Peru & Bolivia 2026
29. september, Rejsen til Lima
Skrevet af Ole
Vækkeuret ringede 02.00 – ud af sengen og et hurtigt bad. Dejligt at tænke på den sidste uges tandpine var godt overstået efter to “hårde” besøg hos tandlægen. Jeg var Max. klar og glædede mig til rejsen med gæsterne, Martin og de lokale guider mm.
Vi har alle været tidlig oppe i dag. Mødetid i Billund og Kastrup var nemlig kl. 04.00. Vi skulle med “pyjamasmaskinen” til Amsterdam – begge grupper ankom planmæssigt mødtes ved gate E19 ved 08.30 tiden.
Der blev hilst på hinanden og humøret fejlede ikke noget. Alle var forventningsfulde og klar til den lange flyvetur på 12 timer til Lima.
Turen over Atlanten gik “glat” – ingen nævneværdig turbulens og vi landede planmæssigt i Lima’s nye lufthavn som blev indviet for år siden. Vi klarede alle den lange flyvetur uden problemer -selvom det var meget koldt i flyveren. Vi krydser fingrer for at vi slipper for forkølelse eller andet. Vi fik “skruet” tiden 7 timer baglæns – så det bliver en meget laaang dag inden vi “rammer” hovedpuden.
Vi blev mødt af vores lokalguide Carlos og Martin ude i ankomsthallen. Martin ankom dagen før til Lima. Han havde lige været hjemme ved lillemor i Argentina og “vende” en uges tid efter 5 måneders arbejde på LEGO i Billund.
Bussen holdt og ventede på os, og snart var vi på vej til distriktet Miraflores hvor vores hotel Britania Crystel ligger.
Turen til hotellet foregik midt i myldretiden og tog en god times tid. Vi kørte i tæt tæt trafik hele vejen. Folk her i Lima kører efter princippet “den som kommer først har retten til at køre” uanset hvad skilte og lyskryds fortæller. Med den trafik forstår vi godt, at de lokale glæder sig til deres undergrundsbane åbner om et års tid – hvis ellers alt går vel – og det gør det jo sjældent i Sydamerika.
Indkvartering gik hurtigt.
Vi fik Pisco sour som velkomstdrink og fik den første lille “taster” af det peruvianske køkken.
vi var alle trætte, men inden vi skulle i seng kom der en dame som sørgede for at vi i ro og mag på hotellet kunne veksle til den lokale valuta SOL. For 2 danske kroner fik vi 1 SOL.
Godnat.
30. september, Lima
Skrevet af Karen og Oluf
Efter morgenmaden indtog vi Lima. Den peruvianske guide Carlos gik forrest med Adventure Holidays flaget og viste vej. Den dansk – argentinske guide Martin oversatte og Ole fik bagtroppen. Så vi var i gode hænder.
Turen gik først til det smukke Miraflores område hvor forskellige parker ligger. Ricardo Palma startede på området. Bl.a. blev Parque John F. Kennedy lavet fordi USA og Latinamerika skulle have et samarbejde op at stå. Og folk i kvarteret havde et åndehul. Hvert område havde sit eget “politi”.
Der var mange katte! Hvis du manglede at komme af med en kat skulle du først spørge kirken. De gjorde meget for at kattene havde det godt. Der var mange kattehjem og dem der havde penge sørgede for mad til dem. Så de manglede ikke noget.
Kirken fra 1930 den nåede vi også lige ind i.
Derfra gik vi hen til Parque of Love, eller kysseparken, lavet til Valentinsdag i 1983. Der hang mange hængelåse rundt om på rækværket ved “kysse-skulpturen”. Parken ligger ud mod Stillehavet. Her sang vi vores morgensang og så kom solen frem, selvom den ikke altid kan finde vej for disen. Vi så mange surfere på vandet, det var et godt sted!
Derefter kom vi i bussen og kørte hen til præ-Inka pyramiden Huaca Pucllana. Pyramiden er opført mellem 200 og 500 e.Kr. Lavet af ler, sand og vand. Adobesten blev sat på højkant for at pyramiden kunne være rustet mod jordskælv.
Små samfund boede her. Brugt til begravelsesceremonien mv.
Lima blev grundlagt i 1535. Inden da var den underlagt spansk herredømme.
Vi kørte videre mod centrum og gik hen til “Plaza de Armas”, den centrale plads i Lima med bl.a Rådhuset, Katedralen og Præsidentpaladset, Palacio de Gobierno / Pizarros Hus. Grundlagt i 1535 af den spanske conquistador Francisco Pizzarro. Den nuværende blev genopbygget i 1937. Ude foran paladset havde folk stillet sig klar til at se vagtskiftet, der foregik hver dag kl 12. Selve vagtskiftet foregik dog indenfor, men vi så soldaterne marchere og lave deres “ritualer” til et militær orkesters fine musik.
Nogle nåede lige ind i og se Katedralen inden vi gik hen til Bar de Lima og spiste en treretters frokost. Desserten var et symbol på jord, bjerge og sne.
Vi gik forbi SanMartin statuen. Han befriede Argentina, Chile og Peru i 1821.
På vej til næste punkt kom vi forbi det jødiske område med mange imponerende bygninger.
Katakomberne, opført i 1600-t. af franciskanerne. Et kæmpe bygningsværk med mange gamle kostbare bøger i biblioteket, der fortalte om fortiden, vicekongedømmets æra. Der var meget cedertræ, importeret fra Panama, brugt til barokkoret, gulve mv. der var også et kloster, flotte kirkebygninger mv.
Til slut gik vi ned i katakomberne. Der var mange montre med knogler af dem der engang havde boet der, og viste de tidligere begravelses praktiser.
Afgang til bussen, som kom holdt ved floden Rimac, hvor vi blev sat af. Floden får sit vand fra Andesbjergene. Den leverer rent vand til byen og opland. Det regner, næsten, aldrig i Lima, 10 mm om året.
