Island 2019
8. Juli, Rejsen til Island
Skrevet af Anne Marie.
Så oprandt dagen, hvor vi skal afsted til Island.
Sjællænderne tog afsted kl. 17:30 fra Kastrup og var i Keflavik kl. 18:40. Der var vi jyder ikke kommet afsted fra Billund endnu, vores fly afgik kl. 21:55.
Flot aftenhimmel da vi fløj fra Billund, men der var overskyet, da vi ankom til Keflavik kl. 22:45. Ja 1 timers flyvetur efter tiden, men det var en tre timers flyvetur, da vi satte urene 2 timer tilbage
Alle fik deres kufferter og Lone fik handlet drikkevarer ind til bussen. Så måtte vi ud at finde Fridrik. Han stod ude ved en dejlig Hopbilar bus. Bussen blev hurtigt pakket og turen gik ind mod Rejkavik.
Vi fik lidt velkommen til Island oplysninger og Fridrik fortalte om, hvad vi kørte forbi.
Efter 45 min ankom vi til Hotel Natura, som lægger lige op af lufthavnen i Rekjavik, men vi faldt alle hurtig i søvn og hørte ingen flystøj.
9. Juli, Reykjavik – Pingvellir National Park – Laugarvatn
Skrevet af Jytte & Bent
Dagen startede i Reykjavik med stor, lækker morgenmadsbuffet på Hotel Natura, som ligger lige ved siden af den gamle flyveplads, som nu bruges til indenrigsflyvninger. Der var flere andre rejseselskaber på hotellet, så der var lidt kamp om mad og borde, men alle fik noget at spise og drikke.
Første stop var Perlan, som er seks store varmtvandstanke forbundet med en skinnende glaskuppel. Om natten er der en lysende “stjernehimmel” i glaskuplen. Perlan ligger på en bakketop med en meget flot udsigt over både Reykjavik og det omkringliggende land, og solen skinnede, og det var stille vejr. Vi fik også øje på en vulkan i udbrud – nå nej, det var bare en sky, der hang ned over en bjergtop.
Herfra gik turen til Hallgrimskirken, Islands største kirke tegnet af Gudjon Samuelsson, Islands statsarkitekt. Den ligger højt i byen og er inspireret af søjlebasalt. Den har meget lidt udsmykning, men et stort orgel med 5275 orgelpiber, hvoraf den største er 15 m høj og vejer 25 tons. Vi sang vores morgensang inde i kirken, som har en god akustik, så det lød rigtig godt.
Vi kørte videre til rådhuset, hvor vi på et meget stort 3-dimensionelt kort fik et overblik over Island. Derfra gik vi hen til Altinget og Domkirken, som ligger lige over for hinanden. Vi var inde at se domkirken, som har en døbefont udført af Thorvaldsen. Så var der en lille time til at gå rundt på egen hånd, inden vi samlet gik ind og så Harpa. Det er et meget flot koncert- og kulturcenter tegnet af Henning Larsen og Olafur Eliasson med glaskuber i facade og loft. Glaskuberne i facaden fik forskellige farver, da solen skinnede på dem.
Så var vi allesammen sultne, og det var tid til at få noget at spise. Det fik vi på Saga Hotel, “Landmandsslottet”, som Fridrik kaldte det, en fin middag med lammekød og efterfølgende kaffe og brownie med is – og så var vi alle godt mætte og klar til den videre tur.
Vi kørte igennem universitetsområdet og forbi Nordisk Hus, tegnet af Alvar Aalto, inden vi forlod Reykjavik. Det tog lidt tid pga køkørsel, men så fik vi til gengæld derefter en helt fantastisk flot tur ad vej 435 væk fra hovedvejen. Særprægede landskabet uden boliger med lava bevokset med mos og med flotte farvenuancer. Langs med vejen løber en 27 km lang ledning, som bringer varmt vand fra det geotermiske kraftværk Nesjavellir ind til Reykjavik. På den lange strækning taber vandet kun 2 grader. Vi var ude at gå en tur ved kraftværket og kunne lugte svovlen og mærke, at jorden var varm, og nyde udsigten mod Pingvellirsøen, som er Islands største naturlige sø, 84 km2, og op til 114 m dyb.
Ind i bussen igen og så kørte vi op langs søen på vej mod Pingvellir National Park, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Geologisk er den interessant, fordi det er her den amerikanske og den europæiske kontinentalplade mødes. I dag er der en kløft på op til 8 km mellem de to plader, og kløften – og dermed Island – vokser med 2-3 cm hvert år. Historisk er den interessant, fordi det var her Altinget blev stiftet i 930. Hver sommer samledes repræsentanter fra hele landet her og vedtog nye love og håndhævede de gamle. Samtidig var der fest og marked. Da Island i 1944 blev selvstændig, blev det også fejret her.
