Canada 2025 - Tur 1
25. juli, Rejsen til Vancouver
Skrevet af Anne Marie.
Fredag morgen meget tidligt begynder vores rejse til Canada.
10 mødes i Kastrup lufthavn kl 3:45 og 23 mødes i Billlund lufthavn kl 4:30.
Alle var friske og parate til nye eventyr. Alle med deres Eta og Arriva canada i rejsepungen.
Jeg mødtes med dem i Billund. Vi fik vores egen tjek in skranke, alt gik som smurt og sikkerheds tjekket, super med deres ny system, hvor vi ikke skal splitte vores håndbagage ad. Så var der lige lidt tid til morgenmad, inden vi skulle borde.
Vi kom ombord på Airfance flyet til tiden, men måtte vente et kvarter med at komme i luften pga for meget flytrafik. Men skidt, det indhentede vi på vejen til Paris.
I Lufthavnen i Paris måtte vi igen gennem sikkerhedskontrollen med passet og så med bussen over til gate M, hvor vi mødtes med dem, der var kommet fra Kastrup.
Her kom vi også ombord på flyet til tiden, men et par passager manglede, så det resulterede i, at vi måtte vente i over en time på, de fik dem efterlyst og til sidst måtte deres bagage ud af flyet, da de ikke kom med.
Nu kom vi i gang med den lange flyvning mod Canada. Tiden blev brugt på en lur, da vi alle havde været tideligt oppe. Vi kunne også nå et par film og nogle kryds og tværs, da flyvningen ca tog 9 timer og 30 minutter. Undervejs blev der serveret, kartoffelmos med kylling eller pasta med drikkevarer og mod slutning af flyvningen, blev der serveret en lidt mærkelig “morgenmad “.
kl 12:15 landede vi i Vancouver i let overskyet vejr, ud af flyveren og prøve maskinerne til Arrive Canada. Det gik let at få kvittering på maskinerne, da alle havde gjort deres hjemmearbejde. Alle kufferterne kom på bagage båndet, så nu var det bare ud til Lone, som stod og ventede på os i ankomsthallen.
Urene blev ligge stillet 9 timer tilbage i forhold til DK. så vi har en dejlig laaang dag.
Carl kom med bussen og den blev hurtigt pakket med systemet firehjulet og to hjulet kufferterne.
kl. 13:30 kørte vi mod hotellet. Undervejs fortalte Lone lidt om, det vi så undervejs og om Vancouver generelt.
Vel ankommet til hotellet fik alle deres nøgler og fik lige 10 minutter, inden vi igen skulle mødes til en lille by/havne runde.
Alle fik udleveret en sandwich, som vi nød med udsigt over havnen.
Gåturen startede hen forbi et hus bygget på pæle, her kunne vi rigtigt se forskellen på høj og lavvande på ml. 3-4 m.
Vandflyverne havde travlt mange fly landede og lettede. Mange bruger dem til transport til Vancouver Island.
Turen forsatte forbi det der blev bygget, da de olympiske lege blev afholdt her og den skulptur, som holdte den olympiske ild.
Så var der tid til en øl eller et glas vin på havnebaren. Hyggeligt, men nu var tiden til at komme hjem på hotellet og få åbnet kufferten.
Kl. 19:00 mødes vi på hotellet 31 etage til en lækker buffet og kaffe m. kage, imedens vi kunne nyde udsigten over byen og havnen.
Lone fortalte kort om programmet i morgen og så var det godnat.
26. juli, Vancouver
Skrevet af Yrsa og Carsten.
Efter morgenmaden på 31. etage med den fabelagtige udsigt over Vancouver, var vi klar til den første “rigtige” dag, hvor vi på cykel skulle udforske 22 km af de i alt 200 km cykelstier, der er i og omkring Vancouver kaldet The Seafront.
Vi var blevet inddelt i 3 cykelgrupper og et enkelt par var på bus sightseeing.
Klokken 8.30 vandrede vi i samlet flok til cykeludlejningsfirmaet på Hornby St, hvor cyklerne stod klar med vores navne på (Lone havde via vores pas set alles højder). Vores gruppe “purple gruppen” efter vores lilla farvede armbånd fik Nick som turguide. Nick viste sig at være en yderst kompetent guide bl.a. med stor viden og stor empati for First Nations.
Vi kastede os ud i bytrafikken med kurs mod den flotte blå “vanddråbe” ved Convention Centret. Vi (Carsten & Yrsa) dannede bagtrop, og ved samtlige lysreguleringer, nåede vi netop ikke med over! En fin tur langs Coal Harbour ud til Stanley Park med stop ved Dead Man’s Island, hvor First Nations People iflg. Nick begravede deres døde i åbne kasser oppe i forlængst fældede træer. Området ejes i dag af søværnet. Videre til de fascinerende totempæle, en kulturarv, der tidligt blev populær hos canadier såvel som turister.
Op på cyklen igen og videre langs kysten – og der sad hun så: den “Lille havfrue”, som i den canadiske udgave er blevet til “Girl in Wetsuit” med dykkerbriller & svømmefødder – en tro kopi af originalen ville Danmark ikke tillade!
Nu drejede vi væk fra The Seafront og ind i den tempererede regnskov med kurs mod Beaver Lake. Vi så dog ingen bævere. Men en andemor’s 7 ællinger viste stor interesse for os og især vore fødder. Regnskoven rummede tidligere kæmpe cedertræer, som First Nations brugte til kanoer & langhuse. De fleste af disse træer er for længst blevet fældet af kommercielle interesser, men et enkelt træ ca 700 år gammelt med snoet stamme står dog stadigt tilbage, ligeledes en douglas gran ca 1200 år gammel; forunderligt at befinde sig her midt i regnskoven langt fra civilisationen – mindst 0,5 km væk! og med røde brandhaner placeret strategiske steder i skoven.
Ved English Bay så vi forberedelserne til det store fyrværkeri i aften, der vil samle flere hundredtusind mennesker: vejafspærringer, foodtrucks, indhegnede tribuner, politi mm. Turen forsatte med cykelfærge til Granville Island. Nu var det frokosttid. Og på det store menneskefyldte madmarked & foodstreet var der mange muligheder. Vi nød lækre spicy tacos.
Efter frokosten cyklede vi videre langs vandet til “den olympiske by” fra 2010, Nick havde mange faktuelle spændende informationer undervejs og også hans store interesse for soccer & ishockey fornægtede sig ikke.
Videre kom vi ind i en hel anden verden: Chinatown, en bydel meget i forfald og med mange triste menneskeskæbner, i øvrigt er 20 % af Vancouver’s befolkning kinesere. Herfra videre til Gastown med dampuret, som vi netop nåede at høre spille.
Pludselig var vi tilbage ved cykeludlejningen, men klokken var også henad halv fem.
