New York, Washington, Niagara Falls & Boston 2019 - Tur 1

18. September, Rejsen til Boston

Skrevet af Ina og Finn Petersen.

Det var den fineste solskinsmorgen og de fleste havde nok forladt den lune seng nogle timer før sædvanligt. Til trods var alle i selskabet rejsestemte med højt humør og snakken gik lystigt i afgangshallen. 
Vi booked ind i samlet flok og fik bordingpas. Der var lidt knurren over sædefordelingen der ikke var afstemt familiemæssigt. Men det skulle nok løse sig senere sagde Gunnar, og han fik ret.
Vi lettede fra Billund og satte hjulene på landingsbanen i Schiphol en time senere. efter pas og identitetstjek var der fri leg indtil afgang mod Boston lidt i kl, 15. Og husk det er Gate D2 sagde Stine, sikkert belært af erfaring. Vi tager afsked med Schiphol i fly nr. Dl 0257 og sætter kursen stik vest mod USA.
Allerede her i flyet mærker vi indflydelsen fra USA hvad angår mængden af madforsyningen vi tilbydes. Stort set samtidig med at vi lægger det vestlige Irland bag os er vi tilbudt og har fortæret vand, snacks, vin, øl, kaffe, te, et varmt måltid incl. Dessert.
Alt ud fra et spisekort med 4 forskellige valgmuligheder. Inden vi sætter landingshjulene på amerikansk jord venter der yderligere 2 valgmuligheder for et pre arrival måltid. Så vi kom ikke sultne i land på den amerikanske østkyst.
Vi fik en flot indflyvning på et kvarters tid til Boston. Byen presenterede sig fra sin smukkeste side iført solskin. Vel nede fulgte den noget trælse indrejsekontrol som dog trods alt forløb ok. Herefter en god halv times bustur i byens rush hour til vort hotel med mulighed for lidt afslapning inden vi igen skal spise.

19. SEPTEMBER,  Boston

Skrevet af: Ina og Finn Petersen.

I strålende solskin mødes vi udenfor hotellet til en kort morgenbriefing. Stine giver en god og detaljeret gennemgang vedrørende dannelsen af De forenede Stater der havde sit epicenter netop her i Boston i staten Massachusetts. Ad Strandpromenaden begiver vi os mod Kennedy Library and Museum. En utrolig enkel, men imponerende bebyggelse smukt placeret med imponerende udsigt over Atlanterhavet. Inden vi når centret får også afsunget morgensangen optrykt i rejseprogrammet .  I centrets biograf ser vi en meget interessant og informativ film om Kennedy familiens gøren og laden lige fra børnene, ni ialt, var små og indtil det tragiske drab i Dallas i 1963.
Endvidere var der mulighed for at se kampagnematerialerne og diverse tv klip fra Kennedys Presidentkampagne.
Vi fik også mulighed for at opleve det berømte ovale værelse fra Det Hvide Hus.

Dagens næste programpunkt var besøg på Harvard University, som vi nåede via SUB Way. 
SUB Way fører os direkte op i det enorme universitetsområde. Det er et meget livligt og ungdommeligt sted vi er landet i. Området og de gamle bygninger, gadelamperne og blomsterne får en til at føle sig hensat til England. Vi bruger ca. 1 time hvor Stine og Gunnar fører os rundt i campusområdet og giver os lidt åndelig føde, hvor der øjensynlig er nok at øse af. Alt i alt et velholdt, harmonisk, fredfyldt og grønt område, hvor de studerende øjensynlig stortrives.

Det går jo ikke alene med åndelig føde, så dagens frokost der bestod af pizza indtog vi hos Oggi gourmet i Harvard visitor center i strålende solskin. Herefter står den på byrundtur med Boston Ducktours. Jeg har svært ved at vurdere om netop vores byrundtur var formålet værd. Vi blev overdænget med en sværm af information om alt muligt mellem himmel og jord, og i et tempo der gjorde det svært at få udbytte af.
Byrundturen sluttede med en lille sejltur, hvilket var helt ok.

Således mættet af indtryk drog vi mod hotellet for en times tid senere at sætte næsen mod Olde Union Oyster i den gamle del af Boston. 
Restauranten, der er USA s ældste er primært en fiske restaurant hvilket vi nød godt af med fiskesuppe og stegt laks efterfulgt af æblekage.

20. SEPTEMBER, Boston – Niagara Falls

Skrevet af: Aase og Jørn

I dag starter den længste bustur på 750 km (ca. 8 timer) til Niagara Falls i fint vejr med sol, men lidt køligt og Palle og Niels fik deres bagage i nat – dejligt. En del morgentrafik ud af byen, så fik vi tid til igen at beundre de gamle restaurerede træhuse. Kort stop for afhentning af frokostpakker.
Kører ad Highway 90 med normal motorvejshastighed på 65 miles/time, startende i staten Massachusetts og ender i staten New York. Lange strækninger med træbevoksning på begge sider, lidt klippefremspring, men rimeligt fladt, bemærker efterårsfarverne er så småt fremme, det er især ahorntræerne.
Stine fortæller elementær geografi, byernes og staternes størrelse.
Gunnar fortæller om burgerens opfinder, danskeren Louis Lassen og Mac Donalds mange forsøg på at overtage opskriften m.m.
Kort pause ved Ludlow Place..

