Bhutan 2025

3. & 4. april, Danmark – Paris – New Delhi

Skrevet af Synnøve

3. april
Vi mødtes 12 af de rejsende på Billund Farm Holiday og blev indkvarteret.
Her kunne vi parkere vores bil til vi kom hjem igen.

Vi spiste aftensmad sammen. Vi fik bestilt og hentet Pizza lokalt, tak til Jesper Frank for at hjælpe med bestilling og afhentning og hertil fik vi lidt vin til maden.
Tak til Carsten og Anne for at hjælpe med borddækning og indkøb af vin.

Vi gik tidligt til ro – da vi næste morgen skulle afsted tidligt.

4.april

Kenny ejer af Billund Farm holiday kørte os i lufthavnen. Vi mødtes alle til check ind kl 04.00 i Billund og det samme skete med afgang fra Kastrup.

Vi mødtes alle i lufthavnen i Paris – hvor det nu er blevet nemmere og skulle finde næste fly. Vi havde god tid. Vi fløj i dag med Air France.
Flyveturen gik godt – flyvetid ca 8 timer.

Ved landing i New Delhi skulle vi igennem immigrationen og paskontrol en meget langsommelig affære. vi prøvede at lave noget forarbejde i automat – og kom igennem – men det virkede ikke ved skranken. Herefter fik alle kufferter.

Nu ad lufthavnen hvor vi mødte M. Kamal og hans hjælper og blev hentet i bus og kørt til vores hotel. Vi ankom til vores hotel lige efter midnat og blev indkvarteret. Her er vi de næste 3 nætter på et dejligt hotel – Jaypee Siddharth som ligger i centrum af Delhi.

Nu er vi klar til at gå til køjs efter vi har fløjet omkring 8000 km fra Danmark
til Delhi.

5. april, New Delhi

Skrevet af Lene & Peter

Vores lokale guide Gagan kaldet Sky , førte os gennem Delhi i bus, på gåben (i 36 graders varme) og derefter en halsbrækkende tur i cykle-rickshaw med en spinkel og energisk pedalstamper gennem alt for smalle og hullede gyder og stræder, hvor fodgængere, gadehandlere, motorcykler og bulede Tuk-Tuk-taxaer kæmpede om pladsen – og alle havde de hornet og speederen i bund.
Det var et under, at der ikke skete alvorlige uheld men det der sjældent.
På turen så vi bl.a. “Det røde fort” som er (var) en hel by/park omgivet af en ringmur, hvor kongen havde boet med hele sit harem samt resten af sin familie, vagter og soldater. Det er beskrevet i mange turistbrochurer, – så dem vil vi hellere henvise til.

Gagan (som hellere ville kaldes “Sky” – det engelske ord for himmel) fortalte, at Delhi er opstået fra en masse mindre byer, som med tiden er vokset sammen.
I dag skelner man især mellem Ny Delhi og Gammel Delhi.
I øvrigt er Delhi den engelske stavemåde.
I gammel tid – før englænderne – hed byen Delli på hindisproget.
“Del” betyder hjerte, hvilket refererer til, at Delli var Indiens hjerte.
A propos hjerte, så fortalte Sky om deres hilsemåde, som vi møder overalt:
Man lægger sine to håndflader sammen og holder hænderne foran sit hjerte, mens man giver et lille buk. Denne hilsen møder man også i buddhismen.
På hindisproget hedder den “Namasta”, og er altså en hilsen, som kommer fra hjertet.

Sky spurgte os i bussen, hvordan vi ville beskrive Delhi med ét ord.
Én sagde “mennesker” – en anden sagde “kaos”, og det er jo ganske rigtigt begge dele.

Delhi er i vore øjne en alt for stor by med alt for mange mennesker, alt for mange biler, alt for meget støj, larm og kaos, men ikke desto mindre har det været en stor oplevelse at møde inderne, som i øvrigt kommer fra mange forskellige folkeslag, og som derfor taler mange forskellige sprog. I dag er hindi og engelsk Indiens officielle sprog.

Vi har indtil nu lært inderne at kende som venlige, nysgerrige og interesserede mennesker, og vi havde en sjov oplevelse under besøget på Det Røde Fort:
Vi blev nemlig fotograferet mindst lige så meget som selve fortet!
Mange indere havde aldrig set “hvide mennesker” før, og flokkedes nærmest for at fotografere os og tage selfies sammen med os.

Vi fik frokost i dag i “ambassadeområdet” på en dejlig restaurant hvor fik smagsprøver af indisk mad og selvfølgelig smagte vi den kendte indiske øl Kingfisher Ultra. en øl på restaurant koster kr 32,-.

Lige nu ligger vi på vores værelse og tager en slapper oven på en god, varm og interessant dag.

Vi mødtes til happy hour kl 19.00 og fik snakket lidt om dagens oplevelser inden vi gik til aftensmaden som var en flot buffet og hele 4 kokke.

6. april, New Delhi

Skrevet af Mette

Af sted med bussen kl. 09.15. Første stop var verdens næststørste hindutempel Swamininarayan Akshardham. (Det største ligger i Toronto i Canada). Det er bygget for at hædre Swaminarayan som levede fra 1781 til 1830. Det er bygget i 2005 og har et areal på 8.000 kvadratmeter. Der var 8.000 mennesker om at bygge templet. Vi kom lige da de åbnede kl. 10.00, så der var næsten ingen kø ved indgangen. Vi måtte ikke medtage telefoner, smartwatches og anden elektronik. Vi lod vores tasker ligge i bussen. Kun vand tog vi med.

Vi smuttede lige ind og var næsten fremme ved templet. Vi manglede kun det sidste sikkerhedstjek. Og her gik det galt. Erik havde taget en lommekniv med. Så vi måtte vente i 20 minutter mens guiden løb tilbage til bussen med kniven. Der var også et par stykker, både mænd og kvinder, som personalet ikke synes var klædt tækkeligt nok på. Korte bukser og nederdele over knæet gik ikke, så de fik et orange stykke stof de kunne vikle om livet som en nederdel.

Undervejs i bussen havde vi fået en hurtig introduktion til hinduisme og de tre hovedguder: Brama, Vishnu og Shiva og deres koner. Det var ikke noget vi fik brug for i templet, men den viden er nok nyttig en anden gang.

Inden vi gik ind i hovedtemplet skulle vi tage vores sko af. Sky kom med en stor sæk som alle skoene kom i. Det var meget varmt ca. 38 grader, så fliserne var meget varme. Heldigvis var nogle af fliserne hvide, så dem kunne vi gå på uden at få skoldet fødderne. Templet indvendigt var fantastisk. Store udskårne marmorsøjler og lofter. Der var også historien om Swamimirayan og en stor guldstatue af ham. Også udvendig var templet flot med mange udskæringer og mange statuer af elefanter i alle størrelser.

Herefter var der toiletstop, og Lone fremtryllede noget mere vand og en is til hver. Så skulle vi ud og sejle. Vi havde nu ikke set nogen flod, og det viste sig også, at det var en indendørs sejllads i en bygning hvor de havde opsat en masse figurer der fortalte om alle de indere der har gjort noget godt for Indien og hvad de havde opfundet. F.eks er skak opfundet i Indien.

