Færøerne 2023 - Vestjyske Seniorgymnaster

Formiddagen Skrevet af Birgit og Gunnar Kjær

Atter en smuk dag, som vi i bussen startede med ”God morgen lille land”
Afgang fra Gjórv mod Gøta. På vejen fortalte Lone om de sociale forhold på Færøerne, som modtager et bloktilskud på 600 mio kr. fra Danmark.
Færingerne har højere direkte skat end danskere, men lavere afgifter og ingen børnetilskud. Der er større masker i sikkerhedsnettet her end i DK.
Arbejdsløsheden er 0,7%. Levealderen er 84,7 år for kvinder og 80,5 år for mænd. (Jon mener, de slides op). ½ af befolkningen er mellem 25 – 59 år. Der er tilflytning fra både nordiske og andre lande. 
Drikkevand er overfladevand. Private betaler vand over skatten, mens virksomheder betaler pr. m3. Spildevand renses ikke.
92% af Færøernes indtægter kommer fra fisk, resten turisme og andet.

Vi kommer til Blasastova Museum i Nordregøta. Vores gruppe går først ind i huset, hvor der kan bruges penge, og der er flere, som benytter lejligheden til at købe nogle af Hallbera Olavsdottirs smukke strikvarer.

Herefter gik vi ind i kirken, hvor guiden fortalte om Færøernes befolkning, først irske munke, derefter vikinger. Der var ikke skriftsprog på den tid, så *”færingesagaen” er skrevet af islændinge.

Man har ved gentest konstateret, at omkring 80% af pigerne har irske gener, mens 80% af mændene har skandinaviske gener.
Han fortalte også, at kongeriget indtil 1856 havde monopol på handel.
Til slut sang guiderne en salme i kirken.

Vores gruppe gik så over til statuen, af høvdingen Tondur Gøtu og fik fortalt en drabelig historie.
Herefter gik vi ind i bådhuset, hvor Bara fortalte om den traditionelle færøske robåd, som var inspireret af vikingernes både. Båden bruges i dag til kaproning (lavet af træ og beklædt med glasfiber). Netop i dag var der turnering i Klaksvig, og Bara skulle køre en båd derud. Hendes piger ror – ellers har de dyrket fodbold med mor som træner. Hun er også træner for det færøske kvindelandshold.

Bådhuset har også gamle og nye redskaber til hvalfangst. I dag skal man på kursus for at dræbe end grindehval og redskaberne er godkendt til det.
Så gik vi over i bonde- fiskerhuset. Her arbejdede 2 kvinder på samme strikketøj, mens en mand spandt ulden. De fortalte, at hver bygd har sit eget mønster i trøjerne, så hvis man fandt en omkommet og ikke kunne kende personen, så kunne man se på trøjen, hvilken bygd, personen kom fra.
Husene er bygget af drivtømmer fra et skib, der forliste ved Saksun.

Udenfor fortalte Bara om hendes og mandens landbrug. De har 73 malkekøer i løsdrift og med malkerobot. Så har de 240 moderfår. De slagter selv hjemme i kælderen 360 lam. Alt bruges og meget af det sælges privat bl. a. via facebook. Hun rensede selv tarmene og lavede dem til kød- og blodpølser. Kødet tørres og de elsker at spise alle deres egne specialiteter.

På vej til rådhuset passerede vi Fiskavirkid, som laver klipfisk. De fleste arbejdere kom fra Cambodia.
Så gik vi over til rådhuset, som er tegnet af den færøske arkitekt Osbjørn Jakobsen. Det er en flot bygning, med græs på taget, så den passer godt ind i omgivelserne. I gulvet i byrådssalen er der glas, så man kan se ned i elven. Det siges, at der en dag kom en kajak under, mens der var byrådsmøde.
Der var kommunesammenlægning i 2009, så der nu er 2300 indbyggere i kommunen.

Eftermiddagen skrevet af Grethe & Jørn Kristiansen

Færøerne er en decideret fiskerination og har herudover 1 mejeri, 2 bryggerier, 1 isfabrik og en margarinefabrik, så mad – udover fisk og får – importeres fra andre lande.

Fiskekvoterne uddeles af Landsstyret – kun 10 familier ejer makrelkvoterne. Ca. halvdelen af eksporten af fisk går til Rusland, USA, England, Kina og Danmark. Vi så igen i dag masser af lakseringe ejet af Bakkafrost, som er den absolut førende producent af laks. Firmaet har store ambitioner om at være pålidelige, dygtige og effektive, vise respekt for miljøet (sunde babylaks på minimum 500g, ingen antibiotika, 94% overlevelse). Desuden lægger man stor vægt på ansvarlighed overfor medarbejderne og en positiv udvikling i bygderne.

