Indien 2025 - GYS
25. & 26. Januar, Rejsen til New Delhi & Varanasi
Skrevet af Mogens og Karen Bollesen
India ….here we come …..troede vi.
Vi ankom med toget fra Haderslev og fik første besked.
Afgang 19.50 var ændret til 22.30…..meeeen….senere ny besked afgang 01.10. Det tog ikke pippet fra os, og vi 14 gæster fik tiden til at gå med at se håndbold,spise i loungen spille Davoserjas og senere en enkelt G og T . Flyet fløj rettidigt, som sidst annonceret ,og det blev søndag.
I nattens løb fik vi serveret varm mad og der blev sovet en smule.
Det viste sig, at grunden til forsinkelsen bl.a. var på grund af Indiens 175 års nationaldag, og luftrummet var lukket p.g.a opvisninger i 3 1/2 time som Air India IKKE havde oplyst Adventure Holidays om.
Vi blev modtaget i New Dehli af Stine, Gunnar og Kamal, der vinkede med både arme og ben, da de fik øje på os i ankomsthallen. Alle var glade og lettede.
Vi fik alle en blomsterkrans, som Stine siger hedder en garland.
Vi skulle have fortsat til Varanasi, ( igen aflyst fly )men istedet en overnatning i New Dehli på et flot hotel, hvor vi ankom kl ca. kl 15 Eftermiddagen blev brugt til kagespisning og afslapning.
Kl. 20 aftensmad…flot buffet, hvor maden i anledning af nationaldagen var pyntet i flagets farver. Lækker mad og i den grad flot dekoreret.
Efter turens første strabadser ( der blev klaret i fin stil) gik vi tidligt til ro.
27. JANUAR, Varanasi – Sarnath
Skrevet af Karen og Mogens
Efter en tiltrængt nattesøvn var vi friske og fik skøn morgenmad på hotellet. Afgang til lufthavnen ,da vi skulle flyve til Varanasi….Indiens helligste by, som med floden Ganges for hinduer er ,som Mekka for muhammedanere.
Vi blev indkvarteret på hotel Surya Kaiser Palace…dejligt hotel med gode faciliteter.
Kl 15 30 afgang med 5 “tuk-tukker”
Trafikken var noget af et kapitel for sig: Indenom, udenom, modsat retning, på tværs, hurtigt og langsomt ,samt eventuelle andre muligheder, kun fantasien sætter grænser. Vi blev klar over, at hornet VAR opfundet, da det blev brugt hele tiden . En prøvelse for hørelsen,men fantastisk at opleve.
Vi gik det sidste stykke ned til floden, hvor vi skulle sejle ud og overvære en “Ganga Aarti Ceremony”, mens solen gik ned. På vejen ned til Ganges ,så vi en bil med et lig på taget, og på floden så vi yderligere et andet lig liggende i stævnen på en båd. Liget var pyntet med mange blomster, og begge lig var på vej til ligbrænding, og røgen stod flot op på himlen.
Specielle syn og utrolig fascinerende.
Det anslås at ca. 500.000 personer , hver aften oplever denne “Ganga Aarti Ceremoni”, og vi sad i båden og fik en kæmpeoplevelse. Ceremonien afholdes hver eneste dag året rundt. Der blev ofret blomster til Moder Ganges, med lys, sejlende rundt på vandet. Flot syn i mørket.
Hjemturen ligeledes med tuk-tuk var ligeså crazy ,som udturen.
Dejlig tre retters menu på hotellet, og alle var enige om , vi havde haft en skøn dag.
Hvis vi har glemt noget væsentlig, så er det bare ærgerligt!!
28. Januar, Varanasi – Chennai – Mahabalipurum
Skrevet af Anne-Mette og Jørgen Peder.
Ringeuret ringede kl.5.00 for kl.5.30 skulle vi med tuk-tuk ned til Ganges. Allerede så tidligt var der livlig trafik med tudehornene i bund. Rigtig mange mennesker gik på gaden ( mange i bare fødder) – de skulle enten på arbejde eller ned og bade i Ganges. Vi gik ned til samme båd som dagen før, og vi startede på en sejltur langs de forskellige Ghats i morgengryet. Der udspiller sig et fantastisk folkeliv.Folk badede i floden, vaskede tøj, bad til en af guderne eller bare var der. Vi så en kæmpekø for at komme i Shivatemplet – de gik i gåsegang i flere timer for at få ca. 10 min. i templet.
Solen stod op, og hvor var den flot.
På den anden flodbred var der stillet en del læskærme op, for her kom familien og spredte den afdødes aske ud i Ganges. Vi kunne se på røgen, at der var ligbrænding igang. Vi sejlede en. god time, hvorefter tuk-tuk-turen gik hjem til hotellet, hvor vi fik morgenmad. Kl. 9.30 var der afgang med bussen til lufthavnen, og her oplevede vi indisk kontrol. Vi fik tasker osv. undersøgt mange gange, inden vi kl. 13.20 lettede mod Bengaluru- Indiens Silly Con Valley. Undervejs fik vi en sandwich,, og de fleste nåede også at få noget at drikke.
Vi landede i Bengaluru, hvor vi skulle vente i 3 timer, og aldrig har en øl smagt bedre( men den var også dyr!!!!). Kl.18.30 lettede vi til en lille flyvetur til Chennai, hvor vi hurtigt fik vores kufferter, kom i bussen og satte snuden mod MGM Beach Resort. Vi gik straks til aftensmaden – dejlig buffet, fik tildelt værelser, som viser sig at være små runde hytter, rigtig god plads, så det kommer vi til at nyde.