Vi havde haft en fantastisk rundtur i sadlen, fået masser af sol og frisk luft samt rigelig motion, som var tiltrængt efter gårsdagens rejsen.
Tid til afslapning, besøg på café, ølbar mm. inden aftensmaden.
Klokken 22 nød alle fra første parket på 31. etage årets store begivenhed i Vancouver: drone- & fyrværkerishowet på vandet i English Bay.
Sikke en finale på vores første dag i Canada.
27. juli, Victoria – Butchart Garden
Skrevet af Per og Anette
Vores dag startede tidligt med morgenmad kl. 6.30, så at vi kunne være klar til afgang med bussen kl. 7.25.
Vi kørte tæt forbi den danske arkitekt Bjarke Ingels tegnede hus: Vancouver House, som består af 52 etager med 370 ejerlejligheder og 106 lejeboliger, alle med panorama udsigt fra vinduer fra gulv til loft. Huset har fået en supreme normering bl.a. pga. top bæredygtighed.
I visse områder ses der mange store reklameskilte. I first nations folks områder er disse tilladte. First nations områder har ofte deres helt egne regler for bl.a. byggeri og reklameskilte.
Kl. 9.00 sejlede vi med færgen til Vancouver Island. Det var en smuk sejltur forbi mange små klippeøer. Kl. 10.30 lagde vi til i Swartz Bay.
Ved Cattle Point havde vi en kort fotopause. Her var en flot udsigt ud over bugten. En spændende stenskulptur med hul i blev også flittigt fotograferet. På stedet var kvæg tidligere blevet gennet i land.
Frokosten i form af kalkun sandwich og dejlige modne kirsebær blev indtaget ved Oak Bay Marina, mens vi kiggede på den flotte bugt med små klippeøer og så en havørn flyve forbi.
Ad scenic route kørte vi ind til Victoria, British Columbias hovedstad som er opkaldt efter dronning Victoria. Her var der udkig til vandet og mange flotte store huse i både ældre og nye udgaver. Inde i Victoria centrum fik vi 1,5 time til selv at gå rundt og kigge på f.eks. lokal museum, regeringsbygningen, totempæle, mor og barn spækhugger lavet i blomster, købe is, kaffe eller andre ting i de mange turistbutikker. Der var rigtig mange flotte bede med mange forskellige blomster i fuld flor.
Herefter kørte vi ud til hotellet Holiday Inn Victoria og blev tjekket ind, inden vi kl. 16.45 kørte ud til Butchart Garden, som blev påbegyndt i 1908 med en japansk have omkring et gammelt limestensbrud. Siden er der kommet italiensk have, stor rosenhave samt en nedsunken have (i stenbruddet). Der var mange flotte blomstersammensætninger og springvand bl.a. med farver og variationer i den nedsunkne have. Sidst på aftenen kom der lys på blomsterne, så at der kom en anden hyggelig stemning i haven.
Aftensmaden blev tidligt indtaget i restaurant Blue Poppy og bestod af buffet med salater, kartofler, pasta, ris, grøntsager, kylling- og oksekød samt store rejer. Til dessert var der små hindbærmuffins, gulerodskage, citron ostekage og chokolademousse kage samt kaffe/te.
Kl. 20.00 spillede Ecclestons op på scenen i haven. De spillede folk inspireret glad musik med små humoristiske fortællinger i mellem sangene.
Kl. 21.15 gik turen hjem til hotellet. Alle var godt trætte efter en lang men dejlig dag. Undervejs så vi en hjort stå i siden af vejen.
28. juli, Duncan – Chemanius – Campbell River
Skrevet af Ea og Arne.
Efter en god omgang morgenmad – og kuffert drengene havde fået placeret kufferterne i rigtig rækkefølge i bussen og tjekket, at det var kufferterne med det rigtige antal hjul, som kom først ind- forlod vi Holiday Inn Victoria.
Turen gik nu imod Duncan og Chemanius, præcis på minuttet – kl 8.30.
9.00 første stop var en udkigspost kaldet Malahat lookout – med en fantastisk udsigt udover fjorde og småøer.
Fælles morgensang blev sunget i disse smukke omgivelser – havde dog indtryk af at Lone mente, der var plads til forbedringer med sangen – så hvad kan det ikke ende med – 19 grader og fuld sol.
Turen fortsatte mod totempælenes hovedstad – Duncan – en by med cirka 5000 indbyggere – og 88 totempæle.
Totempælene er en stor del af byens historie og kultur. I byen er der en rundtur – som kaldes Totem Tour – som vi fulgte og Lone fortalte på en fantastisk levende måde om totempælenes betydning for den oprindelige befolknings traditioner og kultur.
Byen er i øvrigt kendt for Tim Hortons kaffeimperium- Tim Hortons var en kendt ishockey spiller som fik ideen, at alle skulle have mulighed for at få en god kop kaffe og donut til 1 dollar – ideen udviklede sig til cirka 3500 butikker- flere af dem i lufthavne og lande såsom England – Scotland – Wales og Nordirland.
Selvfølgelig sluttede besøget i byen af med stående Tim Hortons kaffe og muffins – dette var i sandhed en himmerigs mundfuld.
Efter kaffen satte vi kursen mod Chemanius. Undervejs dertil kørte vi gennem store skovområder langs kysten. Langs kysten var det tydeligt at se, hvorledes træstammer transporteres flydende til videre forarbejdning.
Chemanius er en lille by med 600 indbyggere – byen er kendt for vægmalerier, som er overalt på husmurerne og meget levende fortæller om byens historie vedrørende træindustriens udvikling. Lone gav os en fortællende guidet tur – hvilket hun var rigtig god til – skulle tro hun havde prøvet det før.
Besøget i byen blev afsluttet med en lækker udendørs frokost – ternede duge og øl i Tim Hortons kaffe bægre
Efter veloverstået frokost fortsatte turen mod Camp Bell River – undervejs lagde vi lige turen forbi et Wallmart shopping center, hvor der var stor mulighed for at svinge dankortet, dog var Uwe den eneste, som kom slæbende med en indkøbs pose . Han havde gjort en rigtig god handel, synes han selv – 2 rivejern !
Efter cirka 1 1/2 times køretur med skov på begge sider hele vejen, kom vi til vores hotel, Achor inn & suites.
Udsigten her var fantastisk, dagen sluttede af med god middag.
29. juli, Campbell River – Telegraph Cove
Skrevet af Hanne og Karl Kristian
Sikke en morgen at vågne op til! Solen strålede ind gennem vinduet, og det var en fornøjelse at kunne nyde udsigten fra vores balkon, inden vi gik til morgenmad kl. 07.30.