På Navia Garn blev vi budt velkommen af Oli Kristian som var 4. generation af familien, der gennem tiden har udbygget og fornyet garn- og tøjproduktionen af den færøske uld.

På Færøerne er der i dag 75.000 moderfår – får gav navn til Færøerne!
Fåret har en levetid på 7 år (måske 8) og må helst ikke læmme det første år. Tidligere var fårene mindre, og i 1670 døde halvdelen af bestanden, så man måtte importere fra Norge og Skotland (i bytte med fisk).
På Færøerne er der ingen rovdyr, men vejret er barskt og medvirkende til, at ulden bliver 2-delt. Det yderste lag kan blive 25 cm langt og er meget fedtholdigt.
7. jan hentes vædderne ind med en reduceret vægt på 25% (det kræver sin mand, at have 30 kærester)! Januar, Februar og Marts er hårde måneder, hvor det sner og kan blæse 60 m i sekundet. Fårene søger selv ind i fårehusene, når de mærker vejr forandringer. I slutningen af april begynder de små lam at komme til verden. Fårene tælles hver dag af hensyn mælkefeber, sygdom osv.
Efter en lille pause drager ca. 20 mennesker fra familien i alderen 3 til 75 år op i fjeldene for at påbegynde klipningen midt i juli måned. Det tager 6-8 min. for 2 mand at klippe et får.
Alle hjælper til med at sortere ulden i de 5 naturfarver. Sidst i juli og først i august bliver græsset slået, ”hængt til tørre” og pakket i småballer. Midt i oktober slagter man hvert år 65.000 får. Kødet opbevares i tørrehuset, og det fermenterede fårekød, er en stor delikatesse, og familien har tradition for at ”smage til” den 23. december. Kristians mor bød på skjærpekød og rullepølse på hjemmebagte pindemadder (dej rullet som til brune kager – bagt i ovnen – og derefter skåret ud) + hjemmelavet rabarbersaft og kaffe.

Oli Kristian havde læste 1½ år i Herning, skrev sin projektopgave, og banken var med på ideen efter at have set hans 50 sider lange business-projekt. I dag er Navia størst på Færøerne – med eksport til De Nordiske Lande samt USA – og har for nylig taget den sidste nye 3-D teknologi i anvendelse. Trøjerne, som er uden syninger, bliver strikket af den tynde, fine og dyre merinould, som importeres fra Italien. Navia er en stor butik med et velassorteret varelager med alt fra garn, strikkepinde, huer, handsker, trøjer, støvler og souvenirs. De12 forskellige garntyper, som anvendes, er indsamlet hos de lokale fåreavlere. Ulden ånder, og produkterne kan modstå selv det vildeste vejr, ligesom det færøske folk kan opleve et klima, der er vildt og ukontrolleret. Garnets kvalitet er helt i top, men det er priserne også! Vi fik dog 23% rabat – og som Oli Kristian med et glimt i øjet sagde: Hvis man købte en trøje, var ærmerne gratis!

I det flotte solskinsvejr (dårligt for vindenergien – 96,7% kom fra olie i dag kunne John se på sin telefon) kørte vi videre ad en ”to-sporet” vej, hvor vi følte, der kun var plads til bussen. Vi så Bakkafrost’s nye båd, som kunne vaske lakselusen af – den er 120 meter lang og proces for hver ring er 12 timer. Vi kørte forbi et Blå Kors Center (heldigvis blev ingen fra holdet sat af) til endnu et flot udsigtspunkt med view til Torshavn.
Vi så vindmølle-reparation, blev fotograferet ved ”Vindskulpturen” og havde en ”let træning”.

Herefter passerede vi en drikkevandssø samt nyanlagte vandrestier og Jon’s tidligere værksted (købt til konen) på vej til Seniorfestivalen i Nes, som for 12. gang (1. gang efter coronaen) blev arrangeret af 3 kommuners plejehjem med ca. 150 deltagere. Adgangsbilletten var kr. 300,- for hele dagen og kr. 500,- inkl. forplejning.

Lokale brandmænd skulle afslutte stævnet med at synge – deres 121. optræden. Vi klædte om på et plejehjem med flotte faciliteter som fitness og svømmehal. Efter 3 ændringer af tidspunktet kom vi endelig på gulvet. Pladsen var trang, så der var ikke de store udfoldelsesmuligheder, men vi gjorde, hvad vi kunne. Vi fik efterfølgende stor cadeau for vores optræden, som til inspiration blev transmitteret til andre plejehjem samt færøsk fjernsyn. ”De havde aldrig set noget lignende”.

På hjemturen mødte vi en del både, som havde været til rostævne i Klaksvig, så store nedfaldne sten i formationer – næsten som skulpturer og får både på og ved siden af vejen.

Kl. 20.00 ventede endnu en lækker middag på hotellet: lammeskank og gulerodskage og efterfølgende sang og hyggeligt samvær.