New Zealand Tur 2 - 2023
8. & 9. Januar, Rejsen til sydney
Skrevet af Anne Marie
Så oprandt dagen, hvor vi skulle Down under.
36 forventningsfulde personer mødes i terminal 3 i Kastrup lufthavn kl. 9:00 til tjek in ved Singapore Airline. Tjek in fik hurtig og smertefrit, så var det bare at vente på at flyveren skulle i luften. Heldig var de præcise og så kunne vi tage hjemmefra regnvejret.
SQ351 lettede kl. 12 og de næste 12 timer i flyveren, blev brugt på forskellige måder. Nogle læste, så film eller sov. Der blev serveret et par måltider undervejs og alt hvad vi havde lyst til at drikke. Så der var intet at klage over.
Landende i Singapores lufthavn til 25 grader og nu skulle urene stilles 7 timer frem. Vi landede i A1 og skulle fra B7, så en lille gåtur i den flotte store lufthavn. Benene havde godt af at blive rørt.
Sikkerhedskontrol igen vi var spændende at se om flaskerne, som var blevet købt i Kastrup kunne komme med til Sydney i håndbagagen. Det gik og alle åndede lettet op.
Der blev udleveret en indrejseformular ved tjek in til Sydney, som lige skulle udfyldes inden flyveturen.
Det var igen Singapore Airlines vi fløj med til Sydney. Også denne gang alt i orden og jeg tror alle fik en lille lur.
Efter en tur på godt 7 timer landede vi i Sydney , lige før vi landede så vi en flot rød solnedgang og urene blev igen stillet 3 timer frem. Så nu er tidsforskellen 10 timer i forhold til hjemme.
Nu er det aften, vi landede præcis kl 21. Tjek in , bagage kontrol, told tjek af sko osv det fik som smurt. Så ud og finde Alexander, som fik kufferterne pakket i bussen.
Sydney er også flot om aften. Turen gik ind til hotellet The Crace. Imedens vi kørte fortalte Ole lidt om byen.
Morgendagens program får I i morgen efter en god nats søvn, da alle er godt trætte. Tak for i dag. Så nu starter ferien.
10. januar, sydney
Skrevet af Finn og Bente
Vi fik god morgenmad på hotellet fra kl 7.
Ole orienterede om dagens program kl 8.15 og vi var klar til afgang 8.45.
Vi gik gennem den gamle bydel, ( The Rock) hvor vi bl.a. så ruinerne fra tidligere tider bevaret – udgravninger kunne ses, da de nyopførte bygninger stod på søjler henover. På den måde bevares det gamle samtidig med der kan bygges nyt på samme grund. Monument fra da de engelske straffefanger kom hertil i 1780-erne og mindetavle over de krige, som Australien har deltaget i (Australien og New Zealand har fælles hær) kom vi også forbi.
Gåturen gik videre mod havnefronten og operahuset, hvor vi senere skulle på guidet rundvisning.
Det var en meget interessant rundvisning, hvor vi fik god forklaring på, hvilke tanker Utzon havde gjort sig om de forskellige detaljer. De havde renoveret koncert salen, så de nu har bedre muligheder for de forskellige opførelser både mht til lyd og opbygning af scenen, der kunne ændres i både længde og bredde. Der er jo stor forskel på, hvilke opførelser og hvilken lyd, der bliver opført nu og da det blev bygget.
Vi var bl.a. inde i Utzon salen, der også er renoveret, så den nu står stilren med trægulv og “tapet” udformet af Utzon, der så lyden som farver – derfor denne flotte væg.
Prisen for opførelsen af operahuset løb op i 120 mill. australske dollar.
Efter en lille pause spiste vi sandwich på The Bakers Oven Cafe.
Efter frokosten var vi på havnerundfart, hvor vi så seværdighederne fra vandsiden.
Vi fik en drink på baren, Slip in, hvor Mary og kronprins Frederik mødte hinanden til OL – der er opsat en plade udenfor døren.
De fleste tog nok en lille “morfar” inden aftensmaden kl 19 på hotellet.
Vejret har været rigtig godt, og det kan ses på de fleste.
11. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Randi og Frank
Med maver fyldt med dejlig “australsk” morgenmad, mødtes vi kl. 8.30 i hotelfoyeren.
Overskriften for dagens program var “DARLING HARBOUR”.
Første stop på vores vandretur var ved den smukke “Queen Victoria Building”. Oprindeligt blev stue- og kælderetagen brugt til markedsboder; mens 1. og 2. salen blev anvendt som bibliotek. I dag er det et flot indkøbscenter i fire etager med mondæne butikker. Omdannelsen til indkøbscenter er sket med respekt af den gamle bygnings flotte arkitektur.
Efterfølgende spadserede vi “over gaden” og besigtigede et monument for australske og newzealandske soldater (Australien og New Zealand har fælles hær), der faldt i første verdenskrig. Ole fortalte, at den 25. april holdes som mindedag for de faldne soldater – en national fridag.
Næste stop på turen blev “Sydney Tower Eye”, som er 309 m højt. Her fik vi et godt view over Sydney, og det var nemt at genkende områder og bygninger fra gårsdagens sejltur.
Frokosten bød på Fish & Chips – en sikker vinder – på en restaurant i Darling Harbour.
Efter frokosten besøgte vi “Sydney Wildlife center” (en form for mini zoo), hvor vi så nogle af de karakteriske dyr, der lever i Australien. Forinden havde Ole fortalt, at 80 pct. af Australiens dyr ikke findes andre steder i verdenen. Dagen var varm og dyrene dovne.
Herefter havde vi tid på egen hånd. Ole havde givet gode tips til spændende steder, der med fordel kunne frekventeres.
Men, men men. Der er tre seje rejsedeltagere på vores hold. Anette, Søren og Bodil. De tog som de eneste på holdet imod muligheden for at “bridge-climbe” Harbour Bridge.
Som nævnt havde vi fået “fri” resten af eftermiddagen. Det vil spænde for vidt at detail beskrive alle de strabadser de brave og tapre rejsedeltagere kastede sig ud i. Men indsatserne vidner allerede nu om, at det er sejt og resultatorienteret hold, med et stort potentiale
Helt klart 2023’s vinderhold blandt Adventure Holidays fire “New Zealand hold”.
Aftensmaden skulle indtages på restaurant Opera Kitchen. Vi fik serveret en to retters menu, der passede perfekt til det levende miljø i Darling Harbour.
Stemningen var perfekt, det samme var de skønne omgivelser, hvor operahuset dannede et super flot bagtæppe for vores indtagelse af aftensmaden.
En helt igennem dejlig dag i Sydney.
12. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Anette og Erik
Rundtur i Sidney fra morgenstunden, afgang kl 8.30 – vi var 28 afsted. Vi gik af små stejle gader og mere trafikerede veje hen til Sidney Harbour Bridge. Vi gik lidt ud på broen, som er 2,3 km lang. Der var en flot udsigt over til operahuset og havnen – dog var udsigten noget skæmmet af et kæmpe krydstogtskib, der fyldte ganske meget i billedet.
Herfra gik turen ned gennem The Rock, hvor vi kunne se gaden, hvor der hver fredag og lørdag er marked. Vi fortsatte ned under broen og fik en ny vinkel til operahuset. Ole fortalte, at det betød meget for Utzon, at operahuset ikke kom til at dominere for meget, så derfor er det kun halv højde af broen, som er 134 m høj.
Broen blev bygget i 1929, og der er ansat 100 malere fast og 2 robotter.