På vejen tilbage i bussen fortalte Martin om hans danske ophav. Hans bedstefar var fra Videbæk og udvandrede under den store bølge i 1870-1920. Han kunne vælge mellem USA, Canada eller Sydamerika. Det blev så Argentina.
Han er uddannet ingeniør og arbejder, gennem 35 år, for Lego, som freelance designer.
Vi kom i den spanske skole og lærte de først ord på spansk. Goddag =Hola, godmorgen=buenos dias, god middag = buens cena, god eftermiddag= Buenos tarde, god aften/nat= Buenos noches at tælle til ti; uno, deshielo, tres, cuatro, cinco, seis, siete, ocho, nueve, diez.
Tilbage til hotellet, hvor vi nåede en tur i poolen, inden vi spiste kl 20.
Godt mætte og trætte efter en oplevelsesrig dag faldt vi hurtigt i søvn. 🙂
1. oktober, Lima – Cusco – Pisaq – Urubamba
Skrevet af Else og Knud Erik Madsen
Tidlig op, vi skal flyve til Cusco i dag. Vi kunne lige nå en kop kaffe og fik en morgenmadsboks med i bussen.
Alle var, omend ikke friske, men klar til tiden. Bussen kørte 06.32, for at undgå trafikkaos. Vejnettet til lufthavnen er slet ikke færdiggjort. I Peru bygger man først og planlægger bagefter.
Under køretiden informerede Martin om mange ting, f.eks om en stor havn Callao bygget år 1537 af spaniolerne, kort efter de grundlagde Lima. Her kommer varer fra hele verden. Inden da herskede der andre kulturer bl.a Ychsma mellem 11.og 15. århundrede. Også Inkaerne indlemmede regionen i deres imperium inden spaniolerne kom.
Vi kørte langs med Stillehavet, her er der mange skilte med information om alternative ruter der skal køres når der er tsunami advarsler.
Vi kom også forbi en ø, hvor der tidligere var et fængsel.
I Peru skal der være valg nu. Så vi fik også en information om hvordan det foregår. Der er en hektisk aktivitet med demonstrationer, biler der kører rundt med flag osv. . Alt dette skal stoppe torsdag selv om valget først er søndag. I Peru er der stemmepligt. Alkohol er forbudt på valgdagen.
Vel ankommet til lufthavnen var det tid til tjek in.
Vi skulle med 2 forskellige fly med en times mellemrum, det gav lidt kaos med ombytning af 2 personer, Anni og Anne med samme efternavn.
Anni kunne ikke få lov at aflevere sin kuffert, for de påstod hun allerede havde tjekket en ind. Carlos forsøgte febrilsk at hjælpe indtil mysteriet blev løst.
Det viste sig at Anne og hendes mand var blevet sat på hvert sit fly.
Der var så sket en ombytning så hun var blevet tjekket ind som Anni.
God tid i lufthavnen til en kop kaffe sammen med guiderne. Jeg gav, dog helt uden tanke om bestikkelse, som Martin havde fortalt om i bussen ang. valget.
Men min håndbage blev båret ud af flyveren af Ole. Tak
Sikke en flyvetur. En udsigt, der var mere end fantastisk.
Dagbogsskribenterne var “Uheldig“ med at få plads på forskellige rækker.
“Skuffelsen”blev glemt da vi fik vinduespladser i begge sider, Wauu en udsigt over Andesbjergene med en blå himmel og sne på toppen.
Vi ankom sikkert til Cusco, fik bagagen og hilst på guiden Angela. Hun kunne så fortælle at det første fly ikke var ankommet. Det viste sig at det tog 4 landingsforsøg inden det lykkedes piloten, at få flyet bragt sikkert ned mellem bjergtoppene.
Denne forsinkelse udnyttede vi til at spise den udlevere mad i det flotte solskinsvejr.
Endelig kom de sidste, hvide i hovederne efter turbulensen i luften, så vi kunne starte dagens køretur.
Vi skulle besøge ruinerne i Pisaq. Turen gik gennem Den Hellige Dal.
Undervejs fortalte Angela med Martin som oversætter om området og Inka riget bl.a. om et kraftigt jordskælv (7,8 Richter) i år 1650, som har formet landskabet.
På mange af husene er der på taget små figurer af 2 tyre og en plov. Det skal symbolisere frugtbarhed.
Vi kunne begynde at ane de terrasser Inkaerne havde anlagt.
Inka riget eksisterede fra ca. år 1100 til ca. år 1400 efter Kristus indtil Spaniolerne ankom.
Før det har der været andre kulturer bl.a. Carla kulturen som anlagde Lima og Pre-Inkaer fra 400 til 800 f. Kristus.
Endelig nåede vi frem til ruinerne der ligger i 3.347 m. højde.
Husene hedder på Inka sprog “K`Allaq´Asa “. Siloer kaldet Colas, var til opmagasinering af afgrøderne.
Angela gav os en fin information og viste billeder undervejs. Hun fortalte bl.a. om dyrkning af grønsager, hovedsagelig kartofler og majs. Der er mange sorter, en kæmpemajs som bruges til majsmel. Hvad der dyrkes hvor, afhænger af højdemeteren, kartoflerne øverst.
Vi gik videre for at se Det Hellige bjerg Linliy.
Det var Inkaernes begravelses plads som de kaldte Tankanamarka. Der var 3000 huller i bjerget. Her blev de døde anbragt i fosterstilling, de fik værdigenstande med til deres næste liv. Udgravninger har vist hvordan mumierne så ud, nogle fik fjernet indre organer. Muligvis fordi de blev ofret til bjerget. Derfor er der forskel på hvordan mumierne ser ud.
I området som tidligere var hav, er der fundet fossiler, men ingen dinosaurer, som en af deltagerne spurgte om.
Efter en god rundvisning var det tid til sidste etape af dagens køretur til vores næste hotel i byen Urubamba.
