Island 2023
26. juni, Rejsen til Island
Skrevet af Anne Marie
De 25 af os mødes i Billund kl. 19:30 og blev tjekket ind ved skranken, af nogle dejlige mennesker, som syntes det er helt ok, at vi ikke skulle bruge, de der selv betjening maskiner. Efter noget ventetid, kom vi ombord på flyveren og vi lettede til tiden kl. 22:35. Efter 2;5 timers flyvning ankom vi til Keflavik.
Urene blev sat 2 timer tilbage for at komme på Islandsk tid. Alle kom ned og fik deres kufferter.
Synnøve og Anne Marie fik købt lidt øl og vin til bussen.
Så ud til bussen, hvor en stand-in for Fridrik tog imod os,og kørte os til hotel Natura i Reykjavik.
Anne Marie blev i Lufthavnen og ventede på Else, som kom med et fly fra Kastrup, en halvtime senere.
Så midt i den lyse natten, er vi alle samlet på hotel Natura. 2 fra Mallorca, 1 fra Kastrup og de 25 fra Billund.
På hovedet i seng for at få et par timers søvn, så vi alle er friske til at opleve Island.
27. juni, Reykjavik – Pinvellir – Gullfoss
Skrevet af Jette og Christian
Velkommen til Island , alle er vel ankommet, og efter en mindre forsinkelse, er vi klar til dagens oplevelser.
Dagen byder på en byrundtur i Reykjavik, hvor vi starter med et besøg i Halgrimskirken, et imponerede bygningsværk i cement, hvor Portland fra Danmark ikke havde brilleret. Kirken er med sit særprægede tårn et vartegn for byen og kan ses mange steder fra i byen, tårnet er 74 m højt. Man begyndte at bygge kirken i 1948 og det tog ca, 40 år at bygge. Orglet i kirken er tysk bygget og består af 5275 piber. Der var et mindre orgel i kirken som var dansk bygget.
Turen fortsættes til fods og vi kommer forbi Domkirken, bygget at Christian den 8. Den første domkirke var bygget af Christian den 7. Men lå uden for byen, derfor valgte man at flytte den. Ved siden af domkirken lå lagtinget. Vi var også en tur forbi rådhuset med den store oversigt over Island.
Vi fik nu lidt fri til at “bruge” penge i gågaden, vi brugte nu ingen, men deres uldtrøjer var nu ganske fornuftige i pris.
Vi skulle mødes vi Harpa, Musikhuset en fantastisk glasbygninger, hvor lys kommer ind fra alle vinkler. Musikhuset er tegnet af vores danske landsmand Henning Larsen i samarbejde med Olafur Eliasson.
Med udsigt til Musikhuset blev frokosten serveret i det fri, en lækker frokost, og vi nåede det lige inden regnen begyndte.
Efter frokost gik turen mod Pingvellir søen, en flot køretur desværre i regnvejr. Vandet i søen kommer fra undergrunden, kun en elv løber ud i søen, lige nu er der mere vand i elven end normalt, så vandfaldet så vældig flot ud.
Området ligger der hvor 2 kontinentalplader møder hinanden, den amerikanske og den europæiske. Island vokser på dette sted 2-3 cm hvert år, meget spændende at tænke på. Det betyder også at små jordskælv finder sted mere eller mindre hele tiden.
Desværre var vejen til kraftværket under reparation, så det var ikke muligt at komme dertil. Vi fik en forklaring på hvordan islændinge udnytter den varme vand i undergrunden, til varme, strøm osv.
Vi gik en tur i Pingvellir Parken, en smuk tur, forbi vandfaldet og stedet hvor Altinget blev stiftet i år 930 og stedet hvor Islænding udråbte Island som republik i 1944. I området ligger også en bygning som fungere som sommerresidens for landets leder og her man modtager besøg fra andre nationer. Og her ligger en af de mindste kirker som stadig er i brug og hvor gruppen lige nøjagtig kunne være i, her sang vi vores morgensang, og fik en lille forklaring om kirken af en af Parkens guider.
Det var slut på dagens oplevelser, og turen går nu til Gullfoss. Vi spiste en dejlig aftensmad på Hotel Gullfoss og gik trætte i seng.
