Indien 2025 - Tur 1
3. & 4. Januar, Rejsen til New Delhi & Varanasi
Skrevet af Stine
For kun 2. gang i denne vinter vågnede vi op til et gevaldigt, men dog kortvarende snevejr, så vi var meget spændt på, om DSB kunne klare opgaven med at få os til Kastrup lufthavn til tiden. Det gik fint! Vi var flere jyder med samme tog, så vi hyggede os lidt med en kop kaffe og en masse snak, mens vi ventede på nordjyderne og sjællænderne i lufthavnen. Så gik den ikke længere! For undervejs blev vi gjort opmærksom på, at flyet var forsinket og først ville afgå kl. 21.00 i stedet for kl. 19.50.
Men vi havde 3 timer til skift i New Delhi, før vi skulle flyve videre til Varanasi, så der var ingen ko på isen. Vi kom nu først afsted kl. 21.20. Vi fik fin forplejning ombord, men megen søvn blev det ikke til.
4. januar
Vi fløj over bl. a. Rumænien, Sortehavet, Det Kaspiske Hav, Afghanistan og Pakistan. I går var det Niels`fødselsdag, og det var noteret hos India Airways – derfor blev han og 3 andre fødselarer inviteret på fødselsdagskage i køkkenet hos de søde stewardesser.
Undervejs på flyvningen mistede vi yderligere tid, så da vi ankom til New Delhi havde vi under en time til at gå igennem immigration, hente bagage, tjekke bagage ind igen, og imens var flyet til Varanasi fløjet. Der stod vi i et hjørne af New Delhi Airport med håret i postkassen! Vi kontaktede personalet, der ville ombooke os til et senere fly, men der var kun 3 sæder tilbage. Så kontaktede vi både Lone og agenten, men der var ikke noget at gøre. Vi måtte køres i 4 personbiler til et hotel – et skodhotel – for indkvartering med fuld forplejning, og så fik vi boardingkort til samme fly dagen efter. Det rykkede lidt ved vores planer. Eftermiddagen brugte vi til afslapning efter en lang rejse.
Der var ingen bevilling på hotellet, men hvad man ikke har, det kan man få med lidt god vilje og drikkepenge. Vi fik restauranten til at skaffe en øl til aftensmaden, og det var rigtig tiltrængt med lidt at varme sig på, for her var så koldt, at vi måtte bede om el-varmeovne til værelserne, og om aftenen kunne vi udveksle historier om, hvordan vi om eftermiddagen havde ligget under de klamme dyner med lange bukser, jakker og flystrømper på. Humøret fejlede dog heldigvis ikke noget.
I morgen regner vi med at komme til Varanasi.
5. JANUAR, Varanasi – Sarnath
Skrevet af Niels
Det er søndag, men vi fik ikke lov at sove længe af den grund. Vi skulle afsted til lufthavnen allerede kl. 7:30 for indtjekning til Varanasi med et fly med et døgns forsinkelse. Inden afgangen fra vores ufrivillige hotel i et noget snusket kvarter, fik vi morgenmad. Mindede en del om aftensmaden dagen før, men det er nok sådan inderne spiser.
Vejret undervejs ud til lufthavnen lignede dagen før med smog/tåge.
Indtjekningen og security tog bare meget lang tid. Kan godt forstå, at Air India dagen før på forhånd opgav at prøve at få os til at nå Varanasi-flyet. Vi glemte helt at veksle penge. Flyet var pakket og klart før afgangstid, men så var der ventetid på push-back, så det endte med en forsinkelse på 40 min.
Da vi kom til Varanasi blev vi modtaget af vores guide Gagan, som gav os fine gule velkomstblomsterkranse om halsen. Vejret her var også godt tåget. Det var nu en udfordring for Gagan og Stine og Gunnar, at nå to døgns program på et døgn. Vi kørte derfor direkte til Sarnath, en by hvor Buddha begyndte udbredelsen af sin lære. Der var ikke meget at se efter Buddha, for skiftende efterfølgende dynastier med forskellige religioner, ødelagde systematisk forgængernes hellige byggerier. En hel del ruiner og en enkelt genopbygget stupa var at se i et pænt parkområde. En masse boder, handlende og tiggere samt primært indenlandske turister.
Derfra kørte vi til hinduernes helligste by Varanasi (måske bedre kendt i DK som Benares) for indkvartering. Efter en meget pauver snack skulle vi på eftermiddagstur til Ganges i cykelrickshaw.
Trafikken var noget af et kapitel for sig: Indenom, udenom, modsat retning, på tværs, hurtigt og langsomt samt eventuelle andre muligheder, kun fantasien sætter grænser. Cykelmændene knoklede indtil der var så snævert, at vi blev sat af og måtte gå resten af vejen til floden igennem et kæmpemylder. Noget af en opgave at holde sammen på holdet, men det lykkedes – ingen blev væk !!