Meget af turen kørte vi langs floden Urubamba. Denne flod havde stor betydning for Inkaerne og de nulevende i området. Det blev en lang tur, det var mørkt inden vi nåede frem. Vi kunne fornemme at det var en næsten ufremkommelig jordvej vi kørte på. Vi er spændte på at se den i dagslyset i morgen.
Nu er alle trætte.
Godnat og sov godt på det fine hotel..
2. oktober , Den Hellige Dal
Skrevet af Irene og Morten
“ Den hellige dal “ og Ollantaytambo
Morgen svømmetur i poolen under en klar blå himmel.
Efter programmet skal dagen blive en rolig dag efter nogle travle dage, så afgang fra hotellet er kl. 8.30
Afgang i 2 små busser da der skal køres på smalle veje, meget smalle og utrolig hullede grusveje. Efter at vores guide Angela havde rådført sig med nogle lokale fandt vi op til Willoq community og Fransisca samt 8 – 9 andre festklædte kvinder i et lille samfund ca. 3700 m over havet.
Vi blev budt velkommen med blomster og te lavet på lokale urten der hver især havde gavnlig virkning, bl. a. Munja mod højdesyge.
Vi fik vist de forskellige sorter majs og kartofler de dyrkede.
Behandlingen af ulden fra deres Lamaer og får, fra vask – til tråd – farvning med naturens egne farvestoffer og vævning.
Derefter var der tid til shopping. Vi hørte om deres forhold til moder jord, der gør at de går barfodet fordi det giver bedre kontakt med jorden. Om betydning af kvindernes hatte, uden blomster betød at man var ugift, og jo flere blomster jo længere havde man været gift.
På vejen derfra skulle der havde været besøg og spist vores madpakker ved nogle Inka ruiner, men et vejarbejde spærrede og gjorde det ikke muligt.
I stedet vendte vi tilbage til Ollantaytambo by hvor madpakkerne blev indtaget på en restaurant ( ved ikke hvad Angela havde bestukket ejeren med )
Derefter blev der shoppet og set på byen inden vi i samlet trop gik gennem den gamle bydel hvor gader og huse blev anlagt af inkaerne for 600 år siden.
Efter et lidt beskåret program var vi tilbage på hotellet i god tid til afslapning inden aftensmaden.
3. oktober, Den Hellige Dal
Skrevet af Gitte og Margit
Vi startede dagen ud den gode nyhed at toget til macho piccho igen kørte efter togulykken i går.
I høj solskin og knald blå himmel blev vi kørt op til ollantaytambo. På toppen ligger inkaernes forsvarsværker med tilhørende soltempel. Det nåede dog ikke at blive færdigbygget.
Vi ser først en kilde som er anlagt som sydkorset. Her synger vi morgensang.
Bestiger så ruinerne og kommer op til soltemplet. Fantastisk bygningsværk med 7000 tons sten. Imponerende at de gar kunne få transporteret dem hel derop.
Så er der tid til frokost som bliver indtaget i restaurant suno. Lækker buffet.
Huj hej videre til maras som ligger i 3600 m over havets overflade.
Her besøger vi en inka forsøgsstation til grøntsager. Et teknisk imponerende udformet bygningsværk hvor man har forsket i i hvilken højde det var bedst at dyrke grøntsager. Temperaturforskellen fra top til bund var 15 g celsius.
Kørte så videre til maras by hvor vi gjorde et lille stop hvor vi hørte om salt og chokolade produktion. Der blev lifligt handlet.
Sidste stop var i Salinas hvor vi så på saltbassinnerne som ligger i 3600 m højde.
Imponerende. Hver lille bassin producerer 3500 til 4000 kg salt om måneden. Produktionen foregår 6 måneder om året.
Kun 30 % bliver brugt i madlavningen. Resten til gødning og våbenindustrien.
Tilbage på hotellet får vi breafing om turen i morgen til macho picchu. Der skal pakkes rygsæk til 2 dage. Vores kufferter ser vi først om 2 dage.
Så er der tid til aftensmad og godnat og tak for en lærerig dag .
4. oktober, Urubamba – Ollantaytambo – Machu Picchu
Skrevet af Anne og Kristian
Det er i dag dagen, hvor den store forventning om vandretur langs inkastien til Machu Picchu skal indfries.
22 gæster skal sammen med Ole, samt Carlos fra det lokale rejseselskab og 4 guider vandre langs inkastien fra det såkaldte 104 km mærke og til Machu Picchu via Solporten.
Det betød så, at vi stod op kl. 04 for at få morgenmad kl. 4.15 med afgang med bussen kl. 05. Ved briefing aftenen forinden havde vi fået udleveret en taske med plads til lidt tøj og toiletsager, som blev fragtet til hotellet, så vi ikke skulle bære det på turen.
På banegården i Ollantaytambo bliver det lidt turbulent, da selskabet med guiderne ikke har medbragt vand til os, som det har været normen tidligere år, men vi får købt vand og kommer til toget med afgang kl. 6.40, hvor peruanere i dragter og hatte tager afsked med dans på stationen, mens der er solopgang over bjergene.
I toget opfører 2 peruanere kærlighedshistorie om en prinsesse og en bejler som forenes, skønt det burde være umuligt. Toget kører langs Urubamba floden, som smukt bugter sig med brusende fald, samt inka ruiner med terrasser.
Vi afleveres af toget ved 104 km mærket, hvor vi krydser floden til den sydlige bred, hvor der er toiletter og plads til forberedelser, hvorefter vi går i kort tid til Chachabamba. Der er inka-bygninger med alter og hellige steder, og det ligger i ca. 2150 meters højde. Efter morgensang her starter turen rigtigt.