Næste stop var mindesmærket for Mahatma Ghandi som blev dræbt i 1948. Vi så mindesmærket oppe fra en vold, så vi ikke behøvede at tage skoene af igen.

Så var der frokost på restaurant Pindi som er fra 1948. Vi fik indisk mad medNan brød og is til dessert. En af småretterne var butterchicken. Og den var virkelig god. Og det var ikke så sært, for det er netop fra restaurant Pindi at opskriften på butterchicken stammer fra.

Sidste stop var ved India Gate. India Gate er 42 meter høj og blev færdigbygget i 1933 som et minde over 80.000 Indiske soldater som mistede livet under 1. verdenskrig hvor de kæmpede for den engelske hær. Navnene på 13.300 af de faldne er skrevet på stenene.

Vi var tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen og så kunne vi slappe lidt af og pakke inden aftensmaden kl. 19.30.

Tidlig i seng, da vi skal op og med bussen allerede kl. 01.30 – i morgen rejser vi til Bhutan.

7. april, New Delhi – Paro – Thimpu

Skrevet af Bente og Kurt

Dagen startede tidligt – meget tidligt! Træffetid 01:15 og afgang mod lufthavnen. Her blev vi tjekket meget grundigt.
Endelig i luften med DrukAir, vist til alles tilfredshed. Da morgenmaden var fortæret kom Himalaya til syne over skyerne og med kig til Mt.Everest.
Ankomsten til Paro lufthavn og Bhutan var nærmest magisk – vejret var smukt og lidt køligt,og her var stille og roligt i de smukke bygninger – ingen savnede Delhis varme – Velkommen til Bhutan.
På p-pladsen mødtes vi med guider og chauffører, gensynsglæden hos nogle var stor.
På traditionel vis blev vi modtaget med khatas, et hvidt tørklæde som symboliserer velkommen og velsignelse.
På vej mod Thimphu blev vores viden om buddhismens mange traditioner og symboler udvidet. både Synnøve og Lone og ikke mindst guiderne har en stor paratviden. I smukke omgivelser fortalte Subash om etikken omkring Stupaen og symbolikken i forhold til bedeflag. Nogle kørte helt sikkert derfra med betydelig ro i sjælen efter at have været rundt om Stupaen og drejet bedemøllerne.
På andet stop var der spændende smagsprøver fra de handlende i gadebutikkerne. En yndet spise – udover betelnødder og blade, er tørret ost og tørrede plader af yakokse. Disse blev fint præsenteret ophængt på snore. Guiden Sonam fremviste ny høstede asparges, som han var helt vild med.
Det kunne Lone ikke sidde overhørigt, så der blev indkøbt en stak friske asparges, som blev serveret til vores i øvrigt rigtig lækre aftensmåltid.
Mest af alt tror vi den smukke natur og roen blev nydt i høj grad.
Nyankommet til Thimphu, som er hovedstaden i Bhutan med 120.00 indbyggere, blev der vekslet til lokal mønt og en stund følte vi os meget rige. Vi spadserede lidt af byen rundt, og kan vist nok selv finde hotellet i morgen, når vi bliver sluppet fri til. selvvalgte oplevelser.
På turen rundt i byen oplevede vi et travlt forretningsliv, og noget meget specielt.Trafik som stadig reguleres af lyslevende politibetjente, som lavede reguleringen til en kunstart. Historien fortæller, at i det kryds der reguleres manuelt, har der forsøgsvis været opsat lysregulering – uden succes.
Vi kom forbi endnu et tempel med bedehjul. Igen blev vi klogere på hvad det kræver af den enkelte troende. For at efterleve sin religion kræves der motivation, dedikation og koncentration. Men samtidig forklaredes også at betydningen spænder vidt – Something, nothing og everything.
Eftermiddagen sluttede af med indsigt i den Bhutanske nationalsport.
Eneste sportsgren som Bhutan har deltaget i i olympisk sammenhæng.
Efter den omtalte aftensmad, var det nok for de fleste tidligt til køjs.

8. april, Thimphu

Skrevet af Anne & Kristian

Efter en god nats søvn er vi kommet til kræfter igen og er klar til at opleve Thimphu og omegn.
Thimphu er hovedstad i Bhutan siden 1963, hvor kongen fandt området bedre egnet til en storby end Punakha, som var hovedstad tidligere. Byen har nu ca. 120.000 indbyggere. Vi hører også om, at der er 20 provinser i Bhutan, som hver har et hospital, men ”Rigshospitalet” ligger i Thimphu, hvor centraliseret behandling foregår, men de meget avancerede sygdomme behandles i New Delhi/Kolkata i Indien. I provinserne er der mindre byer, som har sundhedscentre, som har kompetencer til og med at håndtere fødsler. Det er Danmark som har været foregangsland til at oprette disse sundhedsklinikker og lave en plan herfor.
Alle landsbyer har en skole, og skolegang er fra 6-årsalderen. Undervisnings- og sundhedsvæsen er uden omkostninger for såvel lokale og turister.

Børnehaver er private. Bhutan har indført demokrati i 2008 med et parlament med 47 medlemmer, men hvor kongen har den endelige beslutningskompetence, men han kan afsættes, hvis 70 % af parlamentet fremsætter mistillid til ham. Regeringspartiet udnævner 10 ministre og der er aktuelt 5 partier.
Vi kørte fra Thimphu til Buddha Point, som er den største Buddha statue i verden, 51,5 m høj i forgyldt bronze. Den er sponsoreret af en rig forretningsmand, Peter Toe, og opførelsen varede i 10 år med fundering og planering samt opsætning af statuen, som er lavet i Kina, men samlet på stedet. Den stod færdig i 2015, 5 år efter planen. Omkostninger ca. 100 Mio dollar.
Monument viser Buddha siddende på en lotusskål, som symboliser renhed, hvor han sidder med en lerkrukke, hvor der foran ham ligger en Thunderbolt, som symboliser kraften til at destruere alt ondt, og som ikke selv kan blive destrueret.
Porten ind til området var prydet med Dharma hjulet(livshjulet), som symboliserer 8 i det væsentlige positive råd om at leve sit liv efter Buddhismen:
1) Vær venlig, 2) Lev klogt, 3) Vær opmærksom på andre, 4) Tal sandt, 5) Hvil og mediter, 6) Forstå lidelsen, 7) Tænk på andre og 8) Ikke gøre fortræd.
Bygningen består af 3 etager. Det ene er til meditation, og i det andet er afbildet Buddhas 16 disciple, hvor der også er bibliotek med gamle og nye skrifter, hvor en munk sad og læste korrektur på tekster, som blev sammenlignet med den originale med guldskrift, som var 1000 år gl. Vi så de gamle skrifter, som Sonam, vores guide aldrig før havde set, og som han også var meget fascineret af. Den øverste etage er det fineste tempel med Buddhas hjerte med tronen til kongen og den øverste religiøse leder, som var placeret ved siden af hinanden som symbol på dels det religiøse og dels det administrative overhoved. Her var der over 120.000 donerede Buddha figurer i flere størrelser.
Synnøve anbefaler bog, som beskriver det mulige paradis på jord, hvor mennesker lever længe i fred og positivt liv. James Hilton: Tabte horisonter.
Efter at have besøgt et udsigtspunkt i den anden ende af byen kørte vi til National Memory Chhorten, som er en hellig Stupa, som bliver brugt som et slags daghjem så ældre mennesker i byen bliver afleveret med madpakke om morgenen, når deres børn kører på arbejde, og de bliver hentet igen om eftermiddagen. De går rundt om bygningen, memorerer mens de håndterer deres bederinge, hvor der flyttes en ring for hver runde. Vi mødte en 80-årig mand, som i løbet af 40 år havde en bedering, hvor der var nået over 3.000.000 runder.
Efter en god frokost i byen kørte vi til Handmade Paper Factory, hvor papir bliver lavet af barken fra Daphne planten. Først bliver barken kogt i 12 timer og afkølet, hvorefter en kvinde sidder og sorterer det hårde fra. Efterhånden bliver det så findelt, at det kan puttes i et kar, hvor der bliver tilsat stivelse, og efter at være blandet godt tages det op på en slags si og lægges over i en bunke, som til sidst indeholder 360 ark, som svarer til en dags arbejde. Herefter kommer det i en presser som ved rullepølser. Stivelsen betyder, at bladende ikke hænger sammen. Papiret tørres på varme metalplader. Alt sammen manuelt arbejde. Papiret laves til små og større poser, skrivepapir med konvolutter, samt dekorerede papirark.
Dagens sidste opgave var at finde tøj til os. Der var mange flotte mønstre, så det var svært at vælge, for nogle tog det tid og andre måtte vente på at stoffet bliver syet. Mændene fik en heldragt(go), som krævede hjælp, så det var godt at guiderne kunne deres kram. Kvindernes sæt (Kira) er jakker og nederdel. De modige havde det allerede på til middagen på hotellet.
Efter en god dag med plads til både oplysning, aktivitet, oplevelser og underholdning er vi efter en ny god buffet med kun behersket chili-skarphed klar til dagen i morgen.

