Færøerne 2021 - Tur 5
3. juni, Billund/Kastrup – Vágar – Gásadalur – Torshavn
Skrevet af Agnete, Kirsten, Frede, Lene og Knud.
Næsten hele holdet (2 sjællænder undtaget) mødtes med en veloplagt Synnøve i Billund Lufthavn til direktør tid kl. 09.40.
Efter en hurtig check in i en næsten mennesketom lufthavn, var der tid til shopping, kaffe, småsludren mv. selvfølgelig iført mundbind og godt humør.
Atlantis Airways havde valgt een af deres nyeste maskiner til turen, så det blev en behagelig flyvning trods krav om mundbind hele vejen.
Efter ankomst til Vagar Lufthavn skulle maskinen tømmes på Corona vis, dvs. 5 rækker af gangen, hvilket viste sig at være en rigtig god måde i stedet for alles kamp mod alle for at komme først ud. Måske noget man skulle fastholde også efter Corona.
Corona testen i lufthavnen gik rimeligt hurtigt, og ingen ville se hverken Corona pas, PCR test eller det blå sygesikringsbevis.
Vi satte vores ure 1 time tilbage grundet tidsforskellen til DK. Udenfor lufthavnen mødte vi Lone, Anne Marie og vores chauffør John.
Vi kørte mod vest, hvor vi spiste de udleverede sandwichs i den lille charmerende by Bøur. Derefter fortsatte vi til Gasadalur med de stejle skråninger ned til havet og Mulafossar vandfaldet. For at komme hertil, skulle vi igennem en knap 2 km tunnel, der var sprængt igennem bjerget. Den blev indviet i 2006, men inden da, måtte alt transporteres over bjerget til den lille bygd. Selv postbudet zig-zaggede over bjerget 3 gange om ugen.
På vores rundtur i byen gik vi forbi en buntmager, der sad udenfor og trimmede fåreskind. Hun fortalte, at det for en uøvet kan tage 3 timer, mens hun kun brugte 1/2 time. Skindene bliver trimmet for at gøre dem lettere, når de skal bruges til pelse.
Her på Gasadalur så vi mange fugle, bl.a. lunter, og der er en flot udsigt til øen Mykines, den vestligste ø på Færøerne.
Langs kysten sås laksefarme, som er en del af Færøernes hovedindtægtkilde – fisk.
Man dyrker kartofler på en speciel måde. Da det er svært at komme i jorden på grund af klippeundergrunden, lægger man kartoflerne oven på det tynde jordlag. Herefter hakker man græstørv ud på ca. 30×30 cm. Dem vender man om med græssiden ned mod kartoflerne.
På tilbageturen til Torshavn kørte John af den færøske marguerit-rute over bjergene. Vi stoppede på et fint udsigtspunkt mod øen Koltur, også kaldet: Øret, fordi den fra en bestemt vinkel ligner et øre. Den er en af de mange ubeboede øer heroppe.
Vi ankom til vores Hotel Torshavn kl. 17.30, hvor vi sædvanen tro hurtigt fik udleveret værelsesnøgler og *Adventure Holidays kuffertservice* sørgede for, at bagagen blev bragt til rette etage.
Til aftensmad blev der serveret dejlig færøsk laks, kartoffelmos, salat og hollandaisesauce.
Desserten var chokoladekage pyntet med flødeskum. Hertil kaffe/the.
Efter aftensmaden gik flere tur i Torshavn for at mærke byen tæt på. Var vi i tvivl om noget, kunne vi blot spørge en af de lokale. De er altid venlige og vil gerne fortælle om dette og hint.
En rigtig dejlig 1. dag på det smukke Færøerne i et fantastisk vejr.
4. juni, Torshavn – Kirkjubøur – Torshavn
Skrevet af Anne Marie.
Dagen startede med dejlig morgenmad med udsigt til havn.
Hotellet vi bor på er det gamle sømandshjem, derfor den perfekte beliggenhed i byen og ved havnen.
Pga. vejret var programmet lavet om, så vi startede med byrundtur.
På fiskeritovet fik vi Torshavns historie om det gamle Tingsted og markedsplads, hvor folk kom langvejs fra for at handle. År 1075 så man første gang navnet Torshavn på skrift.
