New Zealand Tur 1 - 2025
5. & 6. januar, rejsen til sydney
Skrevet af Anne Marie.
Godmorgen.Så begynder eventyret mod den sydlige halvkugle.
Vi mødtes 36 i Kastrup lufthavn kl 9:00, for at lave et fælles tjek in ved Singapore Airlines.
Kl 11 gik bordingen igang.
Da alle var ombord og spændt fast, måtte flyet ud og få af isset vingerne inden vi kunne lette. Så vi lettede lidt forsinket.
Efter lidt tid fik vi tilbudt et måltid, vi kunne vælge imellem kylling med kartofler eller fisk med ris.
Derefter blev lyset dæmpet, så nu kunne tid gå med film, musik eller en lille en på øjet. Kl 22:00 dansk tid blev lyset tændt igen og der blev serveret endnu et måltid mad.
12:30 landede vi i Singapore i gate A14 og skulle med flyet videre til Sydney fra B09 tre timer senere. Lufthavnen var pyntet med fine juletræer med masser af kugler i alle farver.
Uret blev lige sat 7 timer frem.
Nogle brugte tiden på at gå ind og se fine sommerfugle. Andre gik strop tur for at få benene rørt.
Kl 9:30 igennem sikkerhedskontrollen igen, inden vi gik ombord på flyet til Sydney. Her kunne vi også nyde julepynten om bord.
Kl 21 landede vi i Sydney i 23 grader varme. Og nu var vi lidt spændte på, hvordan vi nu kom ind i Australien, med alle de restriktioner.
Vi kom hen og tjekkede ind på maskiner, som kunne dansk. Så ud og få fat i kufferterne og ud med vandresko og støvler. Vi fik alle et stempel for rene sko. Så var det ud til chaufføren og få kufferterne pakket ind under bussen og afsted mod Grace Hotel.
Lone orienterede lidt om Sydney, og at Australien er 178 gange større end Dk.
Kl 23 ankom vi til hotellet og fik nøgler værelserne.
Der var lige nogle, som mødtes til en velkomst/godnat øl.
7. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Irene og Peter Lassen
Efter en fortjent(?) nattesøvn i en meget komfortabel seng og et besøg i morgenmadsbuffet`en fik vi en kort gennemgang af Australiens historie med grundlæggelsen af Sydney samt de største attraktioner.
På turen fra hotellet og ned mod havnen er det grundlæggende indtryk en meget liberal tilgang til byplanlægning: Nyt, gammelt, højt, lavt, glas, og fine gamle arkitektoniske perler blandet tilfældigt gennem knopskydning.
Vi gik herefter en tur i byens gamle og centrale områder, kaldet the Rocks. Området er præget af $ historiske kolonitids-bygninger, fine balkoner/altaner, snævre passager og et rigt udvalg af små butikker, caféer og restauranter.
Via Sydneys trafikale knudepunkt for vandtrafik og letbaner, Circular Quay, ankom vi til Sydney Opera, hvor vi fik en kompetent og grundig rundvisning i flere af husets teater- og koncertsale afsluttende i det særlige Utzon rum, hvor hans eget store vægtæppe er ophængt. Afslutningsvis besøgte vi de særlige toiletter, som på fremsynet og miljømæssig rigtig vis er forsynet via opsamlet regnvand fra hele konstruktionen.
Vores medbragte frokost blev indtaget udendørs, indtil en regnbyge tvang os i ly under husets betonkonstruktion.
Herefter retur til the Rocks for en afsluttende runde og fri leg, indtil afgang ved Circular Quay på havnerundfart.
Det var en meget flot tur med mange foto-muligheder af både operaen og Sydney Harbour Bridge fra flere vinkler.
Vi skiltes ved letbanen, og flere nåede hjem og fik et hvil inden aftensmaden. Den blev indtaget på en dejlig italiensk restaurant Casa ved Darling Harbour afsluttet med kaffe, inden gåtur hjem til hotellet.
8. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Per og Lilian
Dagen startede med et besøg i Queen Victoria bygningen (QVB), som i dag er fyldt med luksusbutikker.
Dernæst til vejrs i Sydney Tower Eye 309 moh og 258 m oppe med 360 graders udsigt. Sikke en udsigt vi ville have fået, men pga af regnvejr, var den reduceret.
Frokosten fik vi på Slip Inn baren, som lavede mexicansk inspireret mad til os. Det var her under OL i 2000 i Sydney, at nu Kong Frederik her første gang mødte Mary.
Eftermiddagen blev brugt på at se dyr i Sydney Wildlife Center. Her stiftede vi bekendtskab med mange af Australiens vilde dyr, øgler, kænguruer, slanger, krokodiller og landets farlige edderkopper. Højdepunktet var nok koalaerne, der sover 18-20 timer i døgnet. Desværre mens vi var der.
For flere i gruppen blev det fulgt op et et besøg i akvariet Sealife , det var oplagt på grund af regnen. Her så vi så mange vanddyr, koraller, fisk, herunder hajer og også pingviner.
Aftenen startede med en opera forestilling “Great Opera hits 2025” i Sydney Operahus for de fleste i gruppen.
Efterfølgende mad for alle på Opera Kitchen, hvor vi sad i tørvejr udendørs og kunne se broen og byen med lys på ude i regnvejret.
Vi så ligeledes Operahuset med lys på, inden vi tog letbanen retur til hotel Grace.
9. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Janne og Torben
Vi stod på kl. 0600 og gjorde klar til en ny dag i Sydney. Det er 3. morgen, vi fra kl. 0700 kan gå til den store morgenmads buffet. Der er alt fra frisk frugt, yoghurt, æg og bacon til friskbagte pandekager samt meget andet godt.
Kl. 0830 mødtes vi for at udfylde den elektroniske indrejseformular. Trods Lones guiden var det ikke alle, det lykkes for første gang.
Kl. 0945, efter udlevering af vand, var der afgang til en gående sightseeing med medbragte madpakker.
Første stop var Hide Park, hvor Lone fortalte om dens historie. Vejret: overskyet og småregn
Vi besøgt Sct Marys Cathedral, en Romersk – katolsk kirke, der er 107 meter lang og 24 meter bred, altså en af de lidt større. Den var smukt udsmykket med masser af glasmosaikker. Lone havde været i kontakt med kirken, for at få tilladelse til at vi sang morgensang i kirken, svaret var NEJ!!!! De var dog så moderne, at der var en kreditkort læster, som man kunne donere et beløb fra.
Næste stop var botanisk have fra 1873, hvor vi skulle have spist madpakkerne, men pga. regnen der kom og gik, fortsatte vi til The Rocks. Der var der et overdækket sted med borde og stole, som ca. 20 af os nød godt af.
Efter maden klarede det op, og der var stemning for Bridge Walk, i vognbanehøjde, så dem der havde lyst, gik en tur frem og tilbage over broen via fortovet.