Vi sang morgensang under broen, og Ole fortalte om fyrværkeri og viste billeder af det. Meget flot.
Herefter delte vi os, og mens nogle fortsatte på egen hånd, gik vi over til området ved operahuset, hvor Ole hentede billetter, mens vi andre fik en forfriskning. Undervejs blev der spottet et par papegøjer i et træ. Efter en lille pause gik vi rundt langs havnepromenaden, så man kunne fotografere operahuset med broen i baggrunden, et ganske imponerende syn. Der blev taget fællesbillede, og vi gik op gennem Botanisk Have, hvor vi undervejs gik ind forbi en udstilling med bl.a. en imponerende væg med forskellig farvede blade.
Vi passerede Sydney Hospital på vej til Sct. Marys katedralen, og her sluttede rundturen, hvor efter vi hver især kunne gå og se det, man havde lyst til, spise frokost og/eller gå hjem og få benene lidt op. En rigtig fin rundtur i denne skønne by, hvor vejret var overskyet med en varm og fugtig luft.
Kl 16.20 afgang fra hotellet mod Hotel Australia. Vi fik borde lige i solen – det kunne heldigvis laves om, så vi endte med at sidde der, hvor vi havde regnet med. Vi blev bænket ved 4 borde.
Menuen var hotwings, pomfritter og burgere. Drikkevarer skulle vi selv ind til baren og købe, lidt overvældende for de unge mennesker, der betjente os, men det gik jo alt sammen. Vi blev mætte.
Efter en times tid med spisning og hyggesnak, begav vi os til operaen, hvor vi skulle se “La Boheme”. Efter lidt ventetid blev vi lukket ind. Vi havde rigtig gode pladser, og de, der kunne holde sig vågen, fik en fin forestilling at se og høre. Da det var slut, var det bare med at komme hjemad, for vi skal tidligt op og videre mod New Zealand i morgen. Afgang 6.30.
Godnat og tak for endnu en dejlig dag med mange gode snakke og grin.
13. JANUAR, SYDNEY – Auckland – Rotorua
Skrevet af Bodil og Peter.
Idag forlader vi Sydney. Tak for nogle pragtfulde dage, med mange indtryk. Ole er fantastisk til at fortælle og vise rundt.
Så vi samles tidlig kl 5.45 til den dejlige morgenmad. Med den sædvanlige gode stemning ved bordene.
Bussen pakkes og vi kører mod lufthavnen, hvor vi skal tjekkes ind til New Zealand. Flyveturen tager ca. 3 timer til Auckland. Vi lander kl ca 15. Nu med 12 timers forskel hjemmefra.
Det tog 2 timer at komme igennem pas og security. Hannah s kuffert var ikke på båndet, så der var eftersøgning igang. Det endte heldigvis godt. Den var faldet af båndet. Så ud til bussen som hurtigt blev pakket af chaufføren Poul og 2 kuffertansvarlige Michael og Jørgen.
Så går turen til Rotorua Maoriernes hovedstad.
Ole fortalte hele vejen om alt det vi skal høre og se mere om de næste dage. Turen kom til at tage lidt længere tid pga. en ulykke så vi kørte i kø i lang tid.
Vi nåede først Hotel Distinctionkl 21.30. Sen lækker aftensmad. Gedeost til forret. Laks eller Steak til hovedret . Æblekage til dessert.
Nøgleudlevering og så godnat.
14. JANUAR, rotorua
Skrevet af Hannah og Jørgen.
Første dag på New Zealand!
Efter en god nats søvn i 2 x dobbeltseng på Hotel Distinction i byen Rotorua fik vi en rigtig dejlig morgencomplet.
Kl. 9.15 gik vi fra hotellet og kort efter havde vi vores morgensang foran byporten og broen til Whaka inden vi startede en guidet rundvisning af Michael i Máorilandsbyen, Whakarewarewa.
Michael var en meget humoristisk og spændende guide, der levende fortalte om geysere, der sendte varmt vand 30 meter op i luften.
Efterfølgende så vi et Maori show med medrivende dans og sang, hvor deres kropssprog udstrålede bla. kampgejst og styrke.
Senere indtog vi en Hangi-dinner tilberedt i underjordiske dampovne.
Det fungerer så praktisk at Maorierne sætter maden over om morgenen og så er den klar til senere på dagen, når de kommer hjem, og det uden at blive tør og kedelig.
Derefter kørte vi en lille bytur i Rotorua.
Et lille stop ved søen, hvor der også var en Maori landsby, med varm undergrund og en kirke med stor gravplads med udsigt over søen.
På turen havde vi et stop ved National Kiwi Hatchery. Vi så lige fra rugeæg til den voksne kiwi.
Resten af eftermiddagen var til fri disposition, hvor nogle gik tur i byen eller golfbanen, andre hyggede ved poolen.
Aftenen sluttede af hos Judy og Mike, der serverede grillmad og for første gang på turen havde vi fællessang om aftenen.
Det var en aften med rigtig god stemning og højt humør.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem.
15. JANUAR, rotorua – lake taupo – tongariro
Skrevet af Eva og Hans
Mødetid 08.30 for afgang mod Lake Taupo, til Hotel The Park i Tongariro National Park.
Bussen blev hurtigt pakket af vores frivillige kuffertteam. Turen startede med dansk sommervejr 20 til 21 grader, skønt.
Vi kørte ad A1 over Waikato River, øens længste flod. Derefter sang vi vores morgensang ved et dampkraftværk med udsigt over et enormt rør anlæg, der transformerer termisk aktivitet til elektricitet. Dette er med til at damp- og vandkraftværker har udfaset landets fossile drevne kraftværker.
Der blev bemærket mærkelige metalbånd på elmaster, disse skal forhindre, at possums dyret kan nå frem til at gnave i elledningerne.
Turen gik videre til Huka Falls med fald på 15 meter og 220000 l pr. sek. et imponerende, flot, blåt og rent vandfald!
Næste stop byen Taupo med rundtur og tid på egen hånd for diverse indkøb, især tekstiler blev set i indkøbsposerne. Lake Taupo er New Zealands største sø 606 km2, 46 km lang, 33 km bed og 186 m dyb.
Ved 13 tiden fik vi frokost ved søens smukke søbred. Frokosten var efter Oles koncept med ternede duge på bordene, hjemmelavede pålægsburgere og dejlig ost. Det blev en selvhjulpen og hyggelig frokost i det grønne med udsigt over søen.
Derefter en smuk køretur gennem skov, bakker og hårnålesving langs søen mod Hotel The Park. Dog med ophold ved 2 fantastiske flotte og enestående udsigtspunkter.
Så nåede vi frem til Tongariro National Park. Parken benyttes til mange events sommer og vinter. Området er på 180000 ha og er domineret af 3 aktive vulkaner, hvis silhuet dannede baggrund bag søen.
Ankommer efter “byrundtur” til Hotel The Park, der minder om en firelænget gård med svalegange til 1. sals værelser. Alle fik værelser til svalegang, dog ikke chaufføren, der skulle have ro!! Mange benyttede gårdområdet til socialt samvær.
Kl 19.30 middag, som bestod af indisk paprikasuppe med kyllingestykker, ris og naanbrød, dejlig ret. Senere blev der serveret chokoladekage og kaffe.
Alle gik tidligt til ro efter en indholdsrig dag.
16. JANUAR, maori kulturdag
Skrevet af Helle og Poul.
En dejlig dag – fyldt med livsglæde !
