Island 2024
24. juni, Rejsen til Island
Skrevet af Sonja & Leif
Så oprandt dagen for afrejse til Island.
Mødetid i Billund kl 19.30,hvor Synnøve og Lone står klar og byder varmt velkommen, og vi får de første instrukser af Lone.
Vi er gæster som skal flyve fra både København & Billund.
Vi fløj i den smukkeste midnatssol. Og ankom til Keflavik ved midnat lokal tid. Keflavik er deres nyere Internationale lufthavn.
Tidsforskellen er 2 timer til Danmark. Flyvetur Ca 2 timer og 40 min.
Bussen holdt klar og vi kørte til Reykjavik – ca 40 km. Trods midnat kunne vi se store områder af lilla Alaska lupiner.
De er en invasiv art og truer den islandske beplantning.
Vi blev indlogeret på hotel Natura som ligger lige op af den gamle lufthavn, som i dag kun bliver brugt til indenrigs og små fly.
Vi fik lige nogle godnatinstrukser om næste dag og kunne så lægge os kl 01.30 og vi skal starte senere i morgen pga flytiden.
25. juni, Reykjavik – Pinvellir – Gullfoss
Skrevet af Peder Friis
Morgenmad på hotellet kl. 8. Vi mødtes ved bussen kl. 9.30 efter en kort men god nats søvn.
Vor chauffør Fridrik Runar bød os velkommen og kørte os fra hotellet til første mål.
Som referent blev jeg inviteret op foran i bussen så jeg bedre kunne følge med i hvad Lone og Synnøve fortalte om de seværdigheder vi passerede.
Første stop var ved Hallgrimskirkja – eller betonkirken som den også kaldes. Byggeriet startede i 1945. Kirken er kendt for sit orgel med godt 5000 piber.
Ved en statue af Leif den Lykkelige fik vi fortalt historien om ham og hans fars bedrifter i forbindelse med indtagelsen af Island. Leif blev i Island medens Erik drog videre ud i verden til Grønland og videre til New Foundland. Han endte med at opdage Amerika flere hundrede år før Columbus.
Inde i kirken sang vi vores morgensang.
Vi gik en tur i den gamle bydel. Gik forbi domkirken og rådhuset hvor vi så en kæmpe model af Island.
Island gik over en kort årrække fra at være verdens rigeste til verdens fattigste land.
Vi besøgte domkirken og blev indviet i dens historie.
Herefter gik vi i mindre grupper tur i byen og klokken 12.15 mødtes vi ved byens kulturhus – Harpa. Det er tegnet af arkitekt Henning Larsen i samarbejde med Olafur Eliasen. Imponerende effekt med de mange glaskuber.
Herefter blev der dækket op til frokost udenfor bussen. Super lækker frokost i det fri.
Kl. 13.20 var vi igen samlet i bussen på vej mod nye eventyr.
Fra Reykjavik gik turen mod nordøst. Første stop var ved et udsigtspunkt ved pingvellirvatn søen.
Vi fortsatte mod nordøst for at besøge et af de mange steder hvor vikingerne fra Norge bosatte sig og hvorfra den legendariske Snorri Sturlufson omkring år 1180 regerede landet.
Næste besøg var stort naturområde hvor den amerikanske og den europæisk kontinentplade mødes.
I modsætning til fleste andre steder i verden så rykker de her fra hinanden, så der gennem tiderne er skabt en 7-10 kilometer bred spalte.
Efter en spændende tur gennem sprækken besøgte vi en lille hyggelig kirke.
Kl. 16.30 satte vi kursen mod vort næste hotel – Hotel Gullfoss.
Sidste del af turen kørte vi i strålende solskin og 9 grader.
Middag blev rykket en halv time frem så de fodboldinteresserede kunne se EM fodboldkampen kampen mellem Serbien og Danmark.
Middagen bestod af en lækker 3 retters menu:
Smagfuld tomatsuppe,
grillet laks på bund af ærtepure og kartofler og salat.
Chokoladekagen til dessert.
Fodboldkampen blev uafgjort, men resultatet betød at Danmark er med videre i EM turnéringen.
Vejret i dag. Blæsende, 8-10 grader og let regn.
26. juni, Gullfoss – geysir – Fridheimar – Skalholt
Skrevet af Pia Lykke
Vi starter dagens tur fra vores hotel Gullfoss i lidt gråvejr, stille vejr og 9 gr.
Lone og Synnøve øser igen i dag ud af deres fantastiske viden om ALT på Island.
Vi går langs elven i gåsegang de 3 km til vandfaldet Gullfoss.
Det er ganske imponerende – meget overvældende natur som førstegangsbesøgende på øen.
