Tanzania Tur 1 2023
3. & 4. Oktober, Rejsen til Tanzania
Skrevet af Minna
Vi ankom til Billund kl. 3.30 og fik hilst på vores rejsefæller. Vi fik checket ind på vores spredte pladser, der var ikke mange, der sad sammen med deres rejsepartner, der var ikke ros til KLM fra Lone. Vi fløj fra Billund kl. 6.00, det tog ca. 1 time til Amsterdam, hvor vi mødes, med dem der kom fra Kastrup.
I Amsterdam havde vi ca. 2 timer, inden vi skulle checke ind igen, hvor vi igen var spredt placeret. Med lidt god vilje, lykkes det at alle kom til at sidde sammen med deres rejsepartner. Lone var mere end utilfreds med KLM`s håndtering af tildeling af pladser.
I flyet udfyldte vi papirer til visum til Tanzania.
Lokal tid kl. ca. 20.20 landede vi Dar el Salam p.g.a., at der ikke var lys på landingsbanen i Kilimanjaro. Det var surt. Vi blev indlogeret på hotel Dar es Salam Serena, hvor vi fik aftensmad kl. ca. 23.00.
Kl ca. 00.45 fik vi tildelt et fint værelse. Kl. 2 ringede Lone og fortalte, at der var morgenmad kl. 8.30.
Vi afventede flytider fra KLM så vi kunne komme til Arusha.
Efter en dejlig morgenmad, var vi nogle, der var ude i haven, hvor der var nogle, der var ved at gøre klar til bryllup, der var de smukkeste blomsterdekorationer.
Vi kørte fra hotellet ved 10.30 tiden, vi skulle flyve til Arusha. Flyet var 5 kvarter forsinket. Vi endte med at lande i Kilimanjaro, da der var dårligt vejr i Arusha, så var det med minibusser til Arusha. På køreturen til Arusha så vi mange sjove transportmidler, bl.a. motorcykler, hvor der var paraplyer med forlængelse, som var halvtag, motorcykler der var monteret lad på.
I Arusha ventede der 4 jeeps på os , for at transporterer os til farmen, inden vi kørte sang vi fødselsdagssang for Christian.
Vi ankom til farmen ved ca. 20.30 tiden, hvor vi blev kørt direkte op til gæstehuset, hvor der blev serveret en rigtig lækker middag med hvidvin fra farmen, det var den første vin, de har frigivet.
Der var ingen festligheder, inden vi gik i seng, for alle var meget trætte efter to dage uden for meget søvn.
5. oktober, Karatu – kaffefarmen
Skrevet af Birthe og Christian
Vi startede dagen med morgenmad på terrassen på Farmhouse kl. 8.00 Dagen i dag var mindre stressende end de 2 foregående dage.
Klokken 9.30 var der personalerepræsentation i visitorcenter.
Elfrida var den første som fortalte at hun var administrator for virksomheden. Hun havde været ansat på virksomheden i 30 år og havde arbejdet sig op til den nuværende stilling.
Herefter var det “tirsdag”’s tur til at fortælle at han var leder af produktionen i kaffefarmen og i landbruget.
Vi mødte herefter Allan som var teknisk leder. Han var søn af en dansk far og en lokal. Han talte dansk.
Herefter viste “tirsdag” rundt i haven og landbruget.
Kl. 12. spiste vi i visitorcentret.
Efter middag fik vi vist hvordan man rister kaffe.
Herefter blev vi kørt rundt på kaffefarmen med “tirsdag” som leder. Vi besøgte campen hvor de kvindelige kaffeplukkere holdt til. Der var ca. 250 damer som boede i sovesale og telte. 4 mand lavede mad til dem. Den bestod af en blanding af ris og majs som de fik hver dag.
Vi så også det nye vandreservoir og de røde bær på de højtliggende kaffeplanter.
“Tirsdag” fortalte at farmen har følgende arealfordeling:
200 hk kaffe
2 hk med vin
24 hk med avokado
Der er ca. 60 fastansatte og i alt ca. 200 ansatte som minimum hele året
Kaffeplanterne kan blive op til 100 år og kan blive op til 10 meter høje. De bliver skåret ned til en højde på 1,5 – 2,00 meter.
Efter rundvisningen spiste vi middag på Samaki Tuti (De tre Makreller).
Aftenen sluttede af med at Lone fortalte om næste dags program.
6. oktober, LAKE MANYARA NATIONAL PARK
Skrevet af: Rita og Holger
Programmet for i dag er en safaritur til Lake Manyara National Park.
Efter tidlig morgenkaffe kl. 5 var alle klar til afgang. Nogle var blevet vækket meget tidligt af et unavngivet vækkeur.
Vi blev fordelt i alle 4 busser og kørte mod første stop, hvor vi beundrede udsigten og solopgangen. Derefter sang vi morgensang og fik de sidste opl. om dagens forløb af Lone.