Det går opad med høje trin og kraftig stigning, igen og igen og igen og igen. Med nogenlunde vedvarende stigning går vi langs bjergskråningen mod den sydlige bred af Urubamba floden. Vi passerer et pænt vandfald og stiger ca. 500 højdemeter og kommer forbi WinayWayna , som er et stort område med inka-ruiner med store terrasser, som skal forceres, hvor flere guider har ekstra rygsække, men efter 4 timers vandring når vi frokoststedet lige efter WinayWayna, hvor der er toiletfaciliteter (Porcelænsflade med hul til tørkloset med luft, så det er nemmest at trækkevejret gennem munden) men med en god bænk og hyggelig frokost, hvor fortroppen og bagtroppen er samlet. Her er der også lejr for ekstremvandrere, som tager den lange tur på inkastien, som varer 4 dage. Herefter er turen mere flad, men stadig med høje trappetrin, som afsluttes med at kravle op af ”monkey steps” før vi endelig efter 6,5 times vandring når til Solporten/Sungate i 2720 m. højde. Herfra er der fin og klar udsigt mod Machu Picchu. De sidste 3 km herfra går nedad, men det kræver stor koncentration for ikke at falde eller træde forkert. Mange synes, at det har været hårdt, og der er desværre et par fald, som heldigvis ikke giver skader af betydning, men alle gennemfører, og vi kommer trætte og stolte i mål med en rigtig god oplevelse i bagagen.
Vi samles herefter med resten af gruppen på Machu Picchu med fælles billede og den sidste nedstigning ad trapper til en bus som kører os ad mange hårnålesving med et fald i højde på 400 meter til vores hotel i Aguas Calientes, hvor vi er godt trætte og har brug for et bad. Vi spiser på restaurant Indio Feliz, som serverede lækkert marineret og krydret kyllingebryst, som var så stort så kun de færreste spiste op.
4. oktober, Urubamba – Ollantaytambo – Machu Picchu
Skrevet af Liselotte og Lars
Efter en lidt længere nattesøvn end gruppe 1 fik mulighed for, blev vi som ikke vandrere af inkastien, kørt til togstationen i Ollantaytambo. Vi var en mindre gruppe på 7-8 personer og vi havde alle valgt lidt god komfort til Aguas Caliente. Vi skulle med det blå, charmerende tog.
Toget kørte præcist men inden skulle pas og togbillet kontrolleres. I Peru er kontrol og sikkerhed vigtigt og selvom det ofte virker lidt omstændeligt så er der alligevel en vis smidighed i processerne.
Vi kom sikkert til Aguas Caliente og ved ankomsten gik vi til en hyggelig frokost restaurant. Byen er særdeles charmerende med mange niveauer og et lille men smukt torv. Byen var præget af det forestående lokalvalg og stemmelisten bestod af mere end 30 partier eller kandidater.
Vores primære mål den dag var at køre videre i bus til Machu Picchu og tage imod de gæve vandrere, som tog inkastien til Machu Picchu. Ved indgangen til Machu Picchu kunnet der vælges mellem flere ruter – vi skulle af rute 1 som førte os på et højt plateau med en fantastisk udsigt over det ganske landskab og ikke mindst over inkabyen Machu Picchu, som vi næste dag skulle studere i øjenhøjde.
Alle nåede deres mål og derefter tilbage til den smukke og levende by, Aguas Caliente. Indkvartering, aftensmad og derefter hurtigt til dynerne efter en lang og oplevelsesrig dag.
5. oktober, Machu Picchu – Cusco
Skrevet af Else og Manfred
Så stod vi op til endnu en oplevelsesrig dag.
Imod vores forventning kunne vi næsten ikke mærke gårsdagens strabadser, men for en sikkerheds skyld, tog vi elevatoren ned til morgenmaden fra 5. sal. Som altid var det godt at starte med en god omgang morgenmad.
Man kunne mærke på hele gruppen, at højdepunktet på rejsen var forventningen til denne dag, hvor vi skulle besøge selve Machu Picchu.
For en sikkerhedsskyld havde Ole sørget for myggespray til alle.
I det smukkeste vejr “Kaiserwetter” tog vi afsted til bussen.
Da vi ankom til stoppestedet var der en mega lang kø, men igen formåede vore dygtige guider Angela og Martin at få hele gruppe hurtigt afsted, samlet i en bus.
Vi var endnu engang imponerende over hvordan de formåede at arrangere dette.
Da vi ankom til Machu Picchu blev vi delt op i 3 grupper. Vi kom afsted med den lokale guide Viktor.
Viktor gav os en kompetent rundvisning, hvor han bl.a. fortalte, at Machu Picchu ruinerne blev opdaget af professor Hiram Bingham i 1911.
Der boede 500 mennesker i Machu Picchu, som alle var betydningsfulde mennesker i Inkariget. I Machu Picchu blev der hovedsageligt dyrket korn og kartofler. Dette er bare nogle få eksempler på de mange detaljer, som Viktor fortalte på vores rundvisning.
Som alle sikkert kan skrive under på, var besøget en storslående oplevelse, som vi har svært ved at sætte ord på. Det gode vejr gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre storslået.
Jeg fik taget så mange billeder, at min telefon gik død til middag, dette har jeg dog aldrig oplevet før.
Efter lidt tid på egen hånd, tog vi den “skønne” bustur tilbage til Aguas Caliente (Machu Picchu by), her spiste vi en god frokost.
Efter en lille times tid på egen hånd i byen, mødtes vi igen for at gå samlet til togstationen for at tage toget til Ollataytambo.
Mens vi ventede på afgangen, fortalte Ole, at Lone og han havde valgt navnet Adventure Holidays, fordi Adventure betyder eventyr på sønderjysk 😉
Ud over Oles sønderjyske humør, nyder vi også godt af Martins argentinsk/danske humør, som da Martin ved optællingen af gruppen konstaterede, at der aldrig er blevet flere i en gruppe, da dette ville kræve 9 måneder.
Vi nød den smukke togtur langs flod og mellem de høje bjerge til Ollantaytambo.
Efter togturen ventede os en længere bustur til Cusco.
Det blev sent, da vi ankom til Cusco og derfor fik vi hurtig tildelt vores værelser og mødtes umiddelbart derefter, for at indtage en dejlig middag på den hyggelige restaurant Pa*Pri*Ka, som lå i gåafstand til hotellet.