Et lille besøg i butikken, hvorefter vi over en tiltrængt kop kaffe får skønne historier og anekdoter fra vores herlige chauffør Fridrik.
Solen skinner og temperaturen er steget til 12 gr.
Vi kører herefter videre til Geisirområdet, hvor vi ser gejseren Strokur springe et par gange og to små søer placeret lige ved siden af hinanden – den ene kold og den anden varm!
En pludselig kraftig regnbyge sender os derefter hurtigt retur til bussen.
Godt middag ankommer vi til Fridheimer. Et meget imponerende sted, hvor det energiske ægtepar Helena og Knutur dyrker tomater og har islandske heste .
Vi får en fantastisk frokost i drivhuset blandt tusindvis af tomatplanter og vi smager også tomatøl – forbavsende frisk og velsmagende.
Vi får herefter en opvisning i de islandske hestes 5 gangarter; skridt, trav og galop samt tölt og pasgang.
På vej hjem til hotellet går turen forbi Skalholt Kirke – Islands første bispesæde. Fridrik fortæller igen interessante historier og anekdoter – en helt utrolig viden han er i besiddelse af.
Vi er efterhånden nået op på 15 gr. og vi vender snuden hjemad til endnu en lækker middag – gulerodssuppe, lam (uhyre mør og ved) samt chokoladekage.
27. juni, Gullfoss – Langjökull gletscher – bifrost
Skrevet af Annette Møller
Kontrasternes rejsedag på Island:
Temperatur: start 6 grader, 1 minusgrader, 15 grader, 95 grader varmt kildevand
Landskab: uopdyrkede lavamarker, stenørken , landbrugsarealer, is og sne på gletcher.
Tidlig på farten, afgang Hotel Gullfoss kl. 7.30 til kontrasternes dag. Vi kører af indlandsruten, Kaldidalurvejen også kaldet sommerruten. Meget varieret terræn , flere landbrugsområder og stenørken. En køretur på asfalteret vej , som sluttede i “grusvej”. Vi var heldige, at der i morgen skal være rally, så grusvejen var blevet ‘ høvlet’ og de fleste sten var væk. Stenene kan sætte sig fast i dækkene og kan medfører punkteringer, så bussen blev kigget efter en enkelt gang på ruten, uden dog at finde noget galt. Men udfordringen kom lidt højere oppe, to lamper lyste rødt og Frederik havde kontakt med firmaet i Rejkjavik. Men , men ude in the mittle of knowwhere kom en bus, som Lone hurtigt fik kapret . Vi skiftede bus med al vores hapengut og måtte efterlade Fridrik med ‘vores bus.’ Vi ankom til base Camp, blev klædt på og så over i speciel Jeep, som førte os op på gletscheren og indgangen til isgrotten. To unge guider, Ole og Almer tog os med rundt i isgrotten og fortalte om tilvejebringelse af grotten, om islagene, årene og bud på fremtidsperspektiv på disse. Meget spændende og strabadserende tur rundt i denne menneskeskabte grotte. Nogen steder meget smalle passager ,andre steder brede gange, nogle steder “ højt til loftet” andre steder var højden reduceret kraftigt, så flere måtte bukke sig for at komme igennem. Super akustik i grottens kirkerum, hvor Ole sang en vuggevise , smukt, og gruppen sang morgensang for Ole, det var meget stemningsfuldt. Efter et par timer i grotten kørte jeepen os til base Camp igen, hvor vi mødtes med Fridrik, som havde fået styr på bussens røde lygter og taget gæster fra gruppen med på en gåtur i området.
Vi steg på vores bus igen og turen gik nu atter gennem varieret landskab, grusvej,stenørken, skov og landbrugsarealer, flere marker fyldt med tuer ,som gør det vanskeligt at udnytte disse arealer til dyrkning. Tuerne opstår om vinteren med det skiftende vejr og temperaturer. Efter den varierede køretur nåede vi frem til vandfaldene Hraunfossor og Barnafossor. Vi gik tur i meget flot grønt område og en masse smukke fosse.
Sagnet om barnafossor lyder, at en mor og hendes to børn skulle i kirke juleaften på den anden side af fossen, hvor der var en stenbro. Børnene løb forrest, for moderen var ikke hurtig nok ifølge dem. Børnene kom aldrig over broen, men omkom ved vandfaldet. Moderen blev så ulykkelig og desperat, at hun fik ødelagt og fjernet stenbroen, siden er der aldrig kommet bro.
