Ecuador/Galapagos 2022 - Tur 2

3. November, Rejsen til OtAVALO

Skrevet af Anne Marie

Så oprandt dagen, hvor vi skulle afsted til Ecuador/Galapagos.

15 af os mødtes i Billund lufthavn kl. 03:45 og 11 i Kastrup på samme tid og tog den første flyver kl 06:00 til Amsterdam, hvor vi alle mødes ved G 8 for at tage KLM videre til Quito.

Der var ingen problemer med at tjekke ind og sikkerhedstjekket gik glat.

Kl. 10:15 lettede flyveren planmæssig fra Amsterdam. Der var ingen ledige sædder i flyveren, så der var mange med. Nogle fik sig en på øjet imedens andre læste eller så en film.
Vi fik en god betjening af KLM og vi gik godt mætte af flyveren efter ca 12 timers flyvning. Nu måtte urene sættes 6 timer tilbage.

Ole bød os velkommen til Quito i Ecuador, og nu var vi spændte på, hvordan det ville gå med indrejseformularen, vi havde udfyldt hjemmefra.

Min gad han slet ikke se, bare han fik mit pas, og at vide hvor lang tid jeg ville rejse rundt i Ecuador. Så måtte jeg gå videre.
Så det gik hurtig og alt bagagen var på bagagebåndet, da vi kom ud til det.

Fausto vores guide i Ecuador, ventede på os ud i ankomsthallen, med et stort smil bød han os velkommen. 
Efter et hurtig toiletbesøg kom vi ud til bussen, hvor chaufføren Jaimi, hurtig fik vores kufferter pakket. 
18:15 Afgang fra lufthavnen mod Otavalo, hvor vi skulle prøve en “ny” hacienda.

Vi kørte af Panamaamerican highway, flot vej. Vi kom igennem flere byer, hvor der blev solgt blomster langs vej. 75 flotte roser for 5 dollar.

Efter et par timers kørsel kom vi til casa Pinsaqui , det vidste sig at være et dejlig sted, hvor vi blev budt på en kop the imedens vi blev indkvarteret i værelser Aftensmaden , suppe, kyllingefileter og is blev indtaget i en kold men flot spisesal.

Kl 21:30 gennemgik Ole morgendagens program og så var alle parate til at gå i seng.

4. NOVEMBER, LAGUNA CUICOCHA & COTACACHI 

Skrevet af Janne og Torben   

Dejligt med en nats søvn efter en lang transportdag. Nu starter den spændende del af vores rejse.

Efter en solid gang morgenmad, var vi klar til afgang kl. 0835, i det dejligste solskinsvejr.

Først gik turen til dyremarkedet i Otavalo, hvor det nu er delt op i marked for store dyr om fredagen, og små dyr om lørdagen.

Der var godt gang i markedet, og en masse dyr fik nye ejere.

Efter markedet kørte vi mod vulkanen Cotacachi, der 4940 meter høj. Under vejs fortalte Fausto om Ecuadors natur og historie, det har bl.a. været en del af Incariget.

Lørdag er en vigtig markedsdag, hvor lokalbefolkningen iklæder sig deres traditionelle klædedragter, der er forskellige fra egn til egn.

Han fortalte også, at der er tradition for, at man på denne tid af året tager hele familien på picnic på kirkegården hos afdøde familiemedlemmer.

Ecuador ligger i et område, hvor der er vulkansk aktivitet, og en vulkan, der har været i udbrud for mindre end 10.000 år siden, betragtes som aktiv. Der kan også forekomme jordskælv.

I byen Cotacachi samlede vi vores lokalguider, John og Louis op.

Det er lovbefalet, at der skal lokalguider med ved besøg ved vulkanen.

Ved foden af vulkanen er der et gammelt krater, der nu er fyldt med vand ”en lagune”. Man kan gå hele vejen rundt (14 km), men vi tog kun en lille del, og kom op i 3210 meters højde.

Vi havde det smukkeste vejr på turen, og da vi kom tilbage, fortalte lokalguiden om området og kulturen.

Så kørte vi tilbage til byen Cotacachi, hvor vi tog afsked med lokalguiderne, og hvor vi fik frokost.

Frokosten bestod af hønsekødsuppe med popkorn til forret, bøf med fritter og grøntsager til hovedret, og en kop bærsuppe til dessert. Der var også mulighed for at smage stegt marsvin, hvilket er en lokal delikatesse.

Efter frokost var der mulighed for at shoppe lædervarer, hvilket der var nogle der benyttede sig af.

Så gik turen til en lokal musiker, der laver panfløjter. Han viste flere musikinstrumenter, og kunne bruge dem, og familien gav et nummer, der blev handlet flittigt bagefter.

Så kørte vi tilbage til hotellet, en kort tur.

Så var der fri leg til kl. 1830, hvor der var et arrangement, hvor vi fik kanel the, en kage, og en dram med lakridssmag. Et lokalt band stod for underholdningen. Stedets ejer fortalte om dets historie.

Derefter var der aftensmad, kold rejesuppe til forret, pasta til hovedret, og chokoladekage til dessert. God mad, og der var rigeligt af den.

En begivenhedsrig dag var til ende.

5. NOVEMBER, LØRDAGS MARKED I OTAVALO

Skrevet af Birte og Per

Morgenmad kl. 7.30, på Hacienda Pinsaqui.

Derefter kl. 8:30 afgang til marked for små dyr. Her så vi marsvin, kyllinger, ænder, kalkuner, kaniner, høns, kamphaner og enkelte hundehvalpe. De sælger små kyllinger til 50 cent, som man om nogle måneder igen kan sælge til 4-5$. Marsvin er til salg for 4,5$ og på restaurant kan man købe dem tilberedt for 15 – 20 $.

På vej til det store lørdagsmarked fortæller Fausto om priserne på markedet og at vi nemt kan forhandle prisen ned med 30 – 40 %, Han sagde desuden, at vi skal passe på vores ting.

Vi ankommer til det store lørdagsmarked kl. 9.30 og har herefter 3 timer på egen hånd. Lørdagsmarkedet er meget stort – omtales som Sydamerikas største – der er er stort udbud af uldtrøjer, ponchoer, smykker, musikinstrumenter, hatte, puder, duge, halstørklæder, T-shirts og meget mere. Mange fik handlet og fik prisen ned, endda fik nogle prisen ned med 50%.

Kl. 12.30 kører vi fra markedet og en lokal kvinde Mercedes kommer ombord. Mercedes fortæller om kvinders påklædning. Hun starter med skoene, som enten er sort eller blå, bunden er lavet af planten Algave, som er et meget stærkt materiale. Skørtet er 2 delt et hvidt inderst og et sort yderst, om maven har hun 2 bælter til at holde skørtet. Blusen er hvid og enten håndbroderet eller fabriksfremstillet. Om halsen har hun flere guldkæder. Over skulderen et hvidt sjal, hvis knuden sidder i siden er hun ugift, hvis den sidder i midten er hun optaget. Det hvide sjal kan også bruges på hovedet og bindes så det går ned i nakken for at beskytte mod solen, eller foldes så det danner en skygge i panden for solen. Mercedes har tørklæder med som hun går rundt i bussen og sælger.

Vi skal spise frokost på hacienda Chorlavi, som oprindeligt er bygget af Jesuitterne i 1620. I 1972 blev haciendaen som den første i Ecuador lavet om til hotel. Den tidligere hotelejer var vild med racebiler, og der var mange minder samlet på et værelse, som Ole fik fremvist.

Til frokost fik vi majssuppe, svinekød med majs/kartoffel og salat samt is sorbet. Mens vi spiste optrådte nogle unge mennesker med lokale danse iført lokale farvestrålende dragter. Enkelte af vore rejsekammerater blev også budt op til en dans.