9. APRIL, THIMPHU

Skrevet af Jette og jørgen

Textile Museum
Moderne tekstilmuseum
Etableret i 2001 af “Queen Mother” (=den 4. konges kone)
Formålet er et ønske om at bevare kulturen og de gamle håndværkstraditioner
Gennem vævningens forskellige udtryk (primært fra det centrale og østlige Bhutan) er det muligt at se, hvordan bhutaneserne har levet
Tidligere forholdt det sig sådan, at hvis en mand ikke kunne sy og brodere, var han ikke en rigtig mand.

School of 13 Arts & Crafts
Kunst- og håndværksskole
Etableret i 1971 i Thimpu af staten.
Nu i alt 10 skoler i Bhutan.
Undervisningen er gratis. Det samme er mad og logi (115 af skolens 178 elever bor på skolen)
Der findes jobs som “blue dollar” og “white dollar” (Mange ønsker et job foran PC’en). Men hvad med resten?
Hvis de unge har færdighederne, kan de starte deres egen virksomhed – og være nogen (“be somebody”). “You need to do something”!

Fra skolen ‘lærebog’:
Get skilled, be somebody
Be useful to yourself
Be useful to parents
Be useful to community
Be useful to Tsa-Wa-Sum*
*betyder Konge, fædreland og folket

Simply Bhutan
“Simpelthen bare Bhutan”
Et levende egnsmuseum med interaktion med gæsterne.

Det tog vi med os:
Når du drikker ara, skal du dyppe ringfingeren i drikken og derefter knipse 3 gange i luften med tommel- og ringfinger, mens du siger “Have it”.
I Fertility Garden så vi buddistiske svampe.
En skål i køkkenet bestod af to dele, en overdel (=far), en underdel (=mor). En sådan skål måtte tidligere ikke vaskes, da det derved ville vaske ægteparrets “passion” ud.
Vi kan nu sætte X ved både butter-tea og bhutanesisk fællesdans.
Bueskydning er ligetil – “træk & slip” – og rammer du skiven, skal det fejres med en dans.
Dans er en måde at nyde livet på.

Fodnoter
Før afgang:
– How many are we??
– 4 up.
– No, 4 down.
– “Up and down. All the way to Mexico…”

10. APRIL, THIMPHU – Gangtey

Skrevet af Anne og Carsten

Morgenmad kl 7.00 og afgang fra hotellet kl 8.00

På vej ud af Thimphu mødte vi mange skolebørn. Nogle gik med et tørklæde. Det er medlemmer af det Buthanske spejderkorps.
Danske spejdere fra De Grønne Spejdere, har i sin tid hjulpet med at etablere spejderbevægelsen her.
Vi så også flere personer klædt helt i orange – det er mennesker der har meldt sig til frivilligt arbejde i 3 mdr.

Der bygges overalt i Thimphu.
Udenfor storbyen bygges oftest i 3 etager, nederst til husdyr, beboelse 1 sal og 2. sal beboelse og husalter. Øverst er også tørrerum og oplagsrum.

Der tales tre forskellige dialekter i Bhutan – øst, vest og syd.
Det officielle sprog er Dzongkha, men der undervises på engelsk i skolerne.
Alle modtager undervisning gratis, men familierne skal selv betale skoleuniform, sko, bøger, rekvisitter og mad. Der er lige muligheder for uddannelse mellem begge køn.

Vi kørte gennem et område beboet af tidligere flygtninge fra Tibet.
Kongen har nu givet dem et stykke land.
Vi stoppede ved en lille vejbod med masser af krydderier, tørret ost og frugt.

Herfra gik turen videre op over Dochula Pass 3080 m.o.h.
Her stoppede vi ved Druk Wangyal Chortens ( 108 Stupaer), bygget af den ældste dronningemoder – Her Majesty Ashi Dorji Wangmo Wangchuk i taknemmelighed over at Bhutan vandt en krig med Kina.
Her skulle være en fantastisk udsigt til Bhutans 7 højeste bjergtoppe – men vejret var ikke lige med os. Vi nød en kop kaffe/te i den nærliggende café.

Vi kørte nu videre mod vores frokoststop. Undervejs så vi træer med hængende mos, også kaldet bedstefars skæg. Denne type mos trives bedst i ren luft.
Vi stoppede ved et lokalt grøntsagsmarked. Hver bugnede det af grøntsager fra løg, blomkål, broccoli, kinaradisser, bregner ect, til diverse urter og forskellig frugt.

Turen fortsatte og vi så flere fæstninger, Dzonger, på vejen, smukke bygninger der ligger stratetiske steder i landet.

Frokosten blev indtaget på en lille charmerende restaurant i Ritang.

KL 15 ankom vi til visitorcenter for den sjældne og truede sorthalsede trane i Phobjikha dalen, der er vinteropholdssted for tranerne. De trækker fra Tibet og Sibirien hver vinter. Der har i år været 640 Traner og 75 unge traner, højeste antal nogensinde.

Indkvartering på et rigtig hyggeligt hotel i dalen – Phobjika Resort
Vi blev modtaget med te og kaffe.
Kristian havde forfattet en lille sang – Læren om Buddha.
Den gik rent ind.

