Chile, Argentina & Brasilien - 2023
3. & 4. Marts, Rejsen til Santiago De Chile
Skrevet af Steen Hansen.
Så kom dagen hvor alle forventningsfulde gæster og guide samledes i Billund lufthavn sidst på eftermiddagen d. 3. for at tag stil Chile og Argentina. Turen til Amsterdam gik roligt med KLM 1348. I Amsterdam mødes vi med “ københavnerne” og fortsatte så turen mod Argentina og Chile. Fly KLM 701 afgik planmæssigt mod Buenos Aires og efter godt 13 timer landede vi. Her mødtes vi med vores guide fra Argentina Martin Jespersen som skal være med resten af turen rundt. Et dejligt gensyn for guiderne som ikke havde set hinanden i 3 år. Turen videre til Santiago de Chile var stille og rolig. Desværre kunne vi se fra flyveren at det er meget tørt i både Argentina og Chile. Chile har haft den varmeste sommer i mange, mange år og en gennemsnits temperatur over 30 grader i sommerperioden, helt uhørt. Alt er brunt og kedeligt og sørgeligt at se, mængderne af sne i Andesbjergene bliver mindre og mindre.
Vi mødtes vores chilenske lokalguide Marcella i lufthavnen og efter lidt besvær med at finde bussen kørte vi til hotellet.
Vi fik frokost på vores hotel Almacruz, det var noget bedre en flymaden, og efterfølgende skulle vi så på vingård besøg. Vi kørte en times kørsel ud af Santiago mod sydøst, ind mod Andesbjergene og kom til Haras de Pirque. En vingård ejet af nogle italienere som gradvist havde købt sig ind over en årrække og ejede den nu 100%.
Vi startede med at få udleveret de grønne cykler fra Bicicleta Verde og vores guide Carlos tog os med på en næsten 2 timers rundtur. Efter lidt justeringer af gear og bremser kom vi hele vejen rundt hvor Carlos fortalte om vin i Chile, både om hvordan den produceres, behandles undervejs til den tappes på flaske og hvorfor chilensk vin er så anderkendt som den er på trods af at meget af den vin der produceres er forholdsvis billig.
Vi fik efterfølgende smagt på 3 af familiens vine. 2 rødvin og en hvidvin. Jeg tror nok de fleste syntes at det var rigtig god kvalitet vi fik. Vinkælderen samt kontorer og restaurant var bygget i en hesteskoform. Årsagen var at den forrige ejer var vinbonde, men havde også galopheste som sin store interesse. En af hestene hed Hussonet lige som en af de vine vi smagte, og med den var han så heldig at vinde det store Kentucky derby og tjente derved en masse penge. En del af disse blev så investeret i vingården der så senere blev solgt. Ud over salget af vingården blev 120 hektarer solgt til en chilensk rigmand der ønskede jorden til hesteavl, men også spekulation.
Efter mange indtryk dagen i gennem tog vi så turen tilbage til hotellet, fik noget aftensmad og de fleste gik efterfølgende på hovedet i seng. En lang, men spændende dag var slut.
5. Marts, Santiago De Chile
Skrevet af Flemming Johnsen.
Efter en god – tiltrængt- nattesøvn begyndte vi friske og udhvilede på dagens oplevelser.
VI hentede cyklerne på Bicicleta Verde og begyndte derefter en knap 3 timers cykeltur – en del af tiden langs Mapocha – floden.Mange gader (60- 70 km) var spærret for biltrafik, da der er søndag. Andre gader med tæt trafik og mange gående , en rigtig god cykeltur.
Vi cyklede til Bella Vista området.På vejen kom vi forbi et af nobelpristageren,kommunisten og politikeren Pablo Nervadas 3 huse (et for hver af de 3 ægtefæller), Videre til LA CASA en el Aive (en bygning hvor facaden i 1960 og 1970 erne blev bemalet med kommunistiske symboler som ansigter og hænder som protest mod styret.
Videre til en kæmpe markedsplads ( åbent hver dag fra 04-17 bortset fra 4 dage om året):Arbejdsplads for 6.000 personer.
Derefter cyklede vi videre Mercado Central ,der er Santiagos ældste marked. Det er opført i 1872 af elementer og dele ,der er kommet fra Glasgow.
Lækker frokost (2 gange fisk og is ) på restaurant i Mercado Central).
Efter frokost afleverede vi cyklerne og begyndte vores byrundtur til fods..