I dag fik vi et solidt morgenmåltid – endda med pandekager – og en smuk udsigt over strædet, hvor der i sommersæsonen passerer omkring 300 krydstogtskibe fra Alaska. I aftes så vi en slæbebåd med containerlast, ligeledes fra Alaska, samt små speedbåde, fiskefartøjer og motorsejlere, der sejlede frem og tilbage i det rolige vand.
Kl. 9.00 var der afgang fra hotellet mod Elk Falls.
Ved ankomst til parkeringspladsen fik vi en kort orientering om færden i området og skoven, især med hensyn til bjørne. Man bør færdes i grupper på 4 personer og altid medbringe bjørnespray.
Vi begav os op til vandfaldet – en fascinerende oplevelse. Via en trappe kunne vi komme tæt på det imponerende fald. Elk Falls forsyner John Hardy-kraftværket med vand fra en dæmning, både til strømproduktion og til drikkevandsforsyning i Campbell River. I øjeblikket er der et omfattende projekt i gang, hvor man udskifter de gamle trærør fra 1947 med nye stålrør for at sikre fremtidig forsyning.
Vi gik en rundtur i skoven, der betegnes som en tempereret regnskov. Undervejs gjorde vi holdt ved nogle af de majestætiske, gamle røde cedertræer, flere hundrede år gamle, som First Nations-folk har brugt til totempæle og kanoer. Der findes hele 1.700 forskellige plantearter i denne skov.
Efter traveturen stod Carl og Margeret klar med varm Horton-kaffe til os. Der var også mulighed for toiletbesøg – enten “short” eller “long drop” i de rustikke toiletskure.
Vi forlod Elk Falls og kørte mod Campbell River for at se, om laksen var begyndt at gå op for at gyde – dog uden held, sandsynligvis på grund af den høje vandtemperatur.
Herefter gik turen til Quinsam River Hatchery, hvor man producerer lakseyngel til udsætning. Her kommer laksene op for at gyde. En sluse regulerer vandføringen, og der kan stå mellem 5.000 og 10.000 laks i vandløbet ad gangen. Laksene fanges, åbnes, og rognen stryges. Ynglen vokser op i bassiner i op til 9 måneder, før de udsættes i naturen.
Så blev det tid til frokost – endnu engang tryllede madholdet en lækker buffet frem.
Efter frokosten fortsatte vi med bus til Telegraph Cove.
Inden vi steg ud, så vi en bjørnemor krydse vejen, og en hvidhovedet havørn landede majestætisk i et træ – en fantastisk afslutning på køreturen.
Vi blev indkvarteret i hyggelige hytter, og senere inviterede Anne Marie og Lone på drinks ved hytte 10.
Kl. 19.30 samledes vi til middag i Killer Whale Restaurant, hvor vi fik serveret lækker laks med dejligt tilbehør og en velsmagende dessert som afslutning.
Endnu en dejlig dag fyldt med oplevelser og indtryk.
30. Juli, Telegraph Cove
Skrevet af Jette og Jørgen
Efter en relativ lang dag i går til Telegraph Cove bliver dagen i dag mere afslappet, hvilket vi syntes er en god ide.
Dagen startede kl. 8.00 med dejlig buffet med både æg, bacon og pølser mm. Bordene var rigtigt stillet, således at maden kunne tilgås fra 2 sider.
Vejret var noget diset og koldt så flere måtte hjem efter mere tøj, inden gåturen omkring Telegraph Cove startede kl. 9.00.
Først gik vi ud i området hvor det tidligere hvalcenter, restaurant og pub lå, som desværre brændte først på året. Håndværkere var travlt beskæftigede med genopbygning af en flot ny gangbro. Alt hvad der gik til i branden, vil blive genopbygget i den oprindelige stil.
Lone fortalte levende om hvordan Telegraph Cove er opstået og hvordan det har udviklet sig til dette fantastiske sted det er i dag. Vi hørte også historien om nogle af husene i resortet.
Derefter gik vi videre og på vejen til Forest Campground så vi 3 små Elke som græssede ved vejen. Ejeren af Forest Campground Brian fortalte om stedet, hvad pladserne kostede mm. Vi gik rundt på pladsen, hvor mange af fastboerne boede i overbygninger over “store campingvogne” og areal til borde og bænke.
De almindelige pladser var mere beskedne. Fastboerne bor generelt 5 – 6 måneder på stedet. Et spændende og specielt område, hvor vi sluttede af med en tur gennem skoven til stranden, hvor vi sang solen frem, med vores morgensang. På vejen rundt havde vi flere små pauser, da Lone skulle hilse på alle sine bekendtskaber. Da vi kom tilbage var det tid til vores hyggelige frokost i nr. 10, tak til Lone , Anne Marie og de frivillige hjælpere.
Kl. 14.30 mødtes vi igen for at gå en tur til campingpladsen, som var lidt mere lig en dansk campingplads, dog var her nogle kæmpe store campingbusser, en der blev trukket af en Volvo truck, vi gik videre til et nybygget område med store huse og en fantastisk udsigt udover vandet og bjergene. Da vi kom hjem var det tid til kaffe med Bailey og småkager i nr. 10.
Resten af eftermiddagen til fri disposition, nogle var på besøg i hinandens huse, som er ret forskellige. Spontant mødtes nogen af os i nr. 10 til en eftermiddagsdrink Vi mødtes til aftensmad kl. 19.30,Bar-b-que Restaurant/åbent telt, hvor kokkene fra henholdsvis Grækenland og Costa Rica tryllede dejligt mad til os. vi fik forret med marinerede rejer, blæksprutte og grøntsager, hovedret var grillstegt steak med kartofler, grøntsager, salat og sauce og vi sluttede af med kaffe og kage.
Alt i alt en dejlig dag på dette fantastiske sted.
31. JULI, TELEGRAPH COVE – BJØRNE SAFARI
Skrevet af
Mariann og Jørgen.
Gruppen er delt i 2 og vi på bjørne safari, stod meget tidligt op til morgenmad kl. 6.15. Afgang fra Telegraph Cove kl. 7 med Grizzly Girl og båden Coastal.
Vejret var meget diset den første times tid, men da solen kom frem, kunne vi nyde de smukke kyststrækninger med kæmpe nåletræer af forskellig art.
Bådens speed var ca. 25 knob svarende til ca. 40 km i timen.
kl. 8.30 vender båden rundt, da guiden havde fået melding om bjørn i sigte. Lidt ude fra kysten i fjorden svømmer en bjørnemor med 2 unger. Det er et sjældent syn at se bjørnene komme svømmende. Vi ser hun kommer på land og går videre med sin lille familie, et dejligt syn.
Vi sejler mod Knight Inlet, som er en af de dybeste fjorde i Canada(America). Fjorden er ca. 125 km lang. Pukkelhvalen kommer fra Mexico og føder deres unger her.
