New Zealand Tur 2 - 2024
23. & 24. januar, rejsen til sydney
Skrevet af Dennis
Vi var 20 gæster plus Ole og jeg der overnattede på Comfort Hotel, lige overfor terminal 3 i Kastrup lufthavn, det var primært gæster fra Jylland og Fyn, der ikke ville risikere at blive forsinket til afgangen på grund af eventuelt dårlig vejr.
Så allerede om aftenen d. 22/1, gik snakken mellem gæster og os guider, det var hyggeligt, og til morgenmaden mødtes vi igen.
Kl.08:40 gik vi i samlet trop fra hotellet til terminal 3, hvor gæsterne først fik en hurtig briefing omkring check-in, Security, pas kontrol og andet.
Vi var hurtigt på vej op i transithallen, og havde aftale om at mødes igen 45 min før afgang C35, hvor Singapore Airlines Airbus A350-900 SQ351 var parkeret.
Vi startede boarding til tiden, og gik i luften kl.12:20.
Selvom vi var spredt lidt i den bagerste del af flyet, fik vi alligevel snakket lidt med hinanden.
Servicen ombord kan der ikke klages over, og flyvningen forløb glimrende, dog afbrudt af let turbulens fra tid til anden.
Kl.07:15 lokal tid, landede vi i Singapore efter 11 timer og 55 minutter i luften, temperaturen var nu 26°c.
Nu havde vi godt 3 timer før afgangen til Sydney med Singapore Airlines SQ211, der blev fløjet med en lidt ældre Boeing 777.
Også her kom vi afsted til tiden, og kunne se frem til 7 timer og 15 minutters flyvning.
Landing i Sydney kl.21:05 og termometeret viste 26°, og med den tid det nu tager at komme ud af flyet, lave elektronisk indrejse papir, komme igennem paskontrol og afvente bagage, sad vi i bussen cirka lidt over kl.22.
Da den blev 23:00 havde alle fået værelse, og jeg tror at samtlige var godt møre.
I morgen venter så de første oplevelser.
25. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Jeanette og Svend
Efter en god nat søvn og en dejlig morgenmad, fik vi en briefing af Ole om dagens program Kl. 8.30 gik vi fra hotellet sammen med Dennis ned til Darling Harbour. Undervejs viste og fortalte Dennis lidt om området. Vi så bl. andet Slip Inn, hvor Frederik og Mary mødte hinanden under OL i 2000.
På havnen ventede Ole med billetter til en havnerundfart.
Vi sang vores morgensang på havnen, det lød super godt.
Vi sejlede forbi Sydneys højeste bygning Hotel Crown og under Harbour Bridge.
Vi så også opera bygningen fra vandsiden med havnens skyline i baggrunden.
Efter havnerundfarten gik vi en tur langs havnen.
På vej tilbage til hotellet var vi inde på Slip Inn hvor der blev nydt lidt koldt at drikke i deres skønne gårdhave.
Tilbage på hotellet kunne der blive plads til et lille hvil.
Kl 12.30 var der afgang fra hotellet, nu udstyret med en sandwich i rygsækken, som vi spiste ved First Fleet Park Herefter gik turen hen til Harbour Bridge, vi gik under broen og så det mægtige bygningsværk.
Gåturen gik videre forbi krydstogt terminalen, på vejen viste Ole os en meget stor og flot bygning, der var tegnet af en dansk arkitekt, det var et dansk arkitekt firma der havde vundet arkitekt konkurrencen.
Nu gik turen gennem The Rocks, hvor vi fik historien om hvordan de første bosættere kom til Australien.
Eftermiddagens sidste punkt var en gåtur ud på Harbour Bridge. Der var en lille flok som herefter tog videre for at gå Bridge walking Vi andre gik tilbage til hotellet for at pleje vores ømme fødder.
Kl. 18.30 skulle vi samles for at bevæge os ned til Opera huset hvor vi skulle spise.
Vi tog letbanen til stor glæde for alle vores ømme fødder Vi fik serveret tomatsuppe til forret og wallaby til hovedret. Alt smagte godt. Da det er Australiens national i morgen, fik vi en forsmag på underholdningen. Det var utroligt smukt Vi tog vandbussen hjem og så var det vist godnat.
Bridge Climb, skrevet af Dennis :
Vi var 7 der skulle op og gå på Sydney Harbour Bridge kl.16:15, så da vi mødte op på stedet kl.15:45, skulle vi udfylde en helbreds deklaration, elektronisk.
Det viste at skulle blive en udfordring, dels grundet langsomt internet, men også et system der fejlede.
Vi nåede at blive færdige og godkendt, inden vi blev kaldt ind til sikkerheds briefing, alkohol test og meget mere.
Da alle var blevet udstyret med kedeldragt og sikkerheds sele, var næste punkt klatre simulator, førend vi endelig kunne komme op på broen.
Vi blev nu belønnet med en fabelagtig udsigt over Sydney Harbour, og selve turen var på ingen måde svær, og sluttede kl. 19:10, så vi fik travlt med at komme over til operahuset hvor vi skulle spise kl.19:30.
26. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Bente og Karsten
I dag er det Australiens nationaldag. Mange ting er lukket og der kører ikke mange letbanetog. Der forventes at der vil komme ca 1.5 millioner mennesker til buen. Da vi gik derfra, gik vi som sild i en tønde. Det er en af de to vigtigste dage i Australien. Den anden er nytårsaften. Australien dag markeres da de første englændere sejlede ind i Sydney Cove den 26 januar 1788.
Efter en dejlig morgenmad og Oles orientering om dagens forløb på klokkeslet, mødtes vi kl 8.45 for at går ned til Operaen, og få en guidet rundvisning.
Vi fik en meget spændende rundvisning af en meget dygtig og engageret guide. Rundvisningen plejer at tage en time, men vores tog 1 t og 20 min.
Vi fik fortalt at det tog 14 år at bygge huset, og at ikke en eneste blev dræbt under byggeriet. Vi hørte hvordan Jørn Utzon havde meget høje krav til byggeriet, og han var perfektionist.
Der er ca 1 million tagsten, og de bliver gennemgået for om der er nogen løse. Det tager 5 år, og så begynder de forfra igen. Der er to farver på tagstene, hvid og beige. De hvide dannede mønster.
Vi så den store opera sal og musik salen samt en sal mere. Der er omkring 100 rum i huset.
Vi hørte at Jørn Utzon projekt i første omgang ikke var blandt de 5 udtagede, men en finne ville se resten af de forkastede projekter. Så fandt han Jørn Utzons, og sagde det var et vinderprojekt. Jørn Utzon havde aldrig sat pris på projektet. Regeringen vurderede at det ville koste ca 7 millioner austral dollars. Men det samlede projekt kom til at koste 102 millioner dollars.
Byggeriet startede i 1959 og færdig i 1973.
Derefter var der “ fri leg” til kl 16.
Så gik vi ned til havnen for at komme ind og se, hvad de havde af fisk i Sydney Sea Life Aquarium. Det er fisk og andre dyr der lever i havet omkring Australien.