Turen gav en naturlig tørst, der blev slukket på det første værtshus vi mødte.
Os 6 der skulle gå den rigtige Bridge Walk drak kun sodavand, da promillegrænsen for deltagelse er 0,00.
Kl. 1505 klædte vi om, blev sikkerhedsinstrueret, måtte puste i alkometer, og skulle gennem en metaldetektor, for at sikre at vi ikke medbragte noget vi kunne tabe ned på bilerne. Vi fik seletøj på, som blev koblet på en wire, der fulgte ruten, dette sikrede at vi ikke faldt ned. Turen gik først under vognbanen, så via trapper og stiger op på buen, Vi gik op tik toppen via den vestlige bue, blev fotograferet og derefter ned via den østlige bue. Vi var meget heldige med vejret, det småregnede lidt i starten, hvorefter det klarede op, og solen kim frem mellem skyerne. Det blæste en del på toppen af broen.
Vi var først færdige ved 18 tiden, og gik derefter til hotellet med rygsække og diplomer.
De andre var klar til at gå til restauranten, så vi måtte skynde os.
Restauranten ligger i Darling Harbour, kun en kort gåtur fra hotellet. Vi fik god mad, og sad længe og hyggede.
Det var sidste aften i Sydney, kufferten skal pakkes og i morgen skal vi tidligt op, så skal vi til New Zealand på nye eventyr
10. JANUAR, SYDNEY – AUCKLAND – ROTORUA
Skrevet af Janni og Peter.
Den store dag. Rejsen til New Zealand.
Vi blev informeret om at restauranten åbnede kl 6 og afgang fra hotellet var 6.45.
Vi havde en forventning om, at vi ville være de første til morgenmaden, da vi mødte præcis kl 6, men vi var næsten de sidste.
Vores Hill billy chauffør, der har samme jargon, som om han kom fra samme område som Crodille Dundee, kørte denne gang uden problemer direkte til lufthavnen.
Denne, var tidspunktet taget i betragtning, fyldt til bristepunktet med mennesker. Irene var sat af flyet, hvilket Lone klarede, da Lone dagen før havde købt endnu en billet. Herefter en problemfri flyvetur til Auckland, hvor vi landede med 40 min. forsinkelse.
Trods utallige skriftlige og mundtlige advarsler lykkedes det en Clementin, at gemme sig i bunden af en rygsæk, hvilket dette blev dog afsløret af en Beagle, og den formastelige måtte af med 400 NZdollars.
Vores chauffør Sue stod klar foran den fine bus. Der var dækket op med kaffe-the forskellige kager samt frisk frugt.
Sue pakkede selv bussen med vores kufferter.
Fra lufthavnen var der noget køkørsel den første halve time, køkørslen forsvandt da vi kom til motorvejen, herefter en gnidningsfri tur til Rotorua.
Efter en del forsøg, lykkedes det Lone at komme igennem til den bagerste del af bussen med lyden på mikrofonen.
Lone fortalte om Maorikulturen suppleret med diverse anekdoter.
Naturen var bemærkelsesværdig med grønne bløde bakker, i stil med diverse scener fra Hobbitten. Græsmarker med kvæg, får og hjorte. De få gårde og huse, som vi mødte på vejen lå spredt på bakketoppe som i Toscana. Under den 235 km lange tur kom vi kun igennem få byer der tildels var præget af tætliggende lidt kedelige huse i træ.
Den sidste del af turen foregik i mere snoet terræn og der var en del tættere bevoksning inklusive bregneskov.
Klokken var godt 20, da vi ankom til Hotel Distinction, vi gik direkte til bords og kastede os over maden.
NB:der skal i det ovenstående være en forståelse for at der på turen periodisk indtrådte søvnlignende tilstande hos skribenterne.
11. JANUAR, rotorua
Skrevet af Torben og Hanne.
Vi stod op til vores 1. dag i New Zealand.
Byen Rotorua viste sig fra sin pæne side med solskin, selv om det ikke var så varmt fra morgenstunden.
Vi spiste morgenmad med en flok kinesere. En pige havde lilla hår og de vildeste negle! Man kunne få omelet og meget andet godt.
Vi gik en kort tur hen til Te Puia,(betyder vi skal dele vores skatte med jer).
Vi blev modtaget af unge fra Maoristammen. Vores guide lærte os at sige goddag på deres sprog “kia ora”. Mange af de, som arbejdede der, var i familie!
Han viste os en Kivifugl. Vi så den inde i et mørkt rum, da det er et natdyr. De har det svært i naturen, da de ikke kan flyve, så man samler deres æg, ruger dem ud og sætter dem ud igen. Bagefter gik vi hen til et “hot spot”, hvor vi så på gejserne, der spruttede med damp. Hørt: “Fik du taget foto af røgen , eller røg det væk”?
Det var vildt at se mudder, der bobler, vand der koger og vide, at der er mennesker, der lever ovenpå disse varme kilder.
Stedet kaldes “verdens røvhul”. Det lugtede heller ikke ret godt. Hørt: “Prut bare, det gør ingen forskel”.
I disse omgivelser sang vi vores første morgensang. Det lød ret godt. Vores guide spillede også guitar og sang et par numre. Fantastisk smukt.
Vi så arbejdende værksteder, hvor de viste de forskellige håndværk, som de har udført i mange generationer. De unge går i en slags skole der i 3 år og lærer at flette flax, skære i træ, ben, og lave jadesmykker og sværd. Vores guide viste, hvordan han lavede en snor, ved at flække det grønne blad, trække tråde ud af bladet med en muslingeskal og til sidst rulle det på skinnebenet til en snor.
Vi oplevede en Maori ceremoni, hvor Jesper skulle være høvding. Han skulle samle et palmeblad op og gå foran os op til en Maree, et helligt hus i stammen. Her så vi unge synge, danse, række tunge, bruge stokke, pinde osv. Det var en fin oplevelse. De virkede glade, taknemmelige og stolte. De sørger for, at deres kultur ikke skal dø. Bagefter kunne man gå i deres butik, hvor man kunne købe Maori kunsthåndværk. Vi sluttede af med 3 retter i en buffet bagefter. Det var så lækkert.
Bussen kørte os ned til den nærliggende by. Her så vi kirken, hvor vi skulle have set et vindue, hvor Jesus gå på vandet, men kirken var desværre lukket. Kirken bruges både af kristne og Maorifolket, som er spirituelle. Kirkegården var speciel. Vi så sågar en kiste i en privat have.
Vi kørte et lille stykke retur til Rotorua, så vi kunne have lidt tid på egen hånd. Vi gik de 3 km retur til hotellet. Vi fik lige lidt regn til sidst.
Mange var nede og bade i grotten med det meget varme vand fra undergrunden på hotellet. Det var skønt.
Sue kørte os ud til det hollandske klubhus, hvor Lones venner Judit og Mike lavede grillmad til os.