Tak for i dag.
28. juni, Gullfoss – geysir – Fridheimar – Skalholt
Skrevet af Annette og Flemming
Gullfoss – Geysir – Gullfoss – Fridheimar – Skatholt – Gullfoss
Dejligt sted at overnatte og god brunch, så vi er klar til endnu en dag.
Vi starter dagen med gåtur til Gullfoss vandfaldet , en meget spændende start, da hverken Synnøve eller Anne Marie kendte turen helt nøjagtigt, da de altid har været vant til at gå bagefter og Lone har ført an, men vi fandt det og endda den lige vej.
På turen fortalte Synnøve om den fantastiske kvinde Sigridur Tomasdottir, som på trods af, at hendes far havde solgt jorden til amerikanerne, som ville inddæmme det for at udnytte vandkraften, forhindrede dem i at gøre uoprettelig skade mod naturen, ved at vandre barfodet til Reykjavik i protestmarch. Havde det ikke været for datidens Greta Thurnberg, havde vi ikke haft det flotte skue, som vi kunne nyde i dag.
Vi kom til det STORE vandfald, hvor vi bare tog masser af billeder og nød solen og naturen.
Derefter gik turen til Geyser området.
Et aktivt geotermisk område der blevet beskrevet første gang i 1294, og som har langt navn til geysere i resten af verden.
Geyseren Geysir der sprang 10-20 meter op i luften er gået død, efter jordskælv i år 2000, men en mindre har overtaget jobbet, geyseren Strokkur, som springer hver 5 min. Vi var mange der fik taget fine billeder på trods af vi var tæt på at få krampe i fingrene, af at stå stille så længe med kameraerne.
Lugten af svovl og rådne æg, blev afløst af den livlige duft og smag af veltilberedt tomatsuppe, som vi blev forkælet med til vores frokost, da vi besøgte det kæmpestore tomatgartneri, hvor der dyrkes tomater året rundt, ved at udnytte den termiske varme og billige strøm.
Det er storproduktion, hvor planterne er op til 9 m lange og hvor der høstes op til 2 tons om dagen. Vi blev vist rundt af en charmerende ung mand, der serverede de mest velsmagende små tomater og udhulede tomater med brírkesnaps, og viste os de humblebistader, der bliver brugt til bestøvningen, og skadedyrsbekæmpelse blev varetaget af nogle importerede fluer, så de helt undgår brugen af pesticider.
Besøget sluttede med hesteshow, hvor vi så hvad de islandske heste og ryttere, kan præstere.
Så gik turen med bus til kirken i Skalholt.
Kirken har været brandt adskillelige gange gennem tiden, og den nuværende,som er genopbygget det samme sted, er den 10 i rækken.
Den blev færdiggjort i 1963, med store donationer fra Danmark, som Fridriks datter Herdis fortalte levende om.
Det er en meget smuk bygning som b.l.a. er kendetegnet ved en unik akustik, som vi var så heldige at få en prøve på, da vores besøg faldt sammen med unge musikere, der var ved at optage deres musik, og vi fik en kort og gribende cellokoncert.
Som baggrund for musikken så vi den flotte og meget anderledes altertavle lavet af mosaikstifter.
Så gik turen tilbage til hotellet og vi er klar til nye oplevelser i morgen.
29. juni, Gullfoss – Langjökull gletscher – bifrost
Skrevet af Esther og HP
Gullfoss – Langjökull gletcher – Bifrost
Tidlig morgenmad kl. 7. Og vel at mærke skulle vi have afleveret kufferterne i bussen inden. Og selv smøre madpakke til turen – en skam at leverandøren til frokosten ved Harpa ikke har filial i Gullfoss…
Turen til gletcheren tog ca. 3,5 timer. Vi så naturligvis på landskabet, og Friedrich fortalte noget om uddannelse og udviklingen i erhvervene undervejs.
Med risiko for at gengive forkert har fåreavl ikke de bedste vilkår, blandt andet døjer man med en del smitte blandt dyrene. Man har konstateret en virus, der har lighed med HIV. En af foranstaltningerne for at begrænse spredningen er, at der er indhegninger for en gruppe af gårde, sådan at smitte søges begrænset til at være inden for et sådant område – det er nødvendigt at slå besætningen ned, hvis den er smittet.