Efter at have set nogle af resultaterne af undergrundens bevægelser gik vi gennem en slugt, dannet af tidligere jordskælv/forskydninger ned til området, hvor Altinget blev afholdt. Her blev vi samlet op af bussen, som kørte os til Hotel Edda i Laugarvatn, som uden for feriesæsonen er et kostgymnasium. Her sluttede vi dagen med at spise en tre-retters menu. Den ellers fine udsigt fra spisesalen var lidt diset. Fridrik fortalte, at det var fin aske fra Eyjafjallajökulls udbrud i 2010, som driver hertil, når blæsten er i sydøst.
Den første hele dag i Island var slut. En dag med mange indtryk, flot natur og masser af spændende information fra både Lone og vores lokale guide og chauffør, Fridrik.
10. Juli, Laugarvatn – Den Gyldne cirkel
Skrevet af Ruth og Ove.
Dagen startede som planlagt med et fint morgenmåltid på hotellet eller “højskolen”. Hotellet, som vi bor på i 2 dage hedder Edda og er nemlig kostskole om vinteren og bruges som hotel i sommerferieperioderne.
Der var lidt småregn til start på busturen, så morgensangen blev hurtigt afviklet således dette lidt utidige vejr kunne synges væk. Det virkede til dels, men vi havde alligevel lidt brug for regnjakke og -bukser i løbet af dagen, selv om vejret på ingen måde fik indflydelse på dagens gode oplevelser.
Dagens tur var rundt i den Gyldne Cirkel.
Vi startede kl. 08.30. mod Geysir, og her så vi så Strokkur gejseren springe. Et flot syn. Området er fyldt med Hot-spots og det sydede og boblede fra undergrunden med damp og der var vandløb med op til 100 gr. varmt vand. Et imponerende naturfænomen.
Næste stop var vandfaldet Gullfoss (Det gyldne Vandfald), som vi nåede lidt før kl. 11. Gullfoss vandfaldet er ikke Islands største vandfald, men et af de smukkeste og mest kendte. Vandet kommer fra elven Hvita og stammer fra gletcheren Langjökull. Vandfaldet styrter i alt 32 meter ned og forsvinder i en 70 m. dyb og 2,5 km. lang kløft som på siderne året rundt er flot grønne p.g.a. vanddampene. Vi så vandfaldet, først ovenfra og efterfølgende “nedenfra”. Det var en stor oplevelse og der blev taget utrolig mange billeder.
Som afslutning på besøget blev der åbnet kaffebar bag ved bussen. Det var rigtig dejlig med en tår kaffe, småkager og frugt.
Undervejs til næste oplevelse blev der lavet et fotostop ved Faxi vandfaldet (Hestemanke vandfaldet). Det er en noget mindre vandfald end Gullfoss, men alligevel flot. Ved siden af vandfaldet er der bygget en fisketrappe således fiskene kan passerer.
Samme sted så vi et “sorteringsanlæg” til får. Ved hjælp af et sådant anlæg sorteres fårene om efteråret når de kommer hjem fra højlandet, således den enkelte landmand får sine egne får.
Lidt før kl. 14. ankom vi til Fridheimar. Det er en privat virksomhed med 3 aktiviteter. Der arbejdes med Islandske heste, der produceres tomater + der er servering for stedets gæster.
Vort besøg startede med overværelse af et hesteshow, hvor de Islandske hestes kunnen blev præsenteret af stedets børn og unge mennesker. Det var et flot og informativt show hvor bl.a. hestenes 5 gangarter blev vist. Besøget sluttede i stalden hos hestene.
Efterfølgende gik vi videre til gartneriet, hvor ejeren fortalte om tomatproduktionen. Forinden blev vi beværtet med en birkesnaps serveret i en udhulet tomat. Den smagte rigtig godt. Der dyrkes tomater året rundt, ca. 1 ton pr. dag, som sælges på Island. Der kan dyrkes tomater året rundt p.g.a. den billige energi, der hentes op fra undergrunden. Tomatplanterne, der bliver ca. 9 m. lange, udskifte 2 gange om året med egne planter. Tomaterne bestøves med humlebier og skadedyr bekæmpes biologisk. Produktionen så ualmindeligt godt ud.
Besøget sluttede i stedets restaurant som lå i drivhuset. Frokost menuen bestod af en super tomatsuppe med dejligt hjemmebagt brød. Desuden var der fyldt pasta tortellini i en tomatsovs. Hertil kunne der også købes tomat øl.
Stedet havde også en lille butik hvor de solgte forskellige produkter lavet af tomater.