Læren om Buddha

Melodi: Oppe på bjerget. Skrevet af Kristian

1)
Vi rejser rundt her i skønne Bhutan,
hvor vi forstår, – det er helligt land.
Viden om Buddhas lære og liv
fylder lokales liv.
Husk og vær venlig, lev livet klogt.
Tænke på andre, tale så sandt.
Undgå fortræd, vær obs. på enhver.
Hvil så og mediter.

2)
Forstå at lidelse virker på os.
Husk, ha’ respekt med finger og hånd,
Peg kun med håndens fladeste del,
ikke med fod og tom.
Husk og vær venlig, lev livet klogt.
Tænke på andre, tale så sandt.
Undgå fortræd, vær obs. på enhver.
Hvil så og mediter.

3)
Vi vandrer rundt om Stupa’er, hvor
vi går til venstre og drejer rundt.
Skal vi ha’ tæller og bedering
for at få Karma op?
Husk og vær venlig, lev livet klogt.
Tænke på andre, tale så sandt.
Undgå fortræd, vær obs. på enhver.
Hvil så og mediter.

4)
Livet er simpelt, sa’e Buddha selv.
Lykken skal komme helt fra dig selv.
Men vi skal tro på vort næste liv:
Troen må hjælpe til.
Husk og vær venlig, lev livet klogt.
Tænke på andre, tale så sandt.
Undgå fortræd, vær obs. på enhver.
Hvil så og mediter.

11. APRIL, GANGTEY

Skrevet af Bente, Michael og Marianne

Sne på toppen…og dagen fri til tur til de kolde fødders Kloster Gangtey Compa fra år 1613. Klosteret er under renovering og tømrerne kopiere udskæringer og dimensioner fra de gamle stolper, høvler og saver.

Kulden inden døre er bidende – munkene går i bare fødder, mens vi står i sokker på madrasser og fryser. Besøget blev afsluttet med shopping og kaffe på den lokale takeaway.

Klosteret gav god karma og vi var heldige at se fem sorthalsede traner på vejen derfra. Tranerne tilbringer sommeren i Tibet og skal snart afsted. De sidste fem er en familie med to voksne og tre unger.

Herefter ca. 5 km gåtur op til 3021 meter og ned til 2835 meter over havet. På turen gik vi 64 meter op og 245 meter ned. På vejen lærte vi om flora og fauna og så mindst 15 kalkungrippe med vingefang på mellem 2,5 til 3 meter.

Vi besøgte det lille lokale kloster lige nedenfor hvor vi bor,de har en munkeskole og vi gav eleverne skoleting og chokoladeæg. Der er 13 unge munkedrenge.

Efter en lækker frokost på restaurant med elektrisk vandhane, besøgte vi en lokal familie, der bor i et 200 gammelt hus opført med lerstampede vægge.
Vi fik lækker ingefær the, guiderne dansede og vi fik rundvisning til husets alter, tørreloft og opholdsrum.

Nogen valgte at gå tilbage til hotellet, men andre tog den firhjulede:-)

Dagens vits fra den grønne natur:
Hvad får man når man krydser en jægersoldat med en kommunalt ansat?
En dræbersnegl……

12. APRIL, GANGTEY – BUMTHANG

Skrevet af Ulla & Erik

I dag vågner vi til en dejlig solskinsdag.
Vi skal ud på en lang køretur til Bumthang. Vi kører kl 8.30 efter morgenmad.
Vi kører samme vej ud af dalen, som vi kom. Inden vi når ud af byen, når vi at se de 5 traner endnu engang.

Kort før vi skal passere første pas, besøger vi en nomadefamilie. Vi så hvordan de boede i et lille telt. Vi så manden malke yak-okserne, og flere handlede uld varer hos hustruen. Oppe i passet gik vi næsten alle indkøbsamok, i talrige små butikker.

Videre var der en fantastisk udsigt. Vi så en flok aber – Langur-aber og kørte forbi et stort solcelle anlæg.

Derefter kaffe/te stop i Chazan (Sephu).

Vi fortsatte mod Trongsa, hvor vi spiste frokost i en fantastisk restaurant, med en vidunderlig udsigt.

Vi kører op gennem næste pas, 3400 meters højde.
Fortsætter mod Bumthang, hvor der var meget træindustri. Vi er kommet forbi nuværende dronnings hus – hvor hun kommer fra, og hvor hendes familie stadig bor.

Vi besøger i Chumey Valley et sted med garnfarvning , hvor de eksperimenterer med nye farver fra naturen og så deres væveri.

Ankommer til Bumthang kl 18. som betyder fladt land med smukke piger.

Dagen Kort: Meget lang køretur med fantastiske oplevelser af natur, dybe dale, masser af rhododendroner, flotte skove og fantastisk vejr.

13. APRIL, BUMTHANG

Skrevet af Bente og Bent

Vejrudsigten forudså regnvejr i Bumthang i dag, så det lovede ikke så godt for dagens udendørs aktiviteter i nærområdet. Det regnede, mens vi spiste morgenmad, der i dag bød på lækker hjemmelavet yoghurt og Gouda ost.
På grund af regnen blev der ændret på dagsprogrammet. Kl. 9 mødtes vi i lobbyen med sønnen af ejeren på hotel Mountain Resort. Han fortalte, hvordan det familiedrevne hotel var startet i det små og havde udviklet sig til et stort flot hotel. Faderen havde været ret visionær og havde set, at der ville blive brug for et kvalitetshotel med værelser med tilhørende badeværelser, ikke mindst når der var festival og dermed mange mennesker i Bumthang. Hotellet er bygget af lokale materialer og i bhutanesisk stil. Desværre døde faderen i en tidlig alder, og nu drives hotellet af moderen, datteren og sønnen.

Derefter gik vi hen til det lille savværk, som hører til hotellet. Her havde man forarbejdet al træværk til hotellet lige fra bjælker, gulvbrædder, vinduer og møbler. Det meste blev lavet af fyrretræ fra skovene omkring Bumthang. Gulvene på badeværelserne var lavet af havtornetræ. Havtorn bliver højere og får en tykkere stamme i Bhutan end i Danmark. Murene var lavet af sten fra lokalområdet, som var blevet savet i blokke af forskellig størrelse og muret op, så de dannede et spændende, ikke-regelmæssigt mønster. Alt i alt ganske imponerende, hvad familien har formået at skabe ud af lokale resurser.
Under opbygningen havde de 20 tømrer/snedkere ansat til træarbejdet,
40 medarbejdere blev hentet fra øst-Bhutan til sten-arbejdet.

Næste punkt på dagens program var “cooking school”. Vi gik hen i hotellets køkken, hvor vi i mindre grupper tilberedte dagens frokost under vejledning af hotellets køkkenpersonale og vore dygtige guider. Menuen bestod af ris, pasta, grøntsager, kyllingesuppe og den lokale ret “ema datsi” (chilli og ost). Nogle snittede grøntsager, skrællede kartofler, pressede hvidløg, parterede kyllinger mv. Andre pressede pastadej gennem en hånd- og rumpedreven presse. Bagefter blev der kogt ris, og de tilberedte ingredienser blev mikset, kogt og smagt til. Da alt var klar, blev vi bænket ved små borde i køkkenet og indtog en utroligt velsmagende frokost sammen med lokal øl (Red Panda), vin og vand. Halvdelen af os spiste med fingrene efter bhutanesisk tradition, andre foretrak at bruge bestik. Det var en virkelig god aktivitet.

