Chile, Argentina & Brasilien - 2020
6. & 7. Marts, Rejsen til Santiago De Chile
Skrevet af Else Marie og Ib
Spændte mødte vi op i Billund lufthavn, os der skulle rejse derfra. Lige til det sidste havde de fleste af os vist været spændte på, om Coronavirusen ville være skyld i, at vi ikke kunne komme af sted.
Men der var ingen problemer! Steen mødte op, delte papirer ud til alle og holdt mandtal. Passet fungerede som billet, og vi fik et boardingpas, der gjaldt hele vejen til Santiago – let og smart!
Første stop var Amsterdam – her mødtes vi med dem, der rejste fra Kastrup og begav os sammen ud på den 13 timer lange flyvetur. Det gik over al forventning, fordi mange af os sov – i hvert fald nogle af de mange timer. Vi fik aftensmad og morgenmad på flyet – standarden er god hos KLM!
I Buenos Aires skulle vi tage al håndbagage ud og vente i lufthavnen, indtil flyet var rengjort og klar til at flyve os til dagens endemål: Santiago. I Buenos Aires mødte vi også vores anden guide, Martin, som skal være med os på hele turen.
Vi fløj 1 time og 40 min og landede planmæssigt i Santiago ca. kl. 11. En bus kørte os fra lufthavnen til hotellet, og vi fik at føle på egen krop, hvordan trafikken kan være i Santiago, når der “et eller andet sted i byen” er en demonstration: Lyskryds respekteres ikke, bilerne maser sig frem, – den største kommer først – hornet bruges flittigt, og det går meget langsomt! Men frem kom vi i god behold!
Efter frokosten – tre retters god mad på hotellet – var det blevet tiden at gå på byvandring. Vi blev delt op i tre hold og gik ca. tre timer rundt i byen i 29 graders varme og høj sol – dejligt efter al den regn i Danmark! Vores engelsktalende guide var meget vidende og delte gerne ud af sin viden. Først besteg vi “bjerget”, som oprindelig var en kæmpestor sten inde i midten af byen. På et tidspunkt blev byens flod gjort dybere, og alt det overskydende jord blev lagt på stenen, så den nu fremstår som en park inde midt i byen. Den hedder Santa Lucia, og vi gik et godt stykke op og nød udsigten over byen.
Bagefter gik vi rundt i byen, og vi så vist alle de vigtigste bygninger i byen: Højesteret, Parlamentsbygningen (som ikke indeholder parlamentet længere), Præsidentpalæet, Børsen, gågaden med de vigtigste banker og den vigtigste plads i byen: Place De Arlas. Her lå postkontoret, byens rådhus og den store katedral. I midten lå et springvand, som aldrig var bygget om på trods af, at resten af pladsen i årenes løb var ændret mange gange. Der var mange mennesker på pladsen – de så alle ud til at nyde stedet og det dejlige vejr.
Vores guide fortalte, at i morgen skal hun ikke med os på cykeltur, for hun skal fejre Kvindernes International Kampdag – den 8. marts. Det skal hun sammen med et nystartet parti, hun har været med til at stifte, der kæmper for mere ligestilling mellem kønnene i Chile – hun lød til at være vældig engageret i det!
Ud over det fortalte hun også mange generelle ting om Chile og landets historie – bl.a. om diktaturet og overgangen til demokrati i 1990. Det var rigtig spændende at høre om!
Efter byvandringen fandt vi ud af, at hotellet gerne ville sælge os kolde Coronaøl på kanten af den lille swimmingpool, der tilhørte hotellet. Det trængte nogle af os til! Bagefter var der lige tid til et dejligt bad og tøjskifte, før vi igen fik tre retter god mad på hotellet. Vi fik også sunget fødselsdags sang for Sonja – endda på både spansk og dansk!
På Steens og Martins værelse blev der til sidst uddelt drikkevand og argentinske peso – til gengæld fik guiderne amerikanske dollars retur både for peso og til drikkepenge overalt på turen. Derefter kaldte dynerne vistnok på os alle, og vi gik til ro efter en god rejse og en god 1. dag på vores ferie.
8. Marts, Santiago De Chile
Skrevet af Elin og Ellen
Start fra hotellet kl. 8.30 efter et dejligt morgenmåltid.
Vi gik til vores cykeludlejning Bicicleta Verde, hvor vi blev udstyret med en grøn cykel og cykelhjelm.
