Californien - 2019
19. September, Rejsen til Los Angeles
Skrevet af Karen Marie og Evald
California – here we come…
Så kom endelig dagen, som vi har set frem til med glæde og forventning, dagen hvor rejsen til Californien starter.
Der er lagt et omfattende og spændende program af Adventure Holidays, som i de næste 21 dage skal gennemføres.
Vi ser frem til en fantastisk tur i det gamle indianer- og guldgraverland med spændende oplevelser og indtryk, ikke mindst en imponerende natur og størrelsen af disse områder.
Grand Canyon har i mange år været et drømmemål. Nu skal den drøm opfyldes sammen med alt det andet.
Kufferten var blevet pakket og nu skulle vi mødes kl 04:00 i Billund Lufthavn. Der var flere af os, der havde valgt og overnatte på Trøgelborg, så vi ikke skulle så tidligt op. Andre havde valgt og stå tidligt op og køre direkte til Billund.
Det gik meget smertefrit med indcheckningen i Billund og afsted det gik via Amsterdam til Los Angeles. Ved ankomst til Amsterdam blev dog specielt de kvindlige deltagere sat på prøve. For lufthavnens personale syntes lige, at SAMTLIGE dametoiletter skulle gøres rent på SAMME TID. Men så var det godt med en god portion tålmodighed og humor med i bagagen.
Efter en behagelig flyvetur landede vi i Los Angeles. Der var en utrolig lang kø ved pas- og indrejsekontrollen, men det gik egentlig stille og roligt.
Efter en times tid var vi ude af lufthavnen og ventede på bussen, som skulle ind på området.
Vi kørte til hotellet Marriott i El Segundo, hvor vi fik en kort pause. Kl. 15.00 startede byrundturen og vi kørte lidt rundt i området. Trafikken i Los Angeles (LA) er meget tæt, men det gled overraskende godt. Alene i LA er der 1,2 mill biler og 18 mill indbyggere. Vi gjorde ophold ved Marina del Rey, USA’s største lystbådehavn, hvor de store lystbåde lå side om side. Derefter kørte vi ad Sunset Boulevard/Rodeo Drive og passerede alle de dyre forretninger. Vi kom til centeret ved Graumann Chinese Theatre, hvor den årlige Oscar uddeling finder sted. Vi havde derfra udsigt til Hollywood skiltet på lang afstand. Derefter gik vi videre til “Walk of Fame”, og så fliserne med de forskellige stjerner.
Foran selve Graumann Chinese Theatre så man fliserne med håndaftryk og lignende af berømthederne.
Vi returnerede til hotellet, hvor de stod klar med aftensmaden ude på den hyggelige terrasse.
Godt trætte efter en lang dag på godt 27 timer grundet tidsforskellen, var det tid til at gå i seng.
Nu er vi igang. Det bliver rigtig godt.
20. SEPTEMBER, Los Angeles – Solvang
Skrevet af Birte og Knud Jensen
Vi startede dagen med morgenmad i haven på vort hotel.
Bussen kørte kl 8.30 Lone kom med praktiske bemærkninger bl. om at bussen var fyldt op med øl, vand og vin samt frugt. Gennemgik kortet for dagens tur.
Vejret var lunt med sol og let vind og lidt diset. Meget behageligt. Vi kørte på 6 sporet motorvej til Santa Monica og Malibu med bred sandstrand og dyre villaer. Vi er nu på Highway 1 som snor sig langs kysten.
Videre op i Simi Valley med kalksandstens-bjerge.
Vi sang morgensang: Dagen i dag er din min ven, som det er tradition for på Lones ture. Lone fortalte herefter om Ronald Reagan mens vi var på vej til hans museum. Flere af landets præsidenter har sit eget museum rundt omkring. De skaffer selv pengene og bestemmer selv sted og indhold, men må først begynde når pengene er der.
Olsen Road dukker lige pludselig op. Det er danske Egon Olsen der har sat sit fodtryk her. En formidabel udsigt ud over bjergene. Op ad Presidential Road til museet var der billeder af en del af landets præsidenter afbilledet på lygtepælene. Vi blev delt i 2 grupper og fik en guidet rundvisning af 2 af 400 frivillige guider. Først om Ronald Reagans liv og til sidst endte vi i en stor hal, hvor Air Force 1 var placeret og herefter bygget udenom med stort glaspartier med smuk udsigt ud over Simi Valley. Vi gik gennem maskinen og så hvorledes en President bor, når han er i luften. Ronald Reagan blev begravet her i 2004.
På bussen igen fortalte Lone om first nation (indianerne) som driver kasinoet Chumash Casino får i dag 8-10.000 dollar om måneden, som er skattefri.
Kaffepause højt oppe med udsigt over havet. Vi kører forbi Lake Chacuma hvorfra drikkevandet til Solvang kommer.
Solvang opstod i 1911 som dansk koloni af 3 mænd og pastor Gregersen . Der blev oprettet en dansk skole – Atterdagsskolen og en dansk luthersk kirke. Der er i dag et lille samfund med adskillige butikker og restauranter . Vi kørte direkte til Elverhøj museum, hvor Esther bød os velkommen og fortalte om hvordan byen var opstået og hvor attraktivt det var at flytte til området. Vi gik rundt i huset, som mange steder bar præg af at det var danskere der havde været der – dansk postkasse, postuniform og skilt, billede med motiv fra Fåborg, stue i dansk stil med person i folkedragt, køkken i almuestil ,danske flag m.m. Vi checkede ind på King Frederiks Inn, hvor vi skal bo i 3 nætter og opleve danske dage i Solvang . Vi fik en dejlig bøf med kartofler og asparges på en restaurant i byen og så begyndte trætheden at melde sig.
21. SEPTEMBER, Solvang
Skrevet af Vibeke og Steffen
Vore “morgenbolledamer” Lone & Birgitte havde arrangeret morgenmad fra kl. 7:30 med yoghurt, franskbrød, friske rundstykker og basser. Vores chauffør Justin ramte plet med udbruddet “just amazing”.
Kl. 9:00 kørte vi til Santa Ynez Valley Historical Museum. De første europæere kom til dalen i 1769 og de blev godt modtaget af de indfødte (Chumas stammen) og en del blandede ægteskaber opstod.
I 1870 kom flere europæere til og de dyrkede primært oliven men også æbler, kirsebær og pærer. Senere blev kvægavl udbredt og en masse heste kom også til. Vi så hvordan hestesadlerne, sporerne og seletøj udviklede sig igennem tiden. De sidste sadler var utrolig flotte som tegn på en vis velstand.
Vi så en imponerende vognsamling, herunder en film om en gammel Yosemite Stage coach. Den var 2 uger om turen gennem Yosemite dalen, og turen kostede 8 USD (mange penge dengang).
Idag er det vindyrkningen, der dominerer i Santa Ynez dalen.