Gunnar fortæller om indianernes start, de forskellige stammer, deres leveområder og levestil, bosættelser, og hvordan europæernes ankomst ændrede deres liv (sygdomme, levestil, kvæghold, alkohol, skydevåben og ikke mindst fordrivelse mod vest).
Stine fortæller om thanksgiving, startet 1620 og frem til i dag, hvor den fejres ved helligdag den 4. Torsdag i november.

Kl. 10.45 kører vi ind i staten New York med hovedstaden Albany.
De fleste motorveje er betalingsfrie i USA, men vi kommer dog til betalingsanlæg nogle steder.
Passerer broen over Hodson floden kl. 11.10. Stine har bemærket benzinprisen, ca. 5 kr. (Omregnet fra USD og gallon), vores chauffør James siger fra 4,50 kr til godt 5 kr.

Kl. 12 – 13 Frokost (sandwich, salater, flutes, kage, chips) ved Mohawk Valley Welcome Center ved Erie kanalen i solskin og dejlig udsigt ved vandet.
Herefter fortsætter Stine fortællingen om USA.s tid op til dato, incl de seværdigheder, vi skal se fremadrettet.
Gunnar fortæller om flere danskere, der er blevet kendt i USA, også en sønderjyde.
Efter en kort eftermiddagspause, uddeles quiz skemaer, som tager en del tid for os at besvare, selvom vi har hørt noget af det i dagens løb.
Har bemærket flere solcelleanlæg undervejs, men kun et område med vindmøller.
Ser en del udgåede træer, det kan Gunnar give forklaring på: det er pga forhøjet vandstand de senere år, og træernes rødder kan ikke trække ilt nok, når de står i for meget vand.

James, vores chauffør har valgt Peace Bridge broen pga mindre kø end ved den sædvanlige, men vi kommer til check/grænsekontrol, der varer ca 1/2 time.
Ankomst kl. 18.35 til hotel Wyndham Garden efter lidt besvær for Stine og Gunnar, da det oprindelige hotel ligger i byggerod. Vi indlogeres og mødes udenfor kl. 19.15 for at gå til spisestedet restaurant Watermarks, Hilton, 33. Etage – en utrolig flot udsigt over Niagara vandfaldene, både på amerikansk og canadisk side. Der er farveskift på vandfaldene og et lyshav over byen.

Menú: muslinger, lammeryg med meget lidt garniture (en del manglede kartoffel), fin chokoladebombe med jordbær og blandet syltetøj.
Aftenen afsluttedes kl. 22 med fyrværkeri i stor stil, og vi gik tilbage til overnatning med tak for en god dag og forventninger til morgendagens ture til vandfaldene.

21. SEPTEMBER, Niagara Falls

Birthe og Povl.

Bussen klar kl. 7.50 afgang 7.55.
Vi kører nu til en grænseovergang til USA. (En bro). Vi kører ikke til den mest benyttede “ Rainbow Bridge” grundet turisme kø. Niagara-vandfaldet falder 55 meter og der er tilknyttet el-værker til vandfald , vandmængden udgør 20% af verdens ferskvand.
50.000 par viet/gift her ved vandfaldene. Vi er ved grænsen kl. 8.10, men men fire-fem busser foran os, så vi synger morgensang her. Kl. 9.20 blev vi paskontrolleret og kl. 9.28 er vi på hjul igen, vi kører nu forbi elværkerne der er vanddrevet.

Efter ankomst til Niagara Falls bliver vi talt, tjekket og får udleveret armmærke samt plastkort til scanning. Vi bliver vist ud på en platform ved bådene, det er et meget flot udsigtspunkt, hvor vi kan se vandfaldene og bådene der sejler hen og vender i vandfaldene.
Kl. 12.20 blev vi vist ind til et lille informationscenter. Kl. 12.25 ser vi en film om stedet og ca. Kl. 12.45 går vi ombord på et af skibene og bliver sejlet hen til en utrolig flot oplevelse ved at vende mellem de store vandfald. Vi er alle i blå regnfrakker og uden regnfrakker ville vi være gennemblødte.
Efter sejlturen tjekker vi lidt ud og ind og bliver iført gule regnfrakker og gummisandaler, således at vi kan gå alle tidernes tur på nogle trapper og udsigtspunkter helt tæt på vandfaldene på samme side som vi sejlede ud fra.

Frokost fik vi på Top of the Fall – Restauranten kl. 13.30 og 14.15 gik vi til det lille grønne tog som kørte os ud til parkeringspladsen, hvor James holdt klar med bussen, kl. 14.40 kørte vi igen mod grænsen til Canada.

Paskontrol kl. 14.50 og videre hjem mod hotellet kl. 14.57, en super hurtig ekspedition ved grænsen.
Stine og Gunnar gik en rigtig god tur langs havnepromenaden med os der ville med.
Aftensmad nød vi kl. 19.30 på Table Rock House som ligger ud til vandfaldene.

22. SEPTEMBER, Niagara Falls – Lancaster


Skrevet af: Margrethe og Lone.

Efter en utrolig flot solopgang over vandfaldene kørte vi mod USA. Told hurtig overstået. 

Vi skulle på en 650 km lang tur til Lancaster, James vores chauffør, tog en smuk genvej fra rute 90 til rute 390, hvor vi kunne se det smukke landskab vi kørte igennem (Dallas). Først gennem landbrugsland og vindistriktet Finger Lakes. 