Vores cykeltur foregik i Santiago med stop ved flere graffitimalerier, parker og så flere spændende markedspladser, hvor man kunne købe alt.
Efter cykelturen skulle vi spise på en restaurant, hvor vi fik det herligste fiskemåltid.
Cykelturen foregik heldigvis en søndag formiddag. Alt var lukket. En kirke var også lukket pga. at der havde været ild i døren.
Det er jo Kvindernes Kampdag. Efter sigende skulle der komme ca. en mill. kvinder. Der var gang i byen.
Vi skulle heldigvis ud af byen for at besøge vingården Pirque.
Vi fik udleveret vores cykler igen. Skulle køre en tur gennem vinmarken. Vi smagte på druerne.
Derefter fik vi en rundvisning med efterfølgende vinsmagning.
Det var virkelig et meget flot sted.
Da vi kom retur til byen, kunne vi se, at der havde været ballade.
Det sved i øjnene. Det var tåregas. Vi skyndte os, at gå direkte til hotellet, men blev mødt af en stænget dør. Vi fik kaldt personalet til døren og kom ind.
Det har været en rigtig dejlig dag.
9. Marts, Andesbjergene – Uspallata
Skrevet af Anne-Marie og Kjeld.
Igen i dag stod vi op til dejlig solskin og varme og total blå himmel. Perfekt vejr til vores tur gennem Andesbjergene.
Efter en dejlig morgenmad gik vi ud til vores dobbeltdækkerbus, som desværre var en temmelig ældre og slidt model, så Steen og Martin var IKKE tilfredse, men de fik hurtigt styr på problemerne.
Turen ud af Santiago, der bar tydelige tegn af søndagens voldsomme demonstrationer med ca. 2 mill. deltagere, gik rimeligt hurtigt og smertefrit. Mens vi sang morgensang, begyndte turen op i de flotte Andesbjerge, hvorefter Martin fortalte om sit spændende liv.
Turen gik gennem vindruemarker, hvoraf mange var overdækkede, idet disse druer anvendes til spisedruer. Imens fortalte Steen lidt om Chiles landbrug og fiskeri m.m.
Turen gik af den historiske landevej, som stadig har stor betydning for varetransporten mellem Mendoza og Santiago.
Langs landevejen løber der en jernbane, som tidligere forbandt Mendoza og Santiago, men i dag benyttes jernbanen kun på den chilenske side, idet den argentinske del er helt forfalden. Steen og Martin var i tvivl om, der overhovedet kørte tog på jernbanen, idet de aldrig havde set nogen. Men det gør der, idet vi så et tog.
Turen op i Andesbjergene fortsatte af den snoede vej, der også kaldes Sneglevejen, der er ca. 30 hårnålesving på en kortere strækning. Vi gjorde stop ved sving 19, hvor der var tid til at nyde udsigten og tage billeder ud over den importerende vej. Her så vi også en ræv, men ingen Kondorer.
Vi fortsatte turen og kom gennem Christo Redentor-tunnellen, der blev bygget i 1979 og er 3,5 km. lang, og midt i tunnellen går grænsen mellem Chile og Argentina. Der passerer dagligt 1.200 lastbiler gennem tunnellen.
Mens vi fortsatte turen mod Aconcagu Nationalpark, så vi et utroligt flot farvespil i bjergsiderne.
Da vi ankom til nationalparken spiste vi først den udleverede madpakke, hvorefter vi påbegyndte en vandretur op til et udsigtspunkt, hvor vi havde en utroligt flot udsigt til Aconcaguabjerget. Da vi stod på udsigtspunktet blev der taget gruppebillede, hvorefter lokalguiden fortalte om Aconcagua, hvor bl.a. den største gletsjer er 85 meter tyk. I 1985 blev der på bjergtoppen fundet liget af en 12 årlig Inkadreng. Liget blev flyttet til Mendoza, som få dage efter blev ramt af et voldsomt jordskælv. På tilbagevejen passerede vi de delvist udtørrede søer, og så nogle 80 millioner år gamle fossiler.
Efter besøget i nationalparken gik turen videre til den argentinske grænsekontrol, hvor vi hurtigt og smertefrit fik indrejsetilladelse, hvorefter vi fortsatte til Puente del Inka (Inkabroen)
Inkabroen blev dannet af naturens kræfter for ca. 70 millioner år siden, og er et utroligt flot syn med gyldent farvespil på klipperne, pga. mineralerne og de varme kilder i undergrunden.