Senere besøgte vi Gainey Vineyard en af de ca 120 vingårde i dalen. Danskejet igennem 4 generationer. Vi smagte 6 af deres vine bl.a. Patrick opkaldt efter ejerens søn. Den lå absolut i den dyre ende (75 USD). Priserne var i det hele taget ret høje, det samme var alkoholprocenten (14-15%). Vingården laver alene kvalitetsvine ingen frikadellevin.
Vi kørte tilbage til vort hotel, hvor Lone og et par hjælpere på kort tid fremtryllede en fin frokost.
Om eftermiddagen fik vi virkelig oplevet, at der er danske dage i Solvang, blandt andet med et fantastisk optog, der i år som tema havde: A Salute to Denmark’s Flag.
Om aftenen kørte vi til restauranten AJ Spurs lidt uden for Solvang. Det var et meget interessant sted med en masse udstoppede dyr lige fra bjørne til pumaer. Vi fik en cowboy menu bestående af suppe, salat, steak og is med vin ad libitum. Super hyggeligt sted.
En spændende dag fyldt med gode oplevelser.
22. SEPTEMBER, Solvang
Skrevet af Lisbeth og Jørgen
Just today – Life is fabulous
I dag er en dejlig dag, som vi har glædet os til helt hjemmefra, fordi vi skulle til gudstjeneste i den danske kirke i Solvang. Vi gik derhen og på vejen, så vi to “rødspætter” sidde i en lygtepæl.
Vi blev mødt af mange venlige mennesker og fik udleveret en folder med Welcome to Bethania Lutheran Church, hvor hele forløbet stod. Da kirketjeneren, der udleverede folderen så, at alle i vores selskab var gråhårede, spurgte hun om, vi ville have den med STOR eller lille skrift.
Gudstjenesten var meget uformel – men utrolig smuk. Pastor Chris Brown, som er en meget vellidt præst, forestod prædiken. Der blev sunget 4 sange og indsamlet donationer i 2 store metalspande, som rigtig kunne rasle.
Efter gudstjenesten sang vi vores morgensang og afsluttede med kirkekaffe
I et nærliggende lokale, hvor også donationer af grøntsager, æg m.v blev solgt.
Det er nu blevet meget varmt 33 grader og alle skiftede til sommerdress – ja selv vores chauffør Justin havde fået de korte bukser frem – noget han ellers ikke gør.
Kl 12.00 kørte bussen og vi kom igennem byen Ballard, hvor husene koster fra $150.000,- og så gik det ad Cachum Road mod Cachuma Lake, hvor vi skulle indtage vores LÆKRE frokost – og det er ren hygge at spise i naturen med den skønneste udsigt over søen, som er 1.300 hektar stor. Den er vandreservoir for hele området, så når der ingen vand er i søen – er der heller ikke vand i hanerne.
Det er også en stor park med muligheder for at campere, fiske og leje både.
Her så vi masser af kalkunørne – og vi ved ikke, om de ventede på, at en af os dejsede rundt.
Næste stop var den meget kendte Maverick Saloon i Santa Ynez, som er fra 1906 og ombygget i 1968. Her fik vi en velfortjent øl oven på en meget varm gåtur ned til søen. Loftet var dækket af ene dollarsedler med giverens navn, hvilket var meget specielt. En sjov oplevelse. Da vi forlod baren, udbrød Kaj: “Jeg syntes dette er ved at udvikle sig til en druktur”
Så “gik” det mod Solvang Mission, som er en af de 21 missioner langs kysten.
Det hele startede i 1769, hvor man regnede med at skulle være kirke for 1000 familier. Vi fik en rundvisning i alle rum og det enorme kirkerum var utroligt smukt. Masser af billeder malet af indianerne uden de var signeret, da de jo var slaver. Solvang Mission er beskyttet og bevaringsværdig og bygget spansk stil. Her kan man komme og bo og så der er TID TIL TANKE.
Så var det hjemad for at blive klar til DEN STORE DANSKE JULEFROKOST med øl og snaps på restaurant Bit of Denmark, som er overtaget af datteren Sussie efter hendes far, Henning Sørensen, som har ejet den i 53 år. Her var vi så heldige at møde Marie og Erik, hvis datter ejer GAINEY WINERY sammen med hendes mand Dan. Den 87-årlige Erik har stadig sit gode jyske sprog, som “goddag do” og “hva sæjer do?”
En HYGGELIG afslutning på dagen, hvor vi må sige farvel til Solvang efter nogle dejlige DANISH DAYS.
Tak for i dag og godnat.
23. SEPTEMBER, Solvang – Monterey
Skrevet af Karin & Kaj
Efter 3 spændende og meget varme dage i Solvang, gik det nu videre mod næste mål på rejsen, nemlig Monterey.
Efter en tidlig gang morgenmad, blev bussen ved fælles hjælp pakket og
klokken 8 kørte vi fra Solvang med retning mod Hearst Castle. På vejen dertil fortalte Lone en masse om USA bla. befolkningstal, religioner og meget andet.
Vi ankom til Hearst Castle Visitor Center og blev derfra kørt med bus op til slottet. Her blev vi mødt af en rigtig god guide Wayne, der tog os med rundt i mange af slottets flotte rum. William Randolph Hearst brugte ufatteligt summer på byggematerialer og kunst, som han hentede fra Europa. Herefter viste Lone os rundt udenfor slottet. Vi så også den indendørs svimmingpool, der var helt fantastisk flot.
Efter besøget på Hearst Castle, blev det tid til at få frokost. Den blev, ved fælles hjælp, serveret på stranden ved San Simeon. Der var dog andre end os der var blevet sultne. En stor fræk måge så sit snit til at tage for sig af retterne.
Godt mætte, fortsatte vi mod Monterey. Turen var meget afvekslende med skiftevis sol og tåge. Undervejs havde vi mange stop, hvor vi fik mulighed for at tage billeder af den flotte natur og dyrelivet.
Vi så blandt andet pelikaner og vi så søelefanter, der lå på stranden og i vandkanten og solede sig. Det var et fantastisk syn at se disse store dyr på så nært hold. Læs evt. mere herom på www.elephantseal.org.
På et andet stop, var der nogen, der mente at have set en hval, men det var der delte meninger om.
En af guiderne ( vi nævner ingen navne, Lone ), blev så ivrig efter at se hvalen, at hun trådte i Nordamerikas største hundelo.. . Dette medførte visse lugtgener og et større rengøringsprojekt.
På den sidste strækning mod Monterey, lettede tågen så vi rigtig kunne se den flotte kyststrækning og Stillehavet. Sidste fotostop var ved Bixby Creek Bridge, der blev bygget helt tilbage i 1932 af straffefanger.
Resten af turen forløb planmæssigt og vi ankom til til hotellet i Monterey ved 18.30 tiden. Efter at have tjekket ind og fået pakket ud, gik vi til en nærliggende restaurant, hvor vi fik en rigtig lækker middag.
I morgen venter endnu en dag med mange spændende oplevelser.