Da vi kom til Pennsylvania havde James fundet et fint sted til frokost. I staten Pennsylvania bor den største gruppe Amish folk som vi besøger i morgen. De blev forfulgt på grund af deres religion i Tyskland og immigrerede til USA, hvor de fik lov at beholde deres livsstil som minder meget om indianernes bevare naturen som den er.
Pennsylvania kaldes også The keystone State med ca. 30 mill. Indbyggere (en svingstat) en vigtig stat når der er Presidentvalg for udfaldet af hvem der bliver President.

Efter ca. 7 timer nåede vi til Lancaster, hvor Stine og Gunnar skulle købe vin til vores vinsmagning om aftenen. Vi var flere der gerne ville købe drikkevarer, men det var svært at handle. Vi skulle vise pas frem ved en særlig kasse for at kunne købe vin. Der kunne købes 4 flasker ad gangen pr. pas. Så nyt pas skulle vises hver gang – så de gik på omgang!  Gunnar handlede på Margrethes pas.  Vi skulle dokumentere, at vi var over 21 år.
Vi var på Hotel Fairfield Inn kl. 17.30.

Kl. 19.30 skulle vi spise på Golden Corral. Kæmpe buffet hvor der var alt hvad hjertet kunne begære.
Vores meget hjælpsomme chauffør James ville ikke have, at vi skulle krydse en stor vej på gåben så bussen kørte os de 500 meter til spisestedet og tilbage igen.

På hotellet var der så vinsmagning af de med besvær indkøbte vine. Gunnar præsenterede dem. Super fin aften

23. SEPTEMBER, Lancaster

Kirsten og Carsten.

I dag har vi mulighed for at sove lidt længere, da vi skal ud og shoppe i formiddag i det store Tanger Outlet som først åbner kl. 10.00. Vi cirkler rundt mellem de mange forretninger, og mødes og spørger nysgerrigt til hinandens gode indkøb. Nogle af os fik vidst shoppet lidt rigeligt.

Det giver appetit med al den shopping, så næste programpunkt er heldigvis frokosten. James kører os til restaurant Crokers Barrel. Her skal vi først igennem en lille butik, med et stort udbud af mange ting der kan friste gæsterne, inden vi kommer ind i restauranten. Vi får en frokostsalat med mange gode ting, som vi alle synes smagte dejligt. James ville nu vidst hellere have en grillkylling.

Efter frokost kører vi en tur rundt i “Bird-in-Hand” området, hvor der bor mange Amishfamilier og vi betragter livet omkring de mange landbrug. Mandag er traditionelt vaskedag hos Amish-folket og vasketøjet der hænger på tørresnorene ved husene afslører, om der bor en Amishfamilier der. Vi oplever at der er meget ordentligt og ryddet ved deres gårde. Vi får også set flere hestetrukne markredskaber og selvfølgelig de fine buggies, som de bruger når de skal rundt i området. Desuden ser vi en del af de mange små skoler, der er placeret rundt omkring.

James synes vi skal gøre holdt ved et lille bageri, som er ejet af en Amishfamilier. I butikken var der et stort udbud af brød og kage, ligesom der var mulighed for at købe “turistting”.

Herefter får vi alle en lille rundtur i deres hestevogne, med 2 heste spændt for. Uheldigvis havde den ene af hestene dårlig mave, hvilket gav en lidt speciel oplevelse for dem der kørte med den vogn.

Vi skal nu besøge to Amishfamilier og får følgeskab af to lokalguider, Kent og Jay, som fortæller om deres forhold og kendskab til familierne og deres specielle levevis.

Første stop er hos en karetmager, som har lavet hestevogne i flere generationer. Produktionen virker lidt gammeldags, men der tages alligevel “nymodens ting” ind, bare det kan forenes med deres livsanskuelse. Der er bygget et lille kontor ved siden af værkstedet som er forsynet med en telefon. Det er ifølge deres livsanskuelse helt i orden, bare den ikke er inde i “privaten”.

Hos landmandsfamilien Lewi og Fanni, hører vi om livet på gården uden de moderne maskiner som vi kender. Emma, “Mommi” den livsglade farmor, fortæller vi om sit liv og hendes store familie. Inden vi forlader gården, giver Fanni et nummer på sin mundharpe, hvilket udløste store klapsalver.

Vi slutter af med en god middag på restaurant Smokehouse, som laver mad, inspireret af Amish-folket traditioner.

Det har været en lang og spændende dag ude hos Amish-folket og vi kører tilbage til hotellet, for at gøre os klar til morgendagens oplevelser.

24. SEPTEMBER, Lancaster – Washington

Skrevet af: Anna Marie og Hans.

Afgang fra Lancaster lige på minutten.
Afsted til Harley Davidson fabrikken i York, der blev bygget i 1973.
75% af medarbejderne kører Harley Davidson de får medarbejder rabat.

