Ecuador/Galapagos 2019 - Tur 1
25. Oktober, Rejsen til OtAVALO
Skrevet af Anne Marie
Uha tidlig op. Nogle af os mødes kl. 4 i Billund, andre i Kastrup. Alle fløj vi til Amsterdam og mødtes ved gaten F8 for at flyve videre til Ecuador.. Der var afgang kl 10:00 fra Amsterdam. Og KLM fløj til tiden. Flyvetiden var ca. 12 timer med fin opvartning af KLMs personale. Så da vi landede i Quito måtte vi sætte urene 7 timer tilbage.
Det gik hurtigt at komme igennem immigration, så var det ud at finde kufferterne. Alle kufferterne var med. Vi blev lige samlet, så alle kunne besøge Banos, inden vi skulle gennem sidste sikkerhedtjek og så ud og mødes med Fausto ( vores lokalguide).
Fausto stod med et Adventure holidays skilt og hans dejlige smil og ventede på os. Vi fik pakke bussen og begyndte turen i 2600 m højde, Quito er verdens højeste beliggende hovedstad. Vi fik sunget en fødselsdags sang for Pia, som havde en dejlig laaaang fødselsdag.
En fantastisk flot tur igennem bjergene på en flot ny anlagt vej, imedens Lone fortalte lidt om Ecuador. Landet er delt ind i 24 distrikter, med navne opkaldt efter vulkaner eller steder. Efter et par timers kørsels kom vi til hacienda Casa Mojanda. Vi måtte ud af bussen,så denne kunne komme ned af den brate nedkørsel. Vi så lige de flotte omgivelserne inden det blev mørkt.
Så fik vi tildelt de forskellige huse, vi skulle bo i, nu kom udfordringen ved at være i højden, uha hvor bliver vi hurtig forpustet når vi gik op til husene.
Kl. 19:15 mødes vi til for at spise. Lækker grønsag suppe med pop corn, kylling.
Så kom en flot fødselsdags kage til Pia med lys og sang.
Efter en dejlig middag, mødte der en nu udfordringen med at finde ud i husene.
Alle fandt hjem og fik kufferterne åbnet, kom i nattøjet, så i seng efter en lang dag, hvor alle var godt brugte. Godnat
26. OKTOBER, Otavalo
Skrevet af Herdis og Poul
Morgenmad kl 7.15 . Vi havde ikke sovet specielt godt, der var stadig jetlag, men vi glæde os til den første dag i Ecuador. Den lød så spændende.
Bussen hold klar, den var blevet skiftet ud i nattens løb. Turen gik til Quinto ,hvor vi skulle se et dyremarked, der var alt fra små ny-udklækkede gule kyllinger over marsvin til køer. Et sted kom en lille pattegris blot i en stofpose der blev bundet for og lagt på jorden, den prøvede fortvivlet på at komme ud. Der var en livlig handel.
Næste stop var det store marked, som er det største i Sydamerika. Det er blot en dag, så alt skal væk senere på dagen. Der var mange mennesker, der gerne ville gøre en god handel, og os turister der gerne ville se på og også måske gøre en god handel. Der var rigtig mange boder med mange forskellige ting. For enden af gaderne lå der en meget flot kirke, som vi gik ind i og beundrede, da vi skulle til at gå ud kom et brudepar med alle sine gæster, så det var en ekstra oplevelse.
Bussen kørte videre kl 12 så der var vi alle ankommet, vi fik 3 søde piger med i bussen i de skønneste nationaldragter, som de fortalte om, efter først at havde sunget 3 små sange. Pigerne var med for at sælge nogle tørklæder og andre småting, de skulle samle penge til videre skolegang.
Frokosten foregik på Hacienda Chorlavi, der ligger i en meget smuk have, som vi frit måtte gå rundt i, efter en skøn frokost, kunne vi gå ud i gården, hvor 3 musiker var ved at gøre klar til at spille. Musikken startede og 6 unge mennesker kom ind i skønne nationaldragter og begyndte at danse, dansen handlede om kærlighed, og var en meget fin opvisning.
Så var der afgang til Panfløjteværkstedet. Hvor vi hører /lærer om musik i Ecuador og Sydamerika. Fantastisk da datteren og svigersønnen med 2 børn, kom og spillede.
Besøg hos lokal væver i Peguche. Miguel og familien er de eneste i Ecuador som stadig kan væve denne gamle vævemetode. Utrolig flot værksted, hvor Miguel sad og arbejdede, og det gjorde han 8 timer hver dag, konen kom med en grundig forklaring på hvordan ulden kommer fra dyrene og bliver til garn man kan arbejde med.Der var en lille butik, som blev flittig besøgt.
Vi tager retur til Hacienda Casa Mojanda og mødes igen i spisesalen, til friskpresset frugtsaft og dejlig mad.
Der var informationer om næste dags program fra Lone, og så ellers i seng, vi var alle trætte efter de mange oplevelse den dag, og dem der ville med på morgenvandretur skulle være klar kl. 7.
27. OKTOBER, Cuicocha & Cotacachi
Skrevet af Sonja og Leif.
Morgenvandretur kl 7. 16 vandrelystne personer + 3 guider. Turen går op til et lille vandfald gennem et meget smukt terræn, med masser af udsigt til jordlodder, fauna, fugle bla. kolibrier. Ved et lille vandløb dybt nede, hugger 3 piger brænde og bærer det hjem i et klæde. Vandfaldet er ca 20 m højt, og med basaltsider. Den 22/6 hvert år ved midnat bader de lokale i vandfaldet for bla. at rense sjælen.
Hjemme igen kl 8.15 til morgenmad.
Afgang kl 9.15 med bus, hvor vi kører mod Cotacachi.
Busturen indeholder Lones geografitime vedrørende Andesbjergenes opståen, kontinentalpladers forskydning og jordskælv. Vi samlede 3 lokalguider op undervejs. Fausto- vores guide fortæller bla. om de forskellige arter inden for lamaer.
Vi ankommer til Nationalpark med Laguna Cuicocha- marsvinesøen efter ca 1 times tid. Vi deltes i 2 grupper- den første gruppe var på en længere tur på kanten af Vulkan krateret. Den anden gruppe var på en mindre tur og med mere historie ,solur, offersted og fauna- masser af medicinske planter. Vi så ligeledes et lille museum der.
Med bus til Cotacachi- lædervarebyen. Frokost, hvor vi bl.a. smagte marsvin. Så var der indkøb af lædervarer.
Hjemme kl 17 ca. Happy Hour, som varede 2 timer- fordelt på de 3 huse.
Aftensmad kl 19.15, men først ville Ejeren Betty fortælle om stedets historie.
Efter aftensmaden havde Lone en overraskelse.
Hun havde stampet et 6 mands orkester op fra det lokale område. De underholdt en times tid og der blev danset på trætte ben.
En fantastisk god dag slutter kl ca 22.
28. OKTOBER, Otavalo – Cayambe – Papallacta
Skrevet af Minna og Svend Erik.
Dagen startede tidligt i dag, vi skulle havde kufferterne pakket og stillet uden for døren allerede kl. 7.00 inden morgenmaden. Derefter er det farvel til Casa Monjanda og deres dejlige personale, der har serviceret os helt fantastisk. Morgensangen blev sunget inden vi kørte, hvor hele personalet var til stede.
Vi kørte et stykke ad American Haigway, som går fra Alaska til Ildlandet.
