Canada 2023 - Tur 2

12. August, Rejsen til Vancouver

Skrevet af Else

Der var 7 der rejste fra København og 26 fra Billund, alle mødtes i Frankfurt.
Nu skulle vi så med det store fly til Vancouver. Vi fik rigtig god forplejning og betjening både med mad og drikke.
Vi blev en lille smule forsinket inden afgang.
En stille og rolig tur, nogen sov, andre så film, hørte musik eller læste.
I Vancouver blev vi modtaget af Lone og de 2 chauffører Ian og Carl.
Bussen blev hurtigt læsset med med alle kufferter og det gik gennem byen til vores hotel, The Listel Hotel.
Så var det hurtigt op på værelserne med kufferterne. Derefter var der vinsmagning og så rundtur i byen. Ikke noget med at smide os på rygskjoldet.
Ned til lystbådehavnen, hvor også vandflyverne ligger til.
Då hvor den Olympiske ild blev tændt i forbindelse med Vinter OL i 2010. Forbi conventioncentret, ishockey og fodbold stadion.
Tilbage til hotellet hvor vi fik en lækker middag.
Nu var de fleste trætte og kunne forhåbentlig sove hele natten.

13. AUGUST, Vancouver

Skrevet af Alex og Kirsten

Efter dejlig morgenmad gik vi ned til de lejede cykler, og efter indstilling af cykler startede turen i 3 hold.
Vi var med på hold “Ole” og havde en fin guide som hed Frank, han var sød, meget god til at fortælle og let at forstå.
Vejret var godt og vi kørte langs vandet nede ved havnen og over til Stanley Park, hvor vi fortsatte langs vandet indtil, vi gik gennem en fantastisk skov, det var som nat og dag at komme derind, det føltes som at være i en tropisk regnskov, det var en rigtig god oplevelse. Vi var også så heldige at se vaskebjørne og sorte egern.
Efter frokost på Granville Island fik vi set en anden del af Vancouver med Chinatown og en fattigere del af samfundet.

Alt i alt en rigtig god dag.

14. AUGUST, Butchart Garden – Victoria

Skrevet af Ulla og Gert

Vi var tidligt oppe, så vi jf planen kunne få morgenmad sammen med hele rejseselskabet. Gert havde fødselsdag og der blev fundet danske flag til bordet, sunget, råbt hurra samt ønsket tillykke. Tak til alle.

Jf. planen kørte vi fra det vidunderlige Vancouver til færgen over til øen Vancouver Island. Vancouver har mange nationaliteter – ca. 55, som på bedste vis lever sammen i lokalsamfundet. Der arrangeres festivaller, sports- arrangementer, samt fælles fester m.v., hvor man på fredelig vis sikrer sammenkomster.
Vi så flere El- busser på vejen mod færgen. En god og billig løsning, hvor der blot trækkes elledninger i begge sider af kørselsretningen, hvor busserne så frit kan køre. En løsning , som man ikke har valgt i Danmark, hvor man etablerer den ene letbane efter den anden, med de deraf følgende besværlige trafikforhold. Etablering af letbaner er langt dyrere end den Canadiske løsning.

Efter en fantastisk sejltur med BC Ferries, hvor vi sejlede mellem en række småøer til Swartz Bay kørte vi , helt efter planen til en fantastisk blomsterhave – Butchart Garden. Turen i haven, var opdelt i fire scenarier. Først kort orientering om haven og dens tilblivelse på grunden, hvor der blev udvundet limsten, som man brugte i cementproduktionen. Derefter tur på egen hånd gennem rosenhaven, hvor vi fandt en dansk rose , derefter den Japanske have, som var meget skyggefuld og fuld af små finurlige planter, vandløb, figurer , broer osv. til sidst gennem den Italienske have, hvorefter vi mødte op til en fantastisk frokostbuffet, med gode salater, kød, rejer m.m. Der var så kaffe med flere slags velsmagende kager. Efter frokosten gik turen til den sunkne have, som var fantastisk flot med blomster, springvand, odderobservation af Lissi og mange figurer af dyr rundt i mellem de høje træer.

Vi ankom til Victoria præcis efter planen, hvor vi var på tur på egen hånd. Ulla og jeg gik sammen med Lissi og Troels til havnen og fortsatte op i byen ned gennem gågaden, hvor vi fandt flere af turens deltagere på en dejlig fortovsrestaurant. Øl måtte der til inden den videre færd til bussen ud for museet. Byen er flot og med meget engelsk inspireret byggestil. Der er ikke højhuse i stil med Vancouver , men derimod muret byggeri i meget fin byggestil.Regeringsbygninger for British Colombia ligger i Victoria og er ligeledes bygget meget flot.

Dagens sidste bustur gik via Oak Bay & Saanich til Hotel Hilton i Saanich. Ved stranden var der et klaver, som alle måtte anvende, men desværre var den defekt efter en storm, med megen regn. Vi sang vores morgen sang der. Måske var der et par undrende turister, som ikke forstod det danske sprog, men flot var det.
Efter ankomst til hotellet var der flere der tog udfordringen med poolen op, og fik kølet ned.
Dagen sluttede med en god middag, samt efterfølgende kaffe med kage til.

15. AUGUST, Duncan – Chemanius – Campbell River

Skrevet af Margit og Svend

Vi skulle have spist morgenmad kl 7.30 i dag, men fordi kokken er ny blev det forsinket et kvarters tid. Så vi kørte lidt senere fra hotel Holiday Inn mod Duncan.
Det er vores 1. stop på turen i dag. Men inden vi kom dertil, gjorde vi et stop ved højdepunktet MALAHAT Lookout. Flot udsigt.
Duncan er totempælenes hovedstad og der er 88 af dem.
På et lille grønt sted i byen med borde og bænke fik vi en kop kaffe.

Derfra kørte vi til byen Chemainus hvor der er flotte malerier malet på murerne. Ialt er der 53 af dem. Der ligger også et savværk.
Vi spiste frokost et stykke derfra ved et sted, hvor der er borde og bænke. De røde og hvide ternede duge kom på og madholdet, som bestod af tidligere rejsende med Lone og Ole gik i gang med anretningen af maden.
Det var skønt at side ude i det skønne vejr.
Vores chauffør Karl’s hustru stødte til der og hun skulle køre med.
Derefter skulle vi køre videre til vores hotel. En tur på ca. 200 km.
Men inden, gjorde vi et stop ved Qualicum Beach ( et badested )
Mange af os købte en is.
Nu tager vi så det sidste stykke vej til Achor Inn og Suites i Campbell River, hvor vi sover i nat. Og her bor der 35.000 mennesker – laksens hovedstad.
Igen en fantastisk dag med mange indtryk og skønt vejr.