Efter frokost blev vi kørt hen til en af de ældste templer i Bhutan. Templet er kendt for sine ældgamle kalkmalerier, der desværre ikke længere er i god stand. Man har forsøgt at restaurere de mange vægmalerier, men det har ikke været muligt af tekniske grunde. I templet skulle nogle af vore rejsefæller prøve at gå eller løbe en omgang med en 25 kg tung kappe af metalringe. Templet rummer et kloster med 43 munkedrenge.

Da vi kørte fra templet, gjorde vi et spontant stop et sted, hvor der var bueskydningskonkurrence. Det måtte vi da se. Det viste sig, at det var en helt særlig begivenhed, for dagen efter skulle alle “borgmestre” fra de 20 regioner mødes med regeringsrepræsentanter, og det blev fejret med en bueskydningskonkurrence mellem konferencedeltagerne. Vi blev modtaget som VIP-gæster og blev inviteret til at sidde i et telt forbeholdt de fine. Her blev vi bænket og fik serveret risbrændevin – en mildere og en stærkere udgave. Man kunne ikke sige nej til anden opskænkning, for så var man en dårlig gæst.

Næste stop var ved et lille ostemejeri. Omkring 1970 kom der en schweizer til Bumthang, og han introducerede nogle af sit hjemlands færdigheder.
Han byggede et ostemejeri, et ølbryggeri og et mosteri, og disse små fabrikker eksisterer stadig. Vi fik en interessant rundvisning i mejeriet, hvor man fremstiller forskellige slags oste, fx. gouda, emmentaler og cottage cheese. Vi fik smagsprøver.

Vi var tilbage ved hotellet ved fire-tiden. Nogle skulle til massage, andre gik en spændende tur i lokalområdet sammen med guiderne.

Ved syv-tiden mødtes vi i baren til en before-dinner-drink, og derefter gik vi i restauranten og indtog et dejligt aftensmåltid, der på flere måder skilte sig ud fra det, vi er vant til i Bhutan, idet der både var pizza og svinekød på menuen. Efter et par timer med hyggeligt samvær og gode snakke ved bordene sagde vi godnat og tak for endnu en god dag.

14. APRIL, BUMTHANG

Skrevet af Bente & Kurt

Dagen startede i dejligt vejr, det skiftede flere gange mellem lidt regn og torden, sol og skyer – perfekt til dagens aktiviteter.

Vi startede med morgensang og gåtur i Bumthang dalen, den vaseformede dal. Det var en tur mellem nyere og gamle huse, mellem forskelligt landbrug med dyrehold, kartoffelavl eller rismarker. Og naturligvis savværker samt en mark hvor ejeren huggede sten til byggeri af sten fra floden. Prisen for en mursten er 150 ngultrum.

Langs vejen groede vild cannabis som bliver brugt i grisefoder – grisene bliver ang. gladere, lykkeligere og trætte. Der er et spirende misbrugsproblem i Bhutan, dels med cannabis’en og med visse medikament fra psykiatrien. Der er stor opmærksomhed på problemet. Kongen melder nul tolerance overfor befolkningen.

På vej til templet Kurje Lhakhang krydsede vi floden Bumthang Chhu River. Landsbyen er hovedsæde i distriktet/regionen og har kontor for juridiske anliggender. Der findes 205 af den slags, kaldet Geo. En Geo er 1. trin på rets-forløbet, 5. trin er hos kongen.

En 80 årig kvinde var også på vej til templet, hun prøver at få opfyldt de sidste drømme før sin død – ikke at hun så særligt døende ud, hun forbereder sig bare.
I landsbyen ender Snowman Trek, det længste og hårdeste trek i Bhutan – hvis nogen har lyst og interesse – 29 dage i højden.

I kunsthåndværks butikken Lhakey mødte vi igen rare ældre mennesker, en kvinde vævede udenfor og en herre forsøgte at kommunikere med Anne og Michael. Mest gik det dog ud på sjov i butikken med at lege med masker.

Det sidste stykke vej til templet, som er det vigtigste tempel bygget af henholdsvis den 1 og 5 konge. Kurje Lhakhang. Troen fortæller at en otte årig Bhudda fløj ind i den hvide klippe, og hans aftryk kunne ses på klippen. En lokal “konge” som var alvorligt syg blev helbredt. Herefter opførtes templet. Hans legeme i form af en statue kan ses i templet. Ved udgangen blev vi alle velsignet (og fik vist også syndsforladelse) af den øverste tempelmunk.

Det var tydeligt at se hvem der havde mest brug for det. Store smil og ranke rygge. I ved det bedst selv!!!

Således lettede og opmuntrede fortsatte vi på gåben til næste tempel Thamshing Lhakhang, igen gennem landbrugsland, hvor man er ved at grave vandingskanaler til rismarkerne – dette er sponsoreret af den japanske regering.
Templet blev bygget i 1501, en af buddha statuerne er 1004 år gammel. Der har figureret 3 buddhaer i templet og man afventer i tiden den næste – det fremgik ikke nærmere hvornår.

Autentisk velsmagende frokost med bl.a yakokse på Sherab Dema.
Herefter dart og bueskydningskonkurrence. Det så nemmere ud end det var, men alle var underholdt, og med lidt mere øvelse er vi overbeviste om , vi ville kunne ramme skiven næsten hver gang. Fine præmier blev uddelt. Tillykke til vinderne.

Så gik turen til bryggeriet hvor hvedeøllen Red Panda bliver produceret. 600 liter af gangen. Red Panda er en gæret øl på 5 %, som brygges uden kemikalier. Processen tager i alt ca. 3 uger, herunder gæring på kar og flaske. Øllen bør dikkes inden for 3-4 måneder, idet gæren ellers er afgæret og dermed ikke bibeholder den sunde gær som efterspørges.

Nogle fortsatte på shoppingtur i byen, og andre valgte tidlig hjemkomst til hotellet. Herunder dagbogsskribenterne.

Aftenen sluttes af med endnu en velsmagende middag. Dog først foregået af drinks i baren og en ny sang fra Kristians hånd. Og så overraskede bus 2 med en fremragende udgave af den Buthanesiske nationalhymne

Gho og Kira og guider.

Mel.: Oppe på bjerget – skrevet af Kristian

1)
Er du en mand, skal du ha’ en gho.
Der er rutiner, som du skal ku’,
ellers skal du få hjælper’ til,
som kender denne skil:
Tag så fra højre hen til en fold.
Tag så fra venstre også til fold.
Løft så godt op og få bæltet stramt.
Ret til, så er den ramt?!

2)
Er du en kvinde i Bhutan,
så vil en Kira matche en mand,
når den har mønster, og glimmer på.
Sådan skal den tag’s på:
Tag den fra højre mod venstre slå om.
Hægter skal fæstnes rundt om en fold.
Jakken skal matche på en prik.
Så bli’r du vældig chik.