Kl 19.10 samles vi alle, for at gå ned på restaurant Casa ved havnefronten og spise aftensmad. Temperaturen er i midlertid faldet til 24 grader. Der var extremt mange mennesker på havnen. Vi fik igen dejlig aftensmad.
Slut for idag.
27. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Flemming og Karin
Så blev det lørdag og mens vi nød den dejlige morgenmad spillede Danmark semifinale mod Tyskland og vandt med 29-26. Ingen tvivl om at de andre i restauranten blev klar over at vi var danskere. Der var en livlig diskussion om hvordan man kunne se kampen eller følge med på anden måde, og der blev snakket om at se finalen sammen mandag morgen 6.45.
Efter morgenmad skulle vi færdiggøre NZTD ansøgningerne, da der nu var mindre end 24 timer til vi skulle videre. Det blev lidt rodet, men alle fik det klaret og kl. 9.30 var vi klar til afgang mod Sydney Tower Eye.
Ole holdt den sædvanlige morgenbriefing om dagens vigtige punkter, bl.a. om at der om eftermiddagen ville være en Operagruppe på 26 Pers. der skulle være klar på hotellet kl 16.30, men den anden gruppe først skulle være klar 18.30
Pak i aften ting ud af safetyboxen
Klar kl 6 i morgen tidlig med kuffert
Ole/Vi glemte morgensangen !
I dag var temperaturen faldet mere end 10 grader og det havde regnet, da vi begyndte at gå til Sydney Tower Eye. Vi kom fint til toppen på 40 sec men til at begynde med var det lidt tåget, men den lettede lidt mens vi var der.
Så gik turen til Queen Victoria Bygningen, som i dag er et meget fashionabelt indkøbscenter. Meget flotte mosaikvinduer og gamle ure. På 2. Sal et forseglet brev, der først må åbnes i 2085 fra Dronning Elisabeth til Sydneys borgmester.
Undervejs til frokostrestauranten fortalte Ole om en arkitektkonkurrence for opførelsen et fiskemarked for 1 1/2 år siden. Det blev det danske 3xNielsen arkitektfirma, der vandt – dem med 3-kant huset. Fiskemarkedet forventes færdigt slut 2024, koste 1,5 mia AUD og være 100.000 m2 stort med masser af aktiviteter.
Vi hørte også hvordan Sydney benyttede OL i 2000 til at opføre en ny bydel (Newington) med stadion og svømmehal og grønne områder. Hele OL blev gennemført indenfor en radius af 14 km i Sydney i modsætning til andre steder hvor de forskellige sportsgrene bliver spredt over hele landet.
Frokost på restaurant Casa i Darling Harbour, bestående af dejlig Fish and Chips.
Derefter rundtur på Wildlife center, rigtig mange hørte det spændende foredrag om ferskvand krokodiller.
Derefter var der tid på egen hånd.
Da vi kom hjem til hotellet, oplevede vi at vores nøglekort ikke længere duede, så vi mødtes igen i receptionen hvor de var hurtige til at løse problemet.
Opera gruppen mødtes igen allerede 16.30 til program og billetuddeling. Vi var 27 deltagere men der var kun 26 billetter, men Ole fandt en løsning. Vi gik til The Rocks og spise aftensmad på the Australian Hotel inden forestillingen La Traviata i Operaen. Middagen bestod af store barbarcue kartofler og derefter burgere og kyllingespyd, alt for meget mad igen Ved vores bord fortalte Ole spændende historier fra rejseverdenen.
Den anden gruppe havde 2 timer mere inden de skulle spise.
Vi var i Opera gruppen og overværede en fantastisk opsætning af La Traviata, vidunderlige stemmer og gode skuespillere samtidig. Alle skyndte sig hjem, da vi skulle være pakket og klar kl. 6 søndag morgen
Tak for endnu en dejlig og oplevelsesrig dag.
28. JANUAR, SYDNEY – Queenstown
Skrevet af Inge og Tenna
On the road again
(Vi er på vejen igen…..)
Efter at være stået op “næsten” før fanden fik sko på og hotellet havde serveret morgenmad, var det afsted mod lufthavnen, check-in og boarding. Nu er det afsted til final destination New Zealand.
19 spændende dage, med mange oplevelser, venter forude.
En anretning samt drikke blev serveret på den “lange” flytur. Der var lidt problemer med at alle fik mad, men efter en omgang palaver, lykkedes det også for de sidste at få en sandwich, uden at der skulle betales for det.
ALDRIG ( siger Ole ) er det gået så hurtigt med at komme igennem pas og told.
Alle sko var rene.
Lone tog imod og sagde velkommen. Bussen blev pakket af Sue og nogle stærke mænd.
En lille rundtur i Queenstown hvor vi så hvor havnen med alle vandaktiviteter og diverse restauranter er.
På Holliday Inn fik vi alle et værelse med smuk/skøn udsigt ud over søen og bjergene
Det har regnet en smule her ved ankomst, men hvis vi husker at synge morgensang, er der lovning for godt vejr iflg. Ole
Hvad byder man uventede gæster !!
Vi fik besøg af 2 ænder der piklede på vores rude. Desværre havde vi intet andemad.
Efter nogle timer på egen hånd/ben er der sammenkomst og spisning med Tur 1 holdet, godt at høre hvad der venter os, alle var bare helt blowen away af gode og dejlige oplevelser, så vi har noget at se frem til.
Ole/Lone holdt en briefing om dagen i morgen (Mandag) og nogle fik svar på diverse spørgsmål.
Det var så slut på den dag og
så er det blot at sige: tak for en god dag
29. JANUAR, Arrowtown – Gibbston Valley
Skrevet af Ib og Hanne
“GULDDAGEN”
En smuk solskins morgen med morgensang og afgang kl. 9:15. Vores første tur med gruppen.
Vi havde ønsket en “Guld-morgen”, for vore Håndboldherrer, men desværre måtte de nøjes med sølv. Til gengæld tog vi på “guld-oplevelser”.
Vi kørte til Arrowtown, hvor vi besøgte det fine historiske museum “Lake District Museum” Her blev vi rundvist af Dave og hans kone Wendy, og hørte om guldgravertiden. Efter en meget interessant rundvisning på museet, gik vi udenfor til Chinese Settelment, hvor kineserne boede efter guldgraverne havde forladt området. De boede i et meget ringe område uden sol og i små elendige huse.
Efter rundvisningen, havde vi selv lidt tid, til at nyde den smukke lille by, med meget dyre boliger.
Vi kørte videre til Gibston Valley, hvor vi besøgte Kinrose Winery.
Her startede vi med at lykønske en af vore “guld-guider” Dennis, dagens fødselar, med en fødselsdags sang. Kinrose Winery er det sydligste vinområde i New Zealand.
Vi fik god orientering og smagte 3 skønne vine – hvid- rose og rød. Den ene var “dagens flydende guld” en Pinot Gris.
Vi nød en dejlig frokost – tapas, serveret med den vin vi selv satte størst pris på.
Herefter gik turen til Kawaru River, hvor 2 meget modige mænd sprang Bungy Jump. Et spring på 43 m. Flot klaret af de 2 seje mænd.