Vi startede den første dag på The Park Hotel ved morgenbordene. Lige så hyggeligt, som vi plejer. Efter morgenmaden kørte vi afsted til søen Rotopounamu, hvor vi mødte vores guider, Tom og Mikaere.
Vi blev delt i 2 hold som hver fik en guide. Vores hold havde Mikaere som guide. Vi gik ind i skoven og her fortalte Mikaere om skovens træer og deres betydning for maorierne. Vi så et Matai træ, som Mikaere vurderede til at være mellem 800 og 1000 år gammelt. Han fortalte også om maoriernes univers fra de kom sejlende i 7 kanoer til Nordøen på New Zealand i ca. år 800 – om himlen (Far) og jorden (Mor) og om skovens gud. Spændende var blive indviet i maoriernes tradition med at nedgrave moderkagen ved et bestemt træ, så man altid vidste, hvor man kom fra og hørte til – og om skikken med at komme bark om de døde, inden de blev begravet. Mikaere viste os en fælde, indeholdende en død possum. Possum anses her på New Zealand som et skadedyr (som en rotte). Vi nåede frem til den fantastiske sø Rotopounamu. En flot lavvandet sø, igen fisk – men et par ænder kom forbi. Ved søens bred vokser der forskellige urter, som kan kurere f.eks. mavesmerter mm. Efter besøg ved søen, gik vi den modsatte vej tilbage om søen og så alle de flotte træer, bregner og andre planter bl.a. en plante, som faktisk findes som stueplante kendt som en Yuccapalme.
Tilbage i bussen blev vi kørt til Tom og Mikaeres landsby. Her fik vi at se, hvordan maorierne forberedte vores aftensmad i en “jordovn” en Hangi – dvs. at al mad til middagen, kød og grøntsager blev pakket ind i poser, som blev placeret i en en kæmpe “jernkurv”, lagt ned i et jordhule, hvori der var anbragt varme sten.
Det hele blev pakket ind i våde stofstykker, der til sidst blev der skovlet jord omkring. Herefter stod al maden og blev stegt. Vi skulle spise frokost i forsamlingshus her var der stillet lækker brød, skinke og forskellige salater. Bagefter dejlig kage og frugt til kaffen. Efter frokosten blev vi inviteret på endnu et sjældent for “udenforstående” besøg i maoriernes marei – dvs. det er ikke en kirke, men et sted, hvor man mindes afdøde og forfædre. Et sted hvor man finder ro.
Men fordi Lone og Ole har kendt Tom og Tamari (Toms kone)i mange år blev vi inviteret ind i maoriernes kreds.
Maoriernes “høvding” Tom og vores “høvding” Jørgen, skulle hver især holde en lille tale til hinanden. Syntes at Jørgen holdt en virkelig god tale på vores vegne, Efter talen skulle vi hilse på maorierne. Det foregik ved at vi stod i en lang række og hilste ved at gnide næserne 2 gange mod hinanden og bagefter lægge hånden på hinandens skuldre og trykke hinanden i hånden.
Tom fortalte dybdegående om maoriernes liv på New Zealand og om hvordan englænderne “snød” maorierne til at give dem deres land. Land som maorierne nu langt om længe har fået en delvis erstatning for. Tom fortalte om sine forældre og om sine slægtninge, som døde i Italien under 2. verdenskrig, udsendt som soldater.
Man kunne tydeligt se, at Tom stadig var i sorg over dette. Maorierne har et stort sammenhold i familierne og samles ofte for at fejre fødselsdage og andre mærkedage, bryllupper, barnedåb med mere.
Maoriernes kultur er vidtfavnende- de fremstiller mange ting af flaks f.eks. tasker, skørter, tæpper – knive, smykker og figurer af jade. De optræder med sang og dans, som beskriver livet som f.eks. kriger. Naturen har ligeledes en kæmpe betydning for maorierne.
Inden vores middag fik vi de mest fantastiske sange og optrædender, f.eks. som krigere, med nogle øredøvende skrig og råb og som kvinderne, der dansede med en slags bolde i snor, som blev svinget rundt imens de sang. Helt fantastisk. De optrædende bestod af piger og drenge fra en Maori skole. De var fantastisk gode og vi klappede som gale ad dem. Vi fra rejseselskabet deltog også i sangene – både mænd og kvinder. Det var rigtig festligt og sjovt.
Da middagen i jordovnen (Hangien) var færdig, gik 3 mænd igang med at grave jorden værk og tage maden ind i køkkenet. Der blev serveret lækkert kød, kylling kartofler og grøntsager. Det var fantastisk at se, hvordan alle deltog i at få serveret middagen og bagefter hjalp med at rydde af bordet og få vasket op – både voksne, de unge og selv børnene, var med hele vejen. Der er virkelig et stort familiesammenhold, dejligt at se.
Vi sluttede denne dejlig dag af med at lytte til nogle flere sange og tog til sidst afsked med disse fantastiske mennesker, som helt uden at kende os, modtog os som venner og var meget imødekommende.
Tak for en dejlig dag til både Maori`er og medrejsende.
17. JANUAR, Tongariro National Park
Mount Ruapehu
Skrevet af Doris og Kjeld
Dagen startede forskelligt, idet 12 deltagere stod tidlig op til en strabadserende “Long Walk Tongariro Crossing”, den deltog vi ikke i.
Vi stod til et godt morgen måltid kl. 7.30, hvor der jo således var god plads ved bordene.
Paul, vores fantastiske buschauffør, startede bussen kl. 8.45 og kørte os til stien til Tawhai Falls. Vi spottede en Swamp Harrier på vejen.
Vi mødte Tamari og Tom, som fulgtes med os til vandfaldene, undervejs lektioner i de forskellige planter, der groede langs stien.
Der var bl.a. lyng, som trives rigtig godt i NZ, oprindelig indført af englænderne for at de samtidigt indført ryper, skulle have noget at leve af, så englænderne kunne skyde ryper mellem whisky sjusserne. Ryperne klarede sig ikke, men lyngen har bredt sig overalt. Vandfaldet smukt. Derefter kørte vi til Visitor Center Whakapa Village.
Her var en søjle med træudskæringer, og Tamari fortalte om, hvad udskæringerne symboliserede, moder jord og fader himmel og alle børnene, som er de guder, der styrer naturen. Moder jord er stadig gravid og den søn hun bærer på forårsager jordskælv og vulkanudbrud inde i moders mave – en skidt knægt.
Foran var en buste af Horonuka, som var den høvding, der i 1897 skænkede området til staten, så det kunne blive national park, for at forhindre området skulle blive ødelagt. Nationalparken er nu et UNESCO World Heritage site,
Herefter kørt vi til kabelbanen, med gondolerne, som førte os til Mount Ruapehu. Vi blev transporteret op i 2000 m højde, med en fremragende udsigt.
Vi fik så en god medbragt frokost.
Nogle besteg herefter bjerget sammen med Tom, andre noget af vejen sammen med Tamaris, alle nød lavalandskabet og udsigten. Skiftende temperaturer, afhængig af blæst og skydække.
De var i gang med at tømme septik tankene, hvilket på bjerget foregik med helikopter, det gav en del støj og blæst, men ingen lugt.
Alle kom ned i god behold, bussen kørte os hjem, med et enkelt ophold, hvor Tamari og Tom blev sat af, og et andet kort ophold til fotografering af et Kiwi på vejen advarselsskilt. Det havde været lidt sjovere at spotte en Kiwi.