Vi kørte videre kl.15 for at besøge et væveri.

Væveriet har været drevet af samme familie i 5 generationer. Vi fik en orientering om forskellige uld sorter, hvordan man karter og spinder uld både på en gammel måde og en mere moderne måde. Desuden en demonstration af hvilke naturlige planter mv., man farver ulden med. Til sidst en demonstration af den gamle vævemåde. Det tager en måned af 8 timer om dagen at væve et halvt tæppe.

Der er 14 i familien, som alle væver. Der er en butik i huset hvor alt der er til salg er lavet af familien.

Vi kørte retur til haciendaen kl. 16.30, og var fremme små 20 minutter senere.

4 personer aflyste dog deres planlagte ridetur da det regnede her sidst på eftermiddagen.

Aftensmad kl. 19.30: Majs med bønner og kartofler, Bøf med salat og kartofler og Cheesecake.

Endnu en god oplevelsesrig dag. I morgen kører vi til Papallacta.

6. NOVEMBER, Otavalo – Papallacta

Skrevet af; Marck og Gitte

Efter tre skønne overnatninger på Hacienda Pinsaqui fortsatte eventyret i dag videre til Resort Termas De Papallacta. Inden vi nåede dagens destination, skulle der tilbagelægges ca. 145 km i bussen gennem tre provinser.

Morgenmaden kunne nydes fra kl 7.00 og bussen var pakket og klar til afgang kl 8.45. Inden da nåede vi lige at synge “Morgensangen” og tage afsked med det serviceminded personale fra Haciendaen – selvfølgelig i højt solskin.

Første stop på turen var et udsigtspunkt til områdets smukke vulkaner og sø.

I området ligger mange farme der producerer roser, som eksporteres til både Europa og USA. Som noget nyt eksperimenteres der også med produktion af cannabis til medicinal industrien.

Kl 10.08 krydsede vi Ækvatorlinjen til den sydlige halvkugle i Cayambe.

Vi besøgte først et lille bageri for at se, hvordan man bager Bizochos, som kun laves af 80 familier på denne egn. Det tager 5 timer at lave Bizochos. De bages af 2 omgange, for at den bliver sprød og let. Der blev serveret smagsprøver og kiksen spises normalt med dulce de leche og en lokal ost, hvilket smagt overraskende godt. Derudover fik vi viden om kakaobønnen samt kaffe. Til sidst var der mulighed for at proviantere den lækre chokolade som laves i Ecuador.

Vi gjorde et kort pitstop ved Ækvatorlinjen, hvor en gruppe entusiaster har deres egen teori om Ækvartor, Jorden og solsystemet.

Herefter sneglede trafikken sig afsted pga et motionscykelløb, hvor mænd i lycra skulle forcere det bjergrige terræn. Vi nåede dog frem til restaurant El Riobambenito i Guayllabamba, hvor frokosten som bestod af empanadas fyldt med ris og oksekød, kartoffelsuppe med ost, avocado og ristede majskerner samt chirimoya – en sød eksotisk frugt, der smager lidt som isen kæmpe læske, blev indtaget.

Sidste halvdel af køreturen bød på flotte landskaber, og vi nåede op i 4050 meter højde, hvor vi gjorde et kort ophold for at nyde udsigten til vulkanen Antisana.

Kl ca 16.00 ankom vi til Papallacta (der ligger i 3300 meters højde), hvor vi blev indkvarteret på Thermal-resort. Eftermiddagen stod på afslapning i de 35 graders varme kilder og hygge med en lille drink på terrasserne, mens kolibrier søgte efter nektar i blomsterne, der omgiver bassinerne.

Aftensmaden blev indtaget i hotellets restaurant kl 19.30 og bestod af kyllingesuppe, frit valg mellem steak, ørred eller kylling og til dessert chokoladekage.

Endnu en skøn dag i godt selskab.

7. NOVEMBER, Papallacta – Misahualli – Amazonas

Skrevet af Helle

Vi mødtes i receptionen kl. 6.50.
Forinden havde nogle af os været i de varme kilder i selskab med et par kolibrier.

Vi tog en vandretur i området i det fineste solskin, og vi havde derfor mulighed for at se vulkanen Antisanas sneklædte top ganske klart.
Vi så bl.a. græssende køer, nysgerrige lamaer og smukke blomster.
På bjergskråningen spottede Fausto en bjergtapir blandt de sortbrogede køer. Det var kun tredje gang, at Fausto så sådan en, og der har aldrig tidligere været gæster fra Adventure Holidays, som har set den. Torben tog nogle meget fine billeder af den. En helt magisk tur fra morgenstunden.

Vi forlod hotellet efter en lækker morgenmadsbuffet, og første stop på vores rejse mod Amazonas var Guango Lodge.

Vi sang vores morgensang ved indgangen, og Marianne gav en kort introduktion til den stående planke (Luk for vand og gas ). Et lille fif vi kan få glæde af på hele turen.

Vores chauffør Jeimi var mere optaget af at flirte med en lokal pige.

I lodgens have så vi kolibrier i alle farver og størrelser. Vi må dog vist konkludere, at de var meget svære at fotografere, så vi sætter igen vores lid til Torben og de andre “proffer”.

Gitte og Anne Marie var så heldige at se kolibrien med det meget lange næb, som suger nektar i trompetblomsten.

Vegetationen blev mere og mere frodig i takt med, at vi kom tættere på junglen. 
Vi havde et pitstop ved et udsigtspunkt med vue og junglen, men desværre var der meget tåget.

Vi indtog frokosten på “motorvejsrestauranten” Donã Susi et stykke udenfor Tena. Menuen stod på kylling/lokal fisk med kold the + en myntepastil.
Restauranten havde en fantastisk udsigt ud over junglen, og vi så store, gule sommerfugle, en rovfugl, små svaler, væverfugle og deres reder i træerne samt en enkelt kolibri. 
Nogle fik også en lille vuggetur i restaurantens hængekøjer.

Derefter gik turen til grøntsagsmarkedet i Tena, hvor Fausto fortalte om de lokaler frugter og grøntsager, og en lokal dame demonstrerede, hvordan man spiser larver, efter først at have bidt hovedet af den. Det kneb lidt med tyggeriet, for damen havde kun tænder i undermunden.

Så blev vi sluppet løs og fik kigget lidt på det øvrige marked og de omkringliggende gader. Meget autentisk og fascinerende.

Sidste etape var til El Jardin Alman, hvor vi blev modtaget af den smukkeste papegøje, som gerne ville gøre sig lidt til. Den var afgjort klar over, hvor smuk den var.
Så en lille velkomstdrink, lidt information og udlevering af nøgler. Og nu sidder vi så i et sydamerikansk paradis og er spændt på fortsættelsen……

Det har ikke bare været den dejligste morgen i 100 år. Det har været DEN BEDSTE DAG I 100 ÅR.

8. NOVEMBER, JUNGLEsafari – punumo

Skrevet af Birgit og Hans.

Kl 7.30 spiste vi morgenmad. Bagefter var det på med gummistøvlerne og ud og udforske junglen på lodgen. Vi blev inddelt i 2 grupper og fik nogle praktiske oplysninger, bla at vi ikke måtte røre ved planterne, da de kunne have giftige stoffer og kunne stikke.

Ecuador er fyldt med planter og dyreliv, da det ligger tæt på ækvator, havstrømme og vulkaner som køler af og det giver et fantastisk klima, hvor planter og dyr trives. Vi gik forbi hurtig voksende bambus og smagte på cacao. Vi så også en giftig frø, som kan sprede giftstoffer, som giver allergiske reaktioner. Der var termitboer og vandrende træer, og giftige myrer og det var med at passe på nogle planter, som så gav planterne husly. Vi smagte også på citronmyrer og rigtige citroner. I en grotte fandt vi skorpion edderkopper og nogle blev filmet sammen med dem. I en anden grotte var der flagermus.