Efter middagen gik vi retur til hotellet, alle mættet af endnu en oplevelsesrig dag på vores rundtur i Peru/Bolivia.
6. oktober, Cusco
Skrevet af Karsten og Jytte
Efter morgenmaden kørte vi i bus op til Sacsayhuam-ruinerne.Imponerende inkaruiner højt over Cusco.De enorme stenblokke, hvor nogle vejer op mod 300 tons, viser virkelig hvor fantastisk inkaernes byggeteknik var. Stedet blev blandt andet brugt til at beskytte byen.
Fra udsigtspunktet havde vi en helt fantastisk panoramaudsigt over Cusco og den omkringliggende dal.
Så var det tid til at se på lamaer,alpakaer og diverse kameldyr.
De var bare så fine. Vi så også kondorer, måske ikke den kønneste fugl.
Der var også mulighed for at shoppe eksklusive uld varer.
Derefter kørte vi til Qorikancha – Moder Jord-templet.
Et helligt sted fra Inkatiden.
Det gyldne tempel var oprindeligt udsmykket med guld.
Vi besøgte også Katedralen i Cusco
Et utrolig smuk og imponerende katedral på Plaza de Armas.
Den består faktisk af tre kirker,som tilsammen danner det store kompleks. Indenfor var der masser af flotte detaljer og udsmykninger at se på.
Efter alle de mange indtryk var det blevet tid til frokost. Vi spiste på Andina en virkelig dejlig restaurant. Det var skønt at få sat sig ned, slappe lidt af og nyde noget god mad.
Efter frokosten gik vi gennem de hyggelige gader i Cusco og fandt den berømte sten med de mange kanter. Vi talte os frem til
12 eller måske 13.
Aftensmaden spiste vi på UCHU hvor vi fik serveret en
lækker alpaka steak.
Alt i alt endnu en skøn dag.
7. oktober, Cusco – Puno
Skrevet af Erik og Winnie
I dag kl 6.15 forlader vi Cusco og sætter kursen mod Puno, en tur på 400 km, så mon ikke alle har fået dækket behovet deres for buskørsel for i dag, når vi når Puno.
Efter en kort tur i en helt almindelig bus, skifter vi til en rigtig luksus bus, dejligt.
Puno ligger i 3800 m højde, så vi er ikke færdig med højderne og hvad det nu fører med sig.
Under istiden var Cusco en stor sø.
Grundene i Cusco er billige med dyre at bygge på, da der er meget sumpet.
De forskellige byer producerer som oftes kun en ting.
Der er en by, hvor der kun producerer brød der er flere 100 meter hvor der ligger forretninger, der kun sælger brød. Angela køber et så vi alle kan smage.
Hvor første stop er ved en lille kirke fra 1700 tallet. Templo San Pedro, en jesuitter kirke.
Angela fortæller lidt om de billeder, der er i kirken.
De er gået helt af mok med guld og udsmykning i hele kirken. Det er en blanding af barok og arabisk.
Vi kører mod syd på den vigtigste inka vej, der hedder Coyasuyu.
Vi kommer forbi et område hvor der har været brand og ikke mindre en 3 mennesker er døde.
Vores andet stop er ved nogle ruiner, der hedder Parque Arqueologico De Raqchi.
Det er et af de vigtigste templer.
Gud Wiravocha blev sendte fra sted til sted da han er en meget vigtig gud.
Templo De Wiravocha , her er konstruktion sten nederst og derefter ler.
Der har været ca 800 beboere.
En del af templet er blevet rekonstrueret så det giver et indtryk af hvordan det har set ud, da det blev bygget.
I Norge er der en frøbank, der har frø fra hel verden. Det findes også her fra hele inkariget.
En drik, der hedder chicha produceres her. Den laves på majs den har en alkoholprocent på 0,03. Efter sigende smager den ikke godt. Vi slap for at prøve den.
Den hellige dal slutter her og nu bliver det mere ørken artigt.
Vi spiser vores frokost på La Pascana de Mer, hvor der var buffet.
Vi kører forbi store områder hvor der har været brand.
Når vi forlader Cusco regionen kommer vi ind i Puno regionen, hvor der er mere dyrehold. De er blandt andet kendt for deres oste produktion.
I Peru oplever man også klima forandringer, i løbet af de sidste 15 år har Peru mistet 60% af deres sne og is.
På vej kommer vi op i 4334 meter på vej til Puno.
Angela advarer os om, at det godt kan give lidt hovedpine når vi kommer længere op i højden.
Vi når op i området, hvor der hverken er træer eller buske.
Vi stopper i 4334 meters højde. Her er der masser af boder. Tænker der er flere, der ser ind i plads problemer i kufferten når vi skal hjem.
Martin fortæller, at i Syd Amerika skal alle begraves indenfor 24 timer.
Vi kører igennem Juliaca også kaldet Perus Kina, der er hjemby for narko og ulovlig guldgraveri. Der er ikke narkokarteller som i Mexico man arbejder i små grupper.
Der produceres varer af dårlig kvalitet i byen. Der er ca 250.000 indbyggere i byen.
Sociale forhold i Peru
30% af Perus befolkning er fattige.
Der er ingen former for forsikring i Peru.
Angela siger,at der er stor utilfredshed med det sociale system i Peru.
Hver familie får 3-4 børn.
Kun 30% af befolkningen arbejder lovligt, de andre 70.% arbejder sort.
Politi folk og lærere er de laveste lønnede i Peru, ca 300/400 dollars pr måned.
Taxichauffører er nogle af dem, der tjener bedst.
Det er kun offentlige ansatte, der har ret til pension. Pensionsalderen er 65 år.
I Peru er man for stolt til at tigge.
Undervisning i Peru
Alle offentlige skoler og gymnasier er gratis men det er meget ringe. Der er halv private er meget bedre og giver adgang til bedre uddannelser.