Sidste stop på dagens oplevelser blev Skalholt, Islands første bispesæde og første hovedstad. Det er et historisk sted hvor Island overgik fra hedensk tro til kristendom. Det er nu nr. 4 kirke der kan ses på stedet. Alle kirkerne har ligget på samme sted, men været af forskellig størrelse. Det var interessant at se stedet og høre om dets betydning for Island.
Busturen blev en rundtur i flotte landskaber. Vi så lidt landbrug og undervejs blev vi beriget med fortællinger om livet og historien for området af Lone og Fridrik. Det er tydeligt at turismen fylder mere og mere på Island.
Endnu og god og berigende dag er slut – vi glæder os til de næste dage.
11. Juli, Langjökull gletscheren – Bifrost
Skrevet af Ann og Bente.
I dag skulle vi tidligt af sted. Morgenmad kl. 07.00. Og af sted fra hotel Edda kl. 07.50.
Vi kører igennem et helt unikt landskab. Smuk natur, en del af den kaldet kærlighedsstien. Fridrik fortalte om tiden fra 50 érne, hvor de unge mennesker mødtes og hyggede sig. Og han sang en smuk kærlighedsvise.
Vi så bl.a. sangsvaner, blæresmelde, timian og kløvergræs.
Vi kørte nu ind på en ikke asfalteret vej, også kaldet vaskebrætsvejen på grund af ujævnhederne. Landskabet ændrede sig gradvis fra det frodige til det mere golde ørkenlandskab. Vi så forskellige former for vulkaner, bl.a. Skjoldvulkaner. Yderligere informationer kan hentes på www.vulkaneksperten.dk ved Henning Andersen.
Kl. 09.20 var der tissestop i ørkenen, hvor vi fik kaffe, kunne tage fotos og sang morgensang.
Så gik turen videre til Husafell, hvor vi i en kæmpe speciel jeep blev kørt op på Europas 3. største gletcher, Langjøkul.
Efter 1/2 time blev vi sat af ved is tunnelen. Vi fik en guidet rundvisning, iført vanter, huer, regntøj og snesko.
Vi så fantastiske naturfænomener, flotte grotter, sprækker, mylaner, farver m.m. og sang atter vores morgensang i den helt specielle akustik.
En overnatning i grotten koster 1 mill. islandske kroner. Flere er blevet viet derinde eller har holdt fest.
Vores medbragte madpakker blev indtaget på terrassen ved gletcheren.
Næste stop var lavavandfaldene Hraunfossor og Barnafossor, som kommer fra elven Hvita. Helt anderledes vandfald end det, vi så i går, fordi det var overfladevand, der trak ned igennem lavaen.
Videre gik det til Deltithungar med varme kilder, hvor der dyrkes tomater. Vandet var helt op til 100 grader. Vi kogte smilende æg i det varme vand. En rigtig lækkerbisken.
Vi kørte videre mod halvøen Snæfellsnæs og Bifrost, hvor vi blev indkvarteret. Under hele busturen er vi blevet beriget med fortællinger om Island, dets flora og fauna.
Kl. 18.30 tog dem, der havde lyst, en vandretur på vulkanen Grábrók. Den så voksen ud, men mange klarede den, og den gav god appetit.
Endnu en fantastisk dag fyldt op med mange oplevelser og informationer.
12. Juli, Snæfellsnes
Skrevet af Else og Hans Erik.
I dag skulle vi på fugletur. Vi startede fra Bifrost og via Borgarnes kørte vi til Arnarstapi. Vi kørte på sydsiden af Snæfellsnes hvor der er lavamarker for foden af fjeldene og græslavland ud mod havet. På sydsiden af Snæfellsnes findes Islands eneste strand med gult sand. Et meget flot landskab præget af mange vulkaner. Mod vest ligger Snæfellsjökull, men desværre kunne vi ikke se toppen af gletcheren på grund lavt hængende skyer.
Undervejs til Arnarstapi fortalte Fridrik ( vores chauffør )diverse troldehistorie og viste os ruinen af en elverby. Lone fortalte om de fugle vi eventuelt fik at se på fuglefjeldene.
Efter et laaaangt toilet stop i Arnarstapi kørte vi til Hellnar. Herfra gik vi langs fuglefjeldene tilbage til Arnarstapi. En dejlig tur på kanten af fjeldet hvor vi havde udsigt ned til fuglene på fjeldsiderne. Der var mange rider og måger, enkelte skarv, tejst og edderfugle. På græsarealerne ved fjeldet var der ternekolonier og ternerne var meget angrebslystne på grund af ynglesæsonen. Havternen flyver fra Syd Amerika til Island for at yngle.