Det var en varm omgang at gå rundt i junglen, hvor der var 28- 30 grader, men det værste var den høje luftfugtighed, så vi var helt våde af sved. 
I haven ved El Jardin Aleman , så vi en Palme, som er meget nyttig. Den kan bruges til Panamahatte, hyttebyggeri, skørter og kan også spises.

Efter junglehiken var vi meget svedige og trængte til et bad inden frokosten.
Vi spiste suppe, pastaret og banan til dessert, og det var rigtig godt.

I eftermiddag skulle vi ud og køre nogle få km i bussen. Vi kørte til en lille landsby Punono, som er stolte over et stort Kapok træ, som er ca 60- 70 m højt. Det har nogle lange rødder til at stabilisere træet. Der blev taget et gruppebillede ved det kæmpe bredde træ.

Derefter sejlede vi over floden og videre på sejltur fra Mishuali, som er en indsø. Vi blev fordelt i 2 både og sejlede meget stille rundt og kikkede på fugle og små aber. Det var en fantastisk tur.

Dagen afsluttes med lækker aftensmad.

9. NOVEMBER, napo river

Skrevet af Britta og Klaus.

Alli puncha = godmorgen.

Vi vågnede til lidt grumset vejr. Der har været tørvejr i en uge nu, hvilket er usædvanligt, da der i området regner det 240 dage om året, og alt er grønt og frodigt her.

Ved morgenbordet kl 7:30 fik vi hyggeligt selskab af lodgens grønne papegøje Betty. Hvor var pandekagerne lækre, men det er maden jo hele tiden her!

Kl 8:45 hoppede vi på bussen og kørte ned til den lille by Misahualli. På vejen kom skraldebilen susende; man ser ikke meget affald ligge og flyde, renovationen synes at virke godt her!

I samlet flok gik vi ned til floden, hvor tre store kanoer ventede på os. Før vi steg ombord, sang vi morgensang; hyggeligt at Fausto synger med, selvom han næppe forstår ret mange af ordene.

Floden Napo er 1130 km lang og de 468 km ligger i Ecuador. Det er en biflod til den mægtige Amazonas flod. Tænk nu er vi her!

Efter få minutters sejlads stoppede vi første gang, for at besøge en landsbyskole. Her er 18 elever fra 4-12 år og blot en lærer, som har travlt. De lærer både det lokale sprog kichwa og spansk; det hele var noget mere spartansk end det vi kender hjemmefra, men man havde da et computerlokale med 4 computere.

Børnene var enormt søde og flittige. De sang et par sange, og bagefter sang vi danskere ‘Jeg ved en lærkerede’. Vi gav små poser med gaver og især ballonerne blev straks taget i brug til leg. Et par af drengene drømmer om at blive fodboldspiller og klassens kvikke dreng drømmer om at blive mekaniker.

Tæt ved skolen dyrkes jorden og bananpalmer er vist det primære. Vi så også landets højeste palme, morete.

Så gik det i fuld fart videre. Der var livlig aktivitet på floden, kanoer pilede frem og tilbage, der blev fisket og vasket tøj, og der var massevis af håbefulde guldgravere. Nogle vaskede guld på gammeldags vis med en stor “si”, andre havde lejet en lille sandsuger. På en god dag kan man med sien måske finde et halvt eller helt gram guld, med sandsugeren måske 2-3 gram. Til en pris på ca. 30 USD/gram er det en fin biindtægt, men det er hårdt arbejde i al slags vejr, så ofte medfører det gigt, reumatisme og andre lidelser.

Nyt spændende stop og besøg i Waysi Wasi, hvor vi oplevede og lærte lidt om dagligdagen og kichwa kulturen. Det er kvinderne, som står for 90% af gøremålene, alt mens mændene jager og fisker lidt, bygger huse eller slapper af med en lille tår chicha (eller to eller tre…) hos naboen.

Vi stoppede først hos 67 årlige Maria, som var ved at høste yucca, den store rodfrugt, som er modstykket til vores kartoffel. Klaus og Marianne lagde kræfter i, da de hver især trak en rodklump op.

Maria har 7 børn og 12 børnebørn. Den sidste er en yndig pige, der blev født for 10 dage siden. Barselsorlov findes ikke, så efter en uges tid er moderen i fuld gang og baby sidder på maven i en bylt. Der fødes stadig mindst 4 børn pr familie og ofte mange flere.

En flok initiativrige kvinder slår et slag for økoturisme. I Waysi Wasi området er der ca 400 indbyggere, og i klyngen, vi besøgte, er der 12 familier. I et par flotte, store hytter viste og solgte kvinderne traditionelle sager.

Det var fascinerende at se dem rense pita-blade, så kun den stærke fiber var tilbage, der af lavede de snor, som de lavede smykker og tasker af. De viste også hvordan lertøj (ler fundet ved en bæk) skabes, og chicha (den lokale ‘øl”) fremstilles ved at fermentere yucca og saft af søde kartofler. Efter lokal tradition er pigerne giftemodne, når de har lært at brygge en god chicha.

I hytten ved siden kunne flotte, hjemmelavede sager købes. Udenfor var det blevet ganske varmt. Flere søde børn og unge gik omkring, og Sandra på 14 år kiggede ivrigt på sin mobiltelefon. Godt at høre at hun går i en slags highschool og ikke er gift endnu. Det er ikke ualmindeligt at pigerne bliver gift allerede som 13-14 årige.

Kl 13 gik vi ombord i bådene igen og satte kurs mod frokost-stedet. De små både er udstyrede med kraftige maskiner, og når håndtaget drejes i bund går det i flyvende fart afsted over bølgerne. Bådførerne er så meget drengerøve at de ikke går af vejen for en gang ræs .

En halv times tid senere var vi fremme ved det picnic-sted, Bernhard har indrettet på en skrænt med den skønneste udsigt over floden. Vupti blev kasser med måske den bedste frokost på hele turen fremtryllet, for er der noget bedre end at spise god mad i det fri, i godt selskab og med udsigt til dejlig natur?

For de modige var der efter maden mulighed for en gyngetur ud over flodbredden.

Mange i selskabet havde gerne set at bådturen på floden havde været længere, men efter frokosten gik turen non-stop tilbage til Misahualli, som første båd nåede lidt før kl. 15.

Vi fik “fri” til at opleve den lille by en times tid, hvilket de fleste benyttede til at få forfriskninger i form af en øl, en kop kaffe eller en is.

Vi var også på udkik efter de cappuccino-aber, byen er kendt for. Dramatik. var der under opsejling, da et par af aberne kastede sig over Marck´s rygsæk, som han havde efterladt på en bænk. Da han forsøgte at jage dem væk blev tandsættet på den store han blotte, så han fik først rygsækken tilbage da en orangeklædt opsynsmand blandede sig og fik jaget aberne på flugt.

Vel hjemme i lodgen blev dagens indtryk fordøjet, og mange tog en dukkert i den lune pool. De fleste tog nok også et bad før vi mødtes til drinks på terrassen foran værelse 14 og 15.. Rom og cola samt chips – stemningen var god og blev hele tiden bedre, og dristige vittigheder blev fortalt.

Senere på aftenen var der afskedsmiddag, da vi allerede i morgen forlader regnskoven og sætter kurs mod hippiebyen Baños. Menuen var plantain med smeltet ost, cremet broccolisuppe, menestras de pescado = den lokale fisk tilapia serveret med linser og ris samt frugtsalat til dessert. Mellem hovedret og dessert fik vi vores nysgerrighed med hensyn til Bernhards historie stillet, da han berettede om hvordan han ad snørklede omveje var endt som lodge-ejer langt inde i Amazonas. Og dermed lakkede endnu en dejlig dag mod enden.

