Chile, Argentina & Brasilien Tur 2 - 2019

4. & 5. Marts, Rejsen til Santiago De Chile

Skrevet af Eva og Kjell.

Eventyret starter.
Vi mødtes lidt spændte i Billund. Der var desværre lidt ændringer. Et par måtte melde fra pga sygdom og den enlige deltager fra København havde fået problemer med et øje, og Ole må blive hjemme pga sygdom på kontoret. I stedet kom Hanne Vestergård med, og Lones søster Maja kom med som guide. Hun skulle i “Mesterlære” som Lone sagde.

Indtjekning gik fint og var hurtigt overstået, og vi kom op i afgangshallen hvor nogle fik handlet lidt, og de fleste fik en kop kaffe.
Der var ellers god tid, men vi fandt hurtigt ud af at flyet var forsinket pga uvejr over Holland. Der blev en forsinkelse på 40 minutter, så det var spændende om vi kunne nå flyet til Buenos Aires, der var kun en time til at skifte fly i Amsterdam. Det er godt nok en stor lufthavn, så det gik i rask trav/løb for at nå det. Heldigvis var også flyet videre også forsinket så vi nåede det, og også vores kufferter kom med.

Turen gik fint, og efter knap 14 timer i luften landede vi i Buenos Aires kl 7.00 lokal tid. Vi skulle forlade flyet mens det blev rengjort og tanket, så vi ventede ca 1 time i lufthavnen inden vi fortsatte med en ny besætning mod Santiago de Chile. I Buenos Aires stødte også Martin til, han skal være vores guide på hele turen. Det varede ikke længe før han og Lone tog fat på tilrettelæggelsen.
Planmæssig ankomst til Santiago de Chile. 33 grader, noget af en forskel til det vi forlod i Billund. Det gik rimelig hurtigt med at komme gennem paskontrollen og få vores bagage. Da vi skulle på byrundtur med det samme, var der mange der lige skulle haveskiftet til korte bukser og sommersko. Vi blev advaret om ikke at have smykker og værdier og pas med når vi gik på gaden, da der kan være problemer med lommetyve. På turen ind til byen kom vi forbi et område hvor der boede fattige mennesker i blikskure. Det så virkelig trist ud. I Chile bor der ca 17 millioner mennesker, halvdelen 8,5 mill. bor i Santiago. Så der er ikke arbejde til alle, og der er mange rigtig fattige. Derudover er der stor tilstrømning af flygtninge fra bla. Venezuela.

Efter at vores bagage var blevet afleveret på hotellet blev vi kørt til det store Mercado Center. Det er det 5 største fiske marked i verden. På en fin og sjov restaurant fik vi en dejlig frokost bestående
af fisk. Bla. rejesalat, dejlig laks med ris og salat og en papajadessert.

Efter frokosten skulle vi på byvandring. Vi blev delt op i 3 grupper der gik med hhv. Lone, Maja og Martin og hver sin lokalguide rundt til nogle af byens seværdigheder. Vi kom forbi mange spændende steder og bygninger, bla. kom vi til Place de Armas. Her ligger byens rådhus, postkontoret og den store katedral. Vi fik fortalt at der var blevet opført og genopført 4 gange, da den både var blevet brændt ned et par gange, og total beskadiget af jordskælv. Vi var inde og se den, den er ret mørk, da der ikke er ret mange vinduer af hensyn til faren for jordskælv. Derefter gik vi mod præsidentpaladset. Vi kom gennem en gade hvor der var lavet forskellige udsmykninger. Bla. har Carlsberg doneret en del penge til en skulptur og nogle bemalinger af vejen. Vi så også en gruppe betjente og vi fik lov at tage et billede. De har nogle flotte uniformer, især kvindernes hatte er fine.
Ved præsidentpaladset holdt vi en pause hvor lokalguiden fortalte lidt om Chiles historie og den politiske udvikling gennem de sidste 50 til 60 år. Vi hørte også lidt om levevilkårene i Chile, bla. at mindstelønnen er hvad der svarer til 300 euro om måneden.

Derefter gik turen tilbage til hotellet gennem det der svarer til New Yorks Wall Street. Ved hotellet gik de fleste ind for at tjekke ind på værelserne, og slappe lidt af inden middagen. Resten gik videre til et lille “bjerg” inde midt i byen. Det var nærmest en park der var etableret for at skabe et grønt område. På toppen var der en fantastisk udsigt over byen, og man kunne virkelig se at den lå i en “gryde”, omkranset af bjerge. Det er rigtig mange store bygninger og højhuse, da fleste bygget inden for de sidste 15-20 år. Også Sydamerikas højeste bygning ligger her, 77 etager var det vist.
Efter hjemkomsten til hotellet og lidt afslapning og et tiltrængt bad mødtes vi til middag kl 19.30. Her fik vi et dejligt måltid med salat, kalkun og en isdessert.

Lone fortalte lidt om morgendagens program, hvor vi skal ud at cykle i byen og også besøge en vingård. Derefter gik de fleste ret hurtigt på værelserne for at hvile ud efter en spændende og lidt anstrengende dag.
Alt i alt en rigtig god start på det det tegner til at blive en helt fantastisk rejse.

6. Marts, Santiago De Chile

Skrevet af Steen og Laila

Den korte version:
Cykletur, hønsefødder og gulerødder, vinsmagning…….og så kan jeg ikke huske mere. 

Den lange version:
Åh det var dejligt at få sovet i en god seng, tror vi alle var meget trætte efter den lange gåtur i byen.

Dejlig morgenmad med alt du kan forstille dig, selv fødselsdagssang og hurraråb blev der til.

Vi mødes “down under” kl. 08.30 og gik i samlet flok til parken hvor vi mødtes med guiderne fra Bicicleta Verde som betyder grøn cykel og ja cyklerne var grønne. 

Der var nogle få der ikke ønskede at cykle, de fik egen guide og gik rundt i stedet for.

Vi blev delt i 3 hold, cyklerne afprøvet, hjelme på og afsted gik det:

  1. Stop var “ La Chimba”  et kvarter hvor indianerne samledes under spaniolernes indtog. Her blev de fattige også gennet hen, så var  “udskudet” samlet et sted. Dette fordi den daværende præsident ønskede at Santiago blev som Paris. Her var ingen love og altid festligt, de “rige” på den anden side af floden blev misundelige og der kom til kampe, hvor man kastede sten efter hinanden. Derfor har vi cyklehjelme på…… sagde Martin. 
  2. Stop var i samme bydel, på Plazuela Camilo Mori,  men her fortalte guiden om gavlmalerne og deres malerier overalt i denne bydel. Malerne var en gruppe, BRP eller Brigada Ramona Parra, som blev forbudt da Pinochet kom til magten og de blev tvunget til at forlade landet. Senere i 1988 vendte flere tilbage og i 90’erne bliver malerierne synlige igen. Det som idag er interessant ved malerierne er den knyttede hånd, der males på de fleste med en blyant som våben.
  3. På gåben hen for at se på Pablo Neruda’s hus. Han var Chiles poet, latin -lover og kulturel ambassadør for Chile, ønskede også at blive præsident men KGB betalte ham for at trække sig. Han lavede propaganda mod Pinochet men dør af kræft  kort efter kuppet. Nogle tunger mener  dog han blev forgiftet og undersøgelser blev iværksat, men opgav i 2015 at  finde beviset. Pablo byggede huset foran os til hans elskerinde Matilde Urrutia. Huset kaldte han sit kontor og har 2 indgange, 1 til ham og 1 til hans “sekretær” men begge døre førte dog til samme rum. Huset ligger for foden af en trappe som er udformet som teater. Her kunne folket sidde og lytte til Pablo’s  højtlæsning af sine digte. Huset hedder “ La Chascona” og er opkaldt efter elskerindes røde hår. Da Pablo dør arver hun alt og stifter  en fond til bevarelse af huset.
  4. På cyklerne igen til markedet, Mercado Central og  her var alt, nødder, frugter, grønsager kød og hønsefødder og alt var stort. Der må være en god jord, gode vejrforhold og god gødning. Markedet har åbent fra kl. 5 til kl. 18. Alle er lige her, flere generationer, 10.000 medarbejdere og 18.000 besøgende hver dag. Betaler ingen skat, priserne regulerer de selv. Flere folkefærd og især peruanere med deres spændende varer, fx. den sorte majs. På den anden side af vejen var der flere småboder hvor du kunne spise, men dog  især for de lokale. 
  5. Sidste stop var fiskemarkedet. Chile har mange fisk, hvilket skyldes at hele Chile har kystlinie.Og her var mange spændende fisk at se på.
  6. Aller sidste stop var restauranten “el Castillo” hvor vi fik frokost og afleverede cyklerne. Dejlig mad og en tiltrængt øl.