29. Januar, Mahabalipurum
Skrevet af Anne-Mette og Jørgen Peder
Efter en god nat søvn og dejlig morgenmad satte vi os i bussen for at køre mod Mahabalipuram, som er på UNESCOs verdensarvliste, da byen har en gruppe hinduistiske monumenter fra det 7. og 8. Århundrede. På vej dertil fortalte Stine om det store område, der hedder Tamil Nadu, hvor der bor 78 mill. mennesker og har en meget stor forskelligartet industri. Da vi nåede Mahabalipuram, kørte vi først til de 5 Rathas , som er monumenter for 5 brødre, der vandt en krig. Der fortælles også, at de 5 brødre var forelsket i den samme kvinde, men kvindens moder ville ikke skuffe nogen af brødrene, så de fik alle lov til at gifte sig med hende.
Så kørte vi videre til Shore Temple, der også kalde de 7 pagoder. Den højeste er 18 m, og er det tidligste tempel i Sydindien, der er bygget med sku
lpturelle granitsten. Da Marco Polo sejlede syd om Indien, så han fra skibet de 7 pagoder, så han sejlede ind og grundlagde en havn. I dag er der kun 3 pagoder, men da tsunamien i 2204 kom, skyllede den også ind over Shore Temple og blotlagde ruiner fra en pagode, så man tror, at der ligger flere rester under jorden nær templerne.
Vi gik nu gennem turistboder til Descent of Ganges (Ganges Fødsel), som er et kæmpe stenrelief, der er hugget ind i en klippevæg, hvor man så, hvordan Ganges er moder for al tilblivelse. Gåturen gik nu videre til Khrisnas Butterball, som er en kæmpesten, der ligger på en klippeskråning med meget lille understøtning, men 7 elefanter kan ikke få den til at trille ned ad skråningen. Videre til en lille grotte med en Gud for frugtbarheden. Vi gik nu i samlet trop til en stenskærerbutik, hvor en del fik købt små udskårne og dekorerede elefanter. Damerne blev også overfaldet at tre kvinder, der solgte flotte poser, så nu kan bagagen pakkes ind i flere poser. Bussen afhentede os ved butikken, og så gik det ellers hjem mod hotellet, hvor en dejlig frokost ventede.
Indrømmet – en “morfar” var god, og senere mødtes vi ved poolen og fik en dukkert efterfulgt af et spil kort i dejlig solskin med en blid brise. Kl.20 venter der os en dejlig middag, og så er vi klar til nye oplevelser.
30. Januar, Mahabalipurum – Pondicherry
Skrevet af Vita og Nikolaj
Så tager vi afsked med Chennai og det brusende Bengalske hav, som Hotel MGM Beach Resorts ligger lige ned til.
Afgang kl. 9.00 mod Pondicherry
På vejen fortalte Stine om Indiens historie.
Folk fra vesten etablerede kolonier mange steder langs Indiens kyster.
De første der kom til Indien var portugiserne anført af Vasco Da Gama. De gik i land på Indiens sydspids, hvor de anlagde en handelsstation i en by der hedder Kochi. Den første koloni portugiserne anlagde var Goa,og den forlod de først i 1961.
Danskerne etablerede handelskolonien Trankebar i 1620, og solgte den i 1845 til England.
Efter en times kørsel kom vi igennem områder med risdyrkning og store sumpområder.
Næsten hele vejen er der store vejprojekter i gang. Vi kom også forbi områder med saltudvinding.
Stine fortæller første kapitel om hvordan ægteskaber bliver arrangeret/indgået i Indien, dette uddybes senere på turen.
Undervejs besøgte vi Auroville, et landsbyprojekt der blev started I 1968 af den indisk guru Aurobindo og en fransk kvinde, der ønskede at skabe et samfund der byggede på fællesskab, lighed og fred for alle uanset religion og hudfarve. Vi gik gennem et dejligt parklignende landskab for at komme frem til et sted, hvor vi kunne se den imponerende Matri Mandri, udformet som en gylden kuppel.
Derefter kørte vi til vort hotel i Pondicherry hvor vi spiste frokost.
Efter frokost kørte vi med bussen ind for at komme på sightseeing i Pondicherry, dette foregik med cykel-rickshaws, vi kørte gennem de gamle franske kvarterer, gjorde hold ved den franske kirke og en anden katolsk kirke. Derefter stod den på handel. Vores guid Gagan viste os hen til en forretning med fine varer med rimelige priser. Diverse tørklæder og et enkelt tæppe blev indkøbt.
Vi steg igen på bussen og blev kørt ned til strandpromenaden, hvor vi gik en tur i den friske brise.
Tilbage til hotellet, before dinner drink i nr. 501, og derefter middag i restauranten.
31. Januar, Pondicherry – Trankebar
Skrevet af Vita og Nikolaj
Efter morgenmaden forlod vi Pondicherry.
Kl. 9.30 var vi igen i bussen for at køre syd på mod Kumbakonam.
Spørgsmål: Hvorfor hænger der skellet-lignende “dukker” uden på nye husbyggerier?
Det er for at holde det onde væk, fortalte Gargan. Mødre sætter også sommetider sorte pletter forskellige steder på deres børn, så de ikke er så kønne, så vælger det onde nok ikke dem.