Da vi kørte fra Puente del Inka fik alle en gave fra Adventure Holidays i form af et Mate krus med tilhørende sugerør, og Martin fortalte, at vi skulle prøve at smage Mateen dagen efter.
Derefter fortsatte vi til Hotel Los Condores i Uspallata, hvor vi kun skulle overnatte en nat. Hotellet var ikke noget at råbe hurra for, men Martin fortalte, at Brad Pitt havde boet på hotellet i forbindelse med en filmindspilning, så det mente han også, at vi kunne.
Dagen sluttede vi af på El Rancho, hvor vi fik en middag bestående af forskelligt grillstegt kød og pølser.
Under middagen kvitterede Sonja for den flotte fødselsdagssang, som vi sang for hende i lørdags, med et glas rødvin til alle.
Tak til Steen og Martin og alle vore medrejsende for en fantastisk flot og oplevelsesrig dag.
10. Marts, Uspallata – Mendoza
Skrevet af Johanne Gade og Kurt Anhøj
Efter morgenmaden, der oversteg forventningerne (de var talt langt ned) går turen videre mod Mendoza.
De storladne Andesbjerge er nu erstattet af den lige så fascinerende “lille Andeskæde” øst for de egentlige Andesbjerge.
Fantastiske klippeformationer i alle mulige farvenuancer i rødlige, grønne, gule, brune og grålige toner afløser hinanden. Alt er fortsat meget tørt bortset fra langs de få vandløb, der ikke tørret ud.
Undervejs får vi et godt billede af livet i Argentina og om vilkårene for danske indvandrere. Det sker gennem Martins levende beretning om hans bedsteforældres indvandring til Argentina, hans opvækst, skolegang, uddannelse og arbejdsliv.
Vi hører historien om en bedstefar, der altid havde et savn efter hjemstavnen, om de store afstande, og de barske vilkår på den Argentinske pampas, men også om store muligheder for at skabe en god tilværelse.
Og vi får et godt billede af, hvordan danskerne over nogle generationer er integreret i det lokale samfund – stadigt med et dansk gen, der glædes over et dronningebesøg fra Danmark, og som går i Den danske kirke, hvor der nu tales spansk.
Undervejs spotter vi 3 lamaer i vejkanten. Ellers består dyrelivet denne dag af enkelte heste her og der, og det blev ikke i dag, vi får en kondor at se.
Vi gør holdt ved en opstemmet sø, Potrerillas – navnet på den by, der blev nedlagt i 2001, da dæmningen blev bygget.
Det er stadigt tidligt på dagen, temperaturen ganske behagelig, udsigten over søen og de omgivende bjerge er formidabel, så hvad kan være mere naturligt end en gang “sutte Mate”, som Martin oversætter det til.
Gårsdagens gave – et “sutte mate krus” – fra AH skal tages i brug. Knuste blade og lidt kviste fra Yerba Mate busken hældes i kruset og overhældes med 80 grader varmt vand. “Teen” drikkes gennem et metal sugerør, oftest i selskab med op til 4 andre, der sutter fra samme krus og gennem samme sugerør (vi havde dog fået et hver). En ny smagsoplevelse, der efter 2. påfyldning med vand blev god/bedre.
Landskabet bliver efterhånden mere fladt og åbent og de mere fjerne bjerge danner rammerne for enorme områder med vinstokke og store bodegaer, som vingårdene kaldes her. Vi er ankommet til Argentinas vigtigste vinområde Mendoza. Her er jordbundsforhold og klima ideelt for vindyrkning. Tørt solrigt vejr giver en sød drue. Til gengæld må den årlige nedbør på 250 mm suppleres med 500 mm kunstvanding.
Vi kører ad en grusvej langs vinmarker med uendelige rækker af vinstokke. Vi ser mange falke og enkelte små ugler, der sidder på hegnspæle og der er Andesviber, der er lidt større og mere farvestrålende end vores udgave.
På Bodega Septima starter rundvisningen med et glas rosevin i marken blandt vinstokkene, og glasset følger os videre indendørs gennem haller med gæringstanke og egetræsfade. Her stifter vi bekendtskab med forskellige andre vintyper.
På Bodega Domino de Plata er vinsmagningen kombineret med en udsøgt frokost bestående af hovedret – filet mignon – en pre-dessert og en dessert med hver ret med sin rødvin efter kokkens forslag.
