Chile & Argentina - 2025
27. Februar, Rejsen til Santiago De Chile
Skrevet af Steen.
Så kom dagen hvor vi skulle til Chile og Argentina og i Billund stod der 23 forventningsfulde gæster, i København 6. Alle var mødt til tiden, undtagen guiden der kom 2 minutter for sent, undskyldningen var at Lone havde forsinket ham væsentligt.
Vi fik checket ind til KL 1348/1274 til Amsterdam og glædede os ril at komme væk fra den danske suppedas, læs vintervejr. Efter en time landede vi i Amsterdam og gik hurtigt videre til den næste flyver KL 701 til Buenos Aires og Santiago de Chile. Vi mødes med gæsterne fra København og alle vidste at vi havde en lang nat foran os. 13 timer første til BA, derefter et ophold og endnu 1,5 timetal Santiago.
Lidt møre nåede vi til lufthavnen i Santiago hvor vi mødte Marcella, vores gode lokal guide, Martin fra Argentina samt vores gæster fra Canada Bente og Carl Henning. Derefter kørte vi til hotel Almacruz hvor der blev checke ind.
28. Februar, Santiago De Chile
Skrevet af Aase og Erik.
Vi havde ikke lang tid til at få rejsetøjet af inden vi skulle til frokost i hotellets Make Make restaurant. Vi blev beværtet med en lækker tre retters menu.
Vi skulle hurtigt til næste punkt på dagsordenen, en 3 timers gåtur rundt i Santiagos indre by. Vi blev delt i 2 hold, det ene med Steen og lokalguiden Johan og det andet hold havde Martin og lokalguiden Marcella som guide.
Vi startede med at gå op på Santa Lucia Hill, som tidligere var helligt for nogle indianere. Senere byggede spaniolerne et fort på stedet. De flest af os tog de næsten 300 trin op til toppen og blev belønnet med en fantastisk udsigt over Santiago.
Herefter gik turen forbi katolske kirker og flere offentlige kontorer, bl.a. præsident paladset. Mange af de gamle huse står stadig trods de mange jordskælv der forekommer i området.
Ved præsident paladset hørte vi historien om drabet på præsident Allende i 1973 og Pinochet regimet de næste 17 år.
Vi sluttede af med en tur i undergrundsbanen inden vi gik de sidste par 100 meter til hotellet.
Vi havde nu kun en god time inden middagen. Middagen startede med en dejlig velkomstdrink, Pisco Sour efterfulgt af en 3 retters menu. Vi gik hurtigt fra bordet, for vi længes efter at kunne krybe til køjs efter en lang rejse og god dag
1. Marts, Santiago De Chile
Skrevet af Marianne og Per
Dagen i dag starter med en kort bustur til Biciclets Verde, hvor vi skal leje cykler. På turen følger vi Mapucho floden, som har sit udspring i Andesbjergene mod vest og deler Chiles hovedstad Santiago i to. Den er ca. 110 km lang og løber ud i Stillehavet.
Efter at have fået en cykel og cykelhjelm, som passer den enkelte er vi klar til “Lokal life & Markets – Biketours”. Vi deles i tre cykelgrupper med hver to guides og en gågruppe med deres egen guide.
Turen går gennem det farverige og bohemeagtige Bella Vista kvarter med de mange vægmalerier, gadekunst og mange små spisesteder. Vi stopper et par steder og ser på såvel små som store markedspladser La Vega og Mercado Central. De er propfyldte af mennesker så har alt muligt til salg fra frugt, frisk fisk, kød i alle afskygninger, tøj, service osv. og af købelystne kunder, som slæber afsted med tasker, indkøbsvogne og kasser fulde af dagens tilbud.
Der blev også tid til lidt politisk information om republikken Chile. I 1973 kuppede diktator Pinochet sig til magten i Chile og afsatte den socialistiske præsident Salvador Allende. Det betød, at udenlandske investorer trak sig ud af landet, og USA reagerede ved at støtte Pinochet hvor de tidligere havde sanktioneret med økonomiske midler mod den chilenske regering under Allende. Militærdiktaturet varede fra 1973-1990. I den periode skete både folkedrab, tortur og forsvindinger.
Efter en folkeafstemning i 1988 kunne befolkningen stemme enten for en fortsættelse af militærstyret eller en tilbagevenden til demokrati. Valget faldt på tilbagevenden til demokratiet. Derfor er Chile i dag et repræsentativt demokrati med en præsident, der vælges for 5 år af gangen.
Formiddagen slutter på Mercado Central, som er det første marked i Santiago og som har eksisteret siden 1872. Her spiser vi fiske-frokost, som består af forskelligt godt fra havet.
Cykelturen har været skøn i det dejlige solskinsvejr, og vi får set byen på en anden måde, end hvis vi havde været i bus.
Nu går turen ud af byen til vingården Pirque. Området råder over 120 hk hvoraf de 89 hk indbringer 1/2 mill liter vin om året. Det er druer til rødvin som dyrkes her. I det sydlige Chile dyrkes druer til hvidvin – her er klimaet køligere og giver bedre grobund for de lyse druer.
Vinmarkerne hører til de ældste i Chile. Vingården startede oprindelig som et hestestutteri i 1991 af en chiliensk familie. Bliver senere efter ombygning til vinhøst købt af en italiensk familie, som nu er eneejer af stedet.
Her cykler vi rundt imellem vinstokkene i halvanden time. Turen giver mulighed for at smage druer på forskellige stadier. Der er enighed om, at de er meget søde og har en fin smag. Slutter af med vinsmagning af en hvidvin og to rødvine.