24. SEPTEMBER, Elkhorn Slough
Skrevet af “os alle”
Efter en god nattesøvn startede dagen med et solidt morgenmåltid. Der måtte sandelig ikke mangle noget, så Lone diskede også lige op med “vort eget yoghurt og ost”, såfremt hotellets buffet ikke havde et nok udvalg.
Vi forlod hotellet med bus, eftersom vi skulle besøge en mexicansk skole lidt nord for Monterey – godt en halv times kørsel. Igår aftes havde vi alle hilst på Margie, som er lærer på denne skole. Ved ankomst til skolen blev vi vist hen til gymnastikhallen, hvor en skoleklasse ventede på vort besøg.
Lone fortalte lidt om Danmark, og hvorfor vi var i Californien. Eleverne var i starten lidt generte. De unge elever, som er i alderen 11-14 år, kommer fra familier, som opholder sig illegalt i landet. USA vil ikke sende dem retur, da de så mangler deres arbejdskraft til det arbejde, amerikanerne ikke gider at udføre – fx. at plukke jordbær eller andre grøntsager.
Så var der tid til fodboldkamp med skolebørnene – Danmark imod Mexico. Alle gik meget ind for at vinde, og for Danmark var specielt Henning en af frontfigurerne, som virkelig ønskede at kæmpe for vort fædreland. Han var meget entusiastisk og var også holdets topscorer. Vi havde helt afgjort også Evald, der dog var mere entusiastisk med at være cheerleader for det modsatte hold !!!
Vi fik mulighed for, at komme ind i en specialklasse, der var i et motionscenter. Her fik flere af os mulighed for, at prøve deres cykler etc. Men det var sjovt, at der ikke var så stor deltagelse fra vor side ved mavebøjningerne.
Derfra kørte vi til havneområdet, hvor vi startede ud med en utrolig dejlig frokost. Vejret var i top, hvilket jo var perfekt til den ventende sejltur.
Vi kom til Moss Landing hvor vi skal sejle I et fredet område ved navn Elkhorn Slough.
Vi sejlede i næsten 2 timer, vi så søløver – store hanner op til 400 kg, harbour seals, havoddere i massevis, pelikaner, skarv, fiskehejre, 36 fuglearter —så alt i alt en fantastisk tur – med fuld valuta.
Da vi kom i land, vendte vi retur til vort hotel for en times tid, før vi igen skulle mødes. Nu lød programmet på en lille tur til Santa Cruz, som bliver betegnet som hippiernes- og surfernes hjemby. Vi så også nogle surfere, der med livet som indsats red på en bølge. I samme by indtog vil også en rigtig dejlig middag, inden vi igen returnerede til hotellet.
25. SEPTEMBER, Monterey Bay
Skrevet af “os alle”.
Efter en rigtig god nats søvn kom vi alle ned til et rigtigt godt morgenmåltid igen. Og sædvanen tro stod Lone & Birgitte klar med lidt “ekstra” til morgenmaden, da vi ikke måtte gå ned på ost og yoghurt naturel.
Dagen startede med en køretur ud til Monterey Bay, hvor vi fik en fantastisk gåtur langs kysten ca 5 km. Vi nød den dejlige udsigt, hvor der blev serveret kaffe undervejs ved Lovers Point ved nogle borde & bænke. Det var utroligt dejligt, at vi fik den mulighed. Vi mødte mange amerikanere, der både var ude at cykle, løbe eller gå incl. hundeluftere. (Men der var ingen af os, som fik “Bingo” under skoene).
Vejret var i top endda til den varme side. Efter gåturen skulle vi ind og se Monterey Bay Aquarium – som er indrettet i den gamle sardinfabrik. Det kunne absolut betegnes som et af dagens store højdepunkter. Det var utroligt flot. Vi fik mulighed for at gå rundt på egen hånd eller følge Lone’s guidning. Men alle valgte og gå med Lone rundt i Aquarium. Med Lone’s kyndighed fik vi alle en ualmindelig god indsigt i havets dyrerige. Specielt aquarierne med goplerne var fascinerende. Efter endt rundvisning fik vi vor frokost i deres cafe.
Der blev tid til lidt souvenir-indkøb, hvilket helt klart måtte falde i god jord hos Jørgen. Men ikke denne gang da udvalget var lidt for snævert synes han – selvom butikken var ganske stor.
Men selvfølgelig måtte vi en tur via 17 miles drive – Scenic Drive imod Carmel by the Sea.
Det er den bydel, hvor de rige indbyggere bor. Men her ligger de dyre golfbaner, hvilket også resulterede i, at Lone & Birgitte ikke mistede nogle af gæsterne for en runde golf, da de ikke lige havde fået hævet penge nok til en gang greenfee på kun USD 600,- pr person + USD 200,- for en golfvogn. De valgte og spare de penge !!
Lone var meget optaget af “hendes eget udsigtspunkt” med de 250 år gamle Monterey pinjetræer, som hedder Lone Cypress.
Ved ankomst til Carmel by the Sea fik vi mulighed for at få os en kop kaffe. Det var reelt her, at vi ville få mulighed for at se nogle hunde, da der skulle være omkring 800 stk af dem i denne lille by med omkring 4000 indbyggere. Det var her, at Clint Eastwood var borgmester fra 1986 – 1988.
Men der var ingen hunde hjemme idag !!!
Vi skulle til aften spise på Fishermanns wharf i Monterey – Big Fish Grill.
De havde vist glemt, at vi kom – selvom Lone havde snakket med dem 2 gange i forvejen. De havde ikke helt nok mad som vi havde bestilt – men der blev serveret 2 retter i stedet for en. Vi skulle have cheesecake – men fik lava vulkan chokoladekage. Hertil skulle vi have kaffe – men den var ikke varm.
Lone gav restauranten det røde kort – havde før spist her hvor det var super god mad………
26. SEPTEMBER, Monterey – Napa Valley – San Francisco
Skrevet af Yrsa & Helge.
Efter tre dejlige dage i Monterey, starter vi kl.8 præcis fra hotel Holiday Inn Seaside.
Vejret er køligt og diset det første stykke, men så bryder solen igennem.
Vi kører nordpå mod San Francisco. Trafikken går godt for os, men der er stærk kø ind mod byen. Vi kører på en 4 sporet vej (road 101), hvor yderste venstre spor er en ‘Carpool’, hvor biler med 2 eller flere passagere i, må køre.
Der foruden er der et nødspor. Før Benicia er der en vejudfletning i 3 etager.
Vi kører gennem store områder, hvor der dyrkes frugt og grønt. Her er man også begyndt at dyrke hvidløg.
Efter vores daglige morgensang, fortalte Lone om USA ‘s historie. Europæernes opdagelse af landet og indvandringen samt landets musikgenrer.
Vi hørte også om amerikansk politik, og hvordan de passer på deres krigsveteraner.
Undervejs havde vi stop ved et stort supermarked, hvor der var mulighed for et toiletbesøg. Det var dejligt at få en kop kaffe.