16. AUGUST, Campbell River – Telegraph Cove

Skrevet af Helene og Bent

Sol fra en skyfri himmel her til morgen, udsigt over vandet og dejlig solopgang. Efter morgenmad, blev det afgang her fra Campbell River , højt humør i bussen, bagagen på plads og alle klar på deres pladser. Så var det i gang på den næste etape.
Første stop på turen var Elk Falls, hvor vi gik tur ned til vandfaldet. Turen blev på ca. 5 km. i skoven med mægtig høje træer og vandfald ud over klipperne. Der var ikke rigtig nogle dyr, selvom vi både havde bjørnespray og andre rednings remedier med. Altså ikke nogen Bjørne.
Så gik det videre til lakse betragtninger, først til et område hvor der blev fisket med stænger. Der var mange ude og fiske og vi oplevede mange fangster, men der var også nogle af fiskene der blev returneret til vandet, “de var for små”. Lystfiskerne måtte fange 2 pink salmon og en laks over 80 cm.
Frokost i det grønne, dejligt vejr og god frokost. Så pakke sammen og en lille gå tur til laksetrapperne.
Der var mange laks der svømmede “i kø”, de opførte sig lige som mennesker, der blev skubbet, sprunget over og bidt lidt af hinanden, men de måtte alle vente, for porten var ikke åben endnu. Så op i bussen og videre. Lang køretur ca. 250 km hvor nogle fik en lille lur.
Vi ankom til Telegraph Cove, hvor vi blev fordelt i de forskellige huse og straks efter blev vi næsten alle samlet omkring “hus 10” til lidt fælles hygge.
Kl. 19,30 mødtes vi alle til middag i restauranten, forret rejer, hovedret revelsben og så is til dessert, dejlig og hyggelig dag og aften.

17. AUGUST, Telegraph Cove

Skrevet af Pia og Søren

Dagen startede lidt træls med en smule støvregn, da vi skulle til morgenmad på Killer Whale. Dagen startede med en fortællerrundtur på havneområdet, nu med lidt tiltaget støvregn. Ole fortalte historier om markante deltagere på tidligere ture hertil, herunder Gordy, som stadig bor her, og som kom forbi og hilste på, mens dette skrives. Gordy og hans kone etablerede sig her i 1980 erne, da stedets aktiviteter begrænsede sig fiskeri og til hvalsafari primært af spækhuggere. Lone fortalte om stedets enkelte bygningers historie og om det sidste byggeri med ejerlejligheder. En lejlighed med bad/toilet, soveværelse og stue koster omkring 250.000 Can§.
Derefter gik vi op til Brian og hans campingplads. Undervejs så vi et Tiny House på en blokvogn og hørte lidt om idé og anvendelse af det. Vi mødte Brian i rigtig godt humør ved hans eget hus. Han fortalte sin historie om stedet. Han talte varmt om sine kunstneriske udfoldelser med dekorationer lavet i metal. Han fortalte også, der var set en bjørnemor med 2 unger tæt på. Vi prøvede, om vi kunne se bjørnefamilien ude ved vandet, hvor den ofte bliver set. Vi fik ihvertfald en god spadseretur gennem skoven til vandet, hvor vi under turen så et par hjorte, der godvilligt stillede op til fotografering. På tilbagevejen var vi inde og se Brians salgsbod med ham selv ved skranken. Der var meget rigtig smuk kunst udført i metal, og han solgte os endda nogle stykker.
Til frokost kom solen, akkurat som Ole havde lovet, og vi nød en dejlig frokost ved Downing Street no.10.
Så var der igen spadseretur, nu til området beliggende modsat no.10, hvor vi først så på forskellige mega store campere og campingbusser, beboet af venlige mennesker, der frejdigt hilste på os. Bagved var der byggegrunde, huse under opførelse og færdige huse med fantastisk beliggenhed med udsigt udover bugten. Det største af husene under opførelse udføres af én af Jacques Cousteau´s sønner.
Et vigtigt punkt på dagen var Happy Hour kl. 17.00 foran No.10. Her var der stor deltagelse. Ole talte med de to naboer fra Seattle, som berettede, at i år er det bedste lakseår gennem mange år. Videre berettede Ole, at der imorges var set en sortbjørn svømme tværs over havnen over til, hvor der renses fisk. En yngre dame skræmte den dog væk. Trods lidt buen fastholdt Ole historien. Da Happy Hour var slut, havde vi stadig tilgode at se den sorte bjørn på havnefronten.
I morgen gør vi et nyt forsøg.
Lige før aftensmaden blev der spottet spækhuggere ude i bugten.
Vi håber på et gensyn med dem i morgen på vores hvalsafari.

18. AUGUST, TELEGRAPH COVE

Skrevet af Ellen

Bjørnesafari. Turen blev Gennemført i 2 hold. Dettte er oplevelserne på båden Grizzly Girl.
Turen gik til Knight Inlet- Glendale Cove med en afstikker til Lagune Cove.
Det har været en dag med mange forskellige oplevelser: sejlturen, dyrelivet og turguiderne.

Sejlturen gennem noget der ligner en skærgård med mange øer var utrolig smuk med dejlige udsigter til de omgivende skovbeklædte bjerge. Udturen var rolig og behagelig, mens vi på hjemturen fik en gratis tur i Tivoli i den skrappeste rutsjebane. Vi fik mulighed for at komme lidt til os selv fordi båden skulle tanke i Lagunen, hvor der var trængsel for at komme til at ligge ved tanken.

Dyrelivet startede allerede inden ombordstigningen hvor 3 odderne gav opvisning på broen. Efter godt en times sejlads så vi 2 grizzlybjørne i vandkanten og senere 3 sæler. Lidt senere præsenterede en sortbjørn sig i vandkanten. Vi sejlede endnu godt en time og skiftede til den mindre båd for at sejle den korte distance hen til hvor bjørnene antages at holde til. Vi måtte vente forgæves og sejle tilbage til en udmærket frokost. Herefter prøvede vi lykken igen og det lykkedes. Vi lå¨stille i den lille båd og så på hver side af floden 1 bjørnemor med to unger, som langsom gik fremad i vores retning og spiste af vegetationen. Vi havde nu ialt set 8 grizzlybjørne og 1 sort bjørn.
Ud over bjørnene så vi en ørnerede med en unge, der hele tiden sad og holdt øje med os, vi så canadegæs og en sæl.