Så går turen hjem i bus til vores hotel – det er en tur på 1 time. Vi er godt fyldt op med mange indtryk fra en god og oplevelsesrig dag. Middagen venter kl. 19.30.
2. Marts, Andesbjergene – Mendoza
Skrevet af Aase og Esben.
Efter lynhurtig morgenmad og pakning af bussen kørte vi fra hotel Almacruz i Santiago kl. 8.05 mod Andesbjergene og Mendoza i Argentina, ca. 300 km. Vi havde Gabriela med som lokalguide.
Vi sang morgensang på vej ud af byen og kørte gennem et lidt goldt bjerglandskab og passerede et monument for general San Martin, som vandt krige i Chile, Argentina og Peru mod spaniolerne og de fik deres frihed.
Senere kom vi forbi områder, hvor der dyrkes avocado, druer, ferskner.
I mange druemarker opsættes specielle net, som opsamler dug.
Martin fortalte om sin baggrund i Argentina og tilknytning til Danmark.
Vi kørte gennem Santa Rosa, som er en kendt mineby med kobberminer.
Vi kørte langs jernbanen, som nu kun anvendes i minedriften samt Aconcagua floden. I bjergene bliver vandet ledt ned i rør til vandturbiner der producerer strøm.
På vej op til grænsen til Chile kørte vi gennem 29 hårnålesving gennem de øde gråbrunlige bjerge.
Grænsen ligger midt i en 3 km lang tunnel 3.185 m.o.h. Efter tunnelen måtte vi vente ca. 40 min ved første kontrolpost og herefter tog det ca. 1 time inden vi var godkendt i tolden og kunne køre ind i Argentina.
Herefter kørte vi til Laguna Horcones, hvor vi spiste vores frokostsandwich. Vi så 3 condorer flyve over bjergene.
Vi vandrede en tur i området omkring 3 søer, de 2 er næsten helt udtørrede og den sidste er der mindre vand end der plejer at være.
Vi kom op til udsigtspunkt 3.000 m.o.h., hvor vi kunne se Sydamerikas højeste bjerg, Aconcagua, som er 6.960,8 m højt efter de nyeste målinger.
Den gletsjer vi kunne se på bjerget, er 300 m høj.
Vi kørte videre til Puente De Inca. Det er en naturlig bro dannet af mineraler (kobber og okker) som var i de varme kilder under den gletsjer,
der var i området for mange år siden.
Inkaerne brugte stedet som kursted for mange år siden. Der har også været hotel og kirke i området, men hotellet er ødelagt af et stort jordskred og p.gr.a. klimaforandringer er der fare for at broen kan styrte sammen, den er begyndt at blive opløst.
Andesbjergene på Argentina siden har mange flotte farver, det var et fantastisk landskab vi kørte igennem.
Langs vejen passerede vi flere steder bunker af plastflasker. Det er en religiøs handling, hvor man tror, at man selv og familien kan blive helbredt for sygdomme mm. hvis man lægger en flaske. Ideen med flaskerne stammer fra en historie om en kvinde der fødte et barn, moderen døde lige efter fødslen og det lille barn omkom af tørst efterfølgende.
Vi holdt et fotostop hvor Mendoza floden løber ud i en kunstig sø, som er dannet med en dæmning. Vandet i søen anvendes til drikkevand og vanding i Mendoza. Ved søen er der bygget en ny by og der er lavet badestrande, som er meget besøgte.
Vi ankom til Hotel NH i Mendoza kl. 19.10 efter en oplevelsesrig dag og afsluttede dagen med en dejlig middag.
3. Marts, Mendoza – Uspallata – Lujan Cuyo – Mendoza
Skrevet af Pia og Svend.
Efter en dejlig morgenmad på hotellet er der afgang med bussen kl. 9.00.
Dagen i dag kommer til at stå i vinlandets tegn med besøg på vingårde. Turen startede med morgensangen i bussen. På vej mod første stop, fortalte lokalguiden Gabriella, – som Martin har udnævnt ”pigebarnet”. (Det kaldte hans danske bedstemor unge kvinder), om byen Mendoza. Byen er 464 år gammel og grundlagt af folk som kom fra Chile. Byen blev jævnet med jorden af et kraftigt jordskælv i 1861, hvor halvdelen af befolkningen døde. Byen blev herefter genopbygget, meget moderne i forhold til andre byer, med vandingskanaler og 5 store torve. Byens gader og fortove blev gjort bredere end normalt for at sikre i forhold til kommende jordskælv. Vandingskanalerne gør at byen er grønnere end mange andre byer i Argentina.
De førte vinstokke blev plantet i 1561. I dag er der ca. 800 aktive vinfarme (BODEGAER) i Mendoza regionen, der producerer ca. 80% af Argentinas vin, hvoraf en stor del eksporteres til andre dele af verden.
Ved ankomst til vingården Finca Cero, blev vi modtaget på trappen og budt på et glas rosevin. Vingården var meget velholdt og veldrevet af en schweizisk familie, som også har vingårde i andre lande. På denne vingård produceres rosevin samt rødvine, af druerne Malbec, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Tannat, og Syrah. Alt arbejde med vinen foregår manuelt, og i høstsæsonen fordobles arbejdsstyrken.