75% af motorcyklerne er til eksport. Alle de der produceres er forudbestilt og sikkert også forudbetalt. Der er 8 ugers leveringstid på en spritny Harley Davidson
Besøget var meget veltilrettelagt. Headset, hvor Gunnar oversatte Bobbys fortælling.
Der er f.eks. 261 svejsninger på stellet, det klarer en robot på 5 min. Kontrol udføres altid af mennesker.
Malerne havde strenge krav til kropspleje evt. idet 60% af urenheder i maleprocessen kommer fra mennesker.
Prøv at tænke på, sikke en kontrast til karetmagerne hos Amish-folket, der gik alene med sin søn og lakerede buggyer oppe på loftet.
Vi så  samlebånd på fabrikken, hvor den enkelte havde 1,5 minut til at udføre sine del af sin del og hvor de skiftede plads hver 1,5 time for at bryde ensformigheden.
Det er en livsstil at arbejde her på fabrikken. 
Arbejderne så ud til at nyde det og arbejdede stille og roligt.
Vi spiste en dejlig frokost på en rasteplads, hvor vi kunne sidde i træernes skygge eller i fuld sol.
Derefter videre til Arlington Kirkegården. Ved Security skranken stod 2 flotte unge officerer, de lod sig gerne fotografere med et utal af personer i mellem sig, man må sige at de fleste er utrolig flinke herovre. 

Kirkegården ligger i staten Virginia nabo til Pentagon. Der er omkring 300.000 begravet der, mest faldne soldater og krigsveteraner. Præsident John F Kennedy ligger der sammen med sin hustru. – Der brænder en evig flamme. Hans 2 brødre Robert og Edward ligger ved siden af. Græsset omkring deres grave er flot grønt i modsætning til resten af stedet, der er meget tørt. Vi så også ceremonien/vagtskiftet ved den ukendte soldats grav.
Vi har snakket om at oprydningsstandarden på offentlige steder i USA er meget høj. Der bliver luget og slået græs. Firmaer og skoler er ansvarlige for områder, hvor de holder rent. Der er projektet: Littering the High Way.
Vi kom til vores dejlige Hotel Hamilton, hvor vi skal bo i tre dage. der bliver måske tid til lidt vaskeri? 

PS: Historie interesserede kan have glæde af at læse de 2 bind af Ole Sønnichsen, “Drømmen om Amerika” og “jagten på lykke”

25. SEPTEMBER, Washington

Skrevet af: Niels Adamsen

Endnu en fin solbeskinnet morgen, dog kun med 15°. Dette skulle dog ændre sig op ad dagen, så vi nåede 29°.
Afgangen blev udskudt ca. 15 min. da morgenmaden havde været lettere forvirret og langsommelig, da vi hver især skulle bestille ud fra de omdelte menukort. Dette vil blive ændret i morgen, så alle får det samme.

8.35 fik James lov at køre, og han kørte os gennem morgentrafikken, som dog ikke var særlig slem, og vi kom frem til Capitol uden problemer.

For at komme ind skulle vi naturligvis sikkerhedscheckes. Det var første check ud af tre i dag og det mest grundige af de tre.
Visitorcentrets bygning er fra 1865. Vi fik oplyst om kongressen, at den bestå af to kamre – Repræsentanternes hus med 100 medlemmer ( 2 fra hver stat ) samt senatet, hvor hver enkelt stat får et antal medlemmer baseret på indbyggertallet i den pågældende stat.
For at en lov kan vedtages skal den vedtages i begge kamre.
Vi fik forevist en film, der fortalte om grundlæggelsen af USA, problemerne med at finde et sted til unionshovedstaden og principperne hvorefter lovgivningsmagten skulle arbejde.
Vores tildelte guide, Hope var en striks dame, der ikke tillod nogen slendrian.
Hun var meget vidende og meget engageret i sit job, og viste os bl. a. det gamle sæde for US Supreme Court (Højeste Ret), der dog ikke skulle afgøre spørgsmål om skyld eller uskyld, men derimod beskæftige sig med fortolkning af love. Højeste Ret har 9 dommere, der udpeges af den siddende President, og de er valgt for livstid.
Hun viste os også, hvordan den amerikansk arkitekt havde “amerikaniseret” de romerske søjler, så der var kommet majskolber foroven i søjlerne.
Vi så det store rum, hvor betydningsfulde folk lå på Lit de parade.
Da President Kennedy lå der, var salen blevet besøgt af 250.000 mennesker på 18 timer.
Salen var udsmykket med statuer, således at hver stat kunne have to for dem vigtige personer. Statuerne kunne udskiftes efter ønske. Californien havde således fornylig indsat Ronald Reagan.
Arizona har udstillet den ultrakonservative Barry Goldwater, der i 1964 var opstillet til præsidentembedet for republikanerne imod Lyndon B. Johnson. Johnson vandt dog stort.
Kongressen kunne også indstille folk og havde således fået indsat en fin statue af Rosa Parks – kendt for ikke at ville rejse sig i en bus, hvor hun havde sat sig på en plads reserveret for hvide. Dette medførte en voldsom ballade i staten Alabama, hvor guvernøren på det tidspunkt var George Wallace, som var meget racistisk indstillet.
I 1850 skulle Capitol udvides og den gamle kuppel måtte pilles ned og en ny sættes op. Den nye rummer fine malerier og ikke mindst en frise, der selvom den er malet med kun tre farver, grangiveligt ser ud som om, det er tredimensionale figurer. Afstand fra gulvet til kuplens loft 180 fod, svarende til ca 60 m.