Ved at gå længere ud på halvøen Tinganes, kom vi 225 år længere tilbage i historien til ca år 850. Det eneste tydelige bevis på det dette har været Tingsted er et solur, der er indridset i klippegrunden. Tinganes betragtes i dag som et af verdens ældste lovgivende forsamlings sted.
Desværre eksploderede er krudtlager på Tinganes i 1673, så mange gamle færøske dokumenter om fortiden forsvandt ved denne lejlighed.
Færøernes national sport er kaproning. De færøske mester i kaproning findes i finalen i Torshavn d. 28 juli. Hvilket er en fest dag, hvor mange er iklædt Færøske folkedragter og det hele bliver sendt i radioen.
Vi gik rundt blandt de gamle hus på halvøen, hvor bl.a. det Islandske konsulat holder til og andre kontorer. Flere af husene fungere også boliger. Så kom vi hen til forfatteren og tusindkunstneren William Heinesens hjem. Synnøve fortalte om hans rolle for Færøske kunst.
Så fik turen forbi domkirken, som ikke var åben, men det kan anbefales at se den i aften når vi kommer hjem. Videre til Lagtinget, hvor vi hørte lidt om Politiken i
Færøerne, der fik hjemmestyre i 1948. Lagtinget har 33 medlemmer. Der er 2 medlemmer i danske Folketing.
Færøerne har altid været delte omkring ørernes tilhørsforhold til Danmark.
Så var der fri leg til kl. 12, hvor vi skulle mødes foran hotellet.
Kl . 12 kørte vi med John op til Nordens hus. Et flot kultur center som blev indviet 8 maj 1983. Tegnet af Ola Steen (NO) og Kollbrun Ragnarsdottir (IS), møblerne er tegnet af Alvar Aalto (FI), stålet og vinduerne kom fra Danmark, skiffer fra Norge, træ fra Sverige og græstaget fra Færøerne. Trondur Patursson havde lavet den del glaskunst som var i huset, andre nordiske kunstner var repræsentere med deres værker både ude og inde.
Så gik turen videre ud af Torshavn, forbi universitetet og med flot udsigt over Torshavn. Længere ud stoppede vi og gik en lille tur forbi Trondur Paturssons hus. Et meget kreativ sted med flot udsigt over havet.
Vi endte i Kirkjubøur, hvor John holdte med bussen og madpakkerne.
Madpakkerne blev spist med den flotteste udsigt til øerne, Sandoy, Hestur, Koltur og Vagar. Så blev morgensangen sunget, så kunne vi forsætte med programmet.
Vi fik historien om domkirke ruinen, sognekirke og kongsgården, som har været eget af Paturssons slægt i 17 generation.
Nu var skyerne lettet fra fjellet, så vi trygt kunne går de 230 højdemeter og 7 kilometer over fjellet. Vandre stokkene blev udleveret. De 20 der deltog i turen sammen med Synnøve og Anne Marie fik en smuk tur, forbi 2 indsøer og talerstolen, der er bygget af sten, hvor der er holdt folkemøde i 120 år.
Vi så små planter, fugle og får.
Det sled som meget på fodsålerne ,at der var en der mistede hendes, så hun måtte ud at købe nye støvler, da hun kom til Torshavn igen.
Lone gik turen på 4 km med de sidste. De havde en dejlig tur langs elven og så masser af engkabbelejer. De så hvordan kartoflerne blev plantet i fårelort og græstørv, meget specielt.
Alle mødes til aftensmad kl. 19:00 på hotellet. Menu var bøf med brun sovs, kartofler og salat. Dessert rabarberkage.
Efter middagen fik vi takket personalet på hotellet for dejlig mad og ophold.
Der var underholdning i baren med en musiker. Om nogen gik i baren, vides ikke, da jeg gik en lille aftentur med Hanne og Lone.
Godnat og tak for en dejlig dag.
5. juni, Torshavn – Suduroy – Torshavn
Skrevet af Lisbeth og Benny.
Med en lille spadseretur med start kl 6.30 fra hotellet nåede vi færgen Smyril, som vi skulle med til den sydligste ø, Suduroy.