Første stop, var ved Panama Hatte manden, hvor vi fik fortalt, at de havde hatte fra 10$ til 1000 $. De hatte til 25$ tog det 2 dage og flette. Dem til 25$ kan rulles sammen og de dyre kan stoppes ned i en lomme. Hatten fik sit navn da Præsident Rosewelt havde sådan en på da han åbnede Panama Kanalen.
Så blev det tid til at at besøge bageriet San Pedro der er Cayambes bedste bageri,hvor de bager 3000 Bizcochos kager om dagen, alt foregår ved håndkraft. Vi smagte dem med Maniar de Leche,som er lavet af puddersukker og fløde. Vi smagte også deres hjemmelavede ost.
Så var det ækvatorlinien i Cayambe, der stod til at få besøg af os. Der var en ung mand, der gav en længere forklaring om solen. Den unge mand arbejder på at få globusen vendt om. Der blev taget mange billeder, hvor man stod med et ben på hver side af ækvatorlinien.
Frokosten blev indtaget i Guayllamba.
Så nåede vi endelig til rosenfarmen Galapagos Flores. Her fik vi en rundvisning af en medarbejder. De producerer ca. 400 forskellige sorter, som vokser i højlandet, hvilket giver optimale vækstbetingelserne. Pga. af urolighederne der lige har været i Ecuador, kan der pt. købes 72 stk. roser for 5$. 80% af de ansatte er enlige mødre, da de er god arbejdskraft. De har bedre arbejdsforhold og løn der, i forhold til de andre rosenfarme. Månedsløn 390 US dollar
Nu blev det tid til at starte turen til vores næste overnatningssted i Papallacta, hvor vi kom op at køre i ca. 4100 m. højde, og hvor der var mulighed for at se bl.a. næsebrillebjørne og tapir, men vi så ingen, vi så kun pampas. På køreturen fortalte Lone en del om vulkaner, bl.a. at Antisana der er ca. 5700 m høj og ligger ca. 12 km. fra Papallacta. Vores rejsefælle Anders fortalte også udførligt om vulkaner og kontinentalpladerne bevægelser, som gør at Stillehavet bliver lidt mindre hvert år, og Atlanterhavet bliver større. Hvis man vil vide mere om vulkaner landet findes på: vulkaneksperten.dk.
Da vi ankommer til Resort Termas de Papallacta, ruller Lone sig ud, da de havde lavet en fejl, og ikke havde samlede værelser til os, som hun havde bestilt. Lone fik sin vilje, de måtte flytte nogle gæster, så vi fik værelser samlet.
Vi ser den første kolibri, da vi går rundt og ser på området, inden vi får vores værelser.
Inden vi fik aftensmad kunne vi lige nå en tur i hot poolen, hvor vandet er ca. 35 grader varmt. Vi fik dejlig aftensmad – grillet regnbueørred
29. OKTOBER, Papallacta – Amazonas
Skrevet af Erik og Aase.
Dagen starter med en gåtur for de friske eller et varmt bad i Hotspot for dem, der ikke tog med. Vi gik en tur på 4 km langs floden, kom forbi rigtig mange vandfald og kikkede efter fugle og dyr. Vi så kun nogle køer og en enkelt harekilling, men til sidst lykkedes det os at se et par kolibrier. Fausto fortalte om nogle af de buske og træer, vi kom forbi.
På vejen kom vi forbi hotellets køkkenhave, hvor grønsager stod flot og et skilt fortalte navnet på planten.
Morgenmaden var en lækker buffet, med alt hvad vi kunne ønske os, både vådt og tørt.
Da vi kom i bussen, informerede Lone, os om dagen og at en bro på vejen var spærret. Professionel som hun er, havde hun en backup plan på plads.
Vi kørte mod syd og nærmede os regnskoven.
Langs vejen kunne vi følge en af de 2 olie pipeline, som løber fra Amazonas, hvor olien udvindes til Stillehavskysten, hvor olien bliver udskibet.
Landet producerer 500 tønder olie pr dag og er kun en lille produkcent.
Dagens første stop var ved Guango Bird, hvor vi kikkede på kolibrier. Pga. det havde småregnet, var kolibrierne eksta aktive, og vi så rigtig mange fugle, også mange forskellige, både Svær kolibrien og Sorthalet kolibri.
Lone fortalte, at hun aldrig i de 10 år, hun var kommet her, havde set så mange kolibrier, så vi har været ret heldige.
På vejen ned til Amazones kunne vi se, at vejen flere steder var ødelagt af stenskred.
Fausto fortalte, at han aldrig havde oplevet at, det havde regnet så meget , som det havde i vinter. De fleste af steder var vejen ved at blive udbedret, så vi kunne passerer med forsigtighed. Vi kunne se at området blev mere frodigt, træerne blev større, og der var mere underskov. Vi nærmede os den ødelagte bro i regnvejr, på vejen blinkede flere billlister til os, for vejen var spærret.
Da vi kom til den ødelagte bro, ventede vi lidt på at den bus, Lone havde bestilt til at skulle komme for at køre os videre sydpå.
Broen var kørt på i den ene side, hvorved hele broen blev skæv, og ikke sikker at færdes på.
Vi tømte vores bus for kufferter og gik over den ødelagte bro, der hælde lidt til højre, vi fik pakke den nye bus og kørte sydpå til vores frokoststed.
Vi fik en oplevelse ud af det, som ikke fremgik af programmet.
Bussens airkondision var at åbne dør og vinduer, og efter solen var kommet frem var det ret varmt i bussen.
Vores frokost var på en lille restaurant med udsigt over en frodig dal.
Lone gav en øl til frokost, som kompensatation og vi satte os og spiste frokost med udsigt ud over dalen.
Som en overraskelse skulle vi smage laver, som mange her spiser levende, men vi fik dem stegt, og de smagte forbavsende godt. Den lokale opdrættede fisk, en Salepia stegt i palmeblade, smagte rigtig godt.
Vi kunne plukke en banan fra en klase til dessert.
Vi besøgte et lokal marked i Tena, hvor Fausto viste og fortalte om de frugt og grønsager, vi har fået at spise. Han fik også damen ved boden til at vise os, hvordan man spiste en levende larve.
Derefter gik vi en tur rundt på markedet inden, vi med bussen kørte til vores næste overnatnings sted, El Jardin Aleman, en dejlig junglerlodge.
Her blev vi budt velkommen med en lille drink på terrassen, inden vi fik tildelt vore værelser, i et af de huse, der vender ned mod floden.
Vi sluttede aftenen af med en dejlig middag på den store terrasse i forlængelse af huset.
30. OKTOBER, JUngle Hike
Skrevet af Birthe.
Vi sang fødselsdagssang for Lone. Bagefter blev der råbt tre gange hurra for vores dygtige guide. Vi havde også stor fornøjelse af den grønne amazonpapegøje, som hoppede rundt mellem os, mens vi spiste morgenmad,
Så skulle der prøves gummistøvler, som vi skulle have på til vores hike.
Vi blev delt i to hold. Den ene gruppe startede i haven og bagefter i cacaoplantagen.
Den anden gruppe startede i junglen på hike.
Vores gruppe startede med at gå rundt i haven sammen med Byron, hvor han fortalte mange ting om planterne, og hvad de kunne bruges til. Vores vandrestave var lavet af viftepalmens stængler. Ved hjælp af en machete skar han nogle stængler af viftepalmen. De kunne bruges til tov. Han viste også, hvordan stænglerne kunne bruges til lægter til et tag, mens bladene blev halveret og lagt lagdelt ovenpå hinanden som tagdækning. Taget kunne holde 10-15 år. Lone fortalte, at Byron og Jason havde lært de gamle ting, om hvad planterne kunne bruges til, af deres far, Det var vigtigt, at de havde kendskab til de gamle traditioner og viden, så de kunne give det videre til deres sønner.