Nu skulle vi med bus ud til vingården “Haras de Pirque”. Turen tog 5 kvarter og var en smuk tur. Undevejs blev vi underholdt og fik at vide:

  • Fattigdomsgrænsen i Chile er på ca 440 dollars om måneden
  • Intet socialt sikkerhedsnet
  • Ingen arbejdsløshedsunderstøttelse
  • Dem som har svært at finde arbejde, bor på gaden eller under broerne langs med flodkanten
  • Sort Børsen florerer
  • Tegner selv forsikring mod sygdom (det vil sige for at komme først i køen til tandlægen, speciallægen og optikeren) koster ca. 50 dollars pr. måned.
  • Gratis skolegang. Privat skole koster ca. 300 dollars pr. barn pr. måned.
  • Nu er der krav om pensionsindbetalinger 
  • Modtager 150 dollars i pension pr. måned, hvilket gør at de ældre bor hos deres børn som også har deres egne børn boende indtil de bliver gift.

Undervejs i bussen var der også tid til den spanske fødselsdagssang.

Chile er den 2. største producent af vin i verden.

“Haras de Pirque” har 3000 hektar vinmarker og ligger i Maipodalen.
Der  produceres fortrinsvis rødvin, 40.000 kasser om året og 10.000 kasser hvidvin.
Oprindeligt var her et stutteri med arabiske heste men ejeren fik idéen om vinproduktion og startede.
Anlægget er på 5300 m2 er også formet som en hestesko.
Senere fik han hjælp og kapital fra en Italiensk vinproducent.
Denne opkøbte hele foretagendet i 2017.
Idag er de ca 32 fastansatte og der hentes yderligere 15 i høsttiden.

Vi fik cyklerne udleveret og vi cyklede langs med vin stokkene. Guiden fortalte:

  • Der høstes 3 gange, druerne til hvidvinen i denne uge, merlot i marts og sauvignon i maj.
  • Mineralholdig jord med megen kalk
  • Gennemsnitlig 300 soldage om året, i 2018 var der 350 dage.
  • 250-300 ml. regn. For megen regn, resultere i skimmel.
  • Vandet til vanding hentes fra floden i dalen
  • Bier og fugle spiser af bærerne og ofte lægges der et net over for at beskytte druerne
  • Ideel temperatur koldt om morgenen min 3 grader og varmt om eftermiddagen
  • Ingen svampeproblemer pga. stenholdig jord og meget lidt regn
  • Stokkene giver først bær når de er 5 år gamle og er bedst indenfor de næste 25 år.
  • Druerne fra forskellige højder blandes og giver en super vin.
  • Fortalte historien om carmenere druen, hvordan den blev opdaget her og nu bruges til vin
  • 60% af produktionen går til export

Vi fik lov til at smage de små druer fra carbanét sauvignon, de var lækre og søde. Hyggeligt lige at plukke dem friske fra stokken.

Efter cykelturen fik vi en dejlig rundvisning, så de kæmpe store stålfade til gæringen og de kæmpestore egefade til lagringen.
Hvorefter vinen igen hældes i små egetræsfade. Af disse var der ca. 500 stk.

Og så det vigtigste vinsmagningen:

Den første var en hvidvin: Albaclara. sauvignon blanc fra 2017.Hertil  grønne oliven. Ca 90 kr. 
Den anden var en rødvin Hares de Pirque fra 2016 en  Reserva  de propiedad. En blanding af cabernet Sauvignon, syrah og cabernet franc til ca 100 kr hertil valnødder.
Den tredie var også en rødvin, Hussonet, grand Reserva fra 2013, en blanding af syrah 10%,  cabernet franc  25% og sauvignon med 65%. Hertil en skive pølse
Alle 3 smagte dejligt.

Med bussen hjem til hotellet, hvor vi blev frisket op.
Mødtes igen og gik i samlet flok til restauranten Lastarria og fik igen dejlig mad.

En god dag er slut og vi havde fantastisk vejr. Sol, sol og sol. Korte bukser og t-shirt hele dagen

7. Marts, Andesbjergene – Uspallata

Skrevet af Ulla Petersen og Steen de Place Hansen

Planmæssig afgang kl. 08.01 og en forholdsvis let køretur ud af Santiago, men trafikken ind mod byen var voldsom.

Lone og Martin orienterede indledningsvis om hvad dagen ventede, hvorefter Martin “præsenterede sig selv”.

  • 3. Generationsindvandrer 
  • Gået i spansk skole i Necochea 
  • Uddannet som bygningskonstruktør efterfulgt af 1 år på arkitektskole 
  • Herefter til Danmark på gymnastikhøjskole 
  • Arbejdet bl.a. som livredder i Frederiksberg svømmehal. 
  • 1985 retur til Argentina og uddannet som industridesigner. 
  • Efterfølgende opgaver for LEGO i danmark (men også andet arbejde i “ fritiden”) 
  • Har nu arbejdet for LEGO, primært i Argentina, men også kortere eller længere perioder i danmark, i 29 år.
  • Har sideløbende de sidste 17-18 år arbejdet med turisme bredt set, primært i Argentina men også de omkringliggende lande. 
  • Startende med en dansk landbrugstur til Argentina, andre interessegrupper i danmark samt diverse TV-opgaver. 
  • De sidste 4 år også sammen med, og for Adventure Holidays.

Lone orienterede om Chiles geografi, historie, politiske og befolkningsmæssige spændinger.
Chiles største eksport/indtjening er kobber, som udgør 50%.
Befolkningen er på i alt 15 mill., heraf halvdelen i Santiago.

Andesbjergene (7.000 km. lang og op til 160 km. bred) som vi det meste af dagens køretur var igennem, indeholdt blandt 29 hårnålesving, var fantastisk flot med et storslående farvespil. Dagens “morgensang” blev udført i sving nr. 17.

Grænsen blev passeret i 3400 meters højde, det højeste på dagens tur.
Hurtig frokost, sandwich, hentet i en kiosk, og spist i bussen.

Umiddelbart efter, stop for foden af Aconcagua, som er 6.962 meter højt (det højeste i Amerika)
Vi holdt dog i godt 3000 meters højde.

Herfra en ca. 1 1/2 times vandretur med fantastisk udsigt til Aconcagua (med sne og gletcher på toppen) og de meget farverige bjerge, samt en fuldstændig skyfri himmel.
Flottere kan det ikke blive.

Note: det koster ca 30.000 kr, blot for at få lov til at bestige Aconcagua, hertil kommer udgifter til fortæring, sherapaer, udstyr mv.
Det tager typisk 10-12 dage at bestige bjerget. 
I denne sæson, december til marts, har ca. 5000 “ løst billet”, til bjerget, men kun ca 20 %, eller 1000 personer har nået toppen.
Den sidste i denne sæson, en Japaner, er i dag på vej ned.

Sidst på eftermiddagen en “hurtig” passage gennem tolden.
Det tog 2 1/2 stive timer og det var ikke fordi der var en lang kø, men i bussen foran os var der en del med smuglerkoster, som var delvis medvirkende til den lange ekspeditionstid.

Sidste stop inden hotellet var Puente del Inca, Inkaens Bro.
Et historisk og meget flot sted med aflejringer af mange mineraler på klipperne og i vandet.

Dagen sluttede med et overdådigt måltid.
Udover forret og dessert fik vi hovedret med salat, pomfrits og kød i lange baner.
Bl.a. kylling, gris, ged, okse og blodpølse.
Heldigvis skulle vi ikke smage på det hele.