Klokken var nu 11.00 og vi slap fri af Hope. Med Capitol som baggrund fik vi taget dagens gruppebillede. Herefter gik vi rundt om Capitol til den side, hvor præsidenterne tages i ed af Højeste Rets præsident.
Her fandt vi der passende at afsynge vores “morgensang”
Fra denne plads havde vi fin udsigt op ad the Mall, som flankeres af knap 17.000 kirsebærtræer skænket af Japan.
Vi spadserede nu op ad the Mall og passerede flere Smithsonian museer bl. a.
National Museum of Art og Air and Space Museum samt Museum for American History

Da vi ikke havde haft mulighed for at få vand siden vi gik ind i besøgscenteret, begyndte tørsten nu at melde sig. Temperaturen var steget kraftigt siden vi kørte fra hotellet, og endelig fandt vi et sted, hvor vi kunne købe både vand og is.
James dukkede nu op med bussen og kørte os til frokost i Ronald Reagan Trade Center. Her skulle vi gennem dagens andet Security Check
Her spiste vi frokost i et Food marked med omkring 30 små butikker, hvor man kunne købe mad fra mange lande
Sidste punkt på dagsordenen var besøget på Nationalmuseet for de Nordamerikanske indianere, hvor vi, efter dagens tredie security check, på 4. etage så en film om indianernes historie. Huset var udført i sandsten i faconer, der symboliserede naturen og indianernes afhængighed af træ, vand og bjerge
Udstillingen gjorde meget ud af at fortælle om alle de aftaler, blev indgået med de hvide, og som blev brudt lige så snart de hvide havde brug for at bryde dem.
Efter besøget her kunne vi gå tilbage eller blive kørt tilbage til hotellet. De fleste valgte at køre.
Desværre viste det sig, at en af deltagerne havde glemt sin taske på et toilet. Omkring med bussen og tilbage til museet, hvor guider og den uheldige gæst for ind og meddelte det passerede.
Skønt tasken var fundet og indleveret i afdelingen for hittegods tog det ca. en times pen- og blækhusabejde at få tasken udleveret. Det lykkedes dog, og alt indholdet var tilstede.

Dagen sluttedes med en fin middag blot fem min gang fra hotellet på restaurant Greogia Brown, hvor forretten var Cayenne shrimp (krydrede rejer). Til hovedret kunne man vælge lammekoteletter eller svinekoteletter med tilbehør.

Igen en rigtig fin dag med stor tak til Stine, Gunnar og James

26. SEPTEMBER, Washington

Skrevet af: Guri og Carl Ove

Dagen blev en MEMORIAL DAY

Efter en dejlig middag i går på en cajun-restaurant med levende musik – og en dag med mere end 10 .000 skridt på tælleren, var vi alle godt trætte.

Morgenmaden var hurtigt overstået efter at Gunner fik aftalt med hotellet, at vi alle fik samme at spise til morgenmad – frugt og omelet.

Og så kørte vi mod White House Visitor Center. Her skulle vi selvfølgelig først gennem en sikkerhedskontrol. (Gad vide, hvorfor det altid er sorte, der står for det??)
Nu skulle vi se en film om Det Hvide Hus – præsidentens embedsbolig. En flot film om de mange rum, de forskellige præsidentfamilier har udfyldt. Vi mindedes i filmen mange præsidenter og deres hustruer.
Huset blev påbegyndt i 1792 af præsident George Washington, og arkitekten var James Hoban. Først i 1800 blev huset taget i anvendelse af en præsident. Desværre brændte huset i 1812, fordi englænderne satte ild til det, men det blev så genopbygget.
Der var udstillet en del effekter fra Det Hvide Hus.

Så gik turen hen til The White House. Det er godt beskyttet, så det kan kun ses i tilbørlig afstand. Her blev taget mange billeder og selfies.

Vi fortsatte nu til de store monumenter og mindesmærker, der er i Washington.
Først mindedes vi præsident Thomas Jefferson i hans store Memorial i en lige linie over til det Hvide Hus ved tidevandsbassinet. En stor bronzestatue af manden bag uafhængighedserklæringen.
Så fortsatte vi til fods til Roosevelt Memorial, store granitvægge med berømte og kraftfulde ord, sagt af præsidenten, der døde i 1945. Han sad i kørestol p.g.a. polio, fra han var 39 år.

Vi fortsatte ad stien til Martin Luther King Memorial. Han er udhugget i en stor sten, trukket ud fra en klippe. Den hedder Stone of Hope. Igen var der fyldt med berømte citater, sagt af den sorte borgerrettighedsforkæmper.

Efter en lille spadseretur nåede vi hen til Korean War Veterans Memorial. 19 skulpturer af soldater i aktion gennem et grønt område skal minde os om de mange faldne og sårede i Koreakrigen fra 1950-1953.
Der faldt over 54.246 amerikanere, men tæller man alle FN soldaterne med, er tallet langt højere!
628.833 døde!
Mange savnede : 8.177 amerikanere, 470.267 FN soldater.
Tilfangetagne : 7.140 amerikanere, 92.970 FN-soldater
Sårede : 105.287 amerikanere, 1.084.450 FN-soldater
Uhyggelige tal, og det er jo ikke den eneste krig!

De sidste vi skal mindes er faldne i Vietnamkrigen. På en lang poleret granitvæg står samtlige faldne amerikanere nævnt ved navn. The War That Heals.
Og der er mere end 58.000 navne. (Men der blev dræbt mellem 2 og 5,7 vietnamesere- mange civile)

Så nåede vi endelig frokost. Salat og pålægsboller blev nydt i den nærliggende Potomac Park.