Vores folk fra beauroet var Gordon – en meget kompetent kaptajn på båden og guiden Isabel. Isabel er hvad man kan ønske sig af en guide – først og fremmest i denne sammenhæng var hun fantastisk til at spotte bjørne. Dernæst var hun rigtig god til at fortælle generelt både om havdyr dvs. hvaler og laks og særligt om bjørnene. Hun fortalte om forskellen mellem Grizzly- og sortbjørnene, om deres føde mv. og det viste sig, da vi havde set de to bjørnemødre, at hun kendte navnene på dem. På hjemvejen blev vi underholdt ved at skulle konkurrere om vores viden om bjørne.
Alt i alt endnu en dejlig dag.

Alternativ tur for den sidste gruppe, der ikke kom på hval på grund af for dårligt vejr.
Skrevet af Else.

Lone havde fået at vide, at der kunne være sort bjørne ved udmundingen af Kenogh river, ude ved Port Hardy lufthavn.
Vi tog chancen og Carl kørte os til lufthavnen.
Vi begiver os afsted.
Vi møder et par lokale der siger at vi skal gå langs hegnet ind til luft havnen. Det gør vi så, men 5-600 m. Inde bliver stien helt ufremkommelig. Tilbage igen og ned på stranden at gå. Det er lidt hårdt at gå i stenenen. På vejen derud af ser vi blæs fra en pukkel hval, men den er langt ude.
Vi går og vi går og er lige ved at give op, men lige rundt om det næste hjørne, så må vi være der. Endelig og der er en sort bjørn. Vi iagttager og fotograferer i skjul af en masse driv tømmer.
Vi begiver os tilbage af den samme vej vi er kommet. Klokken er blevet mange godt over frokost, så Lone giver Carl besked om at vi er OK og på vej tilbage. Margaret bestiller Fish and Chips på en sports restaurant inde i Port Hardy. Vi er også godt sultne da vi kommer tilbage til bussen. Turen blev på 7 km., men vi så bjørnen.
Efter endt spisning går turen tilbage til Telegraph Cove.

19. August, TELEGRAPH COVE – Hval safari

Skrevet af Lissi og Troels

I dag havde “hvalholdet” god tid til at spise morgenmad, vi skulle blot være klar til afgang klokken 9.30. Alle var ombord på båden til afgang klokken 10.00.
Blot 5 minutter efter afgang så vi den første spækhugger, en stor flot han med 2 meter rygfinne. En halv kilometer længere fremme fik vi øje på hans familie. De svømmede alle langs breden, de små legede med delfinerne. Andre gnubbede sig på klippegrunden. Efter en halv times tid sejlede vi videre på jagt efter dyr. Vi fik hurtigt øje på søløverne, der plaskede og legede i vandet omkring et lille fyrtårn. På klippen lå den store han og viste sig frem. Med høje brøl bekendtgjorde han hvem der bestemte i flokken.
Der var også plads til at se en ørnerede (bald eagle), en unge og begge forældrene.
På vej ud mod farvandet med pukkelhvaler kom en lille blå fiskerbåde os i møde. Ombord var der nogle pralende lystfiskere (Alex og Ole som havde fået lov til at komme med på fisketur).
Så så vi endelig en pukkelhval. Den havde dog mere travlt med at æde end at lege fotomodel. Vi fik dog set dens flotte hale inden den forsvandt.
På vej tilbage kom der en lille kolibri forbi båden.
Efter en dejlig formiddag på det blikstille vand var det tid til at vende hjem til nr. 10 og få frokost. Om eftermiddagen var der fri leg.

Nogle af os var så heldige at se en sort bjørn gå forbi nedenfor hus nr. 3 og forsvinde ind under nr. 10.

Det har været en helt igennem fantastisk dag.

19. August, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari

Skrevet af Grethe og Flemming

Dagen startede overskyet og det var kun 12 gr da vores lille gruppe på 11, drog afsted på bjørnetur til Glendale Cove. Der var afgang kl 7, så vi havde været tidligt oppe! Solen brød frem ved frokosttid, hvor det også var blevet lunere. Else var vores guide og gjorde det godt. Vores kaptajn Max og naturguide Kelly tog imod os på havnen. Kelly fortalte undervejs om dyrene, og viste billeder af dem, så vi kunne kende forskel på grizzly og sortbjørn mm.
Der er flod og ebbe 2 gange i døgnet, med en forskel på 5 meter, og det var vigtigt at vi ramte det rigtige tidspunkt ift at se bjørnene. Vi havde en rolig sejlads på udturen, men fik også oplevelsen med at sejle hjem i kraftig modstøm. Flere sad ude og blev lidt våde på den tur 🙂
Vi så ialt 6 fine bjørne. Først en enkelt, dernæst et par ude på en stor sten, herefter en hun med en 3 år gammel unge og endelig til sidst, en enkelt som var meget aktiv og var ude og gå tur på stranden hvor den, så let som ingenting, vendte den ene store sten efter den anden med sin pote. Bjørnene havde forskellige farver, hvilket kamuflerede dem godt og de kunne derfor være svære at få øje på med det blotte øje.
Vi blev også sejlet / ført ind i, det område hvor bjørnene nogle gange går og spiser græs. Vi så ingen bjørne dér, men det var en oplevelse at se området og at kaptajn og guide flere gange måtte ud af båden og gå ved siden af den, da vi bevægede os imod strømmen.

Landskabet vi befandt os i var fantastisk flot. Både medens det var overskyet og da solen brød frem. To meget forskellige “kulisser” på turen, hvor vi også så lakseopdræt flere steder.

Frokosten blev indtaget hvor vi skiftede fra speedbåden der fragtede os frem og tilbage (2,5 timer hver vej) og til de lavbundede både, der var nødvendige i området.
Udover bjørne så vi også både pukkelhval, og en flok spækhuggere på ca 6 individer på turen. Imponerende.
På hjemturen skulle båden tankes op med diesel i Lagoon Cove, da diesel ikke kan købes i Telegraph Cove. En ekstra lille oplevelse, hvor de fleste også benyttede muligheden for at få en is 😉

Vi returnerede til Telegraph Cove kl 15:30 til en velfortjent kop kaffe, et par småkager og en Bailey ved hus 10. Vi skulle dog afsted igen, da vi ikke kom på Whale Watching i går, så kl 16:35 stod vi klar ved en ny båd, som sejlede ud kl 17.