Næste stop var hovedindgangen med indlagt tissepause. Vi kørte ind i parken og blev straks mødt af utallige bavianer. De var totalt ligeglad med os, og gav os et grundigt indblik i deres formeringsritualer bl.a. nusserier, pillerier mm. Hunnernes rumper bliver ekstra røde når de signalerer, at de er klar til sjov.
Et andet sted mødte vi aber, hvor hannernes underliv havde en flot blå farve.
Således godt oplyst om aber og bavianers sexliv, kørte vi videre og så derefter ikke så mange aber/bavianer.
Vi så pølsetræer, som masaierne bruger som medicintræer. De koger barken og kan herefter selv kurere de fleste sygdomme med denne te.
Vi nærmer os søen hvor vandstanden i 2021 steg så meget, at flamingoernes fødekilde stort ikke mere eksisterede. Dette gør, at de store mængder af lyserøde flamingoer, som tidligere var kendetegnende for søen, er væk. Der er mange døde træer i søen og på det omkringliggende terræn da de druknede pga. vandet.
Ude i søen og på søbredden gik der en del folk og samlede plastikaffald op. Affald, som i regnvejr- og regntid flyder fra landsbyerne og ud i søen.
På det flade forland med græs, så vi en stor flok bøfler, som desværre var for langt væk til fotos. Der var endvidere også marabu storke og andre fuglearter.
Der er begynde tegn på, at vandet trækker sig tilbage, så søen igen kan normaliseres.
Fra søen kørte vi op i skoven igen og beundrede en flok impalaer med en flot hjort.
De unge han impalaer bliver jaget væk af pladshjorten når de er ca. et år, og må så vente til de er stærke nok til at kæmpe med pladshjorten om damernes gunst. De unge følges ad i små flokke. Inden kaffepause så vi en buschbock og 2 impaler.
Efter kaffepausen, varede det noget inden vi igen så dyr. Vi passerede et kæmpe beobab træ – ifølge guiden ca. 500 år. Frugterne fra træet kan spises og de sælges på markedet. Beobab træet kaldes også “Tree of Afrika” . Når man ser på træet, ser det ud som om, det er plantet forkert, da træets krone ligner rødder.
Herefter så vi 3 løvinder, som listede af, da de ikke brød sig om 8-10 safaribiler på en gang.
Højt oppe i et træ lå en kæmpephython sammenrullet.
Lige før frokoststop så vi flere elefanter.
Vi spiste medbragt frokost hvor andre safaribiler også havde gjort spisestop. Herefter gik vi en kort tur hen til en svovlholdig varm kilde (70grader).
Vi vendte bilerne for at begynde hjemturen og så store flokke af elefanter, der var trukket ned til søen.
På vejen hjem mødte vi mange elefanter i flere størrelser, og nogle mente ikke de skulle flytte sig for os, men var så venligsindede, at vi kunne få lov at passere.
Vi så også en enkelt Dik Dik, som er Afrikas mindste antilope.
Vejene i parken er meget ujævne og støvede, så alle fik gratis afrikanske massage.
Vel ankommet retur, blev der tid til et tiltrængt dusch og en lille morfar.
Alle var godt trætte og forsvandt hurtigt retur til værelserne efter aftensmaden.
De der bor i øverste gæstehus fik den store fornøjelse, at få besøg af en elefant familie og lidt efter af en bøffelflok. Os der bor på farmhouse var lidt misundelig. Ved gæstehuset er der en hegnet dyrepassage med et vandhul.
Vi glæder os til flere oplevelser i morgen.
7. oktober, karatu
Skrevet af: Hans og Else Amlund
Efter en god nats søvn fik vi morgenmad fra kl. 8.00. Skulle jo være klar ved jeepene med afgang kl 9.30.
Skulle til middagsmarked i Karatu. Der blev delt op i hold med hver sin guide .
Vi blev straks “ overfaldet “ af de lokale gade sælgere.
Vi skulle dog købe 100 kg ris og 30 par glocks str. fra 19 —42 for vore “drikkepenge”
Vi fik en rundgang på grønsagsmarkedet med mange forskellige grønsager som vi ikke har hjemme i Danmark , krydderier og fisk.
Så også de lokale slagtere ,skulle dog ikke købe kød der.
Kiggede også ind i de små lokale butikker.
Vi fik fortalt at de lokale sælgere går på det store marked for at købe bl.a. olie 5 liter hvor literprisen er 10000 shilling sælges den oppe det lille marked for 15000 shilling
for bare 1/2 liter.
Så også en skomager lave klik klak (flip flaps) af bildæk og konen dekorerede dem.
På vej hjem til Farmhouse så vi de lokale beboere gå til det lille marked med deres dyr som skulle sælges, som køer og geder.