Herefter fælles hygge og til slut efter, måske lidt lang tid og en Maoribøn, et godt aftensmåltid bestående af lammeskank med tilbehør, chokoladekage og kaffe, som også vores Maorivenner deltog i. Maoribøn med ønsket om fortsat sikker rejse. Vi sluttede med stående afsyngning af fædrelandssangen i højt humør.
Tongariro Crossing
Skrevet af Bjarne
Vi var relativt tidligt oppe, og Anne Marie stod klar med en kop kaffe og uddelte en pose med energi til turen.
Bussen holdt parat kl 7.00, det var en glimrende bus af ældre dato. Guide chefen var en sød energibombe som bød os velkommen og foreslog at vi øvede at sige godmorgen i kor til Micaido, på Marori. Micaido blev glad for den flotte godmorgen hilsen, da vi samlede ham op. Han startede med at overbringe en oprigtig hilsen fra børnene som underholdt os dagen før. De var meget begejstret over vores HAGA, de var imponeret over vores energi, flotte overkroppe, og udtryksfulde ansigter.
Da vi nåede startpunktet på turen, gav “grec”, os en kort briefing til turen, og Micaido bad en bøn. Man må sige bønnen var meget effektfuld, – regnen begyndte da vi havde kørt et par kilometer på hjemturen. Han fortalte igen historien om bjergene, og hvordan de er blevet navngivet.
Selve vandreturen kan ikke beskrives, det var en fantastisk tur, og jeg er sikker på at vi havde forskellige oplevelser af detaljerne, og de forskellige udfordringer undervejs. Ruten opad var udfordrende, til tider gik vi blot mellem klippestykker hvor vi stort set selv skulle finde vej, vi blev spredt, men samlet igen. Der blev holdt pauser ind i mellem, hvor gruppen blev samlet, og vi fik vand og lidt spiseligt.
Frokostpausen blev holdt ved kanten af den blå sø, som i dagens anledning var mere grønlig.
Guiderne havde båret varmt vand op ad bjerget, så frokosten blev afsluttet med en skøn kop kaffe ved søbredden.
Turen nedad var ikke mindre vanskelig end opturen, og jeg tror vi alle er enige om at de sidste 5-6 km var de hårdeste selv om terrænet var overkommelig.
Tak for en god tur til alle. Bjarne.
18. JANUAR, Tongariro – Wellington
Skrevet af Bodil og Per.
Afgang kl. 8:30 fra The Park i Nationalpark Tongariro mod Wellington.
Vi kørte gennem et flot kuperet landskab med bjerge i horisonten. Der var mange dyr i bakkerne og på markerne, får, køer, emuer og alpacaer. Chauffør Poul elskede ikke denne rute, som han sidst kørte i 1997, og kaldte “The valley of 1000 gearshifts”.
Undervejs var der efter 122 km stop i Whanganui, hvor vi blev sat af højt oppe over floden, med fin udsigt over byen og flodens udløb.
Vi vandrede derefter ned til byen, af stejle trapper, og havde en hyggelig bytur. Mange danskere fandt frem til den Orange Cafe for at slukke tørsten.
Duddings Lake var målet for vores frokost, her var vi fremme ca. kl. 13:00. Madholdet og alle andre var hurtige, så snart stod der et dejligt måltid klar. Boller med grønt samt pølse og skinke. Ikke mindst var det skønt igen at få ost. Der var stor jubel over de grove/mørke boller.
Vejrguderne var med os – fuld sol – Duddings Lake var et pragtfuld sted til frokost i det fri.
Efter endt opvask og oprydning sang vi “Morgensang” og turen gik videre mod Wellington. 2 – 3 timer lå foran os.
Vejen mod Wellington var lang og lige, så chauffør Poul forslog Per at overtage rattet og køre på autopilot.
Undervejs skiftede landskabet karakter. Der var langt flere opdyrkede marker med kartofler, majs, jordbær m.m. Stadig utroligt flot med bjergene i baggrunden.
Motorvejen ind mod Wellington var helt ny, indviet inden for de sidst 2 år. Den kortede tur til bymidten meget af, idet man undgik at køre gennem oplandsbyerne.
Trafikken blev tættere og tættere jo nærmere vi kom til Wellington. Poul gik med til at køre os til Mount Victoria, hvor vi fik et 360 gr. view over byen, haven, lufthavnen, stadion og udsejlingen fra Wellington.
Chauffør Poul synes generelt, at Wellington ikke er et bus venlig sted at køre. Han klarede dog, som sædvanlig turen til UG med kryds og slange, ikke mindst parkeringen ved hotel West Plaza var eminent.
Efter lidt afslapning, og en drink i baren eller i gadens beværtninger, fik vi en dejlig aftensmad, med forskelligt brød og pesto til forret. Hovedretten bestod af både fisk og gullasch, med masser af tilbehør og salat. Desserten var også med flere valgmuligheder, 2 slags kage og syltede bær med flødeskum.
En dejlig afslutning på en god rejsedag.
19. JANUAR, Wellington – PICTON
Skrevet af Annette og Michael.
Ny dag og start med et solidt morgenbord på Hotel West Plaza. Bussen blev pakket klokken 08:45 og derefter gik vi i samlet flok mod New Zealands Nationalmuseum: Te Papa. På vejen passerede vi rådhuset som var under renovering og kort derefter New Zealands nationalsymbol : Sølvbregnen. Forsatte vandringen og holdt et midlertidigt stop på en platform omgivet af drivtømmer som kunstfærdigt var udformet som linket imellem havet og den Maoriske kultur. Med dette bagtæppe og med udsigt over Wellington Havn sang vi vores morgensang.Normalt blæser det meget i Wellington,men idag var der nærmest vindstille. Meget mystisk! Vi er alle enige om at det må bero på, at vi afsynger vores morgensang med så flot og med så stor indlevelse. :-). Vi fortsatte derefter promenaden langs havnefronten med Wellington “Skyline” som baggrund.. På de lidt større områder af havnen etableres bl.a. storskærm arrangementer i forbindelse med sportsbegivenheder og der kan, mod en sikkert heftig betaling, købes ture med helikopter.
Endelig nåede vi frem til “Te Papa” hvor vi alle blev ledt igennem bygningens hoved attraktioner af Ole. Det bør måske lige indskydes hér, at entreen til museet var gratis hvilket det øvrigt er på de fleste museer på New Zealand. Herefter var der “fri leg” så vi splittede op i mindre grupper. Hele museet er jordskælvssikret ved at konstruktionen er understøttet af 153 “sokkel-klodser” bestående af en blanding af gummi og bly som optager eventuelle rystelser. Desuden var der en udstilling om Maori kulturen; en udstilling om slaget ved Gallipoli i 1915 samt en afdeling som på meget dramatisk vis anskueliggjorde virkningen af jordskælv.
Efter museumsbesøget kørte vi til den Botaniske Have hvor den dejlige frokost ,som Ole og Anne Marie havde købt, blev indtaget i det fri. Herefter afgang mod færgen som skulle bringe os til Picton på sydøen.
På sejlturen var vi fortsat tilsmilet af rigtig godt vejr, så mange af os befandt sig på øverste dæk og nød turen herfra.
Indsejlingen til Picton var meget smuk.
I bugterne har folk sommerhuse som kun kan nås af vandvejen så man skal huske at have al proviant og øvrigt habengut med når weekenden skal tilbringes i sommerhuset. Vi lå lidt for svaj ud for Picton fordi vi skulle give rum for et udgående skib, men omsider kom vi da i havn og spadserede derpå op til vores næste logi som skal være vores hjem de næste 2 nætter: “Motel Gateway”.