Vi skulle overvære en “Ganga Aarti Ceremony” ved solnedgang på trapperne mod floden, hvilket rigtigt mange andre også gerne ville. Vi blev placeret på kolde plasticstole på en pram/båd (der lå stille mellem mange andre både), med udsigt til ceremonien på rimelig lang afstand. Det var det muliges kunst med den sene ankomst.
Efter ceremonien masede vi os tilbage til cyklerne og endnu en tur igennem den kaotiske trafik. Men nu i mørke, hvor lys og reflekser på diverse køretøjer af alle arter ofte ikke eksisterede. Kun hornet virker hver gang.
Middag på hotellet (turist-krydret) og tidlig til køjs, vi skulle afsted kl. 6 mandag morgen til endnu en tur til Ganges.
6. Januar, Varanasi – Chennai – Mahabalipurum
Skrevet af Niels
Op før fan… får sko på. Afgang kl. 6:00 til Ganges i bussen. Trafikken var let det første stykke, men da vi nærmede os floden blev den meget tæt – trods tidspunktet. Gagan fandt en åben båd, vi fik redningsveste (kun turisterne) og sejlede langsomt ned af floden i morgenskumringen. Vi så intet til solopgangen, der var lavthængende skyer/tåge igen.
Gagan havde på vejen ned af trapperne til floden købt nogle små papirsskåle med blomster og lys. De blev tændt (svært, ingen har lightere mere) og sat ud på vandet fulgt af mange gode ønsker og fromme bønner.
Fra båden så vi krematorie-pladser (ikke i brug den morgen), badende, vandhentere, paladser og mange andre både.
På vejen op af trapperne igen efter landgangen, mødte vi mange tiggere, sælgere, mænd med slanger i kurve, badende, et par aber, mange hunde, pilgrimme og turister, igen primært indere – et stort leben. Vi var tilbage til morgenmad på hotellet kl. 8:30.
Derefter pakning og til lufthavnen. Farvel til Varanasi efter et meget komprimeret program, hvilket jo var Air Indias skyld, men blev vores problem. Tror vi nåede alle programpunkterne, nogle dog lidt komprimeret, men ikke de indlagte pauser til afslapning, småture eller svømmepøl. Ser frem til at resten af turen følger programmet mere og bliver mindre stresset.
I Varanasi’s lufthavn fik vi en ny opvisning i langsommelig indisk administration. Fra vi var i lufthavnen til vi var igennem tjek-ind og security, gik der 2 1/2 time!!! “Godt” at vores fly var forsinket, angiveligt pga. tågen. At det så indebar at videreforbindelsen fra Bangalore til Chennai måtte om-bookes blev Gagans job. Dagens sidste fly fra Bangalore til Chennai var rettidigt – første gang vi oplevede at Air India fulgte fartplanen!!! At vi så kom 5 timer senere frem end oprindeligt planlagt er en anden historie.
Vi var fremme på hotellet 23:55, så vi nåede det på dagen. Fik madposer og nøgler og fik bragt kufferterne (hvilket for enkelte tog MEGET lang tid til kl. 1:30).
God nat og sov kort – igen.
7. Januar, Mahabalipurum
Skrevet af Dagmar og Ove
Da vi var kommet så sent til hotellet i aftes, startede vi først dagens program kl 9.30 Bussen kørte os til Mahabalipuram . En by på UNESCO’s liste Vi så nogle templer og figurer( løve ,okse og elefant) i granit. Templerne var udhugget i et stykke og havde mange finesser.
Templerne knytter sig til legenden om kvinden ,som var gift med fem brødre.
Næste stop var ved det kæmpestore relief, der symboliserer Ganges fødsel I nærheden lå en meget stor sten på klippekanten, kaldet Krishnas smørklat.
Den så ud til at kunne rulle ned hvert øjeblik, skønt den er ganske urokkelig.
Vi sluttede af ved De syv pagoder, som i virkeligheden kun var to. De lå ved vandet og vi kunne iagttage en stor flok pilgrimme, udelukkende damer, som badede i deres flotte røde sarier.
Alle steder var der meget pågående sælgere. De forsøgte at afsætte stenting og alt muligt andet.
Vi kørte tilbage til hotellet til frokost kl 14 og holdt resten af eftermiddagen fri.
Nogle gik i poolen.
8. Januar, Mahabalipurum – Pondicherry
Skrevet af Dagmar og Ove
Efter at have spist en dejlig morgenmad med direkte udsigt over havet og bølgeskvulp mod klipperne, steg vi på bussen med kurs mod Pondicherry.
Undervejs fortalte Gunnar om Mogulernes rige.
Mogulerne var et krigerisk folk, som kom nordfra.
Stine fortalte om familieforhold, kvinder og ægteskab.
Hun fortalte også om englændernes kolonisering af Indien.
Vi kørte forbi et område, hvor der blev udvundet salt.
Chaufføren tog farten af, når han kunne se ,der kom en ko over vejen.