Under frokosten fik havepersonalet en t shirt og en lille rygsæk .
Køkkenpersonalet fik t shirt ,glocks og refleksbrikkker også til deres familie.
Kl 1545 skulle vi mødes for køre til gospelkoncert både et blandet kor i den gamle lille kirke og de måtte synge med musik og uden, da strømmen virkede sommetider .
Damekoret sang for os udenfor ved den nye kirke. Mange fik “gåsehud”under begge koncerter. Så i har noget at glæde jer til dem der skal herned.
Aftensmaden fik vi på Samaki Tatu hvor vi håbede at skulle se elefanter, bøfler og hjorte.De havde besøgt dem dagen før, men vi så kun en bøffel.
Vi fik rigtig lækker mad,
Vi kørte dog tidligt retur til Farmhouse da vi skulle på den store Safari tur dagen efter.
8. oktober, TARANGIRE NATIONAL PARK
Skrevet af Margit og Poul-Georg
Turen i dag går til Tarangiri Nationalpark, som er den 6. største nationalpark i Tanzania med et areal på 2.850 m2. Morgenmad klokken FEM ( det er tidligt), afsted 05.45 i safaribilerne. Vores 4 super chauffører var iført deres nye bluser, som Rotary Klub Haderslev havde sponsoret.
Morgensang undervejs med solopgang og med Kilimanjaro i baggrunden findes ikke bedre/smukkere, og Lone causerede over morgensangens tilblivelse, og ikke mindst teksten. En søndag morgen, som var ganske speciel. Tak Lone.
Turen fortsatte til gaten, hvor der blev betalt entre (60 USD per person pr. dag.). Nationalparken er kendt for sine mange elefantflokke og de meget specielle og store baobaptræer. Begge dele kan vi bekræfte. Store flokke af elefanter, zebraer, gnuer, impalaer satte fart på fotograferingerne oppe fra tippen af safaribilerne. Undervejs blev der serveret Kifaru Kaffe No 7 samt bananer, som chauffør Melchior havde indkøbt i Kuratu tidligere på dagen. Efter formiddagskaffen fortsatte turen længere ind i nationalparken, hvor der nu blev fotograferet zebraer, grib, struds, ørn, gazeller og er del strudse, for blot at nævne nogle af dem. Frokost blev indtaget ude på savannen på en rasteplads – Ballon. Lækker frokost, som vi havde med fra køkkenet på Samaki Tatu, blev indtaget.
Vi var ikke alene på denne plads. Hele 18 fyldte safaribiler spiste også frokost her i skyggen af en række parasoller. Efter frokost kørte langs med Tarangiri flodens sumpområde, hvor vi så en flok elefanter, der kæmpede en brav kamp for at komme fri af sumpen, hvor de store dyr sank i til maven. Små elefanter kæmpede virkelig meget, men da vi senere kom forbi stedet, var alle heldigvis kommet af mudderet. En løve lå under et træ og fik sig en lur. Hvid stork, roller ( ligner en isfugl), ørn, pink pelikan, hammerhoved (en stork) og en Lizard ( 1 meter langt firben) så vi også langs med sumpen. Tidligere på turen kom der en melding over walkie talkie, at der var set en leopard sovende oppe i et træ. Vi fandt frem til træet og så det sovende store dyr! I sumpen observerede vi 8 flodheste, som ikke gad at blive fotograferet i full size. En På vej hjem (man skal køre ud samme vej, som man er kørt ind) kom der en melding om, at der var observeret en gepard. Safaribilen blev hurtigt vendt om, og vi kørte tilbage til de andre 3 biler, hvor man ude i området kunne se en sovende gepard. NU – kunne vi fortsætte hjemturen.
Kørsel i nationalparken går bogstaveligt over stok og sten. Det er en kæmpe oplevelse med alle de store flokke af vilde dyr samt det rige fugleliv. Efter 340 km i 32 graders varme vendte vi meeeeget trætte tilbage til Samaki Tatu kl. 19.30, som vi havde forladt 14 timer tidligere. En hurtig tur under bruseren og klokken 20.00 fik vi dinner. Safaribil nummer 1 med Melchior ved rattet, har for sjov, noteret hvor mange forskellige dyrearter vi ser, og på turen til Tarangiri National Park kom vi op 30!
Det er da imponerende. Vi mangler kun næsehornet – så har vi set alle The Big Five.
9. oktober, karatu
Efter den strabadserende tur i går til Tarangire Nationalpark var det dejligt med en rolig dag i nærområdet. Vi kunne sove længe (til kl. 8) og havde god tid til morgenmad.
I løbet af formiddagen skulle vi se både en skole i Karatu – støttet af kaffefarmen – og farmens egen børnehave for de ansattes børn. Vi blev delt i to hold, så gæsterne fra Farmhouse kunne starte i børnehaven, mens gæsterne fra Samaki Tatu var på skolen.