Herfra kørte bussen retur til Queenstown. Ved lufthavnen blev en lille grp. sat af, da de skulle på en helikoptertur. I Queenstown så vi en af byens mange aktiviteter “Skydiving” fantastisk at se.
Vi nød det skønne vejr, lidt kølige drikke og dejlig mad.
Klokken 20 kom vores “Guld-chauffør” og kørte os tilbage til hotellet.
Tak for en dejlig dag i fantastisk smukke omgivelser.
30. JANUAR, Skippers Canyon
Skrevet af Jørn og Britta
Efter lidt kaotisk morgenmad og et farvel og gensyn til Sue tog vi i af sted. Lidt kølig morgen men fint vejr og solen allerede fremme.
Straks blev vi overvældet af den storslående natur. Efter et kvarters kørsel kom vi til den 22 km lange grusvej og havde første stop tæt på Coronet Peak et skisportsted med en flot udsigt. Næste stop var ved Helvedes Porten, som hedder Himmelporten når man kører den modsatte vej. Tredje stop var ved et hotel som var brændt ned. Herefter var vi fremme ved Winkys Museum og det var dejligt med en kop kaffe. Vi så guldgravermuseet. Interessant måde at få et indblik i guldgravernes liv.
Til frokost serverede KJ en lækker BBQ i det fri. Vi er benovede over at vi som det eneste rejsebureau fik muligheden for at komme herud.
Så var der omklædning til badetøj og våddragter. Derefter Jet Boat med 60 km i timen op ad floden. Efterfulgt af en uddybende instruktion til River Rafting. Begge aktiviteter var vildt spændende og vi blev som børn igen.
Ud over dette var det fascinerende at høre om at film som Ringenes Herre og Mission Impossible var optaget her grundet perfekte kulisser.
Vi sluttede af med kaffe og kage og havde ikke travlt med at komme hjem.
Det var en fantastisk dag.
31. JANUAR, Manapouri – Doubtful Sound
Skrevet af Jørn og Dorthe
Afgang fra Holiday Inn kl. 08.20 med kurs mod Manapouri og Fjordland Nationalpark og til sidst Doubtful Sound, og dermed et farvel til den dejlige by Queenstown – (dronningens by.) Efter sigende, skulle Danmarks nye kongepar lige have været i byen. På vej op langs sydøen fortalte Ole lidt om New Zealand`s største byer, hvor Oakland er den største by med 1,6 millioner ud af New Zealand´s 5,6 Millioner. New Zealand er ca. 6 gange større end Danmark. Mens landskabet ændrede sig til fladt landbrugsland, fik vi historien om opstarten af Ole og Lones rejsefirma. Ole er jo en fantastisk fortæller. De er begge globetrottere til fingerspidserne, og har en utrolig vilje til at planlægge oplevelser World Wide. Der er mange der har haft og mange der vil få, stor glæde af deres rejser fremover.
Velkommen til vores nye chauffør Cameron, der afløser Sue resten af turen, her på New Zealand.
Ankomst til Manapouri kl. 10.45. Dennis havde lavet et madhold. Der hurtigt anrettede et ta´ selv Burgerbord. Vi spiste vores mad, ved bænke ved havnen Pearl Harbor, i Manapouri, i det dejligste vejr, og i løbet af ingen tid, var der vasket op og pakket sammen, et rigtigt godt teamwork, og en rigtig hyggelig måde at spise frokost på..
Afgang med turbåden Fjordland Overnight kl. 12.30.
Ankomst West Arm een time senere,. Her er der etableret et kæmpe vandkraftværk i undergrunden. Vi blev afhentet af en lokal bus og kørt 22 km gennem Fjordland National Park, med Urskov på begge sider af vejen til havnen i Deep Cove. I dette område falder der mellem 8 og 10 m.regn hvert år.
Her gik vi ombord på Fjordland Navigator, hvor vi blev budt velkommen af kaptajnen, fik anvist hver en kahyt, og blev sejlet ud til en stille arm i fjorden, hvor vi fik mulighed for en kajaktur med guide, eller en sejltur i en fladbundet motorbåd.
17 havde tilmeldt sig kajakturen, resten tog motorbåden. Begge dele gav mulighed for at komme helt tæt på bjergsiderne. En fantastisk oplevelse.
Man kan rolig ta´ kajakturen, også selv om man ikke har prøvet det før.
Vi havde et tilfælde, hvor kajakken væltede om på siden, og personen måtte en tur i vandet, men vedkommende blev lynhurtig, og uden dramatik, samlet op i een af motorbådene..
Fjordland Navigator var derefter vært for en yderst lækker buffet. Der var også mulighed for at se lysbilleder af dyrelivet både fra fjorden og landskabet omkring. Alt i alt endnu en fantastisk dag med Adventure Holidays.
1. FebrUAR, Doubtful Sound – Dunedin
Skrevet af Rita og Svend
Morgen på fjorden.
Med bjergtoppe indhyldet i tågedis er det som at glide gennem et eventyrland. De mange små vandfald falder stejlt ned over bjergsiderne, som lyser i alle nuancer af grønt.
Snart titter solen frem og endnu en skøn dag på New Zealand venter.
Den faste tradition med morgensang, som vi tror på sikrer os godt vejr, foregår på fordækket.
I bunden af Hall Arm ligger båden stille. Motor, generatorer og andre støjkilder slukkes. Passagererne opfordres til at gå udenfor, stå helt stille, slukke kameraer og blot nyde naturens lyde. 10 minutters Sound og silence hvor kun lyden fra vandfaldene og fuglenes fløjten bryder stilheden. Endnu en magisk oplevelse!
Og Ole konstaterer, at selv 38 deltagere hos Adventure Holiday kan være helt stille i lang tid.
Lidt efter slutter bådturen. En bustur og endnu en sejltur venter før vi når vores egen bus i Manapouri.
Efter 22 km’s køretur bliver alle som teenagere igen: der er netforbindelse! Telefonerne bipper lystigt. En tør konstatering, Mette har sendt penge, så går det nok en måned mere.
Vores buschauffør møder os med smil og ser ud til at være fuldstændig klar til at køre os til Dunedin.
Men først frokost i The Church, bar og bageri. Smart at man ikke behøver at sidde det ene sted og tænke på det andet. Gode friskbagte pizzaer og en kold øl.
Lidt historie. Kirken blev bygget i 1898 og prisen var budgetteret til 178 pund, men slutprisen blev 176 pund og 10 cent – ingen dyr budget overskridelse her.
Oprindelig lå kirken nær Dunedin og blev flyttet i 2002, hvor man så efterfølgende lavede førstesalen.
Kl 13.30 kan vi sådan set slutte dagbogs notaterne. En lang bustur gennem landbrugsland mod Dunedin. De fleste brugte den første times tid til en morfar, derefter small talk og afslapning.
Det varer så lige til de fantastiske to, Ole og Dennis, ændrer program og beslutter at vi skal samle lidt mere appetit i dag. Bestigning af verdens stejleste gade flyttes fra i morgen til i dag. Det er såmænd bare et bette stykke på 350 meter – de sidste 70 er de hårdeste! Stigningsprocent 35!
Ingen gav op undervejs.