De dygtige guider begge steder gav os et godt indblik i den meget sammensatte proces, det er, at dyrke vindruer og producere vin, og vi fik en fornemmelse af de mange forhold, der har betydning for den enkelte færdig vins karakter.
Sidst på dagen, når vi Mendoza – en grøn by, hvor flotte Platantræer giver karakter og skygge og er med til at stabilisere jorden i forbindelse med jordskælv.
Efter indkvartering på Hotel NH Cordillera slutter nok en spændende dag med en kort byvandring med lidt shopping samt aftensmad på hotellet. Vi undlader at skrive hjem om pasta hovedretten.
11. Marts, Mendoza – Ushuaia
Skrevet af Annie og Holger Kl. 5.45 ringede vækkeuret og efter et godt morgenmåltid kørte vi gennem Mendoza i mørke. Mendoza er en ren og meget grøn by med store træer, som vandes via et delvis åbent kanalsystem langs gaderne. Træerne bliver ikke beskåret, så bussen skraber konstant imod grenene, så det er svært at høre Martin, der på turen holder “foredrag” om bl.a.:- Affaldssortering, som stort set ikke findes i Argentina. En enkelt borgmester har dog taget ideen op efter et besøg i Europa, men det er en meget vanskelig proces!
- De mange løse hunde, som ingen forsøger at begrænse. Han havde endog oplevet en hund komme ind i kirken under gudstjenesten, lunte op til alteret og stille og rolig vende om og gå ud igen!
- I Argentina spiser man først aftensmad ved 21.30–tiden. Nogle butikker har åbent til kl. 21, så mange er først sent hjemme. Børnene klarer fint at komme tidligt op og i skole trods den sene sengetid!
- En gammel talemåde: Det var sorg iblandet glæde, bedstemor skulle begraves, men vi kørte i bil det meste af dagen.
Efter endnu en flyvetur på knap 4 timer landede vi i havnebyen Ushuaia, hvor der kun var 8 gr. Ushuaia har ca. 80.000 indbyggere, og byen ligger i kuperet terræn med små sammenbyggede huse, malet i mange flotte farver. Byens spartansk udsmykkede kirke skiller sig dog ud. Den er knald-gul! Vi slutter dagen med en tiltrængt middag på hotellet (det er fødte gang på turen, vi går småsultne til aftensbordet). Fra restauranten på 4. sal er der en fantastisk udsigt til havnen, hvor et krydstogtskib stikker til søs. Nu går vi til ro med mindet om endnu en dejlig dag.
12. Marts, Beagle Canal
Skrevet af Bent og Susan
Høj stemning fra morgenstunden, fantastisk morgenmad med udsigt over havnen, solopgang og 8 gr.
Alle er klar kl. 8.15 til en lille gåtur til havnen. Her er der fotostop ved det legendariske skilt – velkommen til verdens ende- udlevering af madpakker og billetter til vores bådtur.
Beaglekanalen er et smalt stræde i øgruppen Ildlandet, der udgør Sydamerikas absolut sydligste del. Strædet er det ene af de tre passagemuligheder, der er mellem Stillehavet og Atlanterhavet syd om Sydamerika. I den østlige ende danner Beaglekanalen også grænsen mellem Argentina mod nord og Chile mod syd. Den vestlige ende ligger helt indenfor Chiles grænser.
Vi sejler mod øst i flot solskin. Efter en halv times sejlads er vi fremme ved en lille koloni af søløver og skarver. Båden sejler meget tæt på, og giver os god tid til foto. Kl. 10.00 er vi fremme ved det berømte fyrtårn, som bliver fotograferet fra alle sider. Alle har fundet det varme tøj frem, og det er godt, for solen gemmer sig lidt bag skyerne, men vi er jo vikinger, så vi bliver på bliver på øverste dæk dog får masser af frisk luft.
På telefonen kommer der pludselig besked – Velkommen til Chile og lidt efter Velkommen til Argentina – jo vi sejler på grænsen mellem 2 lande.
Kl. 12.00 er vi fremme ved pingvinkolonien – flot syn – båden sejler helt ind på land, og der er god tid til at nyde pingvinerne med deres unger i deres rette element.
Solen er igen kommet frem, og på hjemturen kan vi nyde et rigt fugleliv, og der bliver spottet en vågehval.
Vi ankommer til havnen kl. 15.15, og så er det tid til at udforske byen på egen hånd. Byen byder på mange flotte bygninger, sportsbutikker og cafeer.
Kl. 19.45 mødes vi for at gå samlet til restaurant Maria Lola, hvor vi får en flot menu og slutter dagen med en gin tonic.