Skolen viste sig at være en såkaldt Secondary School, hvor eleverne går 4 år efter den obligatoriske 7-årige grundskole. Vi fik oplyst, at skolen har 450 elever – både drenge og piger. Nogle af eleverne boede på skolen, fordi de kom langvejs fra. Eleverne fik mad på skolen, hvis forældrene havde råd til at betale for det. Det var der 150 af elevernes forældre, der ikke var i stand til. Vi besøgte flere klasser, hvor vi gik rundt blandt eleverne og snakkede med dem. Generelt var forholdene meget primitive efter danske forhold, men eleverne var smilende og virkede glade. Vi fik oplyst, at under 20% af eleverne på Secondary School gennemfører det 4-årige uddannelsesforløb!
I farmens børnehave blev vi på legepladsen mødt af 30 glade børn. De kom os i møde, var meget nysgerrige, tillidsfulde og kontaktsøgende. Vi fik en rundvisning, hvor vi så deres lokaler og faciliteter og hørte om deres dagsprogram. Som afslutning på besøget sang børnene flere sange for os. Indtrykket var, at børnene havde det supergodt.Efter en fin frokost blev resten af eftermiddagen brugt til at slappe af. I skumringen inden middagen fik vandhullet ved Samaki Tatu besøg af først en abe og dernæst af 18-20 bøfler. Desværre var de væk, inden gæsterne fra farmhouse ankom til sundowner og middag.
Menuen om aftenen var African Dinner, som bl.a. bestod af green banana soup og buffet med forskellige afrikanske specialiteter. Tidligt i seng på grund af safaritur i morgen.
10. oktober, NGORONGORO KRATERET
Skrevet af Helle og Kjeld
Vi forlod farmen kl. 5.45 for at køre til Ngorongoro Crater.
Vi passerede en memorial for vedkommende, der havde opdaget naturparken i 1959.
Det var meget diset, så vi kunne ikke se noget ved udsigtspunktet. Indkørslen til parken var meget frodig. Dem der har ret til at være i parken er de vilde dyr, kvæg og nogle masaier. Vi så nogle masaihytter, der lå spredt i landskabet. Masaierne slår ikke vilde dyr ihjel, undtagen ved manddomsprøven. Her skal de unge mænd slå en løve ihjel. Masaierne skræller den gule bark af træerne og koger det, som middel mod malaria. En masaiskov hedder Elbari Forest. Vi så Salt Lake og en kandelaber-kaktus. Vi oplevede et par flodheste i kamp.
Ved et toiletbesøg havde vi udsigt til en stor elefant.
Elefantunger bliver født ovenfor krateret, så moderen kan beskytte den. Hun tager ungen med ned senere, når den er blevet større.
Vi så en løve, der sov i et stort rør.
Ved flodhestesøen, fik vi udleveret mad pakker, som vi spiste i bilerne ellers ville de store fugle stjæle vores mad. Uvist af hvilken grund, var der tre frikadeller i Oles madpakke.
Det var en fantastisk spændende oplevelse at køre rundt i krateret, som har den største koncentration af dyr i Tanzania.
Vi havde Gunnar med i bilen, han delte gavmildt ud af sin store viden, og var meget hjælpsom med at tage billeder for os. Tak for det.
Vi så følgende dyr: bøfler, waterbuck, zebra, giraf, aber ,impala, elefanter, gazeller, gnuer, flamingo, vortesvin, kori bustard, struds, flodheste, hyæner, løver, gribbe, cerval, pelikan, blå hejre, næsehorn, traner fra Uganda, perlehøns, harterbeast antilope m.m.
Senere besøgte vi en masailandsby, hvor vi blev budt velkommen og fik fortalt om masaitraditioner, som nomadefolk. Der var danseopvisning, hvor nogle af vores gæster deltog. Vi så de lavede ild og fægtede med spyd. Vi så deres huse indvendig. Vi besøgte børnehaven, der har et hold om formiddagen og et om eftermiddagen. Der var en del souvenir til salg.
På hjemvejen blev der taget et gruppebillede ved udsigtspunktet.
Dagen sluttede med en dejlig middag i godt selskab.
11. oktober, karatu
Skrevet af Jette & Benny
Sidste dag her på Shangri-la Estate.
Tidlig om morgenen fik vi besøg af en flok livlige Bavianer og derefter kom en stor, flot hanelefant, og drak vand fra vandhullet på Samaki Tatu. Altid et fascinerende skue.
Dagens overskrift var kulturdag.
Vi blev delt i to hold til skiftevis besøg på det lokale sygehus, Fame Medical center, og Børnehjemmet Shalom.
Vores hold med Leif fik en flot rundvisning og introduktion af Said, administrativ medarbejder på hospitalet.