På båden giver guiderne os information om bjørne, som er registreret og har navngivet dem. Hvaler og spækhuggere sendes der også info rundt til os. Deres størrelse, hvad de lever af etc.
Båden har igen fået melding om bjørnespot. Vi kommer meget tæt på kysten og ser en stor Grizzly mor, Lorane som er 28 år gammel med sine 2 unger, gå og søge efter føde såsom krebs, muslinger og andet godt under stenene. Bjørneunger bliver som regel 6-7 år hos moderen, hun kan dog få unger hver fjerde år. Vi følger familien i ca. 1/2 time. Et rigtig godt spot, som blev filmet og fotograferet i stor stil.
Udover bjørne ser vi også en del ørne komme flyvende og sidde i træerne.
Vi sejler til endestation Glendale Cove hvor vi skal i mindre både. Vi vender dog hurtig tilbage for at indtage frokost, da der pt. ingen bjørne var. Dejlig frokost med wraps, salat og kylling. Efter frokost sejler vi igen i mindre både, spotter en bjørnemor og 2 unger dog er de så langt væk at kikkert er bedst her.
Vi sejler tilbage og skifter til stor båd og sejler hjemad.
Guiden advarer, at vejret har ændret sig lidt , og vi vil få en ubehagelig sejlads i starten. Jørgen stod ude i agter, og alle troede han på et tidspunkt fik sig et ufrivillig brusebad. Vi sejler mod en lille idyllisk havn, hvor vi får tanket diesel, og vi kunne få lov at strække benene og købe en is, efter et kvarter fortsætter vi mod hjemhavnen, dog bliver der spottet en mindre sortbjørn ved nogle klipper, denne underholder os i et lille stykke tid. kort inden ankomst til Telegraph Cove bliver der et godt stykke ude spottet spækhugger, pukkelhval, hvalhale og hvalblås.
Ankomst Telegraph Cove kl. 15.45.
En super dejlig dag med spot af 10 bjørne og flot sejlads i solskin.
På vej ind af broen står en fisker med og renser en kæmpe laks på 12 – 13kg.
Nu glæder vi os til aftensmaden på Bar-b-que Restaurant.
Hold 2 var på en dejlig hvalsafari, hvor de spottede Spækhuggere og pukkelhvaler.
Efter en flot tur vente de hjem og fik frokost i hus 10.
Så gik eftermiddagen med tøjvask, og besøg på museet eller bare en gåtur.
kl. 18:45 var der atter samling ved hus 10 til Gin og Tonic.
1. august, TELEGRAPH COVE – Bjørne safari
Skrevet af Else og Svend Aage
Tidligt op og morgenmad kl.6.15 i restauranten.
Adgang med skibet Grizzly Girl kl.7.00, hvor vi skal på bjørnesafari Til at begynde med var det lidt tåge, men det klarede hurtigt op, og resten af dagen var der solskin.
Først så vi den sorte bjørn, lidt senere så vi så en Grizzly brune bjørn med sine 2 unger. Vi så bjørnemor står på hendes bagben imedens ungerne lege på græsset, bjørnemor jagede gæssene væk, bagefter svømmede bjørnemor og unger over til den side af vandet.
Vi så også en sort bjørn, der næsten stod på hovedet ned af en klippe for at spise muslinger af stenen.
Bjørnene falder meget ind i naturen, så de var sværere, at få øje på.
Vi skiftede over til nogle i små både, hvor vi skulle have været sejlet ind til en lille bugt, hvor nogle Grizzly-bjørne lever. Men vi kom ikke derind. da der ingen bjørne var derinde i dag.
Madpakkerne spiste vi ved Knight Inlet-Glendale Cove. Da madpakken var spist begyndte vi at sejle hjem ad. igen. Vi lagde til Lagoon Cove Marine, hvor der var tid til at tanke bådene og vi kunne købe en is.
På hjemturen så vi spækhugger og en sæl og ørnen, der havde øen for sig selv Vi var tilbage i Telegraph Cove kl 16, hvor Lone ventede med kaffen.
Og nogle nød et glas vin.
Alle blev samlet ved hus 10 kl. 18:45 til et glas vin og en snak om dagens oplevelser.
Dagen sluttede med aftensmad på Bar-b-que Restaurant Tak for en god dag.
Igen i dag var der et hold på Hvalsafari.
De kunne sove længe og ved 12 tiden, blev der spist frokost i hus 10. Efter frokosten blev de fuld til hval båden af Lone og de fik alle en plads på øverste dæk.
En dejlig eftermiddag med solskin men lidt koldt og med udsigt til spækhuggere, hvaler og delfiner.
2. August, TELEGRAPH COVE – Campbell River – Nanaimo – Vancouver
Skrevet af Kirsten og Gert
Efter 4 dejlige dage i Telegraph cove, med mange fantastiske oplevelser med i kufferten, begiver vi os videre på nye eventyr.
7.30 går vi til morgenmaden, i let regnvejr, hvorefter Karl står klar til at fragte os videre.
Alt er på plads i bussen, men vi manglede de 2 hovedpersoner. De ankom 0845 og vi fik en forklaring på den administrative forsinkelse, nemlig at vi “manglede et hotel” til natten. Mere om det senere.
Afgang 8.45 Når lige at tænke, om bjørnemor og hendes 2 unger lige kunne komme og sige farvel, og vupti så kommer de ud fra buskadset lige foran bussen. Sikke et herligt farvel.
I løbet af den første times kørsel “forelæser” Lone om Canadas opbygning, Jim Hortens kaffe og donuts emperie, landets flag og det etniske kludetæppe. Gode og klare forklaringer på det hele. Selv de danske præster i landet fik også en lille tur.
Lone meddeler at vores næste overnatningssted desværre har toilet problemer på flere værelser. Så der arbejdes på et alternativt hotel og ruter dertil.
Kl. 11.30 Ankommer vi til Campell River hvor vi skal ud på en mindre gåtur. Vi passerer vores tidligere hotel, Achor Inn.
Lige ud til vandet hjælper vi, på vanlig vis, hinanden med at dække op med de rødternede duge, og på kort tid er der en dejlig frokost anrettet. Her blev øl-og vindepotet genopfyldt ved fælles hjælp. Solen skinner igen på os, selvfølgelig, for Joan har fødselsdag i dag. En fødselsdagdagssang fik hun af os alle i bussen.
Kl 13.30 Forlader vi stedet med kurs mod supermarked Walmart og Nanaimo.
Lone meddeler at vi holder os til den planlagte rejse plan. Dog ikke hotellet.
Vi kører langs vandet, rute 19A. Passerer østers- og muslingefarme, camping pladser eget af First Nation befolkningen. På ruten kommer vi igennem Qualicium Beach med sol/badegæster.