Vi kørte gennem et område med mange rismarker, høsten var i gang mange steder. Risen bliver høstet med små mejetærsker, og halmen bliver nogle steder presser med små rundballepresser.
Vi kunne se de tørrede risene i vejkanten ogChaufføren kunne ikke finde et sted hvor vi kunne holde pause, og da vi nærmede os Kumbakonam, kunne han ikke finde vej til hotellet. Både Gagan og Gunnar var sure og ved at tabe tålmodigheden.
Vi så mange små landsbyer på vores omveje, så vi må sige ,at vi så “the real India”.
Vi nåede frem til et meget specielt og spændende sted – Hotel INDeco Swamimalai.
Hovedbygningen er et gammelt palads der er flyttet hertil engang.
Vi fik værelser i paladset, og var ved at tabe næse og mund, da vi så hvordan vi skulle bo.
Store overdådige værelser, højt til loftet og møbleret med gamle møbler, og næsten alt er genbrug.
Frokost i det fri i grønne omgivelser.
Kl.15.30 kørte bussen os til et silkevæveri i simple bygninger, og med ligeså simple arbejdsforhold.
Fantastisk at se hvordan de smukkeste stoffer til sarier og tørklæder blev håndhævet.
Vores besøg øgede den dags omsætning væsentligt.
Kl. 19 var der underholdning. En ung pige i flot dragt viste klassisk indisk dans, en fin oplevelse. Hun var utrolig dygtig til sine bevægelser og mimik.
Aftensmad på sædvanlig vis, dog var rødvinen lidt for dyr, så det blev øl i stedet for.
Aftenen sluttede med kortspil og hygge under åben himmel i det fantastiske vejr.
Godnat og tak for endnu en oplevelses rig dag.
1. Februar, Trankebar
Skrevet af Diana og Preben
Morgensamling til en lille skarp 7.55 hos Anni og Holger.
Bus kl.9 mod Trankebar med ny chauffør. To timers kørsel i mylderet af mennesker, maskiner og dyr.
Den nu daglige rutine med : koldt vand, morgensang og de gode fortællinger af Stine og Gunner er begyndt og i dag bla. om offerposer hængt op i træer langs vejkanten, Trankebar og meget andet.
I 1618 får Ove Gedde handelsrettighederne til Trankebar ( et område der svarer til Ærø) Da Englænderne tog den danske handelsflåde i 1802, kunne vi ikke varetage opgaven længere.
En dansk efterskole startede et projekt i 2004 (efter tsunamien) for at renovere samt kystsikre Kommandørens residens som er en flot gammel bygning.
Vi mødte flere af bestyrelsen på vores tur i gennem byen.
Da vi ankom, gik vi ned til byporten, hvor Gunnar viste hvordan byen var opbygget og fortalte om flere bygninger op gennem byen.
I den største kirke skrev vi os ind i gæstebogen og sang vores morgensang.
Guvernørens residens og bolig, nu museum var der billeder af nuværende og tidligere danske monarker. En enkelt båd, som var den sidste efter tsunamiens ødelæggelser og mange andre effekter, var udstillet.
På Bungalow on the Beach (gammelt skatteopkrævningshus) )spiste vi uden for. Da regningen på colaerne ikke var delt op, betalte Adventure Holidays denne. Tak.
Vi gik til borgen Dansborg og så det lidt gamle og slidte museum. Der var skoleudflugt, så rigtig mange børn i ensfarvede skoleuniform, var der også.
Mogens fik underholdt en 15-20 stykker med hans milde væsen.
Derefter igen en byvandring til bla. Bestsellers hus i Guldsmedgade. Sjovt med de danske gadenavne og mange infomationer fra danskernes tid.
Vi kørte hjemad ved 15:30 tiden og var hjemme kl. 18 tiden.
Spiste god aftensmad og da øllene kom fra kassen ( varme), fik vi dem gratis.
Aftenen sluttede med Davotius kortspil til kl. 23.
2. Februar, Trankebar – Madurai
Skrevet af Diana og Preben
Dagen startede med morgenmad et nyt sted udendørs. Ejeren viste os vej med mening om vi IKKE havde behov for mad i dag.
Der var pyntet op til bryllup til ca.150 deltagere, der hvor vi plejede at spise.
Han og flere medarbejdere fulgte os til bussen med en ceremoni for en god rejse hjem. Det foregik med en brændende flamme på en kokosnød og til sidst kastet/ ofret ned i jorden.
Dagens fortællinger i bussen handler om guder og kastesystem og meget mere. Vi skal køre 4-5 timer i dag. Morgensangen blev sunget.
Da vi har hviledag så skal det nye hotel “udforskes” når vi når frem.
Søndag er der kricket (fortalte Stine) og når Indien spiller, vil de meget gerne slå England eller Pakistan.
Stine fortæller sidste afsnit af Indiens historie.
Gunnar fortæller om deres religioner og “kaste”reglerne som i den grad er diskrimerende og voksen mobning, set med vores øjne. Men for Inderne ganske naturligt adfærd. Faktisk en anden form for jantelov ?
50% af befolkningen er i kategorien lavkaste som er det næst dårligste. Mange traditioner følger de enkelte “kaster”
I dag er det mest udbredt på landet og mindre i byerne. Det er ulovligt siden 1950, men Inderne holder det i hævdisær internt i familierne.
Svært for Gunnar at tale i microfon når chaufførerne har glemt at oplade batterierne. Så de måtte købe nogen nye i en fart.