Da vi kom tilbage til bussen kl 16.00, fik vi sandelig den længe ventede formiddagskaffe og småkage! Det smagte himmelsk og gjorde selskabet klar til den videre tur
Så gik den videre tur gennem mere opdyrkede arealer frem til det varme område Deltithungar, med varme kilder. Vandet transporteres via pitrør 65 km til Rekjavik og forsyner byen med varmt vand, som kun mister to grader undervejs. I området dyrkes tomater, som var udsolgt, da vi nåede frem.
Noget af en oplevelse fik vi: Lone og Synnøve havde medbragt æg til os alle og specielle kogeposer.
Der blev kogt æg i de varme kilder, æg i pose, 8 min. i vandet og de var perfekte til at smage.
Det voldte lidt problemer, at nå den varme kilde uden selv at ryge over indhegningen. Så forslag vil være at medtage en stang, måske stav til at holde posen i vandet. En skøn oplevelse at få med.
Så var vi ved at være mættet med oplevelser for i dag og vi kører mod hotel Bifrost, som ligger på halvøen Snæfellsnæs.
Vi fik en overdådig middag med frit valg af mangt og meget lækker mad .
For de seje i gruppen arrangerede Lone og Synnøve en gåtur rundt om vulkanen Graabruk. 15.000 skridt på kontoen i dag . Godt gået.
VIP SEKRETÆR FOR EN DAG
28. Juni, bifrost – snæfellsnes
Skrevet af Kirsten
Efter endnu en dejlig tidlig morgemnad (lidt kø ved kaffeautomaten), kørte bussen kl 08.00 mod nye eventyr.
En køretur på ca 2,5 time gennem det mest fantastiske landskab med grønne fjelde med masser af får med lam, som lever det frie liv langt ude i landet med masser af græs og omgivet af store mænger af blå lupiner.. …disse lupiner, som er ved at være lidt upopulær, da planten breder sig for meget og kvæler andet vegetation på sin vej.
Undervejs på turen fortalte Lone en masse om Islands historie.
Vi drejede ind på rute 54, som var en anelse ujævn med flotte fjeldlandskaber i horisonten på den ene side og Breidafjordur fjorden på den anden. Vi var nu på Snæfellsnes halvøen, som også kaldes fuglelandet, da den er yngleplads for mange fuglearter.
Vel fremme i Stykkisholmur fik vi formiddagskaffe på p-pladsen, før vi gik ombord på skibet Særun, som sejlede os ud på fjorden. Vi kom meget tæt på fuglefjelde med et virvar af fugle. Der var rider og søpapegøjer i massevis. Der var også mallemukker og den sorte skarv (lidt svær at lokalisere pga farven).
I området findes 2700 små øer….mange med samme navn, da man forståeligt nok løb tør for navne på et tidspunkt.
Det fortælles, at de to iøjnefaldende dæmonklipper, som er de højeste i området, opstod da en troldkvinde i tidernes morgen på sin vej faldt og landede på ryggen. Disse klipper er, hvad man i dag kan se af denne troldkvinde.
Vi sejlede forbi Erik den Rødes bugt. Det var efter sigende her, han gemte sig for sine fjender, før han rejste mod Grønland.
En anden sjov oplevelse på sejlturen var, da bådens mandskab hev et net ombord, som indeholdt alt godt fra havet….bogstavelig talt. Der var bl.a søstjerner, søpindsvin, snegle, krabber og ikke mindst kammuslinger.
Sidstnævnte blev “pakket ud” af besætningen og serveret i sin skal med et glas hvidvin…..og det smagte rigtig godt.
Før sejlturen var ovre fik vi ombord til frokost serveret en dejlig fiskesuppe.
Så det var en skøn tur på vandet…….og ikke at forglemme, så var vejret helt fantastik. Sol fra en skyfri himmel og mørkeblåt hav med masser af strømninger.
Derefter gik turen videre vestpå , hvor der en halv times tid var meget stille i bussen. Der var vist dømt en lille middagslur for en del af deltagerne….. skribenten inklusiv.
Vi fik drejet sydover af rute 54, hvor vi kørte ad snoede veje gennem bjergene med en (igen) ubeskrivelig flot natur og mange flotte vandfald.
Da vi nærmede os byen Anarstapi gjorde vi et meeeget vindblæst japansk fotostop med udsigt til gletcheren Snæfellsjøkull med sne på toppen.
Ankommet til Anarstapi gjorde vi holdt ved en lille cafe, hvor værten (en gammel elev af Fridriks) havde sørget for kaffe og hjemmebagte pandekager til os.
Her gav Fridik også et lille nummer på klaveret. De fleste genkendte den ukendte melodi, men vi kom da frem til, at det var “Hilsen til Forårssolen” af Poul Dissing og Benny Andersen.
