Island 2021
28. juni, Rejsen til Island
Skrevet af Ole
Endelig kom dagen hvor vi igen skal til Island og møde Fridrik.
Lone og jeg kom lidt sent til Billund Lufthavn – jeg havde været på Aabenraa Sygehus med min far. Synnøve og de fleste gæster var derfor allerede tjekket ind da vi kom til Billund.
Vi skulle flyve kl. 22.50 – og vi lander kort før midnat i Keflavik i let regnvejr. Bagage, indkøb af øl og vin samt PCR-test skulle nu klares.
29. juni, Reykjavik
Skrevet af Dorthe og Tommy Noer.
Dagen startede i Lufthavnen Keflavik. Efter en god flyvetur fra Danmark landede vi lidt før planlagt og tænkte at det går bare godt. Vi fik handlet godt ind i den toldfrie butik, så vi ikke kommer tilsat løbe tør for de våde vare på vores tur
Men vi mødte kaos ved testcenteret, hvor vi alle skulle have en PCR-test.
Kapaciteten var ikke afstemt efter antal af passagere der landede på tidspunktet, så vi blev lige et par timer forsinket.
Frederik ventede med længsel på holdet, så vi kunne begynde at læsse kufferter mm. Ind i bussen. Det gik fint, men holdet fra Kastrup skulle vi også vente på.
Kl. ca. 2 om morgenen begyndte turen til Reykjavik. Trods tidspunktet fik vi en flot tur med udsigt udover det flotte “månelandskab”. Der var belagt med violette lupiner over der hele -ligesom lyng på den jyske hede.
På turen fortalte Frederik om Islands historie gennem de gamles Sagaer.
Kl 4 tjekkede vi ind på Hotel Hilton og fik stillet vækkeuret til kl 7.30, da vi skulle spise morgenmad kl 9, og køre videre jf. dagens program.
Klokken ringede som indstillet og nu ventede vi bare et svar for vores test. De udeblev dog og morgenmaden måtte indtages på værelset, som blev serveret i Take Way poser.
Svarene kom først kl. 10 og vi begynde at forlade værelserne for at tjekke ud, men ikke alle fik denne gode besked og i skrivende stund sidder vi stadig og venter på de sidste svar -kl. er pt. 11.
Den store gruppe der havde fået svar, påbegyndte dagens program og de resterende 4 ville så senere tilslutte sig gruppen.
Frederik vores chauffør kørte den store bus gennem byens smalle gader og fortalte lidt om Island bl.a. at ud af de 366000 mennesker der bor på øen boede de 125000 i hovedstaden, ligesom at ca. 15 % af befolkningen ikke var etniske islændinge.
Vores 1. Stop var den 74 m. Høje Halgrims Kirkja, et at de største turistattraktioner på Island. Foran stod en skulptur af den berømte viking Leif Den Lykkelige.
Herefter gik vi en tur rundt i den gamle bydel, og fik historien om de islandske Sagaer og demokraktiets opbygning i landet.
En smuk gammel bydel, der efter vores mening var ved at blive ødelagte af alle de “grimme” kubistiske huse der skød op over hele byen. Vi kom også forbi Domkirken og fik historien om at en af vores medrejsende var blevet dødt i kirken i 1956.
Vi sluttede rundvisningen ved Harpa Concert Hall, hvor den verdensberømte glaskunstner Oluf Eliasson havde i samarbejde med arkitekt Henning Larsen, tegnet dette spændende byggeri.
Så var der endelig blevet frokostpause, med sandwish og en øl på husets regning for al det besvær dagen startede med – dejligt mad.
Så gik turen til et møde med kontinentalpladerne mellem Amerika og Europa, en tur på ca. 50 km., på turen så vi 27 km. store rør der transporterede geotermiskenergi, i form af varmt vand til byen Reykjavik. Det varme vand kommer fra jordens indre gennem 1000 meter dybe borehuller.
Vi gør holdt og går en tur på 1/2 timer for at se Nesjavellir, som er et at de kraftværker, som her er nævnt – udsigten var også et rigtig flot syn udover Islands skønne natur.
Sidste del af dagens tur er en vandretur til en af de helt store attraktioner nemlig Pingvellir Nationalpark, der er kendt for Pingvillirsletten, Pingvillirsøen og ikke mindst turen mellem de to kontinentalplader, som var omgivet af klippestykker som et tydeligt tegn på den bevægelse området konstant udsættes for, svarende til 2-3 cm. pr år.
I Pingvellir blev desuden Altinget stiftet i år 930, som et af verdens ældste demokratier. Det var også her i 1944 at Island blev erklæret et selvstændigt land.
Efter en lang dag nåede vi hotellet Gullfoss, hvor vi skal sove 2 nætter.
Vi fik en dejlig middag at falde til ro på. Dagens menu var: salat, lammekød m/grønsager og dessert en muffins med is og kaffe til.
Så er der kun at sige tak for en god dag og sov godt.
30. juni, Gullfoss – Fridheimar – Skalholt – Geysir
Skrevet af Knud + Carl
Det har været en meget aktiv dag med ikke mindre end fire udflugter/ besøg.
Gullfoss
Vi startede umiddelbart efter morgenmaden en vandretur på ca. tre kilometer langs elven mod vandfaldet Gullfoss. Vandreturen var en god måde at nærme sig vandfaldet på med storslåede udsigter. Elven er dannet ved sprækker i undergrunden opstået over flere tusind år i forbindelse med vulkanudbrud, og nogle af udbruddene kunne aflæses som “striber” i stenmasserne på skråningerne.