Hvis man kørte en ko ned, vankede der bøder og erstatning til ejeren.
Vi besøgte landsbyprojektet Auroville, som er et globalt fællesskab, stiftet af en fransk kvinde i 1968. Det bygger på fred, harmoni og bæredygtighed og der lægges vægt på meditation Områdets meditationscenter er en stor gylden kugle, som kun områdets beboere har adgang til.
Vi havde en fin gåtur gennem skoven , til et sted ,hvor der var udsigt til kuglen.
Derefter kørte vi til hotel Annamalai, for at checke ind og få frokost.
Dagens sidste programpunkt var en cykelrickshaw tur igennem byens franske kvarter.
Byen var fransk indtil 1954.
Vi gik en tur langs Strandpromenaden forbi skulpturen af Mahatma Gandhi.
9. Januar, Mahabalipurum – Kumbakonam – Trankebar
Skrevet af Peter og Ulla
Vi startede i dag ud ved nitiden fra Pondichrerry efter et dejligt ophold. Kaffe fik vi ikke så meget af, da de ikke var vant til så mange gæster der skulle have kaffe.
Der var ca. 4 timers kørsel til vores hotel i Kumbakonam Hotel INDeco Svammimalai.
Vores dejlige morgensang blev sunget i bussen og så var en ny dag begyndt.
Undervejs havde vi et ophold med køb af kaffe m.v. Og alle var glade. Gunnar købte bananchips, der blev delt ud med velbehag i bussen.
Stinne fortalt undervejs om medgift og bryllupper i Indien og hvordan ægteskaber blev arrangeret. Dette kunne blive en bekostelig omkostning for brudens forældre, da medgiften sagtens kan udgøre kr. 100.000,00 og kan bl.a. Indeholde land, computere m.v. Til mandens familie.
Vi kørte forbi store områder med rismarker. Der bliver høstet ris i Indien 2 til 3 gange om året. Her i området høster de 2 gange årligt. Først planter mænd/kvinder risene, holder dem fri for ukrudt, hvorefter de høstes med maskine og bliver lagt til tørre langs vejen inden de bliver sendt til rismøllerne til videresalg.
Der er mange floder i Indien og en af dem vi kørte forbi i dag blev der fra bussen spottet flere krokodiller på sandbreden og ude i vandet. De lokale fiskede lige i nærheden og var ganske upåvirket af at disse var lige i nærheden af dem.
Vi kom til vores hotel og vejen derind var ganske smal og der var flere flag hen over vejen der måtte lade livet…. men sikke en velkomst vi fik af personalet med vaskeklude og små grønne velkomstdrink og nogle af os fik også fodmassage. Sikke et sted vi kom til. Hotellet er en stor oplevelse. Ejeren Steve Borgia opkøbte oprindelig landsbyen og lavede den til et hotel. De ansatte der er beskæftiget på hotellet er tidligere beboere fra landsbyen der arbejder der og det betyder meget for ham at han kan holde de lokale beskæftiget.
Efter indlogeringen fik vi en dejlig og spændende frokost med Indisk mad og hen på eftermiddagen blev vil kørt til et væveri Dharasuram, hvor de vævede sarier af silke, bomuld og bomuld/silke. En stor oplevelse at høre om hvordan vævningen foregår. Det tager 1 uge at væve en Sari og en sari kan koste op til kr. 2.800,00. Der var også flere der fik handlet tørklæder og sari til at tage med hjem.
Da vi kom hjem fik vi et foredrag og omvisning af Steve der fortalte om hotellet og om alle de forskellige ting som han har samlet i sit museum fra den gang briterne var i landet. Fantastiske historier han kunne fortælle os om og sikke nogle effekter han har samlet i museet.
Senere inden vore middag overværede vi klassisk indisk dans af en professionel indisk pige. Steve gør meget ud af at bibeholde de unge fra landsbyen så de ikke søger andre steder hen for at få arbejde.
Efterfølgende middag i haven med musik til, hvor vi fik en god afslutning på dagen.
Tak for en dejlig dag.
10. Januar, Trankebar
Skrevet af Peter og Ulla
En ny dag er startet op og vejret er helt perfekt vil vores tur til Trankebar. I Indien går byen under navnet Tarangambadi der betyder syngende bølger.
Vi startede ud med morgenmad og bussen kørte os derefter mod Trankebar. En tur på. Ca. 2 1/2 time.
Undervejs fortalte Gunnar om de hellige køer og betydningen af hvorfor de er hellige. Det er fordi deres mælk bliver sammenlignet med modersmælken. Indierne drikker ikke selv mælken, men den bliver opsamlet af folk der kører rundt på motorcykler med en mælkejunge bagpå. Den bliver efterfølgende solgt til produktion af ost og smør. Når køerne bliver gamle og ikke kan yde mere mælk bliver de sluppet løs og overlever ved at der er folk der fodrer dem.