Efter denne lille hyggepause gik turen en times tid ad en vandresti gennem et utrolig smukt lava-landskab. Her var det godt med det 3 ben = vandrestokken, da underlaget var en smule udfordrende…..men en dejlig tur med udsigt i det gode vejr til flere fugle-ynglepladser og et fantastisk blåt hav.
Så var det blevet tid til at vende næsen hjemad mod vores hotel Bifrost, hvor vi endnu egang blev bespist på fornemste vis.
Aftenen sluttede med fællessang akkompagneret af Fridrik på guitar, inden vi fulde af dagens indtryk gik til køjs.
29. juni, bifrost – glaumbær – akureyri
Skrevet af Hanne og Thorkild.
Efter en god morgenmad på Hotel Bifrost forlod vi stedet kl.08:15.Vejret var om muligt endnu bedre end de 2 sidste dage.Skyfrit og vindstille.
Efter en halv time kørte vi ind i Nordlandet.Efter et kort diesel stop fortsatte vi mod Hvammstangi.Undervejs fortalte Lone lidt om livet på landet fra vikingetiden til vor tid.
I Hvammstangi besøgte vi Grete en lokal keramikker,og der var mulighed for at købe nogle af de ting,hun fremstillede.En kop formiddagskaffe blev det også til,samtidig med at morgensangen blev sunget med udsigt over det pragtfulde landskab.
Vi fortsatte mod Glaumbær,som er den bedst bevarede tørvegård på Island.inden vi bestå gården og den tilhørende kirke,var det dog tid til en let frokost i Åskaffi,et hus bygget i 1883-1886 på gården Ås i Hegranes,men blev flyttet til Glaumbæ i 1992.Huset hører nu med til museet og kirken.
Efter en gang suppe og islandske pandekager,blev det tid til at bese kirken og tørvegården.Gården var en præstegård,funderet på en stensætning med vægge og tag bygget af tørv.Som Lone fortalte har tørven en levetid på ca.90 år.Problemet i dag er,at det kniber med håndværkere,der mestre faget,og det derfor er svært at vedligeholde tørvegården korrekt.
Så kom der en afstikker fra programmet.Lone havde fået oplyst,at der i nærheden også var en tørvekirke,og den måtte vi besøge.Som sagt så gjort.Kirken hed Vidimyrarkirkja,og var som lovet af tørv. Vi satte os i det lille kirkerum,og morgensangen blev afsunget atter en gang.Så nu er vi sikre på godt vej også i morgen.
Herefter fortsatte turen til Akureyri,hvor vi skulle bo de næste 2 nætter.
Da vi nåede ind til byen,kunne vi se,at der var et airshow i gang over lufthavnen.Fridrik fik parkeret bussen ved lufthavnen,og vi fik set sidste del af opvisningen.Såvidt denne skribent kunne se blev det foretaget af 3 Pitt Special og 1 Extra 300.Fantastisk slutning på en god og interessant dag.
30. Juni, akureyri
Skrevet af Jette & Kaj Ove
Efter en god morgenmad på hotellet var alle klar i bussen kl. 8.30 . Vi havde kurs mod havnen i Hauganes, hvor vi i dag skulle på hvalsafari .
På turen var der en fantastisk udsigt til marker og sneklædte bjerge . Meget flot . Vi sang morgensang i bussen på vej mod vores mål .
Vi startede med at få udleveret en overlevelsesdragt og derefter gik vi ned til vores skib, der lå klar ved kajen.
Forud lå der en 2,5 timers lang sejlads i fjorden . Vi havde kun sejlet i ganske kort tid, før den første hval viste sig i overfladen . Vi så pukkelhvaler i dag.
Guiden fortalte, at det var en fordel at der var overskyet vejr og rolige vind forhold, idet hvalerne i solskin søgte dybere ned efter deres mad . Hun fik ret, for nu så vi rigtig maaaange hvaler , og alle fik taget rigtig mange billeder.
Vi så også en enkelte vågehval og marsvin.
Velankommet tilbage i havn , fik vi en rundvisning på fiskefabrikken Ekta Fiskur af 5. generation Simon , en rigtig frisk ung mand fortalte om deres saltede torsk der er deres hovedprodukt.
Saltningen sker efter en meget gammel metode.
De fermenterer også Grønlands hajer som biprodukt . De havde netop fanget en som lå i et stort kar. Vi fik smagsprøve af fermenteret haj og skyllet ned med en snaps, lavet af bær og tilsat alkohol.
Vi sluttede besøget af i deres restaurant og fik serveret fiskesuppe og fish and chips .
Hjemme på hotellet igen og eftermiddagen var herefter til fri disposition .
Vejret viste sig fra sin bedste side med temperaturer op til 23 gr. C og sol og rolige vind . Det er vist nok usædvanlig på disse bredde grader .