8. Marts, Uspallata – Mendoza

Skrevet af Ellen og Helge

Vi tjekker ud fra vort lille hotel – Los Condores, efter fin morgenbuffet med ekstra service af Maja og Lone.
Lone havde i går været på indkøb. Vi fik alle mulighed for at få en kop med sugerør til Maté. 

Af sted mod Mendoza – Argentinas største og mest betydningsfulde by.
Der er 121 km til Mendoza og vi skal igennem 14 tunneller.

Første stop på turen er ved en sø – Lago Potrerillos, der leverer 60% af Mendozas elforbrug.
Søen er lige nu fyldt 80% op. Digerne omkring blev etableret i 2001 for at give plads til vandet, hvorfor en lille by måtte flyttes højere op.
Efter et kort fotostop fortsætter vi mod vores første vingårdsbesøg.

På turen mod vingården skulle vi benytte de ved morgenbordet udleverede kopper.
Martin gav os den helt store og informative forklaring på hvad Maté traditionen er.
Planten gror i det nordlige Argentina, bladene findeles, tørres og er så klar til brug. Der findes mange forskelligt kvaliteter.
Vi fik nu brug for vore kopper med sugerør. Der blev udleveret Maté og efterfølgende fik vi fyldt op med 74 grader varmt vand.
Vi ”suttede” Maté på bedste vis. Der var delte meninger om nydelsen, men sjovt at smage og for Argentineren en uundværlig drik/nydelse.

Vi nåede vingården, hvor Malbec-druen er fremherskende.
Gården hedder Finca Decero og ligger i distriktet Lujan De Cuyo.
Navnet Decero betyder, at de er startet fra nulpunktet i år 2000 af en schweizisk industrimagnat.
Argentina er verdens bedste sted til Malbec druen. Malbec betyder egentlig dårlig smag. 

I Mendoza regner det kun 200 mm om året og 220 dage med sol.
Man startede vinproduktionen i Mendoza for 160 år siden.

Selve besøget på det 210 ha store Decero startede med vinsmagning.
Vinsmagningen fortsatte til fods ude og inde. Vi smagte nogle dejlige vine.

  • 98% af produktionen går til eksport. 
  • Drueplukningen sker manuelt. 
  • Der er 33 ansatte hele året – i høsttiden er der mere end 100 ansatte.
  • I 1970 drak hver Argentiner gennemsnitlig 90 liter vin pr. år.
  • I dag drikkes der noget mindre, nemlig kun 19 liter pr. person. 
  • Hver Argentiner drikker derimod i gennemsnit 165 liter cola og 35 liter øl.
  • I 1990 blev kvaliteten væsentligt forbedret på grund af  bedre udstyr til forestillingen.
  • Der er i alt 1100 vingårde i området.
  • De vigtigste indtægtskilder er olie/gas, turisme og vin, nævnt i vægtet rækkefølge.
  • 5 procent af arealet dyrkes. Af de 5 procent dyrkes der hvidløg på 1 procent af arealet.

Vi så en ny metode til at minimere skader ved haglvejr – kævlenet.
Efter at have smagt på druerne i vinmarken (fantastisk smagfulde) gik turen videre til næste vingård.

Næste vinbesøg var hos Susana Balbo, Argentinas første kvindelige vinkyper.
I 1981 rejste Susanna ud i verden for at hente inspiration.
Hun startede produktionen på dette sted i 1999. 
De producerer 18 millioner flasker pr. år.
Her går 95% af produktionen til eksport. 
Vingården er på 18 ha, derudover får de tilført druer fra en gård længere sydpå.
Desuden opkøber de druer fra andre vinavlere.
Vingården har 60/70 fastansatte som bliver suppleret med ca. 80 medarbejdere i høstperioden.
Vingården har 200 ”små” træfade af fransk eg, samt 200 ståltanke.
Ligeledes anvendes ”cementtanke” og som noget nyt runde beholdere af porcelæn og teracotta.
Der arbejdes meget med at udvikle nye teknikker til gæringsprocessen.
Vingården har 3 produktlinier.

Et spændende sted, hvor vi også spiste frokost samtidig med vinsmagning. 
Efter en dejlig 3-retters menu med smagfulde vine fortsætte turen til Mendoza by, hvor vi var på en byrundtur.

Mendoza by ligger langs den vej, der strækker sig fra det nordlige Argentina til Ildlandet. 
Byen blev etableret i 1561 som hvile/opholdssted på vej fra Buenos Aires til Santiago de Chile.
Der er ca. 5 millioner træer i Mendoza, doneret fra hele verden. 
Der er et fremragende kanalsystem, hvis princip går helt tilbage til indianernes tid, der sikrer træernes overlevelse med vand fra Andesbjergene.
Sidste store jordskælv var i 1985, men der er mindre rystelser hver dag, der ikke mærkes. 
Byen er en meget rolig og sikker by forklarede vores gode guide Martin.

Fremme ved vort hotel NH Cordillera sidst på eftermiddagen.
Så var der tid til lidt afslapning og en bytur før vi mødtes kl. 19.25 for at begive os 100 meter hen af gaden for at spise middag på ”toppen” af nabohotellet.
Her fik vi igen serveret en flot middag.
Hjem og i seng for at stå tidligt op, pakke kuffert og morgenmad kl. 06.30.

9. Marts, Mendoza – Ushuaia

Skrevet af Bente og Leif

Vi står tidlig op.
Kl 6.30 er der gang i morgenmaden.
Bussen bliver læsset af chaufførerne og kl. 7 er vi på vej mod lufthavnen i Mendoza.
Vejret er strålende (regnvejr). 

Mendoza er udsat for daglige små jordskælv, de fleste mærkes dog ikke.
Ca. hvert 10 år regnes der med et stort jordskælv.
Det er dog 33 år siden det sidste store skælv, så det næste bliver måske endnu kraftigere.

På vej til lufthavnen fortalte Martin lidt om det Agentinske skolesystem.
Der er Statsskoler, Privatskoler, og ½ Privatskoler.
I statsskolen går alle eleverne med hvid kittel, og bliver kaldt “De Hvide Duer”.
Fordelen med ens påklædning er, at ingen bliver moppet for ikke at gå i mærketøj, eller være dårlig klædt, alle ligner hinanden. 
Statsskolerne er generelt under pres for penge.
Det er ikke unormalt, læreren må til egen lomme for at supplere eleverne med feks skrivemateriale.

Privatskoler har også uniform, men de kan dog selv bestemme hvilken form for uniform.
Det kan feks. være ens joggingdragter. 
Der er undervisningspligt i 7 år.
Skolen er som regel opdelt i et formiddagshold fra 8-12. og et eftermiddagshold fra 12-17.
Der er skolegang fra marts til december. Kun afbrudt af 14 dages vinterferie i juli samt 5 nationaldage.
Statsskoler har en del problemer med strejker, fordi lærerne får for ringe løn.
Det er et stort problem, når der er strejke, for der er ingen andet sikkerhedsnet for at få eleverne passet.
Strejkerne har ofte et længere forløb, helt op til flere måneder.
Ved højere uddannelser er Stats-Uni gratis, men materiale og evt. ophold er for egen regning. Lægeuddannelsen tager ca. 5-7 år.

Efter 1/2 times kørsel er vi i Mendoza lufthavn.
Flyafgang er næsten til tiden, og efter ca. 1 time luften lander vi i Cordoba, hvor vi skal skifte fly.
Lones sædvanlige omsorg betød, at hun fik fremskaffet sandwich og vand, og på den måde udnyttet ventetiden.
Der er ingen fare for vi lider en langsom hungersnød. Selv dem, der ikke kan tåle ost bliver der sørget for.
Kl. 12 er vi læsset og bliver skubbet ud fra gaten.
Next stop Ushuaia, om ca 4 timer.
Det er forøvrigt take OFF no 5 vi har gang i. Det bliver da snart en hel vane. 

Vel ankommet til Ushuaia (en af de sydligst beliggende byer), afhentes vi af bus og en lokalguide. 