2. FEBRUAR, Otago Halvøen
Skrevet af Jytte og Svend Erik
Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad på vores hotel Leisure Lodge i Dunedin, var vi klar til at starte ud på en ny dag. Det skulle vise sig at blive endnu en dag med store oplevelser.
Vi blev kørt til University of Otago. Universitetet blev grundlagt i 1869, ganske få år efter at skotterne kom til Dunedin, så uddannelse var højt prioriteret. Der er ca. 30000 studerende om året.
Derefter så vi den meget stilfulde banegård fra 1906. Utrolig velbevaret med smuk mosaikudsmykning og gamle billetluger. Bygningen fremstår den dag i dag som oprindeligt opført, men er nedlagt som banegård og bruges til andre formål.
En lille tur rundt i byen i regnvejr blev det også til, inden vi kørte tilbage til hotellet og fik vores frokost.
Herefter blev vi delt i 4 små busser og kørt ud til Otago-halvøen. Under køreturen blev der spottet flere forskellige fugle, så som Paradisgravand, Isfugl, Sort Svane, Strandskade og Sydkokako. Vi nåede nu frem til Royal Albatross Center, hvor vi på trods af en del regn, var så heldige at se de store fugle med vingefang på over 3 meter komme i luften.
Efterfølgende blev vi med vores dygtige og engagerede guider kørt ud til østsiden af Otago-halvøen, hvor vi fra udsigtsposter så en stor koloni af pelssæler. Efterhånden klarede vejret op, og solen kom frem til en gåtur langs stranden, og her så vi et par guløjede pingviner og en “håndfuld” søløver på tæt hånd.
Godt trætte og fyldt med indtryk og havluft, landede vi kl. 20 på hotellet til sen aftensmad og hyggestund.
TAK herfra for endnu en dejlig dag.
3. FEBRUAR, Moeraki Boulders – Twizel
Skrevet af Inger og Jørgen
Idag var vi heldige at kunne sove lidt længere Vi skulle nemlig først afleverer vores kufferter ved bussen 8.55 og derefter køre en kort tur rundt om vores hotel for at komme til Dunedins flotte gamle Botaniske have. ( Haven er fra 1863 og NZ ældste) Først var vi alle samlet for at synge morgensang og efterfølgende havde vi en lille time, hvor vi selv kunne gå rundt i haven og nyde de smukke blomster og de mega høje træer.
Dernæst kørte vi langs med kysten op til Moeraki Boulders, hvor vi blev budt velkommen med Dannebrog, som Lone havde haft med til Scott på “tur 1” i år.
Vi var nede på stranden og se de fantastiske runde stenkugler, som naturen for mange millioner år siden har skabt….. enkle af dem er op til 2 m i diameter og vejer 2 tons.
Meget specielt så vi også rødt tang på stranden,- selv Ole havde ikke set dette tidligere.
Scott havde her til morgen selv været ude og fange blue cod, så vi kunne få lækker fish and Chips til frokost.
Efter frokost kørte vi mod Lake Benmore.
En smuk tur igennem både natur områder og farmerland.
Undervejs gjorde vi ophold ved Elephant Rocks, som er en imponerende samling af vældige store sten, som er spredt ud over et større markområde.
Med god fantasi kunne flere af stenene danne billeder af dyr, ansigter etc.
Så igen videre til Lake Benmore, hvor vi holdt kaffepause ved dæmningen, – vi havde denne flotteste udsigt til den storslåede New Zealandske natur.
Alt vandet i den opdæmmede sø er faktisk smeltevand.
Undervejs på køreturen fortalte Ole os/dem, der ikke sov, om NZ’s mange vand kraftværker, hvad NZ ellers gør for grøn energi samt vi fik også fortalt forskellige facts om NZ samt den new zealandske befolkning.
Ved 17-tiden nåede vi frem til vores hotel i Twizel, hvor vi skal bo de næste 2 nætter…… så nu er der atter gang i vaskemaskinerne Til sidst vil vi lige nævne, at til aftensmad fik vi lækker indpakket laks og skaldyr.
4. FEBRUAR, Mt. Cook
Skrevet af Ruth og Ove.
Vækkeuret ringede som sædvanligt forholdsvist tidligt. Det var tid til start på en ny og spændende dag.
Første indtryk af dagen var en flot solopgang og dejligt klart vejr.
Efter en vanligt godt morgenbuffet var der afgang 07:45 mod Mt. Cook. Efter 15-20 minutters kørsel havde vi første stop. Et udsigtspunkt ved søen Lake Pukaki, hvor vi fik første kig til Mt Cook. Her blev morgensangen sunget. På pladsen holdt en autocamper, og et søvnigt ansigt kiggede undrende ud under gardinet.
Dagens program var en vandretur på ca. 2 x 6 km. ind til Mt Cook gletchersøen og tilbage igen. På turen indtil startstedet fortalte Ole om Mt. Cook bjerget , som er New Zealands højeste bjerg på 3.755 m. Bjerget har gennem tiden krævet mange dødsofre i forsøg på at bestige bjerget.
Vi fulgte Lake Pukaki , som er en delvis kunstig sø, som er opdæmmet og indgår i Waitaki kraftværk systemet. Søen har en utrolig smuk farve på grund af smeltevand fra gletcherne.
Ved ankomst blev vi inddelt i 3 grupper, med op til 15 personer i hver gruppe. Ryan havde gruppe 1, Dennis gruppe 2 og Ole gruppe 3. Turen derind var blæsende men heldigvis i solskinsvejr, så vi kunne nye den smukke natur. Bjerge med sne på toppen, gletchere og vandfald. På turen gik vi over 3 hængebroer for at komme til søen. Den kraftige blæst kunne rigtig mærkes, så vel på broerne som på stierne.
Vi havde 4 timer til turen. Ryan fortalte, at gletchersøen i dag viste sig fra sin fine side med mange isbjerge i søen. Et flot syn. Søen er 200 m. dyb og af isbjergene er kun 10% over vandet. Flere fra grupperne gik helt ned til søen og der blev taget mange flotte billeder.
Klokken 13. var alle retur og nu med nye frisurer, men håret sad dog stadig fast i den ene ende.
Vi var nu klar til frokost, og efter 5 min. kørsel var vi ved The Hermitage Hotel, et meget fint og dyrt hotel, hvor vi fik en lækker frokostbuffet.
Kl. 15. gik turen igen mod vort hotel i Twizel, en køretur på 3 kvarter. Vi bemærkede flere pile på vejen. Chaufføren forklarede, at det var af hensyn til turisterne, for at sikre, at de husker, at der er venstrekørsel i New Zealand.
Tilbage på hotellet havde vi hyggeligt samvær i dejligt solskinvejr på terrassen.
Dagen sluttede med endnu et lækkert buffet, og denne gang på hotellet – MacKenzie Country Inn.
Vi er nu klar til de kommende dage, som blev introduceret af Ole efter middagen. Henning fik ros for sit initiativ med at sende sanghæftet rundt som PDF-fil, og vi sluttede med et par gode sange.
Igen en rigtig god dag!!!