Vandet i Gullfoss var ved vandfaldet noget grumset at se på. Vandet kommer fra Langjökull- gletsjeren og kan medbringe noget jordbundsmaterialer fra denne, når isen bliver skubbet ud i vandet. Vandet i andre elve var meget klart, da vandet hér kom fra mindre afløb i et mere roligt tempo.
Vores gode chauffør, Fridrik, er en rigtig storyteller og fortalte ved vandfaldet om, hvordan et ungt kærestepar for rigtig mange år siden fandt hinanden. En ung mand på vestsiden af elven havde fået øje på en smukt pige på den anden side af elven og ville gerne i kontakt med hende, men hun var ikke interesseret i ham, men efter flere forsøg ( med høj tale over elven) lykkedes det dog ham at få en aftale i stand med hende, idet hun sagde, at de kunne mødes, hvis han passerede elven. Det lykkedes ham at passere elven, og de mødtes, og om de levede lykkeligt til deres dages ende, skal ikke berettes her, men historien skulle være ganske vist!
Fridheimar
De islandske heste kom til Island med nordmænd for ca. 1000 år siden.
Vi fik oplyst på farmen, at der er ca. 100.000 islandske heste på Island (vores chauffør mener dog, at tallet er omkring 80.000), og at det er lykkedes at holde arten “ren”, da der er importforbud af heste. Der eksporteres heste, og der findes ca. 100.000 islandske heste uden for Island ifølge farmen. For nylig var der blevet solgt en hest til over fire millioner DKK, men så sidder man også ganske godt på en sådan – efter forlydende:-)
Vi fik en spændene rideopvisning, hvor vi blev præsenteres for fem gangarter, herunder pasgang.
Efterfølgende nød vi en lækker frokost, inklusiv en velkomstdrink serveret i en udhulet tomat, i stedets drivhus, hvor der på 1.100 kvm. bliver produceret et stort antal tomater, ca. 700 tons årligt dækkende ca. 40% af øens forbrug. Energipriserne er relativt lave, hvorfor man dyrker tomater hele året rundt.
Frokosten bestod bl.a. af en fremragende tomatsuppe. Man arbejder meget med “jord-til-bord” – princippet.
Skalholt
Kristendommen kom til Island i år 956. Vi besøgte Skalholt, som var Islands første bispesæde og var placeret på en bakketop tæt beliggende ved to elve. Der var således god udsigt, når man kiggede efter fjender, som oftes brugte vandvejene. Skaltholt var landets hovedstad og havde på et tidspunkt omkring 200 indbyggere.
Vi fik en interessant rundvisning, men inden hørte vi i kirken en mindre gruppe musikstuderende?, der øvede. Rigtig smukt. Blev fulgt op af vores morgensang midt i kirkerummet. Vi kunne måske godt have haft selskab af nogle af strygerne:-)
Altertavlen var en meget smuk mosaik på væggen bestående af tusindvis (vist 21.000 styk) af små fliser. Der var ligeledes meget smukke glasmosaikker i vinduerne visende forskellige kors.
Geysir
I området, der har været kendt siden 1300 – tallet, er der en del gejsere, hvor flere dog ikke længere er aktive. Mellem disse var der farverige bakteriemåtter med forskellige vækster.
Gejseren Strokkur var i gavehumør i dag og viste sig frem hver femte til syvende minut, dog med forskellig effekt (kan blive op til 35 meter, hvilket vist ikke blev nået i dag) og med temperatur på 80-100 grader. Meget imponerende. Det blevet taget mange flotte billeder og videoer.
Vi sluttede dagen med suppe, laks og creme brûlée og med ønske om en god nats søvn, så vi er klar til morgensdagens udfordringer:-)
1. Juli,
Skrevet af Nanna og Allan Gellert
I aftes blev et godt forslag – om at bruge bussens elstik til opladning af mobiltelefoner – venligt, men bestemt afvist. Konsekvensen kunne muligvis være, at bussen løb tør for strøm oppe i stenørkenen. Det trak vi på smilebåndet af.
Fra vort udmærkede hotel kørte vi – i regnvejr – igennem det frodige landskab med græsmarker med får, køer og islandske heste. I bussen sang vi morgensangen, pludselig klarede det op. Fridriks kommentar var, morgensangen er der kraft i.
Ved varden på det højeste sted i stenørkenen gjorde vi fotostop, et goldt landskab uden træer, derimod udelukkende sten, sand, mos og blæsevejr. Tidligere var denne vej i Den kolde Dal, den korteste vej mellem syd- og nordlandet. Da vi stod ved varden og blev blæst godt og grundigt igennem – forstod vi, hvorfor bussen for alt i verden ikke skulle løbe tør for strøm i denne stenørken.
Ankommet til Langjökul, hvor vi skulle ind i hulen i gletscheren, iførte vi os skiundertøj, regntøj, vandrestøvler, men udover det fik vi alle udleveret vandtætte overtræksstøvler og pigsåler.
Den ca. 5 km lange køretur oppe på gletscheren til hulens indgang foregik i en kæmpestor ombygget NATO-missil truck. Lufttrykket i dækkene kunne justeres alt efter terrænet på gletscheren. Den guidede tur i hulen var meget spændende – en fantastisk hule skabt af kreative personer – og sponsorer.
Næste stop var lavavandfaldene Hraunfossor og Barnafossor. Det første piblede ud fra elvbrinken, det andet buldrede gennem en meget smal passage.
Videre gik det til Deltithungar, der har de varmeste kilder i Europa. Vandet var 100 grader varmt. Heri blev 60 æg kogt i 6 medbragte stofposer i 7 minutter. Æggene spiste vi sammen med tomater, der var dyrket i drivhusene samme sted. En sjov oplevelse.