Vores køretur skete langs en flod og vejen var meget snoet, da den fulgte floden. Vi har en super chauffør, der kan komme rundt overalt. Vi var virkelig kommet ud på landet og vi kunne se at folk var meget fattige, da mange af dem bor i lerhytter med tage af palmeblade og ikke har meget i det daglige at gøre godt med.
Vi hørte også historien om hvorfor der hang så mange plastikposer i træerne. Det er fordi at hvis man har syge familiemedlemmer så tager man først i templet og får velsignelse. Dernæst putter man agurker i poserne og hænger dem op i træerne og når de så er blevet tørre, så tror man at de kan helbrede……..så kan vi jo tro på det eller lade være.
Trankebar blev næsten ødelagt under tsumanien og der døde rigtig mange indiere da deres huse blev ramt af flodbølgen. Mange børn blev forældreløse, da de var i skole og da de kom hjem var deres familie desværre borte.
En gruppe fynske entusiaster havde i årevis interesseret sig for det sydlige Indien og på et tidspunkt besøgte de Trankebar og efterfølgende oprettede de Foreningen Trankebar, hvorefter de gik igang med at renovere Fort Dannebrog. De havde forinden søgt forskellige fonde, Den danse stat og Indien. Bestseller har også doneret et stort beløb til projektet.
Da vi kom til Trankebar blev vi sat af bussen og efterfølgende gik vi en tur rundt i byen, hvor Gunnar fortalte os om Trankebar, der kendes som en del af Dansk Ostindien.
Trankebar var en dansk handelskoloni fra 1620 til 1845. Efter en periode med nedgang i handelen blev den solgt til briterne, som i 1800 tallet fik stadig større indflydelse i Indien. Danmark kom aldrig til at udgøre nogen militær eller handelsmæssig trussel mod de øvrige handelskompagnier, som opererede i Asien.
Vi besøgte også Fort Dansborg, der jo havde en stor betydning for Danmark og byporten med Chr.VIIs navnetræk.
En person der har været meget vigtig for Trankebar er Ziegenbald. I 1706 ankom de 2 missionærer Ziegenbalg og Plitschau til Trankebar, hvor de grundlagde den første missionsvirksomhed i den protestantiske kirkes historie. Der blev etableret et skolesystem samt et trykkeri. Bibelen blev oversat til tamil m.v. Og han byggede den første protestantiske kirke. Han døde i 1729 kun 36 år gammel og hans jordiske rester ligger foran alteret i Ny Jerusalem Kirke.
Dernæst blev frokosten indtaget på hotellet i byen og flere gik efterfølgende en tur rundt i området inden vi kørte hjem til vores hotel.
Steve ejeren havde arrangeret at vi skulle ud og køre med oksekærre og vi havde en hyggelig tur.
Aften blev sluttet af med aftensmad og hyggeligt samvær.
Godnat og sov godt,
11. Januar, Kumbakonam – Madurai
Skrevet af Vibeke og Ole.
Så kom tidspunktet, hvor vi for første gang blev ramt af sygdom. Cirka en tredjedel af selskabet var i nattens løb blevet ramt af diarre og/eller opkast, og nogle sprang morgenmaden over.
Ved busafgang kl. 9.00 lagde Gunnar ud med at fortælle, at vi ville få en let dag med fire timers buskørsel til Madurai efterfulgt af frokost og afslapning hotellet. Turen blev dog nok lettest for den gruppe, der var gået fri af maveproblemerne.
I dag forlod vi endegyldigt Det Bengalske Hav og det flade landskab langs Indiens østkyst. På vej mod Madurai så vi masser rismarker og områder med mindre bjerge, erhverv og industri. Indien producerer mere ris end befolkningen selv spiser (og det er ikke småting). Ris eksporteres til bl.a. Singapore og Malaysia.
På køreturen blev vi beriget med mange interessante oplysninger og historier:
- Stine fortalte om Indiens historie efter 2. verdenskrig og senere om Madurai, som vi skal bo i de kommende dage.
- Gunnar og Gagan om de mange indiske guder (3.000 stk.), og navnlig om de vigtigste, som hedder Brahma, Vishnu og Shiva. Meget kort fortalt er Brahma den største, men meget upopulær i Indien (i landet er der ikke et eneste Brahma-tempel). Shiva (der kaldes destroyeren) er den mest populære!
- Finn gjorde opmærksom på, at Landporten i Trankebar naturligvis ikke var bygget af Frederik den 7., men af Christian den 7. (fejl i programmet)!
I bussen modtog Gagan en besked om, at aftenens lyd- og lysshow ved Tirumalai Nayak paladset var blevet aflyst pga. renovering. Ærgerligt!
Vi ankom til hotellet i Madurai ved 13.30-tiden, og resten af dagen var til fri disposition. Efter frokost gik nogle tur i området omkring hotellet, mens andre benyttede hotellets svimmingpool eller bar.