Det var et hyggeligt sted med et kæmpe vægmaleri, rødternede duge og flagranker. Vi fik sågar en baily i kaffen. En enkelt tog den dog uden kaffen!
12. JANUAR, rotorua – lake taupo – tongariro
Skrevet af Winni
Afgang til næste stop i Tongariro National Park.
Gruppen er ved at være rystet sammen, så der er god stemning og humor rundt omkring. Også da en enkelt rejsende pludselig fik ny ægtefælle undervejs… Det viste sig dog, at det kun var hustruens navneskilt der var ændret. 🙂
Afgang mod Lake Taupo.
Vi startede med at se store områder skovbrug, der var fældet. Træet sendes til Japan. Det er ellers ikke de store bare pletter, der præger New Zealand, som er et meget grønt og frodigt land.
Undervejs kørte vi gennem vulkanområde, samt landbrugsområde.
Store marker med masser af køer – ikke mange kvm de har pr ko. Men et skønt syn, da man efterhånden ikke ser mange marker med køer længere i Danmark.
Ofte er der 400-600 køer til et enkelt anlæg.
Mejeriet Fonterra, som arbejder sammen med Arla, kørte vi også forbi. Det meste mælk bliver lavet til mælkepulver, som sendes til Kina.
Endnu et gejser område/termisk område i Waiotapu, hvor det damper op af undergrunden. Et pudsigt fænomen.
Netop dette fænomen er med til at skaffe en stor del af New Zealands elektricitet. Vi kørte gennem et kraftværk område også med et fotostop. Store ledninger med damp som lå ovenpå jorden. Undergrundsvarmen laver el til 500.000 huse på nordøen svarende til 59pct af nordøens strøm.
Dagens flotteste oplevelse var uden tvivl Huka Falls. Det mest fotograferede vandfald i NZ, ikke stort men med voldsom kraft og meget meget smukt, også omgivelserne.
Samtidig var vi så heldige, og se 7-8 unge kajakroer, som var ved at gøre klar til, at skulle ned af vandfaldet – en noget vild bedrift synes jeg. Åbenbart heller ikke tilladt.
Men nogle skønne unge mennesker, der nyder livet og tager nogen udfordringer. Vi fulgtes med dem ud til vandfaldet igen. Jeg spurgte en af dem, hvor farligt det var på en skala fra 1-10. Svaret var 7-8 !!
Fedt og se dem blive glide/sejle ned af vandfaldet. Alt gik godt. Det ene var faktisk dansker.
Turen gik videre til Taupo.
Rundtur i Taupo, som ligger lige ned til søen.
Hvor vi fik frokost i det fri.
Alle mand hjalp til med at slæbe bord mm, dække op, og anrette.
Mad smager nu godt ude i naturen. Dejlig oplevelse med smuk udsigt.
Derfra videre til Tongariro National Park til vores hotel, en del fotostop undervejs, fordi vi havde den skønneste udsigt til de 3 vulkaner. Som vi i overmorgen skal besigtige og gå på. Parken er 188.000 ha stor.
Efter en masse god information fra Lone undervejs om NZ, samt de steder vi kørte forbi, landede vi på vores hotel som vi skal bo på de næste 3 nætter.
Tak for en dejlig dag.
13. JANUAR, maori kulturdag
Skrevet af Poul og Birgitte Kjølby
Busturen i dag går til Tongariro National Park, hvor vi mødte vores lokalguider Tom og hans fætter George fra den lokale maoristamme.
Vi startet ud i samlet flok, hvor Tom fortalte historier om skovens fauna.
Vi blev også budt på smagsprøver, Tom fortalte det skulle smage af peber, men tror de fleste synes, det var lidt mere hen af chili, da vi havde tygget lidt på det.
Herefter blev vi delt i 2 grupper, hvor de fleste gik med Tom, George og Anne Marie, de gik hele vejen rundt om søen, hvor vi er sikker på at Tom fortalte gode historier.
Den lille gruppe gik hyggetur med Sue, vi sad længe ved søen og nød det dejlige vejr og Sue`s gode historier.
Besøg hos Tom og Tamari i den lokale maoristamme.
Sikke en skøn og oplevelsesrig dag fyldt med skønne ceremonier, fortællinger og dejlig mad.
En skøn frokost med efterfølgende morfar blev indtaget, og så var vi klar til Tom og Tamari fortællinger om forfædrene og livets gang i deres stamme, det var meget spændende, at få lov at komme ind i deres Mareen og høre historierne.
Børn fra den lokale maoriskole opførte et fantastisk show, hvor vi som gæster også fik lov til at være med, lattermusklerne blev aktiveret.
Aftensmaden var lavet i hangi, meget smart at alt stort set kan laves på en gang i jorden, men også et kæmpe arbejde. Kødet var utroligt lækkert og det hele smagte virkeligt dejligt.
Sikke en dejlig og oplevelsesrig dag.
14. JANUAR, Tongariro National Park – Tongariro crossing & Mt. Ruapehu
Skrevet af Lene og John.
Dagen startede tidligt for 13 deltagere af gruppen, som skulle på Tongariro Crossing.
Turen var helt fantastisk med høj sol og to super gode guider.
Stierne på Tangariro var gode og på øverste del af nedturen var de i gang med at vedligeholde stien.
Under vejs var der rig mulighed for at anvende toiletter, hele 7 stk.
Der var blevet tanket godt op med oplevelser og indtryk. Udsigten fra toppen hen over alle tre vulkaner samt kig ned i krateret var ubeskriveligt. Der var udsigt til Tom og Tamari, som vi besøgte dagen forinden.
Turen blev klaret på 8 timer med højt humør.
De øvrige tog på tur til Taiwan Falls og besøgte Gollums sten.
Bagefter gik turen til Mount Ruapehu med en tur i Gondolen op til 2000 meters højde.
Herfra deltes gruppen og nogle tog turen højere op med Sue som guide.
Alle kunne klappe sig selv på skulderen efter denne dag, hvor forskellige personlige grænser blev afprøvet og overvundet.
Begge turen var heldige at vejret var helt klart og næste ingen vind, hvilket gjorde udsigten fra begge bjerge utrolig smukke og at alle kom hjem tanket op med fantastiske oplevelser.
15. JANUAR, Tongariro – Wellington
Skrevet af Helle og Hans Peder.
I dag blev det tid til at forlade Tongariro Nationalpark.
Mens bussen blev pakket var der 10 – 12 stykker, der lavede morgengymnastik og vi ser frem til i morgen, at det gentager sig Sue vores chauffør gav samtidig opvisning i at stå på hænder.
Vi satte kurs mod Whanganui, byen hvor Sue og hendes ven Poul bor. Sue og Poul havde inviteret os til at besøge deres hjem og lave frokost til os.
Køreturen dertil var en fantastisk flot tur med bjerge, dale og meget varieret terræn.
