Top Indien

Indien 2020

26. & 27. februar, Danmark – Doha – New Delhi

Skrevet af Kathrine og Erik Andersen

Dagen startede med flyafgang Doha – Dellhi kl. 02.20. Landede planmæssig og emigration og veksling af valuta blev klaret inden møde med chauffør og lokalguide Deep, der udsmykkede os med blomsterhalskæder.

Indien blev selvstændigt land i 1947, og har en befolkning på 1,4 milliarder, hvoraf Delhi har 20 – 21 millioner indbyggere og areal på størrelse med Lolland, man kører i venstre side, trafikken hektisk nærmest kaotisk.

Efter check om på vores hotel Vaishree Boutique startede dagens program, hvor vi startede med en frokost med lokale specialiteter. Herefter gik turen gennem New Delhi med fine parker, regeringsbygninger, parlamentet (valgte medlemmer kan sidde så længe de bliver valgt), præsidentpaladset og passerede India Gate med mindesmærker for faldne soldater. Herefter Old Dehli med Red Fort, fæstning og hovedkvarter for kejserne i tidligere moguldynasti. Jama Masjid, Indien’s største moske, færdig i 1666, fantastisk byggeri.

Derefter en tur med cykelrickshaw rundt i gamle smalle bazargader meget hektisk, og udfordrende for kroppen i de ujævne gader.

Sluttede dagen af med at besøge Raj Ghat, Mahatma Ghandi Memorial og kremeringssted med den evige flamme, en imponerende park.

Sluttede dagen af med aftensmad på vores hotel og herefter en tiltrængt nats søvn.

28. februar, New Delhi – Agra

Skrevet af Jette Kvist

Kl. 8.30 kørte vi mod Agra, ud af New Delhi i stærk trafik. Langs veje ligger meget affald, hunde, grise og køer går langs og på veje og gader, men Gunnar fortalte, at man arbejdede stærkt på at nedbringe forureningen fra statslig side. Busser og de gul grønne tuk-tukker kører på gas. Man arbejder også kraftigt på at reducere affaldet specielt plastik, men man har ingen steder at gøre af det.

På turen fortalte Gunnar og Stine dels om landets historie efter løsrivelsen fra England, om vejskilte, befolkningsvækst og om at Indien nu er verdens 5. største økonomi.

Passerede stor biflod til Ganges. Kører hele formiddagen i en dalsænkning med meget frugtbar jord, hvor man dyrker mange landbrugsafgrøder, eks. kartofler og sennepsfrø. Halmen fra sennepsfrøene bygger man dels runde hytter af til daglejere og dels til brændsel bl.a. i teglværksindustrien. Da jorden er så lerholdig, ligger der rigtig mange teglværker med høje skorstene og megen forurening.

I Agra spiste vi frokost, igen med mange små retter, hvorefter vi kørte til det Røde Fort, der blev bygget for 450 år siden af Kejser Akbar og blev Nordindiens magtcentrum, da det lå nær Silkevejen. Under Shah Jahan er fortets smukkeste bygninger opført. Fantastisk besøg med spændende oplæg fra vores lokale guide og Gunnar.

Derfra videre til et marmorværksted, hvor de forarbejdede marmor med indlagte mineraler. Flotte arbejder, som der nok ikke er ønsker om at bruge i vores kultur i stor stil.

Gammelt familieforetagende, hvor udelukkende medlemmer af familien arbejdede.

Efter en lang dag til Agra – Hotel Radisson, hvor vi skal overnatte, startede vi med at tage op på toppen, hvor vi i den sene eftermiddagsdis kunne se Taj Mahal, som vi skal besøge i morgen.

Et par timer på et dejligt værelse inden aftensmad.

29. februar, Agra – Jaipur

Skrevet af Guri og Carl Ole

Vi skulle møde tidligt ved bussen, kl. 05.45, for vi skulle opleve solopgang ved Taj Mahal. Vi måtte ikke medbringe tasker, for vi skulle helst hurtigt gennem kontrollen. Det var stadig mørkt, da vi kørte af sted, og der var heldigvis ikke så langt at køre – kun omkring 5 min. fra Hotel Radisson.