Vi blev vist rundt på vingården og fik fortalt om vinproduktionen. Undervejs smagte vi fire forskellige – meget lækre rødvine. Efterfølgende var der mulighed for at købe eller bestille en eller flere af de gode flasker. Enkelte benyttede sig af tilbuddet. Der var også lidt tid på egen hånd til at nyde den smukke have og vinstokkene med udsigt til Andelsbjergene.
Efter en halvtimes kørsel i vores gode dobbeltdækkerbus, ankommer vi til dagens anden vingård som ejes af Susana Balbo. Hun er Argentinas første kvindelige vinkyper. Vingården er et meget populært og velbesøgt sted og afholder bl.a. mange bryllupper.
Vi bliver vist om i den smukke have, hvor vi skal have vores frokost med tilhørende vinsmagning. Menuen bestod af en forret med Empanadas samt brød med nødder, dertil var der smør med purløgsaske. Derefter fik vi alverdens lokale lækkerier, – forskelligt kød og pølser m.m. fra trækuls grillen. Desserten bestod af forskellige oste og frugter. Vinene der passede perfekt til maden var Osadia de Crear Torronte, BenMarco Cabernet Sauvignon og Crios Dulce Natural. Der manglede bestemt ikke noget af hverken mad eller drikke, og der var hurtigt en fantastisk stemning.
Efter vinsmagningen blev vi vist rundt på den meget flotte vingård. Der er ca. 100 ansatte på vingården, hvilket i høsten stiger til ca. 200. Der produceres årligt ca. 2.5 mil. liter vin, hvoraf en del er produceret af druer som er kontrakt avlet på andre vingårde. Alt produktion her på stedet foregår som på Bodega Finca Cero manuelt. I Valle de Uco hvor de også har en produktion af vin høstes der dog maskinelt. Vi ser bl.a. hvordan vinen opbevares både på egetræs-, cement- samt terrakottafade, hvilket giver forskellige smage. Vi så vinmarkerne, og kunne bl.a. se hvordan de beskytter vinstokkene med Kevlarnet mod hagl som der falder meget af i området.
På vej hjem til hotellet fortæller Gabriella og Martin at Mendoza er den andenstørste frugtproducent i Argentina. Der dyrkes alverdens frugter – bare ikke citrus som er forbudt pga. sygdomsrisiko.
Inden aftensmad på hotellet, nåede mange en lille gåtur i byen, hvor der dog var mange lukkede butikker da argentinerne holder fridage
4. Marts, Mendoza – Ushuaia
Skrevet af Marianne og Ken.
Dagen i dag startede tidlig, da vi havde to flyvninger foran os. Det var rart at vi kunne få morgenmad allerede klokken 5.45 så det ikke blev så hektisk som i Santiago. Alle var klar til afgang fra hotellet 6.30 som planlagt, og vi nåede lufthavnen efter cirka en lille halv time. Vi som gruppe var den første i køen til check-in til Buenos Aires. Flyet var lidt forsinket, da et par kuffert skulle pilles af flyet igen, så der var ikke meget tid til flyskift til det næste fly til Ushuaia. Gruppen blev fordelt over hele flyet, og jeg fik fornøjelsen af at sidde ved siden af nogle meget spansktalende yngre mænd. Vi landede i Ushuaia efter godt 3 timer og desværre silede det ned udenfor, så det var rart at blive hentet af bussen og kørt til vores hotel Los Yamanas, som ligger lige ned til Beagle kanalen. På grund af regnen er udsigten begrænset, men vi håber det klarer op på et tidspunkt de næste dage.
Aftensmaden blev nydt inde i byen på restaurant Maria Lola og her var appetitten langt bedre end i går og det smagte godt.
5. Marts, Beagle Canal
Skrevet af Dorthe og Karsten
Dagen startede med regn, men lige som vi skulle ind i bussen 8.30 holdt regnen op – godt arrangeret.
Vi blev kørt til havnen, hvor vi sejlede på Beaglekanalen ud til det sydligste fyrtårn i verden – og sikkert også det mest fotograferede fyrtårn i verden.
Her var en stor koloni af søløver og en masse skarver. Vi fik også set albatrosser.
Derfra gik turen mod en ø med pingviner. Der var dog ikke så mange pingviner som forventet, og ifølge guiden på båden, havde der ikke været så mange i år, som der plejede, hvilket man mente skyldtes en ekstra varm sommer.
På turen var vi så heldige at se pukkelhvaler, hvor man kunne se dem blæse luft op og en enkelt slog også med halen.
Efter endt sejltur var der et par timer i Ushuaia til shopping og div. inden bussen kørte os til hotellet.
Om aftenen fik vi lam på spyd til aftensmad som er en speciel argentisk gril, hvor lammet var hængt lodret på, men vinklet i forhold til ilden/gløderne.
Endnu en god dag fyldt med gode oplevelser.
6. Marts, Tierra Del Fuego National Park
Skrevet af Dorthe og Poul Erik.
Dagen starter foran hotellet i dejlig sol, med en fantastisk udsigt over vand og bjerge.
Vi kører i bus til Nationalpark Tierra Del Fuego, i bussen smager vi guiden Santiagos mate, en argentinsk the, der smager lidt bitter pga. stort indhold af mineraler og drikkes af krus med et specielt sugerør.
Santiago fortalte om nationalparken, medens vi havde udsigt til Isla Redonda.
Derefter en times vandretur langs vandet, hvor vi hører om vegation og dyreliv. Vi ser forskellige fugle bl.a. en stor spætte. I parken findes tre type træer, hvoraf den ene er stedsegrøn.