Kreaturhold inkl. Produktion af mejeriprodukter klarer sig relativt bedre. Skyr i mange smagsvarianter er en stor artikel.
En statsarkitekt har tegnet en masse offentlige bygninger: skoler, andre offentlige bygninger mm.
Længerevarende uddannelser er kun delvist mulige i Island. Det er en udfordring, at eksempelvis uddannelse af speciallæger ikke er mulig i Island, hvorfor disse i stedet tages typisk i et af de andre nordiske lande – primært Sverige – og at “for mange” af dem ikke flytter hjem til Island. Der er på en række områder de samme udfordringer og diskussioner som i Danmark med for lange ventelister, hvad skal det offentlige betale (via skatter) contra hvad skal den enkelte borger selv betale. Hvis man går til en privat speciallæge, er der næsten ingen ventetid – mens der er lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen. Som i DK og mange andre lande.
Natur / vejen til gletcheren: Der var mange interessante indtryk undervejs. Vi så sprækker i jorden, hvor den 3. af de tektoniske plader prøver at holde sig for sig selv mellem den amerikanske og den eurasiske, Landskabet skiftede meget undervejs. I starten lidt goldt, men dog med en del bevoksning. Pludselig kom vi til en helt anden natur: flot, fladt, fin bevoksning mm. Lidt efter stenørken. Vejen skiftede fra at være smal asfalteret til at være smallere og grus og hullet.
Desværre var der tåge / lavthængende skyer en del af vejen.
Fremme ved “base Camp” ca 720 m.o.h. så vi en monsterbil med kæmpedæk. Det var den, der skulle køre os fra base Camp op til indgangen til gletcher grotten 1250 m.o.h. Underligt køretøj: meget stærk motor, egnet til at klare sig i et område med store sten, grus, lava, sne mm. En lille detalje: hvis der var behov for bedre vejgreb, f.eks. I sne, kunne de lukke luft ud af dækkene, og modsat pumpe dem op, hvis vejen var egnet til hårde dæk. Begge dele uden at skulle ud af bilen…
Inden vi kørte blev vi kontrolleret: hvis usikkerhed om vandresko/støvler kunne holde tæt ved at gå i en del vand, blev der tilbudt at låne nogle “kæmpe galocher”. Tilsvarende hvis mistanke om ikke vandtæt jakke, lån af dem. God service. Søde medarbejdere. Både i base Camp og på turen god hjælp fra gletcher-medarbejderne og fra gruppens deltagere indbyrdes – stor ros/tak til alle – lidt ekstra til Anne Marie.
Vi fik en lokal guide med på turen: Nikolai Magnus. Meget god, dansk talende – i al fald det meste af tiden.
Turen blev oplyst til forventet 3 timer, med risiko for 1 – 2 timer mere, hvis vejret drillede. Desværre kunne vi pga vejret ikke se ret meget op til gletcheren. Men vi kunne mærke meget bump mm.
Startende med at få instruktion i hvordan vi skulle bevæge os + få monteret snekæder under fødderne. Advarsel om at der mange steder ville være meget vand, både ved fødderne og fra loft og vægge. Meget glat – men snekæderne hjalp meget.
Undervejs i pauser i lidt støre rum fik vi forklaret noget om ideen, historien og fremtiden. gletscheren forventes at dø i løbet af godt 50 år. Hvis udviklingen fortsætter, er risikoen, at de må lukke grotteaktiviteten ned om mindre end 10 år.
Tryk fra vægten over grotten bevirker, at “indmaden” skubbes længere ud. Samme rum har i dag en placering ca 70 meter længere mod udgangen i forhold til 2015.
Et af rummene kalder de kirkerummet/bryllupsrummet. Siden åbningen i 2015 har der været afholdt 55 bryllupper i dette rum. Et af dem var lidt speciel: bruden ville komme i almindelig brudekjole og med højhælede sko. Præsten ligeledes i sin sædvanlige påklædning. Til trods for advarsler om risiko for forfrysninger mm stod de fast. 4 stærke islændinge bar bruden ind. Kort inde i ceremonien blev den stoppet på grund af temperaturen og hun og præsten blev båret ud. Brudeparret ønskede at prøve 1 gang mere den følgende dag – uændret procedure og beklædning. Også her stoppet før vielsen var gennemført. Den blev i stedet gennemført på hospitalet, hvor de blev indlagt!