Aska pagarachu = tak for i dag.

10. November, Amazonas – Puyo – Banos

Skrevet af Marianne og Henning

Kl. 8.30 mødtes vi til stedets sidste morgenbord. Frugt, æg og pandekager var denne morgen udvidet med stegte yucca-rødder, der smagte udmærket.
Efter morgensangen takkede Ole – på vores vegne – Bernhard og hans ansatte for en særdeles fin behandling. Vi følte os nærmest som VIP`er.
KL. 8.45 forlod vi El Jardin Aleman og begav os syd/vest på – ialt ca. 150 km.
 
Undervejs fortalte Fausto om landet. Ecuador blev selvstændigt i 1830. I 1941 besatte Peru en stor del af landet. Selv om der i flere år blev ydet stor modstand af de lokale endte det med at Ecuador måtte afstå 137.000 km2 for at opnå fred. En endelig fredsaftale kom først i stand i 1998.
I byen Porto Napo er en tidligere præsident født, derfor er det nok ikke tilfældigt at vejnettet her i området er fint udbygget.
Den Schweiziske entreprenør Tony, der arbejdede i området, fandt ud af at anlæggelse af olie-pipelines gav meget jern i overskud. Dette fik han organiseret så godt, at mange broer kunne bygges af restprodukter herfra.
Hvis store virksomheder ønsker at slå sig ned i området, skal der ansættes lokal arbejdskraft.
 
Landets nationalfugl er condoren.
Landets nationaldyr er skildpadden.
Landets nationalblomst er rosen.
 
Kl. ca. 10 holdt vi ved en tankstation for optankning af både bus og passagerer og flere benyttede også lejligheden til et toiletbesøg.
Under vores videre kørsel så vi flere steder, hvor de dyrkede malanka – en storbladet kartoffelart – og sukkerrør.
 
På vej ind i Puyo blev vi standset af et optog, der blokerede den direkte vej gennem byen. Vores chauffør måtte derfor finde en alternativ rute – og det gjorde han fint.
I Puyo stoppede vi ved en kæmpe souvenir butik bl.a. med mange ting lavet af balsa træ. Mange købte sjove og fine ting med hjem til Danmark. I kælderen så vi 5 personer, som var igang med at skære, pudse og male.
Overfor var en lille candyshop, hvor vi smagte forskellige ting lavet af sukkerrør. Der var både stærk spiritus, en sød saft og et stk sukkerrør, som man selv kunne forsøge at tygge/suge saften fra. Vi smagte også nogle små stykker af en guayabo frugt, som vi tidligere har fået serveret som både juice og marmelade.
Mens vi stod her begyndte det at regne og vi skynde os ind i bussen. Det regnede den næste halve time. Derefter klarede det op og blev atter fint vejr. Vi nød udsigten igennem Rio Negro, hvor der mange steder sælges blomster og frugt, som er dyrket i beboernes egne haver. Også æg og kyllingefarme så vi flere steder undervejs.
 
Vi kørte videre langs floden Pastaza til vi nåede frem til Rio Verde. Her ankom vi
Kl. 13.15 til “Miramelino” – en kunst og blomsterfyldt restaurant. Vi fik suppe, fisk og frugt/karamelrand. Og det var udmærket. Mange tog billeder af de over bordet hængende orkideer.
 
Efter frokosten fortsatte vi mod Baños ad “vandfaldenes allé” grundet de mange vandfald man kan se, mens man kører. Undervejs kørte vi gennem mange tunneller, som gjorde køreturen meget behagelig – kun få op og nedkørsler.
Kort før ankomsten til Baños holdt vi et photo-stop. Vi så ud over en dal over mod det område vi skal besøge i morgen. Det så spændende ud.
 
Kl. 15.45 ankom vi til “La Floresta Hotel” i Baños. Efter indkvarteringen var der en kort pause inden vi kl. 16.15 skulle på en lille orienterende byvandring. Byvandringen sluttede kl. 16.30. Herefter begav 8 deltagere sig afsted til en omgang massage. En time senere blev disse skiftet ud med 8 andre.
 
Kl. 19:30 sluttede vi dagen af med en tre retters menu i hotellets restaurant. Forretten bestod af avocado med rejer, hovedretten af steak/kylling med kartofler og grønt og til sidst desserten majskage med fløde på toppen.

11. NOVEMBER, Vandfaldenes Alle – rio Verde

Skrevet af Erling og Jeannette

Efter en dejlig morgenmads buffet på Hotel la Floresta var der afgang med bussen kl. 8:30.

Vi kørte til udsigtspunktet ved den aktive vulkan Tungurahua. Den var aktiv i 1999 og 2006. Begge gange blev folk evakueret. Vi havde på et tidspunkt udsigt til vulkanen med sne på toppen.

Det var en flot tur op af bjerget, hvor vi bl.a. så trætomater der blev dyrket på skråningerne.

Det første stop var La Casa del Arbol, der ligger 2660 m. over havet. Området er fyldt med smukke blomster og kolibrier. 
Der var også mulighed for at få en gyngetur ud over kanten af bjerget, hvilket flere benyttede sig af, ligesom flere prøvede en lille svævebane. 
I 2014 præmierede National Geographic årets billede taget herfra.

Der var en træhytte og her mødte vi Carlos, som ivrigt fortalte om vulkanen og i gamle kaffedåser viste han aske, som han havde gemt fra de forskellige udbrud.

Herfra kørte vi videre ned af bjerget og standsede ved udsigtspunktet med korset. Flot udsigt over Banos som er kendt for deres adventures aktiviteter. Byen ligger i en dal på balsalt sten, og bjergsiderne beskytter byen. 
Banos betyder både toilet og varme kilder.

Herfra gik halvdelen ned til byen af stejle stier og den anden halvdel tog bussen Frokosten blev indtaget på Hotel la Floresta og bestod af linsesuppe til forret og ørred, yocca kartofler og salat til hovedret.

Efter frokosten kørte vi til vandfaldet, men forinden var der 4 modige fra gruppen der prøvede Zip Lines. Susede over en kløft med udsigt til vandfald. Godt gået.

For at nå ned til vandfaldet, gik vi over hængebroer og ned af en del trapper. Der blev taget mange billeder både under vandfaldet og med vandfaldet som baggrund.

“Hjemme” gik nogle ned i byen, andre til massage eller slappede af.

Aftensmaden blev serveret på en restaurant ti minutters gang ned mod kirken. Den bestod af en STOR portion lækker kartoffelsuppe , dernæst lasagne og til dessert tiramisu.

God dag i godt selskab.

12. NOVEMBER, Banos – Cotopaxi – Quito

Skrevet af Britta & Klaus

Farvel til “Ecuadors Queenstown” og godmorgen til en 230 km/8-9 timers køretur – heldigvis med stop undervejs – til Quito, hvor vi skal være de næste to dage. Undervejs nåede vi helt op i 4000 meters højde. Afgang lidt efter kl 8.

Fotostop og morgensang ved et udsigtspunkt lige før “den blå by” Pelileo. Smuk udsigt over dalen, og Vulkanen Tungurahua var NÆSTEN synlig. Pelileo har fået sit kælenavn fordi byen producerer uanede mængder af cowboytøj, som sælges over hele landet; vi kørte gennem en gade med ikke mindre end 150 butikker/små producenter med cowboytøj. En anden specialitet er Pelileo-brød, små lune brød indbagt med brun sukker eller ost. Altid kvikke Jaime og Fausto fik gennem sideruden indkøbt smagsprøver til hele gruppen.

Det er meget almindeligt i Ecuador, at en by eller egn specialiserer sig i produktion af en bestemt type varer, om det så er læder, cowboytøj, is, roser, samling af biler eller noget helt sjette.