5. FEBRUAR, Twizel – Christchurch
Skrevet af Connie og Jes
Klokken er før 6.00, og vækkeuret ringer, så vi kan nå at komme op og få morgenmad kl 6.45 sharp (hvis hotellet er klar med kaffen ). Meget fin morgenmad og en god start på dagen.
Flot solskinsmorgen . Bussen var pakket med alle kufferterne og klar til at køre kl 7.50. Mens vi kører kan vi se Mount Cook i horisonten og mindes den flotte tur i går.
Vi kører til Lake Tekapo – en flot turkisblå sø – og nede ved søen ligger den lille kirke “The Church of the Good Shepherd”, som åbnede i 1935. Kirken har det flotteste alter (udkig til søen). Heldigt at vi ikke er flere på holdet, for der kunne kun lige blive en siddeplads til alle. Vi sang vores morgensang i kirken, og det lød virkelig flot. Derefter fik vi en fortælling om kirkens oprindelse og historien om de omkringliggende fårefarme, og bl.a. også hvordan en snestorm i 1895 reducerede fårebestanden betydeligt fra ca. 21.000 får til kun godt 300 får. Vi sluttede af med at synge “I Østen stiger solen op”.
Efter besøget i kirken fortsatte busturen mod Christchurch, og under hele busturen fortalte Ole facts fra det område, vi kørte igennem.
Omkring middagstid ankom vi til “The Tin Shed”, og mens damerne fik tid til at shoppe diverse uldbeklædning m.v. i butikken, tryllede mændene frokosten frem, og vi kunne alle sidde i skyggen og nyde en lækker frokost. Flere var efterfølgende ude og hilse på både æsel, alpakaer, får og et stort grimt hængebugsvin.
Vi fortsætter turen mod Christchurch.
Da vi ankommer til Christchurch, kører vi først en tur hen til Papirkirken, der er bygget som en midlertidig kirke, mens den oprindelige kirke bliver genopbygget efter jordskælvet i 2011. Kirken er bl.a. bygget af 98 paprør.
Derefter går vi en kort rundtur i byen og ser på genopbygningen efter jordskælvet i 2011. Der er desværre flere steder, hvor husene stadig står som spøgelseshuse, der venter på at blive revet ned. Derefter får vi lidt tid på egen hånd. Flere benyttede lejligheden til at blive kølet af med en is eller en kold øl, og inden vi skulle mødes ved bussen igen, nåede flere også en tur gennem den Botaniske Have og så masser af blomster og mange store gamle træer.
Da byrundturen var overstået, kørte vi hen til hotellet, Pavilions Hotel, og alle blev indkvarteret på dejlige værelser.
Aftensmaden blev serveret kl. 20.00. Vi havde fået at vide, at vi skulle have en forret og en god steak MEN det var der åbenbart en, der havde en anden mening om, og det hele gik derfor i fisk . Vi fik i stedet en rigtig lækker fisk og en æblekage til dessert. Efter hyggeligt samvær og en enkelt sang, så blev det igen sengetid, så alle er klar til endnu en spændende dag i morgen.
6. FEBRUAR, Christchurch – Kaikoura – Picton
Skrevet af Inge og Bjarne
I dag er det New Zealands nationaldag.
Det er helligdag og fridag.
Vi starter med morgenbuffet kl. 6,45 på Hotel Pavillon.
Vi kører fra Christchurch mod Kaikoura.
Vi kører på mortervejen, hvor der er pampasgræs langs siden.
Der er meget tørt mange steder.
Vi ankommer til Kaikoura ca kl. 10,30.
Nogle bliver i byen medens Ole og Cam handler ind til frokost.
Vi er 28, der går langs kysten op til Peters fårefarm.
I 2016 hævede hav bunden sig 2 m. i løbet af 2 timer.
Så var den fine badestrand ødelagt på dette sted.
Vi som går ankommer samme tid som bussen til Peter Fårefarm
Peter har 250 får, som bruges til klippe show Peter viser, hvordan man klipper et får.
Han havde specielle fåresko på, så han bedre kunne stå fast.
Fårene bliver klippet 2 gange om året.
Ulden vokser ca 6-7 cm. på 6 måneder.
Der er desværre dårlige priser på ulden
En mand klipper ca 450 får om dagen
Rekorden er 866 års lam på en dag.
Han fortæller om de forskellige kvaliteter og prisforskellen på dem.
Peter sælger forskellige produkter lavet af lanolinen fra ulden.
Frokostholdet anretter og mændene stiller bordene op i Peter dejlige have.
Lækkert frokost i det fri.
Kl 14 fortsætter vi op langs øst kysten med en fantastisk flot udsigt over det turkisblå hav.
Kl 14,45 holdt vi på et spot og så på pelssæler i alle størrelser blandt andet en unge som diede hos moderen.
Vi kører op og ser hovedindgangen til Yealands vinfarm.
Der var 1000 ha. med vinstokke, som var startet i 2008.
Vinfarmen er nu overtaget af et elselskab, men drives videre i hans ånd.
Vi ankommer til Picton, hvor vi indlogeres på Motel Gateway her har vi 2 overnatninger.
Aftensmad på DA´s Barn restaurant &bar.
Vi fik muslinger og lammekød og det var smagte udmærket
Tak for endnu en dejlig dag.
7. FEBRUAR, Queen Charlotte Track
Skrevet af Annette og Michael
Dagen begyndte tidligt for gruppe 1 med morgenmad kl.6.45 hos DA`s Barn Restaurant & Bar. Vi skulle nå båden kl.8.00 mod Resolution Bay Cabins hvor dagens vandring skulle begynde.
Skipper fungerede, som vi oplevede det på Lake Manapouri, også her som naturguide og fortalte om det store arbejde med, at genetablere den oprindelige natur. På en af øerne opdrætter man kiwifuglen mhp genudsættelse.
Han kunne også fortælle, at bekæmpelsen af det invasive grantræ, er besværliggjort af, at man her må gå fra træ til træ og bore fire huller, som man fylder gift i – træet dør efter 4-5 år.
På bådebroen blev vi mødt af lokale, der kom for at hente de varer som de havde bestilt. De kastede brød ud til fiskene, som tydeligvis var vant til, at blive fordret. Det endte dog brat da en skarv, som også kendte rutinen, dykkede ned efter fiskene i det meget klare vand.
Nu kunne dagens vandring begynde, dog først efter at have afsunget Morgensang på bådebroen – det var smukt.
På turen fortalte Ole om flora og fauna. Vi så den hønselignende fugl – weka og nogen nåede også, at se viftefuglen. Vi hørte, at Maorierne kalder de fine runde nye skud på bregnen, for livets begyndelse og vi så også Kiwiernes nationalplante sølvbregnen med den sølvfarvede underside.
Turen endte ved den skønne Furneaux Lodge, hvor vi mødte gruppe 2 og fik en dejlig frokost.
Nogen nåede også at bade, inden båden returnerede til Picton kl.15.15 Turdetaljer for gruppe 1 ifølge Michaels app: 12,7 km, 328 m op, 310 m ned.
Hjemme igen var der tid på egen hånd inden Ole og Dennis bød på smagning af vine fra Peter Yealand i hotellets have.