Indkvartering i hotel Bifrost. Aftenen sluttede med fællessang – Fridrik spillede guitar. En herlig afslutning på en oplevelsesrig dag.
2. Juli,
Skrevet af Vivi og Marianne
Pu ha tidlig op og morgenmad kl. 7.00
Vi var klar i bussen kl. 8.00, men men men, så var der en der manglede sin regnjakke. Hvor kunne den dog være ? Efter en rum tid
blev den fundet nede i baren…..
Kl. 8.15 kom vi afsted i det fineste solskinsvejr.
P.g.a. COVID-19 blev turen ændret til formiddag og derfor startede vi med
at køre ad “bagvejen” til Stykkishòlmur hvor vi skulle på sejltur med SÆRÙN i Breidafjörduren.
Vi kørte igennem Brattabrekka dalen hvor vi nød synet af lakselve, lupiner og det mosbeklædte lava. På denne strækning så vi også landbrug samt køer, får og heste. Ude af dalen fortsatte vi langs
Skógarströnd hvor vi til tider kørte på “vaskebrædt” .
Kl. 11.00 gik vi om bord på færgen. Vi fik en fantastisk sejltur mellem
øerne hvor vi så forskellige fuglearter og deres ynglepladser.
Der blev også fisket kammuslinger, søpindsvin og søstjerner. Til dette blev der
serveret hvidvin m.m. Slutteligt fik vi fiskesuppe.
Kl. 13.30 kører vi videre langs kysten rundt om Snæfellsnes. Vi holder fotostop ved Kirkjufell, Islands mest fotograferede vulkan. I nationalparken Hellissandur så vi også ynglepladser for terner. Inden vi kørte ud af nationalparken fik vi kaffe og islagkager på en rasteplads med udsigt til
den sneklædte vulkan Snæfellsnes.
Kl. 16.00 nåede vi Helnar hvor vi vandrede 2,5 km i kuperet terræn med
lava til Arnastapi. En virkelig flot tur.
Herefter kører vi langs de hvide strande på sydkysten og videre gennem
flot grøn natur med gran- og birkeskove.
På hele turen blev vi underholdt af Lone, Synnøve og Fridrik med både
historiske fortællinger og ikke mindst sagaer omhandlende kærlighed.
Efter hurtig aftensmad på vores hotel gik vi en tur op på vulkanen Grábrókargigar , stadig med solen fremme og nød den storslåede udsigt.
Her fra siger Marianne og Vivi tak for endnu en oplevelsesrig dag .
3. Juli,
Skrevet af Else og Knud Erik
Vi sagde farvel til Bifrost i høj sol og varme. Det har været usædvanligt varmt. Derfor er der meget vand og strøm i elvene, da sne og is på gletcherne smelter hurtigere end normalt.
Lone startede med at byde velkommen i bussen, som en anden stewardesse, der fortalte om “Imergency” reglerne ombord.
På forreste sæde kan vi rigtig følge med i, hvad der sker i cockpittet. Bl.a. var Lone travlt beskæftiget, med at filtre æggeposerne, fra forleden dag, fra hinanden og binde en masse knuder op på disse.
Chaufføren var heldigvis også med idag. Han er god til at fortælle om de steder vi kører forbi. I dag også med en forklaring om vejret. Bl.a om hvad det betyder med højtryk og lavtryk, og især hvor disse befinder sig i forhold til Island. Adventura Hollidays har vist fået deres egen “ Voldborg meteorolog”her.
Lone gennemgik dagens rute og aktiviteter som startede ad hovedvej 1 mod første stop, hvor bussen skulle tankes op og passagerene “ tankes af” på det dertil indrettede lille sted. Der var ligeledes mulighed for private indkøb.
I det samme som Lone udbrød at vi burde have Dannebrogsflag på bussen i dag (pga af fodboldkampen)passerede vi et vejarbejde, som passende var markeret med Rød-Hvide skilte.
Det landskab vi kørte gennem i dag, var markant anderledes end de foregående dage. Her var store vidder og bløde grusbakker. Flere steder kørte vi på tidligere havbund.
Som sædvanligt var der god information fra både Fridrik, Synnøve og Lone. Bl.a. om Islands politiske forhold, landbrug og fiskeri og landets sportsudøvere. Her vil det føre for vidt at referere nærmere om de enkelte emner. Mon ikke deltagerne selv husker, hvad de får fortalt. Og dog måske ikke, ihvertfald sagde Synnøve på et tidspunkt PAUSE. Hvorfor det, spurgte Lone som var igang med en af de mange fortællinger. Jo, for nu kan gæsterne ikke kapere mere, de trænger til at hvile ørerne, var svaret. De skal have tid at reflektere, sagde Synnøve. Der gik dog ikke mange minutter inden Lone var igang med endnu en fortælling.
Første aktivitet var et besøg hos Grethes keramik. Hun bor et usædvanligt flot sted med den skønneste udsigt over elven mod fjeldene. Manden har hestehold, Grethe et fint lille værksted med håndlavet keramik. Efter et forsøg på at tømme butikken for varer, var der serveret kaffe og efter Synnøves formaninger; 1 kiks per person. Morgensangen blev sunget her.
Alt imedens dette skete fik Fridrik vasket forruden på bussen. Det var tiltrængt, især når man som os gerne vi, tage fotos undervejs.
Turen fortsatte ad den planlagte rute. Hvad ellers, der er jo ikke som hjemme i Danmark mange alternative veje at vælge. Stadig med masser af information undervejs.
