16 køer ad gangen. Vi besøgte deres møbelsnedkeri, hvor de fremstiller alle deres møbler. Deres skomageri hvor mændenes fodtøj blev fremstillet og repareret.
Videre til deres imponerende maskinpark, deres skole hvor koloniens børn blev undervist af to lærere, en fra kolonien og en udefra. Deres indbyrdes sprog er højtysk men de lærer engelsk, når de kommer i skole.
Vi fik frokost serveret i deres spisesal, hvor alle dagens tre måltider bliver indtaget af alle beboerne. Der blev bedt bordbøn.
Efter måltidet sang pigerne smuk flerstemmig sang for os, og vi kvitterede med vores morgensang.
Vi sluttede af med besøg i deres meget store køkkenhave.
Kl. 18 rundede vi dagen af med en gin og tonic på 6.sal, inden vi kørte til den danske klub, hvor vi fik aftensmad med nogle af de herboende danskere.
29. & 30. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE
Skrevet af Else
Så blev det hjemrejse dag. Alle er fyldt godt op med oplevelser.
Dagen startede med morgenmad med boller og marmelade fra Huttereits.
Samtidig var der den glade nyhed, at den telefon der var tabt i Ptarmigan Cirque, var fundet og ville blive leveret på hotellet inden afgang.
Vi skulle lige forbi den Danske Kirke inden lufthavnen.
Vi blev godt modtaget af pastor Charlotte.
Der blev holdt en lille prædiken og vi sang et par salmer ud over vores morgensang.
Charlotte fortalte om sit liv som præst i Canada i snart 17 år. Hun takker af og rejser hjem til Danmark den 30. juni næste år, så det var Adventure Holidays sidste besøg.
Hun fortalte lidt om begravelser og de store forskelle der er på danske og canadiske. Det er begyndt at blive moderne at blive balsameret.
Kirken er bygget af en dansker. Der afholdes gudstjenester på engelsk hver søndag og på dansk hver anden søndag.
Der kommer 35-40 til begge gudstjenester og somme tider flere til den danske.
Vi slutter af med kaffe i kælderen og et besøg i den lille butik, hvor der kan købes danske varer, blandt andet lakrids, makrelsalat og tarteletter.
Nu fortsættes der til lufthavnen, hvor vi tager afsked med Carl.
Vi får rimelig hurtigt checket ind, det er kun Lone og Else der har lidt problemer med de ekstra kufferter.
Vi spiser frokost inden afgang og kommer godt afsted mod Amsterdam.
I Amsterdam tager vi afsked med Kristian, Lone og Thomas, der skal henholdsvis til Luxemburg og København.
Alle vi andre fortsætter til Billund, og siger farvel og på gensyn den 28. oktober.