Den store gruppe havde haft fri-eftermiddag hjemme, og Helene havde brugt tiden til at vaske alle vores duge. Vi lovede at påskønne indsatsen i vores dagbog. Hermed gjort 🙂

Det var blæst op, og temperaturen faldt på turen, så det blev en noget kold tur. Efter en god halv times sejlads så vi igen en gruppe spækhuggere. På lang afstand, men måske var det den samme gruppe vi så om formiddagen. Båden havde ikke mulighed for at sejle tættere på dem, da spækhuggerne befandt sig i beskyttet område.

Efterfølgende så vi flere pukkelhvaler i overfladen, søløver og sæler.

Vel hjemme igen kl 20 gik vi direkte på The Killer Whale og spiste sammen med den store gruppe.

20. August, TELEGRAPH COVE – Cathedral Grove – Nanaimo

Skrevet af Lisbet og Søren

Vi startede kl. 6 med at ønske vores værelse kammerat Jens tillykke med fødselsdagen. Kufferterne var pakket efter 4 dejlige dage heroppe i Telegraph Cove.
Vejret var letskyetog 12 grader .
Da vi er klar i bussen, kommer der en melding om at den rute vi skulle køre ikke er mulig da der er spærret på grund af skovbrande, mens vi venter arbejder rejselederne på højtryk på at finde en løsning .
Kl 10.15 starter vi den planlagte tur til Campbell River , og alle er ved godt mod og forståelse. Turen tager 2,5 time , og Ole fortæller om Laksen og Tim Horton kaffe.
Vi ser flot natur møder bl.a. en autocamper fra Schweiz.
Frokosten blev indtaget ved stranden i Campbell River, hvor der var flere flotte træskulptur. Der var bl.a. en gammel bænk hvor der stod slogans på , f.eks He’s 38 years Old and never kissed a Girl.
Efter vi har spist synger vi alle sammen fødselsdagssang for Jens. Og efterfølgende vores morgensang. Solen kommer frem og om det skyldes, Jens eller vores flotte sang vides ikke.

Derefter gå turen til Nanaimo, hvor Ole fortæller fakta om Canada.
I Nanaimo kommer vi til et stort indkøbscenter, hvor nogen får købt lidt.
Efterfølgende kommer vi til vores hotel Coast Bastion og får vores fine værelser.
Der er tid til at gå rundt på egen hånd ved strandpromenaden, eller en tur oppe i byen.
Kl. 19.15 mødes vi alle og får aftensmad sammen.
Selvom dagen startede med udfordringer har Ole og Lone arbejdet med flere løsninger og fundet frem til at vi kører videre næsten som planlagt i morgen.
Forsat god rejse til os alle.

21. August, Nanaimo – Swartz Bay – Hope – Kamloops

Skrevet af Pia og Jens

I dag skulle vi have kørt fra Nanaimo – Horseshoe Bay – Whistler – Kamloops , hvor vi skulle have overnattet.
Men pga. skovbrænde var vejen op til Whistler lukket, så vores rejseledere havde arbejdet på højtryk, for at finde nye alternativer for at komme frem.
Dagen startede kl. 6.30, hvor bussen blev læsset og efter morgenmaden var alle Adventure Holidays klar – Som Ole siger!
Vi kørte tilbage til Swartz Bay, hvor vi tog færgen over til Vancouver.

Undervejs mod færgen fortalte Ole om firmaet Adventure Holidays og om, hvordan firmaet havde udviklet sig.
Efter en hyggelig sejltur på 1 1/2 time, forsatte vi på Highway 1 mod Hope.
Undervejs kørte vi gennem Chilliwack, som er et landbrugsområde, samt noget af vejen fulgtes vi med Fraser River, som er 1375 km lang. Udspring fra Mount Robson ned til Vancouver.

Ankomst til Hope, som var en lille hyggelig by, hvor vi spiste frokost i Hope Memorial Park. Der havde i weekenden været træskulptur festival. Så der var meget at kigge på. Der var også en flot udskæring af Sylvester Stallone – Rambo. Her i byen er filmen First Blood optaget i 1982.
Vi satte kursen mod næste stop i Kamloops og her, passerede vi en del byggepladser, hvor man var ved at grave Oil pipe lines ned. Lone fortalte, at der skulle graves 25000 km ned.

I Kamloops holdt vi en kort kaffe/kage pause hos Tim Hortons. Her var luften tæt af røg, og Lone fortalte at det brændte ca. 30 km derfra, hvilket også var årsagen til, at vi ikke kunne overnatte i Kamloops, da alle hoteller var forbeholdt brandfolk og folk der skulle evakueres.
På hele turen op til Clear Water, så vi et varierende landskab af både bjerge, floder, landbrugsjord, prærie lignende områder, dog let sløret pga. af røgen.
Spiste på Hop “N” Hog i Clear Water, hvor vi fik en platte/fad med 5 forskellige slags røget kød med tilbehør. Smagte så lækkert!
Godt mætte og trætte, tog vi det sidst træk op mod Blue River, hvor vi blev indlogeret på Glacier Mountain Lodge efter 15 timer og godt 500 km
En god dag, hvor folk har været tålmodige, glade og vi har sunget undervejs i bussen, og Ole tog flere gange temperaturen på sine gæster.

22. August, Kamloops – Rocky Mountains – Jasper

Skrevet af Susanne og Palle

Morgenen er overskyet. Er det røg eller dis?

Efter en OK continental breakfast med youghurt, müsli, frugt på dåse i små bægere, brikjuice og brød, marmelade o.l. var vi klar til en tur rundt i området med Ole i spidsen, rundt om en badesø og forbi nogle store lodges “The dirty Dozen”, men vi så ingen bjørne. Susanne fik smagt på blåbærrene der fristede langs stien.

Blue River, stedet her, bliver frekventeret i vinterperioden. Skiltet på hotellets tag advarer mod sneskred fra taget. Hér er det ikke ugler og ulve der tuder om natten; det er godstogene.

Nordover går det ad Highway 5 sammen med jernbanen, den færdige pipeline-tracé og floden på en ‘flad’ højslette mod Rocky Mountains, der kommer nærmere og nærmere.