Vi tog af sted på tom mave og måtte vente med morgenmaden, til vi kom tilbage.
Men der var mange turister, der havde fået samme idé, nemlig at møde tidligt op.

Vi blev kørt de sidste par hundrede meter i en el-bil, nærmest en stor golfbil.

Billetter blev udleveret med en blå plastikmønt, og så stod vi i kø i et kvarter, før vi kom til security. Kvinder for sig og mænd for sig, for vi blev klappet på alle dele af kroppen – næsten!

Gunnar fortalte om området ved et stort oversigtskort, før vi gik op mod det imponerende mausoleum. Det var svært ikke at tage billeder hele tiden. Vi fik historien om bygningsværket, som varede 20 år at opføre.

Det blev opført af Shah Jahan til hans elskede hustru, Mumtaz, som desværre døde i barselsseng i 1631 med det fjortende barn. 39 år gammel!

Taj Mahal blev opført 1632 – 1653. I 1983 blev det medtaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

20.000 personer arbejdede med at bygge Taj Mahal og 1.000 elefanter sled med de store marmorsten fra Rajasthan. 28 forskellige ædelsten blev indlagt i den hvide marmor. Mausoleet er omkranset af 4 ens minareter.

Shah Jahan ville lave et tilsvarende Taj Mahal på den anden side af floden til sig selv i sort, da han sørgede meget over tabet af sin elskede, men det nåede han ikke, da han blev slået ihjel af sin søn. Han anbragte sin far ved siden af sin mor, for det var spild af penge at bygge det sorte mausoleum.

Vi skulle have overtræk på skoene, før vi gik ind i mausoleet med de to sarkofager. Alt er smukt dekoreret marmor indlagt med forskellige ædelstene forestillende især blomster og mønstre i forskellige farver sammen med arabiske skrifttegn. Der måtte ikke fotograferes. 

Vi fik så en halv time til at gå rundt på pladsen med have og pool og fotografere. Området var efterhånden blevet fyldt op med mennesker og deres mobiler. Og der blev konstant taget billeder og selfies – i tusindvis. Vi holdt os heller ikke tilbage.

Vi forlod stedet ved at aflevere den blå mønt og tog el-bussen tilbage til bussen. Hjemme igen kl.9.30 gik vi i gang med det store morgenbord, inden vi så fik pakket og båret kufferterne ned i foyeren.

Og så var det afgang mod Jaipur ad motorvejen. Vi kørte gennem flere junctions og betalingsanlæg. Der var mange boder, huse, mennesker og dyr at se ved de mange junctions, men også rod og affald.

Vi kørte fra motorvejen til en lille landsby, hvor vi skulle have frokost. Det viste sig at være et “hotel”, hvor man kunne overnatte i telte indrettet til 2 med toilet og bad. Men desværre skulle vi ikke prøve sådan et i denne omgang.

Frokosten blev indtaget i en slags telt. En dejlig frokost, som vi plejer at få, med mange retter og brød. Udenfor sad en mand og lavede armbånd af smeltet silikone og formede dem i forskellige farver og størrelser.

Han havde en indbringende dag med os på besøg.

I samme landsby gjorde vi holdt ved en gammel brønd Chand Baori fra det 8. årh. Den er 35 m på de skrå sider og 19 m dyb, og der er 3.500 trin i alt. Brønden ligner en omvendt, hul pyramide med trin ned til bunden på tre sider. Den fjerde side har flere etager med korridorer og søjler. Det er verdens dybeste trin-brønd. Trinene er lagt i trekanter. Brønden har været kulisse i Bollywoodfilm og Batman 3.

Endelig kunne vi fortsætte mod vores hotel i Jaipur.

Men så skete det værste på turen. Ved en motorvejafgiftspost blev bilerne ved at klemme sig ind foran vores bus, så vi måtte vente en times tid, inden vi fik os mast igennem. Her i Indien er der ingen køkultur.

Kl. 18.30 begyndte det at blive mørkt, og vi nåede frem til Hotel Ramada kl. 19.00.

1. marts, Jaipur – Cochin

Skrevet af Annette og Peer.