Inde i kirkerummet sang vi morgensang – det lød fantastisk!
Stor oplevelse at komme ind i grotten.
På turen til Bifrost stoppede vi som planlagt ved Barnafosset. Flot mængde af små vandfald, der kommer ud af en klippevæg – vandet siver ud gennem sprækker i lavaen. Ingen sø eller anden synlig fødekilde oppe på plateauet. Ikke så imponerende et vandfald som de kæmpestore – men på en måde meget flottere og smukkere.
Senere så vi varme kilder boble op af jorden, 100 grader varmt vand. Bruges i regionen til opvarmning mm.
Vel ankommet til hotellet – gode værelser – god tag selv middag.
Nu slutter vi dagen med en lille stroppetur til fods i lokalområdet til vulkanen Graabrok – godt at få brugt ben mm lidt mere
30. Juni, bifrost – snæfellsnes
Skrevet af Aase og Erik
Efter en dejlig morgenmad, med lidt kø ved kaffeautomaten var vi klar til at kører på oplevelser.
Efter godt 2 timers kørsel, kom vi til Stykkishólmur, hvor vi stoppede ved en af byens 3 kirker. Denne kirker er bygget i 1990 og udnævnt til en af de 10 smukkeste bygninger i verden. Kirken ligger på en bakketop med udsigt over fjorden, så de høje klokketårn kommer helt til sin ret.
Inden i kirken var den ret moderne med almindelige flotte stole og et stort orgel. Altertavlen var et flot maleri af jomfru Maria med Jesusbarnet i sin favn.
Efter besøget skørt vi til havne hvor vi skulle sejle fra på oplevelser på Breida Fjorden.
Da vejret var fint, kunne kaptajnen sejlet helt tæt til fuglefjeldene.
Det var en oplevelse at se Islandsk nationalfugl, søpapegøjen på vandet, i luften og på reden.
Vi var også heldig at se Is Storm Måger på deres reder, hvor flere af den havde små under, de varmede. Vi så også Rider og Kapskarv på klippesiden, sammen med almindelige måger med store unger.
Der blev kastet trawl ud, for at fange kammuslinger og søpindsvin. Den fik vi en smagsprøve på, direkte fra havet. Søpindsvin var mest til mændene, for som Synnøve siger er det en slags Viagra.
Inden vi lagde til kaj fik vi serveret en dejlig fiskesuppe.
Efter den oplevelsesrige tur på fjorden fortsatte vores tur langs nordkysten af Snæfellsnes. Vi havde et fotostop ved verdens mest fotograferede fjeld, den flotte Kirkjufell.
Næste stop var en gåtur langs vandet fra Hellnar til Arnarstapi. På turen så vi mange flotte klippe formationer. Vi sluttede af med kaffe og kage inden turen hjem. Vi var vist alle lidt trætte og mætte af oplevelser og info, så der var meget stille i bussen, på den 2 timers køretur tilbage til hotellet.
Efter en dejlig aftensmad samles vi til lidt fællessang med vores chauffør Friderik på guitar.
Efter endnu en god og oplevelsesfuld dag, sagde vi godnat til hinanden.
1. Juli, bifrost – glaumbær – akureyri
Skrevet af Kamma og Sven-Erik
Efter morgenmaden var der afgang fra hotel Bifrost kl.8.15. Bussen var pakket og klar, men efter få 100 meterskørsel opstod der problemer. Efter fire runder på en rasteplads, måtte Friedrik opgive, og vi trillede tilbage til Bifrost. Her måtte vi opholde os i loungen. Ventetiden blev brugt på krydsord, strikketøj og ikke mindst mobiltelefonerne. Kl.12.00 ankom en lidt mindre bus fra Reykjavik.
Efter ompakningen begav vi os videre. Der var regn og tåge på vejen mod Hvammstangi. Vi kom frem til keramikkunsthåndværkeren Greta. Her var der kaffe og sandwicher i maskinhuset, og Gretas butik blev flittigt besøg, og der blev gjort flere spændende indkøb af hendes RAKU keramik.