  • Hun fortæller lidt om byens historik. 
  • Første indbygger kom til i ca. 1884. 
  • I dag bor der ca 80.000. 
  • Hovedindtægten stammer fra olie og gas, nr. 2 er fiskeindustrien nr. 3 er IT. Turismen kommer ind på en 4. plads. 
  • Byen er et stop for mange krydstogtskibe. 
  • Byen er også base for krydstogter til Antarktis. Et sådant krydstogt ligger i prisleje fra ca. 12.000 til ca. 20.000 Dollars for et togt på ca. 10 dage.

Vi bliver anbefalet altid at medbringe regntøj, når vi færdes ude samt varmt tøj, hue, handsker. Vejret kan skifte på et splitsekund.

Efter en kort bustur til vores, højtbeliggende hotel fordeles vi på værelserne, nogen med bedre udsigt, end andre.
Der blev indkaldt til møde i hotellets bar, det var en god ide.
Rødvinsglassene er store, og de er rigtig fornuftigt fyldt op, øllerne har den størelse de skal have, og priserne er da også forbruger venlige.
Der var god stemning i bussen på vejen ned til restauranten hvor aftensmaden skulle fortæres.
Vi spiser på restaurant Resto Bar, som har en helt unik udsigt til havet.
Maden var bare til UG med kryds og slange. 

Mætte og trætte, siger vi, tusind tak for i dag. GODNAT.

10. Marts, Beagle Canal

Skrevet af Jens Peder

Dagen startede med morgenkaffe med udsigt over Andesbjergene.
Lone og Martin havde sørget for yoghurt med müsli og frugt. 

Vi blev hentet af vores buschauffør Mathias, som kørte os ned til båden.
Solen skinnede fra morgenstunden, det var skyfrit og der var absolut ingen bølger.

På vej ud af Beagle kanalen fik vi hurtigt fat i vores kameraer.
Det første vi mødte var Skarven. Den er sort og hvid på disse kanter, og har et vingefang på over 1 meter.
Kort tid efter måtte vi igen have linsen klar.
Nu var der øresæler, “Antarktis fur seal”, som lå og slængede sig på klipperne i solen.
Alfehannen kan have op til 40 hun-sæler, som den parrer sig med, så den har travlt. 

Kort tid efter sejlede vi forbi fyrtårnet ved verdens ende. 
Her stødte vi også på den store flotte Albatros, “wandering Albatros”, som kan have et vingefang på over 3 meter.
Det ser ret komisk ud når den tager tilløb hen over vandet inden den letter og breder det store vingefang ud.

Pludselig var der en der råbte : HVALER. Alle fór over i den ene side af båden og ganske rigtig var der en stor pukkelhval, “Humpback whale” tæt på båden.
Nogle var heldige og fik et pletskud af hvalens hale inden den atter forsvandt ned under vandet.
Vi observerede derefter flere pukkelhvaler, og på hele turen frem og tilbage, så vi ialt 7 hvaler. 

Næste store oplevelse blev en flok delfiner, “Dusky dolphins”, som legede i vandet.
Nu troede vi næsten ikke, at det kunne blive bedre indtil næste stop, som var pingvin stoppet.
Her var der en hel koloni af “Magellanic penguins”, og “Gentoo penguins”, som er kendt for deres gule fødder.
Pingvinerne tog sig en dukkert, vaskede sig og rystede sig. 

På hjemturen nød vi solen, de smukke Andesbjerge og selvfølgelig kom hvalen atter frem.
Da vi kom i land var vi helt høje, der er kun 10 dage i Ushuaia med så godt vejr.
Vi var heldige, at vi fik 1 af de dage.

Vi sluttede dagen af med at spise på restaurant med udsigt til Beagle kanalen. 

 

11. Marts, Tierra Del Fuego National Park

Skrevet af Hanne P.

7:30 nydes morgenmaden endnu engang med den betagende udsigt fra Hotel Ushuaias højtbeliggende restaurant. Skyet, men tørvejr.

8.30 afgang til Tierra Fuego National Park, beliggende 11 km. syd for Ushuaia.
Her ender Nationalrute 3, der er 17.800 km. lang med udgangspunkt i Alaska, som bl.a fører gennem Buenos Aires.
70% af Parkens bevoksning består af Lengatræet, som i 1975 blev bragt til Danmark som Sydbøg. Rødderne gror kun 30-40 cm. dybt ovenpå granit.
Vi er i parken tæt på, hvor Argentinas og Chiles grænser mødes.
Verden sydligste golfbane, så vi også fra bussen.

Vi vandrede ad sti langs vandet til Visitorcenter Alakush.
Vi kunne herfra se Beaglekanalen, hvor vi sejlede i går. Derude mødes Stillehavet og Atlanterhavet.
På Visitorcenteret kunne vi efter en forfriskning på første sal, se en fin udstilling fra bl.a. forhistorisk tid.
Ovenpå igen kunne vi nyde en flot udsigt over parken med søer, bjerge, skov og hav.
På vores videre vandring så vi de flotte sorthalsede svaner, som kun lever i Sydamerika.
Senere så vi også fremmedartede gæs, ænder og fiskehejre.

Med bussen kørte vi nu til verdens sydligste posthus.
Her fik vi et stempel i vores pas. 

Vi fik en rigtig lækker frokost i det fri med tilhørende Patagonisk rødvin.
Trods frisk vind er det altid dejligt at nyde frokosten ude i naturen.

Lone fandt på, at vi skulle vende tilbage til postmesteren og synge et vers af vores morgensang for ham.
Han resonerede med at begynde at synge fra “fangernes kor” , samt gi et trut i et båthorn.

Nu vandrede vi igen en tur i det kuperede terræn.
Vores søde lokalguide Florence, Martin og Lone supplerede hinanden med en masse facts om nationalparken.
Martin fortalte desuden om, hvordan han oplevede falklandskrigen i 1982.
Han var på dette tidspunkt lige indkaldt til militæret. Men han undgik dog at deltage i krigen.

Igen var vi heldige, at det meget omskiftelige vejr, viste sig fra sin pæne side.

Tilbage i byen fik vi tid til cafebesøg og pleje af shoppegenet.
Og vi fik hjemme på hotellet et par timer til at slappe af.

Dejlig aftensmad (bl.a. ørred) nød vi på restaurant Maria Lola.
Mætte og trætte var vi vist alle efter nok en begivenhedsrig dejlig dag.
Dog….måske skulle nogen lige have den sidste af de store drinks i baren her ved verdens ende. 

 

12. Marts, Ushuaia – El Calafate

Skrevet af Marianne og Peter Okholm

Klokken 7 stod alle kufferterne linet op i receptionen. Vi skulle forlade Ushuaia efter 3 fantastiske dage og rette blikket mod lufthavnen med retning mod El Calafate.
Ved morgenmaden fejrede vi Eva`s runde fødselsdag med det argentinske flag på bordet, fødselsdagssang på dansk og spansk, hurraråb og raket samt en skål for hende, alt imens solen sendte dagens første stråler op over de chilenske Andesbjerge og Beagekanalen.
Kl 11 slap landingshjulene Ushuaia’ s startbane, mens solen kastede et smukt lys på både brasilianske og chilenske Andesbjerge.

Fin flyvetur med mulighed for at følge flodløb, grønklædte bjerge, søer samt lidt fjernere liggende Andesbjerge. Kl.12 stod vi i El Calafate en by ca 20.000 beboere – hurtig bagageudlevering og derpå i bus forbi hotellet efter guide og lækre madpakker. Den tidligere præsident Christina Fernandez de Kirchner bor her. Hun har store drømme for byen med hoteller, turisme, flytning af lufthavnen og flot anlagte boulevarder. Hun er stadig senator, men i øjeblikket anklaget for korruption. I den forbindelse er flere af hendes ejendomme beslaglagt. Byen er vokset til det tredobbelte på få år. Der er mange nye boliger, men også kvarterer med små, lave og farverige boliger, oftest beboet af chilenere.

På vej mod Perito Moreno gletcheren bliver vi klogere på det område, vi skal besøge, og nyder vores meget gode madpakke med salat, sandwich, chips og frugt. El Calafate og Los Glaciares National Park ligger i Santa Cruz provinsen. Nationalparken dækker 726.927 hektar og blev erklæret UNESCO’s verdensarv i 1981. Den patagoniske iskappe er den tredjestørste i verden kun overgået af Antarktis og Grønland. I området er der 48 større gletchere og 100 mindre. Iskappen dækker et areal på 370 km i længden og anslået 35 km i bredden.