Vi startede med dejlig morgenmad ombord og sejlede forbi øen Sandoy på vej til Øravik.
Herfra kørte vi direkte til byen Famjin ved på vestkysten, hvor vi besøgte kirken, hvor Færøernes første flag hang.
Morgensang i kirken bevirkede, at det var godt vejr resten af turen.
Derefter gik turen mod syd til Hov, hvor Finnbjørn tog imod. Han fortalte om livet dengang og nu. Finnbjørn havde indrettet museum i hans bedstefars købmandshandel, hvor vi indtog frokosten – torsk og bagte kartofler.
Efter det spændende ophold i Hov, kørte vi over Vagur – den næststørste bygd på Suduroy – gennem tunnelen til Sumba og videre til Akraberg. Det er det sydligste punkt på øen. Vi gik ud til fyrtårnet – meget smuk tur, hvor vi bl.a. gik imellem Solfinn´s præmierede får.
Så gik turen tilbage til Vagseidi, udtales “Voksøj”. Her var de fantastiske klippeformationer med masser af rugende fugle på klippehylderne. Stedet var tidligere brugt til, at få fiskebådene i vandet.
Nu skulle vi til den anden ende af øen via en hel ny tunnel på 2,8 km. Denne vil danne forstadiet til den fremtidige 22 km lange tunnel, som vil forbinde Suduroy med resten af Færøerne.
Derefter nåede vi byen Hvalba, som er kendt for fangstplads for grindehvaler, hvor der bliver dræbt ca. 800 om året, produktion af fiskenet, kulminer (det eneste sted på Færøerne)
Så gik turen mod færgen og vi nåede lige en tur gennem Tvøroyri, hvor der i 2012 oprettedes en fiskefabrik, hvor der blev 100 nye arbejdspladser.
Aftensmaden blev nydt ombord (kylling og is) hvorefter vi lagde til i Torshavn kl. 20.30
Endnu en smuk og fantastisk dag med masser af spændende oplevelser var til ende.
6. juni, Torshavn – Saksun – Tjørnuvik – Gjógv
Lone og Magrethe.
Vi forlader Torshavn efter morgensang i solskin uden for bussen.
Vi sætter kurser mod Saksun en af Færøernes naturperler, på vej dertil fik vi en orientering om det Færøske sprog.
Vi kørte langs Kollafjørdur mod vores bestemmelsessted. Lone fortalte om Færøerne, de er ikke medlem af EU men har en aftale med fiskeriministeriet om kvoter, Færøerne er medlem af NATO pga rigsfællesskabet med Danmark. De har selvstyre , og modtager bloktilskud på 600 millioner kr hver år.
Hovederhverv er fisk indtjeningen er ca 95%, derudover turisme og uldprodukter.
29 juli er nationaldag, her fejres det med alle går med nationaldragt ,og der afholdes en masse arrangementer.
På mod Saksum samlede vi Jens op som skulle være guide på vandretur over fjeldet fra Saksun til Tjørnuvik, en tur på ca. 9 km.
Jens er tidligere betjent, men i dag arbejder han som Sysselmand, det er lokalpoliti, Dvs han har administrative og politimæssige beføjelser.
Jens fortalte mange ting om området, bl.a at kirken som før i tiden lå i Tjørnuvik og at kirken fra Tjørnuvik blev båret over fjeldet ( i flere dele) til Saksun.
Efter 522 højdemeter nåede vi op til passet, hvor vi spiste vores madpakker.
Her hørte vi også om et sygt barn der skulle døbes, i Tjørnuvik. da de nåede passet kunne man se barnet ikke havde langt igen, og man fandt en sten med en fordybning med vand, hvor barnet blev døbt, kort efter døde det.
Vi fortsat turen nu mod Tjørnuvik, og nu gik turen nedad, det var lidt svært og vi skulle virkelig se hvordan vi satte fødderne pga de mange rullesten.
På turen ned kunne vi se klippesøjlerne, der rejste sig i haven kaldet Risin og Kellingen ( kæmpen og kællingen) den kunne Jens også en historie om, at Kællingen og Risin tog fra Island for at trække Færøerne op til Island. Men det tog for lang tid for dem, da Færøerne ikke var til at flytte, så kom dagslyset, og de forstenede inden de nåede i vandet.