Kl 15.30 Ankommer vi til Nanaimo, hvor der shoppes og spises is. Mange kommer glad tilbage og viser lidt nyt til klædeskabet.
Kl 17 afgang til havneområdet. Efter lidt bengymnastik når vi restaurant Trolles, hvor vi spiser fish (helleflynder) and chips. Restauranten er den bedste i byen af sin slags, nærmest verdensberømt, meddeler Lone.
Færgen til Vancouver afgår klokken 20.15 fra Duke Point til Tsawwassen. Det er en flot overfart med en meget fin solnedgang.
Efter 1 1/2 time rammer vi Vancouver.
Lone har knoklet for at finde et hotel til os, på Vancouver Island. Det var ikke muligt, at få plads til os alle, da det er de sidste feriedage for mange på Vancouver Island. Vi kan se, at der lægges op til musik og hygge arrangementer på øen.
Endeligt kan Lone meddele at det er endt med hotel, Hilton Vancover Metro i Vancouver.
Natten er reddet.
3. August, Vancouver – Hope – Kamloops
Skrevet af Kurt, Inge og Jens
Sovet længe i dag.
Efter en dejlig lang nat søvn, forlod vi Hotel Hilton i Vancouver kl.9.40.
Havde kørt lidt, så vi nogen, der lavede morgengymnastik på en græsplæne.
Vi kørte ud af byen Vancouver og over broen Pattullo Bridge ved Fraserfloden mod Hope, hvor vi fik en lækker frokost som sædvanlig. Det blæste så salat og kiks fløj sig en tur.
Gik en lille tur, vinden var kølig.
Var omme og tage billeder af Sylvester Stallone, som Rambo, som var skåret ud af træ.
Der var en strækning på 38 km. vejarbejde. Der var noget landbrug med grønsager og bær produktion .
Det kostede 50-100.000 $ for at gå på bjørne og elk jagt. Jægerne var på heste ryg derud og overnattede i en lille hytte .
Vi kørte gennem Coche Mountins bjerge i en højde på 1500 m.. Om vinteren skal man have snekæder eller pigdæk på.
Langs vejen var der små lilla blomster, som hed Fireweed “Gedehams”.
Lille pitstop hvor man kunne købe is.
Der var mange små Jordegern.
De hjemløse er et stort problem, de røg dagligt i på hospitalet, så personalet kendte dem ved navn.
Kl. 16 kaffepause i byen Merritt . Hvor vi fik kaffe på Tim Hortons .Der var muffins og kage fra Carl` datter. Temperaturen var kommet op på 32˚ , så det var varmt.
På den sidste stykke til hotellet kom vi forbi nogen runde marker med majs og korn, som blev vandet med cirkel vander, med vand fra floden.
Vi ankom til Coast Hotel kl. ca. 17.15 og fik vores værelser.
Nogle gik i svømmepoolen, andre gik ud på terrassen og fik en drink inden aftensmaden.
4. August, Kamloops – Salmon Arm – Revelstorke – Cragellachie – Golden
Skrevet af Annette og Christina
Afgang fra Kamloops med endnu en skøn solrig morgen.
I starten kører vi langs jernbanen og med de smukkeste landskaber – bl. parallelt med floden Fraiser!
Togpassagerer kan ikke sove på togene, men bliver kørt til og hentet fra nærliggende hotel.
Dernæst besøg på den hyggelige familiedrevne vingård: Larch Hills Winery. Jack (ejeren) fortalte på hans charmerende schweizisk-canadiske om hans efterspurgte vin og klimaudfordringer. Han havde i øvrigt inviteret en dansktalende nabo (tilflyttet fra Haslev for ca. 30 år siden). Vi fik lov at prøvesmage 3 hvid vin, 1 rose og 2 rødvine.
Dernæst kørte vi til Cragellachie i super skønne omgivelse og spiste frokost.
Det er det sted at det sidste søm, blev banket i for at færdiggøre jernbanen.
Og VUPTI ! Så fik nogle igen ryddet hurtigt op, mens andre købte souvenirs i en butik.
Så var der afgang mod Gold. Imedens vi kørte blev vores ure, sat en time frem. Så nu er der kun en tidsforskel på 8 timer i forhold til Danmark.
Vi blev indkvarteret på hotellet og skulle spise i en restaurant i forbindelse med hotellet. Det blev lidt af en oplevelse.
De ville gerne serverer alle tre retter på en gang. Tomatsuppe, pomfritter, steak m. grønsager og dessert, for så kunne man jo bare spise det, man havde mest lyst til.
Men det syntes Lone ikke var smart.
5. August, Golden – Emerald Lake – Lake Louise – Moraine Lake – Banff
Skrevet af Joan og Hans
Efter en dejlig nat og en solid morgenmad på Hotel Prestige er vi klar til Søernes dag.
Vi er nu kørt ind i en ny tidszone, så vi kun er 8 timer bagud fra Danmark. Det vil sige vi har forladt British Columbia og kørt ind i Alberta – så vi er på grænsen til Rocky Mountains.
Vi kører nu mod Emerald Lake, som var præget af det ene WHAU vue efter det andet med smukke bjerge, dale, slugter og floder. Lange togstammer med dobbelte containere på hver vogn.
Der var bjergtoppe med sne, nye veje og vejbroer, alt krydret med Lones fortællinger om bjergkæden Rocky Mountains.
En meget smuk bustur.
Så gik vi rundt om den smukkeste sø, vi har set indtil da – Emerald Lake. Kæmpe kontraster med bjerge med sne på toppen og søen med det blå grønne blikstille vand, og det mest fantastiske solskin.
Frokost – dejlig som altid – blev indtaget i skønt vejr ved Field ud til en lille sø, men pludselig blev det køligt, – vi er kommet til The Rocky.
Så er vi “ on the Road again “ mod spiraltunnelen, hvor tog med op til 200 vogne kommer igennem bjergområdet. 20 – 25 togstammer kører herigennem i døgnet. Virker ligesom hårnålesving for biler.
Så er vi på vej til Lake Louise, som er på Unesco Verdensarvsliste.
Et fantastisk syn med Victoria Gletsjeren i baggrunden. Søens flotte farver i helt stille vand med bjerge omkring. Et helt igennem smukt syn, der vil bevæge alle.
Mennesker er her mange af fra alle nationer.
Da vi var på vej mod søen var der rigtigt mange andre turister på vejen, hvorfor to af vores piger stillede op til sangen “Bro Bro Brille” som alle sang med på.
Næste stop Moraine Lake, hvor vi skulle forcerer mange høje trin, men præmien var ét pragtfuldt vue ud over søen og kig til de 10 tinder.
Moraine Lake er også på Unesco listen.
En uofficiel undersøgelse i bussen valgte denne sø som den smukkeste på vores tur i dag.