Derefter kom grundlæggeren himself, den amerikanske læge og ildsjæl dr. Frank Atress , og fortalte om, hvorledes han sammen med sin hustru Susan startede hospitalet i 2002.
Fame er en organisation der arbejder for at fremme sundhed for alm. tanzanianere i landdistrikterne. De driver hospitalet i Karatu samt mobile lægeklinikker i landsbyerne og sikrer også efteruddannelse og træning af det lokale personale.
Hospitalet er moderne og fuldt udstyret med egen CT scanner, røntgen og ultralyd. Sidste nyt er et stor fødselsafsnit med føde- og barsels afd. og der gøres meget for fødselskontrol , hvilket er meget populært blandt kvinderne.
Der er ca. 30.000 patienter pr år og mange kommer langvejs fra.
Der er omkring 200 ansatte , heraf 20 læger , 80 sygepl. , samt jordemødre, radiologer, mfl.
Et Cafeteria er for patienterne, da familien ikke længere må komme med mad til de indlagte pga hygiejnen. Der er opført et andet cafeteria til de pårørende.
Hospitalet er meget populært pga den høje standard og det dygtige personale og mange
foretrækker at betale et lille beløb på 2-3 usd. fremfor at benytte det offentlige sygehus.
Sygehuset dækker et område på 3 mill mennesker, og der behandles 200-300 pt om dagen og ca. 800 fødsler pr år.
Vi var alle imponeret over den meget høje standard.
Se: www.fameafrica.org
Vi kørte derefter videre til Børnehjemmet Shalom, som blev startet i 2004 af hjertevarme Mama Shalom. I øjeblikket bor der 76 børn og de går næsten alle i privat skole, betalt vha donationer. Børnehjemmet startede med 2 børn. I løbet af årene fik mama Shalom indsamlet penge af lokale til at købe grunden og bygge et større hus. Børnene afleveres fx hvis deres mor dør, er misbruger, hiv-syg mm. Børnene bliver boende indtil de bliver gift, får udd og job.
Mange 100 børn har hun opfostret igennem årene.
Børnehjemmet er selvforsynet med grønsager, kvæg, kaniner, kyllinger og fisk.
Bygningerne var dog ret nedslidte og trænger til renovering og alle donationer er velkommen.
Lones hold var inden besøget på marked i Karatu by og købe 75 kg ris og 40 l solsikkeolie samt blyanter og notesblokke til børnene som tak for rundvisningen. Helle havde desuden 50 små tuber tandpasta med fra tandlægen i Åbenrå.
Nær ved Børnehjemmet ligger et nybygget hostel, bygget via donationer fra USA. Overskuddet fra driften går til børnehjemmet. Vi fik en fin velkomst med hjemmebagt kage og rundvisning i det spritnye hostel.
Efter endnu en dejlig frokost, som blev indtaget hjemme på Farmhouse, var der arrangeret besøg hos en lokal familie , som bor på Farmens jord. Familien er af Iraq- Stammen.
De bor meget primitivt i nogle små lerhytter fremstillet af træ, ler og halm. De lever af kvæg-og landbrug. Dyrker lidt majs og bønner og kyllinger. Vi fik lidt at høre om deres levevis og fik set deres hytter.
De fik 10 l solsikkeolie og 25 kg ris samt blokke, blyanter og farver til børnene, som tak for et meget tankevækkende besøg.
Eftermiddagen på Samaki Tatu blev brugt til ren afslapning , en tur i poolen og pakning af kufferter.
Ved 18:30 tiden mødtes vi alle til en sundowner på terrassen og derefter fælles afskedsmiddag efter en fantastisk og meget begivenhedsrig uge på Shangri-La Estate.
Lone og Leif takkede alle ansatte, køkkenpersonale og chauffører for at gøre vores ophold her mindeværdigt og til 6 stjerner.
De gengældte med festlig afrikansk sang og dans.
Tak for alle sange og taler.
12. oktober, karatu – arusha – zanzibar
Skrevet af Kathrine og Jørn
Med lidt sørgmod forlod vi Shangri La præcis kl. 08.25. Nede på farmen fik vi de sidste kufferter, samt et par af vores rejsefæller fordelt ligeligt i de 4 biler. Samlet afgang mod Arusha 08:45 Når man kører på de Tanzanianske landeveje, undres man over den utrolige mængde af plast affald, der ligger i vejkanterne. Der er sågar hele marker hvor man skulle tro, at afgrøden er plastic.
Sådan ca. omkring Kl. 10:00 holdt vi en tissepause ved vores kendte tankstation, der er placeret i T-krydset ved den store vej, der går mod Arusha.
Tidlig Frokost ved et galleri, hvor der også var nogle som fik handlet lidt. Frokosten, som var medbragt fra vores farm, blev indtaget udenfor i selskab med et par katte. Her var der varmt. Afgang 11:50.