Så blev det Synnøves tur. Hun forklarede indgående om Glaumbær, som var næste sted vi skulle besøge. Glaumbær er et Gård og Folkemuseum beliggende i en fredet gård bygget af tørv.
Grunden til den grundige information( som også blev uddelt på skrift) var at det ikke var tilladt at guide undervejs.
Det mærkede vi dog ikke, da vi efter frokost og et overdådigt kaffebord i de små hyggelige stuer, blev delt i to hold.
Lone fortalte detaljeret udenfor og i kirken, medens Fridrik og Synnøve havde fået opgaven indenfor.
Synnøve så grundigt, at nogle af os på bedste skolelærermaner blev overhørt i lektien. Hun skulle ligge tjekke op på om vi havde hørt ordentlig efter. Bl.a. om hvor bordene, folket spiste ved og det de spiste af, befandt sig.
Næste programpunkt iflg. rejseplanen var rideturen på Islænderheste. Af en eller anden mærkværdig grund, var der pludselig kommet et 4. punkt på dagens program som tidsmæssigt kolliderede med Islænderhestene.
Dette 4. punkt var vist meget betydningsfuld for nogle af gæsterne, måske især en der hedder Ole. Så meget at der måtte en grundig undersøgelse til, for at finde ud af om rideturen måtte aflyses til fordel for punkt 4.
Og hvad var så dette andet? Jo, noget med en flok mænd der leger med kugle af læder på noget græs. De har desværre kun fået en bold udleveret, så denne leg udvikler sig til en kamp, hvor kun fødderne må røre bolden. Også kaldet fodboldkamp.
Efter Lones grundige undersøgelse og optælling endte alt dog i fryd og gammen. Vi blev delt i 3 hold.
Hold et fik rideturen, hold to kunne se bold på hestecentret og derefter ride en tur. Hold 3 blev kørt direkte til hotellet, så de kunne følge den vigtige fodboldkamp. Nogle fra hold 2 og dem der ikke interesserede sig for fodbold, valgte at gå en tur medens hold 1 red først på Islænderhestene.
Jeg var med på hold 1 og havde en dejlig tur på en rolig hest. Der var en fin udsigt til de sneklædte fjelde på,hele turen. Ligeledes var der mange fugle i området. Disse kom vi meget tæt på.
Lige da turen var forbi blev vi mødt at et sælsomt syn. En kæmpeflok heste kom pludselig ridende nedenfor centret langs med elven. Der var nok ca. 20 med rytter og ca. 100 heste uden rytter. Det var meget tørt så de forsvandt i en kæmpe støvsky.
Efter hold 1 var færdige forsvandt de fleste ind i TV stuen til fodboldkamp, medens Knud Erik og jeg satte os ude i solen med en kold øl. Det blev dog hurtigt for varmt i den bagende sol, så vi måtte flytte stolen ind under et skyggende træ. Det er vist ikke helt normalt med den varme i Island.
Kun Fridrik tabte kampen, for han måtte køre to ekstra ture til Skjaldarvik.
Tak for endnu en dejlig dag. Nu venter nattesøvnen i det store fine værelse på hotellet i Akureryi.
Fodboldkampen endte med 2-1 sejr til Danmark. Så der blev ikke brug for hverken tudekiks eller kleenex.
4. Juli,
Skrevet af Bodil og Benny
Efter morgenmaden på vores nye hotel, Edda, hvor vi fik en fin varieret morgenbuffet “med det hele”, var vi klar til til dagens program. Det var lidt diset fra morgenstunden. Klokken halv ni kørte vi gennem Akureyri og ud mod byen Hauganes. Her skulle vores hvalsafari gå ud fra. Disen var begyndt at lette, så det lovede jo godt for turen.
Fremme i Hauganes kørte vi ned til havnen og firmaet Whale Watching. Her fik alle som ønskede det udleveret en flot rød termodragt – så var vi lettere at se hvis vi faldt overbord, sagde Ole. Efter omklædning blev der taget et gruppebillede – smukt syn med alle røde dragter.
Så entrede vi det ene af de to skibe, der lå ved kajen. Men det viste sig at være det forkerte skib, men endelig var vi ombord på den rette båd og stævnede ud mod hvalerne. Vores sejltur gik ud i fjorden Eyjafjordur, den længste fjord i Island (72 km og op til 100 m dyb). Vi var på udkig efter pukkehvaler (Megaptera novaeangliae) – små lette sager på 18-20 meters længde og en vægt på op til 40 tons, svarende til 17 folkevognsrugbrød. Pukkelhvalerne er bardehvaler og lever mest af krill, nogle småbitte fisk. Hvalerne sier havvandet fuldt af krill gennem deres barder, så kun maden er tilbage. De kan spise op til 8 tons om dagen.
Vel ude på vandet begyndte hvalkigningen. Vores guide på båden, Julia, fortalte om pukkelhvalerne og hvad man skulle kigge efter. Man skulle se efter blæsen, når de ånder ud – den kan blive flere meter høj. Det gør hvalen flere gange og så dykker den atter ned i dybet, og her kommer det flotte syn med den todelte hale op i vejret. Hver pukkehval har sine egne tegninger (print) på undersiden af halen (lige som vores fingeraftryk). Alle hvaler registreres og fotograferes, og mange af dem får også navne.
Der gik et sus gennem båden, da vi så hvalen første gang. Det var et flot syn, og det blev bedre endnu, da båden kunne komme tættere på og hvalen kom op igen efter små fem minutter. Det gentog sig flere gange. Og der blev fotograferet flittigt.