Vi kører igennem store vinområder. Californien er verdens fjerde største vinland. Vi kommer forbi mange vinproducenter i Nappadalen.
Nappa-dalens mest berømte vinproducent er Robert Mondavi Winery, hvor bl.a. kronprins Frederik har stået i lære.
Vi besøgte vingården V. Sattui i Nappa Valley, som har fået adskillige nomineringer som bedste ‘winemaker of the year’.
Vi fik en meget venlig modtagelse af Britney, som viste os rundt og fortalte om stedets historie og vinproduktionen.
Vi fik 5 smagsprøver i en hyggelig lille afkrog i haven.
Alle vine var gode. Men prisen var derefter! De kan kun købes på stedet her.
Derefter disker Lone op med indkøb fra deres lækre butik af forskellige specialiteter med gode vine til. SUPER!
Der var en meget lystig stemning i bussen efter start, men der blev ret hurtigt stille.
Turen gik over bjerget og tilbage mod San Francisco. Inden længe mødte der os et flot syn af den orangerøde Golden Gate Bridge og højdedragene Twin Peaks i baggrunden.
Vel ankommet til hotellet var der lidt forstyrrelse, da der var sket ændringer på grund af salg. Men det blev hurtigt klaret og vi fik vores lækre værelser.
Dagen endte med middag på en italiensk restaurant, hvor vi morede os lidt over, at de ikke havde kaffekopper nok til alle!
27. SEPTEMBER, San Francisco
Skrevet af “os alle”
Efter en god nats søvn og en god morgenmad, skulle vi ud på en bytur både til fods, bus og og Cablecar. San Fransisco har ca. 800.000 indbyggere.
Ved bussen steg vor lokalguide Catrin ombord. Hun er svensker og har boet i Sausalito i godt 50 år. Hun førte os forbi Fishermans Wharf, Finanscentrum samt forbi Bay Bridge, hvor al trafik ind i byen er på overetagen, og alt ud er på underetagen.Broen blev færdigt i 1934, 3 år før Golden Gate. 250.000 biler på broen om dagen.
San Fransisco er udover Singapore, Hongkong, Hamborg m.fl. en af de største containerhavne.
Vi havde flere stop i byen, blandt andet Russian Hill var et af dem. Den havde en hældning på 17 procent jvf. et vejskilt. Men Henning prøvede med sit gradmåler, hvor den viste 19 procent.
Ved Lombard Street snoede vejen sig mellem bede af hortensia. Alamo Square var næste stop, hvor vi så de små huse, der var blevet anvendt i diverse film. Det ene af husene i grå farve var blevet brugt til indspilningen af Mrs. Doubtfire.
Så kom dagens største højdepunkt. Vi skulle gå over Golden Gate Broen. Dagen forinden havde vi dog kørt ind til byen via broen. Det var en kæmpe oplevelse. Heldigvis artede vejret sig. Vi så fire ældre svømmere i alderen 70-74 år, som krydsede San Fransisco Bay. Iblandt dem var en af dansk oprindelse.
Frokosten blev indtaget ved IN and OUT burgerbar – en af USA’s mest populære.
Derefter kørte vi tur rundt i Sausalito og gik en lille tur ved Gabrielson Park, hvorfra de lokale tager færgen ind til San Francisco for at arbejde.
Justin fik kamp til stregen med hensyn til at køre os rundt i hjertet af San Francisco som gik rigtig godt trods de smalle gader.
Vi kom endelig op til startstedet Union Square, hvor vi skulle med kabelbanen Powell and Hyde linien hjem til hotellet. Vi havde kort forinden sagt farvel til Catrin.
Vi måtte vente lidt, inden vi kunnne med kabelbanen- men vi kunne ikke brokke os, da vi blev underholdt af skiftevis saxofonist og trommeslager. Endelig kom vi på kabelbanen Powel & Hyde og fik en fantastisk oplevelse for livet. Flere af mændene hang ud af vognen.
Aftenen sluttede vi med en dejlig middag på Pompei’s Grotto, hvor tjenerene var rigtig søde.
Endnu en oplevelsesrig dag!
28. SEPTEMBER, San Francisco – Alcatraz
Skrevet af Lisbeth & Henning
I dag tager vi fra vores hotel – Holiday Inn, Fishermanns Wharf kl 8. Vi bliver kørt til Pier 33 af vores chauffør Justin. Vejret er fint, så udsigten er god.
Kl. 8.40 sejler vores båd til Alcatraz – som har øgenavnet “The Rock”. Godt billetterne var bestilt, for der er ca. 5 ugers ventetid for at komme til øen. Selve sejlturen tager ca. 20 min., og det er den samme sejltur, som fangerne blev sejlet.
Vi startede med en film om fangerne og hverdagen på øen. 1934-63 blev øen anvendt til anbringelse af USA’s mest berygtede forbrydere, da der var pladsmangel i landets fængsler, det skyldtes bl.a. kriminaliteten i 1930’erne, og spiritusforbud, som skabte lukrative forretninger for gangstere, her sad bl.a. Al Capone, Robert F. Strand, James Bulger og Alvin Karpis. Fangerne havde ret til føde, tøj og tilsyn af læge.
Alt andet skulle man gøre sig fortjent til, det kunne være læsestof og gåture. Opførte de sig ikke ordentligt kunne lys og seng tages fra dem, eller de kunne blive smidt i det sorte hul.
3 fanger prøvede at flygte igennem en udluftningskanal, det første stykke blev gravet med teskeer. Man opdagede først deres forsvinden om morgenen. De er aldrig blevet fundet. Strømmen i vandet var for for stærk, så det var vanskeligt at flygte. Måske er de druknet.
I dag er Alcatraz en stor turistattraktion med mange besøgende. I shoppen sad Jolene Babyak og signerede bøger, hun er barn af en af de ansatte på øen. Disse familier boede på øen, og børnene blev sejlet til San Francisco hver dag for at gå i skole. Når de kom retur til øen , så de ikke fangerne, de var lukket inde.
Tilbage til San Francisco igen kl. 12.15 gik gåturen til Pier 39, hvor vi gik igennem en gade fyldt med butikker og spisesteder, og på vandsiden så vi de mange søløver, der havde indtaget en stor del af området.
Herefter var resten af dagen til fri disposition.
29. SEPTEMBER, San Francisco – Yosemite
Skrevet at Ninna og Jens
Efter nogle begivenhedsrige dage forlader vi San Francisco søndag morgen kl. 08.00 og kører østpå mod Yosemite til musikken “ I left my heart to San Fransico”. Vi kører ud af byen via Bay Bridge som er en bro i 2 etager, hvor udgående trafik kørere nederste etage. Det er søndag og kun let trafik så det går hurtigt fremad. Benny har fødselsdag idag, så der er selvfølgelig fødselsdagssang i bussen.
Vi har en tur på ca. 300 km foran os, og Lone orienterer os om samfundsforhold mv. Den lange tur afbrydes af en dejlig kaffepause, og vi skal langsomt begynde at vænne os til noget lavere temperaturer. Området vi kører igennem er fladt med meget frugtavl især nødder og forsyner ca. 13% af USA.