Stine fortæller om familieforhold, bryllupper m.m.
Bla. “Puja” som er ofring, for ting skal gå godt.
Social status er vigtig.
Guldlån er lån hvor man pantsætter guld og andre værdier.
Der var meget info som ikke kan nå at stå her!
Efter tre timers kørsel i lavt terræn kommer der nu bjerge.
Stine fortæller te gror bedst i 1400 m. Højde !
Nu er vi ankommet til Madurai i et mylder af trafik med gode muligheder for at se befolkningens forskelligheder igennem bussens vinduer. Vi får altid et smil ved øjenkontakt. Kl. er nu 14.15.
Frokost med endnu en gastronomisk oplevelse.
Alle var ved poolen derefter inden før aftensmads drink hos Hanne og Klaus.
Spisning kl.20.30 og efterfølgende Davosius efter bedste evne.
Godnat til endnu en dejlig dag.
3. Februar, Madurai
Skrevet af Hanne og Claus
Vi startede dagen med håndboldkamp ved midnats tid, og til stor glæde for selskabet blev Danmark igen Verdensmester.
Efter morgenmaden drog vi afsted til Menakshee-Templet som var et storslået bygningsværk, nærmest en by i sig selv og udgør en labyrint af basarer og bedesteder.
Templet er bygget 600 år før KR.F. og som det ser ud i dag er videre bygget i år 1500 efter datidens byggestil. Og det dækker et areal på 6 Ha. = 6 fodboldbaner. Vi startede rundvisningen i søjlesalen med 984 søjler, som er hygget efter man havde startet på bygningen udenfor, hvor der i dag står kun 16 søjler. Altså 1000 i alt.
Derefter gik vi ind i skulptursalen med talrige skulpturer af dyr og mennesker. Derefter gik vi lidt rundt i templet og kom til en samling kvinder, som sad omkring en kvinde der var gravid i 7 md. Det var en ceremoni, som skulle give barnet et lykkeligt liv. Og man kom tilbage efter at barnet var født får at få det navngivet med hjælp fra en præst.
Vi kom også forbi nogle kar med forskellige figurer, hvor der lå forskellige pulvere, som man smurte sig med i panden for at rense kroppen. Derefter gik vi forbi messing søjlen, som symboliserer indgangen til det allerhelligste, Menakshee- gudinden, som er hustru til Shiva. Her så vi folk bede ved at lægge sig ned på gulvet. Midt i templet er en stor sø, hvor man kan bade i det hellige vand.
Ved indgangene stod de store tempeltårne, det højeste er 54 meter højt. De forskellige indgange blev anvendt af folk med forskellig status. Der var en indgang i hvert verdenshjørne.
Ved indgangene var der udsmykket med et mylder af mytologiske figurer, i strålende farver, som bliver malet hvert 12 år.
Herefter kørte vi til Ghandi museet , som var meget reduceret grundet restaurering, så det blev et kort besøg. Men vi fik beskrevet nogen af de konflikter, som Gandhi var en del af. Bl.a. at Pakistan blev selvstændigt. Man havde bestemt, at alle Hinduer skulle bo i Indien og alle Muslimer skulle bo i Pakistan. Det udløste stor uro, da mange skulle migrere til an anden landsdel. 10 til 15 mio mennesker skulle skifte landsdel, og det siger sig selv at mange var imod. Og der blev ikke ro på det før længe efter. Og den dag i dag er der uro ved grænsen ti Pakistan!!
Herefter kørte vi hjem og spiste frokost, og der var alm afslapning til vi igen drog afsted kl 15.30, mod fyrstepaladset Tirumalai Nayak, som stammer fra d 17. århundrede.
Opført af Nayak kongen Tirumalai Nayak i 1636. Byggestilen var inspireret af kinesisk, hindu og islamisk stil. Og Korinthiske søjler som sjældent ses i indisk byggestil.
Byggeriet bæres af 80 store søjler, som omkranser en stor plads til mange forskellige kongelige ceremonier.
Desuden var der der talrige fine loftsdekorationer, som tydeligvis var inspireret af indiske og europæiske kunsteriske teknikker.
Herefter gik turen i cykle rickshaw til handels byen med frugt og grønt, samt det store banan marked, hvor vi blev hvirvlet ind i den lokale handel, voldsomme trafik og meningsudvekslinger blandt de handlende. Spændende oplevelse. Og så tilbage til hotellet og den dejlige pool. Imorgen venter en 5 timers køretur til Kovalam hvor nye oplevelser venter.
4. Februar, Madurai – Kovalam
Skrevet af Hanne og Claus
Om morgenen d 04/02 startede vi turen fra Madurai efter nogle spændende dage i byen med mange gode oplevelser.
Vi havde en længere køretur foran os på mindst 5-6 timer, og undervejs underholdt Gunnar og Stine bla med fakta om privat økonomi, lønninger, der ligger på ca 1100 kr om md. for en 6 dages arbejdsuge a 12 timer for en servitrice. En chauffør tjener ca 2200 kr om md. Sygeforsikring er der ikke råd til, så sygdom kan næsten ruinere en familie. Generelt bliver lønmodtagerne dårligt betalt, kun de statsansatte får en hæderlig løn og især pension. Så militær folk og ansatte hos politiet har en rimelig levestandard. Men for at løfte økonomien har regeringen overvejet at pålægge de meget rige en lille formue skat. Men det vil ikke komme til at ske uden ballade.