1. Juli, Akureyri – krafla – dettifoss – Egilsstadir
Skrevet af Helga Sørensen
Afgang kl 8 i det dejligste solskin og 12 gr. Vi skulle østpå, først ned om lufthavnen og derefter gennem en ret ny tunnel på 7,5 km.
Ca. 8.45 var vi ved vandfaldet Gødafoss, meget smukt, delt i flere fraktioner. Et sagn fortæller, at der her på stedet blev besluttet, at Island skulle være kristent. Så over en højslette ned mod Myvatn naturreservat. Myvatn er meget frodig og der findes masser af ynglende fugle.
Kl 10.15 nåede vi frem til Freddi, der demonstrerede sin bageovn, et hul i jorden, hvor varmen kommer fra undergrunden. Sådan en ovn har mange private deromkring og den bliver brugt både til madretter og bagning. Freddi bagte rugbrød i sin, han puttede dejen fremstillet af rugmel, lidt hvedemel, vand, noget sirup og 1 spsk. gær pr. 10 kg mel. Dejen kom i nogle plasticbeholdere, og det undrede jo en gammel husmor, men han påstod, at bøtterne kunne tåle 140 gr. De blev sat ned i en større plastikkasse, der blev sænket ned i hullet og dækket til med et metallåg, og så skulle de bage i 24 timer. Heldigvis havde han bagt nogle brød på forhånd, som vi kunne smage. Brødene er selvfølgelig lidt søde sammenlignet med dansk rugbrød, men smagte dejligt lune med en klat smør. Der var masser af knots (myg), og det var ret specielt for i år, sikkert pga. det sene snefald for 3 uger siden.
I området var der masser af igloformede pumpestationer, der fik det varme vand op fra undergrunden og sendte det hen til et kraftværk, vi passerede og videre ud til forbrugerne.
Så nåede vi til Krafla, den største og vigtigste vulkan i området. Den er ikke aktiv mere, men det er der mange andre, der er. Mange fra gruppen besteg en af dem. Det blev en fin tur med lava i mange farver. Ind imellem dampede det op fra undergrunden og et stykke af turen gik hen over noget sne. Dejlig tur og fin udsigt.
Frokosten fik vi i Dimmuborgir café. Først 1/2 stk af Freddies rugbrød med røget laks, herligt. Derefter en burgerbolle af hvidt brød med skinke, lidt salat og en Skive ost.
Japansk fotostop med flot udsigt over Myvatn, derefter ophold ved Helvedets køkken med masser af boblende mudderhuller, svovlskyer i hovedet på os, flotte selvlysende svovlplamager og områder med en flot blå farve.
Næste stop var Dettifossvandfaldet, der er det næststørste i Europa. Det var ganske imponerende i størrelsen, men noget grumset pga. megen regn på det sidste. Derefter en tiltrængt kop kaffe ved bussen og så videre det sidste stykke mod Egilsstadir. Endnu et japansk fotostop hvor motivet var Islands smukkeste fjeld efter Frederiks mening, et taffelbjerg et stykke væk med sne på “skuldrene”.
Nu var vi rigtig i højlandet, landskabet var nærmest ørkenagtig, meget storslået, men barsk og ørkenagtig, ingen bebyggelse og heller ingen planteliv. Først da der var ca. 50 km tilbage til byen kom der landbrugsland langs elven.
Sidst på turen blev det lidt overskyet og der kom nogle få dråber regn, men bortset fra det dejligt vejr hele dagen.
En dejlig dag der blev afsluttet med en dejlig middag på vores nye hotel; suppe på søde kartofler, torsk og æblecrumble.
2. Juli, Egilsstadir – Djupivogur – Höfn
Skrevet af Ane Lise
I Egilsstadir var vejret solrigt og 11 grader, da vi forlod hotellet kl. 8.30.
Vi drog ad hovedvej mod sydøst.
Iøjnefaldende var de strømførende ledninger til især aluminiumsfabrikken i dalen ved elven. Råstoffer til produktionen kom sejlende fra Australien.
450 arbejdere er beskæftiget der, men nu efter at tunnelen på godt fem km er lavet, er det relativt nemt at få arbejdere langvejs fra til at møde ind.
Inden Faskrudsfjordur mødte vi også firebenede trafikanter i form af et moderfår og hendes to lam, som forsinkede vores bus og et par biler.
Omtalte by har 710 indbyggere. Byen er fransk inspireret. Der var franske undertekster på gadeskiltene og der blev et par steder flaget med fransk flag.