Spændende stop ved smilende gedeskinds-kunstmaler Milton, som en tidligere rejsegruppe mødte på markedet i Otavala. Både han og konen Martha laver farvestrålende malerier med glade motiver af lamaer, vulkan og condorer mm Senere fandt vi ud af, at mange andre også laver sådanne malerier.

Der var livlig handel og vi sluttede af med gruppefoto, hvor Milton og 3 af de 4 børn også var med. En søn har læst på universitet og arbejder nu i en bank, og en datter studerer også videre – dejligt at familien klarer sig så godt. Milton betaler pt bare 67$ om året i ejendomsskat, men det vil stige den dag udbygning til 1. og 2. sal bliver færdig.

I området er der flere fængsler med ialt 37.000 fanger, og vi kørte forbi et af dem. Mange er dømt for narkosmugling, som desværre er et meget stort problem, og ofte udbryder der fangeoprør, når de forskellige karteller bekriger hinanden. Dommen for et drab er 20-30 år. Gravide eller mindreårige kriminelle går dog fri for at komme i fængsel.

Vejret var lidt gråt i det, men vi sad jo godt og tørt i bussen og kørte afsted på Pan-American Highway alt imens Fausto og Ole fortalte om stort og småt.

Biler findes i mange prisklasser. Her kører flest Kia´er og Chevrolet’er, mens kun de rige har råd til en pickup, som koster mindst 45.000$. Der skal lægges 20% i udbetaling, og et banklån forrentes med 16-17%.

Vi nærmede os Cotapaxi nationalpark og naturligvis vulkanen Cotapaxi 5897 moh. Der var lige tid til et tissestop og det blev kombineret med handel af diverse varer i dejlig varm alpaka uld. Ved en af boderne mødte vi Miltons kone.

I en lille by Santa Rita (120 familier) havde vi fået den skønneste lokale guide Paulina med. Hun er 33 år og har én 7-årig datter, som hun håber at give en bedre fremtid og flere muligheder end hun selv og hendes seks søskende havde. Sammen med sine forældre og husbond arbejder hun på deres gård, og med guidearbejde tjene hun ekstra penge. Hendes drøm er at komme til Galapagos en dag.

Målet var at se en sneklædt top på Cotapaxi og gå en tur på et par km rundt om lagunen Limpipungo med Paulina som kyndig guide. Hun startede med et lille ritual, der skulle sikre held og lykke under opholdet ved vulkanen, og med uddeling af noget duftevand, der skulle rense l uftveje og lunger. Forinden havde Jaime og Fausto serveret coca-the, der kan modvirke højdesyge. Vi var nu 3850moh, men heldigvis er alle ret friske.

Desværre var toppen af Cotapaxi indhyllet i mørke skyer, og vi nåede heller ikke rundt om lagunen. Pludselig trak det op til uvejr, og vi besluttede at vende om i håb om at nå tilbage til bussen inden det for alvor brød løs. Og godt det samme, vi havde ikke kørt længe før regnen brød løs.

Da vi nåede vores frokoststed ved 14:30 tiden var det blevet til et decideret skybrud, og enorme tordenbrag buldrede lige over vores hoveder. Lynet slog ned lige i nærheden, så strømmen forsvandt, men heldigvis var man nået at blive færdig med maden, så suppen var varm, kyllingen gennemstegt og risen kogt. Vi fik ganske kortvarigt et lidt bedre kik til Cotopaxis snedækkede top.

Efter maden var der mulighed for at fodre stedets lamaer med gulerødder, og en af de søde hunde snuppede også en. Derefter gik det nonstop mod Quito. Flere fik en lur og andre sad stille og fordøjede den første halvdel af vores fantastiske rejse. Der er også købt mange souvenirs allerede.

Regnen fortsatte, men vi har også været superheldige med tørvejr indtil nu.

Vi nåede til frem til hotellet, Reine Isabel, i Quito lidt før kl 17. Nøglerne var allerede klar, så det tog ikke lang tid inden vi var indkvarterede. Vejret var stadig gråt og vådt og indbød ikke til meget andet end afslapning på værelserne indtil aftensmaden var klar kl. 19.30.

Det er et vældig fint hotel, men tjenerne var nu ikke i topform, og der var let kaos under bestilling af drikkevarer. Menuen var aspargessuppe, kylling med stegte kartofler og champignonsovs og til dessert en trekantet stykke fløderand og jordbærsovs, marengs og et friskt jordbær.

Spændt på storby-rundturen i morgen, men savner regnskoven!

13. NOVEMBER, Quito

Skrevet af Bente og Laust

Solen skinner over hustagene i Quito og varsler en god dag.
“Dagen i dag er din min ven “ Ja, og det er den sidste dag i Equador inden afrejse til Galapagos. 
Efter en god nats søvn på hotel Reina Isabel, starter vi med et stort morgenbord ,og som noget nyt, skal vi SELV presse vores juice af mange forskellige frugter. 
Landmanden spotter straks Lurpak smør på bordet, og glæden bliver jo stor, når Dansk Landbrug kan ses i Ecuador.

Dagsplanen med sightseeing i Quito må ændres, da et meget stort cykelløb stort set har lukket alle indfaldsveje til byen. Det tog 2 timer for Jeime at køre bussen til hotellet mod normalt 20 min.

Quito har 513.000 biler, som skiftes til at køre på ugedagene, for ellers bryder trafikken sammen.

Quito blev selvstændig fra Spanien i 1534 ,og har ca 3 mio indbyggere og er 43 km lang. Vi starter ved et udsigtspunkt, hvor vi kan se både den nordlige og sydlige del , og Fausto fortæller, at den gamle bydel har fået UNESCO pris.

Derefter kører vi til den gamle bydel og besigtiger et par utrolig flotte kirker bla Jesuiterkirken bygget i 1605-1722 i barokstil ,hvor der er brugt 5 kg guld og 7 tons blad guld til udsmykningen inde i kirken.

Gaderne er fyldt med en mangfoldighed af mennesker, gadehandlere , politi , musik, og gøgl som nyder søndagens flotte vejr i bymidten .

Mange af os nyder også den lækre chokolade og is på byens bedste cafe.

“Uden mad og drikke, duer helten ikke “ ,så frokosten er klar. Dog ikke som vanligt med suppe, fisk og måske dessert på et spisested, men som en stor madspose, der uddeles til hver i bussen. Vi er nemlig i tidsnød, da vi skal nå at se et vulkankrater og besøge Ækvator Line O . Vi når begge dele incl . En flot guidet tur rundt i Solar Museum, hvor vi bla. hører og ser noget om sydamerikansk indianer kultur.

Klokken er ved at være mange , så vi kører retur til hotellet for at pakke til Galapagos øerne i morgen.

En rigtig god dag og byrundtur er slut ,og vi siger i morgen tidlig farvel til Ecuador og til vores fantastiske fyre Fausto og Jeime .

Vi vil huske landet for dens utrolige mangfoldighed af mennesker, dyr , natur og kultur, men også for den samhørighed ,og de tætte relationer, der er imellem børn , unge og ældre. De virker til at være glade og postive , selvom de bor i en af verdens fattigste lande.

14. NOVEMBER, Quito – San Christobal

Skrevet af Trine og Steen.

Så kom dagen, hvor vi rejser til Galapagos, og den startede tidligt. Allerede kl. 5 samledes de første i hotellets forhal, hvor der stod friskbrygget kaffe og poser med morgenmad. Og alle havde fået pakket i de ny-udleverede pølsetasker. Afgangen til lufthavnen var planlagt til 5:30 – Jaime var som sædvanlig mere end præcis, og alle var klar til at gå om bord, så 5:25 begyndte bussen at rulle mod lufthavnen i morgenmørket. Heldigvis var morgentrafikken ikke voldsom, og vi ankom til lufthavnen ca. 3 kvarter senere i det begyndende morgenlys. Fra lufthavnen kan man se Cotopaxi, men toppen var desværre dækket noget af skyer.