Lone fortæller om Yosemite Nationalpark som er et meget populært turistmål hvor der hvert år er 3,5 mio besøgende.
I området er der mange forskellige fugle og dyrearter, men af alt mest kendt for de store og gamle Sequoia træer og Redwood træer, hvor de ældste træer er omkring 1800 år gamle, over 100 meter høje og en omkreds på 12 m.
Et fantastisk område vi kører igennem og vi finder en P plads, hvor det mobile køkken serverer en dejlig frokost i lidt kølige omgivelser 4-5 grader. Efter frokost kører vi videre til Mariposa Grove for at gå en tur imellem de store træer der har dimensioner som næsten er uvirkelige. Af de store Sequoia træer er der kun ca. 1500 tilbage og det største “Grizzly Giants” med en diameter på 8,5 meter bliver man imponeret.
Vi køre videre langs Yosemite Valley, hvor der er store nedbrændte områder og imponerende klippeformationer.
Storheden af området, træernes størrelse og klippernes formationer er svære at beskrive og skal opleves.
Efter en lang og spændende dag gik turen tilbage til vores hotel til dejlig aftensmad og hygge.
30. SEPTEMBER, Yosemite
Skrevet af Hanne & Benny
Efter en fin morgenmad på Yosemite View Lodge kørte vi – i køligt, men flot vejr – langs Merced River.
Lone havde bedt os om at droppe sandaler og shorts, så alle var selvfølgelig iført varmt tøj. Lone introducerede dagens program og vi sang vores morgensang.
Dagens udflugt gik gennem Yosemite Valley, hvor vi skulle på vandretur. Yosemite Valley er 11 km lang og udgør kun en en lille brøkdel af Yosemite Nationalpark, som ialt er 3.080 km2.
Udgangspunktet for vandreturen var ved Half Dome Village/ Curry Village, hvor vi mødte vores to naturguider fra Montaineering School, Nick og Andrew. Vi blev opdelt i to grupper og målet var at nå på op til eller i nærheden af Vernall Falls.
Vi var i en gruppe på 13, som fulgte Horse Trail sammen med Nick. Nick fortalte blandt meget andet, at der der i hele Yosemite Nationalpark findes 500 sorte bjørne. Heraf 30 bjørne i Yosemite Valley, alle udstyret med en chip.
Man kan følge bjørnene. Har bjørnene været involveret i 3 eller flere angreb, fanger man bjørnene i en fælde.
Undervejs havde vi meget flotte og imponerende udsigter til bl.a. Glacier Point, Grizzly Peak og naturligvis Vernall Falls.
Som navnet Horse Trail antyder skulle alle inkl Lone være vakse på fødderne på grund af de mange hestepærer.
Da vi nåede Lones mål for vandreturen, blev det konstateret, at vi havde været hurtige på fødderne, og vi fik derfor mulighed for at komme endnu længere op mod vandfaldet.
Selv Lone var imponeret af udsigten mod Vernall Falls og skulle have et minde med hjem (se foto).
Herefter gik turen nedad og efter godt 3 timers vandretur havde vi tilbagelagt ca 9 km og 250 højdemeter.
Efter en veloverstået tur for begge grupper nydes den sædvanlige lækre frokost i det fri ved udgangspunktet.
Herefter fortsatte vi med bussen til Yosemite Lodge, hvorfra vi med shuttlebus kørte til Yosemite Valley Visit Center. Her så vi film om Yosemite’s historie og dalens udseende under skiftende årstider.
Uden Galen Clark og John Muir var Yosemite Nationalpark næppe blevet det, den er i dag.
Vi kørte herefter mod hotellet og undervejs gjorde vi atter holdt ved El Capitan og betragtede en del vovehalse i færd med at bestige de lodrette klippevægge.
Vi sluttede dagen med lækker aftensmad på vores hyggelige hotel.
Salat, ribs med barbecue sauce, kartoffelmos og grøntsager samt is til dessert.
Endnu en stor dag med fantastiske oplevelser, hvor dagens højdepunkt uden tvivl – og uanset rute – var den flotte og imponerende vandretur.
1. Oktober, Yosemite – Death Valley
Skrevet af Birte & Knud
Vi vågnede op til en kold morgen med 3 gr og solen tittede ned til os i dalen. Vi fulgte vejen op til TIOGRA PASSET som er 3035 m over havet. Passet er lukket fra ca 15 okt til juni/juli. Vi kommer til Tuolumne meadows, hvor der om foråret er mange blomster. Et yndet sted for vandrere, som overnatter i hytter med 6-8 sovepladser. Al fortæring må de selv medbringe.
Der er ca 500 sortbjørne i området. De bliver 20-25 år. Netop som Lone talte om bjørnen så vi den inde i skoven. I 2300 m højde lå der sne i skovbunden, hvilket var årsag til at vejen var lukket i et par dage. Heldigvis for os er den åbnet igen, for udsigterne ind imellem er fantastiske.
Efter et fotostop var der endnu en bjørn, der passerede vejen. Og endnu en. Det var “Lisbetherne” der spottede dem så de blev hurtigt døbt Bjørnebanden.
Fotostop ved Olmstead point, hvor der var 360 gr fotoview. Folk vandrede på klipperne, der lignede en gletcher, men af granit. Ved Tenya søen gjorde vi holdt og Justin ( vor chauffør) deltog i en fotokonkurrence og var helt ude i søen for at få et godt billede af bussen med klipperne bag.
Vi passerede passet Tiogra pass og på vejen mod Mono Lake ændrer klipperne sig til kalksandsten. Vi passerer et kraftværk som forsyner det lille samfund her med strøm. Kaffestop ved Mono Lake . Søen er 69,5 kvadrat km stor og 48 m dyb . Klipperne der omkranser søen har nogle helt specielle farver. Californiens største bestand af måger findes her. I søen var flere saltsøjler.
Vi er nu på vej 395 og har Sierra Nevada bjergkæden på højre hånd. Her er et stort skiområde Mammoth Lake,hvor mange som arbejder i Yosemite om sommeren er her om vinteren. Nedstigningen går fra. 2280 m til 800 m på en lang lige strækning. Vi kommer forbi en lille flyveplads hvorfra man bl. a. overvåger kødkvæg, som befinder sig i området. Også en bygning, hvor folk kan leje lagerplads til campingvogne og udstyr til skiferien.
Efter en indkøbstur i Bishop spiste vi frokost i det fri i en dejlig park i byen. Ifølge dagens program skulle vi i Kenorgh Hot Springs, men der var desværre lukket. I Lines by Lone Pine ligger på højre hånd Mt whitney 4418 m højt. Desuden er der en lille flyveplads.