Vi besøgte også kirken, som Bernhard havde lavet. Der kommer en præst indimellem og holder gudstjeneste. Vi så også forskellige fugle og aber.
Byron fortalte også, at når man koger fisk eller kylling, bruges palmeblade til at pakke maden ind i. Vi så også “Djævelens tissemand”, det er støtterødder til en stor palme.
Bernhard havde foræret drengene én ha. jord. Her dyrkede de cacao. Vi smagte på cacaobønnen. Desværre var prisen på cacao i øjeblikket lav.
Efter frokost kørte vi til Pununo, en landsby med 35 indfødte familier, ialt 100 indbyggere. I byen findes en international skole, som amerikanerne har givet penge til. Det koster 185 dollar pr barn pr måned at gå i denne skole.
Vi gik på en bro over Mishualifloden for at komme over til et kapoktræ, der er 60-70 m højt og ca 450 år gammelt. Vi lavede en stor rundkreds om træet, hvor vi var ca 32 mennesker. Fra kapoktræets frøstand fåes frøhår, der kan bruges til f.eks polstrerede møbler og lign.
Vi kørte videre til Mishuali. VI blev delt i tre grupper, hvor vi bl.a. var på en fin stille sejltur og så mange spændende fugle og små aber.
Da vi kom hjem samles vi ved Lone og Anne Marie til Rom og Cola,inden vi gik op og fik aftensmad på terrassen.
31. OKTOBER, Sejltur på Napo Floden
Skrevet af Iver
Efter endnu en nat med kraftigt regnskyl – vi er jo trods alt i regnskoven – trak vi morgenmaden en ekstra 1/2 time, så var regnen stilnet meget af, og vi var klar til afgang.
Første del af dagens program var en kort bustur til Misuhualli, hvor vi skiftede til bådtransport ad Napo-floden, der er en biflod til Amazonas.
Vi lagde til ved et lille samfund, hvis navn på det lokale sprog (quecha) betød: “Stedet ved de to floder”. De lokale viste os, hvorledes den lokale drik “chicha” blev fremstillet – vi fik naturligvis smagsprøver. Skal jeg være ærlig, syntes jeg det smagte som lidt tynd kærnemælk! – det skulle nok have trukket adskillige dage endnu!
Landsbysamfundet unge piger gav os en danseopvisning iført økologisk beklædning: Planteskåls-BH-er og bastskørter – vi fik lov at danse med. Siden kom landsbyens “medicinmand”, Shermanen og drev den dårlige karma ud af én af turens deltagere.
Til stor overraskelse var der en lille mini-zoo indeholdende bla. en kaiman og en boa-slange. De lokale børn fik medbragte gaver. Efter en kort sejlads nåede vi til “cacao-børnene” – fordi de boede ved en nu nedlagt cacao-farm. Der var stor mangel på de basale skolemidler, så de medbragte gaver til børnene (kladdehæfter, blyanter mv.) faldt på et utroligt tørt sted. Børnene sang “Mester Jacob” for os på deres lokale sprog, og vi sang også – men på dansk!
Sejladsen fortsatte ad Napo-floden til vi nåede Bernhards “madpakkehus”. Stedet ligger lidt højt i den primære regnskov (den regnskov, der aldrig har været fældet) med en fantastisk udsigt over floden. Tænk, vi fik varm mad! Hertil dejlig hjemmelavet limonade. Fra dagens skribent skal der vedrørende op- og nedtur lyde en STOR TAK til de, der fulgte og bar.
Veltilpasse efter en dejlig frokost sejlede vi videre til næste lille samfund, hvor vi så på keramikfremstilling samt fremstilling af pusterør. Flere forsøgte sig udi denne jagtforms ædle kunst med varierende held.
Vejret havde nu i lang tid været aldeles pragtfuldt, og vi havde en længere tur tilbage til Misuhualli foran os. Undervejs så vi Tarzans lianer samt adskillige kalkungribbe. Vi fik også fortalt om den såkaldte “penisfisk”. Den angriber imidlertid både mænd og kvinder – hvor, må være op til læserne selv at gætte.
Velbeholdne nåede vi tilbage til Misuhualli og efter en kort køretur tilbage til El Jardin Aleman, hvor de udleverede – og særdeles nødvendige – gummistøvler endelig kom af fødderne – Ah!
Skulle noget være glemt skyldes det måske, at mens dette skrives, lyder der fuglekvidder, papegøjeskrig og ikke mindst latter fra poolen.
Nu venter vi blot på endnu et godt aftensmåltid her hos Bernhard, inden turen i morgen går videre mod Banos.
Også i dag har vi haft det ganske eventyrligt – vi hygger os stadig!
1. November, Amazonas – Puyo – Banos
Skrevet af IngeLise.
I dag skulle vi forlade El Jardin Aleman. Vejret var fantastisk. Høj sol og aktive fugle, og mængder af smukke sommerfugle. Hvorfor tage til diverse botaniske haver og dyreparker, når dyrene kan ses direkte i naturen.
Vi fik sagt behørigt farvel til det gode personale. Selv stedets søde lille pige sagde farvel til os. Vi var enige om at give lodgen 5 stjerner.
Der var lidt udfordringer med temperaturen i bussen. Så måtte nødhjælpskassen frem for at sætte lidt plaster på udluftningskanalerne.
På vej til Puyo fortalte Lone om kapoktræets. Det kan blive 60-65 meter højt og vokser i starten 3 meter om året. Der kommer røde ildelugtende blomster på. Dem kan flagermusene godt lide, og sørger for at sprede frøene rundt, så der kan komme flere kapoktræer.
Vi har de næste dage døde sjæles dag. Det betyder at man besøger sine afdøde på kirkegården, hvor man indtager sin gode mad sammen med de døde. De døde spiser nok ikke så meget, men så er der mere til de levende.
Vi kørte ad en rigtig god vej. Det skyldes, at en præsident som kom fra provinsen, fandt det vigtigt at have en god vej til sin hjemegn, til trods for meget ringe trafik. Det kender vi også hjemmefra med de gode jyske veje og antallet af jyske folketingspolitikere.
Da vi kom til Puyo fik vi beretning om, hvordan man lavede de flotte balsatræ figurer. Det er utroligt så lidt de vejer. Det var meget fristende at købe de store flotte figurer, men de fylder alt for meget i bagagen.
På den anden side af gaden fik vi smagt diverse drikke produceret af sukkerrør. Der var drikke med alkoholprocent fra 0 til 70%. I boden ved siden af solgte de kager og slik i store mængder. De søde damer var lige ved at beholde vores mænd. Vi fik dog dem alle med, men vi ved ikke helt om der var en fordel eller ulempe.
Vi kom også forbi en flyveplads, som blev brugt meget lidt. Det var nu sjovt at se den første hævekort automat midt i bjergene.
Vi kom til Pastaza provinsen, som skulle være starten af Amazonbasinnet. Der var meget smukt. Vi kørte gennem en del vejtunneller.
Vi kom nu til en svævebane, som gik hen over et af de mange vandfald. De fleste af os prøvede en tur i svævebanen. Gitte mente at have set nogle lig ved bunden af floden og en enkelt grib, der var sulten.
Vi nåede nu til Banos. Det var underligt, at opleve storbyen efter at have været uden junglen. Masser af mennesker og et helt anderledes hotel end de tidligere. Nogle skulle til massage og andre gik en tur.