Første stop Plaza De Arlas med domkirken ,guvernørens bolig og det første underhus.Pladsen er anlagt i 1821 af stifteren af Santiago,med hjælp af inkaerne.Derfor er torvet orienteret mod syd. Videre forbi et senere underhus og højesteret. Og så til præsidentens palæ(møntens palæ ) opført i 1707 og præsidentbolig siden 1850.
Vores fremragende lokalguide gav os en fin indføring i de politiske forhold og uroligheder under og efter Pinochet og lidt om Allende.
En kort tur med metroen og derefter sluttede vi på Santa Lucia – højen. En rigtig fin byvandring i det centrale centrum.
Tilbage på hotellet kl.17:30 efter en oplevelsesrig dag.
6. Marts, Andesbjergene – Mendoza
Skrevet af Susanne og Bjarne Jørgensen
Sidste aften i Santiago: når man indløser velkomstdrink billet skal man passe på at skelne mellem “piscosaur” og “wiskysaur” – ellers bliver det en dyr omgang.
Lidt forsinket afgang fra hotel Almacruz Santiago, pga. sædvanlige problemer med mikrofon, afg. 08.13. Vejret overskyet 22grader. Ca. 500 moh. 300 Km venter os. Vi synger morgensang mens vi forlader Santiagos morgentrafik af en 4 sporet vej. Martin fortæller om sin baggrund. Har været med til at lave to film: “Den danske koloni” (DR) og “Dansker i Argentina “ (TV2). Landskabet er meget tørt. Vi passerer slagmarken fra 1817. San Martin befriede først Argentina, så Chile og sidst Peru fra spanierne.
Vi kører ind i Andesbjergene, som består af foldebjerge og vulkaner. Regionen og byen LOS Andes har mildere klima, mange frugttræer og mange muligheder for vanding. Der er så småt begyndt med solceller, ellers er det vandkraft. Der er en lille togbane, som ophørte i 1979, sidst brugt til minedrift. Stor forekomst af kobber, stor eksport. Så skal vi over passet, 29 hårnålesving, der ses flere skilifte. Vi passerer Postillo og Lago Inca. Vi kører ind i en 3 km lang tunnel i 3185 moh. Midtvejs dytter chaufføren, så er vi i Argentina.
I første landsby Villas Las Cuevaes henter vi sandwich, nu har vi dobbeltportion frokost. Vi passerer paskontrollen, det tager 40 minutter, der er 12 grader. Kører 3 km tilbage til stien op til Aconcagua. Vi går 30 minutter hen til et udsigtspunkt mod Aconcagua, som er 6960,8 meter højt efter de nyeste opmålinger. Et utroligt flot syn. Mødte en stærkt ophidset asiat. I det hele taget nogle fantastiske bjergformationer, foldebjerge, erosioner, flotte farveskift. Tissepause ved Puente Del Inca, 2719 moh. Vi kører videre 121 km mod Mendoza, bjergene bliver mindre, kører langs Mendoza floden, der er lysebrun af lerpartikler fra bjergene, bjergene flader ud.
Af Martin får vi en introduktion til “mate” i bussen og smager, det er beskt.
Efter en lang dag når vi hotellet i Mendosa kl. 19.45. Mange indtryk rigere.
7. Marts, Mendoza
Skrevet af Linda og Hans Erik Nielsen
Herlig morgen, 25 grader, fuld sol, sandaler og shorts.Som altid dejligt morgenbord med frugtbord.
Kl. 10 kører vi ud af Mendoza, beliggende 700 m.o.h.. En millionby med lav bebyggelse i et fladt område ved foden af Andes. Vi kører gennem et område med tørret frugt, abrikoser m.m. ellers er det vinplantage efter vinplantage.
Ad støvede veje når vi Fincade Zero, som er en vingård på 200 hektar. Den ejes af en fra Schweiz, som også har vingårde andre steder i verden. Al vinproduktion her er gennemført til mindste detalje. Ved oprettelsen af plantagen, tjekkede man jordbundsforholdene og fandt frem til de druer, der var bedst at placere på jorden. ALLE processerne med selve vinproduktionen er gennemført til mindste detalje, så man får ens vin år efter år. Der dyrkes kun rødvin og vores vinsmagning fortalte os tydeligt at det var supervin.
Langt hovedparten af vinen går til USA, derefter England resten til diverse lande.
Næste vingård var hos Susana Balbo. Her dyrkede man hovedsagelig rødvin, men også hvidvin.
Man havde vinen i store tanke, med rødvin øverst og nederst hvidvin. Der var ringe, der gik cirkelrundt foroven og forneden, herigennem løb der vand med en temperatur, som som passede til de 2 vine.