8. FEBRUAR, Picton – Wellington
Skrevet af Ingrid og Eggert
Så oprandt dagen, hvor vi alle skulle forlade den skønne Sydø.
Gateway Motel i Picton har været vores base, og i dag kunne vi sove lidt længere. Der var morgenmad på DA’s Barn fra kl. 7.45 og kufferterne skulle ud til bussen kl. 9, så den kunne komme afsted til færgen og vi kunne slippe for at slæbe kufferterne.
Derefter fik vi madpakker, æbler m.v. til dagens sejltur og så kom der gang i sagerne.
Motelværten kørte to flotte touring motorcykler frem – en tre og en fem personers. Så blev der “sparket dæk”. Pludselig tilbød han at køre fire fra selskabet til færgen. Dagens fødselar Karen – og Søren samt et andet par kunne få chancen. Lodtrækningen faldt ud til dagens dagbogsskriveres fordel.
Alle sang fødselsdagssang for Karen og så blev vi fire kørt en lille omvej ned til færgen mod Nordøen og Wellington. Alle andre måtte gå derned.
Vel ankommet til afgangshallen faldt referentens blik på et motto for færgen:
“The water doesn’t separate us, it brings us togethers”.
Efter en halv times tid kom vi ind på færgen og Ove fandt hurtigt de gode pladser i solen på øverste dæk til os. Den første time af turen, under udsejlingen gennem Marlborough Sound, lå vi åbenbart i læ af bjergene, for da vi kom ud på åbent hav i Cook Strædet, kunne vi tydeligt mærke forskel, og folk søgte indenfor for at spise de medbragte madpakker.
Dennis benyttede lejligheden til at få opkrævet for køb i busbaren på Sydøen, så nu starter vi på en frisk.
Sejlturen blev heldigvis meget rolig, idet der næsten ikke var nogen vind. Omkring kl. 13 startede indsejlingen til “windy” Wellington og vi måtte indtage vores pladser i bussen – inden den kørte fra borde – og snart kunne Ole byde velkommen til verdens sydligste hovedstad.
Vi satte straks kursen mod Mount Victoria, hvorfra der er 360 graders udsigt over Wellington. På vejen derop kørte vi forbi Sky Stadium, Parlamentsbygningen, og Te Papa museet. Udsigten fra toppen var fantastisk og i det flotte solskin kunne vi overskue hele byen. Det var stadig ikke “windy”.
På vejen mod hotellet for de næste to dage, West Plaza Hotel, fik vi et lille indblik i myldretidens velsignelser.
Wellington og omegn er også meget brugt som filmkulisse, så vi så tydelige referencer til Hollywood, bl.a. store hvide bogstaver på en bjergside og en stor kamera skulptur. Begrebet hjemløs fik også en ekstra dimension, da vi så en hjemløs, der havde indrettet sig med temmelig meget bohave i et busskur. Det så ret permanent ud.
Efter indkvartering på hotellet var der tid til fri disposition og middag på hotellet kl. 19.30. Vi fik en fantastisk lækker buffet, som satte alle planer om at skære ned på fødevareindtaget på pause.
Tak til alle for endnu en god dag.
9. FEBRUAR, Wellington
Skrevet af Lene og Alice
Efter en dejlig morgenmad på vort hotel, West La Plaza, bød dagen på byvandring. Første stop var ved City Square, hvor Ole fortalte om udsmykningen af pladsen. Den smukke kugle symboliserer jorden, de store bregner livets begyndelse. Videre til Wellington Water Front, hvor kunstneren Para Matchitt i 1993 fremstillede et kreativt kunstværk af drivtømmer.
Videre til Museum of New Zealand, Te Papa Tongarewa, bygget i 1998, 1 mill besøgende ca årligt. Et utroligt spændende museum omkring primært maoriernes historie. Der var også et meget interessant haveanlæg. I kælderetagen var der endvidere mulighed for at se, hvordan man sikrede mod jordskælv, hvilket selvfølgelig er vigtigt på New Zealand, hvor 2 kontinentalplader mødes.
Frokosten indtog vi i Botanisk have, hvor vi var så heldige, at der samtidig var besøg af ca. 60 skolebørn i alderen 5 – 12 år fra Clifton Terrace Model School.
Vi havde lidt forskelligt mad tilovers fra frokosten, som børnene kunne lide og det blev aftalt, at de gerne ville synge et par sange for os. Vi kvitterede med at synge “Mester Jacob” og “Sku gammel venskab rent forgå”. Vi tog en hjertelig afsked med High fives, smil og vink.
Efter frokostpausen gik turen af en stejl sti op til kabelbanen, som vi kørte med ned til bymidten.
Herefter var der fri leg: Nogen shoppede og andre gik tur/drak øl på havnefronten.
Dagen blev afsluttet med en meget lækker buffet på vort hotel.
10. FEBRUAR, Wellington – Tongariro
Skrevet af Conny og Henning
Ole havde på hele turen talt om “windy Wellington” – det troede vi ikke rigtig på efter den fantastiske fredag vi havde i byen, men her til morgen fik vi alligevel følt den kraftige vind.
I løbet af ingen tid havde det meget effektive kuffertteam pakket bussen – og lågen til kuffertrummet var faktisk lukket før fristen for aflevering var udløbet.
På vej mod Whanganui, hvor vi skulle besøge Sue og Paul, kom Ole med forskellige informationer om New Zealand.
I 1872 kom 13 danske familier til New Zealand – de blev lovet guld og grønne skove – det eneste de fik var grønne skove og hårdt arbejde. De kunne få tildelt 40 ha jord for 1 pund, mod at de skulle hjælpe regeringen med at rydde skov, lave veje, jernbane, telegraflinje m.v. 4 dage om ugen skulle de arbejde for regeringen og de sidste 3 dage kunne de arbejde for at bygge deres egen tilværelse op. Danskerne fik tildelt området “Dannevirke”
Alt skulle bygges op fra bunden og der var selvfølgelig heller ingen læger. Hvis nogen blev syge kontaktede de maorierne – de kendte nemlig alt til hvordan forskellige planter kunne kurere forskellige sygdomme.
Der bor 5,3 mio på New Zealand – 77% bor på Nordøren og 23% på Sydøen og forskellige småøer. Den New Zealandske befolkning kaldes generelt kiwi’er.
82,5% af befolkningen er Pakeha’er – den hvide mand, mange med europæisk afstamning – resten de 17,5% er maorier. For at være en ægte Maori skal man have 30% maoriblod. Hver 5 Maori er 100% Maori.
Den new zealandske befolkning beskrives med 5 V’er – de er veluddannede – veltalende -“velhavende”- venlige og veltilpassede.
Vi tog også lidt hul på informationer om maorierne. Maorierne lever idag fint sammen med den øvrige befolkning og man kan ikke nødvendigvis se at de er maorier. Maorierne får positiv særbehandling, de har bla deres eget parti i regeringen og de har deres egen minister, som tager sig af maoriforhold.
I New Zealand er der 2 officielle sprog – Maori og Engelsk. Maorisproget består kun af 15 bogstaver. Alle skal i skolen lære lidt af maorisproget og de skal lære meget om maorikulturen.
Efter et toiletstop i Foxton fortsatte informationerne om maorierne.