Tusind tak for endnu en dejlig dag.
13. Marts, Tierra Del Fuego National Park
Skrevet af Birthe Pedersen
7:30. Morgenmad med den betagende udsigt fra Hotel Ushuaias højtbeliggende restaurant.
Skyet men tørvejr, derefter det dejligste solskin.
8:30 havde vi afgang til Tierra Fuegi. National park. Her ender Nationalrute 3, der er 17.800 km lang, med udgangspunkt i Alaska, som blandt andet fører gennem Buenos Aires.
70 % af Parkens træer er lengatræer, der er i familie med vores bøgetræer. Rødderne gror kun til en dybde af 30 – 40 cm oven på granit.
Vi er i parken tæt på, hvor Argentinas og Chiles grænser mødes.
Vi vandrede på stier, her kom vi forbi grupper af døde træer, hvilket skyldes bæveren, der var blevet indført af canadiske pelsjægere i 1946, det var pga. klimaet ikke blevet til noget, og så havde de formeret sig til 200.000 stk., hvilket var et stort problem for landet.
Vi kom også forbi det sydligste postkontor, hvor vi fik et stempel i passet, der havde han fundet en rigtig god forretning.
Vi vandrede videre og kom til det yderste punkt (verden ende), der hvor vejen ender.
Frokosten fik vi ved søbredden, med madpakker, og der blev skålet i Champagne, til sidst var der kaffe med chokoladekugler.
Derefter gik vi langs søen til bussen, og kørte tilbage til hotellet, hvor vi nød eftermiddagen i solskin.
14. Marts, Ushuaia – El Calafate
Skrevet af Kaj Ove og Jette.
Godmorgen Ushuaia.
Vi fik morgenmad ved 7 tiden, men havde god tid til det, idet vi først skulle forlade hotellet ved 9.3o tiden. Vejrmæssigt var det meget diset og med regnbyger i horisonten så det lidt trist ud. Afgang fra hotellet til lufthavnen i Ushuaia med check in og en flyvetid på ca. 1 time mod El Calafate, der ligger Los Glaciares Nationalpark i Patagonien. Fra luften kunne vi se, at landskabet var goldt. En enkelt flod snoede sig gennem landskabet med tyrkisfarvet vand. I lufthavnen holdt bussen klar og vi kørte direkte mod Moreno gletsjeren. Vi spiste madpakken i bussen og Steen og Martin fortalte om byen El Calafate og om det område vi skulle besøge. Byen er i stor vækst og de fleste lever af turisme. Der er store landbrug på flere 1.000 ha, det største er på 17.000 ha. Vi var så heldige, at se 4 kondorer svæve over Andesbjergene. Vi nåede til gletsjeren Moreno og godt klædt på, gik alle en tur på balkonerne, der går langs med gletsjeren. Vi nød det betagende og flotte syn. Vi hørte, at der ind imellem faldt stykke is af med et stort brag. Sent eftermiddag forlod vi stedet og kørte ud til en farm. Efter 2 timers kørsel på grusvej (vaskebræt) ankom vi til farmen. Undervejs på turen så vi heste, køer, høge, harer, ørne på savannen. Martin fortalte, at tidligere havde farmene forskellige farver på tagene, til hjælp for rigtig levering af luftpost. På farmen så vi fåreklipning med en håndsaks, drivning af får i fold for natten, for at beskytte dem mod pumaer. Efter at vi havde spist aftensmad på farmen, kørte vi til vores hotel i El Calafate.
En fantastisk dag med mange gode oplevelser og indtryk.
15. Marts, Los Glaciares National Park
Skrevet af Lis og Bent
Calefate
Dagen i dag, skulle vi ifølge programmet have været ud at sejle på søen, den største ferskvandssø i Argentina, for at se på glaciares. Men på grund af corona situationen blev nationalparken lukket i går. Øv øv.
Lokalguiden Juan, Steen og Martin fik lavet en plan B.
Startede med en by tur café besøg m.m.
Derefter gik vi ned til Lagunen ved søen for at kigge efter flamingo og andre fugle.
Der var mange røde flamingoer, de var langt ude, men en fin gå tur i dejligt vejr.
Efter denne tur skulle vi i Safaribusser og fik en fin køretur på grusvej og sandvej.
Stoppede et sted med fantastisk udsigt ned over søen, som var mørke grøn i sollyset,
Det er vand fra gletsjere, der giver den grønne farve.