Bussen kørte os nu til National Air Space Museum, ny sikkerhedskontrol, hvor vi blev mindet om pionererne inden for flyvning og rumfart gennem udstillede fly, satellitter, raketter og rumkapsler. Vi mødte en mand, hvis søn arbejdede i København, og som tilbød at vise og fortælle om nogle af de mest berømte udstillede genstande.
Nogle valgte at besøge andre museer, der ligger jo mange i området.

Dagen sluttede med middag på en restaurant 700 m fra vores hotel – PJ Clarke´s. Tre retter i amerikanerstørrelse. Tomatsuppe, kylling med fries og ostetærte.

Vi mindes lige, hvor lidt vi spiste, og hvor tynde vi var, før vi kom til USA, — hm, vi har vist en kort hukommelse !!

Det blev til over 11 km. på tælleren i dag!

27. SEPTEMBER, Washington – New York

Skrevet af: Guri og Carl Ove

Morgenmad på Hotel Hamilton kl. 07.30. En dejlig frugtskål med frisk frugt og to spejlæg til hver med brasede kartofler.

Men nu er det afgang mod New York. Vi har medbragt frokost og kaffe fra Corner Bakery.
Der er demonstration i Washington, så der trafikkaos. James er kommet på opgave. Men han tager det med et smil.
Turen fra Washington til New York tager ca. 4 timer og fører os gennem mange stater.

Klokken er nu 13, og vi har ikke fået frokost endnu. Men dog en kaffepause!
Pludselig drejer James fra, ikke langt fra Manhatten. Han har fundet en stor park med udsigt til the skyline til den ene side og Frihedsgudinden til den anden. Der var borde og bænke, og hurtigt blev der dækket op med de rødternede duge. Frokosten var klar med salat, pålægsbrød og kager.

Bagefter holdt Stine en lille takketale til James og overrakte ham en julestjerne fra Georg Jensen, mens Gunnar havde et pænt beløb klar for hans store indsats som chauffør.

Nu gik turen så ind til Manhattan og vores hotel i Chelsea. Nu er vi ankommet og har fået vores værelser. Her skal vi overnatte 5 gange.
Kl. 16 skulle vi ud at udforske området med Gunnar og Stine.  Vi skulle lære at bruge vores Subway-kort. Om hjørnet ved hotellet er en nedgang til banen. Med øreproppen på, så vi kunne høre Gunnar, blev vi ledt ned til kortlæseren og fik lært at stryge kortet igennem.

Vi kørte til Christopher Station i Greenwich-kvarteret og gik i samlet flok rundt i området og blev informeret og dirigeret gennem øret. Vi så bl.a. ejendommen, hvis facade vises i introen til TV-serien “Friends”.

Vi kiggede på mange hyggelige butikker, små parker og også mange høje huse med planter på taget. Vi gik gennem en gammel småkagefabrik, der var blevet omdannet til et butikscenter med mange små butikker – en lang smal butiksgade i gammel stil. Vi gik derefter op på The High Line – en tidligere højbane til godstrafik – nu omdannet til en lang smal offentlig park med haver, planter, bænke og med flot udsigt ned til det pulveriserende liv på dele af Manhatten. På begge sider ses industribygninger omdannet til lejligheder og kontorer.

Vi nåede hjem til hotellet efter at have gået over 10000 skridt. Nu ventede aftensmaden på en nærliggende restaurant. Vi skulle bare lige skråt over vejen til Malibu-diner, en typisk morgenmadsrestaurant, vi kender fra film. Vi fik en dejlig lasagne, is og kaffe – en passende mængde til de fleste pensionister.

Og så nu er det bare i seng og sove, – for vi har jo ikke fået vores eftermiddagssøvn i mange dage.

28. SEPTEMBER, New York

Skrevet af: Helle

Første morgen i New York, vejret er herligt, og vi skal lige ud af hotellet for at få morgenmad hos Malibu Diner. Herefter fører Gunnar og Stine os sikkert gennem byen i undergrundsbanen. Vi skal lige lære, det med at bruge billetten i automaterne. 
Første stop er ved Lincolncenteret, der består af New York City Ballet, David Geffen Hall, hvor symfoniorkestret holder til og ikke mindst The Metropolitan Opera. Her er der jo en del fra rejseselskabet der skal overvære en opera i aften. Gunnar fortæller om berømte danskere, der har optrådt i operaen og om sin opera-passion og oplevelser med stilethæle og madpakke i operaen. Vi synger morgensang på pladsen udenfor operaen, – vi bliver helt sikkert ikke engageret.

Vi skal videre til Harlem, der en gang var et lidt usikkert sted i NY. Det har forandret sig til det bedre, men jeg synes, der stadig var en del sorte (det må man måske ikke skrive, men jeg er ikke helt så politisk korrekt) med problemer som: fattigdom, afhængighed af stoffer og/eller alkohol, og ramt af sygdomme. De virkede ikke på nogen måde truende eller tiggende og vores gåtur i bydelen var en fredelig og hyggelig. Et kaffestop på Lennon Saphire gør godt. Herefter ser vi det berømte spillested, hvor berømte stjerner som Ray Charles, Stevie Wonder, Louis Armstrong og Michael Jackson og mange flere har optrådt.
Videre til Godspellgudstjeneste i Ephesuskirken. De synger fint da vi kommer ind, herefter er der en der små taler fra forskellige medlemmer fra kirken. Der er indsamling ad donationer til kirken. Det var sjovt at observere de forskellige medlemmer, nogle var meget velklædte, jakkesæt og enkelte af kvinderne bar hatte, når jeg skriver den gule og hvide dame, så tror jeg alle i gruppen ved hvem jeg tænker på. Desværre hører vi kun et par sange fra koret, så skal vi videre til frokost. En burger og pommes frites, den var god synes jeg.