I lufthavnen tog vi afsked med Jaime og Fausto. Jaime, hvis evner til at køre bussen gennem de i alt 1400 km med megen trafik og mange smalle gader har været beundringsværdi, og Fausto, hvis viden, gode humør og evne til at få tingene til at flaske sig har gjort opholdet på fastlandet uforglemmeligt.

Bagagen blev gennemlyst og pølsetaskerne plomberet med henblik på indrejse til Galapagos. Paskontrol og sikkerhedstjek uden problemer. Pudsigt nok fik par ikke nødvendigvis plads ved siden af hinanden, selvom de tjekkede ind sammen, og enkelte måtte skifte plads under mellemlandingen. Ikke længe efter starten fra Quito kunne man fra venstre side af flyet se den skyfri Cotopaxi.

Efter ca. 3 timer inklusive mellemlandingen, landede vi på San Christobal, hvor vores to guider, Ivan og Pablo, tog i mod os i lufthavnen. Vi har været godt forvænt med masser af plads i Jaimes bus, men det var en noget mindre bus, der kørte os den korte tur til Hotel Blue Marlin – turen blev lidt forlænget af, at byens eneste lyskryds viste rødt, da vi nåede frem til det.

Indtjekningen var hurtigt overstået, og vi fik en let frokost på et nærliggende cafeteria, før turen gik til øens højeste punkt. En ekstra gåtur bragte os helt op til et udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se blandt andet den klippe, Kicker Rock, hvor vi skal snorkle i morgen. Vi fik udleveret mountain bikes, hjelme, handsker og instruktion, og turen ned mod havet begyndte. Det var selvsagt mest ned ad bakke, men sine steder var der også stigninger, som krævede cyklens laveste gear. Et enkelt sted var vejen så stejl nedad, at det sikreste var at trække cyklen.

På vej ned gjorde vi kaffe stop ved “Træhuset”, som har sit navn efter et stort træ i haven; et træ, som tidligere havde en hytte højt i træet. Desværre var den stamme knækket, men “bryllupssuiten” i træet rod eksisterer stadig. Som erstatning for hytten i træet, var der placeret en båd, også med sovepladser, højt i et andet træ. Egentlig burde huset have heddet “Flaskehuset”, for væggene var indvendigt bygget af flasker, der vendte bunden ind mod rummet – i alt var anvendt 25.000 flasker.

Næste stop var La Loberia (Søløvepladsen). Her gik vi langs med vandet hen til en vig, hvor der var en stor flok søløver med mange helt små unger. De lå og nød solen sammen med de badegæster, der også var på stranden. På vej hen til stranden så vi de første leguaner og nogle så også en kæmpe skolopender. På turen tilbage til cyklerne så vi både pelikan og fregatfugl.

Cykelturen tilbage til byen endte det sted, hvor vi fik udleveret våddragter, svømmefødder, briller og snorkel. Der blev prøvet størrelser til den store guldmedalje. Alt klappede, og vi gik den korte tur tilbage til Blue Marlin.

Aftensmaden spiste vi på den lokale restaurant Descans Marinero. Som sædvanlig tre retter startende med græskarsuppe, fisk med grønsager, ris og pommes frites til hovedret, og et stykke citronsandkage til dessert. Alt sammen rigtig fint.

Ved ankomsten til Galapagos blev urene sat en time tilbage, og eftersom vi havde været meget tidligt oppe, kunne vi se tilbage på en lang dag fuld af gode oplevelser, og de fleste var trætte og klar til en god nats søvn efter aftensmaden.

15. NOVEMBER, Kicker Rock

Skrevet af Else og Marianne

Dagens program stod primært på snorkling. Vi blev delt i tre grupper. To hold blev sendt ud på oplæring i snorkling og vi blev sendt direkte ud til Kicker Rock – også kaldet The Sleeping Lion.

På vejen ud så vi pelikaner, fregatfugle og suler. En lysere gul sule, som hedder nazca og blåfodede suler. Især en blåfodet sule poserede vældig for os. De kaldes her på Galapagos Blue-Footet Booby. De har blå fødder, fordi de spiser mange sardiner, som er fyldt med antioxidanter fra tang.

Vores dykkertur varede ca 35 min. En vild oplevelse med masser af farvestrålende fisk, som fx de blå/gule skalarfisk, der kom i stimer. Langs den farvestrålende klippevæg var der søpindsvin, søstjerner mm. Havskilpadder var i næsten røreafstand fra os og søløverne kom snigende rundt om os.

Heldigvis stod crewen med varm te til os, da vi godt kolde kom op af vandet.

Vores tur gik videre til Puerto Grande bugt, hvor der tidligere var en shipyard. Her blev smidt anker og vi fik en dejlig middag med pesto.

På land var vi i manggroven, hvor en skildpadde var strandet, fordi den ikke kom hurtig nok ud ved ebbe.

Super oplevelse med vores guide Christian.

Om eftermiddagen var der tur til besøgscenter om Darwin og Galapagos.

Aftensmaden stod på hummer.

16. NOVEMBER, San Christobal – Floreana – Isabela

Skrevet af Janne og Torben

Der var morgenmad fra kl. 07.00, først en skål med frugt, derefter en tallerken med croissant, ost, skinke og røræg. The/kaffe og lækker juice.

Tasker og snorkleudstyr skulle være afleveret kl. 07.30, hvorefter de blev kørt til havnen. 
I dag forlader vi San Cristobal og flytter til Isabell. På turen dertil skal vi besøge øen Florana.
Det støvregnede, da vi kl. 08.30 forlod hotellet og gik til havnen. Inden vi gik ombord i bådene, blev vores bagage tjekket. Der må ikke medbringes noget, der kan påvirke naturen. Vi blev fordelt i to både, da der max må være 16 passager i hver båd. Vi blev fragtet ud til vores både med taxabåde.

Turen fra San Cristobal til Florana tog 3 timer. Havet var forholdsvis roligt, det bumlede lidt, ingen søsyge, men enkelte med uro i maven.
Kort før ankomsten til Florana kom vi forbi Djævlens krone, en klippeformation med flotte spidser og et rigt fugleliv. Det skulle være et flot sted at snorkle, og vi så da også nogle både med turister der. Da vi ankom til Florana blev vi budt velkommen af nogle farverige leguaner, og der var mange.

Straks efter ankomsten spiste vi frokost på Hotel Wittmer, der lå lige ned til stranden. Hotellet er ejet af 2 tyskere, Ingeborg og Erika. Frokosten bestod af grøntsagssuppe ned brød og guacamole, gullasch med ris eller kartofler, eller tunbøffer(der var lidt tørre) Desserten var frugtsalat.

Ole fortalte om stedets dramatiske historie, der bl.a. er blevet filmatiseret i filmen ”Galapagos Affæren” med undertitlen ”Da Satan kom til Edens Have” fra 2014. 
Derefter var der mulighed for snorkling fra stranden. Der blev svømmet med pingviner, havskildpadder og meget andet. På stranden/klipperne var der havleguaner og søløver.

Kl. 16.15 var vi klar til at sejle videre mod Isabella, ca. 2 timers sejlads, der blev brugt til at få sovet lidt. 
Vi gjorde holdt ved Tortuga, en ø kun beboet af fugle og leguaner. Vi fik set fregatfugle med rød brystpose, der bruges til at imponere hunnerne med, flot syn. 
Derefter var der kun 30 min. Sejlads til Isabella.