Vi drejer ind på vej 136 og vi har endnu 102 miles inden vi når dagens overnatningssted FurnaceCreek. Landskabet ændrede karakter og vi er nu i Mojave ørkenen som dækker over 3 stater og er den største i Nordamerika . Death Valley National Park er 225 km lang og ligger 86 m under havet. Temperaturen kan være meget høj – helt op til 57gr. , som man nåede den 10 juli 1913. Der kommer 1,5 mill turister om året.
Vi havde lige et fotostop ved Father Crowley hvor bjergene dannede et farvespil i røde, gule , grønne og grå nuancer. Sangbøgerne blev fundet frem og vi sang nogle af vort fædrelands vemodige sange mere eller mindre godt. Morgensangen gik bedre.
Ved Stovepipe Wells så vi sandklitter som næsten lignede Vesterhavet derhjemme. Man morede sig med at surfe ned ad dem. Ved 18 tiden nåede vi Furnace Creek. Luften var nu lun og de korte bukser blev fundet frem igen. Menuen denne aften bestod af salat, en god bøf m/bagt kartoffel og asparges samt is og æbletærte . Alt sammen meget velsmagende. En dag fyldt med mange nye indtryk er til ende og vi siger tak til Justin for god kørsel og til Lone for veltilrettelagt tur.
2. OKTOBER, Death Valley
Skrevet af “de to skøre Piger” Kan I gætte, hvem vi er?
Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad hoppede vi på bussen.
Vi kørte mod Golden Canyon, hvor vi skulle gå en “lille” formiddagstur.
Heldigvis var det først på dagen, så varmen havde ikke fået fat endnu.
Det var vildt betagende at gå mellem de smukke kalksandstens bjerge.
Der var så mange farver – gule, brune, røde og grønne på bjergene langs den ca. 5 km lange tur ind i dalen og ud igen. Kontrasten mellem bjerge og den meget blå himmel uden en sky var helt fantastisk.
Det var nu blevet meget varmere, da vi fortsatte mod “Bad Water”, som er USA’s laveste punkt og ligger 86 m under havets overflade. Her fik vi en halv time til at se den store “saltsø” og gå en tur.
Så kørte vi videre til Zabriskies Point, som er et kendt filmspot. Her fik vi taget et flot grupppebillede ud over bagsiden af Golden Canyon – igen utrolig smukt.
Så gik turen hjemad mod Wranglers Steakhouse, in the middle of nowhere, hvor vi fik en lækker frokostbuffet. Eftermiddagen var til fri “leg”.
Ved aftenstid mødtes vi i haven til “before drinks” – gin and tonic.
Justin og Lone havde kokkereret en lækker middag i pres 3 nyindkøbte “slowcooker” som blev nydt i fulde drag sammen med vin og hyggebelysning i form af “standerlampe” (læs Jens) og små lys på bordene. Aftenen sluttede med ost og Baileys.
Alle gik mætte og tilfredse i seng oven på en meget hyggelig dag og aften.
3. OKTOBER, Death Valley – Grand Canyon
Skrevet af Grethe og Orla
Præcis kl 8 var der afgang mod Grand Canyon Village som var dagens ende station. En strækning på ca 600 km. Vejret viste sig igen fra det ypperste = skyfrit og ca 20 gr.
Vi kom igen forbi Zabriskies Point, hvor de første turister allerede var mødt frem, ellers var dagens køretur kendetegnet ved kørsel i ørken eller lign. øde landskaber med lidt planter i form af små forskellige buske og formationer af forskellig art. Vejene var lange strækninger hvor det bare gik lige ud så langt øjet rakte. Efter små 100 km’s kørsel passerede vi den første by på turen = Pahrump en by med ca 40000 indbyggere og vi bemærkede – masser af reklameskilte som mange andre steder i USA . Her bemærkede vi også, at benzin kostede ca 3 $ pr gallon mod 5,75 i Furnace Creek.
Efter endnu ca 100 km nærmede vi os Las Vegas, men vi passerede den i ”yderkanten” idet vor ophold her først ville være fra søndag og til hjemrejse tirsdag, så nærmere detaljer om byen m.m. overlades til dagbogs-skribenter for disse dage.
Efter en pause ved et stort supermarked, hvor Lone dels gjorde lidt indkøb samt købte kaffe hos Starbucks til vor formiddagskaffe som blev nydt på P-pladsen i strålende solskin, kørte vi videre østpå via den nye Hoover Dam Bro. Det er et enorm projekt med nye anlæg af storslåede veje m.m som er åbnet i 2010. Hoover Dam er jo med til at regulerer vandstanden i Colorado River, vandet ”samles” op i en stor sø = Lake Mead som er kunstig lavet. Denne sø er 177 km lang og 152 m dyb hvor den er dybest. Søen leverer drikkevand til store områder, men p.g.a. større forbrug er vandstanden faldende, ja de sidste 30 år er den faldet med 48 %. Denne udvikling kan naturligvis ikke fortsætte. Vandkraften udnyttestil at lave strøm, hvis kapacitet skulle være nok til en by af Las Vegas størrelse, men L.V. har et enormt strøm forbrug, så derfor rækker det ikke. Da vi vender tilbage til Hoover Dam på mandag overlades øvrig beskrivelse af dette største Hydro kraftværk i USA, til mandags – skriverne.
Efter endnu et par timers kørsel incl. Et lille fotostop ved Hoover Dam, nåede vi frem til byen Kingman (ca. 25000 indb.) En by hvor den legendariske Route 66 også løber igennem, og hvor mange ting er præget af dette. Dels et værksted hvor de specialiserede sig i at lave gamle ”Amerikaner – flydere” i stand. Vi så dels deres udstilling af nogle flotte gamle biler, dels værkstedet hvor der ikke var nogen aktivitet på dagen. Vi besøgte også et Route 66 museum, som var bygget op med hændelse og ting igennem tiderne med Route 66 som baggrund. Stoppet i byen blev også benyttet til dagens ”hjemmelavede ” frokost a la tidligere dage.
Herefter ventede ca 3 timers kørsel inden vi nåede frem til vort hotel i Village. (Ligger få km fra indgangen til Grand Canyon). Som nævnt tidligere – kørsel i øde områder det meste af vejen. Inden vi nåede frem introducerede Lone næste dags program = Grand Canyon!!!! Besøges hvert år af 5 millioner gæster og er et af verdens 7 vidundere.
Indkvartering på stort pænt hotel, hvor vi blev begunstiget med ”suiter” – fine værelser med masser af plads og dybe lænestole/sofa, 2 kontor pladser og meget mere.
4. OKTOBER, Grand Canyon
Skrevet af Lisbeth og Jørgen
Efter en flaske rødvin om aftenen og en god nats søvn stod vi op til en skyfri himmel og endnu en dejlig dag. Alle mand var klar til afgang kl. 8.30 og der var 10—12 grader.
Vi skulle følge sydrimmen (hjertet af Grand Canyon, som er et af verdens syv vidundere) til Grand Canyon Visitor Center og El Tovar hotel, hvor vi skal gå et lille stykke af Bright Engel Trailhead – en formiddagstur på 4;5 km, som frem og tilbage tog 2 1/2 time.