Aftensmaden blev nydt udendørs (hvilket myggene var godt tilfredse med ). Nogle meldte afbud til aftensmaden pga. kvalme og manglende appetit. Hos andre fejlede appetitten absolut ingenting!
12. Januar, Madurai
Skrevet af Vibeke og Ole
I dag skulle vi se millionbyen Madurai, der er den største by i det sydlige Indien. Byen er en af Indiens ældste. Den var kendt i Europa flere hundrede år f. Kr. Romerne købte bl.a. silke, krydderier og perler i byen.
Bussen kørte først fra hotellet kl. 10, så vi kunne sove længe og have god tid til morgenmaden. Appetitten var tilbage igen hos de fleste.
Trafikken i Madurai var hektisk og mere støjende og intens end normalt – ikke mindst fordi folk var ved at ankomme for at deltage i en stor festival de kommende tre dage. Førstedagen var en hyldest til kvæget. På andendagen lavede man mad og ofrede det til solen. Tredjedagen var ren fest.
Formiddagen i Madurai brugte vi på at se det enorme Sri Menakshee-tempel. Templet er nærmest en by i sig selv med bedesteder, bazarer og haller.
Vi måtte hverken have sko eller mobiltelefoner med ind i templet. Dem måtte vi deponere i en nærliggende butik med kunsthåndværk og tæpper. På trippende bare fødder krydsede vi gaden og kom ind i komplekset. Desværre var alle porttårnene ved at blive renoveret og var dækket af stilladser, men interiøret i de forskellige rum var imponerende. Vi kom bl.a. igennem de 1000 søjlers hal. Der var utroligt mange mennesker, og vi så en megalang kø til det allerhelligste, hvor kun hinduer har adgang. Desuden så vi en anden meget lang kø, hvor der blev udleveret gratis mad til trængende. Komplekset imponerede både med sin størrelse, udsmykning og alder – har været i brug fra 300 år f.Kr. Ærgerligt at vi ikke måtte/kunne tage billeder.
Vi trippede tilbage til butikken efter vores sko og mobiltelefoner og så tempelkomplekset fra butikkens tag. Derefter blev vi linet op for at høre en salgstale af indehaveren af butikken om deres tæpper lavet i Kashmir. Vi blev serviceret med te og bananer, men det hjalp nu ikke på salget. Gagan havde advaret os i forvejen om, at deres priser var for høje. Tilbage til hotellet, hvor vi spiste frokost.
Ved 3-tiden kørte vi til fyrstepaladset Tirumalai Nayak. Paladset blev bygget i det 17. årh. og er meget velholdt og smukt dekoreret. Dog resterer kun 1/4 af det oprindelige palads. Derefter blev vi hentet af 9 cykel-rickshaws og kørt rundt i farvestrålende markedsgader, der er inddelt efter varegrupper, bl.a. så vi gader udelukkende med tekstiler og små skrædderbutikker og gader, hvor de kun solgte forskellige slags rødløg! Et sted blev vi sat af og gik igennem den meget specielle banangade, hvor bananer af mange forskellige slags er til salg. Vi blev kørt tilbage til hotellet af vore rickshaws – dog måtte vi på et tidspunkt stå af og gå, da rickshawførerne ikke havde kræfter til at cykle vejen over den store flod gennem byen (utroligt, hvad man skal finde sig i som turist!).
Resten af eftermiddagen blev brugt til afslapning, ved poolen eller andre steder på hotellet. Alle mødte frem til aftensmaden, de fleste med god appetit.
13. Januar, Madurai – Kovalam
Skrevet af Bente og Jens.
Vi er nu nået halvvejs ind i turen hvorfor der kan gøres lidt status
- Vi har en god og harmonisk gruppe med plads til humor
- Gode rejseledere i Stine, Gunnar og “Sky” som udover at gøre alt rart og behageligt klima i gruppen kommer med megen god og nyttig information.
- Bortset fra at vi som følge af dårlig teknisk tilrettelæggelse af turen med hensyn til hvor lang tid det tager at skifte fly i Indien plus at en køretur der var sat til 5 timer blev på 7,5 time – som følge af dette har gruppen reelt mistet tre halve dage i programmet.
Dagen i dag startede kl. 9.00 – selve turen var en fin køretur gennem Sydindien med landskaber, der skiftede fra “flade” marker og grønne områder til bjerge og tæt by kørsel.
Under turen fik vi god og fin information om Indien indenfor miljøforhold, skoleforhold og økonomi og skat – summen af disse indlæg er at Indien på den ene side er et uland med store uuddannede befolkningsgrupper hvoraf flere lever på eller under fattigdomsgrænsen. Indien er også et stort industri og service land med en meget lille og meget rig overklasse og en voksende middelklasse og ikke mindst en betydeligt andel af befolkningen der er under 30 år.
14. Januar, Kovalam
Skrevet af Bente og Jens.
Dagen i går sluttede med badning i det lækreste vand med pænt store bølger – desværre mistede Dan sine solbriller under en gang bølgesurfing.