Første del af vandreturen stopper på en dejlig, solbeskinnet grøn plet, hvor vi får fortællingen om, hvorfor det hedder Ildlandet, de indfødte der hed Yamanas gik indtil for hundrede år siden nøgne rundt,med et lille lændeklæde. De tændte mange små bål, man kan stadig se rester af en blanding af aske og muslingeskaller mange steder. Den sidste kvinde, som var direkte efterfølger af Yamanas,døde for fem år siden.
Tilbage ved bussen kører vi længere ind i Nationalparken, for at gå gennem en del af parken til “Verdens ende” hvor der er 3079 km til Buenos Aires og 17848 km til Alaska.
Vi fik en dejlig frokost i en dome, et stort rundt telt, hvor der gik vilde heste udenfor.
Endnu en kort tur i bussen, og den sidst gåtur til en smeltevandssø, Lago Rocha med flot grønt vand. Nogle fra selskabet var gode til at slå smut med sten på vandet.
Tilbage på hotellet først på eftermiddagen, var resten af dagen til fri dispostion. Poolen, spa og sauna blev benyttet af en del.
7. Marts, Ushuaia – El Calafate
Skrevet af Inge Marie og Ejner
Da vi ankom til Ushuaia regnede det og da vi skulle af sted igen regnede det, men mens vi var her var det godt vejr. Heldig eller som Steen siger, godt planlagt.
Vi tog afsted mod den lille lufthavn kl 9,20. Vi nåede lige at synge fødselsdagssang for Bente i bussen.
Efter et hurtigt tjek ind kom vi i luften til en lille tur på ca. en time.
Vi landede midt i noget der lignede en ørken i høj solskind.
Vi tjekkede ind på hotel Alto Calafate og kørte ind til byen El Calafate, hvor vi fik en dejlig frokost. Espanada, pizza og æblecrumble med is.
Derefter gik turen til Laguna Nimez. En sumpområde i udkanten af Lago Argentino med mange fugle. Vi gik turen rundt ca. 4 kilometer og så mange forskellige fugle og ænder.
Vi så også svaner, sorthalsede svaner og to flamingoer, dog meget langt væk.
Vi sluttede endnu en god dag med aftensmad på hotellet.
8. Marts, Nipeko Estancia – PERITO MORENO GLACIER
Skrevet af Birthe og Hans
PATAGONIEN
Tidlig op og afsted med bussen en kold solrig morgen. Forbi Argentinas største sø Lago Argentina på 1560 km2. Den ligger 180m over havet. Efter 2 timers kørsel på en vaskebræt-vej (60 km) kommer vi ud til farmen, Nibepo Aike som ligger tæt ved Chiles grænse.
NEDBØR
Indenfor 110 km varierer regnen fra 250 mm årlig i Calefate.
Tæt v Andesbjergene 800mm.
Argentinas bjerge 2000mm
Chiles bjerge 6000mm.
FARME
Farmenes størrelse er i snit 25.000 ha. Den største på 70.000 ha. Spredt på grundene ligger hyrdehuse. Alle marker er indhegnet, og her græsser Hereford kreaturerne, samt får til produktion af merinould og kødproduktion. Desuden også arbejdsheste. Der forekommer også vilde heste og kreaturer, som må skydes, og som bliver liggende som føde for ørne mm.
BESØG PÅ FARMEN NIBEPO
Her så vi fårene blive gennet ud på græs – om natten er de nemlig inde i folden for at undgå angreb fra pumaer. Derefter vistes et minihesteshow, hvorefter vi gik en fin tur til gletschersøen. Til slut så vi fåreklipning med fåresaks. Derefter hyggelig middag med grillstegt lam og et glas vin.
GÅTUR LANGS GLETCHERRANDEN
Glacier Nationalpark er på 720.000 ha med mange gletschere – og mange campister.
GLETCHEREN Perito Moreno er 30 km lang og 5 km bred. Isen flytter sig 2m pr dag i midten og 10-15cm i siderne – mest i bunden. Dette er en våd is til forskel fra den arktiske, som er mere tør is.
Selve gåturen var på ca 4 km på en velanlagt sti af riste og mange trappeafsatser – overalt med gelændere. Og alle hørte mange brag, men kun få så selve kælvingerne, men de fleste så bølgeskvulpene!!
DAGEN SLUTTEDE MED MIDDAG KL 20.
Forret: fantastisk lækker cæsarsalat m bacon, kylling og parmesan.
Hovedret: 4-5 små laksetern skjult i rigelig båndspaghetti.
Lækker ostekage med skovbær til dessert.
TAK FOR EN SPÆNDENDE DAG
9. Marts, LOS GLACIARES NATIONAL PARK
Skrevet af Solvejg og John.
Afgang fra hotel kl.7,30 9 gr. Let skyet
Vi skal sejle med katamaran færgen ved navn Maria Turquesa.
Sejlede kl. 9,00 mod den første gletsjer Spegazzini hvor der var modvind og regn ind imellem.
Skibet sejlede tæt op af en klippevæg som var 1,6 km. høj. Vi sejlede igennem djævelens gab.
Spegazzini er en lille gletsjer der er meget stabil har kun flyttet sig lidt i løbet af 400 år og kommer fra de højeste tinder i området.
Efter det sejlede vi lidt tilbage til Baria de Las Vacas hvor vi gik i land til en 45 minutters gåtur til et pionersted hvor der fra 1920 til 1950 boede flere gauchoer i den periode. En finsk familie boede der fra 1990 til 1996, deres opgave var at indfange noget af det vilde kvæg og heste som på daværende tidspunkt gik løse efter de blev efterladt af den sidste estancia ejer i området. Men de opgav da den ene af deres sønner døde i 1996.