Vi passerer masser af græsningsområder med får og Herefordkvæg. Oprindeligt blev farmene bygget op som fårefarme. Pumaen tog for sig af “retterne” og var en af årsagerne til at der etableredes kombinerede fåre- og kvægfarme og nogle også med bondegårdsferie. Patagonisk lam regnes stadig for en delikatesse og Herefordkødet nydes lokalt og en del eksporteres. Kvæget passes af gauchoer til hest. Det fortælles, at de spiser bøf til morgen, middag og aften, og at kniv og lasso er deres vigtigste arbejdsredskaber.

Undervejs fortæller Martin om afgrøder, udbytte som bomuld, havre og hvede, og om hvordan høstarbejdere og mejetærskere bevægede sig først fra nord mod syd og nogle gange tilbage igen – afhængig af, om vejret tillader en eller to afgrøder. Han fortæller også om genvordigheder med udbrud af mund- og klovsyge for år tilbage. Bekæmpelsen er nøjagtigt den samme som i Danmark, nemlig nedslagtning af besætningerne, man ønsker ikke at svække renommeet for argentiske Herefordbøffer.

Fremme ved Los Glaciares National Park gør vi klar til at gå ud på balkonerne med udsigt til den store Perito Moreno gletcher Det er en kæmpe oplevelse at se gletcheren stå som en mur foran med en højde på mellem 50 og 70 M. Vi må naturligvis afsynge morgensangen ved dette første syn og anvende gletcheren som baggrund for holdets gruppefoto.

Gletcheren er hvid, ind imellem med mørke striber af sliberester fra gletcherens skuren mod bjergene. Andre steder er der dybe gletcherrevner, hvor isen er blå grænsende til det lilla. Vi kan høre gletcheren kælve. Det knager i isen og pludselig høres kæmpeplask fra større eller mindre “isklumper”, der rammer søens overflade. Først ser vi dønningerne rundt omkring nedslaget, og derefter dukker klumpen op. Et mageløst syn. Det er på samme tid smukt, storslået og ubegribeligt, at konfronteres med tusindårigt sne og is, der trods global opvarmning støt bevæger sig fremad med op til et par meter om dagen.

Balkonerne er trappearrangementer, der er fastgjort i bjergsiden overfor gletcheren. Der er mange trin ned, og man får oplevelsen af, at den fysiske nedstigning understreger forventningen til mødet med Perito Moreno i fuld bredde ved søens overflade. Efter denne betagende oplevelse fortsætter vandringen på balkonerne langs stranden, hvor vi kan iagttage væltede træer, søens fantastiske farve, før vi når Visitor Center, bussen med den bolivianske chauffør, der er klar til at køre os tilbage til El Calafate.

Ved indkørslen til byen mødes vi i lagunen af et vældigt fugleliv. Vi ser bl.a. svaner med sort hals, en del øvrige andefugle og lyserøde flamingoer. Der venter os overnatning på Hotel Hosteria Posta Sur, et herligt bad og en god middag, før vi går til ro med endnu en fantastisk oplevelse i rejsetasken.

13. Marts, Los Glaciares National Park

Skrevet af Hanna og Bent

Gletsjernes dag ved/på Argentinas største sø, Lago Argentina:

  • Der er ca. 600 store og små gletsjer i området, og de er mellem 500 og 1000 år gamle.
  • Når de ikke er i forbindelse med luften er de klare og virker blå. 
  • Når de kommer i fri luft, får de det for varmt og bliver dermed hvide.
  • Når de kælver, kan det forårsage en bølge på op til 8 meter.
  • Det man ser af et isbjerg er 10% af bjergets størrelse, de resterende 90% er i vandet under.
  • Søen er 400 meter dyb, og af fisk er der laks, 2 slags ørreder og nogle småfisk.
  • Regn: Udenfor reservatet falder der årligt 200 mm, i dette falder der 450 mm og på gletcherne op til 1000 mm, dog som sne.

Dagen igennem:

Kl. 6.30 morgenmad 

Kl. 7.15 afgang til færgelejet, Punta Bandera

Kl. 9.30 isbjerg
5-7 m højt og 10 til 15 meter langt og lå ca. 40 km fra Upsala – gletsjeren.
Den var bundvendt inden for nogle få timer, da 75% af overfladen var helt krystalblå.
Hængende gletsjer, fordi den hænger i klippesiderne – det er forunderligt, at der stadig er beplantning, grønt, på begge sider af den.
Det er en stor gletsjer, forholdsvis bred på en jævn, stejl klippeside – tænk at den kan hænge fast her uden at glide ned.
En op til 100 m høj og meget bred gletsjer med afslutning direkte i søen, den bliver “fodret” af tilløb fra flere sider.

Kl. 12 – 13.00 MAGALLANES HALVØEN, ca. 3 kvkm
For 100 år siden blev en stor del af skoven afbrændt af nybyggere, finner, svenskere, danske, m.fl. , da man ønskede at drive landbrug på halvøen.
Senere blev alle indbyggere dog fjernet , da man ville etablere en nationalpark på området.
Man forsøgte også at fjerne alle køer og heste, men man mener, at de i dag omfatter ca. 5000 dyr.
2 gauchos er ansat i 8 år til at indfange disse dyr.
En gammel hytte eksisterer stadig. Heri boede finnen Herman Hilden, død i 1996, med kone og søn.

Kl.14.00 mange større og mindre isbjerge omkring skibet, heraf et vældig stort, vel 20-30 m højt og 200 m langt og tilsvarende bredt.

Kl. 15.45 sidste store gletsjer, 80-100 m højt og vel 1 km langt.

Kl.17.30 ankomst til havn.

Kl.18.30 ankomst til hotel.

Kl. 20.00 aftensmad.

Vejret viste sig igen fra sin absolut bedste side, fra det blev lyst skinnede solen, men i bussen kunne vi ikke se ud af vinduerne, da chaufføren ikke forstod at få ventilationen igang.

På båden havde vi travlt med at tage tøj af og på, når vi skulle ud i kulden.
Selv om solen skinnede, blæste det rigtig meget og var koldt, men der var nogle fantastiske farver på klipper og gletsjer.
Så var det godt, at komme ind og få en kop varm kaffe og en whisky med gletsjer is i. 

Endnu en dejlig dag er gået, tak for det.

14. Marts, El Calafate – Buenos Aires

Skrevet af Hanne og Knud Uhrenholt

Vi stod op til en meget smuk morgen med skyfri blå himmel.
Efter en god morgenmad, blev bussen atter pakket med vores kufferter. 

Vi kørte ad grusvej ca. 50 km. ud til Nibepo Aike Estancia.
På vejen derud havde vi den skønneste udsigt til bjergene med is/sne og Perito Moreno gletsjeren samt søen.
Vi så en flok Nãnduer og masser af harer og fugle.
På turen fortalte Martin om samfundsforhold, skoler, sygehuse, jul og nytår i Argentina.

Vi blev budt velkommen af guiden Emma og blev inviteret på kaffe/te og småkager.
Vi hilste på grilmesteren, som var igang med at grille vores frokost som var lam.

Inden vi gik på guidet rundtur, sang vi morgensang i haven foran den lille restaurant.
Emma viste rundt på farmen og fortalte om stedet, søen, bjergene og de forskellige planter.
Vi så hvordan en gaucho samlede fårene ledsaget af hunde, og hvordan de førte fårerne ud på græsmarker.
2 gauchos gav en lille opvisning på heste.
Herfra gik vi en lille tur ned til søen.

Da vi kom tilbage fortalte Emma om familien på estanciaen, som kom til Argentina fra Kroatien omkring år 1900.
De har ejet gården i flere generationer, men nu da hele området er national park lever de af turister.
Vi så et får blive klippet på gammeldags maner med en fåresaks.

Til frokost fik vi blandet salat, grillstegt lam og pølser og til dessert fik vi budding med karamel (Dulce de Leche). 
Vores buschauffør som var fra Bolivia spillede guitar og sang, imens vi spiste.
Nu var det tid til at tage afsked med Patagonien og bjergene. 