Så er det ‘ind til højre’ ad Highway 16 forbi Rearguard Falls med masser af brusende vand og skjult laksetrappe og ditto laks. Og så kom skovene tæt på, til alle sider og op ad bjergene med de høje, tynde stammer.

Frokost ved “Mount Robson Visitor Centre” med kig mod toppen i vekslende skyer og dis med synlig sne. Udstilling dér om wildlife, dyr og planter, historien og startsted med introduktion til outdoor-vandringer.
suppleret med Oles historier bl.a. om naturparkernes skabelse.

Det blev til virkelighed, da vi lidt senere kom til Jasper National Park med bomgebyr og overgang til Alberta (uret stilles 1 time frem.)

De store skove og bjerge (=naturen) blev afløst og dagen endte på vort overnatningssted Tonquin Inn i turistbyen Jasper. Og de lange, lange godstog med containere i to etager fulgte med og stod tæt ved hotellet. Aftensmaden bød på hakket bisonbøf og apfelstrudel til dessert.

23. August, Athabasca River – Maligne Canyon

Skrevet af Bodil og Mads

I dag var vi røgfri, men ikke skyfri. Let regn fra morgenstunden, men heldigvis klarede vejret mere og mere op i løbet af dagen.

Efter morgen maden hos Whisky Jack blev vi afhentet af Jasper Raft Tours.
Nogen så rumpen af en bjørn, da vi kørte fra Jasper.

Vi havde en sjov sejltur på Athabasca floden, vi sejlede ca. 9 km og vandstanden var ca. 1 m. Vandtemperaturen 4-5 grader.
Athabasca floden er den længste flod i Alberta 1.538 km.
Vandet kommer fra Columbia Icefield i Jasper Nationalpark ca. 100 km fra Jasper.
På sejlturen så vi 1 elk og 2 kid.

Frokosten blev nydt med Maligne floden.
Området skulle efter sigende være det bedste sted at se Wild life – og vi så 2 små elk.
I området er der talrige vandreruter.
Lone overraskede os med dejlig sushi til frokost.

Vi kørte gennem et område, hvor en voldsom skovbrand hærgede for et par år siden.
Desværre er der også mange steder, hvor barkbillen, har angrebet forskellige skovtræer.
I Danmark kender vi den fra elmesyge.

Herefter gik turen til Maligne Canyon.
Maligne Canyon er den dybeste kløft i Jasper National Park, helt ned til 50 m visse steder.
Det var en fantastisk vandretur med ubeskrivelig smuk natur og mange vandfald.

Så gik turen atter hjemad og dem der stadig havde penge på kontoen blev sat af i Jasper by.

24. AUGUST, Jasper – Peyto Lake – Banff

Skrevet af Anne-Marie og Torben

Morgenmad kl. 7.00 med fødselsdagssang for Karen Marie, alligevel desværre lidt småregn
Derfor synges morgensang fluks vi er i bussen
Vi sætter kurs mod Athabasca Falls.
Passerer efter få min. kørsel en flok elks med mindst 1 stor flot han kort efter ser vi 2 hjorte – god start på rainy day igen 2 flotte han elks så en flot KÆMPE 12-ender – wauw
Stop ved Athabasca Falls, ser her en fantastisk kraft på vandgennemstrømning, flot natur. Uanset hvor mange vandfald man ser, kan man ikke undgå at henrykkes og på det nærmeste blive “halvhøj” tørvejr mens vi er ude, og lidt regn igen fluks vi er i bussen. Følger stadig floden.
Omkring kl. 10 nærmer vi os Stutfield, hvor vi gør stop for kaffe mm. Næste stop bliver start for Parker ridge, den lange gletchervandring. Har pokkers lyst, men Lone og Ole fraråder, så Torben får sin fridag og tager på Parker Ridge, hvor jeg så tager på hyggetur med Lone, pigerne og et par fyre. Vi passerer Skywalk, hvor man står ude på en glasplade og kigger ned i dalen. Koster en formue, og man kan købe billeder for endnu 20 cad.
Parker ridge gruppen drager af kl. 10, hvorefter vi skulle returne til visitorcenter og gøre os klar til vores vandring. Visitorcentret må dog springes over, da der er politi for inspektion af samtlige busser. Det kunne have taget en del timer, hvilket Carl (buschauffør) ikke havde lyst til.
Lone fører os med sikker hånd op mod gletsjeren. Vi gør mange stop undervejs
og får mange oplysninger om tilblivelsen af gletsjeren, og tilbagesmeltning. Hører om turister, der bliver kørt op til gletsjeren og får 5 min. på gletsjeren inden de køres tilbage. Vi spejder mange gange op mod gletsjeren for at se, om skyerne kunne fjerne sig, og det lykkes næsten, vi ser også isfald og det flotte blå lys.
Torben beretter fra Parker ridge gruppen, der udstyret med vandrestave begav sig på den små 6 km vandring. Det gik noget opad, så gruppen havde brug for små pauser, hvor man kunne få vejret og nyde de flotte udsigter. Efter et stykke tid nåede man toppen – og wauw – hvilken udsigt nedover gletsjeren. Der blev taget mange fotos inden nedstigningen, der gik noget lettere, end opstigningen. Ole målte turen til 5,98 og små 250 højdemeter.
Samlet i bussen, kørte vi videre og 12.32 så vi BJØRNENE. Grizzly Bjørn med 2 unger til højre for bussen, tæt på – wauw
Fantastisk flot køretur med stejle klippevægge. Flere steder spottes bjerggeder.
Lækker frokost i Pullmann Creek, hvor vi reserverer borde helt ned til floden, og hvor solen også har fundet vej, og vi kan stadig se 4 bjerggeder oppe på bjerget, what’s not to like
Efter en ualmindelig smuk tur med selvfølgelig flotte bjerge med mange “små gletsjere” kommer vi til Lake Peyto, en gletcher sø, total turkisblå, ubeskrivelig smuk – man fattes superlativer, der blev taget mange “par foto” med den flotte baggrund.
Videre mod banff passeres Bow lake, endnu en turkisblå gletsjer sø (vi kører stadig i ca 1.900 m højde)
Kl. Ca 17.35 når vi Banff park Lodge, hvor vi skal bo 2 nætter. Efter indkvartering valgte mange en kort bytur i den meget turistede by, inden middagen kl. 20. Igen en lækker middag, tomatsuppe, laks, kaffe og cheesecake. Jens, vores herboende danske følgesvend til resten af turen er stødt til selskabet, og kan kan godt nok vise bjørnebilleder, så vi går alle til ro med store bjørneforventniger

25. AUGUST, Emerald Lake – LAKE LOUISE – MORAINE LAKE

skrevet af Merete og Jørgen

SØERNES DAG

Vi startede med et velassorteret morgenmad kl. 07:00, på Banff Park Lodge for at være klar til at køre tidligt og undgå den værste trængsel ved vores udflugtsmål i dag.
Vi har fået hilst på vores nye guide. Jens Kaack. Han kom til Canada i 1969 og er bosiddende i Calgary. Han skal følge os på resten af turen.