3)
Vi rejser rundt i skønne Bhutan,
og vi har hjælp af lokale mænd,
som hjælper med at se Bhutan
uden at lave skænd.
Nu hatten af, foto er nu forbudt.
Hilser så venligt, skaber respekt.
Sonam og Subash hjælper til,
danser med stil og smil.

4)
We’re traveling in beauty Bhutan,
and we are helped by local men
Helping us looking correct on Bhutan
And that we do not fail.
Now cap must off, foto now is forbidd’
Greetings so kindly, creating respect
Sonam and Subash ’r helping us,
dancing with style and smile.

15. APRIL, BUMTHANG – trongsa

Skrevet af Lene og Peter

Efter morgenmaden forlod vi Bumthang med kurs mod Trongsa, hvor vi havde haft frokostpause på vejen ud for tre dage siden.
I bussen (bus 1) fortalte Lone om vævehåndværket i området, om Bhutans 7000 munke og kravene til deres uddannelse, om økonomien i landet, der især bygger på 1) vandkraft til Indien samt 2) den stigende turisme. Desuden fortalte hun om Bhutans brug af dansk ekspertise, f.eks. i forbindelse med opbygning af deres grundlov, sundhedssystem og skattesystem, som alle i høj grad er præget af Danmark.
Således berigede blev vi sat af bussen og blev sendt ud på en ca. to km. lang forfriskende gåtur ned ad bjerget. Her så og oplevede vi en masse forskellige planter, træer, fugle og dyr: Rødlilla primula, hvide jordbærblomster og masser af Bynke, som i øvrigt er den plante, som Subash og Sonam plukkede forleden aften til Lone. De tilberedte et dampbad til hende, så hun kunne slippe af med sin dårlige hals.
Desuden så vi masser af blomstrende, røde Rhododendron samt blomstrende, hvide, duftende Daphne-træer, som jo er det træ, der bruges til Bhutans papirfabrikation.

Vi kom (foruroligende) tæt på en stor Yak-okse, som stod i vand til knæene og guffede græs og andet godt, og vi så og hørte en masse forskellige småfugle, som vimsede rundt i træer og buske tæt på os. Vi så bl.a. Sunbird og Minla, som begge er ukendte i Danmark samt en Warbler, der hører til sangerne, hvortil bl.a. Nattergalen hører.

Vi kørte herefter til Trongsa – byen med det stærke folk.
Her skiftede bevoksningen karakter, og vi var nu omringede af nyudsprungne løvtræer, hvor vi bl.a. spottede hestekastanje, valnød og diverse pil og poppel. Desuden var der fuldt af blomstrende, Hvid Hjortetrøst langs vejkanterne.
Vi startede med at blive indkvarteret på Yangkhil Resort, hvor vi fik frokost.

Derefter gik turen til byens egnsmuseum, som var indrettet i et gammelt vagttårn fra 1600-tallet. Her så vi en film om byens historie – lige fra Guru Rinpochoe, der grundlagde byen, til den nuværende konge. Vi så også en masse klædedragter, tæpper, statuer, malerier, hatte m.m., som alle havde tilhørt forskellige konger gennem tiden.

Dagens sidste besøg var på Trongsa Dzong, Bhutans længste fæstningsværk, som i dag huser både klostre, bibliotek og kommunal administration. Flot udsigt over dalen til vores hotel.
På klostret fik vi lov at overvære en ceremoni, hvor munkene fik deres eksamenspapirer efter et års munkeskole.
Efter en god og spændende dag sidder vi nu og slapper af med referatet, mens vi nyder den fine udsigt til Trongsa Dzong, hvor vi gik i eftermiddags.
Snart er der aftensmad, og vi skal til at gøre forberedelser til at iføre os vores hhv. kira og gho.

16. APRIL, trongsa – punakha

Skrevet af Bente, Marianne og Michael

Afgang 8 nul dut til sne på bjergene. Vi fik ikke skolefri, men ferie fri.

I dag er vi kørt til Punakha. På vejen så vi et imponerende vandkraftværk (1200MW) der laver strøm til eksport til Indien, og en solcellemark med lokal strøm.

I bussen fortalte Lone om Bhutans befolkning – per 15. april 2025 796.795 indbyggere. Det vil sige en lille stigning efter at kongen har opfordret til at man får tre børn.

Bonus information: Bhutans første frimærker blev udgivet i 1962 og man kan købe frimærker i lufthavnen i Paro.

Dejlig kaffepause med nummersnacks, kiks og udsigt til en Bhutanesisk ligvogn med gul-orange pyntet klæde. Bhutanesiske familier transporterer deres døde hjem i en boks på ladet af en truck, dækket med gult klæde og måske pyntet alt efter økonomi. Nå personen er kommet hjem skal den brændes på den lokale ligbrændingsplads.

Ved et Japanese Photoshop så vi kalkungrippe, der spiste et ådsel. Grippene cirklede i luften og dykkede efter ådslet. På vejen så vi også små macab-aber.

For frokost var der shop-amok hos de søde damer på bjergpasset. Vi håber alle har plads i kufferterne.

Efter frokost vandrede vi til Fallos Tempel, hvor infertile kvinder bærer en enorm træfallos tre gange omkring templet. Herefter bliver de gravide. Vi tror alle at en frisk munk må være faderen…….Byen bød på fallosshopping. Lone anbefalede at man nøjedes med at købe falloser der var små nok til at kunne være i kufferterne – mange ville have passet fint til odd sine luggage.

Dagen sluttede med at pakket gaver til skolebørnene vi skal besøge i morgen.

17. APRIL, PUNAKHA

Skrevet af Jette & Jørgen

Den første nat på Meri Puesum Resort, Punakha, blev vi vækket med bulder og brag. Et heftigt vejr med regn, lyn og torden fik nok alle til at “lette fra skjoldet” og få forstyrret nattens søvn.

Efter regn kommer sol. Vi stod op til en fin morgen med sol og blå himmel.
I Punakha er klimaet meget mildt og her er enormt frodigt.

Dagens nyhed: Kathe blev oldemor til en fin gut, Ebbe, på dronningens fødselsdag. Stort tillykke.

Efter morgenmaden gik turen i bus 1 og bus 2 op ad snoede veje til skolen Laptsaka Primary School. Det er en skole med 141 elever (90 drenge og 51 piger), samt børnehave for 18 børn fra 3-års alderen. Skolens sidste trin hedder 6th grade. En del munke går på skolen. Munkene bærer også skoleuniform for ikke at være anderledes end de øvrige elever.
Skolen har et scout-program med ugentlige aktiviteter relateret til typiske “spejderfærdigheder”.

Adventure Holidays har tidligere besøgt skolen og doneret skriveredskaber, uniformer m.m.

Vi blev inddelt i mindre grupper og besøgte de enkelte klasser på skift, hvilket var en god og interessant oplevelse. Mange af eleverne var ret spørgelystne. Bent blev – pga. af hans tidligere erhverv som matematiklærer – spurgt om han havde nogle gode “math-tricks”, hvorefter han kastede sig over kridt og tavle, og begav sig ud i trigonometriens spidsfindigheder. Andre interessante spørgsmål var “Hvorfor er Danmark det lykkeligste land?” og “Oplever I at Bhutan er et gammeldags land?”. Fantastiske spørgsmål, som vidner om at eleverne er eftertænksomme.