Vi er helt overbeviste om at alle har haft en super dag med vildt mange og fantastiske oplevelser, der vil stå tilbage i hukommelsen resten af livet. Der var dog en enkelt der var skuffet, idet han havde misforstået søernes dag, han havde ikke set en eneste gris dagen igennem?
Tænk sig, at bare vi nynner morgensangen stopper regnen og solen bryder frem – tak for en vildt dejlig dag.
Snart lander vi på Bow view Lodge, hvor vi skal overnatte 3 nætter.
Så starter et nyt eventyr.
6. AUGUST, Banff – Sunshine Village – Banff
Skrevet af Hanne og Uwe
Breaking News fra tirsdag den 5. august klokken 23.15
Var det bjørne?
Banff. Tirsdag aften klokken 22.45 er 2 væsner set i opskruet tempo passere gaden nær hotellet Bow View Lodge i Banff bærende på en stor mærkværdig, måske blå udseende kasse. 2 turister, der tilfældigvis befandt sig i nærheden beretter, at de blev temmelig utrygge ved situationen, da de havde fået fortalt, at man tidligere har oplevet, at bjørne er kommet ned i byen for at lede efter mad, bl.a. i diverse affaldsspande. De 2 turister beretter, at de 2 mystiske væsner passerede gaden uden for gadelygternes skær i ly af mørket. Den lokale sherif blev straks kontaktet. Der efterforskes nu på sagen.
Breaking News fra onsdag den 6. august klokken 00.30
Banff. Det forlyder fra den lokale sherif, at de to mystiske væsner har vist sig at være 2 guider fra rejseselskabet Adventure Holidays fra Danmark. De er begge kendte i Banff og udgør ikke større fare. De 2 guider, hvis navne foreløbigt hemmeligholdes, har forklaret overfor sheriffen, at de var på vej til et vaskeri med vasketøj i en blå kasse. Da den forklaring, tidspunktet taget i betragtning, virker noget mistænkelig, undersøges der nu nærmere af sheriffen. Der blev foretaget en alkoholtest, som var positiv. Det gav anledning til yderlig undersøgelse.
Breaking News fra onsdag den 6. august klokken 06.30
Banff. Sagen med de 2 danske guider er opklaret meddeler den lokale sherif. Rejseselskabets Basecamp var ganske enkelt kommet under stort pres. De var udgået for rene viskestykker. Derfor måtte de 2 guider i aftenens og nattens mulm og mørke ile til vaskeriet. At alkoholtesten var positiv forklarede de 2 guider med, at de havde indtaget et enkelt glas vin til aftensmaden og den senere Gin og Tonic, de med stor velbehag havde nydt, mens de ventede på, at vasketøjet skulle tørre. Da alkoholtesten ikke overskred grænseværdierne og de øvrige forklaringer var plausible, valgte sheriffen at frafalde yderligere undersøgelser; dog med en henstilling om passende adfærd fremadrettet. Navneforbudet blev ikke ophævet.
De 2 forskræmte turister er blevet underrettet og beroliget, ifølge sheriffen.
Så kom vi til Bow View Lodge i Banff i går aftes, hvor vi har logi i 3 dage: Skønt at vi ikke skal skifte hotel, før vi når Calgary.
07:30 Morgenmad på Banff Park Lodge; der manglede intet! Banff Park Lodge ligger lige ved siden af vores hotel. Det er noget større og virker lidt mere luxuriøst.
08:30 Busafgang til ski- og vandreområdet Sunshine Village i Banff National Park. Bussen var som vanlig gjort klar af Margareth og Carl – Vores 2 gode feer og Lone og Anne Marie – Vores 2 gode guidefeer. Kuffertdrengene havde fri i dag.
Så trillede vi igen afsted. Kort køretur, men endnu længere op i højderne i “The Rockies”. Fra Banff som ligger 1390 m.o.h. til Sunshine Village (1661 m.o.h.).
Vi startede busturen i solskin, men det blev hurtigt tåget. Det omskiftelige vejr kan være en udfordring for både turister på vandreture i bjergene og landmænd, hvor afgrøderne kan skades. Hagl er ikke usædvanligt.
Men selvfølgelig skinnede solen, da vi ankom til Sunshine Village hvor bundstationen er 1661 m.o.h. Herfra gik det videre med 8 personers gondol op til ski- og vandreområderne. På opturen nød vi udsigten, og vi kiggede – som altid – efter bjørne, men vi så desværre ingen. Gondolturen på 5 km tog ca 20 min. inkl. et 90 grader’s sving. Det har man ikke så ofte at retningen ændres.
Vi kom op i en højde på 2.159 m. Efter nogle korte instrukser vedr. færden i Banff National Park fortsatte vi med 4- personers stoleliften Standish Express. Derefter nogle få meter hen til udsigtspunktet Standish Viewing Deckloop som ligger i 2400 meters højde. Her blev en storslået 360 graders udsigt nydt. Lone fortalte om de omkringliggende søer og bjergtoppe.
Så blev vi delt i grupper til de forskellige vandreture. Den længste tur på 7 km og den korte på 3,5 km blev begge klaret godt. Undervejs kom vi til et enkelt toilet, hvor der var lang kø, hvorpå Lone kom med følgende opfordring: “Kvinder gør jer klar, I skal stå i tissemote, så går det hurtigere.
Enhver der elsker at begive sig ud i bjergene må have oplevet turene som noget helt fantastisk. Den rene luft, stilheden, bjergene, søerne, floraen med de mange vilde blomster, hvor mange kendes hjemmefra, og hvor Lone fortalte om den særlige plante Indien Paint Brush, som Indianerne brugte i medicin og ernæring. Der blev også set elk og mange jordegern (Chip og Chap´er)
Søerne vi passerede hedder Grizzly Lake, Laryx Lake og Rock Isle Lake.
Da alle var kommet vel ned til bundstationen med gondolen kl. 14.15, blev der atter stillet frem til en lækker frokost med dejligt bagerbrød. Vi bemægtigede os atter adskillige borde og blev beundret af en flok ældre damevandrere for vores ternede duge. Det var lidt køligt under frokosten, men vejret holdt selvfølgelig tørt lige til den sidste bid var fortæret og Timmies kaffe var drukket. Det havde Lone selvfølgelig klaret! På vej ind i bussen begyndte det at regne, hvorpå Lone sagde: “Det er mændene, der har bedt om regn, så kvinderne ikke kan tage på shopping”!
Vel ankommet til vores hotel kl. 15:20 blev der dømt fri leg. Vi har hørt, at de fleste har været i og omkring Downtown Banff.
Kl. 20:00 sluttede dagen igen med en lækker buffet; denne gang i et nyt og hyggeligt lokale. Vi nød den fine beværtning
7. AUGUST, Banff – Icefield Highway – Peyto Lake – Banff
Skrevet af Marie og Per.