Vi skulle fraflytte vores hotel, og efter at Lone fandt 3 af “vores” kufferter i en forkert bus, var vi klar til at køre med al bagage i behold.

Målet var Jaipur, “Den lyserøde by”, som dog ikke er så lyserød, som den har været. Skribenten synes nu, byen er mere terracotta end lyserød, men farverne varierer lidt, og som Gunnar fortalte, var det en stor opgave at bevare den oprindelige farve. For at opretholde det oprindelige udseende betaler staten malingen til bygningerne. Den lyserøde by har i alt 7 byporte.

Andre byer har andre farver for at skille sig ud, og have et image – f.eks. findes der en by med koboltblå farve.

I den lyserøde by så vi “Vindenes palads” (Hawa Mahal), som er en facade og ikke et palads. Den er opført, for at fortidens kvinder ved hoffet skulle have en mulighed for at betragte livet udenfor de kongelige gemakker. Kvinderne kunne se ud, men ingen kunne se ind på dem.

Vi besøgte også City Palace, tidligere beboet af kongefamilien, i dag delvis museum og delvis beboet af efterkommere af de tidligere kongefamilier. Her så vi verdens største sølvkrukker – 2 af slagsen, som vejer 350 kilo pr. stk. Rumindholdet skulle være 4.000 liter pr. krukke, men den hopper den danske delegation ikke på – de krukker kan ikke indeholde 4 m³, men store er de. De blev fremstillet til en konge i 1700-tallet, som ønskede at medbringe sit eget vand til en rejse i Europa.

I museumsdelen lykkedes det os at få alle med ud på trods af ulovlig fotografering i museumsdelen. “Forbryderen” slap med en bøde, men fik til gengæld lov at beholde billedet.

Vi overværede også, hvordan man binder en turban, hvilket ikke er en helt enkel sag. Det kan gøres på mange måder afhængig af formål og funktion.

Amber Fort blev også besøgt. Vi blev transporteret op på Fortet på elefantryg, og vores guider forsikrede, at elefanterne blev behandlet rigtigt godt, så vi kunne med god samvittighed sætte os til rette. På Amber Fort foldede indernes handelstalent sig ud (som så mange andre steder). Vi blev fotograferet på vej op, og belejret af fotograferne derefter – som også fik held af salget hos nogle. Elefantførerne kæmpede også en brav kamp for at få os til at betale mere, end de allerede havde fået, på trods af at de havde fået både almindelig pris og drikkepenge på forhånd. Derudover blev der solgt alverdens ting, og der blev også købt – blandt andet fik Carl-Ole og Gunnar hver en klædelig hat/færdigbundet turban. Lettelsen var dog stor hos Gunnar, da han genfandt sin kasket, som han frygtede at have mistet, da han fik ny hovedbeklædning.

Vi var tilbage på hotellet, som vi netop havde forladt, til dejlig frokost, og så gik turen til lufthavnen, hvor vores flyafgang var blevet rykket frem. Vel ankommet til lufthavnen viste det sig, at afgangen nu var forsinket. Så var der jo tid til at få styr på rygsækkene, efter at Peer havde snuppet en forkert rygsæk efter sikkerhedstjekket. Laurits og Ellen åndede lettet op, da de blev genforenet med deres rygsæk, og Peer fik den rigtige udleveret.

Der blev udleveret madpakke til flyveturen, og alle kom med uden mistanke om coronavirus – der var temperaturtjek på udvalgte, inden vi kom ombord på flyet. Godt underholdt af et fly halvt fyldt med helt unge piger, kom vi af sted mod Cochin. Vel ankommet gik turen til vores hotel, hvor vi blev modtaget med blomsterkranse og kokosnødder med sugerør. Dog skulle en lille flok af selskabet overnatte på et andet hotel.

Gunnar fortalte undervejs om formiddagen om den kollektive trafik. Man skal være socialt anlagt for at tage med bus og tog i Indien, for man vil helt sikkert ikke få lov at sidde for sig selv, dels fordi alle transportmidler er proppede, men også fordi inderne selv betragter en tog/bustur, som et socialt anliggende. Det er også almindeligt, at der sidder nogle på taget eller hænger nogle på siderne eller bagpå – så sparer man jo billetten, og måske var det også det eneste sted med plads.