Turen frem til Glaumbær gik igennem meget flotte landskaber. Vejen gik langs elve i dale med landbrugsområder og med vulkaner som baggrund.
I Glaumbær så vi Tørvegården – en fredet gård som i 1947 blev en del af Nationalmuseet. Efter en grundig gennemgang af gårdens indretning og brugsfunktioner i bussen, fik vi først suppe og islandske pandekager, inden vi blev sluppet løs.
Vi skulle videre i vores fine bus………..men der var startproblemer! Som med så meget andet mekanik, skulle der en genstartning til af elektronikken. Med lidt forsinkelse gik det afsted igen.
Vi kom frem til vores nye overnatningssted hotel Edda i Akureyri. Kl. 20 var der buffet, så alle kunne gå mætte og tilfredse i seng.
1/7 er også starten på cykelløbet i Frankrig. Vi må håbe, at Touren fik en bedre start end vores busser idag.
Vi oplever altid noget, når vi er på tour med Adventure Holidays fyldt med Freidriks og Synnøves anekdoter.
2. Juli, akureyri
Skrevet af Peter og Inge.
Vi startede dagen med regn og dis samt en god vind og 8 graders varme.
Præcist 8.30 sad vi alle klar i bussen, der skulle køre os til havnen i Hauganes.
Vi sang vores morgensang og håbede på bedre vejr.
Nu ventede der os 2,5 timers hvalsafari. Vi startede med at få udleveret termo-overlevelsesdragt. Så gik vi til en kutter af egetræ på 30 meters længde.
Vi lagde fra land og sejlede ind i fjorden. Guiden mente at hvalerne var der inde.
Vi troede, at der skulle sejles et stykke tid for at finde en hval, men efter nogle minutter, begyndte guiden at spotte først een – så mange hvaler.
Vi så flere hvaler ligge på ryggen og slå halen ned i vandet, og på en 40 mtr´s afstand kan det tydeligt høres.
Der lå vi en times tid, så begyndte showet at aftage, men guiden så på lang afstand en hval springe ud af vandet, så den blev der sejlet efter. Efter vi kom frem fortsatte den med at dykke ned for derefter at springe ud af vandet igen, med ca. et par minutters mellemrum.
Det er bare et fantastisk syn, når en hval på ca. 30 tons springer fri af vandet, som også er vægten på båden.
Herefter fulgte vi en hval, der svømmede ind i bugten med ca 4-6 km timen, eller svømmede og surfede ind på bølgerne. Sidst på turen skulle vi have fisket torsk.
Men vi havde brugt for meget tid på hvaler, samt bølgerne var for store, så fiskestænger må vente til en anden gang.
Vel ankommen tilbage i havnen, våde og kolde, ventede der os en rundvisning på fiskefabrikken Ekta Fisk. Vi blev modtaget af 5. generation på fabrikken. Charmerende ung fyr som leverede en fortælling bestående af 40 % seriøs snak, og de resterende 60% – meget humoristisk. Bør opleves – kan ikke beskrives med få ord.
Deres hoved-produkt er saltet torsk – efter en gammel metode. De fermenterede også Grønlands-hajer, som kun blev fanget ved uheld og skal fragtes i land. Han fortalte om gamle metoder med at grave dem ned og lignende, mens Ekta Fisk lagde dem til at modne i 5 mdr, for derefter at hænge dem til tørre. Dette for at rense dem for giftstoffer(urin). Vi fik en smagsprøve og fik fortalt at det var fra en cirka 300 år gammel Grønlands-haj. De kan blive op til 500 år gammel.
Ikke alle var lige begejstrede, men skyllet ned med et shot, lavet af nogle bær tilsat alkohol så var alle glade.
Vi sluttede besøget af i deres restaurant med en islandsk fiskesuppe Bacalao, lavet på tørret torsk – yderst velsmagende.
Hjemme på vores hotel igen – eftermiddagen til “fri leg” som Synnøve siger.
Så nu – i skrivende stund – venter vi på aftensmad på Hotel Edda.
Endnu en oplevelsesrig og dejlig dag.