Vi kørte til lufthavnen og fløj til Buenos Aires.

Kl. 21.00 landede vi i Buenos Aires og mødte vores 2 lokale guider Walther og Luciana.
Bussen kørte os til en restaurant i byen, hvor vi fik en dejlig forret med salat-skinke-ost og kylling med pommes.
Et hyggeligt sted med mange mennesker og fødselsdagsselskaber.

Kl. 24.00 gik vi alle hjem til hotellet og fik nøglerne til vores værelser, hvor alt vores bagage var blevet bragt til værelserne.
En meget fin service af guider og chauffør.

Tak for endnu en dejlig dag med gode oplevelser.

 

15. Marts, Buenos Aires

Skrevet af Hanne og Thorkild Krogh.

Efter en lille uges ophold i Patagoniens imponerende, betagende og barske landskab, skulle vi nu ud i junglen!
Storby-junglen, i form af Argentinas hovedstad Buenos Aires hvor der bor ca. 3 mill.mennesker omkring centrum og 9 mill. hvis forstæderne regnes med.

Vi fik lov til at sove lidt længere end vanligt, da vi først skulle forlade hotellet 09:30.
Inden afgang blev vi delt i 3 hold. Disse klummeskribenter var på grønt hold anført af Martin og vores lokalguide Lousiana.
Vi fik på turen en levende fortælling om Buenos Aires og Argentinas farverige, voldsomme og til tider brutale historie.
Buenos Aires historie går tilbage til 1536, hvor byen blev grundlagt første gang.
Den blev senere forladt, men blev igen etableret i 1580 med det mundrette navn; ”Ciudad de la Santisima Trinidad y Puerto de Santa Maria del Buen Air’e”.

Vores rundtur førte os først til den centrale plads “Plaza de Mayo-majpladsen”, hvor præsidentpaladset og ministerierne og domkirken ligger.
Pladsen er byens historiske centrum og det sted, hvor beboerne den 25.maj 1810 gennemførte den fredelige majrevolution ved at afsætte vicekongen af Spanien.
Martin fortalte også at pladsen stadig er centrum for protester og demonstrationer af enhver art.

Det blev også til et besøg i domkirken, selvsamme kirke hvor den nuværende pave Frans var kardinal før udnævnelsen til pave.
Kirken indeholder også en sarkofag med de jordiske rester af general Jose’ de San Martin, der er Argentinas største frihedshelt og som spillede en central rolle i løsrivelserne af Argentina, Chile og Peru.
En lille klumme til historien hører, at han ligger i en form for tilbygning til kirken.
Han var nemlig frimurer, og det passer tilsyneladende ikke ind i den katolske tro.

Efter at have fået fyldt ørene med historie, fortsatte turen gennem byen, vi så det lokale marked og endte til slut hos “Almacen de Ramos Generals”, hvor vi spiste frokost.
Et sjovt sted som man garanteret ikke havde fundet på egen hånd.

Efter frokosten gik turen til den danske kirke, hvor vi blev modtaget af et par ældre damer Lilian og Karen begge med danske aner, og som talte flydende dansk.
Lilian fortalte om kirken, som blev indviet d.10 maj 1931.
Vi fik indblik i historien om kirken og om hvordan den bliver brugt i dag.
Karen fortalte om det tilknyttede bibliotek og de 7000 danske bøger, hun havde brugt en livstid på at opbygge.
Selvfølgelig blev morgensangen sunget i kirken plus et par salmer.
Så blev det så tid til at begive sig tilbage til hotellet og par timers hvil inden aftenprogrammet skulle løbe af stablen.
 

Vi blev denne gang delt i 2 hold, hvor det ene hold skulle til tangoshow og det andet skulle besøge vores lokalguide Lousianas forældres hjem.
Klummeskribenterne var på det sidste hold.

Der var tæt trafik ud til Lousianas forældre, men vores chauffør beroligede os med at det kunne være meget værre.
Vi blev hjertelig modtaget af Clara og Marcos, Lousianas forældre.
Marcos havde tændt op i husets store grill og bøfferne og pølserne så indbydende ud.
Til velkomstsnack fik vi empanadas, som Lousiana havde lavet og da disse var vel fortæret blev vi samlet i køkkenet, hvor det blev nu vores tur til at fremstille empanadas under kyndig vejledning af Lousiana.
Der er et gammelt ordsprog, der siger at øvelse gør mester og selv om adskillige på holdet viste lovende takter, nåede vi aldrig op på siden af Lousianas kreationer.
Så blev det tid til at gå til bords. Der var dækket op i haven og vi nød det lune vejr, Marcos’s grillmad og den gode rødvin.
Vi havde en pragtfuld aften sammen med vores søde værter.

Alle gode ting får jo en ende og sidst på aftenen dukkede vores chauffør op og vi blev kørt tilbage til hotellet. En fin dag var slut.

16. Marts, Tigre Deltaet

Skrevet af

17. Marts, Buenos Aires – Iguazu

Skrevet af Nils og Lene

Efter morgenmad på hotellets 11. sal blev kufferten pakket og slæbt ned.
Bussen blev pakket og vi var klar til en tur til La Boca kvarteret. 

Inden vi nåede frem passerede vi en motorvejsbro, hvor der tidligere havde været et torturcenter og der var forsvundet 30.000 personer.
I dag var der sat en mindesten. 

Kort tid efter passerede vi en nydelig russisk kirke med løgkupler.

Så nåede vi frem til La Boca kvarteret, og det berømte stadion i svenske farver dukkede op.
Vi steg af bussen og startede gåturen.
Skulpturer af de berømte fodboldspillere var overalt i kvarteret, og mange blev foreviget med en fodboldspiller. 

Vi gik videre rundt i det farverige kvarter, og gruppen blev sat fri!
Vi kunne inspicere de spændende gader, fyldt med souvenirbutikker, turister og cafeer.
Mange af cafeerne havde et lille tangoshow kørende. Ganske fornøjeligt.

Dernæst var det tid til at sige farvel til Buenos Aires efter nogle gode dage. 

For en del år siden læste jeg en novelle af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, “Emma Zunz”, skrevet sidst i fyrrerne.
Den beskriver stemningen i byen, og efter at have været på tur med lokalguiderne og hørt tysk, engelsk og italiensk, tænker jeg, at byens kultur er uændret gennem årtier.

Af sted til indenrigslufthavnen og inden ankomsten kunne vi se en statue af Columbus, der skuede mod Spanien.
Det varer ikke længe før vi kan skue mod Danmark.
Tidligt på eftermiddagen kunne vi checke ind på flyet til Iguazu.
Vi havde fået udleveret en madkasse og den kunne vi indtage mens vi ventede på udkald til flyet.
Boarding og knap to timer senere landende vi i et utroligt grønt område i let regn. 

Vores lokalguide bød velkommen og vi havde en kort køretur gennem urskoven.

Vel ankommet til vores pæne hotel kunne vi indtage vores hytter og søge mod pølen.
En herlig pool med grønt vand pga. de mange træer i området.
Efter en god svømmetur var næste mål baren.
Klassiske drinks og øl blev indtaget med et stigende humør til følge.

Tid til aftensmad. Græskarsuppe, schnitzel og frugtsalat.
Aftenen falder på og sandelig om ikke regnen falder tungt.
En dejlig dag er forbi.

 

18. Marts, Iguazu

Skrevet af Kirsten og Per.

Denne lørdag morgen er der igen morgenmad på 11. etage på hotel Madero i Buenos Aires.
På trods af at der havde været aktiviteter til ca. midnat aftenen i forvejen, var der fuld program fra morgenstunden.
Så det var bare ud af fjerene og igang.
Afgang fra hotellet er kl. 9.00.
Destinationen er i dag Tigre Delta.

På turen nord ud af Buenos Aires fortæller Martin lidt om de bygninger og områder, vi kører gennem.
Vi kører ad ave. 9 de Julio og kommer forbi obelisken.
Det er et vartegn, som er opført i 1936, for at markere 400 året for grundlæggelsen af Buenos Aires i 1536 af Pedro de Mendoza.
Den er placeret på stedet, hvor det Argentinske flag blev hejset første gang.
Vi kommer også forbi Colon teateret. 
Martin fortæller, at dette teater har så god en akustik, at hvis sangerne laver en fejl, kan det tydelig høres. 
Han gør desuden opmærksom på, at det kun er “bagdelen” af teatret, vi ser. 
Hovedindgangen ligger ud til en anden side – ja, det danske sprog er en svær ting.