Der blev sendt en bog rundt, som det anbefales at læse. Det er en sand historie om en ung Inder, som blev gift med en svensk pige efter at have taget turen til Sverige på en cykel. Bogen hedder “New Delhi – Borås”, er skrevet af Per J. Anderson, og har kode 9 788712 051152.
Skribenten kan også anbefale at se filmen “Lion”. Den blev vist på TV lige inden vi rejste hertil, og er en sand historie om en ung indisk drengs skæbne.

2. marts, Cochin

Skrevet af Vibeke Carstensen og Kirsten Krogh. 

Vores første besøg på byvandringen gik til St. Francis Church, som er bygget af portugiserne. I denne kirke blev Vasco da Gama begravet i 1524 og er senere overført til Portugal. Kirken er i dag en anglikansk kirke, men har igennem tiderne skiftet mellem flere religioner, endda også muslimsk. Det er en spartansk indrettet kirke, men har dog et ”fantastisk” manuelt airconditionsystem.

På vores videre vej kom vi forbi et hotel, hvor filmoptagelser til The Marigold Hotel er foregået.

Gunnar viste os flere flotte store træer. Bl.a. en type mahogni, som bruges til medicin, rain tree og kanontræ.
Ved havnen så vi et livligt kystfiskeri. Der var både med kinesisk fiskenet, men i dag bruges de mest for turisternes skyld. Der var salg af mange forskellige fisk, som var landet tidligt om morgenen.

Vaskeriet – et familieforetagende ejet gennem mange generationer. Der vaskes altid i koldt vand og til det hvide tøj bruges blegemiddel. De, der vaskede tøjet, stod i det kolde vand og bankede tøjet rent. Der var et ægtepar, der har arbejdet i vaskeriet i 60 år. Nu var de 75 og 81 år.

Vores næste stop var The Dutch Palads, bygget af portugiserne i 1557 og restaureret af hollænderne i1663. Deraf navnet.

Vi så den jødiske synagoge – også bygget i 1500-tallet. Der er et flot kinesisk kakkelgulv. Ved jødisk snildhed fik kirken gulvbelægningen gratis. Der er i dag kun 2 jødiske synagogemedlemmer i byen.

Gik en tur igennem krydderigaden med alle dens dufte. Undervejs så vi en butik, hvor der bl.a. blev vævet silkestof til sarier. Inden turen gik tilbage til frokosten på hotellet, så vi en snake boat, som skal roes af 100 stående mænd. Der er kapsejlads hvert år i august.

Bydelen bærer præg af mange forskellige landes kolonisering. En international by!

Vi fik fri til at klare os selv resten af dagen!

3. marts, Cochin – Munnar

Skrevet af Bente og Bente

Trods vejret kom vi af sted kl. 8.45.

Vi har haft det mest forrygende regnvejr til morgen. Det er ret usædvanligt på denne årstid. Vores guide Deep siger, at det i dag har regnet i hele Indien.

Regnen startede ved 4-tiden, hvor Stine og Gunnar også vågnede. Det dryppede ned overalt, undtagen i sengen. Kufferterne var heldigvis lukket, men telefoner og iPad stod til opladning, de blev hurtigt reddet. Jette slap med en våd trøje. De sov alle tre i et anneks til Hotel Old Light House.

Stine og Gunnar fortalte under kørslen om de Indiske religioner, kastesystemerne, kvinders rettigheder og bryllup (medgift).

En rigtig spændende fortælling.

Vi har kørt den smukkeste tur gennem et frodigt landskab med blandt andet kaffe- kakao- banan-jack fruit træer, betel palmer og meget andet.

Vi kørte mod Munnar op i bjergene ad krydderiruten, der dyrkes mange forskellige slags krydderier her. Lige før Munnar kom vi til et kæmpestort område med teplantager.

Vi måtte en lang omvej på grund af meget dårlige veje og vejarbejde, ankom først kl. 16.20 til vores hotel The Siena Village, som ligger op af en bjergskråning.