Der var begyndt at komme flere både, så for ikke at forstyrre hvalerne, stævnede vores båd mod lavere vand og her skulle der så pilkes efter torsk. Alle der havde mod på det fik en fiskestang og fornøden instruktion. Det var en fin oplevelse med mange gode grin, og fin fangst. Der blev fanget en del torsk. De fleste var små og blev smidt ud igen, så de kunne leve videre. Inge og Tommy fangede de to største torsk. Alle der fangede noget blev behørigt foreviget med deres fangst.
Så var den flotte hvalspotting og den sjove fisketur slut og vi stævnede tilbage til Hauganes. Af med termodragterne og så skulle vi besøge en fiskefabrik, Ekta Fiskur, på havnen. Den er 100 år gammel og stadig i samme families eje. Simon, som er 5. generation tog imod os og fortalte om fabrikkens historie, og også om de nye tiltag firmaet har taget: hot tubs med vand fra de varme kilder, deres restaurant og deres campingplads, så de fylder meget i byen og trækker turister til byen. Fiskefabrikken producerer den såkaldte Baccala, som er saltet fisk, mest torsk. Fisken kommer friskfanget hver morgen, bliver fileteret og derefter i saltvand. Efter en uges tid i saltvandet bliver fisken saltet i portugisisk salt i op til 5 måneder. Hele produktionen er håndkraft. Fisken eksporteres, typisk til Spanien og Portugal. Vi så fileteringen demonstreret af Simons onkel.
Vi smagte også en særlig slags shot, som var lavet på en opskrift fra Simons oldemor med nogle specielle bær, og noget moonshine-brændevin, og vi smagte ikke mindst grønlandshaj, som på Island er en delikatesse. Den smager lidt specielt og slår nok ikke an i DK. Da vi havde spist vores grønlandshaj fik vi et certifikat, der viser at vi nu er medlemmer af The Rotten Shark club of Hauganes.
Vi sluttede besøget i Hauganes med frokost på en hyggelig fiskerestaurant – også ejet af Ekta Fiskur, hvor vi fik en dejlig hjemmelavet fiskesuppe. Derefter kørte vi tilbage til Akureyri og undervejs sang Fredrik en Islandsk vuggevise og vi sang morgensang. Eftermiddagen var på egen hånd. Det var dejligt solskinsvejr og 16-18 grader. Nogle gik på shoppingtur og købte islandske specialiteter. Nogle slappede af på hotellet, og nogle gik en tur i den botaniske have lige ved siden af hotellet. På den hyggelige cafe i haven mødtes flere fra selskabet og fik en snak og en forfriskning, mens de nød det gode vejr.
Om aftenen spiste vi middag på en nærliggende restaurant, da vores hotel grundet få turister lige i øjeblikket ikke havde restauranten åben hele tiden. Det var den bedste laks, vi endnu havde fået.
Endnu en fin og begivenhedsrig dag på turen.
5. Juli, Akureyri – Egilsstadir
Skrevet af Ruth og Regnar
Dagens tur gik fra Akureyri til Egilsstadir.
Præcis kl. 8.00 startede vi turen mod Gødafoss. Vejret var lidt diset, men blev hurtigt klart og solrigt.
Vi kørte gennem en ny tunnel, som er 7,5 km. lang. ( store problemer med varmt vand under udgravningen) Tunnelen fører til Nordøstlandet og sparer 20 minutters kørsel i forhold til den gamle vej. Tunnelen er et stort plus med hensyn til infrastrukturen for hele Nordøstlandet.
Undervejs fortalte Fridrik en historie om hvordan landets navn Island var blevet til.
Vi kørte bl. a. gennem et stort landbrugs område.
På turen mod Gødafoss vandfaldet fortalte Lone om vandfaldets historie, som handlede om, da man gik fra hedenskab til kristendom på Island. På parkeringspladsen ved vandfaldet sang vi vores morgensang.
Umiddelbart efter gik vi en tur i området og så det flotte vandfald.
Herefter kørte vi gennem et smukt område mod Krafla. Undervejs så vi den sjælne fugl Islommen
Vi var på spændende gåtur ved Krafla, (lavaområde) som flere gange har været i udbrud. Første gang i 1724 og en del udbrud 1970erne og sidste gang i 1984. På turen så vi mange gange svovldampe stige op fra undergrunden. På gåturen kunne man tydelig mærke varmen fra stenene i nærheden af stierne. En fantastisk tur.
Turen gik herefter videre til Dimmuborgir cafe, hvor vi fik frokost. Hjemmebagt rugbrød med røget ørred. En lokal delikatesse og en dejlig burger, meget lækkert. Under turen havde vi flere Japaner stop.
Efter frokosten besøgte vi termalområdet Namafjall, som også kaldes helvedes køkken. Vi gik rundt i området og så 12-15 varmekilder, flere var stinkende, boblende, som kom op gennem mudderpølen helt nede fra undergrunden. Meget flotte farver.
Dagens sidste besøg var Dettifoss vandfaldet. Islands største vandfald. Europas næst største. 44 meter højt og 150 meter bredt. Der falder 500 m3 vand ned pr. sekund. Fantastisk vandfald med dens enorme kræfter, tillige med en regnbue med alle dens farver. Storslået oplevelse.
Kaffe på parkeringpladsen.
Herefter kørte vi mod dagens endemål Egilsstadir. Vi valgte at køre Maqrudalur vejen. En grusvej. Et barsk og bart område nærmest som et månelandskab men også med grønne område. Selvom det var en grusvej var den fantastisk at køre på. Storslået off road,er tur.
Indkvartering på hotel Edda, der normalt er en kostskole, uden for ferien.