Det er korte skoledage fra ca 8.00-12.00.
Børnene kommer lang vejs fra, enten kommer de gående eller ridende på æsler, hvis der er for langt at gå. Ude på landet er der langt mellem skolerne.
Der er meget stor forskel på skoler i byen og dem ude på landet.
Der er kun ganske få offentlige universiteter.
Sundhedsvæsenet i Peru
Alle har ret til akut behandling men ikke røntgen osv, det kræver en forsikring. Der er masser af private sundhedstilbud men de meget bekostelige.
Staten støtter gravid med ris, linser og mælkepulver. Dette gælder 2 måneder før fødslen og op til barnet er 4 år men det bliver mindre og mindre man får. Man får aldrig penge.
Turen fra Cusco til Puno har været super flot med stor variation i landskabet og med skyfri himmel hele vejen. Der har desværre ligget en del affald i vejkanten men der er ingen regler, der forbyder det. Vi er også kommet forbi meget store områder hvor der havde været brand.
Selvom alle nok er lidt ømme i bagdelen, har det været det værd.
Vi skal sige farvel til Angela i dag, hun tager retur til Cusco i aften.
Tak for en god dag
8. oktober, Titicacasøen
Skrevet af Ingelise og Bent
I dag skal opleve verdens højest beliggende sø Titicacasøen.
Søens areal svarer til Sjælland og Lolland Falster tilsammen. Søen ejes af såvel Peru og Bolivia. Søen er 280 meter dyb og vandet er 9 – 10 gr. Lokal befolkningen drikker vandet fra søen.
Vi havde fået ny guide, Jose Luis og kørte fra hotellet kl. 7.30.
Der var sol og blå himmel. Bussen blev hurtig stoppet af en militærparade. Så vi måtte gå det sidste stykke til havnen og båden.
Vi havde egen båd hele dagen. Fin komfort med soldæk med plads til 10 personer.
Guiden orienterede om reglerne på båden.
På vej ud af havnen kunne vi det første dampskib, der sejlede på søen. Et skib fra London der kom i enkelt dele og blev samlet på 6 år.
Vi sejler mellem store mængder siv. Det er her Uros- folket bor.
Vi besøgte en ø, hvor der boede 4 familier. Der er ca. 140 flydende øer og Uros- folket har boet her siden 1400 tallet.
Der findes både skole, hospital og hoteller og de har egen borgmester, som vi hilste på. Han fortalte hvordan man opbyggede en sivsø, hvilket tager 2 år. 30 øer tilbyder overnatning.
Vi så de forskellige fisk de fangede, som de fanger med net .
De samler også æg og skyder fugle samt spiser siv, som i øvrigt bruges til alt.
De sang for os og vi kvitterede med vores morgensang.
Vi så deres huse, som fik solceller i 1998. Vi købte også nogle af deres varer.
Nogle af os sejlede i en sivbåd over til en anden ø, hvor vi fik et stempel i passet.
Der er mange fisk i søen og verdens største skrubtusse på op til 50 cm og 5 – 6 kg.
Efter besøget hos Uros-folket sejler vi ca. halvanden time til øen Taquile, der er den 3. største ø i Titicacasøen. Her bor ca. 2800 mennesker i et lille lukket samfund og der har tidligere været problemer med indavl. Øen består af terrasser og der dyrkes majs, kartofler og bønner, hvoraf kartofler er det vigtigste.
Vi gik en tur på øen ca. 1 time, hvor vi så den flotte højst beliggende strand i verden og i øvrigt nød den flotte udsigt.
Tilfældig mødte vi øens præsident. Guiden fortalte om mange ting på øen. Der må bl.a. ikke bygges f. eks. restauranter på øen, hvorfor vi spiste frokost hos en privat familie. Hvor vi fik lækkert lokalt mad og vi så hvordan de tilberedte kartofler på varme sten i jorden.
Efter frokosten optrådte de for os og vi så mænd strikke med 5 pinde.
Kvinderne vælger en mand udefra, hvem der er bedst til at strikke.
Herefter sejlede vi tilbage til Puno efter en meget spændende dag.
Kl. 19.45 mødtes vi for sammen at besøge en lokal restaurant.
Tak for en spændende dag.
9. oktober, Puno – Copacabana
Skrevet af Jette og Steen
Nu går turen videre i bus fra Peru til Bolivia en tur på cirka 3 timer. Et enkelt kaffestop undervejs, hos søde mennesker, der lavede dejlig kaffe. Et skilt viste afstande til alverdens byer, men Copenhagen mangler, og det lovede de at få ændret på til næste gang Ole og Martin kommer forbi!
Undervejs i bussen underholder José og Martin oversætter. Inden vi får diverse historier går José rundt og giver os tre dråber af sit energiskabende vidundermiddel.
På et tidspunkt kører vi forbi José’ hus med tilhørende kartoffel mark, og vi får en længere fortælling om afgrøder, men selvfølgelig specielt kartofler. Omkring 3000 forskellige sorter har de, tidligere har vi hørt der var 4000, under alle omstændigheder er tallet voldsomt stort. I denne region dyrkes der omkring 20 forskellige og José har et udvalg med, som vi kan se og mærke på. Der er alt fra gule, blå, røde og brune, og mange sjove faconer. Høstsæsonen for kartofler er april/maj og de store kartofler spises først, de søde nærmest som en snack, mens de går ude i marken.
For at kunne opbevarer kartoflerne spredes de i tyndt lag ud på jorden, når det er koldt, de skal have frost i to nætter. Herefter trampes kartoflerne, formodentlig som man tramper vin og så skal de ligger 14 dage i solen. Nu er kartoflerne blevet til små hårde klumper, som kan holde sig i op til ti år. Når de skal bruges tager man 1 l vand til cirka to håndfulde kartofler og lad dem trække i vandet en nat. De svulmer op igen og koges som almindelige kartofler og spises.