Man betaler ikke skat for en indkomst op til 700.000 rupier pr år. Hvis man tjener mere end det betaler man op til 20 % i skat. Højeste skatteprocent er 28%. Der er fradrag for skole og børneopsparing. Det er kun 10 % af befolkningen der betaler skat. For at komme korruption og sorte penge til livs lavede man for nogle år siden en penge ombytning og trykte nye sedler. Mange gamle sedler gik tabt ved den aktion.
En stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. De fleste værdier ligger hos 10 % af befolkningen.
Typiske lønninger ligger på for en nyuddannet lærer og sygeplejerske ligger på rupier 15.000. Senere opnår de en løn på op til 40.000 rupier
En læge får 60.000 rupier som startløn.
Der blev indført moms på alt i 2016 undtagen på fødevarer, hvilket blev meget upopulært.
Man kan låne penge i banken til større ting, hvis man har til udbetalingen.
En Tuc Tuc koster eks 40.000 rupies, en scooter rupies 120.000, en telefon koster 1000 rupies, simkortet koster 500 rupies.
Man kan opnå statsstøtte som iværksætter op til 2000 US dollar i nogen rater.
Det har Ajeesh’s kone fået til at starte produktion af nogen ayurveda produkter mm.
Der bygges rigtig meget i Indien pt, og dertil har man nogle store virksomheder, der producerer cement og byggeelementer. Et af dem hedder “Ramco”
Indien producerer selv noget af deres kunstgødning, men må også importere en del for at dække behovet.
PÅ vej sydpå mod Kovalam kom vi til et frodigt landbrugs område, hvor man kan producere 2 afgrøder pr år, majs mm. Kerala hedder staten, som dækker et areal på 40.000 km.2. Desuden dyrker man mange krydderier, the har man i bjergene, og i byerne tilbydes der mange services som massage, yoga mm.
Det var en stor oplevelse at køre gennem det foranderlige landskab på vejen til Kovalam.
På den sidste del af turen steg temperaturen lidt i bussen da chauføren valgte en “forkert” rute. Men vi nåede godt frem til kaffebordet, selv om vi ikke var helt enige om ruten. Vi blev godt modtaget af Ajeesh .
Blev indlogeret i hyggelige værelser, og sprang en tur i havet alle sammen hvor vandet var 29gr. Og efter “gin og tonic” tog vi på den nærliggende restaurant og fik kylling m ris. Og derefter var det i seng efter en lang og begivenhedsrig dag.
5. Februar, Kovalam
Skrevet af Lissi og Gunhild
Vi startede med dejligt serveret morgenmad på restaurant Sunset og nød den flotteste udsigt over det arabiske hav.
Herefter kørte vi i tuk-tuk til den gamle fiskerihavn, hvor der er en livlig aktivitet om morgenen. Der var store og små fisk og der måtte helst ikke tages foto. Fiskene bliver solgt til private såvel som til områdets restauranter…
Fiskenet bliver ordnet og repareret af mændene og fangsten solgt af kvinderne.
Herefter kørte vi videre til the Eagles view, hvorfra der var en storslået udsigt over kystlinien med alle fiskekuttere og bådene. Nogle så måske en ørn eller to..WHO knows. I gaderne så vi udbrændte bålsteder efter festival.
Lyseblå/hvide tuk-tuk kører på el
Sort/gule tuk-tuk kører på diesel
Grøn/gule tuk-tuk kører på biogas (oplyst af Stine)
Herefter gik turen til Ajeesh, hvor vi var inviteret til kaffe eller the ….skiftevis og hilste på hans kone Anitha. Et beskedent hjem med hjertevarme og der var de nødvendigste ting til husholdningen. Anitha solgte bl.a. Ayurvedic powder, der indeholder 21 krydderier…
Vi spiste frokost på German Bakery , hvor fik en lækker pizza og nogle en Kingfisher beer.
Herefter fik vi Ayurveda massage i ca 1time godt indsmurt i olie og vi fik en skøn og afslappende massage og alle blev iført en sarong.
Vi hvilede efterfølgende en halv time og nogle fik taget de sjoveste fotos…
Aftensmaden blev indtaget på restaurant Santana, hvor Peter aus Deutschland underholdt med harmonika musik.
Seemann las das traumen
denk nicht an Zuhaus
Seemann Wind und Wellen
rufen dich hinaus
Deine Heimat ist das Meer
deine Freunde sind die Sterne
uber Rio und Shanghai
uber Bali und Hawaii
Deine liebe ist dein Shiff
deine Sehnsucht ist die Ferne
Und nur Ihnen bist du treu
ein Leben lang..
6. Februar, Kovalam
Skrevet af Lissi og Gunhild
Igen dejlig serveret morgenmad hos Sunset – juice, frugtskål og omelet samt ristet brød…simpelt. Alle nød vist udsigten her.
Herefter spadserede vi til tuk-tuk holdepladsen og tøffede til Botanisk have.
Vi fik straks øje på et specielt træ ..the Canon Ball tree ..lidt i stil med en orkide. Vandrede ad de små stier med masser af nyplantede Bonsai træer …hvert lille træ et navn bl.a. Marco polo og Only you. Videre til de mange roser og ikke mindst Lotusplanterne med flotte hvide blomster.
Så tøffede vi til en såkaldt Kerala Arts and Crafts Village med mange forskellige slags kunsthåndværk bl.a. skulpturer, møbler, glas, keramik og træting.
Frokosten indtog vi igen på Sunset ..lækker spagetti cabonara.