Den dag i dag går der stadigvæk heste og kvæg rundt og det er et problem i nationalparken, dannet i 1983, da de æder meget græs og alle nye træer, så der sker ingen foryngelse af skoven.
Efter gåturen sejlede vi mod Upsala gletsjeren hvor vi sejlede ind i mellem isbjerge i forskellige størrelser og og udformninger.
Vi kunne ikke komme helt tæt på gletsjeren da det ikke er tilladt på grund af en nær ulykke som er sket tidligere.
Upsala gletsjeren trækker sig tilbage med 60cm i døgnet.
Efter gletsjeren fik udleveret madpakker, boxlunch på spansk, med sandwich efter ønske og drikkevarer efter ønske samt en dessert.
Efter en længere sejltur kom vi til Perito Moreno gletsjeren som vi så i går denne gang fra søsiden. Vi var der et stykke tid hvorefter vi sejlede hjemover.
Vi gik i land kl.17 og kørte med bussen forbi bugten i El Calafate for at se efter flamingoer med der var kun sorthalsede svaner og andre fugle.
På turen blev der set condorer, ørne og andre fugle. På land Hereford kvæg, får og heste.
Hele turen var blæsende med lidt regn, men også en nogen sol i perioder.
Tak for en dejlig dag.
10. Marts, El calafate – Iguazu
Skrevet af Lene og Hjalmar.
Søndag aften sagde Steen som sædvanligt et par ord om næste dag.
Vi skulle deles i to grupper p.g.a. overbooking på flyerne.
Den ene gruppe (10 personer) kunne sove lidt længere eller tage en svømmetur inden morgenmaden. Steen ville rejse med denne gruppe.
Den anden gruppe (20 personer) skulle møde kl 9 og have Martin med.
Fine madpakker blev delt ud. Martin var spændt om vi ville få disse madpakker igennem sikkerhedskontrollen.
Adgang til lufthavnen med Martins gruppe kl. 9 og check-in kl 10. Ingen problemer med vores madpakker. Adgang til Buenos Aires, fin flyvetur. Skyfrit så den store by lå der og solede sig. Ankomst ca kl. 14.30. Stor travlhed i lufthavnen kun beregnet til indenrigsflyvning. Spiste vores fine madpakke. Så var der afgang til Iguazu kl.16.15. Fantastisk klar og skyfrit vejr. Hvis man sad ved vinduet kunne man se store firkantede marker og masser af floder, vandløb og søer. Og jo mere vi nærmede os Iguazu blev landskabet grønt og det var træer. Et storslået syn. Kl ca 18.15 og efter kuffertafhentning ud til bussen. Der blev vi alle overrasket over den varme og fugtighed der kom imod os. Den lokale guide tog imod os, under køreturen til hotellet blev vi informeret godt og grundigt i Iguazus mange seværdigheder. Vel ankommet til et hotel ude midt i en grøn jungle fik vi vores værelser som viste sig at være små selvstændige hytter ude i den grønne jungle. Aftensmad kl 20 hvor vi sad bagefter og ventede på Steens gruppe.
Den blev noget forsinket fra Buenos Aires da flyet skulle tankes inden afgang, nok en god ide og da vi så ankom til Iguazu manglede Finns kuffert. Så det blev lidt sent inden de nåede hotel Uvy og fik aftensmad, men det lykkedes alt sammen.
P.s. Finns kuffert kom heldigvis dagen efter, så alt var som det skulle være.
11. Marts, Iguazu (Argentina)
Skrevet af Bodil
Udflugt til Iguazu (oversættes til det store vand) på den argentinske side.
Efter en tidlig morgenmad stod vi forventningsfulde på bussen kl. 7.30. Vejrudsigten var lidt kedelig, men det regnede ikke og skyerne opløstes og solen tittede frem, da vi nåede parken. Vore guider fortalte ved et godt kort over området om alt det spændende, som vi skulle se og opleve i løbet af dagen.
Ad lange, velanlagte stier kom vi ud til det ene flotte syn efter det andet – og hvad så vi så? Et eller to eller mange vandfald, nogle med utrolige mængder af vand andre lidt mere beskedne hvad angår vand, men bestemt ikke i det dybe fald som de litervis af vand måtte falde for at samle sig igen i floden. Vi fik at vide, at der er omkring 270 vandfald på en strækning på ca. 2,8 km. Det var ofte svært at løsrive sig, og der blev vist taget langt mere end et enkelt billede af det flotte skue.
Ind imellem blev der spottet en spændende fugl, et stort edderkoppespind med en lille edderkop, en flot blomst eller blot en generel observering af den for os fremmedartede tætte grønne bevoksning.
De fleste af os skulle ud at sejle på floden, så vi blev sendt til omklædning til badetøj. Nogle få skulle på gåtur istedet for at sejle.
Gåtursholdet fik fine oplevelser, bl.a. mødte de næsebjørne og aber.