Første stop på turen er La Recoleta – den kirkegård, hvor Eva Peron, også kaldet Evita, ligger begravet.
Evita levede fra 1919 til 1952 og blev altså kun 33 år gammel.
La Recoleta er en kirkegård, hvor aristokratiet begraver sine døde.
Den består af mausoleer, som er bygget af marmor, granit og lign. og den er så stor, at der er lavet gader til at adskille gravstederne.
Det er meget kontroversielt at Evita har sit gravsted her mellem aristokraterne, da hun jo havde meget sympati for arbejderklassen og stadig opfattes som en helgen i Argentina.
Få år efter hendes død, blev hendes balsamerede lig “stjålet” og ført til Milano, hvor det var gemt i ca. 20 år.
Det vender først tilbage til Argentina, da Juan Peron kan vende tilbage fra sit eksil i Spanien.

Efter La Recoleta går turen videre til Tigre Delta.
Området er ret forurenet, og som Martin ganske rigtigt udtrykker det, er det først når den sidste sø er udtørret og det sidste træ brændt ned, at man forstår, at penge ikke kan spises.

Vi når frem til Tigre Delta og skifter til båd.
Nu skal vi på tur op af deltaet.
Langs bredden ligger mange roklubber og små huse, men pga. den store vedligeholdelse af huse og grunde, bliver det mere almindeligt, at købe en lejlighed.
Mange af disse lejligheder er bygget på jordopfyld, som igen skaber nye sidekanaler, og det vil med tiden ødelægge naturen og biodiversiteten.
På kanalen kan ses sejlende supermarkederne, som forsyner beboerne med mad og lign.
Alt skal sejles ud til de forskellige kunder. Dvs. alt foregår med båd.

Undervejs spiser vi frokost hos Martha og hendes datter Sylvia.
De har en fantastisk fredfyldt plet, hvor vi nyder roen efter et par dage i storbyens larm og hektiske liv.
Vi bliver først budt på nogle dejlige lemonader og empanadas og bliver opfordret til at kigge os omkring.
Derefter serveres kylling m/salat og til dessert lækker is (denne gang undgik vi buddingen).
Efter frokosten er der kaffe og næsten sønderjydsk kaffebord.
Så tages et gruppefoto og det er igen tid at sætte næsen hjemad.
Turen tilbage til Buenos Aires foretages med båd, så vi også kan se byen fra søsiden.

Da vi når tilbage til Buenos Aires by, går vi via Kvindernes bro tilbage til vores hotel.
Undervejs ser vi kort på nogle tango dansere.

Efter et hurtigt bad skal vi igen afsted med bus kl. 18.00.
Her skal vi besøge Loisiana’s forældre.
Efter en hjertelig velkomst, bliver vi beværtet med vin og vand, hvorefter de fortæller omkring deres oprindelse og liv her i Argentina.
Så skal vi øve os på kunsten at lave empanades.
Det gik forholdsvis godt, og vi fik nogle fine empanadas med hjem, som vi håber, at vores naboer til hotellet bliver rigtig glade for

Vi blev efterfølgende beværtet med lækker 
grill-mad m/salat, en dessert bestående af noget sødt og lidt ost og hertil vin ad libitum. 

Ved 22.30 tiden siger vi godnat og tak for endnu en god oplevelse her i Sydamerika

19. Marts, Iguazu

Skrevet af Ulla Petersen og Steen dePlace Hansen

Efter morgenmaden planmæssig afgang kl. 07.45.

Grænsen til Brasilien blev nået efter blot 15 minutters kørsel, og de 11 stykker som havde tilmeldt sig en helikopter tur spejdede op mod himlen, da luftfugtigheden var tæt på 100 efter megen regn de seneste dage, og ret høje temperaturer.

Grænsen, eller nærmere grænserne idet vi skulle krydse flere gange, blev passeret rimeligt hurtigt.
Grænsen var reelt midt på en stor bro, hvor der også var udsigt til Paraguay.
Efter grænsen blev det ved helikopter pladsen konstateret, at det først ville blive muligt af flyve ved 12 tiden.

Vi tog så alle mand ind i Nationalparken på den brasilianske side.
Der var mange som skulle ind, selv om det var tidligt på dagen.
Vel inde skulle 4 mand i bådene, ligesom de fleste var dagen før fra den argentinske side. 
Resten af selskabet vandrede en 1 1/2 times tid på balkoner og stier med en fantastik udsigt til alle vandfaldene på den argentinske side. 

Vejret var i bedring og hen mod kl. 12.00 kom solen (og helikopterne var begyndt af flyve). 
Vi kom ret tæt på vandfaldene, og enkelte steder var følelsen faktisk, at vi stod midt ude i dem.
Det kunne også ses på folk, med eller uden regntøj.

Da alle mand var samlet ca. Kl. 12.00 spiste vi frokost – en større buffet – på en meget stor restaurant med udsigt hen over vandfaldene. Igen en fantastisk udsigt.

Både på vandreturen og foran butiks og restaurant området mødte vi de små (lidt irriterende) næsebjørne.
De blev heldigvis holdt væk fra restauranten.

Efter frokosten lidt opsplitning af selskabet.
Enkelte skulle ned på balkonerne for også at se den fantastiske udsigt.
11 skulle op at flyve med helikopter hen over vandfaldene, og efter pålidelig kilde var det en spændende og fantastisk tur, hvor man kom tæt på vandfaldene.
Flot og i fint vejr (delvis skyet, men også meget blå himmel)
Resten af gruppen var lidt rundt i en stor souvenir butik, men mest udenfor!

Herefter gik turen – efter at ha’ passeret begge grænserne – til et lille indianer samfund, en lokal stamme , “Comonidad Guaranien”
Vi var der i ca. 1 1/2 time, hvor vi fik en rundvisning i en del af området.
Orientering af 2 lokale bl.a. sønnen til stammens høvding. Høvdingen mødte vi også.
Vi fik fortælling om levevis og kultur mv.
Vi fik en demonstration af hvordan de – dog primært tidligere – fangede forskellige dyr med fælder lavet af naturens materialer.
Der lever godt 200 personer i stammen, heraf godt halvdelen børn.
Der er en skole med over 100 børn, da der også kommer elever fra andre nærliggende stammer.
Skolen er doneret af en sanger ved navn Rossi.
Stammens børn underholdt med et par sange, og vi gjorde gengæld med “lille Peter edderkop”, og første vers af vores morgensang.
Arrangementet sluttede med køb af noget af deres hjemmegjort håndværk af forskellige ting.

Efter hjemkomst til hotellet stod den på en tur i poolen og drinks ved poolbaren.
Aftenen sluttede med en dejlig 3 rettes menu på en lokal restaurant i byen.

20. Marts, Iguazu – Rio De Janeiro

Skrevet af Eva og Kjell.

Det er skiftedag, så vækkeuret ringede 5.30.
Kufferterne var pakkede aftenen før, efter vi var kommet hjem fra en dejlig middag i Puerto Iguazú.

Efter morgenmaden startede vi tidligt fra hotellet kl 7.00.
Passerede grænsen til Brasilien og ankom til lufthavnen i god tid.
Det var heldigt da det tog temmelig lang tid at få bagagen tjekket ind.
Der skulle betales for hver 4 kuffert. Lone synes ikke helt tilfreds, men som Martin sagde: det er Sydamerika.
Flyet afgik planmæssigt og efter ca. 2 timer landede vi i Rio de Janeiro.
Efter at vi havde fået vore kufferter blev vi modtaget af vores lokale guide Suzanna.
Hun tog os med til hotel ARENA på Copacabana.
Hotellet ligger i første række ud til den fantastiske strand der ser rigtig indbydende ud. Den skal prøves i morgen.

Efter en rigtig fin frokost, var der tid til lidt afslapning i en halv times tid. 