På turen så vi markedet med de lokale madretter, kirken, hvor der var gudstjeneste og meget mere.
Vi var også en lille smut inde og hilse en af de danske piger, som har en cafe her i byen. Hun fortalte, at hun ville lukke i morgen eftermiddag, da hun skulle med sin familie på kirkegården. Gruppen blev delt mellem flere, der skulle til massage og nogle, der ville prøve det lokale mikrobryggeri.
Efterfølgende skal vi alle til byen og spise, men slapper lige af en times tid inden. Atter en spændende dag.
2. NOVEMBER, Tungurahua & Vandfaldenes Avenue
Skrevet af Pia og Leif.
Dagen startede med morgenmad på hotellet – Hotel la Floresta – også var der afgang med bussen 8:30.
Vi kørte til udsigtspunktet ved den aktive vulkan Tungurahua. Her var der gynger, en lille svævebane og et lille museum,hvor Carlos fortalte om vulkanen historie og hans job som vulkanobservatør. Han havde indsamlet en masse lavaprøver, der var dateret med dato, for hvornår vulkanen havde været i udbrud. Der var en flot udsigt og mange blomster i haven.
Herfra kørte vi ned af bjerget og ca halvvejs standsede vi, ved et udsigtspunkt. Vi gik ca. halvdelen af gruppen ned af en stejl sti tilbage til hotellet. Her skulle vi stå stille når vi skulle nyde udsigten ned over Banos, vi mødte en del der var på vej opad.
Fra hotellet kørte vi ud til Vandfaldenes alle, og det er en utrolig flot natur. Alle steder mødte vi rigtigt mange lokale turister eller familier på tur. Ved svævebanen på godt en kilometer, tog Gitte og Flemming, Torben og Knud turen ned hængende ud over floden.
Vi andre gik og nød turen langs floden, med solen bagende ned på os. Vi blev samlet op og kørt til frokostrestauranten Miramelindo lige i udkanten af Rio Verde. Vi fik en lækker suppe med rugbrød til og bagefter var der buffet og en lille fin dessert.
Så skulle vi køre ca. 500 meter, men Jaime övar stærkt udfordret, da der var biler og mennesker overalt. Her på de dødes dag, var vi langtfra de eneste der ville se på vandfald. Så vi gik i pasgang over de to hængebroer for at komme tættere på vandfaldet. Det var rigtigt flot og en god oplevelse at se Ecuadorianerne holde ferie/weekend,hvor de badede i floden, sejlede i gummibåde og kiggede på vandfald sammen med os.
Så skulle vi hjem mod hotellet, og på parkeringspladsen og i byen var der masser af biler og mennesker. Så det blev ikke en 3 punkts vending med bussen, men efter lidt tid kom vi ud på vejen.
Alle menneskerne og den massive trafik, gjorde at vores eftermiddag blev lidt afkortet.
Jeg gik op på kirkegården for at se fejringen af dødens dag. Det var en spændende oplevelse, hvor familierne stod/sad ved familiegravstederne for at mindes de afdøde. Og der var masser af afskårne blomster overalt og rigtigt mange folk.
Nu er nogle gået ned i byen, andre er til massage eller slapper af.
I aften skal vi ud og spise på en restaurant nær kirken og så ellers hjem og i seng, nu er klokken 18:30 og det er næsten mørkt.
Endnu en oplevelsesrig dag går på held.
3. NOVEMBER, Banos – Cotopaxi – Quito
Skrevet af Anders.
Vi kørte fra Baños gennem landskaber præget af aske fra den heftige vulkanisme fra Tungurahuas udbrud i 1999, og den efterfølgende vandløbserosion i askelagene. Frodige marker lå i Patatedalen, hvor man dyrkede masser af grøntsager, potteplanter og sukkerrør i små brug og i større kooperativer. Lone nævnte, at den rigelige adgang til sukker giver høj hyppighed af sukkersyge hos bønderne. Vi besøgte det lokale marked i Salasaca med vævede tæpper, tøj og folkeliv i traditionel beklædning: kvinderne med formel hat og tykke sorte skørte og mændene med hvide bukser og sorte ponchoer.
Lone fortalte undervejs om, hvordan folk finansierer køb af biler og om de lokale bilsamlefabrikker i Ecuador. Vi hørte også om indkomst og skat i forskellige erhverv, men dertil kommer en stor uformel økonomi med mange beskæftiget med småhandel og smålandbrug. Generelt accepterer de lokale beskatningen som grundlag for en rimelig velfungerende offentlig sektor.
Vi kom til Pujili, hvortil mange fra Baños var flyttet i 1999 pga. vulkanudbruddet, og som stadig boede der. Her besøgte vi Milton og hans familie, som lever af at male fine detaljerede billeder på opspændt gedeskind med motiver fra højlandet i Ecuador.
Så gik turen til Cotopaxi. Det er Ecuador næsthøjeste og mest aktive vulkan i en nationalparken på 32.000 ha med samme navn. En stor del af nationalparken er dog effektivt drevet produktionsskov med fyr. Vulkanen er en meget regelmæssig keglevulkan, også kaldet en stratovulkan, fordi den er opbygget af skiftende lag af aske og lava fra de mange udbrudvulkan sidst i 2006. Derfor er der etableret et varslingssystem med seismiske målestationer og automatiske sirener, der kan varsko befolkningen om et truende udbrud. Dertil er der lavet gode flugtveje væk fra vulkanens nærhed.
Vi kørte til en fladvandet sø lige nedenfor vulkanen, som mange fra holdet gik rundt langs med og så på det specielle lave busket i bakkerne rundt om søen. Undervejs, når skyerne var væk, fik vi lejlighed til kortvarigt at se den smukke vulkan på 5.875 m med sne og gletschere ganske tæt på ækvator. Vi så også flere spændende fugle på og ved søen, og små flokke af små seje heste forvildet for mange år siden. Herfra gik turen mod Quito, hvor vi blev indkvarteret på et flot hotel.
4. NOVEMBER, Quito
Skrevet af Leif og Sonja.
Afgang kl 8.30. Quito ligger i 2850 m højde. Det er det højeste sted på Ækvatorlinjen og er verdens højeste hovedstad. Den ligger smukt i en kløft mellem Andesbjergene og er 43 km lang og masser af bebyggelse op ad skråningerne. Den er grundlagt i år 1534 og er kommet på Unescos verdensarvsliste i 1978.
Første stop er ved vulkanen Pululahua. En meget flot udsigt over kraterdalen,hvor der er flere 100 ha landbrugsjord , dyrket af et lille samfund.Vulkanen regnes for aktiv, men har været stille et par hundrede år.
Andet stop ved Ækvatorlinien 00.00. Vi besøger Intinan Solar museum . Stedet her ligger i 2470 m højde. Vi får bla introduktion til forskellige indianerkulturer. Der kunne bla bo 4 familier i et hus- een familie i hvert hjørne. Der kan sove 3- 4 personer i hver hængekøje, som er lavet af palmefibre. Vi så deres spyd, pusterør og kurve. Vi så også en kopi af en grotte fra inka tiden. Når eks høvdingen dør, skal hustru begraves samtidig med, men hun blev bedøvet med gift fra en kaktus inden hun blev begravet levende. Vi så mange statuer fra mange forskellige kulturer.
Dernæst så vi kalender – solur, som vi tidligere har set. Indianerne planlagde deres beplantning og høst ud fra dette x 2 årlig. D 21/3 og d 21/9. De har kun sommer og vinter. Der findes kun 12 timer dag og 12 timer nat. Solen laver ingen skygge i 10 min. Ækvator går gennem 11 lande.