Der var flot udsigt over byen, bjergene i baggrunden, meget smukt. Derefter kørte vi i bilerne, ned til en indianer boplads, som var lavet her for ca. 4.000 år siden. Deres hus var lavet af pinde bundet sammen med skind af Guanako et dyr, som de spiste og brugte til meget andet. Derpå så vi hulemalerierne, som indianerne havde lavet, der skulle god fantasi til at tolke billederne, men fik det godt forklaret.
Derefter fortsatte vi til en klippehule, hvor vi skulle spise. Der var dækket op med vin og dejlig mad. Fik græskarsuppe først. Derefter en meget stor pub up bolle, som låget var skåret af og resten var udhulet. Det blev så fyldt med lammestuvning, som var lavet over bål i en gryde. Desserten var chomousse lavet i små syltetøjs glas. Det var en meget flot frokost med vin og vand.
Sidst på eftermiddagen skulle vi på et gletsjermuseum for at se film i 3 D, meget andet at se på, vi have en times tid til at kigge.
Derefter i taxaer ind til Calefate, hvor vi kunne komme på isbar.
Der fik vi dragter og luffer på, så vi lignede næsten pingviner. Så kom vi ind i et rum der var 10 minus gr. hvor alt var lavet af is, selv borde stole bardisk gulv og drikkeglas. Der kunne vi få drinks i is glasset, alt hvad vi kunne nå at drikke i 25 min.
Det var en fantastisk oplevelse, før vi gik ud skulle vi smadre glasset på gulvet.
Gik tilbage på hotellet, hvor maden blev serveret kl. 20.15, fik igen en god bøf med gode vine. Alt i alt en God plan B.
Dagen i morgen kender vi ej.
16. Marts, El Calafate – Buenos Aires
Skrevet af Else Marie og Ib
I dag er rejsedag, og dagen startede langsomt op. Mange valgte at sove lidt længere og spise sent morgenmad. Derefter var formiddagen til fri disposition. Der var solskin og ca. 13 grader – til gengæld blæste det rigtig meget, hvilket ofte er tilfældet i El Calafate. Nogle tog en slapper på hotellet, andre gik en tur ned til byen og besøgte en park, der var lukket i går, da vi gik forbi. Og endelig var vi et par stykker, der valgte at gå ned på et lokalt sted og få os en formiddags øl, mens vi kommunikerede med dem derhjemme.
Lidt før frokost blev vi hentet af en bus sammen med vores lokalguide, Juan. Vi fik madpakker uddelt og turen gik de 25 km til lufthavnen. På turen fortalte Juan de sidste facts om egnen omkring El Calafate. Vi var lige sent nok på den, fordi der var mange mennesker i lufthavnen, der skulle tjekke ind, så vi måtte spise vores madpakker, mens vi stod i kø til tjek-in. Det gik fint! Efter afsked med Juan og Security tjek gik vi faktisk direkte ud i flyet til Buenos Aires.
Efter tre timers flyvning og udlevering af kufferter, mødte vi vore to lokalguider i Buenos Aires, Paulo og Valter. På køreturen ind til hotellet fik vi at vide, at byen har tre havne, og vi passerede den ene, en containerhavn, der bruges i dag. Vores hotel ligger tæt ved en anden havn. Vi kom også forbi regeringsbygningen. Den fremstår, som lyserød, og foran den er byens vigtigste plads. Herfra udgår mange demonstrationer – argentinere demonstrerer ofte, når de er utilfredse med noget.
Buenos Aires er Argentinas hovedstad, og her bor 3 mill. indbyggere – 11 mill., hvis man regner forstæderne med. Det er tangoens hjemby.
Coronavirusen fylder mere her, og vores guide indskærpede os de forholdsregler, vi bør tage, når vi bevæger os i byen. Det handler også om at passe godt på vores ting. Det er ikke tilladt at bevæge sig i byen i større grupper, så derfor bliver vi kørt de 700 m hen til det sted, hvor vi helt undtagelsesvis får en tango opvisning.
Men før vi nåede så langt, kom Steen med den meget kedelige nyhed, at vi alligevel ikke rejser hjem i morgen. KLM kan ikke indfri deres løfte, om at få os hjem fra Buenos Aires den 17. marts. Vi er faktisk i karantæne på hotellet fra nu af, og morgenmaden i morgen vil blive bragt ud til os på værelserne.