Tiden er løbet fra os, så Stine og Gunnar ændrer eftermiddagens program til en fri-eftermiddag. Grunden er, at vi skal spise tidligt kl. 17.30 – og det vil være svært at nå eftermiddagens program og nå hjem til hotellet i tide, for at gøre sig klar til aftensarrangementerne, der står på opera og Broadway shows m.m.
Hermed ender min dagbog, håber at alle har haft en god og interessant eftermiddag og aften.

29. SEPTEMBER, New York

Skrevet af: Margrethe og Lone.

Efter morgenmaden tog vi subway til World Trade Centrer, hvor vi skulle se museet på Ground Zero.  Alt er genopbygget efter den 11. September 2001 og et stor mindesmærke markerede hvor det ene tårn stod. 
Alle navne på de omkomne i tårnene, de 4 fly og redningsarbejdere er nævnt ved navn. På museet kunne man se billeder af alle de omkomne. Diverse fundne effekter fra den frygtelige dag, blandt andet en trappe, bærende søjler og tårnenes fundamenter er udstillet.
Der var en speciel atmosfære her. Efter dette besøg gik vi rundt i byen blandt andet til en kirke, hvor sårede folk blev bragt hen og redningsarbejdere fik hvile. Vi var på Broadway og Wall Street.

Kl. 13 var der frokost hos Trinity Place  – en tidligere bankboks – vi kom i god tid. Alle var meget slutne da vores morgenmad var pandekager. Men fin frokost. 
Nu skulle vi til Central Park, det nåede vi ikke i går. Inden vi kom ind i parken så vi huset hvor John Lennon boede og hvor han blev skudt udenfor. Yoko Uno bor der stadig. Hun har fået lov til at få et mindesmærke i Central Park til minde om sin mand.
Rundt i parken står forskellige statuer blandt andet af H.C.Andersen, Alice i Eventyrland med flere.

Dagen afsluttedes med Vietnamesisk mad hvor vi spiste med pinde. Der var mange der fik hjælp med en kniv og gaffel. 
Det var slut på en rigtig dejlig dag.
Lidt statistik: Vores aktivitetsniveau er indtil i dag på 94 km. Vi har travet på 144 etager.
Vi har gået indtil nu 154.000 skridt.

30. SEPTEMBER, New York

Skrevet af: Hanne og Børge.

Endnu en dag i New York ligger foran os, temperaturen er faldet nogle grader og solen er forsvundet bag skyer.

Efter dagens morgenmad, som i dag bestod af omelet, brød og ost, gik vi fra hotellet klokken otte med kurs mod Empire State Building. Undervejs kom vi forbi en meget flot bygning, the Flat Iron, en af de mest fotograferede bygninger i NY. Herfra fortsatte vi mod vores mål, undervejs fortalte Gunnar om tankene på tagene, som var vandtanke, som skulle bruges i tilfælde af brand.

Ved Empire State Building gik der lidt tid med at få billetter, selvom Gunnar og Stine kom med dem i printet stand.

Man påbegyndte byggeriet i marts 1930 og bygningen stod færdig i maj 1931, hvor den var den højeste bygning i NY indtil man byggede World Trade Center. Bygningen er kendt fra King Kong filmen, hvilket der var en udstilling om.

Udsigten fra 86. Etage var formidabel og Gunnar udpegede forskellige bygninger. Der er mange helikoptere i luften, ligner nærmest guldsmede.

Fra Empire State Building fortsætter vi til Grand Central Terminal, som er en flot, nyrenoveret banegård, som egentlig var en gammel lagerbygning. Frokosten reddes i Claus Meyers Nordic Food Market, lavede et sidespring en etage nede, hvor der var en fin østersrestaurant, som heldigvis for Gunnar var lukket.

Herfra tog vi linje 7 til endestationen, Hudson Yards, hvor man er ved at bygge 16 skyskrabere, Hudson Project og hvor vi også så et kunstværk, som var med trapper i mange etager, brugt som udsigtspunkt. Havde endnu ikke fået et navn.

Vi når nu ned til Circle Line, hvor vi skal ud at sejle. Endnu en gang volder billetterne problemer for Stine og Gunnar, den ene ved ikke, hvad den anden gør, men det lykkes at komme ombord – også madpakkerne.

Får anvist vores VIP lounge, maden bliver fordelt og efter et stykke tid afsejler vi. En dejlig sejltur på Hudson- og East River, hvor vi får udpeget forskellige broer og bygninger og runder Frihedsgudinden, hvor der var gang i fotoapparaterne.

Undervejs til Intrepid Air and Space Museum får vi udpeget Bjarke Ingels “pyramide”, som er beboelsesejendom.

Gunnar tager os lidt rundt på museet og viser os rumfærgen Enterprise og en Legomodel af hangarskibe Intrepid samt et blik på Concorden, hvorefter der var “fri leg” til kl. 16, hvor vi i samlet flok begav af High Line tilbage til hotellet. Klokken halv otte gik vi til en nærliggende restaurant, Champignon, hvor vi fik en dejlig gang andesteg. Endnu en god dag, hvor bentøjet blev brugt, har gået tæt på 15 km.