Eftermiddagen til fri disposition..nogle købte elefanter, andre smykker, bluser etc. og flere valgte at få taget mål til sandaler, skjorter og måske en kjole.
Strandløver og løvinder solede sig på stranden og lyttede til bølgernes brus..det helt store bade sus.
So far so Good.
Kl.18.30 var vi inviteret til klassisk dans på vort hotel .. Our Land, hvor Anitha og Ajeesh’s datter Athmika på 11 år optrådte med flot dans og mimik og med fodsåler der kunne slå “klik”.
Efter en gin tonic begav vi os til the Roof restaurant, hvor vi fik fisk indpakket i bananblade ..lækkert.
En rygsæk blev pakket til morgendagens “strabadser”.
Carpe Diem
The time is allways Now.
7. Februar, Kovalam – Alleppey
Skrevet af Anne-Mette og Jørgen Peder
Tidlig op, for der var morgenmad kl.7.00, så vi kunne komme tidligt afsted på køreturen til Backwaters. Vi sad i bussen kl.8.10 og kørte afsted, men pludselig opdagede Gunnar, at vi kørte den helt forkerte vej. Det resulterede i, at bussen måtte køre tilbage, og vi blev 1 1/2 time forsinket. På vejen til Alleppey kørte vi bl.a gennem et lille bjergområde, og som altid, får man et godt indblik i hverdagen både i byer og på landet.
Under køreturen fortalte Stine om det indiske skolesystem, der er meget inspireret af det engelske. Børnene starter som 5- årige i primary School. Der er både de statsejede og de privatejede. Staten er forpligtiget til at give 10 års gratis skolegang (dog ikke på de private). 2 år ekstra giver adgang til universitetet, men her betaler man selv. Man kan håbe på at få et stipendium, så man kan studere. Der er mange, der falder fra i skolen, men det prøver man at modvirke ved at give gratis skoleuniform, madordning og bøger.
Vi fik også fortalt om Backwaters.
Backwaters er et vådområde på 1500 kvadratkilometer ( halvdelen af Fyn) indeholdende kanaler, laguner og søer. Disse danner tilsammen ca. 900km vandveje. Der er bygget 60 store dæmninger for at holde saltvandet fra Det arabiske Hav ude. Ferskvandet benyttes især til vanding af store områder med rismarker. Kanalerne er fyldt med store område med vandhyacinter, der formerer sig så hurtigt, at de lokale ikke kan begrænse dem.
Rismarkerne er privatejede, men de dyrker dem i kooperativer, så der bliver sået og høstet med maskiner – dog lejes daglejere ind til at rense markerne (især kvinder)
Stine gav os også en lille repetion om det politiske liv i Indien, og de største udfordringer er ungdomsarbejdsløshed og korruption. Man regner med, at Indien inden for få år har den tredjestørste økonomi – næst efter USA og Kina.
Vi ankom til bådudlejningen kl. 13,30, hvorfra vi blev sejlet ud til vores husbåde. Dejlige både med dejlige værelser, men vi savnede en altan, hvor vi kunne sidde ude og nyde oplevelser på kanalerne og kanalsiderne. Vi fik en dejlig frokost, hvorefter vi stod på en lille altan og nød den stille sejltur blandt hundrede andre husbåde i forskellige størrelser. Midt eftermiddag gik vi ombord i en lille sejlbåd, hvorefter vi sejlede ind i de små kanaler. Her så vi fugle og hverdagsliv – meget spændende. Da vi efter en time kom tilbage var kaffen og en ristet banan klar – lige hvad vi manglede. Hygge indtil aftensmaden blev serveret, og derefter gik spillebulen igang. Vi fik en omgang 30, skyllet ned med en GT.
Nu blev det tid til at gå i seng, og vi kom ned til et dejligt afkølet værelse, men AC skulle ikke været slukket ret længe, før temperaturen steg, så det blev fra og til med AC hele natten.
8. Februar, Alleppey – Kovalam
Skrevet af Anne- Mette og Jørgen Peder
Efter en lidt varm, men ok nat på båden, fik vi morgenmad, mens båden stille gled ned ad kanalen mod ankerpladsen. Vi blev sejlet i en anden båd det sidste stykke, så vi var klar til køreturen tilbage kl.9.10 efter nogle dejlige oplevelser i Backwaters. Chaufføren kørte den rigtige vej, så det gik glat, og der var tid til en tisse- og ispause. Da vi manglede ca. 15 km, røg vi i en kø, der varede 3 kvarter, så igen blev vi forsinket – men Indien fleksible time er noget, vi skal regne med.
Hjemme på Our Land Beach Hotel ventede Ajeesh og Anitha med Thali frokost. Den bestod af 15 forskellige små ting, som man kunne spise sammen med risen. Frokosten var udelukkende vegetarisk, og der var både surt og sødt og stærkt. Det hele blev serveret på bananblade. Endnu en spændende indsigt i indisk kultur.
Kl.17.15 var alle klar til nye oplevelser, så vi gik hen til tuktukerne og blev kørt til et Kalari-show. Kalari er en indisk kampsport, og vi så et fantastisk show. Børnene viste små “serier”, der havde indbygget diverse forsvarsstillinger, mens de lidt ældre viste, hvordan man forsvarede sig både med de bare næver og mod knive og stokke. De var meget dygtige.