Igen en oplevelsesrig dag, med et super vejr, som ikke kunne være bedre. Hele dagens tur blev krydret med mange fortællinger om Island af Fridrik, Lone og Synnøve.
6. Juli, Egilsstadir – Höfn
Skrevet af Nils og Lene
Der var morgenmad på vores Edda Hotel. Her var der et standard morgensortiment, dog ikke æg og bacon.
Bussen skulle afgå 08.30, men desværre var kaffen ikke klar og kopperne ikke vasket. Vi blev lidt forsinket.
Turen gik sydpå af Ringvejen i flot vejr med udsigt til fjeldene. Fra nu af skulle vi se efter rensdyr, da vi var kommet ind i deres område. Der blev sidst på dagen sendt postkort med rensdyr rundt i bussen.
Første stop var på en lille parkeringsplads, hvor der skulle flyttes et bord-/bænkesæt af fire mænd og en stærk kvinde, så bussen nemmere kunne vende. Et fint sted med et smukt vandfald og dejlige fjeldtoppe. Her sang vi morgensang.
Af sted igen og nu blev tågen vores følgesvend. Vi passerede strømkablerne til aluminiumsværket, hvor produktionsapparatet er 1,1 km langt. Snart efter kørte vi gennem den 6 km lange nye tunnel og første mål, den franske by, Faskrudsfjördur, nåede vi til.
Lone blev sat af for at indkøbe brød. Så tog vi hen til kirkegården, hvor mange franske fiskere lå begravet. Den lå smukt ved vandet, omkranset af lupiner. Videre forbi det tidligere katolske hospital, hvor nonnerne passede fiskerne. Lone blev samlet op og der var toiletstop ved idrætshallen.
Vi fortsatte langs østfjordene helt ude ved kysten. De er berømmet for deres skønhed. Vores udsyn skiftede mellem tåge og klart vejr. Et smukt syn var en gråhvid tåge, der lå lige foran nogle fjelde med fjorden i forgrunden. Efter nogen kørsel nåede vi byen Djopivogur.
Her besøgte vi stenmanden Ardur, der gennem årtier havde samlet sten fra området. Stenene blev savet igennem og poleret, og hans lille museum rummede utallige flotte sten i alle tænkelige farvekombinationer. Han fortalte om de første og største sten, han havde fundet.
Tid til frokost i det fri, lige uden for museet. Der blev forberedt et flot frokostbord med laks, pålæg, grønsager og ost.
Dernæst kørte vi til havnen for at se de 34 æg af sten. Lavet af en islandsk kunstner, der arbejder i Kina. En flot række æg fra forskellige fugle. Alle med lidt forskellig form, størrelse og farve på stenene.
Der fortsættes ad ringvejen. Blandet udsyn, men vi gjorde et stop i klart vejr ved et pænt vandfald. De fleste gik op mod det og fik samtidig udsigt mod en række fjeldtoppe. Og der blev serveret kaffe.
Sidste køretur og vi ankom til Höfn, en by med 2500 indbyggere og torsk, hummer og turister som indtægtskilde. Et nyt hotel Edda beliggende direkte til havnen og havet.
Lone anbefalede stien langs havet og det lille gletchermuseum. Vi besøgte museet, der blandt andet viste film fra Vatnajøkelen.
Aftensmaden blev indtaget på restaurant Pakhuset, der serverede en dejlig menu med lækker torsk som hovedret.
7. Juli, HÖFN – JÖKULSÁRLÓN – DURHOLAEY – VIK
Skrevet af Anna Lise & Niels
Vi vågnede til solskin og en del blæst. Afgang fra hotellet i Höfn kl. 8 præcis. Det er en dejlig punktlig gruppe uden enkelte at vente på. Der er små 300 km. til Vik (uden svinkeærinder).
Vi startede med god fart mod vest. Der blev spottet nogle få rensdyr på markerne. Lone lød frisk som altid med orientering om næsten alt.
Snart kunne de første gletsjertunger fra Vatnajökull ses, de når stadigvæk næsten ned til sletten, så de ender kun lidt over havniveau. Vatnajökull er Islands (og Europas ?) største gletsjer, på størrelse med Sjælland og Falster tilsammen.
Efter en god times kørsel kom vi frem til ”Icelagoon” (Jökulsárlón). Blev inddelt i en stor og en lille gruppe. Vi skulle ud at sejle på søen foran gletsjeren i amfibiekøretøjer (købt brugt fra den amerikanske hær, der havde brugt dem i Vietnamkrigen). Vi var advaret om at vi skulle indpakkes godt, det var nu ikke så koldt. Efter manges besøg i toiletkøen kom vi da afsted. Grupperne blev nu ikke holdt, planlægningen holdt ikke til samarbejdet med bådfolket.
Den lille gruppe, som vi var i, kom ombord i en bil/båd med Julia som guide. En lille lyshåret pige fra Napoli, Italien med en gennemtrængende stemme. Hun taler 5 sprog, men ikke dansk. Vi blev sejlet rundt på smeltevandssøen med mange farverige isbjerge, et meget betagende syn. Kom (desværre ?) ikke tæt på iskanten, angiveligt for farligt hvis gletsjeren skulle kælve – ville ellers kunne blive en spændende oplevelse ekstra. Gletsjeren har trukket sig 8 km. tilbage over de seneste 90 år. Har sat farten op med den globale opvarmning, den rykker sig nu 200 m. tilbage om året.
Julia ønskede at Danmark skulle vinde om aftenen og møde Italien i finalen, så dér var vi 100% enige. Efter en kop kaffe fra bussen og nye toiletkøer, kom vi afsted igen.