På denne vingård var det vigtigt at udnytte druen mest muligt.
Man eksperimenterede meget med tønder af cement og ler, som man gjorde i det gamle Ægypten. Masken blev brugt til gødning, kosmetik og farve. Intet skulle gå til spilde.
50% eksporteres til Brasilien, meget til England resten til EU og andre lande.
Vi havde en overdådig frokost med 3-4 retter med gode passende vine (hvidvin, rødvin og dessertvin). Vi fik den kommende aftens treretters menu reduceret til en hovedret.Vi var meget mætte.
Som altid var vegetarretterne super.
Da vi kom tilbage til hotel, gik vi en lille bytur, byen er meget ren med platantræer langs vejene. Træerne får vand fra kanalerne, som løber under fortovet.
8. Marts, Mendoza – Ushuaia
Skrevet af Elisabeth og Lars Bro
Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad var der afgang fra hotellet og Mendoza. Vi havde en halv times kørsel til lufthavnen, og i mens fortalte Martin lidt om Mendoza by og region. I 1861 var der jordskælv i Mendoza, og byen blev tilintetgjort. Ved genopbygningen blev byen flyttet ca 2 km. Der har været flere jordskælv siden, men ikke med store ødelæggelser, og faktisk er der næsten hver dag små skælv. I skolerne laves der jordskælvsøvelser, så børnene er forberedt på hvordan de skal agere i situationen. Områdets største indtægtskilde er olie, frugt, vin, kemi, plast og turisme. Mendoza er kendt for at være Argentinas reneste by.
Så ankom vi til lufthavnen. Vi tjekkede ind, men vi var “overvægtige” Heldigvis er Martin og Steen to rolige og kompetente fyre, så vi fik alle vore kufferter med. Men John ville lige øge spændingen og stressniveauet, så han havde sin gode lommekniv med sav, oplukker, og proptrækker i lommen (det var jo en lommekniv) Den har han nu doneret til Mendoza lufthavn. Så kunne vi lette mod Buenos Aires, hvor en bus kørte os til Ezeiza lufthavnen. En køretur på 45 min, som gik let og uden demonstrationer o.l. som vi ellers var blevet advaret imod pga. Kvindernes kampdag. Ny tjek ind og sandwich, kolde øl og god snak inden vi igen lettede.
Mange benyttede flyvetiden til en lille lur, for det havde efterhånden været en lang rejsedag. Bussen og lokal guide stod klar i Usuhaia, men Steen og Martin hævede stemmerne, da de hørte, at vort hotelophold var blevet ændret. Igen klarede de det med bravur, og vi blev kørt til et dejligt hotel, hvor aftensmaden ventede. Igen meget meget lækker mad, så alle gik både mætte og trætte i seng.
9. Marts, Beagle Canal
Skrevet af Elisabeth og Lars Bro
Da jeg trak gardinerne fra panoramavinduet på hotelværelset og så morgensolen spejle sig i Beagle kanalen og bjergtoppene,sagde det WAUW, og i mit hovede begyndte Svante at synge: “Se hvilken morgenstund, solen er rød og rund” Efter god morgenmad var alle klar til afgang mod nationalparken Tierra Del Fuego.
Under busturen fortalte Martin om Falklandskrigen mellem Argentina og England, som var i 1982. Det var en ulige kamp, men den almindelige argentinske befolkningen fik ikke fakta, idet militærjuntaen udøvede censur. Mange unge argentiner døde i en meningsløs krig. Det eneste positive, der kom ud af dette, var at befolkningen krævede valg, og i 1984 var der demokratisk valg.
Så ankom vi og gik en dejlig tur op til udsigtspunkter. Vejret var klart og køligt, men det var dejligt at få rørt benene og mærke den friske luft. Under gåturen fik vi forklaret om misteltenen, og nogle var så kvikke, at de fik et lille kys. Vi fik også smagt nogle svampe – indianerbrød – ikke den store nydelse, men det var udsigten til gengæld. Videre til Argentinas sydligste punkt, hvor vi fik stemplet passene og en lille gåtur ved Beagle kanalen samt fortællinger om det oprindelige folk, Maia-Ku stamme, der levede af sælfangst, muslinger og fisk. Mændenes arbejde var at fange sæler, kvindernes at fange fisk, og børnene skulle sørge for at vedligeholde ilden. Stammen uddøde pga. indvandrernes forbrug af ressourcer og overføring af deres sygdomme.