Undervejs så vi en del kreaturer og fåreflokke.
Lone og Sue ville gerne vise os,hvordan fårene bliver klippet. De fandt et sted, hvor de var i gang med dette. Vi fik en ekstra oplevelse, som var sjovt at opleve. De fortalte, at de kunne klippe ca 1800 får om dagen. De fik de en kasse øl for at åbne døren for os.
Da vi kom til Whananui, kørte vi op til et udsigtspunkt over Whanganui, var det atter blevet tid til toiletbesøg.
De som havde lyst kunne gå op i tårnet, her var en fin udsigt ud over hele byen. Vi tog en gammel elevator ned på gaden..
Vi gik en tur langs floden og blev samlet op af bussen for nu at køre hjem til Sue. Her blev vi modtaget af Poul, Poul s familie, Sue s familie og nogle venner. De havde alle gjort et stort arbejde for , at vi kunne spise frokost der.
Sikke en gæstfrihed at opleve her på den anden side af jorden.
Tusind tak for det, det vil vi tænke på med stor glæde og prøve at lære af.
Vi så, hvordan de havde indrettet sig og fik en rundvisning rundt på grunden. Poul har stor interesse for biler og motorcykler og der var mange i gruppen, der synes det var interesant. Birgitte, Jette og Mette fik en tur på motorcyklen.
Herefter var det tid at sige farvel og vi takker mange gange for oplevelsen.
Vi satte kursen mod Wellington og efter et par timers kørsel, havde vi et stop, hvor Lone gav is.
Dagen blev afsluttet med en lækker buffet, dessert og kaffe på Hotel West Plaza.
16. JANUAR, Wellington
Skrevet af Jette og Steen.
I dag fik vi mulighed for at sove længe idet morgensamling og afgang fra hotellet var sat til kl. 9. – Te Papa museet åbner først klokken 10!
Turen gik ned gennem byen og til havnefronten, hvor vi undervejs fik forklaret diverse teknikker om hvordan bygninger jordskælv sikres.
Turens mål var nationalmuseet Te Papa, som betyder skattekisten. Her kunne vi se noget om tilblivelsen af NZ og Maori folkets ankomst med både over havet og naturen den gang.
Især det sidste skrig indenfor Maree byggeri var spændende. Her ønsker kunstneren at skabe forbindelsen mellem maorier og den hvide mand, hvilket er afgørende for at de fremover kan leve i samhørighed med hinanden.
Vores fantastiske buschauffør, evigt glade og hjælpsomme Sue, kørte os nu op til Mt.Victoria. Med et fantastisk vue over byen og vi sang morgensang.
Herefter gik turen til den botaniske have. Med militærisk præcision forvandledes plænen til et fantastisk spisested, under Lones og Anne Maries kyndige vejledning. Solen var nu helt fremme, fantastisk!
Ved i dag at have pladsen forrest i bussen, opdagede vi den helt fantastiske evne som Lone har, en særlig tænd/sluk knap, som gør at hun lige kan sove nogle sekunder og straks vågen og være klar til at fortsætte fortællingen.
Efter en skøn frokost gik turen op til kabelbanen. Først efter en tur i museet tog vi “toget” ned til byen. Herefter var der fri leg.
Endnu en fantastisk dag, tak.
17. JANUAR, Wellington – Picton
Skrevet af Svend og Lisbeth
Tidlig morgenmad, da der var afgang fra hotellet kl 7.15. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men luften var lidt kølig. Vejrudsigten sagde op til 19 grader om eftermiddagen i Picton, hvor næste overnatning var booket.
Da kufferterne var pakket i bussen, kører vi 1-2 km til færgen, som skulle sejle os fra Wellington til Picton, en 3 timers sejltur.
Lone udleverede kort over sejlruten, så vi alle kunne følge den smukke rute på kortet. Ruten var 92 km, men Cook Strædet (vandet mellem Nordøen og Sydøen) er kun 22 km, hvor det er smallest. Det var en utrolig smuk sejltur – solen, vandet, bjergene og ikke mindst delfinerne, som nogle var så heldige at se. Fotografen med den gode linse stod klar.
Så flot vejr kan kun forventes 1 ud af 30 dage. Vi var heldige.
Som altid gik Lone rundt og snakkede med os alle og tjekkede at alt var ok. Hun sagde, at dagen i dag var en livsnyder-dag med afslapning og shopping.
I Picton blev vi kørt op til et udsigtspunkt med den fantastiske udsigt over byen og havnen.
Herefter gik turen ned til vores hotel, hvor indtjekningen blev klaret før frokost i det fri i haven. Alle hjalp igen til med borde, rødternede duge og maden, og inden længe sad alle og nød en skøn frokost i solskin. Opvasken klaredes på bedste spejdermaner – en skyllede af – to vaskede af – flere tørrede af – og til sidste pakkedes alt igen i rette kasser, så det er klar til næste gang.
Eftermiddagen var fri til badning, shopping, gåtur og tøjvask. Blæsten gjorde det var let at tørre tøj, selvom tørretumbleren var “out off order”.
Sidst på eftermiddagen var der vinsmagning, hvilket blev en festlig optakt til aftensmåltidet. Vi hørte om vinmarker, hvor både høns, grise og får går mellem vinstokkene.
Under aftensmåltidet blev der sunget diverse fællessange, bl.a. “Mi hankat er dø i nat”.
Tak for endnu en god dag
18. JANUAR, Marlborough Sound
Skrevet af Elisabeth og Lars.
Bip bip bip. telefonen ringer 5.45, ikke noget med at gå ud at tisse og så i seng igen.NIX! Op og til Morgenmad kl 7.00. Hårdt efter en aften med vinsmagning og døde katte!
Lækker morgenmad på DA’s Barn. De arbejder hårdt og længe for at servicere os, og vi nyder det.
Afgang kl 7.45 med vandforsyninger,müslibar, solcreme og gode vandrestøvler.
Fin fin sejltur ud gennem fjorden i solskin og “damefiskevejr” vi passerede huse, der lå lige ned til vandet, eneste transportmiddel er med båd eller på gåben, nok lidt bøvlet men smukt. Vi lagde til ved to steder, inden vi skulle af, det ene sted var et meget fint resortområde, næste sted var det sted, hvor Cook lagde til for at få vand, inden han sejlede videre.
Så kom vi til Resolution Bay og sang vores morgensang, en god måde at starte en dejlig dag på.
Så startede vandringen men med stop forskellige steder, hvor Lone fortalte om fugle, planter og historier om Cook. Helt specielt natur, kan virkelig godt forstå, at Cook blev fascineret af den. Stille og roligt gik vi ad stier, hørte Bell bird, klick klick frø og så en viftefugl og en Weka fugl. Da den opdagede, at vi var fredelige, hentede den hele familien. Den luskede lige så stille rundt, og wupti snuppede den en af vore bananer og løb hurtigt væk med den. Så havde den reddet maden i dag.