Der blev ankret op i havnen, og vi fik en taxabåd til molen. Vi fik lov at gå gennem indrejsekontrollen uden at blive tjekket. Det var 3. kontrol i dag. 
Bagagen blev kørt direkte til hotellet, vi kørte efter i to ”bus”-lastbiler. Hotellet, Costa del Manta, ligger lige ned til stranden, her skal vi være i 3 dage. 
Indlogeringen tog sin tid, og her har værelserne navne, ikke numre. Vi har mindst 3 gekkoer som værelseskammerater.   

Aftensmaden var kl. 20.00 på hotellet, fin buffet med kaffe og is til dessert.

Efter gennemgang af morgendagens program, gav Ivan et par numre, og det gør han ganske godt. Endnu en lang dag var til ende.

17. NOVEMBER, Isabela – Sierra Negra

Skrevet af Birte og Per

Fin morgenbuffet fra kl. 7.00.
Afgang fra hotellet kl. 8.30 til hhv. 8 eller 16 km vandreture mod vulkanerne Sierra Negra samt Chico. Der udleveres madpakke og 1,2 l vand.

Vi kører i en Chiva taxi, som er en slags minilastbil med 4 bænke, åben i siderne, der er god udsigt fra bilen. Vi bliver kørt op til 800 m over havet og derfra kan vi enten gå 8 eller 16 km op til vulkanens caldera, som er en fordybning, der hvor vulkanens krater var da vulkanen var i udbrud. Efter udbruddet styrtede vulkanens krater sammen og der blev dannet en stor caldera. Vulkanens krater var måske omkring 2 km i diameter, hvor calderaen efterfølgende sank sammen, og fylder nu ca. 10 km i diameter.

Dem der gik den lange tur så også lava tunneller hvor lavaen havde flydt nedad vulkanen. Fra det seneste udbrud i 1979 var lava tunnelerne nærmest sorte/mørke. Enkelte langsomt voksende kaktus sås i det bare landskab.

På vej mod vort udgangspunkt for vandreturerne kørte vi gennem frugtbart område med bananer, appelsiner, papaya /melon.
Stop på vejen lige inden vi når udgangspunkt for vandreturen, for at se rød fluesnapper. Det er faktisk sjældent, at man ser den.

På øen er der 5 aktive vulkaner, som har udbrud ca. hvert 5. år. Der er hele tiden styr på vulkanernes aktiviteter. Vi begynder at gå i 817 m over havet og skal gå ca. 300 m op. Vulkanen er 1490 m høj og holdet der gik 8 km kom ca. 1100 m op.

Ca. efter 3 km’s gang begynder bevoksningen at blive tør.
I 2005 var det muligt at kommer op for at se vulkanen i udbrud om natten. I den forbindelse steg turismen voldsomt.
Vi ser spansk mos, som samler fugt op og giver væske til en plante som giver gode frugter. Overtro er, at hvis man kan lide frugten, kan man lide Galapagos. Der er flotte og store hortensiaer undervejs.

Syd siden er våd, da vinden kommer med fugtigheden. Der er frugtbart på sydsiden og tørt på nordsiden.
Der er sket en udvikling med Finken (en fugl), som med en lille gren kan komme ind i  mosset og finde orme.  Denne udvikling så Darwin også. Finken der bruger en lille pind til at få føden ud af moset på kaldes nu om dage en Darwin finke. Vi så en del gule sommerfugle. Der er mindst 11 sommerfugle arter på Galapagos øerne.

Øen Isabella ligner en søhest. Øen er opstået af 6 selvstændige øer med en vulkan på hver. De mange vulkanudbrud har gjort at de nu er samlet til en ø.
3,8 km oppe er det dominerende træ Katteklør træ. 
Efter udbruddet i 2005 kom der gasser op, nogen blev forgiftet, så derfor må man ikke længere komme op for at se udbrud.

Vi fik forklaret, at det vi ser ikke er et Krater, men et Caldera, dvs at den vulkanske aktivitet er blevet efterfulgt af en senere nedsynkning, hvis form minder om et vulkankrater  men som regel er større i omkreds. Denne er 10 km i diameter og 30 km i omkreds. Vulkanen er stadig aktiv, man kan nogen gange ser gasser stige op.

Efter 4,1 km spiste vi vores medbragte madpakke med udsigt til calderaen.

Den korte tur var tilbage igen kl. 13.15. Turen var i alt på 9 km. Vi blev afhentet af en Chiva taxi og var tilbage på hotellet kl. 14.

 

Resten af eftermiddagen til fri disposition.

Middag på terrassen med havudsigt kl. 20, hvor der var buffet med salat, kartofler, ris og hummerhaler, dessert var passionsfrugt.
En dag hvor mange af os blev godt trætte på de lange vandreture.

18. NOVEMBER, Isabela – Los Tintoreras

Skrevet af Marck og Gitte

For Marcks vedkommende blev dages første kop en kaffe indtaget på stranden. Flere dyr var allerede i gang med at finde føde. Havleguanen hoppede i vandet fra lavaklipperne for at svømme over på naboklippen, hvor de lækre grønne algerne, som den lever af, gror. Pingvinen svømmede rundt med lynets hast tæt på strandkanten for at fange små fisk og det samme gjorde tre pelikaner. Små fugle løber ligeledes langs strandkanten på jagt efter morgenmaden. God start på dagen.

Vi nød hotellets morgenbuffet fra kl 7.00 og så var der ellers afgang fra hotellet til dagens aktiviteter kl 8.30. Morgensangen blev sunget i fællesskab, før vi hoppede på taxien – en ombygget lastbil med bænke på ladet.

Iført badetøj, t-shirt, og solhat blev vi på havnen vanen tro inddelt i to grupper. Solen tittede frem. Vores gruppe startede med sejltur i panga (topersoners kajak), imens en stor søløve passede på vores tasker og snorkelposer. Det var en skøn sejltur, hvor vi så masser af havskildpadder, pelikaner, fregatfugle og diverse fisk.

Herefter gik turen med båd til øen Los Tintoreras, hvor hundredevis af havleguaner holder til. Massevis af små leguaner, udklækket omkring februar i år, tog imod os, og man skulle virkelig passe på ikke at komme til at træde på dem. På resten af ruten så vi leguaner i alle størrelser. I den snævre passage Shark Alley lå de hvidtippede hajer og hvilede sig på lavt vand.

Turens sidste snorkling forgik i bugten omkring Los Tintoreras, hvor vi var så heldige at se en kæmpe rokke og 12 hvidtippede hajer. Derudover så vi en pingvin, der hvilende sig på klipperne sammen med to blåfodet suler.

Kl 12.45 var vi atter samlet på hotellet, og snorkeludstyret blev afleveret. Alle var enige om at det havde været en fantastisk formiddage.

Frokosten blev serveret på stranden ved hotellet og stod på ceviche af fisk, skaldyr og blæksprutte.

Ifølge programmet var resten af dagen egentlig til fri disposition, men i stedet var der enighed om at besøge det lokale skildpaddecenter, for at undgå et forjaget program næste dag. På skildpaddecenteret fik vi viden om avlsprogrammet, der sikre Isabelas bestand af kæmpeskildpadder. Og selvfølgelig var der masser af skildpadder i alle størrelser.

Efterfølgende gik vi en tur gennem mangroveskoven i håbet om at se flamingoer, men desværre så vi ingen.

Aftenbuffeten blev serveret på hotellet kl 19.30. Efter Oles gennemgang af morgendagens program gav Ivan et nummer på guitaren.

Endnu en begivenhedsrig dag på skønne Galapagos.

19. NOVEMBER, Isabela – Santa Cruz

Skrevet af Helle

Vi sagde farvel til et solbeskinnet Isabela, for det var tid til et øhop.

Vi kørte i “kreaturtaxien” til havnen, hvor vi endnu engang fik tjekket al bagagen.
Vi delte os i de sædvanlige to hold og tog taxabådene til vores store både.