Efter endnu en gang lækker frokost indtaget i “glamping telt” ved vandet, kørte vi til et stort bæverbo. Bæverne er et stort problem, idet bestanden nu er på 300.000. I 1946 blev der indført 20 par bævere med henblik på pelsindustri, men kvaliteten af pelsen bevirkede, at det ikke var rentabelt. En fin rundtur i nationalparken Tierra Del Fuego, som er på 70.000 ha, men vi besøgte blot 10% af den.
Da vi kom tilbage til hotellet, besluttede vi os alle for en lille tur rundt i byen. Nogle drak chokolade, andre gik strøgtur eller en gåtur på havnen, men alle fik en fornemmelse af Argentinas sydligste by: Ushuaia. Efter et hurtigt bad var der aftensmad med 3 retter på dejlig restaurant i byen, Maria Lola. En dag med spændende oplevelser, godt humør og dejligt selskab er nu til ende.
10. Marts, Tierra Del Fuego National Park
Skrevet og Kirsten og John Hansen
Dagen startede som sædvanligt, op klokken 6 , og efter dejlig morgenmad blev vi hentet på hotellet og blev kørt ned til skibet, som vi skulle sejle med de næste seks timer. Det var en meget flot udsejling med en skøn regnbue i baggrunden. På sejlturen så vi mange albatrosser, andre havfugle og søløver.
Næste stop var ved det berømte fyrtårn, efter foto sejlede vi videre men endnu ingen hvaler. Lige pludselig råbte Lars: “Hvaler” og vi kiggede alle op. Det var storslået at se hvalen blåse og slå med halen. Senere kom vi til pingvin- og søløvekolonien. Vi så også delfiner og sæler. Så blev det frokost, og vi spiste vores madpakker.
Herefter gik vi ud og fik en masse frisk luft, mens skibet vendte og sejlede hjemad. Midtvejs lagde skibet ind til et skær og satte nogle folk af, det så spændende ud, men Martin forklarede, at det var landfast, så de kunne komme til Ushuaia på en anden måde. Snart var sejlturen forbi, og vi gik i byen, for at bruge vores billetter til varm cacao og kold øl.
Efter 2 hyggelige timer kørte bussen os tilbage til hotellet, og vi fik slappet lidt af, inden vi igen steg på bussen for at blive kørt til restauranten Kuar hvor vi skulle spise aftensmaden. Vi sad i første parket ud til vandet og nød en særdeles lækker 3 retters menu.
Endnu en spændende og fantastisk dag fyldt med gode oplevelser, som vi kan glæde os over, når vi er kommet hjem.
Godnat og tak fra os!
11. Marts, Ushuaia – El Calafate
Skrevet af Ingelise og Bent
I dag skal vi flyve til El Calafate. Flyvetidspunktet var ændret, så vi fik lov til at sove lidt længere. Det var vi flere der synes godt om. Vejret var flot med sol fra morgenstunden.
Under køreturen til lufthavnen fortalte Martin om infrastrukturen. Bland andet at opvarmning kom hovedsagelig fra gas og at vandforsyningen fra gletcher og sne.
I lufthavnen havde vi igen “problemer med vægten”, men vi spiser altså også godt. Efter en kort flyvetur landede vi i El Calafate.
Vi kom hurtig i bussen og kørte mod byen. En lille by på 27.000 indbyggere, men med stor vækst og lever af turisme. Der er 200 km til nærmeste større by.
Den tidligere præsident Christina Fermandez de Kirchner bor her. Hun har store drømme for byen. Hun er stadig senator, men er i øjeblikket anklaget for korruption. I den forbindelse er flere af hendes ejendomme beslaglagt.
Efter at vi havde afleveret vores kufferter på hotel Alto, kørte vi videre til en restaurant, hvor vi spiste pizzaer med salat.
Herefter kørte vi Los Glaciares Nationalpark. Der er 3 søer som fødes med vand fra gletcherne. Vi skulle gå rundt om den ene, men pga. oversvømmelser kunne vi ikke gå hele vejen rundt. Der var et rigt dyreliv i det fredede område, Lago Nimenez.
Efter forslag fra Steen tog vi på Yeti Ice Bar. Vi fik dragter, luffer og sneskov på, hvorefter vi gik ind i -15 gr. og fik 2 drinks på 25 min. Det var en sjov oplevelse.
De to vandbærere skulle pludselig afsted efter vand, hvorfor de udnævnte Per til vice guide. Det varede dog kun 5 min. idet gruppen splittedes og gik i opløsning.
Vi sluttede en god dag med aftensmad på hotellet.
12. Marts, Nipeko Estancia – PERITO MORENO GLACIER
Skrevet Kirsten og Per Pedersen.