Bussen kom kort tid efter og vi fik vores kufferter ud takket være de hårdtarbejdende “Suitcasetruckers”. Tid til en drink og så på gå-ben til restaurant “Gina” hvor vi indtog en fortræffelig middag .
Alle på hovedet i seng; vi skal på stikkerne tidligt i morgen.
20. JANUAR, MARLBOROUGH SOUND
Skrevet af Marianne og Søren
Vi er nu halvvejs i vores ferie.
Hold 1 startede med morgenmad kl. 6:45 på Restaurant Gina – lækker lækker morgenmad.
Vi mødtes kl. 7:40 i gården, hvor vi fik udleveret vand, müslibar, frugt og vandrestave, herefter gik det i fuld trav til Postbåden i Picton, hvorfra vi skulle sejle til Marlborough Sound.
Vi sejlede lidt over kl. 8, og havde 3 stop inden vi nåede målet. Vi var så heldige igen at have det smukkeste sommervejr. Der var proviant m.v. til de forskellige Lodges, som blev afleveret undervejs. Vi fandt ud af, at vi nok havde glemt at få beskærersakse (Fiskars) med 🙂 men vi klarede os. Gasten ombord kunne fortælle at der det dybeste sted i bugten var 70 m. Efter en fantastisk flot sejltur med udsigt til flotte grønne bjerge og klare havblåt vand, anløb vi efter ca 1 time og 20 minutter udgangspunktet for vores vandretur på 10,5 km. Vi sang morgensang på kajen.
Vi fik en flot vandretur på den kendte vandresti Queen Charlotte Track, vi så flere forskellige fugle undervejs, f.eks. Weka og Viftefugl, bregner og andre flotte grønne planter. Kl. 13:20 ankom vi til Furneaux Lodge, hvor hold 2 allerede var ankommet. Vi fik dejlig frokost Cæsar salat og dertil en tiltrængt stor kold øl. Vi nød alle det dejlige vejr, nogle badede, nogle tog fodbad og nogle tog en “morfar”.
Tur 2 – bestod af 12 personer + Anne Marie, og vi startede med morgenmaden kl. 7:30. Kl. 9:00 var der samling, og der blev også her udleveret vand, proviant m.m.
Sejlturen ud til Lodgen tog ca. 2 timer da der var mange stop undervejs. Det var flot sejltur, hvor vi så 12-15 delfiner. Vi fik en afkortet gå-tur p.g.a. den lange sejltur.
Hjemturen blev forsinket, og vi sejlede først kl. 15:50, vejret var blæst op, og flere blev våde på hjemturen.
Vinsmagningen blev afholdt i “gården” på Gateway, det var hyggeligt og vi fik smagt på 3 forskellige slags vine, der alle kom fra vingården Yealand, som vi skal besøge i morgen.
Igen igen fik vi dejlig aftensmad på restaurant Gina, muslinger, fisk og lækker kage. Stemningen var høj, og vi fik “serveret” sjove historier.
Håndbold landskampen Danmark/Kroatien endte uafgjort 32-32
Oles motto: Tag det roligt, vi har masser af tid ……. Men det går over stok og sten
21. JANUAR, PICTON – KAIKOURA – CHRISTCHURCH
Skrevet af Solveig og Søren
Efter lækker morgenmad hos Gina, ta´r vi afsked med hendes lækre mad og smukke Picton.
Kl. 8:00 pakkes bussen, og vi kører mod Kaikoura, som er en lille by med 3.500 indbyggere. Byen besøges af en halv mill. Turister hvert år – er meget populær p.g.a. Undersøiske “Gran Canyon”, som tiltrækker delfiner, hvaler m.fl.
Vi kørte herefter mod vingården Peter Yealand, som vi kender fra vinsmagningen i går. Vingården er en af de største i New Zealand. Vi ser km. vis af vinstokke, store vintanke, kæmpe solcelle anlæg på tagene og til afgræsning babydoll får. Vi nåede desværre ikke hele vejen rundt, idet porten var lukket til kl. 10:00 – vi sang morgensang ved porten.
Vi fik derfor lidt tid til overs, og den brugte i Kaikoura til at shoppe. For første gang har vi overskyet og lidt kølig vejr + lidt regn.
Turen gik videre til fårefarmer Pete, undervejs stoppede vi for at se en masse sæler i alle størrelser. Hos Pete startede vi med at få frokost i hans dejlige have, og herefter så vi fåreklipning og loppecirkus 🙂
Så var der afgang mod Christchurch. På trods af de mange flotte landskaber faldt mange af os i søvn ……… men hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt ……. Fordi vi har en rigtig dygtig chauffør. Dem der ikke sov, fik fornøjelsen af at se søløver og 5 pingviner.
Forinden ankomst til Christchurch fortalte Ole en masse om den store jordskælv, der havde raseret byen tilbage i november 2011.
På en kort gåtur i byen så vi en del bygninger, der stadig ventede på at blive renoveret/revet ned. Flere steder var de bare mure dekoreret med lovlig og flot grafitti. I midtbyen kører stadig de gamle sporvogne, her i blandt en restaurantions vogn til stor glæde for turister.
Herefter indtjekningen på hotellet, hvor vi en halv time senere spiste en lækker 3 retters middag. Her får vi oplysning om, at der er en klassisk koncert, der sluttede med flot fyrværkeri, som nogle af os oplevede.
Det var prikken over i-et på en flot dag.
22. JANUAR, CHRISTCHURCH – LAKE TEKAPO – TWIZEL
Skrevet af Anette og Kurt
Sol fra morgenstunden – dejligt!
Vi fik vores morgenmad i udsøgt retro restaurant. Over os svævede bl.a. en gammel Ferguson traktor, en Morris 1000, en robåd, en Indian motorcykel, en hest med vogn og andre spændende ting. På stueplan var der et toilet optaget af en cowboy, en gammel symaskine, et vaskebræt, Eva brødskærer og mange andre ting. Udenfor stod 3 veteranbiler, alle med passagerer i, et posthus med postmester, benzinstander, tandlæge ….. alt i alt en oplevelse.
Bussen blev pakket til sædvanlig præcision, og turen gik herefter til den nye erstatningskirke for den skadede katedral. Vi var så heldige at præsten vinkede os ind ……. Og vi glemte helt at der er noget, der hedder fodgængerovergang. Kirken er bygget op af genbrugsmaterialer som f.eks. paprør og opskårne skibscontainer, dette gjaldt også prædikestolen . Kirken er bygget som et A-hus og i den ene gavl er bygget op af dekorerede glas i fine nuancer – fantastisk akustik.
Turen gik herefter videre til Den Botaniske Have. Hold da op, den var flot. Vi startede med at synge vores morgensang.
Vi fik hele 5 kvarter til at udforske haven, og det var ikke for meget! Der var rigtig mange flotte blomster, kendte som ukendte men især rosenhaven var helt fantastisk. Der var også et Dahlia område, krydderihave, flotte træer o.s.v. Haven blev grundlagt i 1863.
Lidt over kl 12 ankom vi til vort næste mål The Tin Shed. Her fik mændene lov til at lave frokost medens pigerne handlede i uld butikken. Både butik og toiletter var i gamle rustne blik-skure, men fremstod fine indenfor. Mange fik købt lækre uld ting.