4. marts, Munnar

Skrevet af Guri og Carl Ole.

Morgenmad kl. 7.30. Stort udvalg som sædvanlig, så det var let at blive mæt.

Kl.8.30 havde Lone bestilt 6 mindre biler til dagens udflugt, da hun skønnede, at bussen ville få besvær med vejene, der var under reparation og genopbygning. Vi kørte ad hullede veje til dagens første stop. 

Et udkigspunkt i Munnars teområde, som bliver flittigt brugt i Bollywood-film og Hollywood-film. Også brudepar ynder at få taget fotos med temarkerne, som baggrund.

Her fortalte Stine om det store te-område og te-plukning. Men der var desværre ingen teplukkere ude i dag. Teen plukkes af kvinder, som efter 8-timers te-plukning kan opnå en dagløn på 38 kroner. Det er mændenes opgave at samle teen sammen og fragte den ned til fabrikken. Det er også deres opgave at plante og beskære.

Vi kørte videre til et te-museum, hvor vi først så en film om teens historie og området her. Så blev holdet delt og sendt henholdsvis videre til te-fabrikationen og te-smagningen. 

Teen stammer fra Kina, men det lykkedes i 1830’erne East India Company, som havde monopol på te-import fra Kina til England, at kultivere og dyrke te i Assam. Herfra nåede teen til Sydindien, som i dag er det fjerdestørste te-område i verden.

Inde på fabrikken så vi maskinerne, der rullede, tørrede, og sorterede de nu brune teblade til sort te. Senere ville teen blive eksporteret til fabrikker, der vil tilsætte smagsstoffer til teen, før den bliver videresolgt til hele verden.

Ved te-smagningen så og smagte vi den fine og grove te, samt te tilsat smagsstoffer bl.a. kardemomme, citron og marsala.

Vi endte alle ude i shoppen, hvor der var mulighed for at gøre nogle gode indkøb.

Vi kørte nu videre til en produktionsskole “DARE” for børn og unge med fysisk og psykiske handicaps. De er børn af mødre, der har plukket te i mange år og været udsat for sprøjtegifte, der anvendes på te-markerne. Børnene er blevet skadet under moderens graviditet, og nu har teselskabet, som en slags kompensation sørget for, at børnene får en form for uddannelse, eller oplæring til at kunne klare sig med noget meningsfuldt.

Vi besøgte de 40 børn på forskellige alderstrin, som gik i skole og så lidt af deres skolearbejde, mens lærerne fortalte.

Vi fortsatte til produktionsafdelingerne, hvor de større børn og voksne arbejdede. 

Et sted arbejdede de med papir og pap, og fremstillede bøger, poser og æsker. Et andet sted farvede de stoffer med plantefarver og lavede tryk på bl.a. tørklæder. Batiktryk, som vi husker det. 

I haverne, som de også holdt, dyrkede de bl.a. jordbær, som de brugte til marmelade og solgte.

Hjemturen blev noget særligt, da vi på grund af en kommende bjergsprængning ved vej-anlæggelsen, blev ledt en anden vej hjem til hotellet gennem smalle veje og vejsving. Veje fyldt med store huller satte virkelig chaufførerne på prøve, da der jo også var modgående bilister. Aldrig har vi kørt ad så mange hårnålesving før – og på så dårlige veje. Havde det været efter regnvejr, havde vi ikke kunnet komme frem.

Vejene er blevet ødelagt i forbindelse med en kraftig monsun for to år siden. Kæmpe klippestykker og træer har spærret vejene af, men man er i gang med at udbedre skaderne.

Køerne er vendt tilbage på vejene, de står, som de står og lader sig ikke forstyrre af bilerne.

Hjemme ventede en god frokost med mange retter.

Resten af eftermiddagen var til fri afbenyttelse. Lone havde været ved den lokale købmand for at hente øl, da hotellet ikke havde spiritusbevilling. 

Det var der mange, der satte pris på.