Da vi nåede ned til Tjørnuvik fik vi kaffe og vafler hos Hans Heinesen i hans café.
Derefter var vi i kirken, hvor han fortalte om livet i Tjørnuvik tilbage i tiden, bygden er meget gammel, her har bl.a boet vikinger,
Så gik turen fra Tjørnuvik mod Gjøgv, som er vores næste sted, vi skal være inden hjemrejse.
På veje hertil fortalte Synnøve om broen over Atlanterhavet vi passerede, her er strømmen så stærk, at når blinklyset for passage af skibe er rødt må man ikke sejle igennem, da man kan miste kontrollen over skibet.
Lone fortale om stedet, vi skal vi bo de næste 4 dage.
7. juni, Gjógv – Klaksvik – Nes – Tofti – Gjógv
Skrevet af Lone og Poul
Lækker morgenmad. Lone og assistenter var som sædvanlig på tæerne.
På vej til Corona-test i Klaksvig, der er den 2.største by med stor fiskerihavn, passerede vi stedet, hvor kronprins Frederik dykkede efter tang, som dyrkes i 25 km stropper à 10 meters lodrette nedhæng.
Selve testen foregik under – set med danske øjne – lidt primitive forhold, men med Lones kyndige vejledning gik det hurtigt og præcist.
Næste stop var øen Kunoy med to små bygder og 800 m høje fjelde. Imponerende at en så lille ø har en tunnel på 3031 m, der betjener 35 personer ud over turisterne. Vi gik en lille tur rundt i byen og rundt om kirken, der var aflåst.
På vej tilbage over dæmningen kom vi forbi Europas næststørste lakseyngelfabrik, som havde til huse i en smuk arkitekttegnet fabriksbygning.
Da regnen tog til, blev der hurtigt arrangeret et pit-stop på et cafeteria, hvor vi fik marmorkage. Kvalitets- og økonomichef Knud undersøgte markedet og kom frem til, at bagerbrød var dyrere end i Danmark, ellers ok. Vi siger tak til Knud for markedsundersøgelsen.
Christianskirken var lukket på grund af Corona. Den er bygget til minde om kong Christian og de faldne fra 2. Verdenskrig. Vinduer opbygget i stil med bådehusene, ellers opført i gammel nordisk stil. Desværre fik vi så ikke set den store altertavle.
Derfra spadserede vi i let regn til bryggeriet Færoyar Bryg grundlagt i 1888 og nu ledet af 3. Generation, Annika. I starten var det kun lyst øl, der blev brygget, inden man for få år siden fik tilladelse til at lave stærkere øl, pilsneren og 5,8% luksusøl. Senere kom whiskey, gin og snaps til. Whiskey-salget gik forrygende, første partier gik på under 10 min.
Efter frokost og ølsmagning i 2 hold var vi klar til at fortsætte turen til Runavik, hvor vi beså et spejder- og kulturhus, meget imponerende.
Så gik turen videre via en kort afstikker til et udsigtspunkt, hvorfra man i godt vejr kan se til Thorshavn.
Næste stop var i Nes hos fårefarmeren Ole Christian, der gennemgik årets forløb på en fårefarm med 200 moderfår, der får ca. 200 lam. Hans mor havde bagt brød og lavet fine smagsprøver af skærpet/tørret lammekød og restkød. Til at efterskylle fik vi rabarbersaft. Derpå fortsatte vi til deres butik med garn, uldopskrifter, lækkert strik m.m.
På vej hjem nåede vi et par runder i en undersøisk tunnel med rundkørsel, hvorefter skriveren Poul faldt i søvn.
Tak for endnu en god dag.
8. juni, Gjógv – Leirvik – Gøta – Gjógv
Skrevet af Anne Marie.
Dagen startede med regn og lavthængende skyer.
Efter at morgenmad var blevet nydt, satte vi os ud i bussen kl. 08:45.
Morgensangen blev sunget i bussen imedens vi kørte i håb om at skyerne lettede bare lidt.