Flotte WAUUU stop: vandet spillede i utallige blå og grønne nuancer med bjergene som baggrund og solen reflekterede det hele i et fantastisk samspil. Det var et sandt bombardement for synssansen. Der blev taget fotos, skønne fotos, og de vil blive brugt mange gange til at sige: “kan du huske….” og så vil det føles, som at være der igen.
Der blev spist müslibar, drukket godt med vand og smurt solcreme på, og ind imellem forsvandt nogle ind mellem træerne eller gik lidt foran og kom tilbage med et lettet udtryk i ansigtet.
Efter 3 1/2 time var vi ved frokoststop på Furneaux Lodge. Dejligt med et toilet, en stor, kølig øl og lækker kyllingesalat. Efter at have spist og fået kaffe var det tid til at sejle tilbage.
Vel ombord gik det ikke længe, før mange fangede nogle store torsk, men ud over det, var der ikke megen snak. En rigtig NATUR TUR var til ende.
På havnen var der liv, små boder og optræden men de fleste gik op på hotellet for at slappe af inden aftensmaden kl 19.30.
Vi har hørt, at der skal være fyrværkeri kl 22.00 i aften, og det skal vi gerne være friske til.
klokken 19.30 var der dejlig middag med rejer og brød til forret, knur hane med kartofler og salat til hovedret, afsluttende med “hæftig” kage. Carl og Torben fik serveret de største is anretninger, så vi hørte dem ikke sige et ord i de næste mange minutter.
Personalet kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke sang i aften, så vi var lige nødt til at give en lille sang, som tak for lækker mad og flot servering. Aftenen sluttede som sagt af med et flot fyrværkeri nede ved havnen – meget meget flot.
En rigtig dejlig dag er nu ved at være til ende, så GODNAT og sov godt. Vi er klar på nye oplevelser i morgen
19. JANUAR, Picton – Kaikoura – Christchurch
Skrevet af Karin og Svend Erik.
08:30 Så er vi “ On The Road Again”
Vi havde alle ekstra tøj med, da vejrudsigten i aftes lovede ikke så godt vejr.
Men som Anne Marie flere gange har sagt: “Lad nu være med at se på de vejrudsigter, for de passer jo alligevel aldrig” og det fik hun jo også ret i i dag.
Vi kørte af Hovedvej 1 gennem et tørt og goldt landskab, inden vi kom til
vindistriktet Marlborough.
I Byen Seddon kørte vi fra hovedvejen for at komme ud til Peter Yealand´s vingård, hvor vi kørte af “The Withe Road” rundt gennem vinmarkerne, som strækker sig helt ud til Stillehavet. Med udsyn til dette fik vi en tår formiddagskaffe. Herefter kom vi forbi selve vineriet, der er beklædt med solceller og ved siden af en solcellepark, for at produktionen er mest muligt co2 neutral. Afklippet fra stokkene samles i små rundballer, for at blive brugt til brændsel og til læ for østen vinden. Vi så også flere af nogle specielle medarbejdere, nemlig grise, får og høns, der går mellem vinstokkene, for at holde ukrudtet nede. Hønsenes æg siges at være 18% større end normalt.
Inden vi nåede til Kaikoura gjorde vi holdt for at se på pelssæler i alle størrelser. Senere så vi også delfiner der roterede/sprang over vandet. Hele området er et spisekammer for hvaler, på grund af et undersøisk “Grand Canyon”, men der var ingen at se, da der var observeret spækhuggere på disse kanter.
I Kaikoura blev vi læsset af bussen for at gå forbi “Half moon bay”, som er nogle tidligere hvalfangerhuse. og herefter ud til Peter “Fårefarmer” Smith.
Her fik vi frokost i haven og senere var der arrangeret fåreklipning og fremvisning af produkter af Peter Smith.
Han lever ikke af fåreavl mere, men har kun fårene, for at vise og fortælle turister om fåreavl og dens historie. Bl.a. at antallet af får er faldet fra omkring 80.000.000 stk. til ca. 24.000.000 stk.
Under et jordskælv stod Peter Smith og så på, at havbunden hævede sig 2m. op, men husene inde på land tog ikke skade. Han måtte dog flyves med helikopter ud at passe fårene, da vejen langs vandet ikke var farbar.
Kort tid efter afgang fra fårefarmen blev der så mærkeligt stille i bussen. Som Lone sagde. Der er vist 80% morfar. Under den videre færd, kom vi forbi marker med både hjorte, alpakaer og geder, andre steder var det som at køre i Danmark, fladt landskab med roer. majs, hø og sortbrogede køer.
I Cheviot blev der holdt is- og tissepause, og samtidig diskuteredes, hvad en lastbil på den anden side mon indeholdt. Det var stude og tyre på vej til slagteriet i Blenheim. Ifølge Sue havde de i hvert fald “Big Balls”
Næste destination Christchurch og Hotel Pavilions.
En oplevelsesrig dag afsluttedes med middag i et noget specielt lokale.
Der hænger både en hestevogne, en bil (Morris 10 hundrede), en lyserød traktor (Ferguson 26) og en båd i loftet, samt knallerter og en motorcykel og forskellige voksfigurer i rummet.
20. JANUAR, CHRISTCHURCH – Lake Tekapo – Twizel
Skrevet af Mette og Carl.
Efter en overnatning på Hotel Pavillion i Christchurch – skønt sted – og dejlig morgenmad gik vi gennem byen.
Her fortalte Lone om kriterierne for Rød zone. Det vil sige, at der ikke må bygges i mere end 4 etager` s høje bygninger. Hvis man som privat person genopbygger, er det på eget ansvar, da der kun udbetales forsikring 1. gang.
Da katedralen blev kraftig beskadiget, 2011, opførte man en “ papirkirke” i stål, træ og pap, som erstatningskirke. Imponerende kirke – med genbrugsmaterialer og glas mosaikker. Her sang vi morgensang.
Vi så ligeledes bygninger på New Regent street, med bevarede gamle byhuse.
Vi fik et glimt af sporvognen og den gamle kunstbygning. Det er en dansk arkitekt der har stået for den nye bydel med masser af frirum og legepladser. Besøg i dén botaniske have.
Kaffen var klar da vi kom tilbage til Sue – midt i perlestenene.
Fortsatte i bussen til Ashhurton; der er præget af kvægbrug – fårefarme samt salg af landbrugsmaskiner.
De store, vandingsanlæg er at se på markerne på denne del af landet. Hvor opsamlingskanaler er en del af vandet hertil. Vi passerede, på afstand,Don og Kelly`s hjortefarm. Hjemmeside: deergeneticsnz.co.nz.
Næste stop var butikken tin Shed( blikskuret). Salg af uldbeklædning. 4 farmers butik. Her spiste vi Lone og Anne Maries frokostbord ved fælles hjælp.