5. marts, Munnar – Peryar

Skrevet af Gunhild og Henning Bay Larsen

Vi starter dagen med morgenmad kl. 7 for at fortsætte dagen kl. 8 med at køre mod Periyar – i små biler – dejligt så kan alle se, og det går hurtigere ved fotostop undervejs. Bussen kører med vores kufferter, som eneste passager. Vi så teplukkere i funktion undervejs.

Besøg i “Spice Garden”, hvor vi så og hørte om de gængse krydderier, som vokser i området. God guide til at krydre med diverse historier om, hvad de kunne bruges til – udover madlavning. Mulighed for køb af diverse olie, krydderier.

Her blev vi forenet med bussen igen kl. 13.30 for en kort stund (2 timers kørsel) fremme til frokost på hotellet, hvor vi blev kørt op til i 4 Jeeps pga. bussen ikke kunne køre op.

Efter en god frokost bliver vi igen hentet af jeeps’ene, som kører os til bussen igen. Det sidste stykke vej til elefantstedet foregår i tuk-tuk.

De, der havde lyst, kunne ride på elefanter, hvor vi sad 3 på hver. Elefanterne var købt fri fra cirkus. Vi så dem arbejde med at flytte træstammer, og vi fik lov at fodre dem. Mark fik fornøjelse at vaske en elefant, men endte dog selv i badet.

Spiste aftensmad på hotellet kl. 19.30. Alle vil nok tidlig i seng, da vi skal op kl. 6.00 og være klar til en ny dag med oplevelser.

6. marts, Periyar

Skrevet af Aase og Kurt

Efter en god nats søvn, stod vi op kl. 5.30 for at være klar til vandretur kl. 6.15. Lone havde købt bananer – to til hver, så vi havde noget til maven. Vi blev hentet af 6 jeeps, som kørte os 15 minutter til en bus. Den kørte ind i naturparken, hvor vi 5 i hver gruppe, blev trukket på en bambus tømmerflåde, over en menneske skabt sø. Søen er 27 km lang. Den blev anlagt af englænderne i 1895. Vi så og hørte en del fugle, sommerfugle, aber og nogle store flotte træer på vandring i parken. Der er også tigre og elefanter, som vi ikke så. Alle guider, som fører rundt, er fra stammer, som bor og lever i parken. Stammerne består af ca. 500 familiemedlemmer, de har deres eget sprog. Efter ca. 2.5 time kørte vi hjem til morgenmad, derefter fik vi fri til 13.30. Efter frokost er vi klar til nye eventyr. Vi bliver igen hentet i jeeps, for at blive kørt til bussen. Vi kørte til den kunstige sø, hvor vi var i formiddags. Vi skulle på båd cruise. Vi skulle holde øje med områdets dyr. Vi så en elefant familie, bøfler, hjorte, skildpadde, mongoose – et lille brunt dyr – storke, isfugle. Vi har set og oplevet meget på en god dag.

7. marts, Periyar – Alleppey (Backwaters)

Skrevet af Birgith og Paul.

Efter 2 dage i Periyar er der afgang til Alleppey/Backwater. Som sædvanlig på denne “ekspedition” afgang tidlig morgen. Køretiden er afsat til 4 – 4,5 timer!
Umiddelbart tager Stine og Gunnar ordet og fortsætter deres oplysende forelæsning om Indien og Kerala’s historie.

Undervejs holdes passende pauser. Kørslen er på bjergvej med masser af sving og ujævn belægning!

Vel fremme ved Backwater (et stort ferskvandsområde) fordeles kufferter, personer og medbragte drikkevarer til 5 husbåde (platinumklasse efter indisk standard) og sejlturen påbegyndes. Der serveredes frokost med øl og vand!

Det går fint med sejladsen, indtil båd 5 får skruen blokeret af planter. Personalet tager dyk på skruen, den renses og der sejles videre.

Vel fremme hos de andre, ankres op. Der skiftes til 3 mindre både, som sejler os rundt i smallere kanaler.

Her opleves en flot solnedgang!

Tilbage på husbådene indtages drinks, snacks, aftensmad efterfulgt af hyggesnak.

Derefter godnat og sov godt!

8. marts, Alleppey (Backwaters) – Kovalam

Skrevet af Kathrine og Erik.