Det fortælles at de små sorte hatte Bombinis, som kvinderne omkring søen går med, blev indført ved en tilfældighed tilbage i 1860’erne, da de engelske ingeniører kom hertil og mændene (de finere) fik sendt hattene herud fra England. Ved en fejl kom en sending med nogle alt for små, som de så forærede de lokale kvinder. siden da begyndte de selv at fremstille dem.
Som vanlige kom Martin med underholdene historier undervejs, bland andet om grønne bønner, som mentes at være meget vigtige for at kvinderne graviditet blev god. Efter at man i 1998 fik scannere, så kvinderne kunne scannes, faldt salget af grønne bønner dog en del.
Ved grænsen skiftes bus, samt paskontrol og registrering. Alle steg ud og imens blev alt vores bagage flyttet over på trehjulede cykler, overvejende betjent af kvinder. Da cyklerne var fyldt til mere end bristepunktet, et syn for guder, løb kvinderne med disse cykler op ad bakke til den ventende bus, på den anden side af grænsen. Vi andre gik gennem grænsekontrollen, som foregik ualmindeligt problemfrit og kunne efter ganske kort tid sætte os ind i den ventende bus, hvor vores bagage nu befandt sig. Vi sagde samtidig farvel til José og goddag til Davíd, som vores nye guide hedder.
Fra grænsen var der en kort bustur på cirka 25 minutter til Copacabana, hvor vi blev indlogeret på det mest fantastiske hotel med udsigt ud over Titicaca søen. Efter frokost på hotellet gik vi en lille tur i byen, fik vekslet penge, set på byens katedral og diverse markeder. På vej væk fra katedral stoppede vi ved en kaktus, Sankt Petro kaktussen, på dansk Nattens dronning. Historien fortæller at mændene skar kaktussen over og drak saften fra denne, hvorefter de fik et cirka fem timers trip, der dog sluttede med en gang opkast.
Efter at være gået ned på havnen, blev der dømt fri leg, og nogen fik en drink/kaffe og andre tog hjem for at nyde de skønne forhold på hotellet.
Dejlig aftensmad på hotellet.
10. oktober, Island with the sun
Skrevet af Susan og Thyge
Endnu en dag med strålende solskind. Vi startede med skøn morgenmad efter overnatning i de dejlige værelser med søsigt. Det var godt ikke at skulle pakke og flytte hotel. 0900: Afgang fra hotellet til havnen. På havnen var de lokale ved at laste bådene. Måske til et bryllup på Soløen, men det så vi ikke mere til. Sejlturen til Måne-øen tog ca. 1,5 time. vi sejlede i to både med sol og udsigts dæk, men uden toiletter. Det var hele dagen klart vejr med udsigt til de smukke snedækkede bjerge.
Titicaca søen David startede med at gennemgå lidt om Titicaca søen. Titicaca søen er ca. 2,5 mio. år gammel. Før den har der været et større sø, som havde et 100m højere vandspejl. Før Inkaerne har der levet forskellige kulturer omkring søen. Måne øen. Øen er ca. 1,5 m2 stor, der bor 200 personer fordelt på 27 familier syd på øen. Der er ikke ført elektricitet ud på øen og solceller er derfor en stor forbedring. der er på øen lille skole med 10 elever. Det er dog også her, svært at holde på de unge. Bygningerne på Måne- øen er Inka byggestil, men der findes også spor også tidligere byggestile. Der er terrasser til dyrkning. Produkterne fra de hellige øer ansås også for hellige. Måne templet. Templet var beboet af de skønneste kvinder på 12-16 år. De blev uddannet til at tjene Inka kongen. Måske var der få mænd til beskyttelse. Inka kongen kom en gang om året for at udvælge kvinderne og nogle blev ofret. I templets mure ses Andes korset. Korset findes i mange andre kulturer og er derfor kendt under andre navne. Inkaerne tog de bedste dele af andre kulturer og inkluderede det i Inka kulturen.
De tre hoveddele af Inka moral var: Ikke lyve, ikke stjæle og være stærk Efter Davids gennemgang handlede vi ved boderne. Vi købte lidt ,for at støtte lokalbefolkningen. Der kommer ikke mange besøgende på Måne- øen. Vi sejlede videre til Sol- øen, den største ø i Titicaca søen. Efter ankomst til Sol- øen var der mulighed for badning og hele fire personer kastede sig ud i det ferske vand. Efter badning spiste vi frokost ved en familie. Der var en overraskelsesmenu med mange forskellige dele. Lille sort tørret kartoffel, bønner, ost, orca, hvid kartoffel, majs, dybstegte småfisk, ørred og kylling. Samt spicy sauce, MUMS Og Vandmelon til dessert. Efter frokost sejlede vi rundt om pynten til en lille “havn” hvor der ligger flere mindre hoteller. Martin uddelte Munjo, “mintsnus”. Havde absolut en virkning.
David gennemgik øens opdeling i tre byer, 1500 indbyggere. Øen er opdelt i nord , midt og syd. Der har i perioder frem til før Covid, været næsten borgerkrig lignende forhold mellem nord og midt Ifølge Inka legenden lod solguden sine to børn stige ned på Sol- øen. Manco Cápac og Mama Ocllo. De blev således de første Inkaer. Vi gik op ad en trappe til en fontaine. Det er Ungdommens fontaine og efter at have fået det hellige vand i hovedet, var vi alle meget yngre. Men efter at være gået ned af trappen, var vi så blevet gamle igen. Til slut holdt vi pause på havnen hvor der blev losset varer til øen. Sceneriet var spændende, alt fra Fanta til cement blev bragt i land.
Vi sejlede tilbage mod Copacabana med et enkelt stop, med view til et Inka tempel fra søsiden Det er ret enkelt at indhente yderlige viden om de to øer gennem Google. Fri eftermiddag indtil middag kl. 2000, hvor vi atter spiste et skønt måltid.
11. oktober, Copacabana – La Paz
Skrevet af Annie og Mette
Vi forlader Copacabana.