Vi forsøgte at glemme dette og blev kørt sikkert hen til stedet, hvor vi skulle se Tangoopvisning efter middagen. Det var en lækker tre retters menu, hvor vi kunne vælge mellem flere forskellige retter. Dertil dejlig vin eller øl. Perfekt!
Showet var fantastisk. Meget flot tangodans til et orkester bestående af 6 musikere, et klaver, en kontrabas, to violiner og mest imponerende to meget specielle “tango-harmonikaer”. Hold da op, hvor de kunne spille. Der var også to sangere og en artist, der svang reb rundt i rasende fart. Vi fik “Do´nt cry for me Argentina” – på spansk selvfølgelig, meget flot fremført af en dygtig sangerinde. Under sidste vers blev 8–10 argentinske flag båret ind i rummet og der blev “flaget” – lige til at få gåsehud af. Men flottest var nu tangodansen – vi var imponerede over den fart, hvormed de kunne flytte fødderne – det var tydeligt, at der ikke var “nydansere” iblandt dem.
De to busser holdt klar til at køre os hjem efter showet, og det blev aftalt i lobbyen, at vi mødtes igen kl. 9 dagen efter for at høre sidste nyt om hjemrejsen.
17. Marts, Buenos Aires – Karantæne – Udgangsforbud
Skrevet af Bente og Birthe
I dag havde vi til en forandring ikke behov for at stille vækkeur. Vi var nu i karantæne, så der sker ikke så meget – vi skal blive på vores værelser og også indtage alle måltider der.
Vi fik morgenmad på sengekanten – morgenmaden blev afleveret foran døren kl. 08.45. Morgenmaden bestod af toast med ost og skinke, croissant, yoghurt samt kaffe.
Vi havde aftenen i forvejen fået at vide, at der var fællesmøde kl. 09.00. Vi mødtes i receptionen, men fik besked om, at vi ikke måtte være forsamlet så mange mennesker, så vi holdt det på gangarealet på 1. sal.
Dagen blev tilbragt på sengen med gode bøger. Indimellem kiggede vi ud på gaden – der var ikke meget at se efter, det regnede hele dagen, og der var ikke mange mennesker at se på gaden. Der var dog mange politibiler med udrykning hele dagen, politistationen lå lige overfor hotellet.
Vi så dog lidt fjernsyn, det flimrede meget, og vores spanske er meget mangelfuldt, men så vidt vi kunne se, lå der et krydstogtskib i havnen i Buenos Aires, der var i karantæne.
Der var fællesmøde igen kl. 11, der var ikke noget nyt at fortælle, udover at frokosten ville blive bragt kl. 12.
Til frokost fik vi empanadas og salat. Dejligt med salat, det har vi ikke fået meget af. Vi savnede salat og grønsager til de gode bøffer, vi fik undervejs.
Der var ikke så mange højdepunkter i løbet af dagen, så lige fra frokost glædede vi os til at få kaffe fra vores medbragte el-kande. Da vi skulle sætte den til, passede stikket ikke, så jeg prøvede i receptionen, om vi kunne købe en kop kaffe, det var ikke muligt. Vi lånte så nogle stik, der heller ikke passede, hvorefter vi spurgte Steen og Martin, om de havde et. Det havde de heller ikke, men Martin var så flink at tage ned i byen og købe et til os. Dagen var reddet.
Kl. 16 fik vi på fællesmøde besked om, hvordan vi kom hjem. Vores gruppe på 8 personer skulle flyve fra Sao Paulo via Amsterdam til København.
Kl. 19.30 blev aftensmaden serveret – ravioli og tiramisu med rødvin – det smagte godt, også på sengekanten.
Kl. 21.00 holdt vi møde igen – vi hilste af med Martin samt den gruppe, der skulle rejse via Rio til Paris.
Derefter gik vi hver til sit og tidligt i seng, da vi skulle mødes til afgang næste dag kl. 02.50.
18. – 19. Marts, Buenos aires – Danmark
Skrevet af Ejgil
Klokken er 02.50 natten til onsdag og vi er på vej ud af hotellet her i Buenos Aires og vi skal til lufthavnen og håber vi kommer hjem efter planen. Regnen står ned i stænger, ikke spændende med de få meter med kuffert hen til bussen, så godt vi skal væk herfra. En god halv time varer turen til den internationale lufthavn uden for byen.
Jeg har meldt mig til at skrive dagbog i dag, hvor vi efter planen skulle på en spændende udflugt i omegnen og meget mere. Men der er nu anderledes pga. den berømte virus, der spreder sig overalt.