Første stop var ved Gøta kirke. Den blev indviet d. 25 juni 1995 under overværelse af dronning Margrethe. Kirke er tegnet af Jens Wilhelm, Ole Jensen, Suni Dalsgård og Jakup Egholm Hansen. Trondur Patursson stod for den kunstnerisk udsmykning. Det er en stor flot kirke med plads til 270. Glasmosaikken i koret, prædikestol ,døbefont, lamperne og bordet, hvor man knæler, når man går til alters, er lavet i glaskunst af Trondur Patursson i blå farver ud mod havet og grønne og gule farver op mod fjellet. Udenfor var der et klokketårn, der dannede et kors. En kirke der skal opleves.
Så forsatte vi til fiskefabrikken Nordfra og båd- og kunstmuseet i Leirvik. Morgensangen havde hjulpet, regnen var stoppet..
Her blev vi delt i 2 hold. Vi blev først vist rundt på båd og kunstmuseet af Astrid. Vi så lokal malerkunst og fik forklaret nogle af billedernes motiver og lys/mørke. Der efter fik vi fortalt om bådene og hvordan man roede til Island, for at fiske. Derefter byttede vi med det andet hold og gik over på fiskefabrikken. Hvor vi så masser af flotte friske ferske fisk. Vi fik forklaring om, hvordan de behandler fisken og sender den frossen med skib til Danmark, så vi kan få friske færøske fisk på bordet uden at udlede en masser CO2.
Derefter gik vi op på bowlings centret for at få lækre paneret fisk fra fiskefabrikken med kartofler og løgsovs.
Så var tiden til dagens gåtur over fjellet med Astrid. Vi gik fra Leirvik til Gøta på knap 2 timer. En flot tur ikke kun pga udsigten, men også oplevelsen med skyerne som drev over fjellet. Astrid fortalte et par historie undervejs om bl.a. jomfrugrotten og andre sagn.
Den anden gruppe, som ikke gik over fjellet, gik uden om fjellet på en kortere tur.
Da vi kom ned, blev vi modtaget i Blasastova museum med kaffe og hjembragte småkager. Vi fik fortalte om hendes gård med køer og får. Hun forklarede om hvordan de bruger alt på fåret, når de slagter det. Hun fik 7 kr. for en liter mælk, men hun havde jo en del udgifter til foder, da de ikke har meget græs til køerne. Der efter gik vi over og så hvordan to kvinder strikkede på sammen trøje med 10 strømpepinde, de sad overfor hinanden. En mand stod i samme rum og spandt på en færøsk rok. Der var køkkenet med forskellige gamle køkkenting. Alkover langs væggene og masser af spændende ting. I bådehuset fik vi forklaring på grindefangst.
Så gik vi over i Gøta gamle kirke og fik en sang, inden vi fik en rundvisning på rådhuset fra 2018. Rådhuset er tegnet af Osbjørn Olsen .
Meget speciel med græs og gangsti på taget og vandløb under byrådssalen. Så gik turen hjemover til Gjøgv.
Aftensmaden bestod af lam i karry og et stykke kage til kaffe.
Godt mætte af dages oplevelser var det tid at bryde op. Nogle tog en gåtur og gik i seng.
9. juni, Gjógv – Vestmanna – Streymoy – Gjógv
Skrevet af Agnete, Frede, Kirsten, Knud og Lene
Efter endnu en lækker morgenmad mødtes vi kl. 9 i regnvejr til byvandring i Gjøgv.
Mange af husene er slægtshuse og bruges nutildags kun som feriehuse. Der bor nu kun 24 mennesker i byen.
To gange årligt er der oprydningsdag i bygden. Sidste gang mødte der 50 op, da også sommerhus- og slægtshusbeboere deltager.
Vi så den gamle naturhavn i kløften, gik forbi den gamle købmandsbutik og fortsatte ud til klippetoppen med Mary’s bænk. På den modsatte klippeside så vi mange søpapegøjer både til lands og i luften. Der var også mange rider, der lå på reder. På plateauet nedenfor bænken sang vi morgensang, og det virkede straks på vejret.