Første stop med flot udsigt over byen
Næste stop sidste vue over Titicacasøen
Så kommer vi til Skt Pedro og skal fragtes over på den anden side af lille Titicaca, det smalleste sted er 800 meter ,
Bussen kommer med en pram , det følger vi med stor spænding
Vi andre kom med en motorbåd.
Endnu et flot udsigtspunkt med udsigt til sneklædte bjerge
Vi er nu nået til El Alto her kan man få boliviansk viagra ( tyre tissemand ) på restaurant
Vores guide spiser det og siger det smager godt
Vi gør klar til svævebanen
Den ser topmoderne ud i forhold til det fattige El Alto vi lige er kørt igennem
El Alto beboes af 800.000 ,
Vi kan være 10 personer pr gondol .
En meget flot tur på 45 min over en enorm by
Vi svæver hen over et enormt marked , ingen af os har nogensinde set noget lignende
Så er vi med den Røde linje ned i “ gryden”
På gåben gennem et mylder af mennesker , desværre også nogle narkomaner , som sov på gaden
Frokost på en restaurant, hvor Claus Meyer har sat sit præg
Den hedder manq’s Alt er økologisk og lokale råvarer
vi startede med en lækker bolle , dertil chilli der kunne jage de onde ånder væk. Suppeskål med en varm sten , så suppen stod og boblede.
Hovedretten bestod af “ risengrød” med langtidsstegt oksekød og selvfølgelig flot pyntet
Desserten var både flot og lækker
Den bestod af is m mocca smag en sprød kage og en citroncreme
Claus Meyers madkoncept har hjulpet unge fra El Alto , med iværksætteri og madskoler
Turen gik så videre til Kili kili en fantastisk udsigt over hele La Paz
Under La Paz er der underjordiske vandløb, derfor kunne man ikke lave U baner
Der var udsyn til det gamle stadion ,det hellige bjerg med evig sne ,Illimani 6440 moh overflade og centrum af byen .
Plaza Murillo
Opkaldt efter general Murillo
I1875 fandt man en af de største kobberminer udenfor La Paz
1999 er der borgerkrig i Bolivia La Paz vandt
Derfor findes regeringen i La Paz
Domkirken er fra 1836 , blev først færdig i 1998
Ved siden af er præsident paladset med fine rødklædte vagter.
2002 gaskrig med kampe på pladsen , som gav “kuglestød” på en bygning , ifølge Martin
I 2008 fik de en masse penge .Dem brugte de til at opføre moderne ( grimme ) bygninger, lige bag de gamle smukke
La Paz betyder fredens by til trods for at der har været 19 revolutioner den har eksisteret siden 1545 , har tilhørt Peru
På hjemvejen gik vi forbi det uhyggelige heksemarked
Aftensmad på hotellet ,derefter er alle vist grydeklare
12. oktober, La Paz – Citytour – Lima
Skrevet af Hanne
I dag skal vi tilbage til Lima.
Vi fik dejlig morgenmad på Rosario hotel og om formiddagen var der fri leg. Nogle af selskabet gik i byen for at få brugt de sidste BOB. Utroligt så mange danskere man kan møde i gaderne.
Der var samling i reception kl. 10.45 inden vi fik tidlig frokost.
Afgang fra hotellet kl. 11.45 og vores mål er lufthavnen så vi kan komme til Lima. Turen gennem byen gik hurtigt og vi var i god tid. Vi blev delt så en mindre gruppe tog med Ole via Santa Cruz og resten tog med Martin via Cusco.
Flyafgang var ca. kl. 16.00 for begge grupper.
Else var utilfreds for hun fik konfiskeret sine strikkepinde i security. Referenten fik konfiskeret frugt og var også lettere utilfreds. Nå, det kunne være værre. Inden vi gik ombord på flyet skulle vi stille vores rygsække og håndtasker, og så kom narkohund for at snuse om vi havde taget noget narko med. Det var der heldigvis ikke nogen der havde gjort.
Vente, vente og tålmodighed er en dyd. Begge fly med afgang fra Cusco var forsinket, men humøret var højt.
Jublen var stor da vi ved midnatstid alle var genforenet og al bagage var med. Alt endte lykkeligt.
Vi kørte til vores hotel og fik mad, drikke og et værelse.
Tror at alle sov rigtig godt efter den gode lange dag
13. & 14. oktober, Lima – Amsterdam – Danmark
Skrevet af Ole
Tidlig morgenkaffe på Hotel Rosario i La Paz og herefter var der tid til “powershopping” i de små gader med de farverige butikker. Sidste chance for at gøre en god handel inden hjemrejsen. Jeg mødte flere af jer på min shoppingtur.
Vi valgte at spise tidlig middagsmad på hotellet i stedet for lufthavnen i Alto – i øvrigt verdens højest beliggende lufthavn.
Vi skulle sige farvel til vores guide David og skulle nu videre mod Lima. Vi blev delt på 2 fly. De fleste fløj til Cusco med Martin og nogle med mig til Santa Cruz inden vi sent mødtes i Lima lufthavn.
På hotel Britania var der “natmad” med øl og cola.
Næste formiddag var der tid til grønsagsmarkedet med mange specialiteter. De sidste Soles blev brugt på krydderier, nødder og forklæder mm
Priserne på markedet ligger på ca. 50% af priserne hjemme i Danmark.
Frokosten blev indtaget på restaurant Mango i indkøbscentret Lancomar. Her nød vi en dejlig 3 retters menu med skøn udsigt over Stillehavet med solskin og blå himmel.
Hjemrejsen gik nemt og planmæssigt.
Martin og jeg vil gerne sige jer allesammen tak for en dejlig tur. Vi viste jer det bedste af Peru og Bolivia i skønt vejr. I havde alle taget JA hatten på og beholdte den på hele turen rundt.
Vi havde et godt selskab og vi synes vi havde en dejlig tur med “prikken over i’et”
Jeg glæder mig til at se jer til vores gensynsmøde den 7. januar.