Vi nød en lækker “mande-frokost” hvor vi fik rugbrød – hurra! Men hvad skulle vi gøre uden vores blæksprutte Anne Marie. Vi sad i rigtig dejlige omgivelser, og havde fornøjelsen af at kunne hilse på et æsel, to lamaer og to søde grise.
Kl 14:00 var der der afgang mod Lake Tekapo, ca 1,5 times kørsel. Det var igen en fantastisk flot tur, hvor vi bl.a. kunne se en bjergkæde rundt i horisonten.
Vel ankommet til Tekapo fik vi 2 timers fri, inden vi kunne få lov til at komme ind i fårehyrdernes kirke The Church of Good Shepherd. En lokal fortalte om kirken, og for 2. gang denne dag var vi i kirke og sang morgensang.
Der var ingen altertavle, men i stedet for var der den mest fantastiske udsigt til både sø og bjerge.
På vej mod vores hotel i Twizel ser vi Mount Cook med hele toppen fri – selv Ole, der har været her så mange gange, har ikke set det før – igen igen er vi meget heldige!
Kort efter indkvartering på Mac Kenzie Country Inn for de næste to nætter. Nyt hotel ny bruser!
Dejlig aftensmad!
VM herre håndbold 33 -24 til Danmark over U.S.A.
23. JANUAR, MT. COOK
Skrevet af Verner og Kirsten
Efter en solid morgenmad satte vi kursen mod Mount Cook med forventning om en stille dag, da vores vidende og veltalende guide, Ole, var blevet temmelig hæs – men det holdt ikke helt stik.
Vejret var noget overskyet og en anelse kølig fra morgenstunden. Første stop var ved et udsigtspunkt ved Lake Pukaki, hvor vi sang morgensang, og straks viste solen sig, så vi fik det flotteste kig til Mount Cook, som med sine 3754 meter er det højeste bjerg på New Zealand.
Efter en lille times kørsel ankom vi til stedet, hvor vi skulle mødes med vore guider Charlie og Jan.
Opdelt i tre hold med hver vores guide påbegyndte vi turen ind til de to gletchersøer, og vejret viste sig fra sin fineste side med strålende solskin. På vejen skulle vi over tre hængebroer og for nogle var det en udfordring, men alle klarede det med bravur.
Udsigten blev flottere jo længere vi kom ind i gletsjerdalen og sluttede ved Hooker Glacier Lake, hvor adskillige isflager flød rundt. Vi befandt os nu 870 meter over havets overflade. Der blev taget det obligatoriske gruppebillede og adskillige portrætbilleder, før turen tilbage blev påbegyndt.
Derefter fik vi en dejlig frokost på The Hermitage Hotel, som lå lige i nærheden. Inden busturen hjem var der enkelte fra gruppen, som ville tage elevatoren i stedet for trapperne, men det blev til adskillige ture op og ned, da de ikke kunne finde ud af at komme af det rette sted.
Bussen var knap nok begyndt at rulle hjemad, før man kunne høre tunge og dybe åndedrag.
Hjemme på hotellet var der nu mulighed for at bruge resten af eftermiddagen på afslapning og tøjvask, eller hvad man nu havde lyst til.
Vi ser frem til endnu en dag fyldt med oplevelser.
24. JANUAR, TWIZEL – DUNEDIN
Skrevet af Marianne og Bjarne
Som sædvanlig var der morgenmad kl. 7, og i dag er jo en særlig dag, det kommer vi tilbage til, som Ole ofte siger.
Kufferterne er pakket og vi drager afsted kl. 8.30 Sharp. Og vi kører mod Lake Benmore.
Undervejs fortæller Ole historien færdig omkring Charles eventyr, i sandhed en stor personlighed.
Vi stopper ved NZs største dæmning, og Ole har undervejs læst en lang række nøgletal og fakta op omkring dæmningen.
Vi synger vores morgensang, og det særlige ved dagen er jo Anne-Maries fødselsdag, og det bliver fejret ved dæmningen med Champagne og fødselsdagssang- tillykke til Anne Marie, som i dagens anledning er pyntet som en dronning med blå hat.
Vi stiger igen på bussen, med retning mod Elephant Rocks. Undervejs oplever vi forskellen på dansk og NZ landbrug, endeløse græsmarker med bløde bakker, til kvæg og får.
NZ landbrug er ca. 6;5 gange større end det danske, hvor mælkeproduktionen efterhånden dominerer kraftigt.
Ole oplæste igen en lang række fakta.
Vi har et kort ophold ved Elephant Rocks, som er en mark med med kæmpe sten, som naturen har formet til figurer som kun fantasien kan udtrykke.
På vej op til bussen finder Doris endelig en brændenælde, som straks bliver omdannet til noget, som vist bliver til garn.
Turen fortsætter igen mod Moeraki Boulders, hvor vi får en lækker frokost bestående af Fish & chips.
Hvorefter vi går på stranden og ser de specielle stenkugler, som er dannet for 60 mill. År siden.
Hvordan de er dannet, er der flere teorier om, Jørgen og Finn har nok fat i den korrekte teori, som de måske vil vil skrive en artikel om en af de nærmeste dage.
Igen stiger vi på bussen og turen går mod Dunedin, vi stopper ved Baldwin Street, kåret som verdens stejleste gade med en total længde på ca. 350 m, og en hældning på 37,5%, på det stejleste stykke.
De fleste kæmpede sig bravt op, men selvfølgelig nogen hurtigere en andre.
Måske kom Verner først op, men det er endnu ikke afgjort om det var tyvstart.
Vi kørte herefter til endnu et fint hotel, Mercure Lesuire Lodge, hvor vi nu er installeret.
Vi siger tak for endnu er dejlig dag, og vejret var endnu engang fint afpasset til en transportdag.
25. JANUAR, DUNEDIN – OTAGO HALVØEN
Skrevet af Anne-Marie og Torben.
Afgang 8.15 igen sharp og solen skinner.
Vi kører ad snoede veje op mod Signal Hill, som vi sprang over igår, da Ole lovede bedre vejr og flottere udsigt idag. Bingo – han havde fuldstændig ret. Fra 325 m o.h. Skuer vi ud over en flot solbeskinnet by, og vi kan også se ud over halvøen Otago, som vi besøger i eftermiddag.
Morgensang afsynges og gruppebillede tages. Frisk vind på toppen.
Vi skal nu på byrundtur i Dunedin, der er en gammel skotsk by. De kom for at grave guld, og siden dukkede også en del guldhungrende kinesere op. Vi mødte sågar en bosiddende dansker, da vi vandrede op af Baldwin Street igår (nr 44).
Vi starter ved universitetet, hvor den ældste del er bygget i Oamaru-sten. Bliver løbende udvidet og har mange udenlandske studenter. Senere på dagen viser det sig, at vores danske biolog på albatros centeret har taget sin uddannelse der. Omkring universitetet er der en del småhuse, der lejes af 3-4 studerende, der jo så deler huslejen. Man betaler selv for undervisning, men blandt maorierne, sørger stammerne for uddannelse af “lyse hoveder”.
Turen går videre til banegården med mange flotte mosaikker, men idag er der ikke meget togdrift på NZ. Herefter har vi tid på egen hånd til gågade og katedral.
11.45 går bussen tilbage til hotellet, hvor en lækker frokost serveres i haven.
Vi inddeles i 2 hold til eftermiddagens udflugt til Otago-halvøen
A- holdet drager afsted kl. 13.00. Vores guide Neil er tidligere TV-reporter, en lun fyr med stor viden og erfaring. Har deltaget i flere ekspeditioner til Antarktis og lavet mange naturudsendelser. Han suppleres af chaufføren Bob, der er tidligere skolelærer.