Efter endnu et overdådigt morgenbord på vores hotel, var vi klar til 150 km i bussen op ad Icefield Highway, – i retning mod Jasper. Målet var Icefield visitorcenter.
Vejret var klart, køligt, og med lette skyer.
I dag fik vi mineraler og salte i vores drikkevand på busturen, så vi var beredte på dagens vandreture, som kunne være lidt anstrengende.
Ved 9-tiden blev vejret pludseligt “skummelt” , men efter morgensangen klarede det igen op. Dejligt.
Første stop var et flot fotostop ved Crowfoot Glacier.
Kort efter stoppede vi ved Bow Lake, hvor der var toiletstop, og vi fik kaffe og dejlige blåbær muffins. umm.! Vi kunne se Bow Glacier, som dannede en fin kulisse i baggrunden.
Til dagens vandreture blev gruppen delt i to hold. Midt på formiddagen blev første hold på 18 personer, – og med Lone som guide, sat af bussen ved Parker Ridge. Turen var den længste og mest udfordrende, og målet var Saskatchewan gletcheren. Turen var på ca. 2,5 time , og med en stigning på 400 højdemeter.
Der var indlagt mange pauser undervejs. Vejret var fint og klart, og med en temp. på ca. 10 grader.
Anne Maries gruppe var på 16 personer, og den fortsatte med bussen op til Icefield Visitorcenter, hvor der var toiletstop.
Derfra fortsatte vi med bussen en kort strækning til Atabasca Glacier.
Men hov! – Hvor var Hans?? . Han stod jo stadig oppe ved visitorcenter, så Carl måtte lige en tur tilbage og hente ham.
Ved 14 -tiden var Lones gruppe tilbage, og begge grupper havde haft storslåede naturoplevelser ved begge gletchere.
Vi kørte tilbage mod Banff, og standsede ved Colemann Creek, hvor vi ved floden holdt dagens frokostpause. bordene blev som sædvanligt dækket med de røde duge, men uheldigvis blev vi i dag overrumplet af en kraftig regnbyge og det hele fløj omkring.
Vi måtte afkorte frokosten, og med lynets hast pakke bussen, så vi kunne køre videre.
Det klarede dog hurtigt op, og Carl sørgede for hyggelig countrymusik i bussen.
På hjemturen havde vi 3 flotte fotostop.
Første stop var ved Peyto Lake, som var en fascinerende gletchersø med turkise farver. Her blev der taget rigtigt mange panoramabilleder.!
2. fotostop var ved Bow Lake, – som også bød på fantastisk flotte naturscenerier i turkisblå farver.
Sidste fotostop var ved Bow Falls i Banff. Et meget fint, lille vandfald, som lå i udkanten af byen.
Ved 18-tiden kørte vi tilbage til hotellet, efter en lang og dejlig dag med gode vandreture og pragtfulde naturoplevelser.
Dagen sluttede vi af med en meget lækker buffet på vores hotel, – i hyggeligt samvær som sædvanligt, – hvor snakken gik ved bordene.
8. AUGUST, Banff – Kananaskis – Calgary
Skrevet af Simone og Jørgen.
I dag var der afgang imod Calgary, kl 8.15 var alle klar ved bussen.
Dagen startede med regn og skyerne lå lavt.
Der blev i bussen klappet af de fantastiske kuffert drenge.
Imens vi ventede på, der blev hentet kaffe, kom der 3 elk ud foran bussen På vejen blev der sunget morgen sang, så solen kunne komme frem (det hjalp ikke så meget) Turen gik til Kananaskis Country, det ca. en halv time kørsel. Annette ville have lys i bussen, fordi der var overskyet, dette mente Lone aldrig var sket før :-)) Området vi kørte i var Stoneys land, under first nation, det er mest Canadier fra lokal området, der kommer her i det natur skønne område.
Vi så 3 sorte Bjørne og 1 Grizly på vej til visitorcenteret.
Her så vi en udstilling om dyrene i parken og en film, som viste der kommer 4 millioner besøgende, hvilket giver stor udfordringer for dyrelivet. Mange frivillige deltager i at gøre det nemmere for dyr og mennesker, at være sammen.
Vi kørte videre til Ptarmigan Cirgue, på vejen råbte en sort Bjørn kl. 17.30 alle grinte – det må ha’ været fra wc’et hun så den, da vi ingen bagrude har i bussen.
Fremme ved P-pladsen i Sorte Føddernes land, vandrede gruppe 2 op til 2400 meters højde, vi gik ca 300 højde meter. En smuk tur op og udfordrende ned pga regnen, der gjorde stien glat det, tog ca 2 timer.
Vi gik op til skålen og rundt i loopen, på vejen så vi fuglen Sooty Grove, en flok Big Horn Sheep samt et smukt vandfald. Imens var gruppe 1 ude og gå en mindre tur og en havde set en sort bjørn.
kl 13.40 kørte vi videre og hvorefter vi holdt ind på endnu en P-plads med udsigt til bjergene for at spise frokost i naturen.
Herefter kørte vi videre til Longview for at besøge baren The Twin Cities Saloon, som er en bar i Western/Rodeo stil med flot speciel udsmykning på væggene.
Vi fik her en drink/øl – der hører altid Hotwings og Chips med salsa til.
Ca kl 17 kørte vi videre til Calgary, hvor vi skal bo på Glenmore Inn de næste 3 nætter. Som altid kom Lone med mange oplysninger og faks på hele turen.
På vejen så vi kæmpe store marker med mega vidder. På mange af markerne var kornet lagt ned pga hagl vejr, ifølge Lone.
Ved ankomst til hotellet fik vi som altid udleveret nøglerne til værelset, og man kunne gå i baren, i poolen eller shoppe. Vi valgte at skrive dagbog.
kl 19.30 var der igen den store buffet middag i Restauranten og alle blev mætte efter at ha’ spist det store dessert bord med kager og ikke mindst tømt softice maskinen.
Godnat her fra, i morgen er der atter en dag.
9. AUGUST, Calgary – Huttereits – Drumheller – Tyrell Museum
Skrevet af Anette og Michael.
Om Lone har hvisket noget om danskernes store kaffeindtag i tjenernes øre her på Glenmore Inn, er ikke godt at sige. Men vi nåede ikke mange mundfulde af kruset, før der blev fyldt op igen og vi er sikre på, at alle fik det kaffe de havde behov for.
Der var afgang kl.8.30, ud af byen og ud på prærien, hvor vi skulle besøge en koloni Huttereits på farmen Three Hills Colony. Huttereits kommer oprindelig fra Østrig, hvor trosretningen blev oprettet af Jakob Hutter. Inden de ankom til Canada boede de i Sovjetunionen, men pga forfølgelser af kommunisterne flygtede de til USA. Da de under 1.verdenskrig blev indkaldt til militærtjeneste og deres tro byder dem, at være militærnægtere, måtte de endnu engang flytte. Denne gang til Canada.