Derefter blev der delt gaver ud til eleverne i form af fodbolde, hæfter, kuglepenne m.m. – ud fra et ønske om at gøre det med personlighed og kærlighed.
Besøget sluttede af med te i lærerværelset.

Frokosten blev indtaget i det fri med den smukkeste udsigt til Punakha Dzong, fortet i Punakha.

Efter frokosten besøgte vi fortet, noget alle der besøger Bhutan bør gøre. Fortet ligger smukt ud til Mo Chhu floden, og benyttes til store officielle begivenheder, hvoraf den største nok er indsættelsen af den nye konge ved kronskifte. Vi var så heldige, at vi fik mulighed for at overvære en af munkenes bønne-ceremonier, hvor munkene i kor gentager et mantra igen og igen for at sprede energier for en fredeligere verden, noget vi unægteligt godt kunne trænge til.
Vi takker og håber…

Så blev det tid til leg. Dagens sidste aktivitet var en gummiflådesejlads på floden. Det var hyle-sjovt. Vi lovede Synnøve, at det eneste tørre på hende, efter sejladsen, ville være hendes humor. Håber det lykkedes.

For nogle af os sluttede dagen (igen) med en gang massage. Av for den.

Vi har efterhånden visse rutiner inden middagen:
Omklædning til gho og kira. Guiderne tjekker om gho’ens folder sidder skarpt, mens herrerne spændt venter på dommen. Er vi på 95% i dag?
Når alles påklædning er godkendt, er der “dømt” hygge.

Det har været endnu en FANTASTISK dag!”

18. APRIL, PUNAKHA – Paro

Skrevet af Bente og Bent

I dag skulle vi ud på den sidste længere køretur, nemlig fra Punakha til Paro, en strækning på ca. 150 km. I bus 2 startede vi dagen med vores slagsang, den bhutanesiske nationalhymne, som vi efterhånden kunne til perfektion.

Undervejs fortalte vores guide om bl.a. afgrøderne på markerne, trafikforhold i Bhutan og om landets penge. Som illustration gik indholdet af chaufførens pung rundt, så vi kunne se de forskellige sedler, kreditkort, kørekort og id-kort.
Efter nogle timers kørsel kom vi til Royal Botanical Park, der er et fredet skovområde med stor artsrigdom inden for flora og fauna. Vi gik en rundtur i den frodige skov og så på planter og fugle. Der var mange forskellige træer, mosser, svampe og andre planter, og vi hørte livlig fuglesang fra mange forskellige fugle. Rundturen i parken sluttede med en kop kaffe ved udgangen.

Turen fortsatte opad gennem mange hårnålesving, til vi nåede Dochula-passet i 3040 meters højde. “Hugalo” råbte vi i kor, da vi passerede det højeste punkt. På vej op til passet kørte vi i tæt tåge, for vi kørte oppe i skyerne, men så snart vi kom over på den anden side af passet, brød solen frem.

Efter at have kørt endnu et godt stykke vej, kom vi til hovedstaden Thimphu. Her fik vi en dejlig frokost på City Hotel, som vi kendte fra de første dage på Bhutan-turen. Efter frokost havde vi en time på egen hånd i Thimphu.

Derefter fortsatte vi til vores slutdestination Paro, hvor lufthavnen ligger.

Vejen fra Thimpu til Paro var smykket med masser af flag og “æresporte” i anledning af, at den thailandske konge skulle komme på statsbesøg.

I Paro fik vi igen tid til at shoppe eller gå på café. Byen har et utal af turistbutikker, så mange af os fik brugt nogle af vores sidste “ngultrum”, som de bhutanesiske penge hedder.

Endelig blev vi kørt ud til vores hotel Olathang. Det er et af de ældste hoteller i Bhutan. Det blev bygget i 1960’erne til prominente gæster i forbindelse med kroningen af den tidligere konge. Her blev vi indkvarteret i hytter i hotellets park. Om aftenen mødtes vi i baren til en drink. Alle kom i deres nationaldragter. Det er så festligt! Bagefter fik vi en dejlig middag i restauranten. Det var populært, at middagen bl.a. bød på kartoffelmos og Apfelstrudel.

Herefter gik vi tidligt i seng for at være klar til morgensdagens udfordringer.

Tur til Bhutan. April 2025.
Melodi: Oppe på bjerget – Skrevet af Kristian

Vi har nu været rundt i Bhutan

med store indtryk til vor forstand.

En smule træthed kommer nu,

hvor det jo snart er slut.

Store bjerge og stor tradition

præget af Buddha og stærkt monarki:

Wangchuck den 5., hvad kan han:

Styre Druk Yul, sit land.

Vi tæller nu til Tji-nji-sum.

Passerer passet med (L)ha-ge-lo.

Hilser hver morgen pænt omkring,

si’r: Kuzu Zangpo la.

Vi har oss’ hørt om farver på flag.

Blå for himlen og rød for en ild.

Gul for jord og grøn for vand.

Hvid er den rene luft.

Vi samles i Bus 1 og 2,

når vi skal på en tur eller to.

Hører om templer og Monester’s:

Very important things.

Husk og vær venlig, lev livet klogt.

Tænke på andre, tale så sandt.

Undgå fortræd, vær obs. på enhver.

Hvil så og mediter.

Jigme og Chimi styrer stabilt.

Sonam og Subash gør det lokalt.

Lone har plan med Synnøve:

Tak for fantastisk tur!

Husk og vær venlig, lev livet klogt.

Tænke på andre, tale så sandt.

Undgå fortræd, vær obs. på enhver.

Skål nu, og slap blot af.

19. april, Tiger’s nest

Skrevet af Anne og Kristian.

Vi skulle tidligt op, for der var afgang kl. 7.15, så vi kunne være ved roden af Taktsang/Tigers Nest og klar til at gå ca. kl. 8, da det let bliver for varmt op ad dagen.
Tigers Nest er nok Bhutans mest berømte turiststeder, som de fleste turister i Bhutan vil besøge. Stedet ligger fantastisk flot, har en spændende historie og det er meget udfordrende at besøge stedet, fordi man skal gå dertil med en stigning på ca. 800 højdemeter.
Vi var 18 friske klar kl. 8.15 foruden friske guider, chauffører, mm. Bussen afleverede os nedenfor Tigers Nest. Efter at have fået vand, vandrestokke, müslibar og chokoladebarer var vi klar, hvor vi fik instrukser om, at der er muldyr og heste, som bringer varer og mennesker til caféen, 1,5 times gang oppe. Det er vigtigt, at vi holder mod bjergsiden, hvis de komme forbi, så vi ikke skubbes ud over kanten. Det lykkedes. Vi undgik skader eller andre uheld.

Vi er idag delt i 2 grupper, 12 som gerne ville hele vejen op til 3120 m og 6 der ville gå til Cafeteria (2940 m).

Terrænet til caféen var skov med brede trin med jord, rødder og træbjælker, men med vedvarende stigninger, hvor guiderne hjalp til, at vi fik mange og gode pauser, så vi ikke var udmattede, da vi nåede caféen.