3. Juli, Akureyri – krafla – dettifoss – Egilsstadir
Skrevet af Guri og Carl Ole
Dejlig morgenmad på Hotel Edda, som vi nu forlader. Her forstod de virkelig at stege bacon. Klokken er 8, og solen skinner. Det er 8°. Fridrik får lidt instruktioner i at bruge den nye bus af en kollega. De taler et underligt sprog sammen.
Vi skal mod Gödafoss og se et vandfald. I havnen ligger der 3 krydstogtskibe.
Vi kører over på den anden side af fjorden, forbi landingsbanen midt i fjorden.
Fotostop med udsigt over byen og de tre krydstogtskibe. Gennem den syv en halv kilometer lange tunnel og så mod nordøst. En meget flot tur, solskin – med bjerge på begge sider.
Så kommer Gödafoss og en lille vandretur.
Nordmændene ønskede, at islændingene skulle lade sig omvende til kristendommen. Og derfor skulle de kaste deres gudebilleder i elven. Deraf navnet Gödafoss.
Og her blev taget mange billeder, selvom det begyndte at blive koldt for fingrene. Lige en kort tur gennem souvenirbutikken før vi kører videre.
Fridrik synger en tango – i moll.
Gennem det flotte bjergområde med snoede elve og lave søer er vi nu nået til Dimmiburgir og toiletbesøg.
Herefter må vi holde på vandet i lang tid.
Krafla var i udbrud fra 1975 til 1984, – her er en lang sprække, og dampsøjler kommer op – og altså et nyere lavaområde. Her skal vi på vandretur op til 5 km.
Turen gik op omkring en vulkantop, som ligger 596 m over havets overflade. Man kan se en lang sprække i jorden, hvor alt består af lava. Nedenunder mødes de to kontinentalplader, som støder sammen og går fra hinanden med jævne mellemrum.
Frokost højt oppe i Dimmuborgir Café – hjemmelavet rugbrød (lidt sødt) med hjemmerøget laks og en lakseburger. Og så var der en flot udsigt hele vejen rundt.
Vi kører lidt tilbage igen til Helvedes Køkken – et termalområde ved Namafjäll.
Her er mange varme kilder, og det stinker fra de boblende mudderpøle.
Vi går ud og tager billeder, men det er svært, når man også skal holde sig for næsen.
Efter 20 minutter går turen nu mod Dettifoss vandfaldet. Det er begyndt at blive tåget.
Fra parkeringspladsen er der 800 meter hen til vandfaldet. Det er koldt og blæsende, men vi skal jo ned og se det. Rimelig god sti derhen.
Da vi ankommer er vandfaldet indhyllet i tåge. Det går stærkt med at tage billeder. Mange bliver våde.
Og så hurtigt tilbage til bussen – til aftalt tid.
Vi er inviteret på café men skal først 8 km. ad en bumlet grusvej. Café Fjallakaffi.
Turen går videre mod vores næste overnatningshotel i Egilsstadir.
Vi skal køre i flere timer.Først ad den gamle hovedvej i tåge og på grusvej. Så ingen udsigtsstop.
Vi kører videre i en dal, stadig grusvej.
Så endelig ud på den nye landevej igen.
Ankomst 18.45 til Edda, som tidligere var en skole.
Vi spiser aftensmad kl. 20
4. Juli, Egilsstadir – Höfn
Skrevet af Gardi og Jørgen.
Efter at have tjekket ud hos tjekkerne på hotel Edda, kørte vi fra Eigilsstadir på vej mod de østvendte fjorde.
Vi kørte igennem “den smukke dal”, som er en gletcherdal med mange flotte, slanke vandfald. Det regnede og med kun 2 grader, kom der også lidt sne.
Nede ved fjorden og byen Fáskrudfjördur, som er en typisk lille islandsk by, skinnende solen .
Godmorgen, godmorgen, det er chaufføren. Han fortalte om sildefangst, laksefarme ved byen, franskmænd, som kom for at fiske, om den franske kirkegård og rensdyr, som kan ses i området.
Stödvarfjördur er omgivet af imponerende bjergpartier. Her kommer arkæologer, som har fundet en boplads, som måske er fra 870-erne. De kommer stadig for at forske i området.