En franskmand Coriohus opdagede jordens rotation,og fandt forskellen på syd og nord for ækvator – Eks vandet løber hver sin vej gennem afløbet og lige ned, når afløbet er på Ækvatorlinien.
Vi fik små øvelser med at sætte et æg på højkant oven på hovedet af et søm. Det var også lige på Ækvatorlinien. Det viste sig at være ret svært. Man kan få et diplom for veludført øvelse ,hvis det lykkes. Men det var vist kun een der lykkedes, ud over guiden. Dernæst skulle vi gå sammen 2 og 2 og se hvordan kraften i udstrakt arm var anderledes på ækvator og ved siden af.
Vi så hvordan de lavede skrumpehoveder. Det lavede man af betydningsfulde folk- så når de var døde, skar man hovedet af ,og gennem en lang procedure, så skrumpede hovedet ,til den var knytnævestor. Så kunne den næste vigtige person få den på sit spyd .
Så kom vi til chokoladehuset- vi fik historien om kakao, og dens tilberedning til chokolade . Der er 3 regioner der står for verdens bedste kakao. Det er Galapagos, kysten og Amazonas- alt sammen i Equador. Der er 135 slags kakao. I gamle dage brugte man det som betalingsmiddel..Kakao laves i mange slags procenter og med mange smags varianter. Firmaet her hedder Pakari. Er verdenskendt.
Vi får Ækvator stempel i vores pas inden vi forlader et meget interessant område. Vi får madpakker i bussen i dag, for at spare tid.
Så kører vi mod den store statue af jomfru Maria, som står højt hævet over byen. Jomfruen er 41 m høj og er lavet af 7000 aluminiums plader. En slange ved hendes fødder repræsenterer djævelen. Symbolsk betyder det at hun er højt hævet over djævelen.
Vi kører videre og ser Jesuiterkirken- fra år 1650- i barokstil og hvor der er brugt 7 tons bladguld til udsmykning. En storslået bygning. Men her begyndte en del af selskabet at blive trætte. Så vi måtte ud i den friske luft og se præsidentbygningen. Den var også flot, men stadig med gitter og pigtråd omkring ,fra urolighederne far 3 uger siden.. Så blev der tid til en tiltrængt kop kaffe og hjemme igen kl 17.
Så skulle kufferterne pakkes og afleveres til opbevaring til vi kommer tilbage fra Galapagos.
5. NOVEMBER, Quito – San Christobal
Skrevet af Knud og Ilse
Vækkeuret ringer tidligt. Vi mødes i receptionen kl 05:30 med pakkede Galapagostasker. Morgenmaden er stillet frem i receptionen, da restauranten endnu ikke er åben.
Vi er glade og spændte på de kommende dages oplevelser på Galapagos. Vi forlader hotellet kl 06:05, mens Quito ligger i en dis i bunden af dalen, og solen skinner på de huse, som ligger øverst på skråningerne. Byen er vågnet nu med heftig trafik ind mod Quito. Vi får et sidste blik af Cotopaxi i fuld sol og uden skyer. Vi siger tak til vores chauffør Jaime og vores lokale guide Fausto. Check ind og gennemlysning af bagage forløber fint. Vi skal flyve med det lokale selskab Tame.
Nogle enkelte er stadig mærket af maveproblemer og Helle må ned og ligge, men får heldigvis lov til at fortsætte af både læge og kaptajn. Vi går ombord. Knud og jeg sidder på 17 E og F, hvilket betyder at der er vinduesplads. Flyet er en Airbus 319 med tre sæder i hver side. Vi ruller ud på startbanen kl 09:20 og forlader Aeroporte International Mariseal Sucre de Quito.
Efter kort tid kommer krateret af Pulalahua til syne, og bebyggelsen i krateret ses tydeligt. Få minutter senere foretager flyet et drej og vi er nu oppe over skyerne og ser kun skyer under os. Vi skal mellemlande i Guayaquil. Området er mere fladt end Quito og de små jordlodder ses tydeligt i gule og grønne farver i disen.
Vi lander kl 09:00. Passagerer forlader flyet mens passagerer til Galapagos bliver siddende. Der lugter kraftigt af benzin mens flyet tanker op. Bagage læsset af (heldigvis ingen “Galapagostasker”) og ny bagage, som lastes på flyet, bliver sprayet. Kl 09:43 forlader flyet Aeroporte de Guayaquil José Joaquin de Olmedo med kurs mod San Cristobal og i løbet af få minutter er vi oppe over skyerne. Efter en rum tid er Lone oppe og rykke personalet, som sidder og spiser og hygger sig, for servering, så vi ikke dehydrerer. Som Lone siger: “det er ikke i orden”. Imens vi flyver over havet er det helt overskyet, men da vi nærmer os Galapagos forsvinder skyerne. Vi ser under os San Cristobal og Kickers Rock. Kabinen bliver sprayet. Landing, bagage og told forløber fint, og vi mødes af de lokale guider Ivan og Pablo. Vi fordeles i 2 busser og kører de 4-5 min til vores hotel Blue Marlin. Kl 12:30 samles vi til frokost, som personalet har tryllet frem.
Vi bliver instrueret i de 4 vigtige Galapagos regler: Hold mindst 2 m afstand til dyrene, rør ikke dyrene, spær aldrig deres vej til havet og brug ikke blitz.
Kl 13:30 er vi klar til første aktivitet på Galapagos: Cykling. Vi kører i 2 busser op i Highlands. Her udleveres mountainbikes, cykelhjelm og handsker. Cyklerne indstilles til den enkelte, og der gives instruktion i anvendelse af bremser og gear. Efter nogle testrunder er gruppen klar til turen downhill og bliver fulgt af en servicevogn med enkelte af gruppens medlemmer, som ikke cykler. Der er enkelte stop undervejs, for at se hvad de dyrker, bl.a. appelsiner og papaja og bananer. Vi har et længere stop ved et stort kapoktræ, hvor der op af stammen er bygget et lille træhus med en hængebro førende op til huset. I haven serveres der kaffe, te og dejlig kage. Vi stopper også ved en lokal kirkegård, før vi når vores endestation La Loberia. I 2 grupper går vi ned til stranden og ser det klare blå vand skylle op på de sorte klipper. Vi møder vores første havleguan, og det lykkes for både Herdis og jeg at snuble lige foran den. Leguanen fortrækker ikke en mine og lader sig uanfægtet fotografere. Lidt længere fremme kommer vi til et stykke med sandstrand fuld af søløver, nogle med nyfødte unger, der ligger og slapper af. På vej tilbage til hotellet gøres stop ved Ivans foretning med dykkerudstyr. Her bliver vi forsynet med våddragt, svømmefødder og snorkel. Tilbage på hotellet er der lige tid til et bad inden vi samles for at gå ned på en lokal restaurant, hvor vi får lækker fisk i hvidvinssovs.
Efter middagen går flere en tur langs havnepromenaden, mens andre går direkte hjem til hotellet.
Det har været en lang og dejlig dag i “Paradise”.
6. NOVEMBER, San Christobal
Skrevet af Flemming.
De morgenfriske var en tur nede ved havnen, og fik set en masse søløver og krebse. Der var søløver mange steder, sågar på byens torv. Vi nød morgenmaden, medens Lone fortalte om dagens program, og fik os inddelt i 3 grupper. Jeg kom i gruppe 3, der blev styret af dagens ekstra guide Christian.