Derefter var der middag på “vores” faste restaurant – rigtig hyggelig aften i godt selskab.
Efter morgenmad – supergod set med danske øjne – og efter opdeling i 2 hold afsted på sightseeing i Tuk Tuk´s. Vores hold startede med en tur til en udsigtspunkt, hvor vi kunne se udover området herunder den nye containerhavn hvortil der også er bygget en ny motorvej fra indlandet til havnen.
Næste stop var fiskerihavnen, hvor bådene landede dagens fangst som blev solgt af konerne, der var ret gode til at skændes. Igen et markant udtryk for hvor store kontrasterne er i det moderne Indien.
Videre til en festival med et brag af farver, støj – musik – og røg fra hundredevis af frokostbål – lidt vel røget efter vores mening.
Inden afgang til Ajeesh’ hus fik vi lige en fotoseance med festivalens æresgæst – en elefant.
Træffet med familiens Ajeesh forløb fint med udveksling af hvordan livet i DK og Indien former sig og sluttede med et på gensyn den næste dag.
Hjem til frokost hos “Tyskeren”, hvor Stine og Gunnar diskede op med pizza der faldt i meget god jord hos rejseholdet.
Desværre snublede en af deltagerne på det nederste trin da hun gik ud af restauranten hvilket kostede en tur på hospitalet, hvor der blev konstateret flere brud og vedkommende vil nu rejse hjem med hjælp af en sygeplejerske fra SOS.
2/3 af holdet brugte eftermiddagen på massage ayurveda. Efter massagen kom deltagerne hjem i en noget olieret udgave.
Andre brugte eftermiddagen på badetur i super dejlige bølger.
Middagen bestod af calamares og tigerrejer.
15. Januar, Kovalam
Skrevet af Susanne
Efter morgenmad på cafe Sunset kørte vi i tuk- tuk til den botaniske have, der dog mere virkede som en planteskole. De havde en meget fin samling bonsai træer, hvoraf mange var over 50 år gamle. Der var roser i alle farver og størrelser. Der var en del lotusblomster og andre planter. Ind imellem alle planterne var der skulpturer, ligesom der var et lille galleri med malerier.
Efter besøget kørte vi videre til Kerela Art and Craft Village. Det er kommunen, der for ca 10 år siden byggede et center, hvor lokale kunstnere kan sælge deres kunsthåndværk under ordnede forhold og vi kunne svinge kreditkortet. Der var skulpturer, smykker, træskærerarbejder og meget andet.
Hjemme igen spiste vi frokost på en lokal cafe og eftermiddagen var til fri disposition.
Sidst på eftermiddagen dansede Ajees lille datter klassiske indiske danse for os. Det var vældig flot og hun er utrolig dygtig og sminket og pyntet som de voksne dansere. Det tager et par timer at blive klar til dansen.
Aftensmaden blev indtaget på Crab Club restaurant.
Det er også i aften vi pakket til vores tur til Backwaters det næste døgns tid.
16. Januar, Kovalam – Alleppey
Skrevet af Dan og Henrik.
Morgenmad på vores sædvanlige restaurant i Kovalam på strandpromaden med udsigt til de arbejdende fiskere og badende turister.
Tjenerne var i dag hurtige, da vi havde travlt – vi skulle med tuk-tuk op til vores bus, med den kompetente chauffør og hans tro væbner.
Programmet var en bustur på 3 timer, men blev på 5, op til Alleppey, hvor der ventede 3 husbåde.
Vi blev fordelt og kunne imens vi sejlede nyde frokost i flot natur, fugleliv og stilhed.
Senere sejlede vi i kanoer ind i nogle mindre kanaler og så flotte store villaer og mindre huse langs bredden.
Til aften lagde de 3 husbåde til side om side, hvor vi spiste aftensmad efter en G&T.
17. Januar, Alleppey – Kovalam
Skrevet af Dan og Henrik
Stilheden blev afbrudt af musik kl. 5:30, men så får jo noget ud af dagen.
Morgenmaden blev indtaget i morgensolen på dækket imens vi sejlede retur til vores ventende bus. Foran lå en 5 timers kørsel retur til Kovalam.
Ved ankomst til vores hotel stod frokost klar – Thali – tilberedt af Anitha.
17:30 var der afgang igen. Nu skulle vi overvære et Kalani show (Indisk Martial arts).
Aftensmad på restaurant Sunset.
Godnat.