Der var en del vind og pænt høje bølger. Båden huggede sig gennem bølgerne, og trods en infernalsk larm fra de kraftige motorer (3 x 200 HK) og en fæl lugt af diesel, klarede vi skærene nogenlunde på Neptuno III.

Efter ca. to en halv time på de vilde vover havde vi igen fast grund under fødderne på Santa Cruz, hvor vi skal tilbringe de sidste to dage/nætter på vores eventyrlige rejse.
Vi spadserede de omkring 300 m fra havnen til vores frokoststed, Galapagos Deli. Der blev serveret pizza eller sandwich efter ønske, forudbestilt aftenen før.
Derefter var der indkvartering på hotel Posada del Mar. Heldigvis var Galapagostaskerne blev bragt til vores værelser, så vi slap for at slæbe dem op af de stejle trapper.
Vi blev kørt i samlet flok (busstandarden var væsentligt opgraderet) til Darwin Research Center, hvor vi fik en rundvisning i de to grupper med vores respektive guider i både udstillinger og have.

Vi gik i samlet trop til byens fiskemarked. Vi så bl.a. store, friske tunlignende fisk, og der var kamp om fiskeresterne blandt pelikaner, søløver og en enkelt fiskehejre.
Lidt sightseeing langs havnepromenade i byen, og så var det tid til en kold øl på Faustos bar. Det var så hyggeligt at se ham igen, og vi fik en udsøgt betjening.
Aftensmaden var street food i en afspærret gade tæt på hotellet. Der kunne vælges mellem grillet hummer, fisk eller kylling. Der var masser af liv på gaden, både lokale og turister, og de friske fisk, hummere og blæksprutter var udstillet på borde udenfor restauranterne.
Nogle var efterfølgende til byfest på torvet med levende musik og dans.
Endnu en dejlig dag i paradis (Wunderbar – You are magnetic!).

20. NOVEMBER, Santa Cruz – Højlandet

Skrevet af Birgit og Hans

Efter morgenmaden bliver vi hentet i en bus og kørt til højlandet. Det hele er mere grønt og frodig og det småregner lidt på turen.
Vi besøger en plantageejer, Adriano, som både har sukkerrør, kaffe, kakao og bananer. Vi bliver budt på Joyce, som er fremstillet af sukkerrør, hvor vi kan tilsætte hjemmelavet alkohol og appelsinstykker.
Han viste os også sit hjemmebrænderi, hvor han fremstiller alkohol på 60 % på en meget primitiv måde. Vi fik en kop kaffe fremstillet af egne kaffebønner, som han selv avler og rister også på en meget simpel måde. Nogle købte en pose kaffe med hjem.

Derefter kørte vi til Rancho el Manzanillo for at kikke på store skildpadder, som går frit i naturen. På vej derud på 3,5 km grusvej måtte vores guider flere gange ud af bussen og flytte flere skildpadder og nogle var så store, at de ikke kunne løfte dem. Vi blev delt i 2 grupper og skulle have gummistøvler på, pga det fugtige græs. Der blev givet en rundvisning i området og fortalt om deres levevis. De mødes for at drikke, afkøle og parre sig ved vandhullerne. Æggene lægges senere nede i de tørre områder. Efter rundvisningen fik vi selv lejlighed til at gå rundt og iagttage de mere end hundrede skildpadder og de blev flittigt fotograferet.
Vi fik en 3 retters frokost og lejlighed til at handle lidt i en lille biks.

Turen går hjemad og flere skildpadder skal igen flyttes fra vejen.
Da vi kom hjem til hotellet var der musik og dans på gaden. Ecuador havde vundet 2-0 over Quatar og det skulle fejres. Nu er vi spændt på, hvordan aftenen ender.
Nu skal de sidste indkøb foretages inden rejsen går hjemad i morgen, og vi skal slutte af med en afskedsmiddag.
Det har været spændende at besøge Galapagos og se den store forskel på de øer vi har besøgt.
Det har været en fantastisk tur med mange oplevelser både til lands og vands.
Nu må vi hjem og fordøje det hele og der bliver mange billeder at sortere på.

21. & 22. NOVEMBER, Santa Cruz – Baltra – Guayaquil – Danmark

Skrevet af Anne-Marie

Aftenen i går sluttede af med en dejlig treretters middag på en restaurant ved havnen m. underholdning af Ivan med sang og guitar og taler af både Ole, Paplo og Ivan. Fik vi taget afsked med Fausto endnu engang.

Efter en god nats søvn, fik vi morgenmad på restauranten ved siden af hotellet. Kl 9:00 var alle klar til afgang fra hotellet. Bagagen var pakket på en bil og personerne i 2 busser og hjemturen starter.

Vejen forbi kaffebutikken, hvor der blev købt kaffebønner og nogle dåser med kaffebønner m. chokolade.

Turen forsatte op i højden og ned igen. Vi kunne følge med i, hvordan naturen blev mere tør jo mere nordpå vi kom. Kaktusserne blev dominerende, og vi kunne se at kaffebønnerne var lagt til tørre på lavaen.

Efter ca 1 timer skulle vi over på en lille båd for at sejle fra Santa Cruz til øen Baltra, hvor lufthavnen er.

Lufthavnen var en som USA havde anlagt og blev overgivet til Ecuador efter anden verdenskrig. 
Da vi ankom til Baltra, sad en landleguan og bød os velkommen til øen. Den skulle fotograferes og så kørte vi videre i en bus igennem et meget tørt landskab, hvor der blev set flere landleguaner.

Efter et kvarters kørsel ankom vi til lufthavnen. Endnu en leguan tog afsked med os.

Nu var tiden til morgensang med Ivan på guitar, vi sluttede af med hans “Galapagos sang”.

Så var der tid til at sige farvel til vores to guider, som havde vist os Galapagos øerne, med stolthed, en kæmpe viden og altid et stort smil.

Tjek in og sikkerhed kontrol gik hurtig. Nu kunne de sidste dollar, bruges på souvenirers eller mad inden vi skulle på flyveren og flyver fra Galapagos.

Flyet lettede med en halvtimes forsinkelse, nu skulle uret lige sættes en time frem. 1,5 times flyvning med en hurtig servering af vand, kaffe og chokolade.

Vi nåede fastlandet (Guayaquil) uden problemer og Jaimes søn stod med kufferterne til os, så vi kunne få pakket om, fra Galapagos taskerne til kufferter. Alle fik vist det hele med under de 23 kg i kufferten.

Tjek in til Amsterdam og bording kort hele vejen hjem til DK.

Ingen blev kaldt ned for at få kufferten tjekket i Guayaquil, det er første gang Ole og jeg har oplevet det. Flyet afgik til tiden, så nu var det bare at slappe af og nyder turen hjem evt med en jetlag pille.

Efter 10,5 times flyvning og der skulle lige lægges 6 timer til på uret, landede vi i Amsterdam kl 12:30. 
Her deles gruppe, vi måtte sige på gensyn til dem, der skulle til Kastrup. De skulle flyve en time før os, der skulle til Billund.

Så gik jagten efter et fjernsyn, hvor Danmarks kamp mod Tunesien kunne ses. Vi samlede os på et lille madsted nær gaten og så kampen. Den var vist ikke noget at skrive om ( jeg har ikke forstand på fodbold), kampen endte 0-0 Flyet til Billund var lidt forsinket men det indhentede piloten, så vi ankom til Billund til tiden. Alle fik deres kufferter og så blev der sagt farvel.

Ole og jeg vil sige tusinde tak for jeres gode humør og gå på mod, når I skulle ud at opleve paradiset i Ecuador og på Galapagos.

Vi håber på at se jer alle til gensyn i marts mdr.