I samlet flok gik vi til fods mod havnen med vores udstyr. Gruppe 3 kom med båden Varkiyo. Vi sejlede ud for at se nærmere på området omkring San Christóbal. Vi mødte “blue-bobbies”, pelikaner og søløver på vores sejltur.
Første stop var i Darwin bugten (der hvor Charles Darwin lagde til i 1835). Vores dykkermasker fik en smule opvaskesæbe og bagefter skyllet i havvandet. Så var det på med våddragten og ned i vandet. Vi øvede os i at snorkle og vænne os til vores udstyr. Vi fik set et par fisk.
Næste stop frokost var Kicker Rock (León Dormido), der er 143 m høj og 8 m på det bredeste sted. Den hedder også den Sovende Løve. Alle mand m/k hoppede ned i den store jacuzzi, hvor vi svømmede/snorklede rundt i ca. 1 time. Vi kom halvvejs ind i den smalle tunnel og ud igen samme vej. Vi sluttede turen af med at svømme igennem den store ”tunnel”/passage, og blev samlet op af båden på den anden side. Vi fik set skildpadder, en enkelt haj, masser af fisk og endda store stimer af fisk. En fantastisk oplevelse under vandet.
Vel ombord, fik vi lemon grass te og kanelkage, medens vi sejlede til vores frokostspot. Der blev kastet anker på stille vand udfor Manglecito strand, hvor der blev gjort klar til frokost. Bordet kom frem og der kom fin dug på. Vi fik hver sin lune tallerken inddelt i tre rum. Ris og kylling og hertil salat og chips.
Efter frokost blev det til 1 time med fast grund under fødderne, hvor vi var forbi en mangrove lagune og så ellers rundt på egen hånd. Atter ombord, fik den fuld skrue tilbage til havnen. Vi fik 20 min. til at hænge vores badetøj og snorkeludstyr til tørre og til at nette os.
Nu videre i bus til Interpretation Center. Her fortalte Christian og Ivan bl.a. om de 3 havstrømme (Humboldt, Panama og Cromwell), der har stor indflydelse på klimaet, vegetationen og dyrelivet på øerne.
Vi sluttede af med en tur på stierne udenfor centret, og alle i gruppen tog ”the hard way”. Vi var på det højeste udsigtspunkt med en fantastisk udsigt. Vi fortsatte ad en mindre jordsti for at se, om vi kunne spotte fregatfuglenes redder. Nedad igen og forbi statuen af Charles Darwin. Der blev taget et gruppebillede. Tæt på turen afslutning kom vi ned til stranden, hvor søløverne lå og fladede ud og nød solnedgangen sammen med os.
Vi blev samlet op af bussen, som havde 2 stop i dag. Første stop var ved en hotelbar, hvor de fleste stod af. Bussen fortsatte de få meter hen til hotellet med resten af gruppen. Vi var 12 personer i baren, der alle skulle have en lækker kold øl efter dagens fede oplevelser.
Vores aftensmad blev nydt på samme sted som i går. Vi fik en lille forret med rejer og bagefter en hel hummer til hver – mums. Vi sluttede middagen af med en sang skrevet af Ivan. Retur til hotellet i regnvejr.
7. NOVEMBER, San Christobal – Floreana – Isabela
Skrevet af Anne Marie.
Så skal vi forlade San Christobal i dag.
Taskerne og snorkelposerne blev afleveret inden morgenmad. Taskerne blev kørt til havnen, tjekket inden vi skulle videre.
Efter morgenmaden, hvor der blev udleveret søsygepiller, blev vi kørt til havnen og kom ombord på to både, som vi skulle sejle med i dag. Bådene var halvt overdækket, så nogle sad udendørs, imedens andre sad indendørs.
Ved 9 tiden startede vi ud af havnen. En sejltur mod strømmen, dette gav nogle søsyge. Andre nød turen over havet mod Floreana. Bølgerne var så store, at der måtte stoppes op, imedens nogle lige skulle ned og tisse.
Vi sejlede ind omkring et vulkankrater, hvor der var masser af fugle, inden vi gik i land på Floreana efter en sejltur på ca. 2,5 time. Øen beboes af 150 mennesker.
Her blev vi mødt af røde Leguaner, som nød livet på havnekajen. Vi tog vores snoklegrej og gik om til restaurant Wittmer. Så var der tid til at snokle for dem der havde lyst, vi så flotte fisk og skildpadder.
Hotel Wittmer blev grundlagt af tyskeren Margret Wittmer og hendes mand, som kom til Floreana i 1937. Datteren Ingeborg, som blev født 5 mdr. efter at de kom til øen, stod for madlavningen i dag. Hun havde lavet en dejlig suppe til forret og gullash til hovedret, smovs mad som vor mor lavede den.
Efter frokosten gik kom vi tilbage i de to både, det vil sige at vores båd var skiftet ud, til en bedre og kursen blev sat mod Isabella.
Humøret var højt og søsygen var glemt, vi sejlede ikke mod strømmen mere, hvilket gjorde at båden ikke gyngede så meget mere.
Kort før vi nåede til Isabela, passerede vi Tortuga Island. En ubeboet klippeø der opkaldt efter øens form – den ligner en skildpadde. Øen er en sammenklappet vulkan, der er yngleområde for fregatfugles og Rødnæppet tropikfugl m.fl. Så vi så masser af fregatfugle og havleguaner.
Så ankom vi til Isabela, den største ø i Galapagos på ca. 4.640 kvadratkilometer med ca. 4500 indbygger. Øen består af 6 vulkaner – hvoraf de fem er aktive.
Vi blev kørt op til Hotel Casita del Marita og blev indkvarteret i nogle lækre værelser, nogen med udsigt lige ud til Stillehavet.
Nogle nåede lige en hurtig dukkert inden vi skulle spise aftensmad.
8. NOVEMBER, Isabela – Sierra Negra
Skrevet af Gitte & Flemming.
Dagens program startede med udlevering af madpakker og vand til alle. Vi tog af sted i to busser – en køretur på ca. 40 min.
Ivan fortalte flittig om dit og dat. 4.500 indbygger. 2-3 gange dyrere at bygge, da alt skal transporteres hertil. Øen er inddelt i 3% bebyggelse og resten er nationalpark. Vi så også det forholdsvis nye solcelleanlæg, der generer alt strømmen til øens forbrug. Vi så også vandværket.
Myndighederne har styr på, hvor mange turister der kommer til Galapagos med fly eller krydstogtskibe, samt hvor mange sengepladser der er på hotellerne. Der var ca. 30.000 turister for 10 år siden og i år forventes 300.000 (lidt lavere end forventet grundet krisen i oktober). Der skal altid en lokal guide med rundt på turene. Der er 1.000 guider, og man skal være indfødt og eller have boet her mindst 10 år og være gift med en for at kunne blive en guide.
Der var tæt dis på vej op til startstedet og ligeså da vi kom ud af bussen. Tid til toiletbesøg efterfulgt af vores morgensang. Vi blev inddelt i 2 grupper – 5 til den lange tur på ca. 16 km og resten til den korte tur på ca. 8 km. Den lille gruppe blev fyldt op med de bedst gående fra den store gruppe og så var der afgang anført af Pablo.
Vi gik op igennem et skovområde, hvor vi spottede mange fugle. Bevoksning var meget ens, hvor planten Guaba dominerede. Efter ca. 3.5 km nåede vi frem til udsigtspunktet udover krateret, men der var nu ikke meget at se grundet den tætte dis.