Sejltursgruppen kørte med en åben transportbus frem mod bådanløbet. Båden lå nedenfor en meget lang trappe. De heldige så en capivar gå forbi på stranden, inden den gik ud i vandet og svømmede væk. Alle fik redningsveste på og blev forsynet med en stor vandtæt gul pose til alt det, der ikke måtte blive vådt. Båden sejlede ret hurtigt, og de, der sad i den lave del af båden, fik en del vandssprøjt, hvilket var dejligt, for det var fugtigvarmt. Båden stoppede ved nogle vandfald, så de kunne betragtes nedefra. Men til sidst kom grunden til at badetøjet var en nødvendighed – båden sejlede helt ind under et vandfald – man kunne intet se ud over vand – alle var sjaskvåde, dørken sejlede med 30 cm vand, de gule vandtætte poser sejlede rundt. Det var helt vildt! Og tænk vi fik fornøjelsen en gang til. Supersjovt! Båden begyndte at sejle tilbage til udgangspunktet, men dog med et stop ved endnu et vandfald, som desværre ikke var helt så godt til at bruse os over som det førnævnte vandfald. Vi returnerede, stod af båden, fik tørt tøj på, de gule poser havde været vandtætte, og kørte med transsportbussen retur. Desværre begyndte det at regne. Regnfrakkerne kom frem, og de gjorde god gavn på den korte gåtur til frokoststedet, hotel Grand Melia , hvor vi mødte gågruppen.
Vi fik en dejlig frokost, medens vi kunne nyde udsigten til Dødens Gab, hvorfra der steg store tågeskyer op. En lille fin kolibri sad uden for vinduet og betragtede os – eller var det omvendt? Det tordnede og lynede under hele frokosten, og det regnede stadig, da vi skulle videre til eftermiddagens oplevelse.
Vi var dog friske. Iført regntøjet tog vi et lille tog og kørte ud mod Dødens Gab. Der var en temmelig lang gåtur ud ad lange stålgitterbroer over floden, som forgrener sig og løber rundt om små øer. Dødens Gab var indhyldet i mere eller mindre tætte støvregnskyer, det blæste også lidt, når der kom et vindstød, var det fuldt af varm vanddamp. En sjov men temmelig fugtig oplevelse. Dødens Gab var på trods af usigtbarheden en kæmpestor oplevelse. Efter nogen tid gik vi retur, kørte med toget til endestationen, tog vores bus hjem til hotellet og de fleste skiftede nok til tørt tøj, for regnen og vanddampen havde vist fundet alle muligheder for at gøre tørt tøj fugtigt. Aftensmaden var slutningen på en dag med fantastiske naturoplevelser.
12. Marts, Iguazu (Brasilien)
Skrevet af Bente og Carl Henning
I dag går turen til Brasilien hvor vi skal se Iguazu vandfaldet fra den side.
Vi Kørte turen i bus fra Brasilien. Vi blev først kontrolleret af de Argentinske grænse myndigheder og derefter ved grænseovergangen ved den Brazilianske grænse.
Vi kørte over Iguazu floden hvor grænsen mellem Argentina og Brasilien ligger midt i. Broen var markeret med hvide og blå sten i Argentina og grøn og gule sten i Brasilien. Vi kom til helikopter selskabet hvor mange af os havde tilvalgt en tur over vandfaldene , 30 % i Brasilien, 70% i Argentina, i alt 270 vandfald.
Helikopter turen var pengene værd, og bagefter gik vi alle in i parken igen og så vandfaldene med Brasilianske øjne. Flot.
Vi spiste frokost på restaurant Canoas hvor vi fik buffet med et velsmagende og godt udvalg .
National parken , er en del af Amazonen og blev oprettet i 1939 , den er 128.000 hektarer. UNESCO godkendte vandfaldet i Argentina i 1984, og i Brasilien i 1986 . Det er et af verdens 7 naturlige vidundere. Parken er beliggende i subtropisk klima med 4 årstider. Det regner meget året rundt og alt er grønt med mange specielle træer, planter og dyr. Vinteren kommer temperaturen ned til frysepunktet og om sommeren er der op til 38 C, føles som 43 C på grund af at det er meget fugtigt.
Brasilien har 23 stater og 220 millioner indbyggere. Omkring junglen dyrkes soya og majs som sejles ud fra Panaga havnen som er den vigtigste havn i Brasilien. I Brasilien tales portugisisk . Indianerne taler Guarani.
Efter frokost kørte vi tilbage til Argentina og tæt på vores hotel besøgte vi en indianer stamme, Comonidad Jasy Pora, hvor vi fik rundvisning af høvdingens søn. Stammen har en høvding, en underhøvding og en sergent som holder ro og orden. Vi lærte at hilse med begge hænder oppe i luften og så sige auchevetta. De tror på naturen som sol, måne, ild ,regn og jord. De er ikke jægere og samlere mere, men lever af at sælge deres kunst og besøg af turister. Nogle arbejder udenfor samfundet, hver familie hjælper hinanden indebyrdes. Der bor 60 familier, 300 personer der og selvom de ikke tæller hvor mange år de er mente han, de levede 96-99 år? Der er fem andre stammer og fra dem må man godt gifte sig med en. Hvis man vælger en mage udenfor Guarani stammen bliver man udstødt, men man har lov til at besøge familien.
De havde deres egen skole fra børnehave til 7. Klasse.
De er ved at bygge en lille klink hvor de kan få hjælp i fremtiden. De får en vaccination fra staten hvert år og ellers bruger de naturlige plante medicin . Hvis sjælen er syg blander de knust Palisander bark med vand og smører det på panden og så danser og synger de meget lang tid så de sveder og når sjælen er rask føler man sig bedre. De synger når de tilbeder deres guder og det gør de også når et medlem
af stammen dør. Deres bedsteforældre hjælper dem rent psykisk.