Da Maorierne for længe siden kom til New Zealand kom de fra Hawaiki – der betyder “et eller andet sted” – de kom sejlende i 7 kanoer og alle ved den dag i dag, hvilken kano deres familie kom med.
Ole læste maoriernes skabelsesberetning, som de den dag i dag er meget tro i mod.
Vi gjorde et kort stop på udsigtspunktet Durri Hill i Whanganui og de fleste gik den korte tur ned fra udsigtspunktet til bussen inden vi kørte op til Sue.
Sue havde hejst det danske flag og der var gjort klar til en lækker kiwibarbecue med store bøffer, pølser og lækre salater. Sue sagde at vi ville få den bedste steak i New Zealand hos hende, og det havde hun ret i.
Da vi havde spist og vasket op fortalte Sue lidt om deres sted og alle fik mulighed for at se Pauls lade – nogle mente at den er fyldt med “shit” andre mente den var fyldt med “good stuff”. Sue sang en flot maorisang for os som afsked.
Vi kørte fra Sue mod Tongario National park – The Park Hotel Ruapehu – på en fantastisk flot rute – det var synd for dem, der sov, at de ikke så det.
Tongario National Park er den største nationalpark på nordøen – ca 188.000 ha.
Efter aftensmaden blev yngste mand – Jes – valgt som høvding for gruppen, når vi i morgen skal besøge maorierne.
11. FEBRUAR, Maori Kultur dag
Skrevet af Søren og Karen
The Park Hotel er en meget charmerende oplevelse med stor gårdhave med bl.a. “hotpools” og hyggelige kroge. Værelserne ikke de største, men har alt, hvad de skal ha’, og det er herlig luksus med 3 overnatninger
Her til morgen var det overskyet med støvregn, men allerede ca. 9, lysnede det, og turen ud for at møde vores Maori-guider (Tom & Matt) var en smuk tur, hvor skyerne så småt løftede sig fra de tre vulkaner.
Formentlig dejlig og lærerig vandretur gennem regnskov med Tom og Matt,
men undertegnede var desværre ikke med. Man kan gå ind på NZ tur 1, d. 13.1. og finde en god beskrivelse.
Så kom de vandrende tilbage, og vi fortsatte til Maoriernes boligkompleks.
Tidsplanen blev nok lidt forpurret, men i anden rækkefølge lykkedes det at gennemføre alle punkter – og det var ej så dårligt !!! Det blev en meget travl og meget herlig dag.
Først observerede vi forberedelsen af “Hangis”, som er fantastisk mad lavet over MANGE timer nedgravet i jord på rødglødende sten – og dækket af flere lag “sjask”-våde stykker klæde aht. dampen – og derefter begravet i jord igen.
Der var lam, gris og kylling – alt super mørt/lækkert da det blev gravet op efter ca. 4-4 1/2 time. Vi NØD det til middagen!
I mellemtiden fik vi den ære at gå igennem ritualet, så vi måtte komme ind i det aller helligste, og vi hørte om deres forhold (også til “hvide” Kiwi’er!) både tidligere og nu OG vi fik lov til at besøge en del af deres kirkegård. Til at gøre os meget klogere var Toms dejlige kone Tamari, godt støttet af en af stammens ældste : Onkel Paul.
Inden middagen var der herlig musikalsk opvisning af børn, og det blev så også af danske voksne, da først damerne og siden herrerne blev hevet på gulvet. Ikke helt så elegant! som de unge mennesker, men ikke et øje tørt
Middagen var som skrevet DEJLIG, og det blev afsluttet af Tom på guitar, som sang og spillede med sin søster og enkelte af børnene.
Den planlagte “downtime” (el. “tid til afslapning”) forsvandt i den pure luft….!
12. FEBRUAR,
tongariro National Park
Gruppe 2, Mt. Ruapehu
Skrevet af Dennis
Tidlig morgenmad med gruppe 1 der skulle gå Tongariro Crossing, de blev sendt godt afsted kl.07:00.
Gruppe 2 var sat til afgang kl.08:30, og bussen kørte på tid mod Mt.Ruapehu, hvor vi ankom ved gondol lidt før kl.09:00.
Alt var lukket, også billet kontoret, og jeg fandt ud af at det først åbnede ved 10 tiden. Vi havde jo aftalt at mødes med Tom og Tamari her kl.09, men de var her ikke..
Undertegnede må erkende at have kvajet sig, idet vi skulle have været Taihaw Falls kl.09, ups. Efter at have talt med med Tom på telefon og undskyldt for miseren, kunne vi modtage sandwiches og køre op med gondolen kl.10.
Godt oppe i 2000 meter, delte vi os i 3 grupper, en blev ved cafeteriet, en anden gik med Tamari lidt ned og rundt, og resten gik med Tom 300 hundrede højde meter op ad et stejlt og til tider løst underlag. Vi nåede op i 2290 meter over havets overflade, med en ubeskrivelig udsigt. Vi var iøvrigt beriget med et fantastisk solskins vejr.
Efter nedstigningen, blev der spist frokost, for derefter at tage gondolen ned igen og forsætte til Visitor centeret.
På vejen hjem stoppede vi ved Taihaw Falls, som vi skulle have set om formiddagen, men bedre sent end aldrig.
Hjemme på The Park Hotel omkring kl.16, og så blev der tid til hygge i haven.
Gruppe 1, Tongariro Crossing
Skrevet af Ruth og Ove
Egentlig skulle turen “Tongariro Crossing” være startet kl. 06.00, men hotellet kunne ikke servere morgenmad så tidligt, så der blev først afgang kl. 07.00 Vi blev hentet i en minibus af lokalguider. Humøret var højt og forventningerne store, og med flot klart vejr tegnede det allerede fra morgenstunden til en perfekt dag. Vi blev kørt til startstedet. Undervejs have vi et stop, hvor Tom kom med madpakker og Matt kom med som vores maoriguide.
Ved startstedet blev vi alle overrasket over hvor mange mennesker der skulle i gang med turen “Tongariro Crossing”. Vores guide fortalte, at der på en god dag kunne være op mod 3.000 på ruten.
Tongariro Crossing er en vandretur på 19,6 km. hvor man kommer helt tæt på vulkaner, går både i bunden af kratere, på kanten på toppen og på ydersiderne og får nogle fantastiske udsigter, både ind i kraterne, over kratersøer i flotte blå og grønne farver samt fantastiske udsigter landskabet, f.eks. helt til en vulkan på vestkysten, vist nok mere end 100 km. væk. Områdets vulkaner er stadig aktive, og guiden fortalte om flere udbrud inden for de seneste årtier.
Vi gik lidt ind i dalen inden vi sang morgensang og Matt bad en bøn til guderne om en god tur. Vi kom alle fint igennem, så det må have virket, måske sammen med vores morgensang. Bønnen blev dog ikke en garanti der sikrede mod alt, for efter en tur gennem dalen i forholdsvis jævnt terræn kom der lidt stigninger på, og pludselig manglede både den ene og en anden sin telefon. Den første blev set falde ud af en lomme og var hurtigt samlet op, men Ruth’s var væk, helt væk. Ruth mente at vide hvor hun sidst havde haft den, og den bagerste guide blev sendt tilbage for at søge. Efter nogen tid ser Hanne, at Ruth’s sidelomme er godt fyldt og spørger: Hvad har du der?, og ja, der var telefonen. Resten af turen havde Ruth god hjælp til at passe på sin telefon af de øvrige i gruppen.