Vulkanen Sierra Negra er en skjoldvulkan og er 1.124 moh. Vulkanen er den mest aktive på Galapagos og var sidst i udbrud fra 26. juni til slutningen af august 2018. Krateret er ovalt med en størrelse på 7.2 x 9.3 km. Det er ikke længere muligt at gå hele vejen rundt langs kraterkanten på 32 km.
Den lille gruppe fortsatte deres tur og efter ca. 6 km, kunne vi vælge enten at gå ned til vulkanområdet Chico eller gå lidt opad og se det hele fra oven. Vi kom også forbi den forstende skov, hvor vi så ”forstenede” huller ned i lavaen. Efter 8.5 km nåede vi til vejs ende og havde en fantastisk udsigt ud over vulkanen og vulkanområdet Chico.
Vi nød en skøn frokost siddende ovenpå lavestenene. Turen retur startede og vi gjorde et kort stop med endnu en fantastisk udsigt udover Isabela og øerne Fernandina og Santiago. Da vi kom tæt på dagens første udsigtspunkt og resten af turen ned til vores bus, blev vi atter indhyllet i tæt dis. Da vi nåede startstedet, havde vi tilbagelagt 17 km og havde en fantastisk tur i vores minder og støvede sko og bukser.
Fremme på hotellet blev sko og krop skyllet. Så blev det tid til Happy Hour på en hyggelig bar nede ved strandkanten. Vi startede med at være 8 personer og endte med 22, så der blev fuldstændigt ommøbleret i baren, for at vi alle kunne være der. Baren bød på 2 drinks af samme slags for kun $10. Så de fleste par fik 2 omgange. Mon ikke vi tørlagde baren for popcorn. Et par hyggelige timer med snak og grin, krydret med en flot solnedgang.
Retur på hotellet havde vi lige en halv time inden middagen, der i dag bestod af buffet med grønt, ris/quinoa og rejer og oksekød. Til dessert kokosis med brownies.
9. NOVEMBER, Isabela – Los Tintoreras
Skrevet af Anne Marie og Torben.
Møder som vanligt fuld af optimisme op til morgenmad kl. 7.00 og 7.15. Påklædning er badedragt og t-shirt, for vi er, efter mange spændende og strabadserende dage, nået til lidt “relaxing beach” udfordringer. Der skal, inddelt i de 2 hold, henholdsvis sejles i Panga, hvor vi kan komme tæt på fuglelivet og se spændende ting i vandet under os. Derefter sejles til øen Tintureras , hvor vi skal se små og store havleguaner og siden snorkles.
Vejret fra morgenstunden har været en lille smule diset og windy, så der hersker en lidt usikkerhed mht panga, men da vi står på stranden, er det klaret op, og efter en grundig instruktion stævner alle ud, og der padles i alle både fint i takt og op mod bølgerne. Torben får øje på en rokke, som jeg dog misser, og der observeres også nogle havskilpadder. Nogle af knægtene finder også til til en lille vandkamp mellem pangaerne, som dog stoppes inden der bliver vandgang. Da vi runder en pynt, står der også en Galapagos pingvin (unge) og 3 blåfodede suler. Vi venter forgæves på deres lille parringssdans, men de var ikke rigtig i hopla, så efter en tid sejler vi mod kysten. En rigtig dejlig sejltur, hvor vi fik rørt de få muskler, der endnu ikke var rørt på turen.
Vi skal nu med turbåd ud til Tintureras. På vej til båden må vi gå i zig-zag mellem leguaner og søløver der ligger mageligt henslængt på hele bådebroen.
Ude på Tintureras venter et fantastisk syn. Øen har eventyrlige basalt formationer dækket af lav, der i starten er hvidt, og med alderen bliver grønt. Der kunne laves mange flotte kunstværker af foto taget her. Vi så i starten en del små og store leguaner, men som vi kom frem lå de simpelthen i stakkevis filtret ind i hinanden. Vi skal holde 2 meters afstand, men det har man glemt at fortælle dem, så pludselig kom Knud uforvarent til at træde en let på halen. Det satte gang i en mindre en foran, der pludselig kom i løb lige foran mig. Det ku´ godt forskrække mig en anelse. Efter turen rundt endte ved “Shark Alley”, hvor vi var så heldige at se ikke 1, men over 50 hvidtippede hajer. Et rigtig flot syn.
Herefter gik turen om i en nærliggende lagune, hvor vi hoppede i vandet med snorkler. Her var rigtig mange spændende fisk, søpølser og en enkelt “slange”.
Heldigvis havde ingen af de hvidtippede forvildet sig herom.
Frokost på hotellet, hvor der serveredes en lækker serviche med masser af rejer og andet godt fra havet. Eftermiddagen var til fri disposition, men der var dog givet nogle muligheder. 2 stk tog på fisketur, og fik også succes med at fange en fin, velsmagende makrel.
6 tog med Ivan, Anne-Marie og Lone på en sidste snorkeltur i mangrovelagunen, hvor vi havde hørt, der var en del havskilpadder. Havskildpadderne var dog stukket til havs, men vi så en masse flotte fisk, og som prikken over “I-et” en mega rokke, der lå lige så flot på bunden. Den måtte besigtiges flere gange, og slutteligen blandede en søløve sig i legen. Oppe fra broen så vi Pia svømme med en leguan – i hvert fald tæt på.
Hjemme igen på hotellet var der lige kræfter til besøg i strandbaren inden spisetid, hvor der serveredes fantastiske hummere.
Slut på endnu en dejlig dag i Paradis 🙂
10. NOVEMBER, Isabela – Santa Cruz
Skrevet af Anna og Poul.
I dag skal vi opleve endnu en dag i Paradis.
Dagen starter med aflevering af vore tasker i reception. Derefter som sædvanlig morgenkaffe. Vi skal i dag forlade Pablo’s elskede fødeø, og videre med speedbåd til Santa Cruz.
Inden vi forlader øen, besøger vi det lokale skilpaddecenter, hvor Pablo passioneret fortæller og viser os fødecentralen, som ialt har 704 skildpadder.
18 skildpadder har en helt speciel betydning, da denne art er meget sjælden og nærmest udryddet. Efter et vulkanudbrud blev disse 18 skildpadder reddet og samlet på denne fødecentral. Disse skildpadder er i dag meget aktive og producerer mange små babyer. De små babyskildpadder bliver på fødecentralen og er beskyttet til de er 8 år. De bliver derefter udsat i deres naturlige miljø. Skildpadderne kan blive op til 150 til 200 år gamle.
Efter rundvisningen går vi igennem Mangrove skoven, hvor vi får set nogle flotte flamingoer og nyder finkernes sang.
Turen går derefter med speedbåd til Santa Cruz. Undervejs stopper motorerne og Skipper kigger på dem og justerer lidt. Heldigvis kommer de hurtigt igang igen, og vi sejler videre i fuld fart over Stillehavet til Santa Cruz.
Efter en fortræffelig frokost på Cafe Deli og indkvartering på Hotel er der afgang til Charles Darwin Centeret.
Her får vi en rundvisning og gennemgang af hvilket stor stykke arbejde der lægges i af redde truede arter.
Vi får blandt andet at se , hvordan en udrydningstruet finke-fugl i Mangroveskoven forsøges reddet. Vi møder også den udstoppede “Lonesome Georg” Denne art er i dag desværre uddød.
Med begejstring mødte vi skildpadden “Diego”. Denne skildpadde art var ved at blive udryddet, da hannerne ikke kunne finde ud af at reproducere sig. Skildpadden “Diego” blev fundet i en Zoologisk have i San Diego, og han er i dag far til 1000 små skildpadder. Samtidig har han lært han-skildpadderne, hvordan man gør.