Efter en spændende travetur skulle vi have Street Food. Ved Food 4 You var der frit valg mellem fiske-eller lammesuppe. En herlig frokost i det fri.
Vi kørte videre mod Stykkishólmur. Vi kørte gennem det ødeste øde landskab, hvor der hverken er byer eller fiskelejer. Først på nordsiden ud mod Breidafjördur er der 5 mindre byer. Fra Stykkishólmur skulle vi på sejltur for at se fuglefjelde fra søsiden. Båden kunne sejle meget tæt på fjeldene så vi kunne se ungerne på hylderne. Vi så rider, tejst, topskarv og de små vævre søpapagøjer.
Undervejs blev der fisket kammuslinger og søpindsvin. Lone havde sørget for hvidvin så der blev Sea Food fest ombord på skibet. Efter sejlturen kørte vi tilbage til Bifrost. Vi havde været en tur rundt om Snæfellsnes, et af Islands mest varierede naturområder. Her er både vulkaner, gletcher, lavland, lavamarker, sandstrand, en spændende flora og fjelde med et rigt fugleliv.
Fridrik mener der er oplevelser nok til en hel uge. En spændende dag med et dejligt vejr.
13. Juli, Glaumbær Tørvegård
Skrevet af Anny og Steen
Var klar til at køre fra Bifrost kl.08.30 i stille vejr og 14,7 grader og skyet.
Chaufføren Fridrik giver os hver dag en masse anekdoter om de forskellige områder vi kører igennem. Fridrik fortalte os hvordan fårene samles ind og fordeles om efteråret. Der er 475.893 får på Island, for 50 år siden var der ca. 1 million. Af andre husdyr er der 1200 geder, 3500 grise, 80.000 køer, heste 68.000 og kyllinger og høns.
Dalen vi kører i er gammel havbund. Ellers skal vi køre igennem et område hvor der er megen hesteopdræt. Kl. 0900 brød solen frem.
Vores første stop var i Stadur fantastisk vejr der. Var der en halv times tid. Vi så lystfiskere ved elven og der var fangst.
Kaffestop ved keramiker Greta. Hun har mange flotte ting og bor i et fantastisk træhus.
Fridrik underholdt med aftensang på guitar. Vi sang morgensang med udsigt ud over fjorden akkompagneret af guitar.
Vi kører langs fjorden med nogle fantastiske panoramaer i solskin og passerer bl.a. en minkfarm. Vi passerede også det sted hvor den sidste halshugning fandt sted i 1831.
Frokosten indtog vi i kaffestuen Askaffi. Der er små hyggelige gamle stuer og gamle møbler, maden blev serveret i fine gamle suppeskåle, rigtigt god frokost.
Tørvehuset Glaumbær et frilandsmuseum som er startet i 1950, det var beboet indtil 1947. I huset er der en 20 meter lang gang der giver adgang til alle rum.
Der kunne bo op til 20 personer i huset. De fleste sov i samme rum, flere i hver seng. Man sad i sengen og indtog sine måltider. Man brugte så sengehesten som bord.
Vi så Glaumbær kirke som ligger hvor den første Islandske kirke lå, vi fik en interessant historie om indsamling af de gamle kirkebænke og døre. Sponsoreret af en englænder ved navn Mark Watson. Vi så en Statue af Gudrid Torbjørnsdatter og sønnen Snorre. Vi kørte derfra kl. 14.45.
I dag har vi fået flere regnbyger, landskabet mangler sin grønne farve for landet mangler regn, hos keramikeren ville Fridrik gerne vaske forruden på bussen men det kunne han ikke da de mangler vand.
Vi kørte igennem et område med skovrejsningsprojekt, det er der flere steder i Island. For nogle år siden kunne man få tilskud til at lægge om fra fåreavl til skovdrift, lakseopdræt og minkavl.
Kl.16 var vi ved ridecentret Skjaldarvik hvor første hold fik instruktion og tildelt heste. Det var sjovt at prøve, vi var alle novicer og vi red i en flot natur i et varieret terræn og med rigtig godt vejr. Efter halvanden time var det hold 2’s tur.
Bagefter blev vi kørt til Akureyri til hotel Edda. Akureyri er Nordlandets største by.
Aftensmad kl. 20. Bagefter samledes vi i opholdsstuen hvor vi havde fællessang med Fridrik ved guitaren.
Mark Watson sagde: “ Der kan gøres meget godt i verden, hvis man ikke lægger så megen vægt på hvem der får æren.”
14. Juli, Akureyri
Skrevet af Laila og Poul Erik.
Vejrguderne var med os: højt vejr med sol.
Hvalsafari fra Hauganes kl. 9:00. Vi fik Thyborøn-dragter på. En dejlig sejltur med blå himmel og hav, sne på toppen af fjeldene. Der var en del delfiner, der gav opvisning. Pukkelhvalerne var oppe og få luft, en enkelt med halen oppe.