Der kan bo 140 personer i en koloni og så må den splittes op og sådan opstod Three Hills Colony i 2003. Selvom deres livsform er gammeldags i vores øjne, er deres landbrug fuldt moderne og det på trods af, at de ikke sender nogen på uddannelse, men udelukkende benytter sig af mesterlære.
Skolegangen er 8 år, men intensiv, da 1 lærer har 8 børn.
Da vi ankom til Three Hills blev vi vist ind i slagteriet, hvor kvinderne modtog os. De havde været tidligt oppe og ordnet kirsebær, der skulle tørres som konservering. Mens et stort fad lækre kirsebær gik rundt til os, fortalte de, at når der blev slagtet kyllinger. Så kunne de nå 800 kyllinger på to timer.
Nu blev gruppen delt i to og vi så de arbejdende værksteder, køkkenet, stalden og vaskeriet, hvor man selv laver sæben.
Rundvisningen sluttede kl.12.00, da der blev slået på klokken og vi var inviteret med til frokost. Her blev der bedt bordbøn og takket for maden, det sidste på tysk, som fortsat er deres sprog.
Efter maden sang kvinderne to sange i smuk flerstemmigt for os, og vi sang Morgensangen for dem.
Efter frokost skulle vi have set Royal Tyrell Museum. Men da vi kom derud, var der sort af mennesker og Lone besluttede hurtigt, at det var bedre, at vi kørte ud til The Drumheller Hoodoos, som er stenstøtter i sandsten formet af vejret. Aftensmaden spiste vi i den dansk/østrigste klub, og menuen var til manges begejstring wienerschnitzel med apfelstrudel til dessert.
10. AUGUST, Calgary & “Danish Potato farm”
Skrevet af Hanne og Peter.
I dag er et vores sidste store dag i dette dejlige land.
Vi skal til Calgary på guidet rundvisning, og måske bliver der mulighed for at shoppe lidt.
Kl 9 sidder vi i bussen og glæder os til en ny dag. Lone fortalte os lidt om de forskellige bygninger bl.a. observationstårnet Calgary Tower på 190 meter, hvor den olympiske flamme, da Calgary var værtsby, var blevet tændt af en dansker.
Tårnet havde en gang været den eneste høje bygning, men nu er der kun få gamle bygninger tilbage, der nu er erstattet af højhuse.
Her så vi rådhuset, det smukke bibliotek og anden halvdel af Bjarke Ingels skønne bygning, hvor modparten står i Vancouver. Så bliver man helt stolt over at være dansker.
Vedr. shopping 🙁 så var der ikke åbnet før kl 12. Drengene var glade, men pigerne lidt skuffet, men så var der tid til en kop kaffe.
Kl 12 var der afgang til den danske kartoffelfarm. Efter en lang køretur ned af en markvej, blev vi mødt af danske flag og budt velkommen af 15-20 søde og rare mennesker.
Efter vi havde fået noget at drikke, fik vi dejlig mad. 2 mandfolk grillede bøffer og pølser til bøfsandwich og hotdog, og der var masser af tilbehør og salat.
Da vi spiste, sad vi sammen med Jan, der havde haft en frisør salon på Åboulevarden i København. Som helt ung købte han sin egen salon. Han brændte for faget, og var helt fremme i skoen “first mover”.
Da Carmen curlers kom frem, var han den første i verden, der fik dem i salonen, og han kørte med et tilbud 1/2 tid- 1/2 pris. Han fik rygende travlt og blev gode venner med ejeren af Carmen curlers. Han hjalp ham med at promovere produktet og senere med at sælge det til et amerikansk firma.
Bagsiden af medaljen var, at alle hans kollegaer frøs ham ud og han besluttede at emigrere til Canada. Herefter kørte han faget videre i Calgary med stor succes.
Efter mad og hygge var der rundvisning på farmen, udover at se de flotte køkkenhaver, få en masse myggestik, så vi også Inger hus.
Flere af drengene havde deres campere/vogne stående på grunden. Vi fik lov at se den største indvendig, den var kæmpe stor og mega flot.
Kl 16:45 kører vi tilbage til vores hotel. Da det er sidste aften, skal vi mødes til et lille glas på 6. etage, så nu er det slut her fra Hanne og Peter, som har haft en fuldstændig fantastisk ferie.
11. & 12. AUGUST, CALGARY & HJEMREJSE
Skrevet af Anne Marie
Godmorgen på hotel Glenmore i Galgary.
Den sidste dag på vores rejse rundt i vest Canada, så kufferterne bliver pakket i bussen for en sidste gang på denne tur.
Kl. 9:00 præcis kører vi afsted ind mod byen. Vi kommer til et parcelhus kvarter, hvor den danske kirke ligger.
Pastor Charlotte er sygemeldt, så Peter, Pastor Charlotte´s mand, stod og bød os velkommen.
Vi kom ind i kirken og fik hele historien om kirken. Peter fortalte også om, hvordan Charlotte og han var kommet til Canada fra Danmark.
Vi sluttede besøget af med kaffe uden for kirken, sammen med Peter, Patricia og Per K.´s fætter, som var kommet for at hente Annette og Per, som bliver i Canada et par dage på familiebesøg.
Ja, så blev der lige handlet lakrids i den lille bod, som kirken havde i kælderen.
Så gik turen ud til lufthavnen. På turen fortalte Lone om vores morgensang.
I lufthavnen, fik vi sagt farvel og tak til vores chauffør Carl og Margaret. De har været et dejligt selskab og Carl har kørt os trygt rundt på turen.
Teddy kom i Landshold trøjen for at sige farvel til os, og vi fik sagt tak for en hyggelig dag i går på kartoffelfarmen.
Lone hjalp os lige med at tjekke ind på maskinerne ved KLM og få afleveret bagagen. Så var det farvel til Lone, da hun skulle blive i Canada og modtage hold 3, som kommer om et par dage.
Vi skal heldigvis rejse med KLM, AirCanada strejker i dag, men det har ikke påvirket vores rejse.
Sikkerhedstjekket gik hurtigt og de sidste can.dollar blev brugt.
Vi kom ombord på flyveren til Amsterdam, som var blevet en halv time forsinket pga at flyveren var kommet senere. Men det blev indhentet inden vi kom til Amsterdam, så vi alle nåede vores fly videre til DK.
Lidt forsinket landene vi i Billund og fik hurtigt vores kufferter.
Lone og jeg vil sige tusinde tak for en dejlig tur sammen med jer, og vi glæder os til at se jer igen til gensyn d.28 oktober kl. 15 på Harmonien i Haderslev.