Til sidst fik vi set Charles Darwin Centeret’s flotte museum. Og ikke mindst fik vi shoppet i butikken.
På vejen tilbage til hotellet besøgte vi Fausto’s og hans fætters mini-bryggeri. Vi fik forskellige smagsprøver på deres øl. Dejlig med en kold øl efter dagens mange aktiviteter.
Aftensmaden blev nydt med lækker fisk, kylling eller hummer. Hvilken leben der er her i Puerta Ayora.
Godt nat og tak for endnu en dejlig dag i Paradis.
11. NOVEMBER, Sanata Cruz – Højlandet
Skrevet af Anne Marie og Torben.
Sidste dag med spændende udflugt.
Dejlig morgenmad med friskbagte sprøde grovboller
Start i fin bus med frynser i loftet omkring ventilation og lamper (dog ikke kulørte) Ved havnen er der forsamling af flot uniformerede mennesker. Flere skoler er tilstede i hver deres flotte skoleuniformer. Ser ud til at der skal være prisoverrækkelse. Efterfølgende kommer vi forbi stort solenergi anlæg – doneret af Korea
Da vi kommer gennem lille landsby, tjekkes at de har kaffe mm nok til vi returnerer for indkøb i eftermiddag.
Næste stop er Adrianos finca. Adriano er en charmerende ældre enkemand, der ikke står tilbage for en flirt med alt hunkøn han har 33 ha. men dyrker, som jeg forstår det, de 4 med bl. a. Sukkerrør, kaffe og kakao derudover måske en del turisme vi ser, hvordan der udvindes juice af sukkerrør med æselkraft! Hvordan det kan koges ind til faste sukkerstykker eller destilleres til en kraftig alkohol på et sindrig destilleringsapparat. Vi får smagsprøver af naturel eller med annissmag. Det var stærke sager, men med vand i, blev den ganske drikkelig. Mens vi var hos Adriano, kom endnu en turistbus. Vi er ved at nærme os normale turisttilstande. Helt ok, da vi er rimelig fyldt op med fantastiske oplevelser og langsomt må vænne os til alm. hverdag, hvor vi kan fordøje alle vore oplevelser.
Inden da skal vi dog have “la grande finale” landskildpadderne – wauw vi kører på en helt moderne vej, hvor der i siden står skilte med skildpadder. Vi skal passe på ligesom vi hjemme passer på kronhjorte. Pludselig råbes der fra alle steder i bussen – SKILPADDE, højre, venstre, kl. 1, Kl.9, kl…………… Så drejer vi ned ad en lille grusvej, hvor de også er på begge sider af vejen, og der må gøres kort hold, da en passerer vejen. Fremme ved fincaen iføres vi gummistøvler og opdelt i vores hold, går vi en tur, bogstaveligt vadende i skildpadder, små og store. Kommer gennem et meget sumpet sted, hvor vi på ingen måde kan overholde de 2 meters afstand. Et sted kommer en mindre skildpadde nærmest hen og napper i Torben’s gummistøvle. Vi troede et kort øjeblik, at der var 2 “in The mood” men han tog afvisningen for bogstaveligt, så ingen “hanky-panky”.
Frokost med flot opdækning, hvide duge og stofservietter og maden var endnu engang rigtig dejlig
Hjemad mod fri-eftermiddag, og fiskemarked. Fiskemarked var dog ikke idag, så folk “tullede” vist bare rundt, fik købt de sidste souvenir, en is og måske nydt 1 øl elller 2
19.20 spadserede vi i samlet flok til afskedsmiddag. Et rigtig flot sted helt nede ved vandet. Vejret var fint, så vi sad udenfor Damerne fik en super tuntartar og herrerne indbagte rejer med div. dips. Det var så meningen at vi skulle dele, som vi var venner til tjah – så kom der en smule finregn, og wupti blev bordene i et snuptag flyttet længere ind på terrasse, så vi sad i tørvejr.
Hovedretten blev serveret. De lækreste tunbøf, jeg nogensinde har smagt – bare man turde stege dem sådan hjemme. Ivan underholdt os med sang og guitar, og Lone takkede Ivan og Pablo for 1 dejlig uge med flot guidning i deres elskede paradise, og rejsedeltagerne for god opførsel og frisk deltagelse i alle udfordringerne.
For vores part vil vi sige at det har været en FANTASTISK tur, med gode oplevelser først i Ecuador og sidst 8 helt EVENTYRLIGE dage in PARADISE på GALAPAGOS – tusind tak.
12. & 13. NOVEMBER, Santa Cruz – Baltra – Guayaquil – Danmark
Skrevet at Minna og Svend Erik
Så kom dagen, hvor hjemrejsen skal startes.
Vi var nogen der stod tidligt op for at komme ned til fiskemarkedet kl. 7.30, vi havde håbet på, at der var godt gang i den, men vi blev skuffet, der var en mand med de røde fisk som jeg ikke kan huske navnet på, og en dame med en tun. En enlig søløve sad og ventede på at få en godbid. Så var det tilbage til Cafe Deli, til deres fortræffelige morgenmad, som bl.a. bestod af friskbagte lune boller.
Kl. 9.00 begyndte hjemrejsen først mod Baltra i to busser. Fra Santa Crutz var der en sejltur på ca. 10 min. til Baltra. På Baltra var der en kort køretur fra skibet til lufthavnen, hvor vi skulle checke ind til Guayaquil. På den korte køretur så vi de gule leguaner. Leguanerne har forskellig farve alt efter, hvilken ø de er på, det er kosten der bestemmer farven. Inden vi forlod bussen, var der udlevering af medpakker til alle, som ”mor” Lone havde fået lavet til os på Cafe Deli, da der ikke er mad før vi kommer med KLM.
Ivan havde guitaren med, så der blev lige endnu en gang sunget ”Galapagos Paradise”, den blev efterfulgt af vores morgensang, som Ivan og Paplo sang med på, på dansk. I lufthavnen sagde vi farvel til Lone som skulle til Quito for art slutte sig til hold 2 og senere sagde vi farvel til Ivan, der skulle hjem. Paplo skulle med til Guayaquil, hvor han skulle fortsætte for at komme ud at surfe nogle dage.
Efter ca. 1,5 timers flyvning nåede vi Guayaquil, hvor vi fik vores kufferter udleveret. Så var det spændende om vi kunne have alt fra vores tasker i kufferterne, jeg tror at det lykkes for de fleste af os, KLM ville ikke have mere en et stk. ind checket bagage fra hver. Så blev det tid til at sige farvel til den sidste af vores eminente guider, Pablo.
Efter check in til Amsterdam var der tid til, at man kunne bruge de sidste dollars, hvis de brændte i lommen.
Så var der en ca. 11 timers flyvning til Amsterdam, hvor der er mulighed for at sove lidt, mellem aftensmaden og morgenmaden.
I Amsterdam sagde vi farvel til dem, der skulle til Kastrup, da de skulle flyve 1,5 time før os der skulle til Billund. Os der skulle til Billund, havde mere end 3 timers ventetid i Amsterdam.
Kl. ca. 18 landede vi i Billund, hvor det var tid at sige farvel til de sidste af vores rejsefæller og Anne Marie.
En stor tak til alle de dejlige mennesker, som vi har været sammen på denne skønne ferie, en stor tak især til Lone og Anne Marie for deres utrolige omsorg for, at alle skulle have en god oplevelse.
Vi vil glæder os til at se jer alle på gensynsdagen.