På hjemturen blev der pilket torsk, nogle fik to på krogen på en gang. En fin sejltur.
Derefter gik vi over på Ekta fisk, hvor vi fik fiskesuppe til frokost.
Så kørte vi hjem til Akureyri og så var eftermiddagen til fri dispostion.
Vi var på strøgtur og derefter i botanisk have. En smuk have med mange spændende planter, en dejlig oplevelse.
Dagen sluttede med gråvejr, finregn.
Fridrik sluttede dagen af med at spille og synge i samlingsrummet, det er en dejlig måde at slutte dagen på.
15. Juli, Dimmuborgir – Krafla – Dettifoss
Skrevet af Linda.
Afgang kl 8.00 fra Akureyri mod Myvatn.
Der allerede kommet et krydstogtskib til havnen.
Turen gik gennem den nye tunnel, der er lavet gennem bjerget, hvilket afkorter turen med ca. en time. Tunellen er 7 km. lang, den længste i landet.
Vejret var ikke det bedste fra morgenstunden, der var ret skyet og det småregnede.
Efter en times kørsel havde vi vores første stop, det var ved Godafoss. Godafossen, har fået sit navn efter at gårdejeren Torkild havde bestemt , at folket skulle være kristne, så han smed de hedenske skrifter i vandfaldet.
Denne flod får sit vand fra Vatnajøkull. Vandet så ud til at indeholde cementer fra gletcheren, det var nærmest grønt. På turen videre fik vi historien om Grimsey og præsten, vis hus lå på polarcirklen. Præstens soveværelse lå på cirklen og gik mellem sengene og hvad gjorde man så, hvis man ikke vil overskride cirklen? Øen er kendt for sine mange puffins. Beboerne på øen bruger skak som underholdning.
Den videre kørsel gik gennem et stykke landbrugsland.
Vi passerede lakseelven, der ikke laks i denne del af elven på grund af et kraftværk, så her kan man kun fange ørreder.
Så nåede vi Myvatn. Ved en vigeplads havde vi et fotostop, hvor der var nogle fine spejlinger. Vi er nu igen, hvor de to kontinentplader glider fra hinanden.
Vi fortsatte forbi Reykjahild og stoppede ved et udekøkken. Her blev blandt andet det brød bagt, som vi skulle spise til frokost. I jordovnen kunne man også tilberede sin aftensmad.
Vi kørte videre til Krafla, undervejs fortalte Fridrik om kraftværket og anden måde at lave strøm på.
Da vi ankom til Krafla, startede vi en travetur rundt på vulkanen på 1 1/2 time. Der var rigtig meget at se på, farverne i lavaen og i de små søer og pytter var helt fantastisk, men der var en kraftig stank af svovl. Floraen var også betagende, en del af de planter vi køber hjemme til haven, så vi her i min format. Vi så også flere steder den kødædende plante, vibefedt.
Fra Krafla gik turen til tilbage til en restaurant ved Dimmuborgir. Her fik vi en burgerbolle med laks. Der var så en lille mulighed for at tage nogle billeder. Jeg var her for 30 år siden, dengang var der ikke nogle astfaltseret og ingen restriktioner og vegetation, da kunne man virkelig fare vildt.
Turen gik så videre mod det geotermiske område.
Sidst på formiddagen fik vi solskin og dejlig lunt vejr.
Det stop vi fik ved helvedes køkken blev på ca 20 minutter, der lugtede ikke særlig godt, men der var god aktivitet.
Turen gik så videre ad vejen mod østfjorden. Først var området meget grønt senere blev det til ørken med meget sparsom vegetation. Meget af det område vi kørte igennem er ejet af en familie i Reykjahild.
Da vi kom til Dettifoss var det rigtig blevet sommer, temperaturen var steget til 20 grader. Der var en travetur på 800 m ud til fossen. Fossen var meget brun, fuld af cementer fra gletsjeren, vandet kommer fra. Vandfaldet var ikke smuk, men det var meget voldsom, og så dannedes der en smuk regnbue over kløften.
Tilbage ved bussen var der kaffe og te og det var noget, der kunne bruges.
Fra Dettifoss gik turen, så videre gennem et ørkenlignende landskab. Dog var det meget afvekslende. Undervejs stoppede vi for at fotografere et smukt vandfald der hedder Rjukandefoss.
Turen fortsatte til Egilsstadir.
I Egilsstadir er man centrum for forskning i, hvilke træer der kan klare klimaet i Island. Der er nu plantet en mængde træer over hele Island, og der er nu ca 2% skov i landet.