De havde en lille planteskole hvor de startede nye planter fra junglen for at bevare dem og de dyrkede også deres natur medicin her.
Nogle af vores gruppe købte noget art fra bordende de havde sat op og vi gav dem lidt penge og farve blyanter. Til slut sang voksne og børn for os foran deres tempel som vi ikke måtte se indvendig. Alle havde bare fødder.
Vi fik en god oplevelse og 32 par røde ler klistrede sko som så skulle rengøres rene efter.
Tilbage på hotellet efter sko poleringen nød nogle svømmebassinet
før middagen. En meget fin dag hvor Martin og Steen hjalp us med at opleve for hele livet.
Hør lige her hvad Martin fortalte om hvordan de fejre deres jul og nytår i hans hjem. Ham og hans 2 søskende er 3. generation danskere. Adriana pynter deres kunstige juletræ med blandt andet Argentinske flag og lys den 8 december og det bliver taget ned igen den 6 Januar, hellig tre konger.
Nogle Argentiner drysser med sne pulver.
De bager finsk brød, jødekager og peber nødder op imod jul. Julen falder i høst tiden så højtideligheden starter om aftenen for om dagen høster man. Man spiser oksekød stegt på spyd, salat, kager, figner. Mange spiser rigtig sent og skåler kl 12 midnat i vin. Man giver og får julegaver. Næste dag fortsætter man så med høsten. Til nytår kører hans familie til Martins svigermor hvor hele Adriana`s familie samles . Det er en stor familie og der kan være op til 50 og nytåret fejres udenfor da det er høj sommer.
Her medbringer alle drikke varer og mad til pot Luck .Man skåler til nytår ved midnat og bagefter spiser man og hygger sig til midt om natten og så sover man til sent morgen og spiser resterne. Til Hellig tre konger giver man børnene gaver. Man sætter vand og græs ud til kamelen som
kommer med gaver til børnene. De voksne leger pakke leg.
Skønt at høre hvordan andre nationaliteter fejer julen.
Martin fortalte også at enhver lille og stor by i Argentina har en casino og desværre er der både fattige og rige spiller penge og gård væk.
13. Marts, Iguazu – Buenos Aires – La Boca
Skrevet af Søs og Frede
I dag er det atter flyttedag, idet vi efter to dage i Iguazu skal flyve til Buenos Aires. Det er så vores 9. flyvetur – så mangler vi kun to – nemlig hjemturen. Afgang fra hotellet kl. 9.00 og efter ca. 25 minutter var vi fremme ved lufthavnen.
Vi fløj med Jet SMART,der havde været så “smarte” – til trods for at flyet kun var halvt fuld – at fordele gruppen på midtersædder over hele flyet så ikke to kom til at sidde sammen. Mange endte med at have tre sæder til rådighed.
Ved ankomsten til Buenos Aires blev vi modtaget af vores lokalguide Walter. På køreturen fra lufthavnen til hotellet var Martin blandt andet inde på: Sikkerheden når vi færdes i byen. Fanatisme omkring fodbold – der var 7 millioner forsamlet for at hylde verdensmestren, da de vendte hjem i 2022. Vi fik vist et stort gavlmaleri af Diego Maradona. Der bygges højhuse for at afhjælpe manglen på lejligheder. Motorvejene er privatiserede, og der skal betales afgift. Det foregår på samme måde som ved Storebælt.
På vej til hotellet kørte vi på 9. juli boulevarden, der efter sigende er verdens bredeste boulevard med 23 vognbaner på en 3,5 km lang strækning.
Dagens middag blev indtaget på restaurant Huacho Fuego. En virkelig lækker middag
14. Marts, BUENOS AIRES – Citytour
Skrevet af Lene og Hjalmar.
Vi gik fra hotellet kl 9 i een gruppe da der kun var en lokal guide, sygdom. Det var lidt svært for Martin at få “ørenlyd” men det gik.
Vi skulle udforske bydelen San Telmo. Vi gik af den bredeste boulevard i verden hen til den store plads/torv først til den store obelisk med fire sider der symboliserede friheden , den ene side den 25. April (1810 sejren og friheden fra Spanien) den anden side 9. Juli 1816, den tredie side General Martin og den fjerde side general Mendoza. Flaget er blåt symbol for den blå himmel og hvidt for skyerne og en sol i midten.
Opera huset er en fantastisk bygning over og under jorden. Et kæmpe stort træ, som var en busk og en speciel effekt på maven. En masse store flotte bygninger som blev brugt til de forskellige ministerier. Så stod vi på pladsen hvor møderne mødes hver torsdag med hvide stofbleer som hoved beklædning for at kræve besked om deres forsvundne børn, de aldrig fik tilbage under tiden med dikaturet. Derefter til katedralen, en mægtig katolsk kirke, hvor den nuværende pave havde været biskop. Der var San Martin sakrofag med vagter og vagtskifte så vi også. På samme plads Maj-pladsen ligger Casa Rosada ( det lyserøde hus) som er præsidentpaladset med den berømte altan., hvor bl.a. Eva Peron stod efter General Perons valgsejr, og selvfølgelig har Maradona stået der og vinket. Det er her argentinerne demonstrerer. Lige foran præsident paladset står en statue med glas omkring og en masse “almindelige” små sten, det symboliserede corona pandemiens ofre. Så gik vi gennem den gamle bydel San Telmo med brostens belagte gader. Vi gik på en lang 6 km teater gade med over 300 teatre og biografer. Vi gik også igennem San Telmo marked / shopping center. Vi så på kager og chokolade. Igennem en gade med mange banker. Efter en god frokost i Huacho gik vi til Den Danske Kirke, hvor vi fik en fin præsentation af formanden Daniel for kirken. Vi sang tre sange/salmer fra den danske salmebog, en dejlig lyd, og blev derefter vist rundt. Et imponerende bibliotek med lutter danske bøger. Så gik vi til en is butik og fik de herligste is. Derefter ville nogle shoppe, nogle ville til hotellet. Hele dagen foregik i dejligt solskin. Aftensmad blev indtaget i La Bisteca, fantastisk buffet restaurant.