Aftensmaden var tomatsuppe og kingfish i kokosmælksovs med ris. Igen lækkert mad, og vi blev mætte. Selv om køreturen fyldte meget i dagens program, blev dagen igen en oplevelsesrig dag.
9. Februar, Kovalam
Skrevet af Karen og Mogens
På forsiden af programmet står der “Eventyrlige Indien” og det passer i den grad. Skribenten her var liiidt skeptisk, men mine bekymringer er i den grad blevet gjort til skamme. Indien en så mangfoldig og vi bliver mødt med store smil og venlighed hele tiden.
Dagen i dag er en “ Livsnyderdag” og er blevet brugt på afslapning på stranden i bølgerne, der i dag ikke var så store….afhentning af håndsyede sandaler….afhentning af håndsyede skjorter og bluser…ayurveda massage…tur til fyrtårnet fodmassage og frokost på Santana.
På hotellet blev der holdt “ slatfest” og vi hyggede os inden vi gik på Sunset for at spise aftensmad.
Vi var så heldige at Anitha,Athmica og Ajeesh deltog i vores afskedsmiddag,der bestod af grillede kæmperejer( og de var monsterstore) pommes frites og salat og til dessert is.
Der var blevet forfattet en lille sang til den lille familie
og der blev sunget fødselsdagssang for Anitha, der bliver 40 år i morgen.
Godnat og tak for en dejlig dag
Mel: Vi var ikke som de andre
Vi var ikke som de andre
vi var noget for os selv.
I Kovalam har man set os vandre
handlet- svømmet – købt mange ting.
Ajeesh og Anitha værter
Thalifrokost lækker ret
Athmika dansed ‘ – slog smæk med foden
øjne lyste ….Hvor var hun smuk !!
Nu farvel fra vores gruppe
vi har nydt at være med
så held og lykke med jeres fremtid
Hip hurra og tak fra os !!
10. Februar, Kovalam/Trivandrum – Agra
Skrevet af Karen og Mogens
Afgang fra hotellet i skønne Kovalam kl 06. 00 og hele gruppen er altid meget præcis. Vore kufferter blev båret på hovedet af de små stærke mænd….to kufferter ad gangen…vi var meget imponerede. Bussen holdt oppe på vejen, og vi og vore kufferter kom godt afsted til lufthavnen i Trivandrum.
Rettidig afgang kl 8 50, og 3 timers flyvetid til New Dehli. Lækker morgenmad på flyet
Gagan stod og ventede på os, og vi kørte mod Agra Kl 13 10 Vi fik en masse informationer i bussen af både Gagan, Gunnar og Stine.
Gagan fortalte bl.a. at den festival, der har fundet sted i en lille by nord for Varanasi med 400 millioner deltagere, der skal have et helligt bad i Ganges ,i går forårsagede en 280 km bilkø .
Festivalen afholdes hvert 144’ tyvende år.
På vejen så vi også en askeindsmurt personage..efter Gagans udsagn narkoman,og denne type kunne også finde på at spise mennesker.
Stine fortalte om mogulriget, hvor der var 7 stormoguler og en af dem Akbar bortførte ”Påfugletronen” i 1640 og nu befinder den sig i Iran.
Vi kørte forbi mange teglværker og mange små hytter, hvor man opbevarede tørret komøg, der blev brugt til brændsel.
Langs motorvejen så vi unge mænd (fortrinsvis fra landet) der løbetrænede for at komme ind i hæren, og derved opnå god løn og pension og således hjælpe familien.
Stine fortalte om Agra og Taj Mahal,men det skriver hun sikkert selv om i morgen !
Indkvartering på vores hotel i luksuriøse omgivelser med swimmingpool på roof-top Samling as usual til G og T, denne gang ved Stine og Gunnar. Gagan deltog og vi facetimede med hans hustru.
Middag kl 20 i “ løft låg stil”.
Dejlig dag med liiiidt kørsel, men i godt selskab.
Godnat fra os.
11. Februar, Agra
Skrevet af Gunnar og Stine
“I dag er det Vitas fødselsdag, hurra, hurra, hurra
Hun sikkert sig en gave får, som hun har ønsket sig i år
Og dejlig chokolade og kage til”
En kage fik hun i hvert fald, for da vi kom til at røbe overfor tjenerne ved morgenbordet, at vi havde en fødselar, fik de travlt, og alle kom ind og sang fødselsdagssang for Vita og afleverede en flot fødselsdagskage, som hun gavmildt delte ud af til os alle. Se, det var en rigtig fødselsdag!
Ellers bød dagen på et af højdepunkterne på vores rejse “Eventyrlige Indien” nemlig besøg ved Taj Mahal i Agra. Taj Mahal er et mausolæum, som stormogul Shah Jahan byggede til sin elskede hustru Mumtaz, da hun døde i barselsseng med det 14. barn efter 17 års ægteskab. Det er en kærlighedserklæring af uhørte dimensioner. 20.000 arbejdere arbejdede i 21 år med opførelsen. Mumtaz døde i 1631, 1 år senere gik byggeriet i gang, og det stod færdigt i 1653. Det er på Unescos liste over verdens 7 vidundere, og for Indien er det simpelthen den største stolthed og attraktion. Det er bygget i hvidt marmor fra staten Rajastan, og der er indlagt 28 forskellige hel- og halvædelstene fra hele verden: lapis lazuli, jaspis, jade, safirer, karneol m.m. Mausolæet er omgivet af 4 minareter, der hælder en smule udad i tilfælde af jordskælv. Ved begge sider er der opført en moske – den ene kun for symmetriens skyld, da den vender forkert i forhold til Mekka. Der er symmetri overalt, inde såvel som i havearkitekturen, men med een undtagelse: Mumtaz’s sarkofag står midt under kuplen, og Shah Jahans sarkofag står ved siden af. Det var hans søn, der syntes, at nu havde faderen brugt penge nok, og der skulle ikke opføres endnu et mausolæum, hvilket jo ville gå ud over arven. Shah Jahan havde nemlig planer om at opføre et sort mausolæum på den modsatte side af Yamuna-floden. Sønnen satte derfor sin far i fængsel i 7 år i Red Fort i det smukkeste rum, man kan forestille sig og med udsigt til Taj Mahal.