Så kom endnu en god lang dag med afgang fra hotellet kl.9.00, hvor vores guide Soledad var klar til at vise os Farmen Nibepo Aike. Vi kørte på rute 15 som er en jordvej hvor hun fortalte at en gennemsnits landbrug i Argentina er på 20.000 hektar og de største farme er på 60.000 hektar. I dalene langs jordveje står de på ski om vinteren og der er ikke mange buske og træer pga den hårde vind. Vi kørte forbi floden Santinera som er en yndet udflugtssted for familier der fisker og her er det hovedsagelig ørreder.
Vi kom forbi Istancia Anita Farmen som er på 60.000 hektar, Anita Farmen ejer tre farme og er de største i Patagonien. Fra 1920 til 1921 protesterede landmændene mod for lav løn, hvilket resulterede i at 1500 landmænd blev slået ihjel. I dag er der opsat et mindesmærke med de tre ord der symbolisere, hukommelse-sandhed-retfærdighed.
Så kom vi til Nationalparken Los Clacianes. Lago Roca er en del af Parken og ligger ca. 4 km fra Nibepo Aike Estancia som er en af de få farme der ligger i Nationalparken. Det var en kroat der havde stiftet farmen i 1910 og den går i arv da farmen ikke må sælges. Deres levebrød er turisme, overnatninger og herefordkvægene. De har også en del får, men mest for turismen skyld.De har store problemer med at beskytte fårene mod pumaer, derfor er de opsat elhegn. Alle fårene går ved søen og græsser om dagen og de finder selv hjem til aften. Det tager 10 minutter at klippe et får med en saks, med en maskine kan de klippe seks på 10 minutter og ca. 200 om dagen med maskine.
De arbejder 8 måneder om året, hvor de har ca. 1200 besøgende om måneden, de sidste 4 måneder rejser de tilbage til deres hjemstavn. De bød os velkommen på Nibepo Aike med kaffe og kage, hvor de var ved at forberede lam til vores frokost. Vi fik en dejlig frokost med lækkert lammekød og pølser. Der hvor vi spiste var der der ponchoer til salg som er gode når det der koldt og man fryser.
Der var nogle der fik dyppet tæerne i det skønne vand ved søen.
Klimaet ændrer sig meget og der kommer ca 800 millimeter regn om året, for en uge siden var der 3 grader og i dag 13 grader.
Patagonien er det største region i Argentina.
Derefter fortsatte vi til Perito Moreno gletsjeren, der er den mest berømte pga fremkommeligheden. I 2018 blev gletsjeren 11 meter størrer og den er 260 km2, 30 km lang, 70 meter er over vand og 150 meter under. Det tager 15 år fra sne bliver omdannet til is.
De tre største koncentrationer af is og gletsjere i verden er Grønland, Antarktis og Chile 70% / Argentina 30%. Der er 38 forskellige gletsjere hvoraf de 13 ligger i Argentina. Båden vi sejlede med hed Victoria Argentina med kaptajn Roman. Det var en flot og smuk tur og udsigt.
Vi sluttede af med en gåtur i Glaciar Perito Moreno parken hvor der var fire forskellige ruter, dejlig tur trods lidt regn.
Tak for en god og oplevelsesrig dag.
13. Marts, LOS GLACIARES NATIONAL PARK
Skrevet af Jette og Bjarne Møller
Afgang fra hotellet kl 7.30 med bus mod færgelejet Punta Bandera hvor bådturen startede kl 9 og på Argentinas største sø Lago Argentina.
På busturen derud fortalte Martin om det forestående præsident valg i Argentina her til efteråret 2023. Han fortalte om valgsystemet og hvilke muligheder der var for snyd. Martin fortalte også om højtiderne jul, nytår og hellig tre konger – herunder traditioner hvor der også var nogle traditioner som vi kunne kende fra Danmark.
Han fortalte også om traditioner for at der afholdes festdag/rejse for 15 årige piger i Argentina. Traditionen gælder alene piger.
Vi sejlede fra havnen præcis kl 9 hvor der på båden var reserveret 3 borde. Der var bestilt sandwich og en lille dessert samt en vand/vin.
Dagens program var at se og opleve de 3 mest kendt gletschere ved søen. Først sejlede vi til Glacier Spegazzini som har de højeste isbjerge. Herefter Glacier Upsala som er den farligste og derfor kunne vi ikke komme så tæt på. Til sidst genbesøgte vi Glacier Perito Moreno som vi dagen før havde set fra den anden side. Begge dage så vi 2 kælvninger fra gletscherne en fra hver side. Vi var heldige at Per fik filmet dagens kælvning.