18. Januar, Kovalam
Skrevet af Finn og Rie
Dagen startede med dejlig morgenmad på Restaurant Sunset med en flot udsigt ud over havet og de flotte bølger. Derefter var dagen en livsnyder-dag. Der blev lejet solvogne og paresoller og hygget ved stranden med badning i de store bølger. Andre vandrede til fyrtårnet, og var oppe i tårnet og fik en flot udsigt ud over havet og ind ovre land. Der blev vandret langs stranden, hvor det var muligt at se fiskerne trække deres garn op med en beskeden fangst. Der blev besøgt butikker og lavet gode køb, for eksempel fik Ole købt en Tuk-Tuk i metal, og ind i mellem blev der tid til en god frokost på Restaurant Santana, hvor vi fik øllet leveret pakket ind i avispapir, da de ikke havde licens til at sælge øl. Sidst på dagen samledes vi i hotellets gårdhave til hyggeligt samvær, hvor vi fik udryddet det sidste vin og øl. Dagen sluttede med en fin middag sammen med vor hotelvært Ajeesh og hans familie.
19. Januar, Kovalam/Trivandrum – Agra
Skrevet af Stine og Gunnar
Meget tidlig morgen skulle vi forlade dejlige Kovalam. Klokken 04:15 skulle vi fra vores hyggelige hotel Our Land og ved hjælp af tuk-tuk’er køres op til vores bus for at blive kørt til lufthavnen blot en halv imens kørsel fra Kovalam Beach. Bagagen blev hentet på hotellet og fragtet til bussen – også med tuk-tuk.
Indcheckning til Bangalore foregik hurtig og nemt, og vores fly var “on time” – dejligt for en gangs skyld! Under den korte flyvning på blot en times tid fik vi serveret en let morgenmad (sandwich med hytteost – godt krydret).
Fremme i Bangalore havde vi godt et par timers ventetid, inden vi skulle videre mod Agra. Også her foregik flyvningen uden forsinkelser. Vi landede lidt før planlagt ankomsttid i Agra og fik hurtigt vores bagage. Da lufthavnen deles med den militære flyvebase, måtte vores bus ikke hente os ved terminalen. Vi skulle med en shuttlebus, som var mega overfyldt med passagerer og bagage, køres til en nærliggende p-plads, hvor vi igen blev forenet med vores søde guide Gagan.
Da klokken nu nærmede sig 15:00, kørte vi direkte til en restaurant tæt ved vores hotel og spiste en dejlig pizza. Herefter det sidste lille stykke vej til hotellet for indtjekning. Vi havde nu nogle timer til at hvile lidt ud i, hvilket var kærkommen efter vores meget tidlige afgang fra Kovalam.
I aften spiser vi middag på vores hotel, og derefter er der udsigt til en dejlig nats søvn, inden vi i morgen skal på sightseeing i Agra.
20. Januar, Agra
Skrevet af Niels
Efter en god nat på turens hidtil bedste hotel og en stor morgenmadsbuffet, var der afgang kl. 9:30 til et af verdens vidundere: Taj Mahal.
Undervejs til Taj Mahal fik vi historien bag fra Gagan og Gunnar. Mausolæet blev bygget til herskerens yndlingshustru (han havde kone og ca. 350 konkubiner i haremet – ca. en til hver nat i året). Yndlingshustruen havde født ham 13 børn på 16 år, men ved den 14’ fødsel gik det galt og hun døde i barselssengen som 37-årig. Om hun var yndlingen fordi hun kunne producere mange børn, om hun var specielt smuk eller bare en god kvinde at være sammen med melder historien intet om. Men en meget, meget smuk attraktion, alt bygget spejlet over midterlinien. Kan godt forstå placeringen på UNESCO’s verdensarvliste. Der var naturligvis mange gæster – selvom det var en mandag – rigtig meget fotografering, men alt gik i ro og orden.
Derefter kørte vi til et nærliggende marmorværksted, hvor vi fik demonstration af hvordan de bearbejder og udsmykker marmoren. Det indebar naturligvis også mulighed for at købe noget med hjem, men der var vist ingen af os der handlede.
Frokosten blev indtaget på en lokal restaurant Two Saints. Maden var god, men krydringen var i den lette ende. Eller også har vi bare vænnet os til det stærke ?? Gagan’s generte søn på 3 1/2 kom forbi og hilste.
På vej ombord på bussen videre blev der handlet en del køleskabsmagneter og brilleetuier til vistnok rimelige penge.
Derefter til Agra’s anden store turistattraktion: Agra Fort / Red Fort fra 16-hundrede tallet, som også er på Unesco’s liste. Meget stort og imponerende med voldgrave, kongeboliger, harem (ikke beboet p.t.), andre paladser m.v. – og levende aber. Svært at kapere og huske alle Gagan’s gode historier, nogle nok mere sandfærdige end andre. Gunnar havde meget at oversætte/genfortælle.
Tilbage på hotellet til afslapning kl. 16:30, middag kl. 20 som sædvanligt. Ikke ophidsende.
I morgen afgang til Delhi kl. 9.
God nat, sov godt.
21. Januar, Agra – New Delhi
Skrevet af Susanne
Afgang fra hotellet i Agra kl. 09.00 mod New Delhi, en bustur på ca 5 timer.