Otago halvøen er ufattelig smuk, meget kuperet. Vi ser forskellige vadefugle undervejs, men pludselig får Neil øje på et væltet får inde på marken. Får kan ikke rejse sig selv, når de er “væltet”, så fluks springer Neil over grøften, op på pigtråden, over marken, og får i et snuptag rejst fåret op. Fåret springer glad afsted, og stor applaus, da Neil er tilbage.
Af fugle kan nævnes: Pukeko, spurwing plovens,sorte svaner, forskellige ænder, hejrer, sorte stranskader, White headed spoonbill, isfugl, swartbag m.fl.
Vi kommer nu ned til stranden, hvor vi ser både søløver og sæler. Forundres noget over, at de fleste søløver ligger totalt dovne i sandet, og blot vifter lidt sand op en gang imellem. Sælerne var lidt mere aktive. En dejlig spadseretur på en vesterhavslignende bred sandstrand. Hører lige at B- gruppen på det nærmeste overværede en voldtægt, da en han-søløve steg op af havet, og resolut styrer hen mod en ung hun.
Næste stop er Albatros- centret, hvor vi virkelig får set mange albatrosser både på jord og på vingerne. Svært at fange det perfekte billede, men det er gemt på nethinden
Sidste stop er pingvincentret, hvor der gøres en stor indsats for at bevare bestanden af gul-øjet pingvin. Vi får nu dagens motion. Over klitter og videre ned af mange trapper og gemmen skyttegrave, beklædt med flere hundrede små bregner, til vi lagt om længe står, med udkig til 2 guløjede pingviner et stykke ude. Der skal et godt kamera til at indfange dem, men de var der.
Turen går nu hjemad, og Neil fortæller stadig. Bl. a. om guldvulkan, der vitterlig (som jeg forstod det) spyede guld) I 1800 tallet havde man ikke remedier til at udvinde det ( der var også for lidt), og da man nu godt kunne, ønsker beboerne ikke at ødelægge deres bjerg.
Hjemme på hotellet kl. 20 til late dinner efter endnu en solbeskinnet dejlig dag.
26. JANUAR, Dunedin – Manapouri – Doubtful Sound
Skrevet af Majbrit og Jan.
Godmorgen
Efter morgenmaden, var der afgang fra Mercure Lodge kl 7:00 mod Manapouri. Vi havde en lille tissepause i Gore, hvor der bor 8000 mennesker.
Klokken er 11:20, og vi er ankommet til Manapouri. Vi har spist en dejlig frokost, sunget vores morgensang,og er på sejlads over Lake Manapouri.
kl 13:30 ankom vi til havn og kørte i bus igennem Regnskoven. Stejle bjerge beklædt med træer og mos,som kan suge 25l vand på 1kvm. I Regnskoven kan temperaturen svinge mellem 0- + 30 grader. Flot oplevelse.
Kl 14:30 gik vi ombord på Navigator, som vi skal være på det næste døgn.
Om eftermiddagen , fik vi kaffe, muffins og Tapas.
Bagefter var der mulighed for at vælge mellem Havkajak og Bådtur. Det var en fantastisk oplevelse.
Kl. 20:00 var der aftensmad ,og resten af aftenen var der Hygge.
Godnat!
27. JANUAR, Doubtful sound – Manapouri – Queenstown
Skrevet af Anette og Erik
Overnatning på ms Navigator i firemands kahytter. Flere havde booket en kahyt til to personer og gik glip af den unikke oplevelse at sove fire personer (to par) i en kahyt på 5,5 m2. Den chance kommer måske ikke igen.
Det centrale vækkeur i form af skibsmotoren blev startet lidt for halv syv, hvorefter uroen i de små meget varme kahytter for alvor bredte sig.
Flere klagede over myggestik fra kajak/bådturen i dagen i forvejen heldigvis var der hjælp at hente i form af myggebalsam fra Marianne og Anne Marie
Dagen er som udgangspunkt en transport dag med kurs mod Queenstown.
Regnen silede ned fra morgenstunden, og på vej tilbage gjorde kaptajnen flere stop. Den ene gang blev motoren stoppet, for at vi rigtig kunne høre og fornemme stilheden og regnen. En anden gang sejlede han stævnen af skibet helt ind til klippevægen, hvor et lille vandfald fossede ned på fordækket.
Da vi kom i land kørte vi igen over Wilmot Pass, inden vi igen med hurtigbåd sejlede tilbage til Manapouri hvor vi var ved 12 tiden. Frokost i form af pizza blev blev spist på Lakeview Cafe, som lå et par km. fra havnen. En lille flok valgte at gå op til caféen, resten kørte i bussen. Vi havde et par timer til rådighed til frokost, så der var god tid til at besøge en campingplads lige ved siden af spisestedet. På campingpladsen var der “udstillet” et utal af gamle uistansatte biler , dog flest gamle Morris 1000 i forskellige varianter.
Ved 14 tiden gik turen videre mod Queenstown. Hen under aften ankom vi til Queenstown, hvor vi kørte direkte ned til downtown, som ligger smukt ud til søen Lake Wakatipu. Her viste Ole os rundt en halv times tid, og fortalte vidt og bredt om alle muligheder i denne fantastiske by. Bussen samlede os op igen og kørte os til vores overnatnings sted på Hotel Holiday Inn, hvor vi skal være de sidste 4 nætter.
Under aftensmaden tog vi delvis afsked med vores guide Ole, som forlader os i morgen for at fortsætte med hold 4 som først lige er startet på turen.
Vi ser alle frem til nogle dejlige dage i Queenstown.
28. JANUAR, Arrowtown
Skrevet af Bente og Finn
Vi startede dagen med morgenmad 7.30 og kørte 8.30 mod Arrowtown – en tidligere guldgraverby. Vi kørte langs med den smukke Lake Hays, hvor der bl.a. er anlagt en 8 km lang vandresti.
Arrowtown blev grundlagt i 1860-erne af de tidlige guldgravere, der kom fra Californien og senere fra Australien.
Selve området havde tidligere været et godt jagtområde og der blev også fundet jade. I 1850-erne boede der mest farmere.
Vi sang morgensang på terrassen foran museet, hvor vi senere fik en rundvisning, hvor vi var delt i 2 grupper. Et meget interessant museum med mange autentiske rum som fx bank, skole, bageri, trykkeri mm. Selve museet bliver hvert år besøgt af omkring 3 mill. turister og ca 4.000 skoleelever får hvert år en oplevelse i skolestuen.
I 1970-erne blev det besluttet at de gamle bygninger skulle bevares og der er 12 originale bygninger i hovedgaden.
En del af museet er blevet jordskælvssikret for 3,5 mill. under coronakrisen.
Da de første guldgravere forlod området blev kinesere inviteret til at fortsætte – de boede lidt afsides i små huse og blev ikke behandlet særlig godt.
På nuværende tidspunkt er turister det nye guld, det er et fantastisk område, der byder på vin – bungyjump – skisport – golf – mountainbike – vandreture mv
Der afholdes hvert år en efterårsfestival, hvor træerne står med mange forskellige gyldne / røde farver.
Vi nød det dejlige vejr efter den spændende rundvisning , der var tid til shopping, kaffe og hyggeligt samvær.
Herefter kørte vi på besøg på Kinross vingård, hvor der var vinsmagning med 4 forskellige vine.