Efter en god ½ times kørsel drejede vi af til Hof kirke. Hof kirke er den eneste kirke med tørvetag i det sydlige Island. En meget sød lille kirke. Der har været kirke på stedet i næsten 700 år, den nuværende er fra sidst i 1800-tallet. Kirken bliver stadig brugt, skal dog dele præsten med andre små kirker, så der er ikke tjeneste hver uge. Vi kunne se både gamle og helt nye grave på kirkegården. Vi sang vores morgensang i kirken med Fridrik som organist. Nok længe siden det har lydt så godt med så mange gode sangere i kirken.
Ved 12-tiden drejede vi igen af fra hovedvejen til Svinafell camping, hvor vi lånte nogle borde til vores medbragte frokost. Mange villige hænder deltog i opstilling, anretning og oprydning. Området omkring Hof, Svinafell og Skaftafell (se nedenfor) er det område i Island hvor det stormer og regner mest, men vi havde sol og kun svag vind.
Efter frokosten og en kort køretur kom vi til Skaftafell Visitor Center. Herfra vandrede vi ud mod gletsjerkanten. De der gik længst blev dog stoppet af en kold rivende strøm et par hundrede meter før iskanten. Ingen vovede sig ud i det våde. Det var en meget varm gåtur indtil vi nærmede os gletsjeren, hvor den af isen afkølede kolde luft kom imod os. Tilbage i centeret var der godt salg af ispinde.
Lidt før 15 fortsatte vi mod Vik, der manglede 140 km. af dagens knap 300 km. ”Kystvejen” gik her 30 km. inde i landet over en kæmpe smeltevandsslette. Hele sletten var oversvømmet i efteråret 1996 i forbindelse med et vulkanudbrud. I løbet af turen var der korte fotostop ved et vandfald og i et område med stadig gold lava efter et udbrud i 1783. For de vågne var der gode historier fra Fridrik og fra Lone.
Vi nåede frem til Vik kl. 17, men nej: det var for tidligt at køre til hotellet. Kørte igennem den lille by (300 indb.) og til den sorte strand ved Reynisfjara nær Islands fastlands sydligste punkt. Stranden var ret stejl med små runde glatte sten, så nærkontakt med de store bølger kan blive katastrofalt. Ingen vovede
pelsen. Durholaey så vi ikke rigtigt noget til.
Tilbage til Vik og dagens hotel. Det skulle blive en ret speciel aften, for kl. 19 spilledes Europa-semifinalen mellem England og Danmark. Lone fik arrangeret en projektor der kunne vise kampen på væggen i et konferenceområde. Knap halvdelen af gruppen ville se fodbold og resten gik i restauranten. Vi fik hentet øl i bussen og kampen kunne gå i gang. Det blev aftalt, at der blev serveret middag til fodbold-folket under kampen – når det passede i køkkenet. Serveringspersonalet så ud til at more sig over at servere for det meget entusiastiske selskab. En del andre hotelgæster (mest mænd) kom, så med og gik igen undervejs.
ALLE holdt vist med Danmark. Desværre tabte DK jo kampen, ellers var der nok blevet drukket en del mere øl fra busbaren og natten blevet noget kortere…
8. Juli, vik – grindavik – reykjavik
Skrevet af Ronald & Linda
Så blev det vores tur til at skrive dagbog og med den tjans følger et særligt privilegie, nemlig at kunne sidde på de forreste sæder i bussen med frit udsyn fremad.
Efter et solidt morgenmåltid forlod vi Vik og kørte gennem Myrdalen med udsigt til Myrdalsjökull gletsjeren på vores højre side. Myrdalen er et af Islands grønneste områder. Undervejs passerede vi et meget lille græsareal omkredset af et hvidt rækværk med et lille kors. Vores chauffør, Fridrik, havde fundet ud af det var hest, der var begravet her.
Fridrik fortalte om landskabet, hvor mange landmænd, pga. af den stigende turisme, havde ombygget deres gårde til at kunne huse de mange turister, der i antal de seneste år er mere end 5-dobbelt.
Første stop var Skogarfoss vandfaldet, som var meget imponerende med sit store fald. Her sang vi vores traditionelle morgensang. Via en stejl trappe kunne man komme op og se vandfaldet ovenfra og Ole
efterfulgt af enkelte andre skulle absolut udfordre sig selv med at løbe og ned igen. Rigtig god
morgenmotion, som de sagde. Ifølge en legende, som Fridrik berettede om, så gemmer der sig en skat i en kiste bag vandfaldet, som en rig landviking skulle have gemt her. Kisten er dog aldrig fundet.
Næste stop var et besøg på bondegården Thorvandseyri, som ligger nedenfor Eyjafjallajökull gletsjeren. Den er på 82 km2 og rejser sig 1666 meter over havet. Under gletsjeren gemmer dig sig en såkaldt stratovulkan eller keglevulkan. Det var denne vulkan der 20. marts og igen 14. april 2010 gik i udbrud og spyede mere end 1000 m3 vulkansk aske ud pr. sekund og lammede flytrafikken i store dele af
Nord- og Vesteuropa. Gårdejeren Olafur havde indrettet et lille museum om udbruddet og fortalte om hvordan det havde påvirket gården. Inden selve udbruddet var der registreret mere end 3000 mindre jordskælv som forvarsel for et muligt udbrud. Da udbruddet den 14. april kom, forårsagede det at Olafur og hans familie blev evakueret med få timers varsel. Dyrene blev i staldene med foder til 4 dage, alt blev lukket tæt og special køretøjer sørgede for yderligere fodring. Da de kunne vende tilbage, ventede et stort oprydningsarbejde, hvor mere end 400 tons aske skulle fjernes med hjælp fra alle lokale. Den 10. maj var alt ryddet og der kunne sås korn igen. Vi så en film om udbruddet og oprydningsarbejdet, som Olafur havde været med til at producere. Meget spændende og tankevækkende, hvordan naturens kræfter kan påvirke dagliglivet på Island.