Efter en god pause fortsatte 11 mod Tigers Nest, mens 7 blev på caféen og fik frokost. Terrænet herfra var næsten uændret med fortsat stigning, men den sidste del af turen var på regulære trappetrin med gelænder, men med mange mennesker i begge retninger, så det var temmelig crowded i perioder. 500 trin ned og 250 trin op føltes som en kraftig belastning, som til tider tog pusten fra os. I alt 1500 trapper og en stigning på 200 højdemeter.

Vi nåede til Tiger Nest, som er et aktivt munkekloster med flere templer.
Det 1. tempel var med en figur, som viser legenden, som har givet stedet dets navn, idet den første Buddha, Guru Rinpoche, red på en hun Tiger, som ifølge legenden kunne flyve, og han helligede Bhutan i det 8. århundrede ved at undertrykke en lokal dæmon. Stedet blev velsignet og helliget som et af Bhutans mest religiøse steder. I et andet tempel så vi den selv talende Buddha, hvor figuren undslap branden i klosteret i 1999. I endnu et tempel var der ved siden af Buddha statuen et billede af Kong Wangschuck den 5’s søsters søn på 7 år. Han er blevet master i en alder af 7 år, idet han regnes for at være 1. reincarnation fra Virochana, som er en af de 5 disciple fra Buddha.

Hjemturen gik lettere end opturen, selvom vi skulle starte med at gå opad. Bygningen hænger nærmest på klippevæggen med en imponerende udsigt over Paro-dalen. På turen op og ned var der mange meget smukke foto-spots, både af området, bjergene og selve Tigers Nest.

Vi blev ovenfor parkeringspladsen modtaget af resten af selskabet med øl og vand. De havde i dag været på bytur sammen med vores chauffør Chimi. De havde set det flotte Paro museum og fået en dejlig frokost.
Der var et dejligt og varmt solskin som afsluttede dagens strabadser sammen. Trætheden havde indfundet sig, så de fleste ville hjem i stedet for en tur i Paro by, så vi kunne hvile os inden afslutnings middagen i aften.

Før middagen var der optræden af en lokal gruppe, som spillede musik, dans, masketeater med dans og musik fra Bumthang, Gangtey, Øst-Bhutan, samt optræden med yakokser og masker. Det var en stor oplevelse, at se landets traditionelle danse, masker og musik, som blev afsluttet med, at vi deltog i en stor fælles dans.

Herefter blev der sagt tak til chaufførerne, guiderne og hjælperne, ligesom vi også fik takket Lone og Synnøve for en fantastisk tur, hvor vi nu ser ind i hjemrejsedag i morgen.

20. april, paro – New Delhi

Skrevet af Lene og Peter

Vi vågnede og gik til morgenmad uden problemer.
Vi havde ellers frygtet at skulle humpe af sted på grund af klatreturen til Tigers Nest i går, men vores ben havde det helt fint.
Efter spisningen tog vi en lidt vemodig afsked med vore gode og hyggelige guider og chauffører.
Guiderne Subash, Sonam og den unge Rigzen, som havde lært os en masse om Bhutan og buddhisme, om landets fugle og planter, om befolkningens levevilkår m.m. –
og krydret det hele med sange og danse – ikke mindst husker vi Tranernes dans og sejrsdansen, når man ramte indenfor skiven i landets nationalsport: Bueskydning.
Chaufførerne Jimmy og Chimmy, som uforfærdet havde kørt os rundt i landet på særdeles snoede og smalle bjergveje, og ikke mindst hjulpet de stakkels mænd,
når de hver aften skulle vikle sig ind i et skævt og uformeligt tæppe med ærmer: Bhutans nationaldragt ”Gho”.
Det gik meget lettere for kvinderne, når de skulle iføre sig en lang nederdel ”Kira” med bluse.
Her var problemerne reduceret til spørgsmålet, om det vestre revers på blusen skulle lægges over det højre, inden brochen blev monteret – eller om det skulle være omvendt.
De fleste endte med at blive enige om at lægge det højre revers over det venstre, men når man studerede de lokale kvinder nøjere, opdagede man, at det tilsyneladende var hip som hap.

I lufthavnen i Paro gik check-in uden de store problemer. Dog måtte Peters rygsæk scannes et par gange, tømmes for indhold og scannes igen!
En lille pose med elektriske ledninger viste sig at være problemet.
Afgangen var ca. tre kvarter forsinket. Var det mon p.gr.a. fornemt kongebesøg fra Thailand??
Igen måtte vi i lav højde flyve slalom mellem bjergene, inden vi for alvor fik luft under vingerne og kunne sætte kurs mod Indien.
I Delhi lufthavn ramte varmen os som et kølleslag efter nogle omfattende indrejse- og sikkerhedscheck. 37 grader lige i hovedet på os kuldeelskende nordboer!
Vi blev modtaget af Elvis Presley med bakkenbarter, solbriller og halvlangt, sort hår. Han viste sig at være vores guide i dag.

Han sang dog ikke for os ligesom Subash og Sonam, men han fik organiseret en særlig befordring til vores hotel:
Vi skulle køre med Tuk-Tuk-Taxi gennem et kaotisk og larmende trafikinferno, som dog var mindre end normalt, da det jo (heldigvis) var søndag.
Det var som at køre i radiobiler i de 20-25 minutter, turen varede. Men her gjaldt det trods alt om ikke at ramme hinanden, hvilket næsten lykkedes.
Smog og osen fra totaktsmotorerne rev i øjnene, varmen blæste som en brændende fønvind ind i ansigterne, og en lettere hovedpine indfandt sig, inden vi nåede hotellet.
Dejligt at kunne slappe af i et stille og luftkonditioneret værelse, inden vi skulle ned for at spise aftensmad og nyde en dobbelt happy-hour øl i baren.
Herefter gik det igen til lufthavnen med alt for fyldte maver.
De der indiske kager er bare for fristende – og man er tilbøjelig til at læsse alt for meget over på de kæmpe fade, de bruger i stedet for desserttallerkner.

21. april, New Delhi – Paris – Danmark

Skrevet af Lene og Peter

Ved midnat gik vores fly til Paris. Vi havde dog forinden taget afsked med to medrejsende, som havde valgt at skulle hjem via Amsterdam.
Godt pakket ind i tæpper og vindjakker forsøgte vi at få lidt søvn i øjnene i det underafkølede fly.
I Charles de Gaule’s lufthavn tog vi afsked med de tre, som skulle videre til Kastrup.
Her viste Lone i øvrigt helt nye sider af sig selv, da hun i lufthavnen talte med meget store bogstaver og fik de genstridige, arrogante og meget lidt fleksible franskmænd banket på plads.
Godt gjort.
Omsider nåede vi Billund, hvor vi blev hentet og kørt tilbage til Farm Holiday, hvor vores biler havde stået og kedet sig.
De vågnede dog hurtigt til dåd og bragte os de sidste kilometer hjem – hjem til hverdagen, som ventede med 100-vis af gøremål, som havde hobet sig op under den spændende tur.
Vi vil slutte med en vending, som de bruger i Bhutan, når de vil sige farvel, tak og ha’ det godt:
Lashi delek!