Vi nåede toppen, ca. 1.850 m. kl. 12 efter at gået knap 9 km. Fra toppen startede turens vanskeligste passage, en nedstigning på ca. 170 højdemeter i løst lavagrus. Denne passage på 0,5 km. tog 1/2 time. Og så var vi klar til frokost ved en smuk grøn kratersø.
Den resterende tur var mindre udfordrende, men stadig med smukke udsigter i alle retninger.
De sidste 3 km. var med mange trapper. Kl. 17.15 var alle tilbage ved bussen. Alle trætte, men mætte af dagens mange indtryk.
Fakta fra turen. En flot, flot tur. De fleste havde gået omkring 33.000 skridt. Vi havde været på vandretur i 8 1/2 time, gået med en gennemsnitsfart på 2,8 km/t. Gået 860 m. op og 1.150 m. ned, havde forbrændt mange kalorier, men vist nok indtaget mindst lige så mange. Ømme lårbasser venter forude!!
13. FEBRUAR, Lake Taupo – Rotorua
Skrevet af Dennis
Dagen startede,som vanligt, med morgenmad kl.07, og vi havde aftalt at kufferterne skulle være ved bussen kl.08:25, men allerede kl.08:23 havde vores frivillige, og nu meget rutinerede kuffert pakkere, lastet al bagage, og sikret at kufferterne ikke rutchede rundt i lastrummet, vi havde jo efterladt det meste af vores habengut hos Sue, da vi fik lunch der den anden dag.
Godt på vej mod Rotorua, stoppede vi ved et højt beliggende udsigtspunkt over New Zealands største sø Lake Taupo, som blev dannet tilbage i tiden efter et mega vulkan udbrud, og her blev vore sanser atter forkælet med en ufattelig flot udsigt. Her sang vi morgensangen.
Ved bredden af søen gjorde vi holdt igen, og ud over udsigten, fik vi her en geologisk oplevelse, nemlig vulkanske sten, en slags pimbsten, der er meget luftige og lette, som Cam sagde, “we Call it floating Stones “, og flyde, det gjorde de.
I byen Taupo blev der tid til et trivsels og shopping stop, i mens der blev handlet ind til frokosten, som derefter blev flot anrettet og indtaget ved Lake Taupo sø bredden, hvor der var borde og bænke vi kunne benytte.
Atter mætte og klar til lidt ekstra oplevelser, gik turen til Huka Falls der er det mest fotograferede vandfald i New Zealand.
Endelig fremme ved Rotorua og vores hotel Rotorua Lake Resort for de næste 2 nætter.
Middagen indtages i den hollandske forening, og bestod af helstegt lam, på 21 kg, som havde roteret over glødene kul i 4 timer, veltilberedt med diverse tilbehør af Judy og Mick.
14. FEBRUAR, rotorua
Skrevet af Bente og Karsten
Dagen starter med at kører til Te Puia og sætter spot på Maori kulturen her.
Vi har en guide, som fortæller lidt om Maorierne og forsøger at få os til at udtale ordet Tewhakarewarewatanegaoteopetauaawahiao som er på 35 bogstaver. Det var lidt svært.
Derefter gik vi ned til Kiwierne, hvor vores guide fortalt om bevaringsprogrammet for Kiwier. De har to kiwier, en bror og en søster. De venter på en udefra kommende kiwi han, så de kan avle på dem.
Kiwien er NZ nationaldyr og tæt på udryddelse. Det tager ca 78 dage at udruge et æg, og det er hannen der ruger på det. Når en kiwi er udruget, tager det ca 3 mdr før den vejer 1 kg, først der kan den lukkes ud i naturen igen. På det tidspunkt kan den forsvare sig mod evt rovdyr. Vi gik en runde i mørket, hvor vi så den ene Kiwi.
Kiwierne er natdyr, derfor er der lavet kunstig dag og nat i huset.
Derefter gik vi ned til Mud pools og så den varme mudder, det siges, at hvis man bruger den bliver man mange år yngre. Tro på det hvis man vil. Derefter gik turen til geiserne, som vi så springe. Der var en kraftig svovl lugt.
Tilbage med tog og en fortælling om kunst arbejdet, der blev udført.
Så var det tid til at se Maori kultur show. Det startede med den traditionelle optagelse ceremoni. Showet var flot, men vores show på kulturdagen, var mindst lige så godt.
Derefter var det tid til at gå rundt på egen hånd en time. Vi var inde og se de forskelle kunst arbejder.
Kl 12 satte vi os til en kæmpe lækker buffet.
Derefter tog nogen hjem og andre i byen. Nogen skulle også hente bil i lufthavnen, da de havde besluttet at blive 1 eller 2 uger mere på NZ.
Kl 18 var der indkaldt til møde i haven, vi skal tage vinglas med, så mon ikke der kommet andet end vand i glassene. Vi må nemlig ikke drikke vandet her på hotellet, hvis ikke det er kogt.
Aftensmaden er som i går hos Judi og Mick.
Der blev afholdt konkurrence om antal af kilometer kørt i bussen, med Cam, indtil denne aften.
1 præmie 2 viskestykker gik til Lene der havde gætter kun 4 km fra.
2 præmie merino lanolin gik til Karsten
Der havde gættet 73 km fra.
15. & 16. FEBRUAR, Hjemrejse
Skrevet af Dennis
Så oprandt dagen hvor vi skulle påbegynde hjemrejsen til vinter kolde Danmark.
Inden vi kørte fra hotellet, skulle vi tage afsked med 4 af vores medrejsende venner, der havde forlænget ferien på New Zealand med henholdsvis 1 og 2 uger.
Kl.08:30 kørte bussen mod Auckland lufthavn, en tur på godt 3 timer med indlagt tisse stop.
Vi ankom til lufthavnen lidt før kl.12, og ved check in, var der en lang og langsom kø, som gentog sig ved både pas kontrol og Security, men efter kun, he he, 2:30, var vi i transit hallen og skulle gå direkte til flyet.
Med en lidt forsinket afgang på grund af manglende passager, sikkert grundet de lange køer, kom vi i luften med forventet flyvetid på 9:50.
Vi fløj med Airbus A380, som er det største Airbus fly, desværre var det en kold fornøjelse for os, der sad bagerst i flyet.
Landede Singapore til tiden med 3 timer til næste afgang 00:25 Singapore tid.
På den lange tur fra Singapore til København, 12:55 , fik vi ud over mad og set film, også sovet lidt. Temperaturen i dette Airbus A350 fly, var heldigvis meget bedre tilpasset.
Da vi nærmede os København, fik vi en flot solopgang at se, ud af flyets vinduer i højre side.
Efter landing i København mødtes vi ved bagage båndet, for at sige tak for denne gang, og på gensyn i Haderslev d. 1 maj til gensyns mødet.