Rundturen fortsatte forbi Solrun og Lars Løkkes sommerbolig. Ved siden af var de første kartofler kommet op. Videre til bygdens kirke fra 1929, hvor man ved indvielsen for første gang afholdt gudstjenesten på færøsk til stor overraskelse for menigheden. Tæt på kirken var der en skulptur af en mor med to børn, der spejdede ud over vandet. Skulpturen symboliserede, at mange kvinder og børn aldrig fik deres mænd / fædre hjem fra havet.
Vi fordelte os på forskellige korte vandreture, inden vi med bussen satte kurs mod Vestmanna. Undervejs besøgte vi en nedlagt hvalfangerstation, som fungerede som en slags udendørs museum.
Ved havnen i Vestmanna spiste vi fiskesuppe med lidt grøntsager og bagefter var der salatbar m.m. Så var vi klar til dagens højdepunkt: sejltur langs kysten mod nord til Saksun. Vejret var det meste af tiden klart, så vi tydeligt kunne se de høje, stejle fjeldsider. Båden sejlede flere steder ind i små kløfter og rundt om fritstående klipper – bl.a. elefanten, der var 96 m høj. Den højeste fjeldtop var ikke mindre end 645 m.
Hele vejen kunne vi se får med lam på de stejle fjeldsider. Der var mange forskellige fugle: måger, rider, terner, stor skarv, svartbag, tejster, søpapegøjer og lomviger.
Efter et par timers sejlads gik vi i land og fik kaffe og småkager på molen.
Kom tilbage til Gjøgv, hvor vi allerede kl. 18 mødte op til færøsk kulturaften. Vi blev modtaget af Nicklas, som serverede færøsk snaps i et drikkehorn. Nicklas og Jens Betjent, som fulgte os over fjeldet fra Saksun til Tjørnevik, var mødt op i færøske nationaldragter. Aftensmaden bestod af færøske specialiteter. Der blev spillet musik af Kristian og Michael Blak fra gruppen Yggdrasil.
Så blev der budt op til færøsk kædedans af Jens og Nicklas. Jens instruerede os i dansetrinnene og kvadenes omkvæd, og så blev der ellers danset løs til stor glæde og morskab for alle.
Kulturaftenen var en rigtig fin afslutning på Færøturen.
10. juni, Gjógv – Vágar – Billund/Kastrup
Skrevet af Anne Marie.
God morgen til sidste dag på Færøerne. Alle stod klar kl. 5:30 med de pakkede kufferter uden for Guesthouse
John stod frisk i regnvejr for at pakke bussen for en sidste gang på denne tur. Som Lone sagde: Færøerne græder, fordi vi tager hjem i dag. Undervejs i bussen fik vi udleveret morgenmad og kaffe.
Vi kørte igennem, dette flotte land med lange tunneller med Trondur Pattersons kunst og natur, som betog os alle både i sol og regn.
Lone takkede gæsterne for at være en gruppe med mod på at opleve. Og foresatte til John, hun takkede ham for hans gode og trygge kørsel, samt hans altid positive humør og viden omkring Færøerne, som han gerne delte med os.
I lufthavnen måtte vi igen finde mundbindende fre, inden vi gik ind. Vi fik sagt farvel på coronavenlig måde til John.
Så blev vi tjekket ind på selvtjek maskinerne, men der var personale der gerne hjalp, hvis maskinerne var ved at tage vores kufferter uden den var tjekket ind.
Så var det farvel til Kia og Margit, som først skulle med et fly til Kastrup 8.20.
Flyet til Billund lettede kl. 8.00, så var det farvel til Færøerne for denne gang, mange har fået lyst til at komme tilbage og opleve Færøerne igen med dens flotte natur og dejlige befolkning. Turen hjem gik stille og rolig, selvom Jørgen mente, at piloten ikke kunne finde gearet i flyveren, da vi startede. Da vi kom hjem til Billund, blev vi mødt af den danske sommer med flot solskin.
Da vi kom ind i lufthavnen var der sket lidt ombygninger, men vi fandt bånd 3 og imedens vi ventede på bagagen, sagde Lone farvel tusinde tak til alle fra guiderne, og vi håbede på at mødes igen.
God sommer til alle og tak for nogle dejlige oplevelser sammen med jer.