Kl. 9.30 og i 2100 meters højde starter vi med morgensang og begynder derefter nedturen, hvor vi efter hver sving får et fantastisk syn af højder, farver og lag på klipperne – ikke mindst backpackerne, som slider sig opad med 25 kg på ryggen. Hatten af for dem – men hov, den går ikke, den skal vi jo selv bruge i varmen.
Lone fortalte om de forskellige lag – øverste var limsten – fossillaget på mange millioner af år – det nederste er 800 mill. år gammel.
Der findes også kondorer, men af disse er der kun 30 tilbage – ærgerligt, vi så ingen, men masser af kalkungribbe og ravne.
Vel oppe igen fik vi udleveret de medbragte madpakker og vand. Tog de røde shuttlebusser (Last bus kl. 5.58 – præcision, om vi må be’) til Trailway Overlook.
Vi går 1,8 km for derefter at indtage vores frokost på rimkanten ved Powell Point. Sikke en udsigt at kunne spise sin madpakke i. Her er der 1,3 km ned til bunden af Colorado River
En lille smuttur efter frokosten på 0,5 km til udsigtspunktet Hopi Point, som her på dette sted er 1.3 km ned til bunden. Kørte det sidste stykke til endestationen Hermits Rest, hvor en tiltrængt kop kaffe kunne nydes.
Vi tog bussen videre til vores udgangspunkt, hvor Justin ventede på os.
Han havde fået en meget tiltrængt pause idag ovenpå den lange køretur i går.
Vi fik her et glas vin som afslutning på turen og fik pludselig øje på 2 frikadellefår – stå på en hylde midt på den stejle klippevæg.
Vi kørte gennem skoven på hjemvejen, og var så heldige at se en flok elk(rådyr)græsse – flot syn.
I bussen var der meget stille – nogen nikkede med hovedet ovenpå en god dag, hvor vi havde gået ca. 11 km og fået endnu mere ind på harddisken.
Fik lækker buffet til aften på hotellet og så var der tid til at sige GODNAT efter en begivenhedsrig og spændende dag. Vi ses i morgen kl. 5.50, hvor en ny dag begynder.
5. OKTOBER, Grand Canyon
Skrevet af Ninna, Jens, Lisbeth, Jørgen, Ellen & Birgitte
Dagen startede med, at vækkeuret lavede gevaldigt “larm” meget tidligt om morgenen. Men det var helt okay, da vi skulle ud og se solopgangen over Grand Canyon. Bussen blev pakket kl. 05:35, hvor vor egen bus kørte afsted til byen Page.
Justin havde 2,5 times kørsel foran os, imens vi andre blev hentet kl. 05:50 i receptionen af flyselskabet Grand Canyon Airlines. Vi ventede alle spændt på den oplevelse, der lå forude. Vi blev delt i 2 grupper – da vi havde 2 mindre fly (ét til 9 personer og ét til 18 personer) til at transportere os. Vi måtte kun have den lille rygsække med fx. en flaske vand. Håndbagagen ville vi alle have mulighed for at “se” igen ved ankomst til Page. Nogle var lidt spændt på de små fly, men det blev hurtigt bragt til skamme, da det var en fantastisk oplevelse.
Ved ankomst til Page ventede vi i ca en halv times tid, inden Justin ankom med bussen. Den tid benyttede vi til en kop kaffe og et toiletstop.
Vi kørte ind til selve byen Page, hvor vi blev sat af ved firmaet for vor næste aktivitet. Men da vi havde været tidlig oppe, og ingen ikke rigtig havde haft appetit på det tidspunkt til morgenmad, så blev der på parkeringspladsen lige disket op med yougurt, brød og ost etc., så vi lige fik lidt at spise. Derefter ventede en ualmindelig smuk sejltur ned af Colorado River. Vi blev tjekket ind som i en lufthavn, da vi skulle passere Glen Dam dæmningen.
Generelt i USA er de meget opmærksomme vedr. deres dæmninger pga terror.
Ned til selve floden blev vi transporteret i en typisk amerikansk skolebus. Vi kom igennem en meget lang tunnel – (ca. 1,8 km lang) – ned til selve startstedet. Vi kom ombord på vor båd og sejlede godt 25 km ned af floden, hvor hele gruppen kunne nyde det fantastiske festfyrværkeri af farver som Grand Canyon. Der ar op til 1000 meter til kanten. Der var et rigt fugleliv. Og derudover var der mange fiskere, der alle skulle have fiskekort for at få tilladelse til at fiske dér.
Ombord på båden var vi alle meget betaget af naturen. Der blev gjort et stop undervejs, hvor der var blev vist nogle inskriptioner fra indianernes tid. Efter endt sejltur fik vi vor frokost i Lees Ferry som igen blev serveret i den flotte natur. Vi fortsatte vort program, som førte os til Navajo Bridge – ualmindeligt flot syn af Colorado River fra oven.
Midt eftermiddag ankom vi til Whitehorse Canyon og blev modtaget af Navajo indianerne, der kørte os ud i “Middle of Nowhere “ Vores guide Jason og hans lille fætter Adam på 11 år er ægte first nation Navajo indianer. De viste vej igennem nogle fantastiske sand- og klippeformationer dannet for millioner af år siden. Jason viste meget illustrerende med sand og vand, hvordan naturen havde skabt området. Han var en god guide og fortæller.
Vi gik en til tider lidt vanskelig tur på ca. 4 km igennem smalle passager og ujævnt terræn og størrelse XXL -skulle presse sig igennem og til tider have lille skub for at komme frem. Flere stiger end forventet, men med god hjælp fra alle blev udfordringerne klaret på mere eller mindre elegant vis.
Når man ser hvor mange turister der er i områder, er der stor ros til Adventure Holidays, at finde et sådan sted, hvor vi var de eneste turister.
Turen er svær at beskrive, da den skal opleves – fantastisk tur.
Efterhånden trætte og mættet med oplevelser kørte vi til vores hotel i Page, hvor vi skulle have en overnatning. Vi havde “lidt” tid på egen hånd, inden vi skulle spise aftensmad kl. 19.30 på en nærliggende cowboy restaurant og blev underholdt af lokalt live musik.
6. OKTOBER, Grand canyon – las vegas
Skrevet af Birte & Knud
Vi forlod vort hotel i Page kl. 8,30. Første stop var en vandretur til Horseshoe Bend, hesteskoen hvor vi sejlede i går.
Herefter gennemgik Lone dagens tur og vi sang morgensang. Vi kørte ad vej 89a. En meget smuk natur stadig med klippeformationer og flade strækninger med ørken. Der lå mange små huse beboet af indianere spredt ude i ørkenen uden nogen form for beplantning. Vi kørte gennem Maple Canyon. Vi passerede Navajo Bridge hvor vi var i går. Vermillion cliff – flotte klippeformationer viste sig på højre side.