Vi kom hurtigt ud på Expressway, som var færdig anlagt i 2010. Gagan fortalte, at i begyndelsen havde inderne havde lidt svært ved , hvordan man skulle opføre sig på en motorvej, så der skete mange uheld. Nu går det dog bedre, alligevel så vi fodgængere, cyklister, aber, hunde langs vejen. Man tager ikke det trafikken så tungt og vi kommer jo alle frem. Vi kørte gennem et landskab, hvor man dyrkede sennep, hvede, kikærter, så gartnerier og meget andet.
Der var også mange teglværker og vi så mange traktorer tungt læsset med mursten.
Vi holdt en kaffe-og tissepause et sted, hvor der var utrolig mange frække og pågående aber, så det var om at holde på alle løse genstande.
Stine fortalte på vejen til om Delhi. Det er landets største by, på størrelse med Lolland. Der bor ca 17 millioner mennesker i centrum og med New og Old Delhi ca. 34 millioner. Ingen ved det helt præcist. Fra 1947 har den været hovedstad.
Det indiske flag er trefarvet: safran, som er hinduernes anden farve, grøn som er muslimernes og den hvide farve i midten symboliserer kærlighed for de to befolkningsgrupper, som gerne skal leve i fred og fordragelighed. I midten af den hvide farve er livshjulet.
Efter frokost så vi India Gate – mindesmærket for faldne soldater, med den evige flamme. Der døde omkring 70.000 mennesker mellem 1914 til 1921, både britiske og indiske soldater. Desværre kunne vi ikke komme derhen, da det er afspærret grundet forberedelser til festlighederne den 26. Januar, 75 året for Indiens uafhængighed.
Vi kunne komme ind på Raj Ghat, Mahatma Ghandi Memorial og kremeringsted, hvor også en evig flamme brænder. Det var en fin oplevelse.
Vi sluttede med en tur i cykelrickshaw gennem den store bizar, Chandi Chow. Det var en oplevelse at køre gennem de meget smalle og travle gader med rigtig mange mennesker. Bazaren er opdelt efter udvalget af varer og der var helt utrolig meget af alt.
På turen så vi Delhis Røde Fort, som nu er administrationsbygninger, vi så den største moske i Delhi, Jama Masjid, det største sikhtempel og ikke mindst det travle forretningsliv og den enorme menneskemængde. Fantastisk oplevelse.
På vej til hotellet kørte vi både gennem det fine ambassadekvarter og de mere ydmyge bydele og så kontrasterne.
Det var så den sidste dag på vores spændende og farverige tur til Indien.
På gensyn Indien.
22. Januar, New Delhi – Danmark
Skrevet af Niels
Efter en diskussion aftenen før blev afgangen fra hotellet fremskyndet med ½ time. Argumentationen for fremskyndelsen var nok:
– Dårlige erfaringer med meget langsommelig indtjekning m.v. i Delhis lufthavns domestic indgang (se d. 4. og 5. januar)
– Hvad skulle vi ellers få tiden til at gå med på det skod-hotel i et skod-kvarter vi var indkvarteret på?
Vi kom derfor til lufthavnens internationale indgang meget tidligt – og alle procedurer gik rimeligt hurtigt og let. Vi sagde farvel og tak for en rigtig god tur til Stine og Gunnar udenfor indgangen, en god tur trods en del udfordringer undervejs, der alle blev løst (de skulle blive i Delhi og modtage en ny gruppe efter nogle dage).
Alle dryssede rundt i lufthavnen, fik en kop kaffe osv. Inden ombordstigningen var der en af os der blev kaldt. Det viste sig, at der lå en powerbank i en kuffert, hvilket ikke er tilladt. Kan forårsage brand. Den blev hurtigt pillet ud og smidt ud, så ingen forsinkelse af denne årsag. Til sidst kom vi ombord i roligt tempo, flyet var næsten klar til afgangstid. Vi flyttede lidt rundt for at komme til at sidde ved vores ægtefælder, hvilket lykkedes for de fleste. Enkelte ikke besatte pladser, men rigtigt mange babyer og større børn med. Vi hørte heldigvis ikke voldsomt meget til dem.
Der var pushback med 10 minutters forsinkelse og kørsel lufthavnen rundt, så vi lettede det meste af ½ time efter afgangstid. Hurtigt en melding på fly-systemet om landing i København med 40 minutters forsinkelse. Der var en del modvind på første halvdel af turen, men alligevel ?? Det er som om Air India ikke har fået justeret flyplanen efter krigen i Ukraine er brudt ud, krigen forårsager jo en pæn omvej.
Til sidst landede vi i Kastrup som forudset. Så var det ”bare” kufferter og til toget (jyderne) eller hjem (køvenhavnerne). Der kom sved på panden, der var rigtigt meget bagage og den kom langsomt. De sidste kufferter kom 3 minutter før togafgang – håber det lykkedes for alle at komme med det planlagte tog.
Tak for turen til en godt sammensat gruppe.
Vi ses i Haderslev d. 23. april til gensynsmødet.