Flyselskabet har inddelt os i forskellige hold til hjemrejsen, og planen er nærmest som et puslespil. De fleste skal med som beskrevet overfor, her er Steen med, det er jeg også, og derfor den tur, jeg skriver om. Det andet hold kan sove fire timer mere. De bliver ledsaget til lufthavnen af Martin, og de skal flyve til Rio de Janeiro. Derfra til Paris, hvor de møder os andre. Nogle få udvalgte får plads på flyet til Billund. De fleste af os skal til Kastrup. Et enkelt par i selskabet bor på Sjælland. For os andre er det en omvej. På alle de fly, jeg er med, er der en hel del tomme sæder, så vi alle kunne være der. Men måske er det sådan, at i de her virus tider, skal der være nogle tomme sæder.
Lone skrev, hun krydsede fingre for at planen lykkedes, og det gjorde den. Hjemturen gik som planlagt og tiden blev overholdt. Første flyskifte og ventetid i Sao Paulo i Brasilien, derefter til Charles de Gaulle lufthavn ved Paris og også her var der ventetid. Der var ikke mange mennesker og god plads i lufthavne til at finde ophold. Flyafgange med aflysning var der mange af på lystavler, ingen ventetid for fly til start og dermed præcis afgang. Sidste ”hop” for os var jo til Kastrup med ankomst torsdag kl. 14.20. En lufthavn med temmelig mange uvirksomme SAS fly parkeret. Selskabet med danske interesser havde jo meget tidlig indstillet flyvninger, selvom udenrigsministeriet havde store problemer med at få danskere hjem fra overalt i verden. Og næsten ingen ventende passagerer i lufthavnen. Paspoliti blev så glade, når der endelig kom en flok, der skulle ind, så herfra kom både smil og ønsket om velkommen hjem til os. Men tilsyneladende ingen information i Kastrup om, hvad vi må og ikke må, når vi er hjemme. Ikke mange minutter efter at flyet er landet, er vore kufferter klar på det eneste bånd, der kører – så let at finde hen til.
Forskellige oplevelser var der i lufthavne. Paskontrol med en levende person bag skranken, hvor vi også både skulle fotograferes og have lavet elektronisk fingeraftryk. Automatisk paskontrol, der i perioder ikke virkede, oplevede vi også. Og i sikkerhedskontrol skulle flere af os have sko af og håndscannes, uden at de fandt det mindste.
I de lange ventetider var der mad fra Rejseselskabet. Steen arrangerede det et godt sted i Sao Paulo. Langsom betjening var der, men vi fik alle god morgenmad. I ventetiden kunne vi blive der, og en hel del af os fik smagt på en fadøl. I Charles de Gaulle lufthavn var det mere problematisk. Her havde spisesteder lukket. De havde nok indset, at der ikke ville komme mange gæster. Men en enkelt kiosk solgte lidt mad.
Det var Air France fly, vi var med fra Sao Paulo. Flink og høflig betjening, god og velsmagende mad – absolut det bedste jeg har oplevet med luftfartsselskaber de senere år. Desuden ryglæn der virkede, når de skulle slås op eller ned. Infoskærme der også fungerede og ret avancerede. Modsat KLM, som vi fløj ud med og skulle efter planen hjem med både den planlagte og der var reserveret plads også til den tidlige hjemrejse. Men KLM indstillede flyvninger, og beskeden derfra var, at vi måtte selv finde ud af at komme hjem.
Men Lone hjemme på kontoret ved Adventure Holidays lykkedes det nærmest i døgndrift med kontakt til danske udenrigsministerium, ambassaden i Argentina og flyselskaber.
Fra Kastrup var der planlagt bus til Jylland, men i disse dage, må der jo kun være 10 personer i en bus, så det duede ikke. Lone skaffede togbillet og pladsbillet til os alle, så vi der blev fordelt. Endda billet helt til Holstebro til os, der skulle hertil. Og med lyntog lige fra lufthavnen.
Hermed tak til Adventure Holidays med Lone I spidsen og rejselederne Steen og Martin. Desuden dygtige, flinke, hjælpsomme og smilende lokalguider overalt. Det vi nåede blev vellykket. Hjemrejsen blev besværlig, men alle kom med. Alle, jeg fik snakket med, vil gøre en stor indsats for at komme med, når der er gensynsdag. Og så er det da skønt, at komme hjem til flot forårsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel.