Inspirationen er fra ca. 1850 til 1914, hvor franskmændene kom til Island for at fange sild. Enkelte af dem blev syge og måtte indlægges på sygehuset. Ikke alle nåede med fiskeflåden retur, så det var årsagen til at der kom friskt blod i den lille by. Franskmændene har deres egen Kirkegård, hvor 49 personer er begravet tæt ved fjorden.
I byen var der en fiskefabrik og også et hotel til nordlysturister. Inden byen blev forladt var der toiletpause på et fitnesscenter.
Fjorden Farkrudsfjordur var flot blå med lakseopdræt og dertil hørende cirkulære laksegårde, som ejes af nordmænd. Den form for produktion er en udfordring m.h.t. lakselus og affald. Sæler og fugle elsker laks. Derfor sættes der net over laksegårdene.
Langs vejen gik også nogle unge mennesker og lavede naturpleje for kommunen. De unge har lange sommerferier, men skal så deltage i omtalte arbejde og andet. Det gælder over hele Island.
Langs fjorden så vi landbrug med traktoræg (plastikpakker med hø), køer på græs, får og heste. Oppe på fjeldene kan man kigge på lavalagene og på den måde udtale sig om fjeldets alder.
Vi havde kaffestop ved vej 1 ved udmundingen af Farskrudsfjordur.
I Djupivogur så vi kunstneren Sigundur Gudmonsons fugleæg lavet af kinesisk beton. Der stod 34 forskellige æg på søjler af beton. Det er æg fra de arter af fugle, der ruger i den region.
Æggene havde den rigtige facon, men var alle af samme størrelsesorden.
Djupivogur er kendt for fiskeri og bioteknologi.
Som vi ankom til byen sænkede tågen sig over byen.
Vi gik ind til Auduns stensamling, som han viste os med stolthed og gode fortællinger grundigt oversat af Sønneve. Derefter arrangerede Lone en overdådig frokost til os i solskin på Auduns grund hjulpet godt af kvinder fra rejsegruppen. Der blev vasket op efter frokosten, og dem med for mange tommelfingre gik en tur på havnen med Synnøve.
Da vi forlod byen, var det lidt diset og tåget. Vi kørte gennem et kuperet terræn med havet på venstre side i kørselsretningen. Vandet var kun 5-6 grader varmt og sandstranden havde sort sand.
Efter en times tid kom vi til et gul- orange fyrtårn, hvor vi gik ud på en lille tur gennem vand- og sandslebne sten. Vi så rå fjelde og et par søer med strandskade og edderfugle, sidstnævnte teer sig som børn i en børnehave.
Inden vi nåede Höfn kørte vi igennem en dalslette med græsklædte sider med græssende får. En lille tunnel på 1,3 km førte os ud i en dal med vand på venstre side og ikke længe efter var vi i Höfn, som bl.a. er berømt for sine hummere.
Vi kom til BERJAYA, hvor vi skulle overnatte. Maden indtog vi i restaurant PAKKHUS på havnen.
3. Juli, HÖFN – JÖKULSÁRLÓN – skaftafall – VIK
Skrevet af Sara & Rene
Dagen startede kl. 7 med morgenmad. Udenfor var det begyndt at regne lidt. Kl. 8 gik turen videre, hvor vi skulle ud at sejle og se icelagoon. Lone fortalte en masse om gletsjer og vulkaner på turen.
9:35 og 9:45 skulle vi ud med nogle både som kunne køre og sejle. Disse var brugt under Vietnam krigen. Der var mange smukke formationer i isstykkerne. De havde 3 forskellige farver, blå, hvid og sort. Det sorte var kommet på grund af aske fra vulkan udbrud. De hvide var gletsjer is med luft i. Hvor de blå var sammen presset så der ikke var noget luft inden i. Turen tog cirka 45 min. Under hele sejlturen regnede det godt men alle havde godt med tøj på så det gik.
Planen for dagen blev lavet lidt om da vejret ikke var særlig godt. Vores hotel blev flyttet fra Vik til Selfoss, som er en time længere væk. Vi kom ikke op og se gletsjer tungen da vi alligevel ikke ville kunne se den på grund af regn/tåge så vi kørte videre.
Da vejret ikke var helt med os kørte vi ind på en campingplads for at spise frokost.
Hvorefter vi kørte 1 time og 45 min til Vik. På vejen så vi en masse gletsjer tunger. Området har en gang været meget oversvømmet, hvor der så lå store gletsjer stykker på flere tons.
Derfor er mange af broerne lavet så hvis de bliver skyllet væk så er de nemme at genopbygge.
Vi gjorde et lille holdt hvor vi så noget flot lava med gravmossi på. Herefter kørte vi til et shopping center med islandsk tøj og supermarked.