Efter fin morgenmad på husbåden sejler vi tilbage, forlader denne og The Backwaters efter en god oplevelse og vi kører 175 km sydpå til kyst- og badebyen Kovalam, hvor vi skal tilbringe de sidste 3 feriedage.

Undervejs lidt historie: Efter 2. Verdenskrig presses der på for uafhængighed og det sker 15. august 1947. Nehru første premierminister. Pakistan deles i 1971 til Bangladesh og Pakistan. 26. januar 1951 forfatningsdag og første frie valg i 1952. Lukket økonomi indtil 1991, herefter åben økonomi. Dele af statsapparat er engelsk inspireret.

Skoler: Malayalam sproget i offentlige skoler. Privatskoler lokalsprog+engelsk. 5 årig underskole og 5 årig overskole som staten betaler. Der betales for yderligere undervisning for dygtiggørelse. Krav om 12 års skolegang for optagelse på videregående uddannelse, som er delvis selvbetaling. Ghandi foregangsmand på undervisningsområdet.

Frokost indtaget undervejs – dejlig butter chicken m. tilbehør (langsommelig betjening).

Kovalam i sigte kendt for Indiens bedste strande, turistparadis de sidste 80 år. Har strandpromenade, med diverse indkøbsmuligheder. Enden af Lighthouse Beach fiskeri.

Inden ankomst til Beach Hotel tager vi afsked med lokal guide Deep og vores chauffør + medhjælper og byder velkommen til lokalguide Ajeesh.

Kl. 17.00 Kalari show på stranden, lignende i Danmark jiu-jitsu, karate og fægtning. Børn, junior og voksne medvirkede – meget dygtige.

Dagen afsluttes med en god middag på hotellet.

9. marts, Kovalam

Skrevet af Marck og Gitte.

Efter en varm nat og en langsom start på dagen, hvor vi bl.a. nåede en dukkert i det Arabiske hav før morgenmaden, stod den på sightseeing i lokalområdet.

Kl. 9.15 blev vi afhentet af tuk-tukker, der kørte os rundt til de udvalgte seværdigheder. Igen blev sanserne bombarderet med fremmedartede indtryk, så man næsten overstimuleres. På stranden, hvor fiskerbådene kom ind, stod mennesker i kø for at se, om fiskerne havde fanget noget i deres net. Kvinder solgte fisk fra deres små primitive boder lavet af eksempelvis en trækasse og med en påmonteret paraply, så fiskene trods alt ikke lå i direkte sollys. Næste stop – udsigt over byggeriet af den nye containerhavn, der skulle blive større end den i Singapore. Byggeriet har været i gang i 4 år, men det så ud til at der fortsat mangler en del, før den står færdig. Turen i tuk-tuk gik videre til Eagles View, hvor man har en fantastisk udsigt over Kovalams strande og de mange palmer. Derudover svævede ørne og røde glenter rundt ved hjælp af de termiske opstrømningerne, som det varme klima skaber. Der blev også tid til et kort, men meget spændende besøg i hindutemplet, der lå ved siden af Eagles View.

Sidste punkt på dagens planlagte program, var besøg hos vores lokalguide Ajeesh og hans lille familie, der tog venligt imod os.

Efter frokost var der afsat tid til “at nyde livet”. Marck valgte at dyrke solen på stranden, mens jeg tog på shopping i de mange små butikker, der ligger langs strandpromenaden. Der blev gjort mange gode handler den eftermiddag, da pengene rækker langt i Indien

Kl. 16.30 stod den på yoga hos Yoga Master Prem. Noget jeg havde set meget frem til at prøve. Det var en anderledes praksis, end det jeg er vant til fra Danmark, men fedt at have prøvet det. Er sikker på, at det kan mærkes i kroppen i morgen (av av).

Aftensmaden blev indtage i samlet flok på Restaurant Sunset.