Vi ankom til Egilsstadir kl 19.30 og skulle spise kl. 20.00.
16. Juli, Egistadir – Østfjordene – Höfn
Skrevet af Ruth & Christian.
Dagen i dag har Fridrik fødselsdag, der er islandsk og dansk flag på bordet og der synges fødselsdags sang og råbes hurra for vores chauffør. Midt i vores gruppe sidder tre fra Israel, de synger for Fridrik på deres modersmål efter vi har sunget – meget festligt.
Vi mødes ved bussen kl. 08.30 og kører ned gennem østfjordene. Vi har Seydisfjorden lige nord for, her hvor færgen fra Hirtshals anløber, men der kører vi ikke ud. Men følger A1 mod syd gennem den smukke dal, men ikke til at se idag hvor der ligger en tæt tåge og af og til kraftig regn. Vi kommer godt ned til Reydarfjorden og byen Reydarfjordur, hvor der findes et bageri hvor Lone henter brød til frokost og fødselsdags wienerbrød til formiddagskaffen. Medens Lone henter, kører Fridrik os ud forbi en aluminiumsfabrik, hvor vi ser det store fabriksanlæg der er placeret lige ud til fjorden med eget havnekaj. Fabrikken beskæftiger ca. 450 personer og producerer 940 tons aluminium pr dag. På vejen kører vi under kraftige højspændingsledninger der leverer strøm fra hydrokraftværket inde i landet til fabrikken. Fridrik fortæller, at regeringen måtte ekspropriere jord til opsætning af masterne, fordi der var stor modstand blandt landmændene. Fabrikken giver arbejde til mange, der transporters i busser fra byerne i øst fjordene.
Ved Egilsstadir er der en lille skov og en forskningsstation, hvor der forskes i at finde de bedste træsorter til at vokse på Island. Der er forsøg med 31 typer nåletræer og 23 løvtræer, målet er at få genrejst skove på Island, som der var før vi mennesker kom hertil.
I fjordene ses flere fiskeopdræts anlæg, hvor der produceres mange tons fisk. Problemet er blot, at de forurener temmelig meget.
Fiskeindustrien beskæftiger ca. 10%, men indtjener 75 % af alt indkomst. De største aftager lande af deres fiskeeksport er Spanien og Tyskland.
Fra Reydarfjorden til Fåskrudsfjorden kører vi igennem en 6 km lang tunnel, der har afkortet vejen med mange km.
Fridrik fortæller at en julenat udsendes nødsignaler og et portugisisk skib strandede ved øen Skrudur, og der var så tåget at helikopter ikke kune indsættes og redningstjenesten måtte ud i både for at rede den 6 mands store besætning.
Formiddagskaffen og fødselsdags wienerbrød måtte nydes i bussen på havnen i Breiddalsvik for der regnede, så meget vi ikke kunne være ude.
Dagens info var om pensions alder, som er 67 og man skal senest stoppe i job når man fylder 70. Der er sygeforsikring, men der skal betales et lille beløb ved hvert lægebesøg eller blodprøve.
Skat betales der 36,94 % af de første 50.000 dkr. og 46,24 % af alt derover. Der er et personfradrag dkr. 3.187. Staten får de 22% og kommunen 14,96 af de første 50.000, hhv. 31,7 til staten og14,54 til kommunen. Hertil er der et arbejdsgiverbidrag på 6,85%.
Lone fortæller om fiskeriet på østfjordene, hvad må der fiskes. Der har været flere torske krige mellem de nordatlantiske lande der gjorde grav på de forskellige farvande, i det der ligger store rigdomme i fiskeriet, hvorfor Island kæmpede for sine rettigheder og kvoter. 10% er beskæftiget i fiskeindustrien, men den udgjorde 75% af indkomsten.
Der var først efter 11. juli 1974 at man kunne køre hele vejen rundt om Island, der var efter 1100 års dagen for landet at Island fik en gave så de kunne bygge broer over de store gletsjer vandløb fra landet største gletsjer Vatnajøkull, der er på størrelse som Sjælland og Falster. Men vejene var meget dårlige men er forbedret op igennem tiden.
Broerne er konstrueret så de er hurtigt at genskabe når et større udbrud fra vulkaner undrer den 1000 meter tykke is sætter en lavine af vand – sten og is mod broerne og river dem med i havet.
Vi nærmer os Djupivogur, hvor vi kører en tur på havnen og ser æg skulpturerne af de 34 fuglearter der yngler i området.
På havnen finder vi også Adur, der har samlet islandske sten, savet dem igennem, poleret og udstiller dem i et lagerhal på havnen. En fantastisk samling han har samlet gennnem mere end 30 år. Det er utroligt hvad farver og mønster der fremkommer når en sten saves igennem og bliver poleret helt blank.