Olafur viste også rundt på gården. Han dyrker bla. korn med 50 ha, primært byg, som høstes senere end i Danmark pga. det koldere vejr. Med den gode askeholdige jord har han også succes med at dyrke raps og dermed fylde rapsolie på flasker. Det er han nærmest ene om på Island og vi fornemmede en vis stolthed hos ham, da han fortalte om dette. Vi så også hans kvægbesætning, en special race, der kun findes på Island, som er lidt mindre og smallere om ryggen end de typiske kvæg racer i Danmark. Gården er også selvforsynende med varme ved at Olafur har boret 1000 meter ned i undergrunden for at komme ned til det termiske område. Det er tydeligt at Olafur er en meget innovativ landmand og var stolt over at kunne vise sin gård frem. Han havde endda udsat sin og familiens afrejse på ferie for at kunne modtage os fra Adventure Holidays.
Undervejs til vores frokoststed, fortalte Fridrik om Vestmanna øerne, som vi passerede. De har navn fra irske slaver, der bosatte sig her. Irerne blev nemlig kaldt vestmænd, som blev til vestmanna på Islandsk. Her var der i 1973 også et stort vulkanudbrud med det resultat at øerne voksede med 15%.
Frokosten blev indtaget i Grindavik på Sjömannastofan, hvor vi fik en dejlig buffet med fisk, l
am og grøntsager.
Eftermiddagen var helliget en gåtur til det nyeste vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen, hvor vi håbede på at kunne se frisk flydende lava. Fridrik havde dog tjekket med de lokale eksperter og desværre var der ikke nogen nye lavastrømme at se. Alligevel var det enormt spændende at komme tæt på den størknede lava og vide at dette var lava der kun var lidt over 3 måneder gammel. Det var en dejlig vandretur og nogle af os vandrede halvvejs op på en højere bjergkam for at få billeder af lavastrømmen fra oven. Absolut en oplevelsesrig tur, også selv om det nærmeste til en flydende lavastrøm vi kom, var nogle dampskyer, der viste at den størknede lava ikke var helt kølet af.
Nu gik turen til vort hotel i Reykjavik, Hilton, som også var vores hotel den første nat. Vi blev forkælet med en udsøgt gourmet middag og mætte og tilfredse kunne vi efterfølgende afslutte den sidste hele dag på Island med lidt fællessang, akkompagneret af Fridrik på guitar.
Efter endnu en fantastisk dag, var der kun tilbage at få pakket kufferten til næste dags hjemrejse inden vi trætte kunne gå til ro.
9. Juli,
Skrevet af Evald
Sidste dag på turen. Vi har god tid til at pakke og få morgenmad da der er afgang til Den Blå Lagune kl. 9.
Vi er igen på Hillton og modsat på førstedagen, hvor vi fik morgenmaden leveret i poser på værelset, var der i dag frit valg
ved morgenbuffeten. Der var ikke spekulation om hvad der skulle i kufferten. Håndbagage var også simpel, pas, penge og badebukser.
Fridrik kørte en lille omvej i Reykjavik for at vise os noget af byen. Industriområde, hospitalet fra 1910, lejligheder og huse. Byen er stort set bygget på lava. Vi kørte forbi den store aluminiumsfabrik der startede produktion i 1969.
Efter 45 min. kørsel ankom vi til Den Blå Lagune, der ligger ved varme- og elværket.
Vandet i Den Blå Lagune er flot turkisblåt, der er 83 forskellige mineraler i vandet der skulle have en gavnlig effekt på gigt og hudsygdomme.
Vandet er omkring 38-40 grader varmt og hentes op fra undergrunden i en 2.000 m dyb boring. Vi skulle hverken have badering eller vinger da vi kunne bunde overalt. Luften var kun ca. 10 gr., en af grundene til at jeg endnu ikke er blevet vinterbader. For ikke at blive til en islandsk ispind var man nødt til at holde overkroppen under vandet. Dejligt at svømme i.
Der var nogle der smurte ansigtet ind i en creme. Det skulle have den effekt at man blev 10 år yngere. Det må være en langsomt virkende creme da virkningen ikke umiddelbart var til at se. Butikken ser hurtigere resultatet af salget på bankkontoen. Alle kunne finde vej gennem tågen til baren hvor der kunne nydes en drink.
Efter badningen var der afskedsmiddag i restauranten. Der blev serveret gode islandske retter, laks, lam og skyr, dertil champagne.
Dejlig middag, perfekt måde at afslutte turen på.
Der var afgang til lufthavnen kl. 13.50. Tågen og regnen var tiltaget så man kunne glæde sig over at vi de fleste dage havde haft klart vejr på rundrejsen.
I lufthavnen blev vi mindet om covid-19 da vi igen skulle bære mundbind. Heldigvis skulle vi ikke igennem testcirkusset som ved ankomsten.
Flyveturen var behagelig og vi ankom planmæssigt til Billund kl. 21.30. Rejsen havde nået sin afslutning og vi tog afsked med hinanden.
Forventningerne til turen blev indfriet. Den varierede og dramatiske natur var fantastisk at se. Turen var godt tilrettelagt, passende tempo
med god tid på de valgte steder og tid til afstikkere.
Sammen med positive guider og deltagere blev turen Island Grand-Circle en uforglemmelig oplevelse for livet.