Her ude i ørkenen er der ikke så mange rastepladser, så vi indtog vores hjemmelavede frokost i Fredonia ved en brandstation og kommunekontoret, hvor der stod en række bænke, doneret af folk fra byen. Henning havde fundet en bænk doneret af The Jensen Family.
I Virgin Canyon holdt vi i kø på grund af vejarbejde. Kl 17:15 nåede vi Las Vegas. Hotel Golden Coast med casino i stueetagen. Hold da op. Mange m2 med spillemaskiner som blev flittig anvendt.
Aftensmaden var buffet med mad fra forskellige lande i flere afdelinger.
Aftenen var en tur i byen med kæmpe hoteller fra alle lande med casinoer overalt og masser af mennesker. Lys og reklamer og overdådig indretning overalt.
Vi nåede Como søen med festfyrværkeri i vand. Hotel Bellagio med blomster i efterårsfarver og kæmpe elefanter med dækken af 20000 roser, Paris med Eiffeltårnet, Cæsars Palads samt Colosseum og til sidst Venedig (Venetian) med kanaler, hvor de sejlede med gondoler samt Campenilen, Sukkenes bro og Rialtobroen. Kl 23 var der ild og vandshow på hotel Mirrage og så var det tid at komme tilbage til hotellet, hvor en del frekventerede baren inden sengetid.
7. OKTOBER, Las Vegas – Hoover Dam
Skrevet af “os alle”
En ny dejlig dag stod klar foran os. Det var dagen, hvor vi skulle ud og se den enorme dæmning Hoover Dam. Dog skulle en overdådig morgenbuffet lige besøges først. Om man startede fra venstre og gik imod højre eller omvendt – var totalt underordnet. Der var ALT, hvad hjertet begærede. Godt mætte mødtes vi alle ved bussen for at køre ud af Las Vegas, inden der kom al for megen trafik.
På vej ind til selve området for Hoover Dam kørte vi først igennem en sikkerhedskontrol, da Hoover Dam anses som et følsomt terror-emne efter 9.11.
I den forbindelse blev bagagerummene tjekket, alle vore plasticboxe set igennem og politiet kom ind igennem bussen for at kigge i hattehylderne. Alt var i skønneste orden og vi fik grønt lys til at køre videre ind til parkeringspladsen.
Vi stoppede først ved den nye bro og gik over broen – fantastisk flot udsigt til Colorado River og den gamle overkørsel på selve dæmningen fra 1935.
Herefter kørte vi over den gamle bro som er selve dæmningen. Vi gik hen over dæmningen i det skønneste vejr. Det var et enormt flot bygningsværk som man havde på tegnebrættet og blev i 1930’erne. Samtidig fik det den røde lampe til at lyse, når man kunne se hvor meget forskel der var i vandstanden, siden dæmningen blev taget i brug og til idag. Flere af mændene havde interessante diskussioner om selve konstruktionen af dæmningen.
Ved middagstid kørte vi til Boulder City for at indtage vor frokost i den smukkeste natur ved Lake Mead. Det blev en oplevelse, som ingen af os vil glemme. Vi sad i et flot parkanlæg, hvor ingen af os havde set et bestemt skilt, hvorpå der stod, at der hele eftermiddagen ville være gang i vandingsanlæggene. Til alles overraskelse gik vandingsanlægget igang, og alle fik travlt med at redde, hvad reddes kunne. Nogle af os fik et ekstra bad. Birte gjorde et ihærdigt forsøg på at fotografere dem, som var ved at blive fanget i strålerne…. men hun var ikke selv klar over, at vanddysen bag hende gik igang. Dette kunne man let kalde et bagholdsangreb !!
Vi fandt hurtigt ud af, at anlægget vandede i intervaller, hvorfor vi stille og roligt sad og ventede på, at nye besøgende i parken blev overrasket.
Efter frokosten stod et yderst vigtigt besøg på programmet – nemlig Charleston Outlet. ALLE fra gruppen incl. Justin ønskede at shoppe, hvorfor det blev aftalt, at bussen ville køre hjemad igen ved kl. 17:00. Nu stod der godt 2,5 times shopping på programmet. Flere kom retur til bussen med hænderne fulde af poser, og andre så sit snit til at købe en ny kuffert.
Ved hjemkomst til hotellet blev det aftalt, at vi skulle mødes i receptionen igen kl. 18:50. Det blev en stor overraskelse for alle. Vi blev ført ud til 2 store limousiner og igennem gaderne i Las Vegas med champagne i glassene. Utrolig hyggeligt. Derefter retur til hotellets gourmetrestaurant “CornerStone”, hvor en 4 retters menu stod på programmet. Der blev holdt flere taler, inden turen gik ind til casinoet. Endnu en dejlig dag blev tilføjet til samlingen.
8. & 9. OKTOBER, Hjemrejsen
Skrevet af Evald
Vi er nu kommet til den sidste dag i det amerikanske.
Formiddagen er til fri disposition inden turen går til lufthavnen. Heldigvis har vi hotelværelset til disposition indtil afgang.
Efter morgenbuffeten var der tid til at prøve at spille. Vi er jo i Las Vegas. Areal på casinoen, eller spillehallen, er anslået, mere end dobbelt så stort som en fodboldbane og fyldt med alle mulige slags spillemaskiner,
rouletter og spilleborde. I aftes var hallen fyldt med mennesker, og her kl. 10 formiddag var der ikke mange, men dog fortsat spil rundt omkring i hallen. Det skal prøves at spille på rouletten. Indsats mindst 3 dollar, maks. 1000 dollar. Strategi er lagt så der lægges 5 dollar på sort. Rouletten kører, kuglen lander på 24, sort, så der er gevinst i første spil. Hermed kan Las Vegas forlades med gevinst!
Ved aflevering af nøglekort i boks i hotellets mellemgang blev vi overrasket over at blive tiltalt på dansk af vagten.
Hun havde boet i USA i næsten 20 år, og syntes at det var sjovt at tiltale danskere på dansk og se reaktionen. Sjovt var det også for os.
I lufthavnen tog vi afsked med vor chauffør Justin og efter check-in var det bare at vente på afgang til Amsterdam.
Og jo, der var også mulighed for at spille på diverse maskiner i lufthavnen, det er jo Las Vegas. Der var vist ikke nogen der gjorde det.
Flyveturene til Amsterdam og Billund var behagelige og forløb planmæssigt og gav lejlighed til at tænke på de begivenhedsrige 20 dage. Forventningerne til turen blev fuldt ud indfriet hele vejen rundt.
En stor tak til Adventure Holidays for en fantastisk oplevelsesrig og veltilrettelagt tur med mange uforglemmelige indtryk. Specielt oplevelsen af naturen i og omkring Grand Canyon vil for evigt stå som noget meget enestående.
Med landing kl. 13.25 i Billund var rejsen slut og vi tog afsked med hinanden. Nu skal vi hjem og arbejde med billederne fra turen som efterfølgende også er en god del af minderne.
Rejsen til Californien var virkelig en oplevelse for livet.