Her deltes vi i to hold, medens det ene så sten samlingen der fascineret blev beskrevet af Adur, anrettede det andet frokost og spiste i værkstedet med sten over alt. Så byttede vi og der blev indkøbt slebne sten som erindring om denne unikke samling.
Herfra fortsatte vi mod Høfn, hvor vi indkvarteres for den kommende nat. Her var der et lille museum, hvor vi så en film fra det seneste vulkanudbrud i 1996, der viste hvordan vandmasser, kæmpe isklumper kom rullende ned gennem flodsænkningen og rev broen væk.
Vi kunne ikke spise på Hotel Edda, men skulle spise i Pakhus restauranten, der lå få hundrede meter fra hotellet. Her fik vi en fin forret med lakse stykker og et kyllingespyd med sprød rucolasalat, hovedretten med dampet torsk med kartoffelgratin og velsmagende sovs. Desserten var en rabarberkompot med is, jeg vil sige det var turens bedste menu.
Tak for en fin og dejlig dag
17. Juli, Jökulsarlon – Skaftafell
Skrevet af Linda.
Afgang fra Høfn kl 8.00 med kurs mod syd vest. Ved udkørslen fra Høfn kunne vi se to af gletchertungerne fra Vatnajøkull.
Det sydlige område, syd for gletsjerjerne har før vejen kom, meget isoleret på grund af de store flodlejer fra gletsjeren. Det område vi kørte i idag var igen det geotermiske område med mange vulkaner. Gletsjerne på Island har de sidste 50 år trukket sig meget tilbage. Vi passerede Islands største landbrug efter en halv times kørsel.
Efter en times kørsel kom vi frem til lagunen, hvor vi skulle ud at køre/sejle. Desværre regnede det, byger kalder Fridrik det, men de var lidt langvarige.
Det var dog en fin tur rundt mellem isbjergene. Det var nogle fantastiske farver fra helt klar over hvid, blå og sorte striber. De sorte striber vise hver gang der har været et vulkanudbrud. Lagunen er på det dybeste sted ca. 160 m. og består af vand fra gletsjeren og fortyndet saltvand fra havet.
På vej videre gjorde vi et stop på den modsatte side af vejen, og her kunne vi komme helt ned til stranden og helt tæt på is stykkerne, der var på vej i havet. Gletsjeren trækker sig tilbage med ca. 100 m om året. For 50 år siden gik gletsjertungen helt ud til havet, nu er der flere kilometer fra tungen til havet. På stranden var der mange is stykker, der var strandet i sandet, så her kunne vi komme helt tæt på dem. Det var også fint, for så kunne vi se luft boblerne nogle steder i isen.
Vi fortsatte mod syd og holdt et stop ved et lille sted, der hedder Hof. Her besøgte vi en lille kirke af træ og med tørvelag helt til jorden. Der var historien om beboerne, der beboede stadet for 200 år siden. Manden havde klumpfod og det hed sig, at havde man i moderens familie.
Vi passerede Islands højeste bjerg, som er en aktiv vulkan, der har haft to udbrud i historisk til omkring år 100 og igen i 1700-tallet. Man forventer et udbrud fra Katla i nærmeste fremtid. Beboerne er blevet orienteret om fare og ved nu, at når signalet kommer, så er det med at komme af sted.
Efter kort tids kørsel, holdt vi ind på en campingplads, hvor vi spiste frokost i det grønne, og det var så venligt, at holde tørt imedens vi spiste. Nok en lille køretur, så kom vi frem til Skaftafell National Park. Vejret var fint, men overtøjet kom alligevel med. Så travede vi de ca. 2 km ud til gletsjer fingeren.
Stien var fin. Da vi nåede frem tæt på gletsjeren blæste det meget kraftigt, vi var også så højt oppe, så de sidste 200 m opgav de fleste. Gletsjeren er meget sort, det er askerester fra det sidste udbrud for flere år siden. Fjellet vi gik omkring hedder Skaftafell.
Turen fortsatte ud over det område, hvor vejen blev fuldstændig ødelagt ved udbruddet i 1996. Udbruddet skete i september måned, men vandet brød først igennem i november. Vi passerede flere af de broer, der blev ødelagt i forbindelse med oversvømmelsen.
På et tidspunkt kørte vi gennem et område, det man kalder kunstige vulkaner, det var små buler, der er hule indeni og fine lysegrønne udenpå. Derefter kørt vi gennem et lavamarker fra et udbrud i 1700-tallet.
Efter et kort stop i Vik kørte vi lidt til siden, og kom ud til kysten ved Reynisfjara. Her var der sort strand og nogle fantastiske klippeformationer i vandet. Her var der også en fin brænding, men det er ikke en badestrande. Medens vi gik på stranden begyndte det at regne så alle blev godt fugtige.