Vi køre mod Lake Tekapo og stopper ved fårehyrdernes kirke – The Church of Good Shepherd. Her fortalte præsten om kirkens tilblivelse. Vi sang en sang for præsten. En lille gåtur om kirken, hvor vi “hilste på “ McKenzie’s fårehund – Friday – og tog billeder af den flotte natur.
På vejen mod Twizel var der fotostop med fælles billede, hvor Mount Cook var baggrund. Fantastisk syn.
Vi passerede en del af et fantastisk udbygget kraftværk Waitaki system. som vi hører mere om den kommende dage.
Efter en fantastisk dag landede vi på Mac Kenzie Country Inn.
Forslag til læsning : forfatter Sarah Lark “ de lang, hvide skyers land” 1 og 2
“Maoriernes sang “del 1 og 2
“Kiwiernes kald “del 1 og 2
21. JANUAR, Mt. Cook
Skrevet af Bodil og Bent.
Eventyret om vandringen på Hooker Valley Trail til Mt. Cook Gletchersø.
Det oprindelige navn for Mt. Cook er Aoraki. Det stammer fra en gammel maori-legende om Aoraki og hans brødre. De var sønner af Rangi – den mandlige personificering af himmelhvælvet. Aoraki betyder “den ,der bryder skyerne “, og det gjorde bjerget jo.
Mt. Cook (3754 m) lå majestætisk badet i morgensolen med sine løjtnanter Mt. Hicks og Mt. Tasman på hver sin side, da vi kørte gennem Hooker Valley langs den blå Lake Pukaki.
Og her begynder vores eventyr. Vi kunne ikke have valgt en bedre dag, til at gå til Mt. Cook Gletschersø. Som i andre eventyr havde den onde ånd bebudet regnvejr om eftermiddagen, men heldigvis har vi den god fe Lone i vores gruppe, så Rangi`s tårer og sorger bragte regn eller tåge i dag. Vejret forblev særdeles smukt hele dagen- ja vi kunne ikke ønske det bedre.
Den store gruppe blev delt i tre mindre grupper og vores tur mod gletscher kunne begynde. For en gangs skyld var vi glad for , at vi begyndte dagen tidligt, da det hurtigt blev varmt. Med inspiration fra Sir Edmund Hillary, der øvede sig på Mt. Cook, før han som den første besteg Mt. Everest i 1953, gik vi alle op mod gletscheren i rask trav.
Det var en flot tur med mange spændende blomster og buske på vores vej. F.eks. viste Sue os en blomst med store torne: Sparten Grass. Hun fortalte , at den ikke var til megen nytte, dog kunne man lægge den midt i sengen , hvis ens makker fyldte for meget
Der er med garanti taget over 1000 billeder i dag, så der skulle være nok dokumentation for både det flotte vejr, den fantastiske natur og det gode humør gruppen udviste.
Modsat andre eventyr var der ingen skurke her – kun helte . Hele gruppen nåede til vejs enden, og fik ved selvsyn set gletscheren for enden af søen. Guide Derrick tog billeder af os, som bevis på strabadserne.
Nedturen gik noget hurtigere og lettere. Minsandten om ikke vi så en skøn jomfru siddende på en sten i floden og vente på sin helt. Heldigvis kom helten med sin vandrestok og reddede hende.
Vel nede blev vi enige om, at vi har været usandsynligt heldige med vejret.
Nu ventede der os en velfortjent frokost på Hotel Hermitage. Vi kunne vælge mellem mange lækkerier i buffeten, og til nogens store glæde var der softice til dessert.
Med fyldte maver af mad og drikke bebudede Lone , at nu skulle vi lige gå op til Tasman Gletschersøen. Med sådan et vejr kunne vi ikke gå glip af det. Så op gik det ad mange trapper i god varme, og udsigten var flot, da vi nåede toppen.
Snip snap snude nu er den historie ud, og som Lone sagde “vi har være meget heldige i dag”
Det skal også lige nævnes, at dagen sluttede i muntert lag, på trods af røde kinder og trætte ben, med en hyggelig vinsmagning i haven.
Tusind tak for en fantastisk dag.
22. JANUAR, Twizel – Dunedin
Skrevet af Ingrid og Jesper Meyer
Afgang fra Twitzel 0830 forudgået af morgengymnastik og Tai chi ved Mette og Irene. Vejret: solskin og skyfrit, UV index: 9 (!).
På vejen mod Lake Benmore passerer vil lakseopdræt, kvægfarme, merinofår og NZ længste markvandingssanlæg med 20 sektioner.
Vi gik over NZ største anlagte dæmning ved hydrokraftværket, der opdæmmer NZ største kunstige sø, Lake Benmore.
Morgensang synges på dæmningen.
Langs søen ligger mange primitive campingpladser hvor Kiwi ´erne hygger sig for 25 dollar pr nat.
Håndboldkampen DK – D følges i bussen via streaming.
På den fortsatte tur gennem smukt landskab med søer og bakker passeres endnu to vandkraftværker. Kaffetørsten stilles i en lille by Kurow og en hyggelig isbutik tiltrak opmærksomhed.
På den videre tur mod Elefants Rock hører vi interessante oplysninger om landets sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Elefants Rock er et privatejet område med fri adgang. Her kom fantasien på arbejde ved at gå gennem området der er dannet af sandstensformationer formet af vand, vind og vejr gennem årtusinder.
Næste stop er Moeraki Boulders café, ved kysten, hvor vi fik serveret en meget lækker fish and chips til frokost. På strande ser vi the boulders, som er store perfekt runde stenformationer dannet over millioner af år på havbunden ud fra en organisk kerne. Turen går nu mod Dunedin gennem et voldsomt bakket landskab med lavthængende skyer.
Ud af tågen dukker byen op og vi får et flot view fra Signal Hill ud over by og Otagohalvøen.
Turen afsluttes på Baldwin Street, verdens stejleste gade, 350 højdemeter, det var dagens træning af komme op og ned ad gaden.
Endnu en fantastisk dag med flot vejr, udsigt og mange oplevelser, samt en super kørsel af vores chauffør Sue slutter ved hotellet.
23. JANUAR, Dunedin – Otago Halvøen
Skrevet af Kirsten & Finn.
Efter endnu et godt morgen måltid, starter en ny spændende dag.
Kl. 8.30 kørte Sue os til Dunedin’s Universitet of Otago. Universitetet er fra 1869 og bygget i Glasgow stil. Universitetet er et af de højeste rangeret på verdensranglisten, der går ca. 20.000 elever her fra hele verden, 85% af eleverne kommer udefra. Vi fik en rundtur mellem alle bygningerne, der tilhørte universitetet, hvor Lone fortalte om de forskellige studier. På rundturen så vi endelig et New Zealand’s juletræ i blomst.