Mange nød en kop kaffe og fik en god snak ved bordene – som løbende blev afbrudt ved at store isflager skulle fotograferes og opleves udendørs på båden. På båden blev der løbende fotograferet og billederne blev vist på tv skærme som vi kunne se fra vores siddepladser – som gav smil og snak. Vi så bla. Elisabeth, Martin, Bent og Vibeke .
Midt på dagen havde vi et ophold ved Puerto Las Vacas “ko bugten”. Alle gik i land, en kort tur hvor guiden fortalte historien om stedet både langt tilbage og det seneste århundrede hvor en kroat havde bosat sig og bygget et træhus på stedet. På arealet så vi nogle enkelte køer og heste. Herefter fik vi en god frokost på de reserverede pladser på båden. På sejlturen mod den sidste gletsjer så vi en Condor på tæt hold som mange fik et godt foto af. I løbet af dagen fik vi lidt støvregn og blæst.
Kl 17.00 kørte vi med bussen mod hotellet. Her fortalte Martin om argentinske traditioner for bryllupper. På hjemturen oplevede vi i vejkanten en ørn og en høg og ved hotellet så vi en ibis.
Hjemturen gik gennem den gamle del af El Calefate hvor vi kørte på den gamle landingsbane fra lufthavn som nu er omdannet til en større vej i den ydre bydel af El Calefate.
Vi ankom til hotellet kl 17.50 hvor vi havde 40 minutter til at pakke – da vi skulle spise kl 18.30 med 3 retters menu og afgang mod lufthavn kl 19.30.
Vi fløj planmæssigt fra El Calefate kl 21.40 mod Buenos Aires med forventet ankomst kl 00.40.
Vi var ved hotellet kl. 01.50 og alle gik til ro.
14. Marts, El calafate – Buenos Aires – Iguazu
Skrevet af Peter, Vibeke og Jes Søe.
Vi overtog stafetten i flyet fra El Calafate til Buenos Aires. Efter en rolig flytur på 3 timer landede vi kl. 00.30 i Buenos Aires. Vi ankom hotellet i Buenos Aires ca. kl. 2.00. Efter nogle få timers søvn, skulle vi videre med fly til Iguazu. I lufthavnen havde vi igen problemer med vores bagage pga. overvægt, men her var Steen og Martin ved at være hærdet, så de tog det koldt og roligt, de betalte regningen uden at blinke og vi kunne komme videre.
Efter små 2 timer landede vi stille og roligt i Iguazu lufthavn. Vores bagage var hurtigere end os med at komme ud af flyet, så kufferterne måtte tage nogle omgange på bagagebåndet før vi var klar til at hente kufferterne.
Når vi ser Steen snakke i telefon, har vi efterhånden lært, at nu er der noget der ikke stemmer. Dette får Martin og Steen hurtigt på plads og vi mærker intet, alt klapper.
Vi ankommer Iguazu og her er noget af en anden temperatur end i El Calafate. Vi møder en mur der siger 28 grader og fugtig temperatur. Der har regnet om formiddagen.
Ved ankomst til vores hotel Yvy, skal alle henvises til deres bolig, da de ligger fordelt ude omkring i parken.
Da der er en pool på hotellet, mødes vi alle her. Alle hygger sig ved poolen og på et tidspunkt har vi alle en fest med fællessang og regndans.
Dette var en hyggelig afslutning på en dejlig dag.
15. Marts, Iguazu
Skrevet af
16. Marts, Iguazu
Skrevet af Susanne og Bjarne Jørgensen
Morgenmad fra kl. 7, afgang mod Brasilien kl. 8. Tørt, sol og skyfrit. Medbringende pas og covidpapirer. Efter 5 minutter er vi ved grænsen. På den Argentinske side tager det 20 minutter. Derefter krydser vi floden Rio Iguazu og er i Brasilien, hvor der tales portugisisk. Alle skal ud af bussen for at vise pas og covidpapir, 25 minutter.
Vi kører til Nationalpark Iguazu, hvor 8 skal flyve med helikopter over vandfaldet. Resten blev parkeret på et cafeteria og lokalguiden forsvandt. Os på helikoptertur nød det, vi var i luften 10 minutter. Fantastisk at se al den frodighed med tæt grøn skov, og vandfaldet er helt enormt flot også fra luften, hvor der er er et godt overblik over vandfaldet. Vi mødes alle igen og går ud på en 1,5 times gåtur til Djævlens Gab. Jo tættere vi kommer jo mere fugtigt bliver det, og til sidst må vi have regnslag på. Derefter tager vi en elevator op og får et godt overblik over området. Nu er vi også godt sultne og får en fin tag-selv-buffet frokost på Porto Canoas med udsigt til vandfaldet.