Efter en kort kørsel drejede vi fra mod Dyrholaey for at se på fugle. Vi så søpapegøjer og måger på klipperne, ved parkeringspladsen var der terner, der havde reder og de var ikke glade for vores besøg.
Turen gik videre til hotellet, hvor vi ankom efter en lang god dag. Ankomst kl. 19.10.
18. Juli, Skogar – Den Blå Lagune
Skrevet af Bodil og Jørgen.
Efter morgenmad og udtjekning fra Edda hotellet, kørte vi en meget kort tur til Skogafoss. Fossen har 60 m. fald. Morgensangen blev sunget, efter fossen var besigtiget og fotograferet.
Herefter kørte vi til gården Thorvaldseyri. Her blev vi budt velkommen af bonden Olafur. Han fortalte om gårdens historie og vi fik en film forevist i deres museum. Gården er på 1000 ha, hvoraf de 250 ha dyrkes. 60 malkekøer. Malkerobot og edb sørger for malkning og kraftfoderdosering. Gården blev ramt af store mængder askenedfald fra vulkanen Eyjafjellajøökull,som ligger oppe i fjeldet bag gården. På gården avles også raps, som er lidt usædvanlig efter Islandske forhold.
Herefter gik turen videre mod Keflavik med stop i Selfoss. Her blev frokosten serveret på busparkeringspladsen ved indkøbscentret.
Da der var spærring på rute 1, måtte vi kørende ad rute 38. Her kom vi forbi Seltùn, hvor vi så boblende svovlsøer.
Ankomst til hotel Park Inn i Keflavik. Check inn og derefter afgang til Den Blå Lagune.
Den Blå Lagune, som er 38 grader varm eller mere, får vandet fra den termiske kraftværk, som ligger ved siden af. Analyse af vandet viser, at der er 83 forskellige mineraler i vandet. Dette gør også, at vandet er gråhvide og meget ugennemsigtig. At være i det varme vand er meget afslappende og berigende.
Efter turen i det varme vand fik vi serveret en treretters menu.
Besøget i Den Blå Lagune blev afsluttet med fællessang på den åbne balkon med udsigt ned over de varme bassiner.
Retur med bussen til hotellet, og dagen afsluttedes med fællessang.
Tak for en fin dag og tak for dejligt selskab
19. Juli, Hjemrejsen
Skrevet af Hanna og Bent
Efter morgenmaden kørte vi kl. 09.00 mod Grindavik. På vejen kørte vi forbi den tidligere amerikanske base, hvor 3500 soldater havde base under den kolde krig – i dag sender Nato landene jævnligt på skift fly op over landet for at markere hjælp til dette.
Vi stoppede ved broen over sprækken, den var ca. 10 m bred, men har ellers en længde på 16.000 km (Den Midtatlantiske spredningsryg) den er afstanden mellem de amerikanske og eurasiske kontinentalplader og bliver 2 cm bredere årligt – det betød, at vi faktisk gik fra Amerika til Europa.
Herefter gik turen til det store elkraftværk, der producerer 60 megawatt i timen; det var som at gå i regnvejr, da vi gik igennem den megen damp, der kom fra værket – i baghaven heraf findes en torskehovedfabrikation. Vi så efterfølgende det ældste fyrtårn, rødt/hvidt og fra ca. 1913, og placeret på det farligste sted med mange strandinger. På en høj klippe i nærheden var mange reder med havterner, der sammen med deres unger nu snart skal på en 1700 km lang flyvetur til deres vinteropholdssteder.
Her var også en høj statue af gejrfuglen, vægt 5 kg og højde 70 cm, men sidste fugl døde den 3/6 1844, og herfra var også udsigt til en stor firkantet klippe i vandet, Eldey, hvorpå 16.000 havsulepar holder til.
Vi fejrede her Laila og Poul Eriks 16 års bryllupsdag med et glas vin og med vores morgensang.
Grindavik er en lille fiskerby med en fabrik med fremstilling af saltet fisk samt en 13 hullers golfbane – vi fik vor frokost med en lækker buffet hos Jon, hvis restaurant er et fast møde- og spisested for de lokale.
Vejret: 15,6 grader, sol og overskyet, men med en stærk kuling fra NV (De lokale tager altid bestik af vindretningen, når de vil vide, hvordan vejret bliver – 4 årstider på samme dag).
Kl. 16.30 afgang fra Keflaviks lufthavn og præcis ankomst til Billund kl. 21.00.
En stor tak til Lone, Anne Marie samt Fridrik samt for godt og hyggeligt samvær med vore medrejsende.