Efter Taj Mahal besøgte vi et marmorværksted, hvor vi fik indblik i, hvordan arbejdet med marmor og indlagte ædelstene foregik. Det var nøjagtig den teknik, man brugte for ca. 400 år siden. Det er et utroligt smukt og tidkrævende håndværk, og rigtig mange af os måtte da også have et lille minde med hjem derfra. Gæsterne udtrykte stor begejstring for at se værkstedet.
Efter frokost på en restaurant i Agra skulle vi så til dagens sidste punkt, nemlig Agra Red Fort, som også er på Unescos liste, nemlig listen over verdens kulturarv. Mange af os havde nok ingen anelse om stedet og ingen forventninger forud for besøget. Fortet var i mogultiden omgivet af 2 voldgrave, den ene med vilde dyr, den anden med vand med krokodiller. Ved indgangen til fortet kunne man hælde kogende olie ud over evt. uønskede gæster. 3 af de 7 stormoguler har bygget på fortet, som er Indiens mest betydningsfulde fort. Agra var under en del af mogulimperiets tid hovedstad, og landets store rigdomme blev opbevaret her. Her blev al økonomisk politik udformet. Her boede også 2 af Shah Jahans døtre i hver sit gemak, som var helt ens. Her blev holdt audiens med prominente og møder med folket. Her sad Shah Jahan i “fængsel” de sidste 7 år af sit liv. Vi har indtryk af, at det var en stor oplevelse at se Agra Red Fort.
Før middagen skulle vi som sædvanlig mødes til en G&T på et værelse. Da det var Vitas fødselsdag, blev det hos dem. Hvad vi ikke vidste, var at Gys’erne havde planlagt takketale og digtet et lille vers, da vi skulle modtage “Den sydindiske Elefantorden” for at have lavet indiensturen til det Indien, som vi kender og elsker. Gagan var med til ceremonien, og han har vist aldrig oplevet noget lignende med en gruppe. Der var flere andre, der tog ordet, og det blev helt højtideligt. Vi synes, det har været helt fantastisk at have Gys’erne med på tur.
Her kommer verset fra Anni og Holger:
Hvor var du henne
da chaufføren gav et dyt
Sad du og sov,
så blev du godt nok snydt!
3 vrid i rattet,
man bliver sgu lidt skør,
med alle de tuk-tukker når
Adventurebussen kør.
Han kan ikke holde planen.
Gunnar siger: “Fjols, for fa’en!
Ka’ du holde planen!
Ka’ du holde planen!
Hotellet venter nok engang”
Tju-Bang!
12. Februar, Agra – New Delhi – Kastrup
Skrevet af Gunnar og Stine
Efter al festivitas i går aftes glemte vi helt at fortælle i dagbogen, at vi ud over at modtage elefantordener også blev “slået til riddere” af Mogens.
I dag den sidste dag på turen skulle vi tidligt op, da vi skulle køre fra Agra kl. 6.00 for at nå vores fly i New Delhi kl. 14.05. Vi fik udleveret små æsker med morgenmad, og så gjorde vi stop efter 1,5 time for at få coffee to go. Der var næsten ingen trafik på motorvejen mod New Delhi, så vi var glade. Men pludselig i udkanten af byen gik alt i stå pga. en havareret lastbil, og vi kom først til Indira Gandhi lufthavnen 2,5 timer før afgang. Her skulle vi tage en rørende afsked med søde, dygtige Gagan, som alle kom til at holde af og sætte stor pris på.
Check-in gik utroligt langsomt – som det tit gør i Indien – men vi nåede alle igennem immigration og security et kvarters tid før boarding. Man skal godt nok beregne god tid, når man skal flyve. Vi har vist alle lært, hvad “Indian Stretchable Time” betyder.
Vi kom afsted med kun en halv times forsinkelse pga., at vi skulle vente på et fly fra Bangkok. Kl. 16.30 fik vi serveret varm mad, og det var som sædvanlig “veg or chicken” altså vegetarisk eller kylling, men da stewardesserne nåede ned til os, var alle kyllingerne fløjet.
Undervejs mod Kastrup tabte vi yderligere tid, så vi ankom mere end en time for sent. Det betød, at alle os, der skulle med DSB til Jylland, ikke kunne nå vores planlagte tog, som vi havde billet til. Vi klarede det på forskellig vis – vi var så heldige, at Karen og Mogens har en sød søn i Greve, og han tilbød at komme og hente os og køre os til Haderslev. Flot gestus sådan en sen aften.
Ellers håber vi bare, at alle er kommet godt hjem og er i gang med at fordøje turen. For os har det været en udsøgt fornøjelse at vise “vores Indien” til så interesserede, positive og videbegærlige gæster. Tak for turen.