Dagen er startet lidt køligt, ca 6 gr., men solen skinner allerede på de omkringliggende bjerge. Smukt ser det ud, vi glæder os. Omkring Banff ligger flere skisport områder, Sunshine, Norquay og Lake Louise.

Jens havde efter soldatertiden læst en artikel om Canada og fik gennem en murermester Hans Christensen hjælp til rejse og etablering. Han rejste med en kammerat Hans Mikkelsen. Jens er udlært murer, men han har arbejdet indenfor tømrer branchen og etablerede sig i 1999 som møbelpolstrer.
Han mødte sin kone Patricia i 1969, og de blev gift i august 1971. De har 4 børn og 12 børnebørn, begge er engageret i den canadiske kirke, en luthersk kirke, og de underviser begge i bibellæsning. I deres fritidsliv er de aktive både indenfor vintersport og oplevelser med kano i den frie natur.

Første stop er ved Castle Mountain, hvor vi beundrer det smukke bjerg, og vi får sunget vores morgensang. Tidligere har det været kaldt Mount Eisenhower, men i 1979 fik bjerget det oprindelige navn tilbage. Området vi kører i, består af 4 nationalparker, Banff – Jasper – Kootenai og Yoho. De dækker ca et område på 20.000 km2, men det er Canadas målsætning, at 20 % af landet skal være fredet. Banff er den ældste nationalpark, og den blev dannet i 1885 dels for at beskytte området dels de varme kilder i Banff.

Undervejs ser vi langs vejen opsat hegn , det er opsat for at beskytte dyrene (og bilerne) mod påkørsel, men for at sikre dyrene fri bevægelighed på deres territorium ser vi flere viadukter – 6 stk. og tunneler – 140 stk. MEN hegn kan forceres, se rejse katalog side 24.

Området er plaget af skovbrande, det har vi jo selv erfaret, og i 2019 var der der en stor brand ved Prince George. Mange First Nation People blev evakueret ind til byen og de slog lejr der. Efterfølgende har det været vanskeligt at få dem til at vende tilbage til reservatet. Livet blev mere bekvemt i byen.

Ved byen Fields og passet Kicking Horse er vi så heldige, at toget netop er på vej op ad bjerget og ind i “spiralen”, et fantastisk syn at se tre spor med det samme tog. Grundet stigningen her har det været nødvendigt at lave en spiral for at tog kan komme op og ned ad stigningen. James Hector kom i 1860 fra England for at gøre krav på området og forberede en jernbane tværs over Canada. Ved stort arbejde både med finansiering og dygtig ingeniør kunst lykkedes det at etablere forbindelsen. Toget er 2 – 4 km lang, og det bliver trukket af to lokomotiver, et tog i midten og måske også et lokomotiv til sidst.
Desværre skete der i 2019 en slem ulykke, hvor et tog blev afsporet og faldt 60 m. Men oprydning skete hurtigt, da togdrift er et vigtigt element for godsfordelingen, det er typisk kul til støbning af jern, korn og kunstgødning, togene kører med.

Så når vi til Emerald Lake, og vi går en tur langs søen. Undervejs fortæller Jens, Ole og Lone, hvordan de mødtes og deres samarbejde opstod, det er Jens’s 24 tur med AH. Efter gåturen er det tid til en kop kaffe og kage, Lone er som altid betænksom og har hentet forsyninger hos Tim Hortons.
Og så er det videre mod Lake Louise, Lone sender planche rundt, og Jens forklarer, hvilke retninger vandet løber gennem Canada.

Lake Louise er en opdæmmet moræne sø, navngivet efter dronning Victorias datter, den er 90 m dyb, 2,5 km lang og 250 m bred, ved søen ligger hotellet Chateau Louise. Det er dyrt og fashionibelt, men udsigten er flot, bygherren udtalte “vi kan ikke eksportere udsigten, men vi kan importere turisterne”. Frokosten blev indtaget ved bredden med udsigt ud over den flotte sø.

Mens vi kører mod mod den sidste og tredje sø, Moraine Lake, fortæller Jens spejderhistorie, og også om prins William og prinsesse Kate. I forbindelse med deres bryllupsrejse var de i Calgary, de red ved den lejlighed forrest i Stampede Parade.

Lone insisterede på, at vi skulle prøve at nå til udsigtsplatformen øverst ved Moraine Lake, og vi blev ikke skuffet, hvilken udsigt!! Så flot med de ti bjergtinder, at den fra 1959 – 1979 er afbildet på tyvedollarsedlen.
På hjemvejen blev den da også næsten enstemmigt vedtaget som den smukkeste. De to første søer er farvet af stenmel, som slibes af, når gletscheren glider fremad, ved Moraine Lake glider gletscher så langsomt, at næsten intet kommer med, deraf den flotte farve.

Jens var blevet spurgt til løn og skatteforhold, han gennemgik statistik og fortalte om løn, både høj/lav og forskellen mellem de enkelte provinser.

Bjergene som bliver nævnt, må I selv finde på kortet.

Efter ankomst til hotellet er tiden frem til middagen kl. 20:00 til egen disposition, og efter en dejlig middag er det tid til at slappe af.

26. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary

Skrevet af Anne- Marie og Torben

Oh what a beatifull Morning …. Solen skinner, og vi skal ud og se bjørne???
Vi forlader Banff i kaiserwetter og nyder de flotte bjerge.
Vi skal til Kananaskis provencial park, hvor der skulle være lidt færre turister!!!
Vi passerer nogle meget anderledes bjerge Mount Rundle, nærmest rundt udhulede som muslingeskaller, og senere passerer vi bjergtoppene “de 3 søstre” tro-håb og kærlighed
Senere kører vi forbi en total lodret bjergside, der bruges til klatretræning Kanuska.
Kl. Ca 9 kommer vi ind i first nation reservat Stouney, med olie i undergrunden, og med casino og andet fordærv
Jens fortæller om Tim Hortons kaffe. T.H. var hockey spiller, der spillede i mange år og omkring 480 kampe. Har opbygget en succesfuld kaffekæde med stor fortjeneste, men af overskuddet grundlagt flere lejre for dårligt stillede børn.
Vi kører nu ind i kananaskis provenciel park, væk fra hovedvejen, og bemærker at vi ikke møder andre busser og meget få biler
Stopper ved visitorcentret, hvor vi faktisk spotter 1 grizzly mor med 1 eller 2 unger, dog 3-500m ude på engen, så kikkert er temmelig nødvendig. Vore forventninger er endnu ikke indfriet.
Vi kører fra visitorcentret og skal ud og vandre. Skal op til et pas, og på hiking-sti med loop på ca. 7 km og 210 højdemeter. Man vil komme til at svede, og stien er med mange trærødder. Vi deles i 3 grupper, hvor Parker ridge grupperne er selvskrevne, Lones ice field gruppe må selv vurdere
Tænke – tænke Ole fraråder mig stor tur, så det bliver slentre tur mest på træstier ud fra parkeringspladsen. Vi så en del jordegern, en lille hvid anemone, der faktisk mindede meget om vilde jordbær og afblomstrede paint brusch, en fin lille ildrød plante, som jeg i 2009 tog frø af og havde held med derhjemme et par år. Desværre må man jo ikke længere tage frø med hjem senere, da jeg lod mig falde lidt tilbage for at spejde efter bjørne, fik jeg også øje på en blå anemone
De hårde nysere, går over vejen og op gennem skoven. Kommer ud i åben terræn halvvejs oppe ad bjerget. Ser nogle jordegern og nyder den flotte udsigt. Der kommer sved på panden. Halvvejs på turen gøres længere stop for at samle kræfter og får fyldt vandflasker op med kildevand, der helt sikker er foryngende på nedturen spottes 5 agerhønslignende fugle, som iflg Jens kan være grouse måske en spruce grouse, hvilket kan bekræftes i fuglebogen. Alle kommer ned i god behold og igen har turen været anstrengelserne værd.
Da alle er samlet køres mod vores frokoststed. Sidste frokost i det fri nydes mellem nogle træer ned mod en lille flod, hvor nogle fik forfriskende fodbad. Lone proklamerer, at det er restfrokost, nogle fantastiske rester, der er bestemt ingen, der går sultne fra bords.
Tilbage i bussen går Lone rundt og noterer, hvad hver enkelt ønsker at drikke, når vi om en halv timer kommer til vores værtshus i Long view. Vi skulle jo nødig vente for længe med at få tørsten slukket vi ankommer til Long view med vores værtshus. Der holder hundrede+ store bikes udenfor, deriblandt mange Harley’er vi kommer gennem cowboy krostue, men da solen skinner, vælger vi at gå ud i “gårdhaven” med store rustikke træborde. Der er også et vikingebur, en ombygget ladvogn med trådsider og loft. Her er der øksekastning efter 2 skiver, men værten fortalte at de mest brugte bue og pil. Værtens bedsteforældre var danskere, der immigrerede efter 1. Verdenskrig og først søgte guld, derefter arbejdede i kulminer, men så endte nær Calgary, da olien blev fundet her. Der skal være bal på kroen om aftenen, og kroværten mener vi skal blive og få lidt gang i kludene, men der er vist for få værelser. Nogle får en rundvisning, men beslutningen bliver, at vi afskriver cowboy bal og kører videre mod Calgary
Vi passerer et typisk feedlot, hvor kvæg, der har gået frit i området under hele opvæksten, kommer hen for lidt opfedning inden slagtning ellers er de for magre og seje i kødet.
Vi nærmer os Calgary og området er nu meget fladt og ser næsten dansk ud med modne marker.
Ankomst Calgary 17.30
Vi indlogeres på dejlige store værelser for de næste 3 nætter.
Aftensmad kl. 19.30 garden court. Vi nyder en lækker buffet med salater, godt rødt oksekød og kalkun. Der er skam også dessertbuffet med frugt, mange lækre kager og SOFTICE, lige ind til Flemming og Lone når softice maskinen 5 min. I lukketid maskinen er løbet tør de stakkels tjenere løber lidt frem og tilbage lover ice om 5 min. men så let går det ikke. 2 dunke tages op af fryseren, lægges i et stor balje, og der pøses den ene kande varm vand efter den anden over den frosne dunk. Efter et kvarters tid er den halve dunk tøet, og fyldes på maskinen, men der skal mere til. Efter en lille halv time er der nok tøet og fyldt på maskinen, så Lone og Flemming kan få deres is. Klapsalver lyder og der bliver grint en del. Middagen og dagen er slut, men nogen slår et smut i baren, mens andre turner ind.
Godnat efter en dejlig dag.

27. AUGUST, Calgary

Skrevet af Mette og Jens

Idag var der afgang fra hotellet kl. 9 i strålende solskin.
Vi kørte forbi Stamphede plads og Jens fortalte,at der hvert år afholdes rodeo, udstilling og festival og der deltager ca. 100.000 mennesker pr. dag.Festivalen varer i 10 dage.
Vi kørte ind i Calgary Downtown hvor vi blev sat af ved det gamle rådhus Som er lavet af sandsten og var lige blevet renoveret. Vi gik ind til biblioteket som er bygget oven på letbanen.
Døren til biblioteket er lavet af Thormaks fra Give som kun enkelte af os havde hørt om. Der er fem etager i biblioteket, alt er lavet i træ og akustikken er helt fantastisk. Der er mange mødelokaler og en koncertsal, hvor der er plads til 350 gæster.
Turen gik videre til musikhuset, hvor der både spilles teater og holdes koncerter.
Tolus sky er tegnet af den danske arkitekt Bjarke Ingels, som har tegnet et mage til som ligger i Vancouver, sætter man dem sammen bliver det en stor firkantet klods.
De andre flotte højhuse som ligger ved siden af er bygget af Canadas store gas-og olie selskaber.
Vi gik forbi de fem damer som kæmpede for stemmeret til kvinder.

Der var tid på egen hånd og vi besøgte et varehus, hvor de fleste butikker var lukket. Men vi kunne komme på toilet.
Vi fik lidt tid på egen hånd hvor vi kunne handle lidt, eller nyde en kop kaffe.
Indtrykket af Calgary er en flot by i rivende udvikling.