Derefter tog guiden os med på en tur rundt i byen.
Vi kørte forbi mange store flotte bygninger. Flere af dem bygget i fransk stil, da franskmændene har haft stor indflydelse tidligere.

Vi gjorde holdt ved den store domkirke.
En meget særpræget bygning der er bygget omkring 1970. Arkitekten er ikke særlig kendt, han vandt en arkitektkonkurrence der blev afholdt.
Den er cirkelrund, bygget i beton. Den er 106 meter i diameter, højden er 96 meter. Et stort rum hvor der er plads til 5000 personer.
I de 4 verdenshjørne er der store glaspartier i den flotteste farvestrålende glasmosaik.
Der er et stort alterparti, hvorover der hænger et stort krucifiks udført i træ.
Det er ophængt i 2 wirer der er fastgjort helt oppe i loftet. Det gør at det svinger ganske svagt.
Indgangspartiet er stort og er næsten altid åbent, sådan at luften udskiftes via åbninger i loftet.
Det er et ganske fantastisk rum der giver en følelse af storhed.
Udefra minder bygningen om de gamle Azteker templer der blev fundet i junglen.
En pudsig detalje er når den spejler sig i de høje bygninger med glasfacader, der ligger på den modsatte side af pladsen.
Efter besøget i domkirker kørte vi til Sugarloaf. På dansk “Sukkertoppen”.

Det er 2 bjergtoppe der ligger ud mod vandet.
 Der er svævebane derop.
Først ca. 220 højdemeter til den første, derefter ca 170 højdemeter til den næste top. Ialt ca. 400 meter. 
Der er en fantastisk udsigt over byen og havet omkring.
Man kan rigtig se hvordan byen ligger med de fine badestrande med de store hoteller og husene der strækker sig op ad bjergene.
Man ser også tydeligt favellaerne (slumkvartererne) der ligger rundt omkring.
Ca 25 % af byens 12 millioner indbyggere bor i favellaerne.
Fra toppen er der en rigtig flot udsigt til den berømte Kristusfigur på en anden bjergtop.
Den skal vi besøge i morgen. Det var en rigtig flot tur, men desværre blev det lidt overskyet. 

Rio de Janeiro er grundlagt 1565, og har tidligere været landets hovedstad.
I 1960 erne besluttede man at bygge en helt ny by “Brasilia” inde midt i landet.
Den er nu landets hovedstad med 2,5 millioner indbyggere.

Da vi kom ned fra “Sukkertoppen” var det blevet lidt mørkt, så vi kørte til hotellet, hvor vi havde en halv time til at blive klar til middagen.
Den fik vi på en rigtig fin restaurant lidt fra hotellet.
Det var en speciel oplevelse, maden var rigtig god og vi fik en masse forskellig kød.
Det særlige var at kødet blev serveret og udskåret ved bordene fra nogle store spyd. Det var virkelig lækkert.
Efter dessert og kaffe gik vi tilbage til hotellet langs strandpromenaden i den lune sommeraften, nok 24-25 grader.

Efter hjemkomsten til hotellet gik nogle i baren på toppen af hotellet, mens andre gik til ro efter en lang og spændende dag der startede kl. 5.30 i Argentina.

 

21. Marts, RIO DE JANEIRO

Skrevet af Steen og Laila Rasmussen 

Vi startede kl. 09.00 med 24 grader, men desværre skyet vejr.
Morgenmaden var den bedste på hele turen og det var dejligt at få sovet lidt længere idag.

Dagen startede med bustur til Kristus figuren:

Cristo  Redentor står på det 710 meter høje bjerg Corcovado som ligger i en  bitte regnskov på 32 km2 midt i Rio de Janeiro og er en del af  Tijuca national parken.
Fantastisk at de har sådan en oase i en by med 12 millioner indbyggere. 
Figuren er et vartegn for byen og var resultatet af en konkurrence der blev udskrevet i 1922.
Figuren er af granit og er 38 m høj og vejer 1145 ton. Fra hånd til hånd er der 28 meter. Figuren står på en piedestal på 8 meter. 
Blev udført af Heitor da Silva Costa.
Ingeniøren lavede selv figuren, han havde dog problemer med hænderne og ansigtet og fik hjælp af en fransk skulptør, Paul Landowski. 
Byggeriet varede i 5 år fra 1926 – 1931.
Figuren er et af verdens 7 vidundere, udnævnt i 2007.

Vi skulle køre med tog op til figuren, en tur på 4 km op af det 710 meter høje bjerg.
Det tog 20 minutter, efter togets endestation var der endnu nogle trapper vi skulle op af.
Du kan også benytte en elevator det sidste stykke.
Og hold da helt op, hvor var den bare stor. Og hvor var der dog mange mennesker.
På de bedste pladser var der næsten ikke til at kommer hverken frem eller tilbage.
Alle skulle fotograferes med figuren i baggrunden, flere lå på jorden og tog billedet.
Bag figuren er et lille kapel, som vi lige fik et enkelt glimt af, desværre skulle vi med toget ned igen efter blot 40 min.
Steen og jeg kunne godt have brugt bare 15 minutter mere. 

Videre med bus til et marked, som dog blev aflyst pga. regnen.
Der ville være stor risiko for at markedet ville lukke noget før pga. regnen og det betød ingen tid på markedet.

Vi kørte istedet til Rio’s 2. vigtigste strand, nemlig Ipanema.
Undervejs fortalte guiden:

  • Arbejdsløshedsprocenten er i øjeblikket  30%, heraf 22% i Rio. Det højeste nogensinde, hvilket skyldes nedgang i olieindustrien. 
  • Off. sygehus fungerer ok, men også her tegnes private forsikringer for at undgå kø
  • 35.000 realer koster den mindste bil og de dyreste op til 300.000 realer
  • gennemsnitslønnen er på 2000 realer pr. måned svarer til 300 dollars
  • 948 realer om måneden er fattigdomsgrænsen.
  • Der betales 11-36% i skat
  • Megen korruption i ministeriet, 2 præsidenter er fængslet og en anden venter på sin dom.
  • Der hyres private politibetjente til at patruljere langs med stranden og i området. De kører ofte på cykel.
  • Nytåret fejes på Copacabanastranden af ca. 2,5 millioner mennesker. De fleste klædt i hvidt tøj.

Inden vi nåede stranden gjorde vi holdt et sted med udsigt til favelaer og stranden og vi fik taget billeder.
Videre gennem Leblon kvarteret, hvor lejlighederne med udsigt til stranden koster 10.000 dollars pr. m2. De er kæmpe store med min. 5 værelser.
Og videre forbi lagunen, hvor kajak og roning under OL 2016 blev afholdt.
Her koster lejlighederne 6-7000 dollars pr. m2. Det koster 1 million realer for at få bygget en altan på. 

Da bussen stoppede havde vi ca. 45 min.
Vi kunne tage til Ipanema stranden, shoppe i de nærliggende butikker, få en forfriskning på cafeén eller se sten, mineraler og smykker hos Stern. 

Efter dette, hjem til hotellet til frokost hvorefter vi havde tid for os selv.
Tiden blev brugt til shopping, badning på Copacabanastranden (hvilket ikke var ufarligt p.g.a. den stærke understrøm og de store bølger), en lille lur eller en drink på bar 51.
Regnen kom desværre og der var bygevejr resten af eftermiddagen.

Kl. 18.40 skulle vi mødes igen.
Vi blev kørt til en restaurant, hvor vi igen igen fik lækker mad.
Her holdt Lone en tale for Martin og takkede ham for hans indsats og hans gide humør og sjove bemærkninger.
Han fik også en gave, nemlig Kay Bojesen’s aben.

Efter maden igen i bus og videre til samba-show, Ginga Tropical.
Et show hvor vi lærte nogle grundtrin, nød de flotte mænd og kvinder under det flotte show og hvor Jens Peter kom på scenen til en dans.
Hold da op hvor kunne alle bare danse og ind i mellem publikum.
Fint show, som varede i ca. 1,5 time.
Der var danse fra 15 forskellige regioner i Brasilien.
Danserne kommer hovedsaligt fra samba-skolerne.

Tak for en dejlig dag.

 

22. & 23. Marts, RIO DE JANEIRO – Hjemrejse

Skrevet af