Så susede vi ud til Skogafoss, som er 25 meter bredt vandfald med et fald på 60 meter. Virkelig smukt.
Herefter besøgte vi en bondegård som har et vulkan museum. De lukkede helt specielt op for os. Vi kom endda en dag fortidligt da vi havde flyttet hotel. Meget spændende. Vi så deres lille dokumentarfilm om udbrud, raps produktion, malkning af kører og de har en virkelig søde hund.
Derefter gik turen til hotel Selfoss, som var et virkelig fint sted. Her fik vi en lækker 3 retters menu til aftensmad, hvorefter det var blevet senge tid.
4. Juli, vik – skogar – Sky Lagoon – reykjavik
Kirsten og Hardy
Efter dejlig morgenmad på vort ”Hotel Selfoss” – var vi klar til dagens oplevelser.
I bussen – On time kl. 08.45 og afgang mod EYRARBAKKI.
Lone orienterede i sædvanlig god stil om dagens (omlagte) program,
som i hovedpunkter var:
– Fiskersamfundet Eyrarbakki,
– Det miljøneutrale geotermiske kraftværk ON Power,
– Flot og barsk natur med vulkansk undergrund og varme kilder,
– Sky Lagoon – wellness i flotte omgivelser,
– Afskeds festmiddag.
Undervejs mod Eyrarbakki passerede vi et – som Lone sagde, hotel ”Gitterly” – med gratis overnatning for særligt udvalgte. Om der var indlogering for både mænd og kvinder vides ikke. Fængslet er under udvidelse i lighed med den øvrige store byggeaktivitet på Island.
Nå – vi kørte videre og nåede Eyrarbakki. Vi så i starten ikke et menneske i byen. Fridrik mente, at det var rygtedes, at der var danskere på vej.
I bussen og under gåturen i Eyrarbakki fortalte vores islandske meget hyggelige, gode og vidende chauffør, Fridrik (godt suppleret af super-guiderne Lone og Synnøve). Eyrarbakki, der er et historisk sted som rækker helt tilbage til år 985.
Om fiskersamfundets storhedstid 1860-1960 – med de bedste fiskebanker liggende ud for området. Og som eneste havn på Islands sydkyst styredes fiskehåndteringen via handelsmonopol med danske købmænds handelshus.
Historisk har islændingene drevet byttehandel med englænderne, levende Islandske heste og får – mod bølgeblik, der kunne bruges til beklædning af husene og dermed en bedre beskyttelse mod det barske vejr. Tiden var også barsk for redningstjenesterne frivillige folk på havet, fjeldene …
Bysamfundet har en speciel kirke i 2 etager fra 1890 i 2 etager og en del historiske beboelseshuse. Endvidere havde man den første børneskole på Island.
Trods barske vilkår for det nu mindre samfund, tog man sammen med søsterbyen Grindavik, med åbne arme mod og husede nogle tusinde evakuerede mennesker fra Westmannaey øerne i forbindelse med vulkanudbruddet i 1973. Flere bor der stadig.
Tilbage til nutiden – vi drog videre til naturkraftværket On Power, hvor vi af en yderst kvalificeret medarbejder fik et fantastisk indblik i værkets virkemåde og forsyning af el og varme til Reykjavik området via rørsystemer.
Det geotermiske værk er det største (ud af 7) på Island og aktuelt 8. største i verden. Startede drift i 2014. Forsyner med naturens energi og CO2 neutralt 100% af energibehovet (el og varme) i området.
Grundmodellen bygger på beliggenheden på ”heden” mellem Reykjavik og Sydlandet – et såkaldt Hot Spot område, hvor de 3 basisforudsætninger for værkets drift er til stede – nemlig varmekilde (den termiske vulkanaktivitet), vand i betydelig konstant mængde (Gletscher-vandet) og endelig vandtransporten til værket (det porøse lavafjeld).
Produktionsrestproduktets er ”fluid”-vandmassen, som indeholder store mængder af sunde mineraler(73 mineraler), ledes videre til udnyttelse i Blue Lagoon og Sky Lagoon. Genialt.
Så trængte vi også til en dejlig frokost, som vi indtog i det fri.
I bussen igen og til vort hotel ”NATURA” i Reykjavik for hurtig indkvartering.
Afsted til Sky Lagoon – i godt vejr.
Wow ! Wellness i naturlige varme kilder i smukke omgivelser. Efter gennemførelse af de ”7 ritualer”, som er hemmelige – skal man selv opleve. Det skulle angiveligt være en rigtig god foryngelseskur. Herefter fri livsnydelse over en drink sammen med afsyngning af en noget forsinket morgensang. Fornøjeligt og vist nok til glæde for de andre gæster i Lagoon en.