Kl. 14 starter hjemturen, inden grænsen fik vi 20 minutter i en souvenir butik. Ved grænsen afleverer alle pas og får stempel, ca. 20 minutter.
Kort før vort hotel er vi på besøg hos et lokalt indianersamfund, 1,5 time. Vi blev vist rundt af en høvding søn. Vi fik bl. a. fremvist en spændende planteskole, hvor de arbejder på at bevare junglens mange forskellige træer med særlig fokus på medicinske træer. Der blev mulighed får at købe lokalt fremstillede souvenirs. Til slut sang de små børn for os, og vi sang for dem.
Der var lovet regn, vi fik fem dråber, ellers solskin. En meget fin dag.
17. Marts, Iguazu – Buenos Aires
Skrevet af Linda og Hans Erik Nielsen.
I dag rejser vi med bus og fly fra Iguazu med vandfaldene og den grønne og fugtige regnskov til Buenos Aires.
Vi forlader et område, hvor man lever af produktion af træ til møbler m.m., mate og turisme.
Under indflyvningen til B.A. bemærker vi de talrige højhuse. Dette var rejsens 9. flyvning, 2 resterer.
Vi mødte vores 2 guider Luciana og Walter i lufthavnen, og da vi kørte gennem byen oplyste de i flæng: der er offentlige og private universiteter, der er ingen militærtjeneste, 2 vigtige ting er paven og fodbold(17milioner var i gaderne da verdensmestrene vendte hjem)
Vi kørte på 9 juni boulevarden der er 140 m bred og havde 12 vognbaner. Byen myldrede med busser, biler, scootere, og motorcykler, af cyklister så vi kun pizza bude.
Vi besøgte La Boca, et meget berømt område ved en af de 3 havne. Der kom mange emigranter fra Europa i 1870 og skibene blev malet i havnen i mange kulører. Restmalingen brugte de lokale til at male husene med. Derfor de mange farver.
I de mange små rum i området boede der kun en familie i hvert rum. Familierne opholdt sig under disse trange forhold indtil man havde fået en indtægt eller hvis man skulle videre ud i landet. Man boede ekstremt tæt. I dag er de tomme ellers bruges de til boder.
Tangoen startede på havnen i La Boca, harmonikaen stammede fra Tyskland.
La Boca Juniors er en af de mest berømte fodboldklubber i landet.
En meget berømt maler Quinkella Martin, også meget kendt i Spanien, stammer herfra.
I gaderne er der et utal af varierende boder, man kan købe souvenirs og blive fotograferet med hunde og med en tango hat og meget mere.
Om aftenen gik vi ned til havneområde nummer 2 hvor vi skulle spise. Solen var ved at gå ned, men de sidste solstråler skinnede ind i vinduerne og gav et fantastisk lys. Vi spiste på restaurant Parolaccia del Mare, fik en god middag og på vejen hjem var vi nok en gang ude på havnefronten for at se lys, meget flot må man sige. Gåturen hjem blev lidt spændende da der pludselig opstod lidt tumult da en del kom rende og råbte. Hvad der var sket fandt vi ikke ud af, men politiet var også til stede og der var en lidt ophidset stemning. En eller anden havde gjort noget som de andre ikke brød sig om.
Temperaturen ca 34, vi er heldige den var 44 i går.
18. Marts, BUENOS AIRES
Skrevet af Ingelise og Bent Skjærlund
Vi fik lov til at sove lidt længere, idet vi først startede på en bytur kl. 9. Vi startede i bus og Martin oversatte fra de to guider. Den 25/5 og 9/7 er vigtige helligdage i Argentina.
Vi kørte af den bredeste Boulevard i verden med 14 vejbaner og kom forbi Obelisken, hvor folk samles efter fodbold kampe og til protester og den bliver tit overmalet.
Deres berømte Teater har haft besøg af store navne og den rumme 2500 personer og der er 7 etager. Folk demonstrerer meget i Buenos Aires og derfor er der gitter til opsætning alle offentlige bygninger.