Så gik turen til banegården i Dunedin, hvor vi så den gamle jernbanestation, som var færdigbygget i 1906. Det var en fantastisk flot bygning, blandt andet er der et meget specielt mosaikgulv. Man kan fra stationen også komme med et gammel tog ud til hvor guldgraverne var.
Så var der fri leg i 2 timer i indre by . Efter halvanden time begynde det at regne, men skulle alligevel mødes i St. Pouls Anglican Cathedral, som er opført i 1863 i sandsten, Lone fortalte om hvordan kirken var blevet ombygget gennem tiden blandt andet med nye vinduer med motiver fra området.
Derefter skulle vi have frokost på bryggeriet The Speight’s Ale House, så blev vi igen godt mætte.
Vi fortsætter herefter dagens program , ud på Otago halvøen. Vi kørte langs kysten hele vejen ud til Royal Albatross Centre. Vi blev delt i 4 hold, 2 hold af gangen kom ind i et tilstødende lokale og fik nogle fakta om Albatrossen og halvøen . Herefter gik vi op til udsigtspunktet, hvor vi fotograferede flere Albatrosser både i luften og på reder.
Derfra kørte vi i minibusser fra Clearwater Wildlife Tours. Vores chauffør Ben kørte os ud til Cape Saunders Farm, på vej derud fik vi øje på en Kingfisher, som sad i vandkanten på en sten, men inden vi nåede at få kameraerne frem var fuglen fløjet , næste stop på turen var ved en stor sæl koloni , det var et flot syn med alle de sæler der hyggede sig mellem klipperne .
Næste stop på farmen var ved en søløve koloni , hvor vi gik ned på stranden efter først at have fået instrukser i, hvordan vi skulle tage vores forholdsregler, da søløverne ikke er ufarlige med en kampvægt for hannerne på omkring 400 Kg. det var meget spændene at få lov at komme så tæt på dyrene, vi gik videre henad stranden for at se om vi kunne se den guløjet pingvin ,som vi heldigvis med hjælp fra vores guide Ben fandt 6 styk af, de var på vej op af en sti ved skrænten for at komme op til deres huler, Ben fortalte at de desværre er ved at uddø ,da det ikke er lykkedes at få dem til at yngle i fangenskab.
Vi kørte her efter videre op til sidste stop som var et vulkankrater som ligger på kanten af skrænten og havet , et sted der er meget understrøm og farligt at fiske.
Herefter gik turen hjemad efter endnu en oplevelsesrig dag, hjem til aftensmad kl. 20.30.
24. JANUAR, Dunedin – Manapouri – Doubtful Sound
Skrevet af Jette Egedal
Et spændende og anderledes døgn venter.
Omskiftelig vejr, men optimisme er mærkbart til stede i hele gruppen.
Afg. fra hotellet kl 7:30. Med kurs mod Manapouri og Fjordland Nationalpark og til sidst Doubtful Sound.
Turen beregnet til ca 3 1/2 time med kaffestop i Gore. Byen er kendt sted for countrymusik.
Lone gør et ihærdigt forsøg på at holde bussens passagere “vågne” med en spændende beretning fra bogen “Sømandsliv og guldfeber” af Peter Anholt fra Fole i Sønderjylland.
Vi kører igennem et smukt og varieret landskab, passere bl.a. en del hjortefarme.
Ankomst Manapouri ved middagstid
Frokost ved færgelejet.
Afsked med Sue, som vi skal mødes med igen i morgen efter overnatning på Doubtful Sound.
Kl. 12:30 Afgang med turbåden Fjordland Real NZ
Ankomst West Arm time senere.
Her er der etableret et kæmpe vandkraftværk i undergrunden.
Efterfølgende blev vi afhentet af en lokal bus og kørt 22 km gennem Fjordland National Park, med regnskov på begge sider af vejen.
til havnen i Deep Cove.
I område Doubtful Sound falder der mellem 8 og 10 m regn hvert år.
Efter afsked med den charmerende og humoristiske chauffør, gik vi ombord på Milford Wanderer.
Vi blev budt velkommen af kaptajnen og hans Crew. Der var kun vores gruppe ombord på båden. Vi fik anvist hver en kahyt.
Så var der mulighed for kajakktur eller en sejltur i en aluminiums båd begge tilfælde med guider.
Inden afgang påfører alle sig diverse midler mod “Sand fluer”
Efter fælles aktiviteterne sejler vi ind og ud af fjordens små unikke “arme”
Vi nød en dejlig aftensmad.
Båden lå for anker og motoren slukkede, så der var ro kl 22.
The place of silence
25. JANUAR, Doubtful sound – Manapouri – Queenstown
Skrevet af Irene og Peter
Det blev en rolig nat, opankret i bugten Arm One i Doubtful Sound. Navnet stammer fra kaptajn Cooks notater om fjorden som mulig ankerplads – let at komme ind i med vestlige vinde, men tvivlsomt (doubtful) at få østlig vind til at bringe et sejlskib ud igen.
Skibet, vi sejler med, Milford Wanderer, er kun 3 meter kortere end Endeavour var. Vi er 36 passagerer, mens Cook havde 120 mand ombord plus dyr og mad til en rejse af ukendt varighed. Der må have været voldsomt trangt og lang kø til dasset!
Her ombord blev serveret dejlig cold and hot breakfast incl. varm laks.
Hele området (Fiordland National Park) er ubeboet pga manglende adgangsforhold. Der kan kun sejles hertil, og der er stejle bjergsider, hvorfor skovdrift og hugning af tømmer ikke er muligt. Området bærer præg af at være urørt i århundreder, og det officielle NZ sætter en ære i at fastholde dette.
I Crooked Arm (endnu en sidefjord) blev alle beordret på dæk for at opleve “sound of silence” med skibsmototerne slukkede. Her kunne vi endelig høre, at der var fugleliv i området. “Aktiviteten” blev belønnet med formiddagste/-kaffe og æblekage.
Vores busforbindelse tilbage til færgen over Manapouri måtte standse/bremse to gange, før Lone forstod, at chaufføren virkelig mente, at alle skulle sidde ned.
Sejlturen over søen foregik i solskin og med “kattepoter” på vandet, så igen er vi heldige med vejret.
Vi havde et dejligt gensyn med Sue, som havde købt ind til picnic, som blev arrangeret i Mossburn. Der er nu kommet en god rutine i at stille op og rette an til frokost og med efterfølgende opvask og rydning, så der ikke er nogen spildtid. Herefter gik turen videre mod Queenstown. Undervejs havde vi fotostop og kaffepause ved endnu en smuk sø, Lake Wakatipu.
Der var tid til en kort rundtur i byen inden indkvartering og 3 retters middag på hotellet.
26. JANUAR, Arrowtown
Skrevet af Jette og Steen.
Afgang fra hotellet kl. 8.30 ganske som vanligt, men denne gang desværre uden et par, som havde været ude for et fald tidligere på turen.