15. Marts, Tigre deltaet
Skrevet af Solvejg og John
Dagen begyndte med skyfri himmel og 20gr.
Bustur på ca.40 min. hvor vi så et stort træ som er plantet kaldet Ombu.
Træet er plantet i slut 1700 tallet. Derefter besøg i Pilar kirke som er startet af munke. Kirken er smuk dekoreret.
Vi gik derefter en lille spadseretur til Recoleta kirkegård med ca. 4800 gravsteder hvor vi så mausolet til en tidligere President Sarmiente, hvorefter vi gik til Eva Peron/Evitas mausoleum hvor der blev fortalt om hendes liv.
På vej ud så vi statue af af Wieredo Viladirch som dør på bryllupsrejse i en lavine.
Så var det en køretur på ca. 40min. til båden på motorvejen, afgift for bussen er koster 5000 pesos.
Sejlturen startede kl. 11 og tog en lille time ind til Martha igennem deltaet.
Besøget ved Martha varede 3 timer. Vi fik grillede grønsager og kylling og der var is til dessert.
Martha fortalte om hendes mor som satte verdensrekord i frisvømning, 70 km og om hendes liv i deltaet. Hun har et areal på 5 hektarer på øen.
Efter kaffe med hjemmebagt kage gik turen retur gennem deltaet og så fortalte Martin om de 10000-15000 personer som bor i deltaet.
Martin fortalte også hans onkel og hvorledes de boede i deltaet og om hans besøg ved dem.
Båden sejlede ud i det andet største delta i verden og ind i havnen.
Nogle tog bussen retur til hotel og rest gik en tur gennem det nye kvarter med dyre højhuse og banker. Puerto Madeira.
Vi gik langs lystbådehavnen til kvindernes bro hvor vi også så en gammel fregat fra Argentina ved navn Sarmiento. Turen gik derefter mod hotellet for at gøre klar til tangoshow.
Tangoshow med mad og god underholdning.
Alt i alt en god dag med sejltur i godt vejr.
16. & 17. Marts, BUENOS AIRES – Danmark
Skrevet af Steen.
Så nåede vi til den sidste dag på turen og vi skulle til at runde af i Buenos Aires. Efter at have pakket bussen var vi klar til afgang kl. 9. En sidste tur rundt i byen og vi havde som mål La Boca kvarteret.
Kvarteret opstod sammen med de mange immigranter der er kommet til Argentina i gennem tidernes løb. Området var i mange år, og er det vel stadigvæk et relativt fattigt område af byen. Bydelen er meget farverig og det er fordi man for mange år siden brugte resterne af malingen til skibene til at pynte husene op. De var meget simple, lidt beton i bunden, resten opført i træ og ydersiderne var blikbølgeplader. Der står stadigvæk huse opført fra den gang.
I dag er området et turistområde hvor mange kommer for at se lidt tango på gaden, blive fotograferet med en pige, nyde en øl eller for at handle souvenirs. Man kan finde gode lædervarer, Mate the hvis man ønsker det så der er nok at se på.
Området er også kendt for fodboldklubben Boca Juniors, en af to store klubber i Buenos Aires. Der skulle spilles kamp i dag kl. 19.30, men allerede her først på formiddagen var mange fans allerede ankommet. De bruger hele søndagen på at gå til fodbold, om så det er familier med ret små børn, så var de klar. Man kan ikke komme ind og se kampen med mindre man er medlem af klubben, eller kender en der er medlem. Prisen for at se en kamp starter ved godt 100 kr. for et medlem og det dobbelt hvis man ikke er medlem, men er inviteret.
Klubbens farver er blå og gule og det stammer faktisk fra et skib med det svenske flag i agterstavnen, så der er måske lidt relationer til Sverige, hvem ved?
Efter et par timer gik turen så til Holiday Inn tæt ved lufthavnen. Vi fik en stor portion Cæsar salat og masser af frugt til dessert. Dejlig friskt.
Vi sagde farvel til Aase og Espen, de skulle besøge noget familie. Efter en kort køretur kom vi til lufthavnen og fik checket inn. De to canadiere Bente og Carl Henning skulle med Air Canada til Toronto, vi andre som sædvanligt med KLM til Amsterdam.
Det blev til en flyvetur på 12 timer og 40 minutter inden vi landede i Amsterdam, en lang nat men sådan er det jo når vi er så langt væk hjemmefra.
Efter kontrol af både pas og den sædvanlige security gennemgang havde vi en ventetid på 2 timer inden vi skulle afsted på det sidste ben af turen. Vi fløj hjem i det fineste solskinsvejr og landende i Billund kl. 13.30 og alle var vel lidt trætte efter den lange tur, men humøret fejlede ikke noget, helt som det har været på turen.
Tak til alle som har bidraget med det gode humør og derved fik vi skabt en rigtig fint tur, håber vi ses en anden god gang.