Den vigtigste plads er Majpladsen, hvor præsidentpaladset og ministerierne samt domkirken ligger, hvor den nuværende pave var biskop. Vi besøgte domkirken. Kirken indeholder også en sarkofag med de jordiske ryster af general José de San Martin, der er Argentinas største frihedshelt og som spillede en central rolle i løsrivelserne af Argentina, Chile og Peru. Han ligger i en form for tilbygning til kirken, idet han ikke var katolik, men frimurer. Kirken har mange facetter.
På pladsen så vi også hvor kvinderne mødes hver torsdag for at mindes de 3000 børn som forsvandt.
Vi så også den lyserøde præsident bolig. Ved rytterstatuen foran var der lagt sten med navne på dem der var døde under Coronaen.
Nu var det tid til frokost på La Continental.
Efter frokost gik vi en tur på det lokale marked, hvor vi handlet lidt.
Derefter gik turen til Den danske Kirke, hvor Daniel tog imod og fortalte om kirken. Der er 4 danske kirker i Argentina. Denne er fra 1931 og havde dansk præst indtil 1965. Der er gudstjeneste hver 14. dag med en Argentinsk præst. Vi sang en salme, I østen stiger solen op. I Biblioteket er der samlet 7000 danske bøger. Guiden Walter gav et nummer på klaveret.
Resten af eftermiddagen var til fri disposition.
Til aften tog vi til Tangoshow med tilhørende spisning. Det var en underholdende aften med lækker middag og gode vine. Kl. 22.00 startede et fantastisk show med stort orkester og sange samt tangodansere og folkemusikere. Over midnat var vi klar til at falde til ro på værelset.
19. Marts, Tigre deltaet
Skrevet af Elisabeth og Lars Bro.
Den 3. marts mødtes 19 mennesker fra forskellige steder i Danmark med pakkede kufferter fyldte med store forventninger om spændende oplevelser. Kun få kendte hinanden, men fælles interesse havde gjort, at vi hver især havde meldt os til turen.
Efter 19 dages oplevelsesbombardement sagde de samme, men alligevel ikke de samme mennesker farvel til hinanden, for de fælles oplevelser vil være unikke for gruppen, da det kun er dem, der kan svare på: “Kan du huske…..?” Det har været et sandt bombardement af oplevelser, som vi nu skal hjem og fordøje, og ligesom køerne kan vi nu drøvtygge oplevelserne og have glæde af dem meget længe. TAK til Martin og Steen for jeres store viden, problemløsningsevner, humor og empati. I har gjort det muligt at THE DREAM CAME TURE. TAK!
Dagens program var i øvrigt en tur til Reculetta kirkegården hvor vi bl.a. Så Eva Perons gravsted, en sejltur på Trige delta hvor vi fik frokost ved Martha. Derefter den lange sejltur tilbage til Buenos Aires hvor vi blev forkælet med et fantastik syn på himlen med varierende skyformationer, fronter og til sidst en gåtur i Puerto Madero bl.a. hen over “Kvindernes bro”. Om aftenen var der middag på restaurant La Bistecca.
20. & 21. Marts, BUENOS AIRES – Danmark
Skrevet af Steen Hansen.
Så er turen ved at være slut og de sidste pesos er blevet brugt på morgenmad eller snoller. Ved middagstid samles vi i hotellets lobby hvor vi fik et par sandwich og lidt vand inden turen i Fabians bus gik mod Ezezia lufthavnen 40 km uden for Buenos Aires.
Vi fik sagt farvel til Walter og blev checket ind så vi kunne boarde KLM 702 til Amsterdam sidst på eftermiddagen. Vi havde maser af tid, men noget af det blev brugt på en lidt langsom betjening ved skranken. Vi nåede det dog og så var der ellers bare at vente og derefter godt 12 timer til Amsterdam.
Vi nåede godt dertil og skulle så videre med KL 1345 til Billund. Vi tog afsked med de 4 der skulle til København og fik os at i flyveren, men så skete der heller ikke mere. Det køretøj der skulle bruges til at lave pushback med kom ikke og vi ventede en time inden der skete noget.
Så kom vi endelig afsted og alt gik fint til Billund, men så kom det næste problem – ingen bagage. Den var strandet et eller andet sted og så var der ikke andet at gøre ned at lade sig registrere ved “tabt bagage”. Ikke lige det vi havde forventet at skulle, men efter halvanden time kunne de sidste forlade lufthavnen og køre hjem. Som en sagde: “Så slipper vi da for at vaske tøj i dag.”
Jeg tror de fleste fik bagage dagen efter så i den sidste ende så lykkesmeden det hele alligevel.
Tak til alle der var med, det har været hyggeligt, lidt udfordrende til tider, men vi fik set det vi skulle og håber vi ses en anden gang.