Vel ankommet til lufthavn fik vi sagt endelig farvel til chaufførerne samt til Paul-George og Margit som ikke skulle med til Zanzibar. De flyver via Killemanjaro over Amsterdam til Billund.
Lufthavnen i Arusha er under omkonstruktion, så indtjekning og venteområde var lidt primitivt, men det gik fint. Gunnar og Stine skal med et fly som afgår 10 minutter senere end vores fly (nu får vi se hvem der kommer først!). Vi blev afhentet af en 24 personers bus samt 2 limousiner, som kørte vores bagage, Dem, som ikke kan huske det, så var der altså rimeligt varmt i Lufthavnen. Selv om vi var tjekket ved afgang så blev vi rutinemæssigt igen tjekket (scannet) i Tanzania International Airport.
Efter en oplevelsesrig tur igennem Zanzibar town herunder Stone Town, gik det i retning mod KENA BEACH Hotel hvor vi placerede os i nogle lækre møbler i receptionen. Her fik vi også mulighed for at friske os lidt op med en dejlig fugtig vaskeklud, og en forfriskende drink. I receptionen er der en vagthund, som holdt øje med os.
Den charmerende hotel manager bød os velkommen med nogle praktiske oplysninger. Dernæst fik vi en fremvisning af hotellets faciliteter, samt ikke mindst den vidunderlige strand.
Vi mødtes til en drink i baren, hvorefter vi angreb buffet’en, fik lidt info omkring fredagens strabadser, og oplevede at Leif slogedes med et stykke ananas. Det var torsdagen, som vi oplevede den.
13. oktober, zanzibar
Skrevet af Marianne og Poul Martin
Vi mødtes 9.30 for at gå en tur langs stranden. Masaier stod klar med ting de ville sælge og andre ville sælge bådture.
‘en viste os flotte konkylier.
Der var også et lille marked, hvor kvinder solgte frugt og fiskere var ved at partere fisk. Det var ikke så rene omgivelser, som vi er vant til og fluerne sad tæt.
Sveden løb, det var meget varmt, så vi sluttede på Matemwe Rock Villa med frisk ananasjuice i skyggen, inden vi gik hjemad igen.
Resten af dagen var til fri disposition, dog kunne dem som gerne ville træne snorkling, mødes ved poolen kl. 14.00.
De fleste nød solen og/eller badede i poolen eller i havet resten af eftermiddagen. Havet var MEGET varmt! Tænker omkring 38 grader! Det var faktisk nærmest ikke rart!
18.45 mødtes vi alle igen til drinks inden middagen 19.30.
Helt igennem en dejlig dag, hvor der lige var lidt bedre tid til at reflektere over alle vores mange oplevelser i den sidste uges tid.
14. oktober, zanzibar
Skrevet af Leif.
Der stod fisk på dagens menu. Små og store tropefisk i skønne farver. At komme tæt på disse fisk på en snorkletur gennem et kilometerlangt koralrev er en kæmpe oplevelse. Men før vi kom så langt måtte vi ud på en lille bustur. Lavt tidevand gjorde nemlig, at vi ikke – som vanligt – kunne komme ombord i et af vore to “dykkerskibe” fra stranden foran hotellet. Vi blev derfor sejlet ud til skibene i små både fra en lidt nordligere strand.
Vejret var som sædvanligt dejlig varmt og på vej mod revet var der god lejlighed til at nyde udsigten til Bounty-øen Mnemba og det azurblå hav og hvide strand som omgav den. Selve vandet var lige så imponerende: Helt rent, lunt og i skiftende nuancer fra blåt til grønt.
Ombord på skibene nød vi godt af, at begge var forsynet med et halvtag, som gav god skygge. Og fordi vi allerede dagen før havde fået tilpasset vores dykkerudstyr i hotellets pool så gik det hurtigt med at komme i vandet. Hvert hold fik tildelt en sort matros som ankermand og med ham som guide blev vi nu ledt hen over og langs med revet. Og sikken et eventyr! Små gule fisk med zebrastriber, store blå fisk uden striber og ind i mellem en grim, grim muræne. I korallernes knudrede overflade gemte der sig masser af kulsorte søpindsvin med strittende pigge og vi var derfor glade for, at vi alle havde forsynet os med solide badesko. Efter ca. 45 minutters snorkling vendte vi tilbage til skibene, hvor de venlige besætninger ventede os med et stort fad med friske frugter, Mums!
Nu satte vi kursen mod Mnemba-øen, men fordi den er privatejet måtte vi ikke komme i land på selve øen. I stedet gjorde vi landgang på et en strand i forlængelse af øen. Samme ide havde bare 30-40 andre både også fået, så der var lidt trængsel!
Vi sejlede derfor temmeligt hurtigt videre til det næste dykkested, men har var det kun ca. halvdelen af af snorklerne, som tog et dyk mere. Den anden halvdel var simpelthen så trætte og godt fyldt op med oplevelser, at de ikke orkede mere!