Vi kørte herefter ud til Strathfield potatofarm hvor vi blev budt velkommen Teddy og Jens.
Inger Rask købte 25 acre i 2013. Hun tegnede selv hendes hus og fik det bygget og transporteret der ud på sin jord.
Drengene som Inger kalder dem hjalp hende med, at oprette en potatofarm. De har bygget hus, værksted , udekøkken.og et fint toilet og plantet træer og hegn så der blev rart at være der.
De avler forskellige kartoffelsorter, rødbeder, squash,stikkelsbær, hindbær og meget meget mere. Idag var der vel 10-12 “drenge og piger” som tog imod os.
Efter vi havde hilst på hinanden blev vi budt på hjemmelavet burger og hotdog, salat og alt hvad man kunne tænke sig. Alle præsenterede sig og fortalte deres historie. Nogen havde fælles bekendte.
Vi fik set Ingers hus og vi havde en pragtfuld eftermiddag inden vi sluttede med at synge vores morgensang.
En rigtig dejlig dag.

28.  AUGUST, Calgary – Huttereits – Drumheller

Skrevet af Karen Marie og Evald

“Consulting alcohol in any vehicle is illegal in B.C.” Dette skilt ser vi hver dag ved indgangen til bussen.
Vi har andre ting at tænke på, flere oplevelser venter forude.

Programmet for i dag er ændret, da besøg hos hutteritterne er aflyst p.g.a. frygt for smitte af fugleinfluenca.
Meget ærgerligt da det var en af de oplevelser vi har set mest frem til. Efter at Lone i går fortalte om dette
folkefærd blev ærgelsen ikke mindre. ØV, men forståeligt at de er forsigtige med mulig smittefare. Heldigvis
var vi blevet orienteret om aflysningen inden afrejsen fra DK.

Vi kører mod Drumheller, dinosauernes hovedstad.
Vejen er god og behagelig at køre på som alle øvrige veje vi har færdedes på. Vi kører forbi mange nybyggede
huse. Husene, der ligger meget tæt, er alle bygget af træ.
Jens fortalte bl.a. om områdets opdeling fra præriens opståen. Prærien var på 90 mio. acres. 1 acres svarer til
ca. 2,5 ha. I gamle dage blev heste- og kvægtyve hængt. Vi så ingen galger langs vejen!
På Royal Tyrell Museum er der en stor flot samling af skeletter og fossiler fra dinosauer og andre dyr fra fortiden.
Imponerende at man har kunnet samle skeletter fra disse mega store dyr og udstille dem.
Tænk, hvis Ole havde været der for 240 mio. år siden, havde han helt sikkert mødt en eller flere af disse skræmmnde
dyr og kunnet lave en levende beretning om det!

Så gik turen til “Last Change Saloon”, en cowboy bar, hvor vi spiste frokost. Væggene var udsmykket med billeder,
udstoppede dyr og diverse ting og sager. Inde bagved var der et gammelt kasseapparat, hvori John Wayne sikkert
har lagt nogle dollar for whisky.

Turen gik derefter til Hoodoos, sandstensklipper dannet for ca. 75 mio. år siden. Man kunne tydeligt se de forskellige
lag i klipper og søjler.

Vi kørte til Dalum Kirke, grundlagt af danske grundtvigianske indvandrere i 1917, bygget i 1929-36.
Kirkegården var lidt speciel. Anlagt på hvad der lignede en græsmark, stor afstand mellem gravene og på gravstenene
var der næsten kun danske navne.
Præsten kom susende på sin ATV lige inden vi skulle køre derfra. Han var dog ikke iført sin præstekjole. Da han var på høstarbejde
var korte bukser og t-shirt en mere passende påklædning.

På hjemturen så vi at høstarbejdet var godt igang på de kæmpe store arealer med korn. Vi så vindmøller, oliepumper og
gasanlæg. Jens oplyste at 85% af canadas energi var grøn energi.
Efter dagens lange køretur kom vi til vort hotel flere oplevelser rigere.

29. & 30. AUGUST,  CALGARY & HJEMREJSE

Skrevet af Else Lysemose

Så blev det hjemrejse dag, men der skal lige lidt flere oplevelser ind.
Kufferter bliver pakket og læsset, og vejen går nu af en rigtig smuk rute til det Olympiske stadion.

Det var her der blev holdt vinter Olympiade 1988. Vi får kigget på den gamle skihopbakke og der hvor der blev kørt bobslæde.
Området buges lige nu, når det er sommer, til at køre på mountainbike, og der er lavet nogle baner hvor der køres på nogle specielle ”cykler”.

Herefter går turen videre til den Danske Kirke.
Ved den Danske Kirke, støder Patricia til, Jens har være med fra morgenstunden. Pastor Charlotte er desværre ikke hjemme. Det vil sige hun er hjemme i Danmark, på kursus og ude at rejse med sin mor. Derfor er det hendes mand Peter der byder os velkommen. Menigheden er dansk eller af dansk afstamning.
Præsteparret kom til kirken i 2010 og er her nu på de 14. år. Der holdes gudstjenester på både dansk og engelsk. Pastor Charlotte har forstået at samle menigheden.
Der er inden for de sidste par år bygget ny præstegård lige ved siden af kirken. Kirken er en selvstændig virksomhed og får ingen tilskud. Præsten aflønnes af den Danske Sømandskirke (DSUK). Der indsamles penge af menigheden, der sendes til Danmark. Skibet der hænger i kirken er Sørine af Marstal.
Der foregår rigtig mange aktiviteter i kirken og alt er på frivillig basis. Der er også en kinesisk menighed.

Peter er udnævnt til White Hatter, på grund af sit frivillige arbejde i lufthavnen. Der er rigtig mange både unge og ældre er laver frivilligt arbejde. De hjælper passagererne, viser hvor de skal gå hen og følger gerne. Vi får sunget morgensang i kirken. Der efter er der frokost i kælderen under kirken, en rigtig god sandwich.

Kl. 14 går det nu mod lufthavnen. Vi bliver hurtigt tjekket ind og det går næsten uden overvægt.
Afgang mod Frankfurt kl. 17.50 og en flyvetur på 8 timer og 30 minutter. Vi lander planmæssigt i Frankfurt og kommer gennem paskontrol.
Vi sender Københavnere afsted kl. 12.45 og får sagt pænt farvel og på gensyn.
Os der skal til Billund må vente til kl. 17.10.

Vi får taget afsked og sagt på gensyn den 23. oktober, hvor der er gensyns møde i Haderslev.