Hallo, hallo, det er chaufføren. Breiðdalsvik, er ikke en fjord, men en Vig. Her er flotte dale, og idag blæser en kraftig vind. Der er små øer, som er farlige for sejladsen. Øerne er fulde af edderfugle, hvis dun er en indbringende forretning. Bruges bl.a. som fyld til dyner og jakker.
I Island sover man på dynen, og har sengen oven på sig!!!!!
På øen Papey boede de irske munke. Nu bor der ingen.
I byen Djûpivogur, som ligger ved udkanten af Berufjördur, besøgte vi stenentusiasten Audur. Alle de smukke sten, han finder i området, er dannet ved vulkanske kræfter. Han har skåret og slebet stenene, så man kan se de mest fantastiske “billeder” eller mønstre. Stenene er bl.a. Obsidian, ametyst og opal. Obsidian er hverken sten eller krystal, men vulkansk glas.
Frokosten blev hurtigt sat frem i Audurs museum, og nydt vældig meget.
I samme by så vi kunst i det offentlige rum. Sigurdur Guðmundsson’s kæmpe granit æg.
Vi kørte videre mod vores bestemmelsessted byen Höfn, stadig i solskin. Höfn betyder havn. Inden vi nåede byen stoppede vi ved et fyrtårn med udsigt til bjerge med tinder og kamme. Et betagende syn.
Fra vores hotel ved havnen i Höfn er der udsigt til 4 gletchertunger fra Vatnajökull.
Indtil vi skal spise kl. 18 er der fri leg.
Smuk, smukkere Island.
5. Juli, HÖFN – JÖKULSÁRLÓN – skaftafall – VIK
Skrevet af Sanne og Jørgen.
Efter en dejlig middag i aftes på Pakkhus og en god nats søvn på Hotel Edda, er vi nu parate til endnu en dag med islandske oplevelser og indtryk.
Som sædvanlig begynder dagens program tidligt og kl. 7:58 kører vi afsted mod Sydlandet med superchaufføren og fortællemesteren Fridrik ved rattet.
Anne Marie holder mantal og Synnøve forbereder os på dagens indhold og vi synger morgensangen.
Fra start lægger Fridrik ud med en lektion i geologi.
Første stop var Jökulsárlón, en lagune med drivende gletsjeris. Vi gik ombord i en amfibiebåd, som har været anvendt i Vietnamkrigen. Båden kan både køre på hjul og sejle. Turen i den isfyldte lagune var enorm smuk og fascinerende. Efter en kort spadseretur langs elven, hvor vi så den drivende is bevæge sig mod Atlanterhavet, fik vi kaffe og kage i “Café-Anne Marie”.
Turen fortsatte med næste stop ved en lille tørvekirke – Hofkirkja. Frederik spillede på orglet, som var bygget i Ringkøbing og gruppen sang endnu engang morgensangen. Hyggeligt med en sang i kirken!
Frokosten skulle indtages ved Svinefell Camping. Et udvalgt frokosthold gik i gang med at skære, snitte og anrette og vupti, var frokosten klar. Vejret tillod at de fleste spise i det fri.
Efter frokosten og en kort køretur, var der brug for en gåtur, som fandt sted i Skaftafell Nationalpark. Her gik en stor del af gruppen til gletsjerkanten og nogle gik til “det sorte vandfald”.
Nu afgang til Vik, det sydligste sted på Island. Her var der mulighed for at shoppe i Icewear Magasin med stort udvalg i strikvarer og outdoor-beklædning.
Sidst på dagen besøgte vi den sorte strand. Et helt specielt sted, hvor sandet er sort og basaltsøjler rejser sig i baggrunden. Et flot syn!
Nu var vi parate til næste hotel ved navn “Hótel Dyrhólaey”.
Hele dagen har været fyldt med fantastiske naturscener – en stor oplevelse!
6. Juli, vik – skogar – reykjavik
Skrevet af Anne Marie
Efter en god morgenmad og ti minutters ekstra søvn, var vi alle i bussen.
Vi kørte ud til Dyrholey og så udsigten til nogle specielle klippe formationer.
En pilot i et lille fly, havde fløjet igennem et hul i en klippe i ude ved kysten, selvfølgelig en islænding.