Det er en forholdsvis ny vingård, der blev etableret i 2013 og de første vine var klar i 2018. Druen er Pinot Noir, der hovedsageligt dyrkes i denne egn.
Efter smagningen blev der serveret lækker tapas hvortil Per og fødselaren Bodil gav vin. Pludselig var der andre, der var i nærheden af runde fødselsdage, der satte flere flasker på bordet, så vi blev godt forsynet. Der blev selvfølgelig sunget fødselsdagssang for Bodil.
Ole forlod os, da han skulle modtage en ny gruppe i Sydney.
Resten af dagen havde vi til fri disposition i Queenstown, hvor der nok blev shoppet lidt, måske var det tid til at besøge en bar, måske noget helt tredje. Vi skulle selv sørge for aftensmad og blev hentet af vores bus kl 20 retur til hotellet efter en dejlig dag.
29. JANUAR, queenstown
Dagen startede som sædvanligt – med morgenmad på Hotel Holidays Inn. Efter morgenmaden blev vi (de fleste af os) kørt til Queenstown, hvor vi kunne gå rundt på egen hånd indtil kl. 12.15, hvor Paul (+bussen) hentede os. Der var nogle energiske vanderer, som gik ind til Queenstown på en sti langs søerne.
Nogle gik i butikker og andre tog turen op til toppen med gondolerne til Queenstown Hills og vandrede rundt der. Atter andre gik en tur i Queenstown Gardens – en flot botanisk have, med mange flotte roser og andre vækster. Sjovt at se de mange vandaktiviteter ( jetski,jetboats, paragliders oma.)
Kl. 12.15 blev vi hentet af Paul – og nu gik turen til A.J. Hackett Bungy jump ved Gibbston. Vi sang morgensang her. Imidlertid var der pause i udspringene, så vi måtte vende tilbage senere. Nu gik turen til Cargo Winery, hvor vi skulle spise frokost.
Her blev vi mødt af Lone og Sue. Efterfølgende blev vi præsenteret for vinene i området. I Gibbston Valley dyrkes vinene fra 400 m o/h og højere.
De mest dyrkede druer her er: Pinot Gris, Chardonnay og Pinot Noir.
På Cargo Winery præsenteres vine fra 4 vingårde. Og til vores frokost fik vi lækkert brød, oste fra Kevin og Bess, italiensk skinke, salami, salat oma. Lone fortalte om området og fortalte bl.a. at der er etableret et bryggeri i kirken! Hefter fik diverse lækre vine:
- Prophet’s Cliff 2021 -en håndplukket Pinot Gris – 14,5% (kan desværre ikke købes i DK)
- Balds Hill – Pinot noir 14%
- Strasay 2021 – Shanagolden Chardonnay 13,6%
- Quartz Reef (Bendigio) Pinot Noir 2021 14%
Efter frokost kørte vi tilbage til Bungy Jump, da Jørgen (vores høvding) skal springe kl. 16. Han sprang et fantastisk flot spring (er lidt misundelig – jeg ville aldrig kunne springe bungy jump). Men som vores høvding, må han jo gå forrest!
Bagefter gik turen hjemad til Holidays Inn.
Efter en dejlig middag gik vi til ro for at kunne klare morgendagens strabadser i Skipper Canyon.
30. JANUAR, Skippers Canyon
Skrevet af Maybrit og Jan
Afgang til Skippers Canyon kl 8:00, vores actions dag.
Vi blev delt op i to busser, stoppede ved indgangen til Skippers Canyon , hvor vi sang vores morgen sang. Imponerende udsigt. Noget er Ringenes herre og Mission imposible blev optaget her. Tom Cruise lærte at flyve helikopter her.
På vejen ind stoppede vi og gik et stykke, fik taget et fællesbilled en meget smuk gåtur.
I busserne igen, næste stop ved det gamle guldgraver hotel/pub fra 1863 og Anne Marie læste et stykke fra bogen “Sømandsliv og guldfeber”. Vi kørte videre gennem Skippers Canyon og endte ude ved Wendy kl. 10:15, der havde KJ lavet kaffe.
Efter kaffen gik vi ned på Wendy’s museum, hvor vi så ting og hørte om guldgraverne. Så var der frokost m. Buffet som KJ havde grillet.
Om eftermiddagen var der Riverrafting Vi blev som børn igen. Vi havde vandkamp, 14 sprang fra klipperne og flød gennem vandet. Virkelig en fed tur.
22 var ude med en jetbåd med en fart op til 85 km. i timen, en meget stor oplevelse. Vi var hjemme ved hotellet ved 18 tiden.
Kl. 19:30 var der afskedsmiddag , hvor vi fik sagt farvel til hinanden og Poul chaffør.
Tak for en dejlig og oplevelsesrig ferie.
31. januar & 1. febrUAR, Hjemrejse
Skrevet af Anne Marie
En flot regnbue var over hotellet til morgen og et par dråber faldt, så New Zealand græder nu, da gr. 2 rejser hjem.
Alle var friske fra morgenstunden. Bussen blev hurtig pakket og morgensangen blev afsunget i bussen på den korte tur til lufthavnen. Vi fik endnu engang sagt farvel til vores chaffør Poul, som havde vist sit land med perfekt kørsel, og stor hjælpsomhed.
Tjek ind i lufthavnen var kaos. Så personalet måtte igang med at få os booket ind hele vejen til Kastrup. Det lykkes for alle undtager mig, som skulle lave et ekstra tjek ind i Auckland lufthavn.
Bjarne havde lige glemt at putte hans hjemmelavede kniv i kufferten. Så den måtte han aflevere, måtte dog beholde skeden til minde. En betjent så hvor ked af det han så ud, så da vi stod ved gaten, hentede hun ham og de fik fat i kniven. Hun kørte ham i politibil ned på postkontoret og sendt kniven hjem til DK. Bjarne blev listet ind af bagdøren til lufthavnen, men måtte igennem et nyt sikkerheds tjek.
Flyet fra Queenstown afgik til tiden. Efter 1,5 time lande vi i Auckland, ud af flyet og en rask gåtur på 10 min. så var vi i internationale lufthavn og jeg fik resten af mine boardingpas.
Uha Der var mange mennesker, nok et efterslæbet fra oversvømmelsen i sidste uge, så det tog lang tid at komme igennem sikkerhedstjekket. Kurt fik lige lov til at afleverer hans løse batterier i sikkerhed kontrollen ny regel, ingen løse batterier uden original pakning i bagagen.
Alle på Singapore flyet og turen hjemad kunne rigtig begynde nu.
10 1/2 timers flyvetur til Singapore. Den var noget urolig, så det var ikke noget med at stå og hygge snakke på gangene. Men vi nåede frem til tiden.
I Singapore havde vi ventetid, som blev brugt på lidt handel og gåture i den flotte lufthavn.
Endelig fik vi lov at komme i gaten kl 23:20 og flyet lettede fra Singapore kl. 00:55. Det var en stille flyvning ikke så meget turbulens. Tror folk fik sovet lidt.
Helle og Poul sagde farvel i flyveren, da de skulle videre til Ålborg.
Vi landende noget forsinket kl 7:45 Vi fik vores kufferter imedens vi fik sagt farvel. Ikke alle nåede det planlagte tog eller bus. Jeg håber, I er alle kommet godt hjem.
Ole og jeg vil gerne sige tusinde tak for jeres altid dejlig humør og I mødte altid til aftalt tid. Der har været udfordring med at der manglede folk på hoteller og restaurationer, men det har I taklet med godt humør.
Vi glæder os til gensynet i april.