1. Oktober, New York

Skrevet af Aase og Bent

Sidste dag i New York, vi har travet byen igennem på kryds og tværs, og i dag skal vi mod syd og besøge Ellis Island. Her blev alle immigranter registreret og undersøgt for alverdens ting, inden de kunne få lov til at bosætte sig i Amerika.

På vej mod båden, som skal sejle os ud til øen, går vi igennem Battery Park, vi ser en lille gammel kirke og et lille hus, som danner kontrast til skyskraberne rundt omkring det. Her oprettede en præst og O’Brian en mission for kvinder, som var lokket med guld og grønne skove, men endte på bordeller. 100.000 kvinder blev hjulpet igennem her. Battery land var beboet af indianere, som hollænderne købte jord af og betalte med perler og andet, som de medbragte. Indianernes sti mod nord blev senere til gaden Broadway, og deres afskærmning mod nord er i dag det velkendte finansområde Wall Street.

Vi går igennem East Coast Memorial, der består af 8 søjler med navne på faldne soldater, og en symbolsk statue af en ørn står her. Der er også et gammelt fæstningsværk, Castle Clinton, som engang husede New Yorks 1. teater. Jenny Lind debuterede her i 1850 og gav koncert for 30000 fans.

Da vi er kommet igennem kontrol til båden, et frygteligt gedemarked med et hav af sure kontrollanter, bliver vi endelig sejlet til Ellis Island. Her ser vi det statelige hus, som rummer et indvandrermuseum. Her er også billeder udstillet af den kendte fotograf Jacob Riis fra Ribe, som skabte sig en levevej i Amerika og udgav adskillige bøger med billeder af de uhumske forhold, som mange immigranter levede under.

Vi sejler tilbage til Manhattan og spiser burger på en kendt restaurant Bill’s Bar and  Burger. Herfra går turen til Brooklyn, hvor vi går en tur rundt i et skønt kvarter og til sidst havner på Brooklyn Bridge, som vi går over, en lang tur, men flot og en spændende brokonstruktion. Tilbage er vi trætte, og nogle tager subway’en hjem mod hotellet og andre går hjem.

Vi spiser afskedsmiddag på Restivos, en lille restaurant i nærheden af hotellet, og tager behørig afsked med New York og Chelsea Savoy på hjørnet af 23. street og 7. Ave.

2. & 3. OKTOBER, Hjemrejsen

Skrevet af Gerda & Anne Marie

Morgenmad kl.8 trods træthed m.m. efter sidste aften i New York. Alle mødte friske op. 
Formiddagen tilbragte de fleste så vidt vi ved med små spadsereture i området omkring vort hotel, små indkøb og pakning af kuffert.

Mødetid i hotellets reception kl. 11.30, og vi fik serveret lækre sandvichs fra lagkagehuset + spandauer. Hotellet gav kaffe til frokosten. Lagkagehuset har fornyelig åbnet butik i New York. 
Vores bestilte bus kom næsten for præcis, så chaufføren fik også frokost, inden vi læssede vore kufferter på bussen. Vi tog afsked med 5 dejlige dage i New York, og chaufføren forsøgte at komme frem i trafikken for at køre os til J.F.Kennedy lufthavnen ( ca. 1 times kørsel med let trafik).

Vi forlader New York i næsten 30 graders varme og alle i lange benklæder, for nu venter det danske efterårs klima. I lufthavnen tager vi afsked med Gunner, som bliver tilbage i New York nogle dage ekstra.

Vi kom alle hurtigt igennem indtjekning til Amsterdam og security, og mon ikke de 3 timers ventetid til flyafgang gik rimeligt hurtigt for de fleste. Flyafgang mod Amsterdam med KLM til tiden, og der ventede 6 timer og 20 minutters flyvetid, som alle slog ihjel på hver sin måde.

I Amsterdam siger alle ”Billund folkene” farvel og tak for godt rejsefællesskab til Erik og Palle, som skal videre med fly til København.

Begge flyrejser blev afviklet stille og roligt uden turbulens i luften og resten af selskabet landede i Billund i tørvejr, men 20 grader koldere, som da vi forlod New York. Alle tog afsked med hinanden ved bagagebåndet med påmindelse fra Stine om, at vi mødes til genopfriskning af oplevelserne i USA d. 9. dec. kl. 16 på hotel Harmonien i Haderslev.

Gunnar og hans yndlings hustru Stine har givet os meget værdifulde oplevelser de sidste 16 dage. Vi har med dem som guider været på en rejse, der er rigtig godt tilrettelagt. De er begge to meget informative og sparer sig ingen ulejlighed for at alt afvikles på bedste måde.
De yder stor omsorg og opmærksomhed for alle deltagere. Intet overlades til tilfældigheder, og rejsen er meget afvekslende og belærende. De har stor viden både kulturelt og historisk på området.

Til vore rejsefæller siger vi rigtig mange tak for 16 dages godt fællesskab og venskab. Brok kan ødelægge en ferie, og det er der heldigvis ingen, der har dyrket.

Vi har alle været præcise og udholdende i vores adfærd og omsat dagens træthed til et sundhedstegn.

Tak til alle for en god tur