Vi så også en del søpapegøjer, som kom hjem til deres reder, efter at have været ude, at fiske på havet. Vejret er flot, så vi kunne nyde dette flotte skue.
Næste stop var Skogafoss vandfaldet. Et flot vandfald, som er 25 m. bredt og 60 m. højt. Her blev morgensangen sunget, og der blev taget masser af billeder.
Så var det tiden, hvor vi skulle besøge Olafur, som har en gård, der er nabo til Eyjafjallajökull. Olafur og hans forfædre er/var meget opfindsomme, så mange nye ting er blevet afprøvet her, siden gården blev købt i 1906.
Gården er varmet op af vand fra undergrunden, samt al el også kommer fra deres eget kraftværk.
Vi så en film, om hvordan udbruddet fra Eyjaflallajökull i 2010 påvirkede deres hverdag, og hvad det gjorde ved flytrafikken på hele jorden.
Derefter fik vi en rundvisning på gården, hvor der bla. bliver lavet rapsolie.
Den daglige drift står Olafur og hans 2 sønner med familier for.
Så var der tid til en frokost i det fri. Derefter sagde vi farvel og tak til Olafur og kørte videre mod Reykjavik.
Kl. 15 blev vi indkvarteret på hotel Natura i Reykjavik.
Kl. 17 var der afgang mod Sky Lagoon med badetøjet i tasken.
Så var der afslapning i den dejlige varme lagoone med en drinks, og mange prøvede de syv steps.
Tilbage til hotellet, hvor der blev serveret en lækker treretters middag.
Der blev lavet en konkurrence om, hvor langt vi havde kørt med Fridrik, som Gardi vandt. Synnøve og Fridrik holdte afsked taler og takkede alle for godt humør og hjælpsomhed.
Fridrik prøve at lærer os de islandske lyde, gennem en sang, til morskab for os alle.
Så var der tid til at sige farvel til Kirsten og Miguel, som rejser hjem til Mallorca i morgen tidlig.
7. Juli, reykjavik – grindavik – keflavik
Skrevet af Anne Marie
God morgen, det er chaufføren, kom det fra Fridrik. Så er dagen godt begyndt.
Fortælling om elverne. Veje og bygninger, der lavet uden omkring elvehøjene, for ikke at forstyrre elvene.
Nogen af os fik en sms med en advarsel fra politiet, om ikke at gå ud i området, hvor vi befinder os, da der var jordskælv i området.
Kl 9:39 mærkede vi et jordskælv (4,3) imedens vi var ude at se Krysevik , et varmt område med boblende solfatarakilder.
Så kørte vi mod vest, forbi det område, hvor der er mange kraftige jordskælv i øjeblikket. Og et udbrud for 2 år siden var.
Vi kørte til Grindavik, hvor vi kørte lidt rundt i byen, inden vi holdte ind til sømandshjemmet, hvor vi fik en dejlig frokost.
Kl 12:30 afsted igen ud mod Gunnurkvers hotspring. I bussen fik vi historien om Gunnuhver inden vi kom til Islands største Hot spring. Puha det lugtede og dampede, men fascinerede.
Vi så lige Islandsk ældste fyrtårn på afstand.
Næste stop var stedet hvor kontinentalpladerne, den Amerikanske og den Europæiske, er forbundet med en bro, så vi fik en hurtig tur til Amerika.
Derefter gik turen mod lufthavnen.
Synnøve takkede Fridrik for den sikker kørsel og de mange gode historier.
Viggo takkede guiderne for en god tur rundt i Island.
Efter ankomsten fik alle sagt farvel til Fridrik og gik i selvtjek i lufthavnen, hvor nogle skulle til skranken for at få et boardingpas.
Så gennem sikkerhedstjekket og hen i vente området, hvor der lige blev afregnet drikkevarerne i bussen.
Der blev sagt farvel til Else, hvis fly skulle til Kastrup og gik til tiden.
Dem der skulle til Billund måtte vente 50 min. efter planlagt afgang inden flyet kom i luften.
Landede i Billund kl 22:10 i en flot solnedgang.
Synnøve og jeg vil endnu engang sige tak til jer alle for en dejlig tur rundt i Island og ønske jer en god sommer.