Udflugtsmålet var guldgraverbyen Arrowtown. Efter en kort rundvisning på museet og i byen med drypvis regn gik turen videre til den “Kinesiske by”, denne gang i silende regn, hvilket hjalp på forståelsen af det kummerlige liv de må have haft.
Ved middagstid kørte vi videre til vingården Kinross, hvor vi blev trakteret med en fin vinsmagning med efterfølgende lækker tapas anretning. Serveret inde, stadig silende regn, men i eget lokale.
Vi skulle nu se, evt. selv prøve bungy jump, en New Zealandsk opfindelse! på vej der over underholdt Lone som altid i bussen men denne gang på repeat, vi fik samme historie 3 gange i streg vist nok om guldgraveren Peter Anholm.
Ingen sprang men Anne Marie har tidligere sprunget, dyb respekt.
Hjemme igen var aftenen til fri disposition og spisning i byen.
27. JANUAR, Skippers Canyon
Skrevet af Svend og Lisbeth
Dagen bød igen på solskin efter regn i går.
Vi blev hentet af 2 små busser, idet vejen ind til Skippers Canyon ikke kunne forceres af Sue’s bus. Der kræves en særlig tilladelse til at køre på denne udfordrende og smalle vej.
Første stop med udsigt til bl.a. et skiområde, bød på en temmelig kold vind, hvilket allerede var blevet meget bedre ved næste stop. Ved anden stop sang vi morgensang, mens der sad 2 falke og kaldte på hinanden, måske syntes de, at vi forstyrrede dem.
Udsigten var utrolig svær at beskrive og fange med alle vores kameraer, men den blæste os næsten omkuld. Det var så flot og storslået uanset, hvor vi kiggede hen. Også her var der optaget flere sener til “Ringenes Herre”.
Ved et af stoppende læste Lone videre om de danske guldgraver, som var her i 1860’erne, specielt om Peter Anholm fra Fole. Guldgraverne gik 23 km ind til Skippers Canyon. Når der skulle hentes proviant, brugte de 2-3 dage på dette.
Fra den smalle snoede vej, vi kørte på, var der flere steder 100 meter lodret ned. Chaufførerne var utrolig dygtige og sikre, også selvom den ene på et tidspunkt måtte bakke et pænt stykke pga en modkørende.
Vi besøgte en guldgraverfamilie, som har været her i 5 generationer. Wenky, som er 4. generation, bor ude i Skippers Canyon. Vi mødte hende ikke. Hun har solgt rettighederne til at grave guld til et professionelt firma. Sønnen Ben arrangere riverrafting og Jet-boat”.
Vi blev vist rundt på museet, som Wenky og ægtefælle har lavet om guldgraverne. Det har været hård og farlig at være guldgraver. Vi forsøgte også selv at lede efter guld med uden held.
Der blevet serveret grillet lam og lammepølser til frokost. Der blev ikke sparret på kødet.
Eftermiddagen bød på et adrenalin-kick af de helt store. Først var næsten alle på riverrafting. Vi var fordelt i 4 gummibåde. Vandstanden i floden var forholdsvis lav, så det meste af turen forgik nogenlunde rolig. Der blevet sprøjtet lidt med vand på de andre både, når det var muligt. Flere af bådene sad også flere gange fast, men alle kom fri igen. Der var et par stop undervejs, nogle prøvede at springe i floden fra en klippe, nogle prøvede at lade sig glide med af strømmen. Alle kom sikkert i bådene igen.
Derefter var det tid til en tur i jet-boat. Det var helt vildt. Max fart ca 72 km i timen. Der blev sejlet helt tæt på klipperne. Der blev drejet 360 grader rundt, hvilket gav vandsprøjt ind over båden. Sikke en tur.
Til slut havde Lone fået arrangeret, at der kom 2 helikopter og hentede os, som fik aflyst helikoptertur igår pga vejret. Wauw sikke en fantastisk tur. Vi gjorde stop på toppen af et bjerg, med mulighed for de helt store skud med kameraet.
De andre blevet kørt sikkert retur med busserne på den smalle og udfordrende vej.
Dagen sluttede med afskedsmiddag. Vi fik det sidste af fortællingen om Peter Anholm, som efter adskillige år som guldgraver, rejste hjem til Fole. Han fik 6 børn, hvoraf de 4 udvandrende til USA.
Der blevet gættet på ,hvor mange kilometer vi har kørt i Sue’s bus. Jette var kun 25km fra det rigtige antal km,, hvilket blev belønnet med 1 lille pingvin og 1 lille kivi.
“Høvdingen” Jesper holdt en rigtig flot tale. Der var en kæmpe TAK til Lone, Anne Marie og Sue for at have givet os alle en oplevelse for livet. TAK.
28. & 29. JANUAR, Hjemrejse
Skrevet af Anne Marie
Så er det vores sidste morgenmad på hotel Millinium inden hjemrejsen.
Dagbogen fra i går blev lige sendt, så Lone kunne få Ipaden til næste hold.
Vi måtte desværre efterlade at par på hotellet, da knæet ikke var svundet, så meget, at de ikke kunne komme med hjem.
Bussen blev pakket kl. 8:15 og så var der afgang til Lufthavnen.
Sue sang en sang på maori, for at ønske os en god og sikker hjemrejse.
Da kufferterne var kommet ud af bussen, fik vi alle sagt farvel til Sue og tak for en god kørsel, samt tak fordi hun ville vise os hendes hjemland.
Tjek ind i lufthavnen var lidt kaotisk, da ikke alle fik deres boardingpas hele vejen hjem. Men efter lidt prøven frem og tilbage, var der kun en, der måtte hente sin kuffert i Auckland og tjekkes in igen.
Flyet fra Queenstown afgik kl 11 og knap 2 timer senere kom vi til Auckland.
Her måtte vi gå fra indenrigsterminalen til udenrigsterminalen. En rask gåtur forbi en byggeplads. Igennem et sikkerhedstjek og så hen til gaten, hvor flyet afgik kl. 15:15.
10,5 times flyvetur til Singapore med lidt bump undervejs.
I Singapore kom vi ind i gate B og skulle afsted igen efter ca 3,5 timer fra gate B1. Så nogle fik en gåtur, andre læste eller strikkede.
Kl. 00:25 lettede flyet mod København. Servicen ombord var fin, vi fik varm mad flere gange og på et tidspunkt blev lyset slukket, så vi kunne få noget søvn.
Efter 13 timers flyvning landede vi i København kl. 06:30.
Så var nat lavet om til dag igen, urene skulle stilles 12 timer tilbage.
Alle kufferterne var kommet med hele vejen hjem. Vi fik sagt farvel til hinanden. Nogle skulle med tog hjem til Fyn og Jylland, andre skulle ud til bilen.
Lone og jeg vil takke jer alle for en dejlig tur til den anden side af jorden. Det har været en fornøjelse at lære jer at kende.
Vi glæder os til gensyn d. 30 april på Harmonien i Haderslev.