En lang og god dag, hvor der igen blev fyldt godt med oplevelser på, blev afsluttet
Med flot afskeds-dinner på hotellet.
Under middagen tog Lone ordet for bl.a. at oplyse, at vi jo havde nogle udeståender, nemlig: Vinder af konkurrencen med hvor mange KM vi havde kørt på Islandsturen. Vinderen var Benny C. med et flot gæt på ….km .
Mysteriet med Fridriks forsvundne kuffert – her måtte Fridrik gå til bekendelse og give en lang beretning om, at den jo var efterladt mutters alene på P-Pladsen ved hotellet. Alle var glade for Fridriks genforening med kufferten og den sjove beretning, som helt sikkert overgår til de Islandske sagaer.
En flot aften afsluttedes med fællessang flot akkompagneret af Fridriks guitarspil.
5. Juli, reykjavik – keflavik – Danmark
Skrevet af Nina og Henrik
Rejsens sidste dag begyndte til lyden fra fly der lettede fra flyvepladsen bag hotellet.
Det var en travl morgen ved morgenbuffet, men morgenmaden var virkelig god.
Vi fik loadet bussen og Lone gennemgik som altid dagens rute. Solskin og lidt vind.
Ruten var ændret i forhold til det oprindelige program, da Fredrik, via sine kontakter, havde skaffet os adgang til det afspærrede område ved Grindavik hvor der har været udbrud. Vi kom alene ind i området da Adventure Holidays har fået frokost/aftensmad på restaurant de sidste 12-14 år og vores restaurantejer skaffede os denne mulighed.
Vi kørte gennem Hafnafjodur, en forstad til Reykjavik, hvor der bygges overalt. Fotostop ved præsidentboligen i Bessistadir. Vi holdt os på afstand. Pr. 1/8 kommer der en ny præsident Hallo Tomasdottir.
Fridrik boede her fra 1977 til 2002. Nogle lave træer, plantet for 60 år siden var ikke blevet særligt høje. Passerede et ”svedebals hus” og et plejehjem hvor Fridriks søster boede nu. Det var et særligt
Plejehjem for ældre som havde været i med Sømændenes fagforening. Fridriks forældre havde også været på dette plejehjem.
Så satte vi kurs mod Reykjanes halvøen, så torskehoveder hænge til tørre. Ørkenlandskab med tyk mos blev afløst af enestående vulkanske bjerge.
Fotostop ved Klefarvatn søen. Vandet i den store sø forsvandt helt efter et vulkansk udbrud, og der blev måske fundet efterladenskaber efter spionage på den tørlagte bund. Krimien, “Manden i søen” handler om dette.
Morgensangen blev afsunget med en fantastisk udsigt over søen.
Kort stop ved Seltuns(Krysivik) bobleområde.
Så kørte vi ind i det afspærrede område ved Grindavik, så den “friske lava”. Stoppede ved et checkpoint, og vi fik kun lov at passere hvis vi kørte uden stop til restauranten Sjømannastofan. Der var måleudstyr flere steder.
Husene i byen var forladte og mange havde store synlige skader efter jordskælvet. Der var sprækker, og sænkninger, tomme fabrikker.
Spiste på restauranten/ sømandshjemmet, sammen med lokale håndværkere, politi og brandfolk.
I dag er kommet 30-35 mennesker tilbage i sikre boliger. Beboerne i området får erstatning så de kan købe sig ind i nye boliger. De vil dog gerne bo et sted samlet i Reykjavik som det er sket med indbyggere fra Vestmannaøerne
ved deres udbryd i 1973 – der er mange flyttet til Eriksstadir. Få virksomheder/fiskefabrikker arbejder stadig i området – hvis det er et sikkert område og godkendt.
På vej derfra så vi hvordan hovedvejen var afskåret af lava. Enorme mængder af sten var bygget til høje volde for at beskytte veje, byen og Blue Lagoon. Ny veje bygget af grus for at sikre adgang til området. Det dampede stadig op.
Man forventer et nyt udbrud om 14 dage – der er gang i magmakammer i øjeblikket fortalte de lokale.
Kørte til lufthavnen efter et kort besøg i Keflavik by.
Lone holdt en lille tale for Fridrik, hvis helbred heldigvis var lidt bedre. Han har været en unik guide, med sine store viden om Island, sine anekdoter, og humor. Mange tak til Fridrik.
Fin indtjekning i lufthavnen.
Nina og jeg fik sagt farvel til de fleste af vore søde rejsefæller fra Billund gruppen.
Mange tak til Synnøve og Lone for en dejlig rejse. Det var bestemt en rejse for livet.
GOD SOMMER TIL ALLE.