10. marts, Kovalam

Skrevet af: Gunnar og Stine

Vores sidste dag i Kovalam kom til at forløbe lidt anderledes end planlagt. Efter morgenmaden på hotellet skulle vi alle have været med tuk-tuk ud til den skole, hvor Ajeesh og Anithas børn går.  Selvom de er hinduer, er skolen en kristen katolsk skole. Vi skulle have besøgt både Ambadis og Athmikas klasse, og vi havde også for nogle af jeres drikkepenge indkøbt små skoleting og tegnegrej til børnene. Men ak – der mærkede vi for første gang coronaens hærgen, idet skolen netop denne dag blev lukket for besøgende udefra. Dagen efter blev alle skoler i Kerala lukket ned. Vi fik således en utilsigtet hel fridag, som blev brugt til forskelligt, såsom badning, gåture langs stranden, besøg i isboden, de sidste indkøb, en tur i fyrtårnet m.m. Den dejlige swimmingpool tiltrak også en del af os.

Senere har Ajeesh´s kone doneret vores små skolegaver til fattige børn i deres kvarter, så drikkepengene er godt givet ud.

Midt på dagen skulle vi samles på restaurant Sunset, hvor Ajeesh er tjener. Her havde restauranten lavet en hel traditionel Kerala Thali-frokost. Thali spiser man ved særlige lejligheder, og frokosten består af en masse små vegetaretter serveret på et bananblad med ris og poppodoms til. Retterne har dominans af ingefær, lime, ananas, kokos, rødbede, hvidløg m.m. og er meget delikat. Vores lille familie deltog selvfølgelig, så det har været oplevelsesrige dage for børnene.

Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på hotellet i restaurant Fusion. Vi fik en skaldyrsret, fish mollie (fisk i kokosmælk) og bagt ananas med is. Det søde personale på Fusion var alle i aktivitet, og efter middagen kaldte Lone dem på sædvanlig vis ind til et “Hip, Hip, Hurra!” Det tager altid kegler. Lone fik også takket Ajeesh og familien for en god indsats og for at have vist os en helt almindelig familie. Der blev selvfølgelig taget det store familiefoto, inden nogle af gæsterne hastede afsted til skrædder og skomager for at hente de sidste indkøb. Skrædderen har lovet mig  (Stine) 10% af salget, når jeg kommer igen, så I må have gjort gode indkøb.

Vi nåede vel lige knap og nap 2-3 timer på langs, inden vi skulle hentes og køres i lufthavnen kl. 00.30.

11. marts, Kovalam – Doha – Danmark

Skrevet af: Gunnar og Stine

Grimt sådan at blive vækket kl. 24 med tanken om at skulle ud på en længere hjemrejse. Det tog mindre end en halv time at komme til lufthavnen i Trivandrum, og så begyndte ellers tjek – tjek og endnu engang tjek. Vi har ikke tal på, hvor mange gange vi skulle vise pas, visum, billet og gennem security. Vi kom afsted nogenlunde til tiden for at flyve til Doha i Qatar. Vi skiftede fly til København uden problemer og kom så ind i et kun halv fyldt fly – selvfølgelig pga den begyndende nedlukning af mange lande. Det var fint at flyve med Qatar Airways.

Kastrup Lufthavn var nærmest mennesketom, og her blev vi mødt af opslag om, hvordan vi skulle forholde os under pandemien. Slut med den store afsked med knus og kram, så vi stod alle lidt akavede og gnubbede albuer med nordjyderne og sjællænderne, inden vi gik i bussen mod Jylland. Her havde Adventure Holidays vanen tro sørget for madpakker, for som Lone plejer at sige: “I har jo ikke noget i køleskabet, når I kommer hjem”. Chaufføren fortalte os lidt om situationen derhjemme, og hvordan det allerede havde ramt mange brancher bla. hans busselskab. Situationen afspejledes også i landevejstrafikken.

Heldigvis nåede vi alle godt hjem, inden Mette Frederiksen lukkede landet ned i en pressemeddelse kl. 20.00.

Her fra os skal der igen lyde en stor tak til jer alle for jeres måde at tackle de uforudsete strabadser på undervejs. Vi er glade for, at I tog Indien til jer med alle dens modsætninger.

Vi glæder os til gensynsmødet, som forhåbentligt kan afvikles på aftalt tid og sted.