Vi gav os nu på hjemturen og havde vel ikke regnet med flere naturoplevelser, men vi blev klogere. Pludselig dukkede der tre delfiner op tæt ved bådene og lidt senere kom der – tro det eller ej – en pukkelhval med hele ryggen oppe i vandkanten! Et flot bloist fra åndehullet og et elegant sving med halen blev det også til, før kæmpen igen forsvandt i dybet. Wau!
At beskrive hvordan vi fandt ind bag revet igen og blevet sejlet hjem til hotellets strand forekommer at være lidt overflødigt efter en sådan stjerneoplevelse. Men hjem kom vi, godt trætte og stopfyldt med nye, gode rejseminder.
15. oktober, stonetown
Skrevet af: Stine og Gunnar
I dag stod vi som sædvanlig op til sol, sommer, sand og strand, det var søndag, og vi skulle på udflugt til Stonetown og en krydderiplantage. Efter en god morgenmad kørte vi kl. 8.30 afsted mod Stonetown, hvor den gamle historiske bydel er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Vores lokalguide fortalte, at ordet Stonetown kommer af, at byen blev bygget af materialer af koraller blandet med ler.
Zanzibar har været underlagt forskellige nationaliteter og var i mange år styret af en omansk sultan Barghash Bin Said Al-Busaid. Han skabte byens infrastruktur, byggede veje, sørgede for vandforsyning og byggede the House of Wonders, hvor der var indlagt vand, telefon og elevator (1880’erne).
Der er kommet søfarere fra den arabiske, europæiske og indiske verden til Stonetown for at handle krydderier, elfenben og slaver, og byen bærer tydeligt præg af de forskellige kulturer, der i dag lever i fred og fordragelighed med hinanden. 95% er muslimer (sunni), 3% er kristne og 2 % er hinduer.
Den gamle bydel er kendt for sine karakteristiske flot udskårne døre, hvor de firkantede er arabiske og de buede er indiske. Nogle har metalpigge for at undgå angreb af elefanter, men der er ingen elefanter på Zanzibar. De var statussymboler.
Vi så stedet for det største østafrikanske slavemarked, hvor de indfangede slaver levede en umenneskelig tilværelse i fangekældre, inden de blev solgt videre. Slavehandlen blev ophævet sidst i 1800-tallet. I dag er den Anglikanske Kirke bygget ovenover kældrene. Vi så senere på rundturen også den franske katolske kirke, Freddie Mercury’s fødehjem, gik tur langs havnen, hvorfra der bl.a. sejler hurtigbåde til Dar es Salam og Prisoner Island.
Vi spiste frokost på 4. sal i hotel Maru Maru, hvorfra vi havde udsigt over hele byen. Selve byen ser noget nedslidt ud.
Efter frokost havde vi et fantastisk spændende besøg i en krydderiplantage på 6 ha, ejet af et cooperativ. Vi blev vist rundt i 2 grupper af dygtige lokalguider, der kunne alle krydderiernes danske navne. Vi fik lov til at se, snuse, føle og smage på sagerne. Jeg prøver at opsummere:
Kanel: roden (mentol), bladene (tygges under Ramadan), barken (kanelstænger).
Ananas: 2 frugter pr. år – derefter dør planten.
Papaya
Jute: mod friske rifter.
Citrongræs: grøn te, gul feber, vandladning, myg.
Lipstick fruit: som farvestof i rød masala.
Jackfruit: smager som banan, mango og ananas, op til 25 kg, hejses ned med reb.
Gurkemeje: rod, planten dør efter høst, fattigmands safran, cancer, infektion og forstoppelse.
Ingefær: kvalme, hoste, potens
Peber: grøn, sort, rød og hvid fra samme plante. Mødre med spædbørn.
Kakao: fra Sydamerika, frugten flækkes, ristes, knuses.
Aloe Vera: myg, hud, mave, kosmetik.
Ilangilang: Chanel no. 5.
Kardemommeblomst.
Muskat: nød, meget muskat: “you don’t die but get high”, “sexy eyes”, god i bechamelsouce.
Nellike: krydderiernes konge, fra Indonesien, diarre, tandpine, muskelsmerte, tager lugten fra marihuana.
Tapioka: som kartoffel, chips, mel til polenta.
Stjernefrugt: også kaldt karambole.
Henna: hennafarvning.
Vanilje: blomst som orkide, bestøves med håndkraft, stænglen lægges i vand og soltørrer.
Kokosnød: Derefter så vi, hvordan man høster kokosnødder ved at kravle op ad stammen med reb om fødderne. Vi smagte kokosmælken og kokoskødet.
Til slut blev vi dekoreret med blomster, slips og hatte. Slips og hatte var lavet af strimler af palmeblade. Vi fik også smagsprøver af forskellig frugt. Der kunne selvfølgelig købes “allehånde” krydderier.
Det var en lærerig eftermiddag, og nu ved vi, at vi kan blive kureret for næsten hvad som helst med urter, frugt og krydderier fra Zanzibar.
16. oktober, Zanzibar
Skrevet af Leif Bruun Eriksen
En livsnyderdag. Ja, sådan bliver den sidst hele feriedag benævnt i rejseprogrammet. Og nydt det blev den! Straks efter morgenmaden fandt alle en plads på enten solbænkene på stranden, i skyggen nær poolen eller måske på en stol i baren. Og så blev der ellers hygget med strikketøj, en god krimi, en kryds-og-tværs eller et køligt glas hvidvin. Herligt!
Klokken ti samledes de gæster der havde besluttet sig for en travetur ud til det koralrev, der et par hundrede meter ude, danner en lav barriere ud mod det blå, blå hav. Det var naturligvis tidevandet, der havde gjort noget sådant muligt, men alligevel kom det vist alligevel bag på nogen, at vandet nogle steder var en halv meter dybt. Alle blev derfor udstyret med en vandrestok og fordi der også var risiko for, at man kunne komme til at træde på et stikkende søpindsvin, så blev alle også forsynet med et par solide støvler. Af skiftende kvalitet! En lokal guide førte an og så gik det i bogstaveligste forstand over stok og sten. Undervejs fortalte guiden om de farvestrålende fisk og alt det andet spændende som svømmede mellem på vandrerne og vel fremme ved revet blev der også lejlighed til at bestige dette. Uheldigvis faldt en af deltagerne over en “rokkesten” og måtte tage en lille ufrivillig dukkert i det varme vand. Vedkommende kunne jo have sat sig på et søpindsvin, men slap heldigvis med en skramme på armen. Det knudrede rev havde nemlig skarpe kanter!
Hjemturen gik efter planen, men det var nogle godt trætte gæster, der efter ca. to timers havvandring vendte hjem til hotellets trygge rammer og kolde drinks!
Traditionen tro blev dagens sidste hele feriedag afsluttet med en ekstra god afskedsmiddag, der både omfattede suppe, sushi-hapsere, grillstegte blæksprutter og mange spændende desserter.
Fra flere sider blev der givet udtryk for stor tilfredshed med rejsen og ikke overraskende blev specielt Lone fremhævet for sit aldrig svigtende humør og store tjenstvillighed.
Selv benyttede hun lejligheden til at samle alle restaurationens medarbejdere for – på hele selskabets vegne – at sige dem mange tak for en strålende behandling og deres mange søde og glade smil!
17. & 18. oktober, Zanzibar – Nairobi – Danmark
Skrevet af Stine og Gunnar
Vores hjemrejsedag startede meget afslappet, da vi først skulle tage afsked med vores dejlige Kena Beach Hotel efter frokost, og vi kunne beholde værelserne helt indtil afrejse.
Da vi kørte fra Kena Beach Hotel til lufthavnen i Stonetown havde Lone og chaufføren valgt en anden rute, som gik gennem et frodigt landskab med små landsbyer, rismarker og krydderiplantager. Skolebørnene var på vej hjem fra skole i deres skoleuniformer. Den vej var langt mere interessant.
Helt uden ændringer gik turen det dog ikke, da Lone fandt ud af, at flyet fra Zanzibar til Nairobi var 40 min. forsinket, men det var jo en bagatel. Fra Nairobi fortsatte rejsen stadigvæk med forsinkelse via Paris til henholdsvis Billund og Kastrup, men for sen ankomst til Paris bevirkede, at alle måtte ledsages i hast gennem lufthavnen med det resultat, at bagagen naturligvis ikke kom med, da man ikke kan håndtere bagagen fra et fly til et andet i den fart. Kun ganske få stykker bagage nåede frem til rette destination, og man måtte til maskinerne for at melde “manglende bagage”, men så var man jo fri for at vaske den dag. Vi håber, den nu er nået frem til alle.
Vi (Gunnar og Stine) skulle med fly Zanzibar – Dar es Salam – Amsterdam – Billund, og vi kom afsted 20 min. før tid. Vi måtte igen konstatere, at forplejningen ombord på KLM-flyet ikke er, hvad den har været. Elendig! Men en rejse er jo aldrig slut, før man er ved endemålet, og da vi kom hjem til vores stikvej, kunne vi ikke komme videre pga. nedgravning af fjernvarmerør. Vi måtte parkere på en anden stikvej, men gode naboer hjalp os med at trille og bære kufferter og vores indkøbte varer fra slagter og supermarked.
Vi må igen konstatere, at “At rejse er at opleve”. Tak for en dejlig tur til Lone og Leif og alle jer gæster, der gør livet værd at være rejseguide eller bare med på tur.