Indien 2024
28. – 31. Januar, New Delhi
Den 28. januar tog vi afsted med Air India fra Kastrup til New Delhi med 9 glade gæster. Vi blev 1 time forsinket, men kunne så nå at se håndboldherrernes EM finalekamp færdig. Desværre tabte de til Frankrig.
Næste morgen blev vi modtaget i New Delhi med sol, smil og blomsterranker af Kamal fra Scenic Journey og kørt til vores hotel til et lille hvil, inden vi skulle ud i den kaotiske storby med 17 mill. mennesker.
Danmark og regnvejret var lagt bag os i et par uger. Den første dag skulle vi se Qutub Minar – et storslået bygningskompleks, der har været både moske og hindutempel og som har en ca. 2000 år gammel jernsøjle.
Efter en alkoholfri middag (vi var havnet på et hotel uden bevilling) fik vi en tiltrængt nats søvn. Næste morgen vågnede vi op til et køligt og meget diset og tåget New Delhi. Det var både smog og tåge, og det tog desværre noget af udsigten, da vi skulle besøge en af Indiens største moskeer Jama Masjid. Skønt vi alle var tækkeligt klædt, blev vi indhyllet i et forfærdeligt klædningsstykke, så vi anstændigt kunne betræde den hellige grund. Næste punkt på dagsordenen var en tur med cykelrickshaw gennem det gamle basarkvarter med alle dens mennesker, små butikker, lugte og lyde – et sandt kaos med mange synsindtryk. Turen endte ved Red Fort, et kæmpe fæstningsværk bygget i 1600-tallet af Shah Jahan (ham med Taj Mahal). Det kan kun beses udefra.
Derefter kørte vi til Gandhis kremeringssted, og da vi var der på dagen for hans død den 30.01.1948 var der overdådigt blomstersmykket på området. Man går ærbødigt barfodet.
Efter en god frokost og en del buskørsel forbi India Gate gennem den hektiske by nåede vi frem til et nyt hindutempel fra 2005 Akshardham Temple – et enormt byggeri i marmor og sandsten, som over 8000 frivillige fra hele verden har deltaget i opførelsen af. Igen går man barfodet og til manges store ærgrelse uden mobil eller kamera.
Nu var vi spændt på, om vi kunne få en øl eller et glas vin til middagen som oprindeligt lovet, og det kunne vi! Dagen i forvejen havde der været inspektion, så derfor turde de ikke servere alkohol for os, men det ændrede sig. Man kan i Indien kun købe øl, vin og spiritus i specielle wine shops eller liquor stores.
31. JANUAR – 1. februar, Agra
Nu var vi akklimatiseret og klar til en 3 timers køretur sydpå til Agra, hvor Taj Mahal ligger. Man kører igennem et ret spændende landbrugsland, hvor der dyrkes sennep, hvede, byg, kartofler, linser og koriander, men igen var der en del tåge. Efter indkvartering og frokost skulle vi så besøge et af turens højdepunkter, det pragtfulde mausolæum Taj Mahal, som blev bygget af Shah Jahan i 1632-1653 til minde om hans
elskede hustru Mumtaz, som døde i barselsseng efter deres 14. barn. Mausolæet er bygget af hvidt
marmor fra delstaten Rajastan med 28 forskellige ædelstene fra forskellige steder i verden (Pakistan, Sri Lanka, Nepal, Kina) indlagt i den hvide marmor. Mausolæets minareter hælder svagt bort fra bygningen i tilfælde af et jordskælv, og på hver side er der opført en moske – den ene er i brug – den anden er for symmetriens skyld.
Også den omkringliggende park og vandbassiner udgør en smuk symmetri.
Efter mausolæet besøgte vi et marmor værksted, hvor de laver ting i marmor med de samme indlagte ædelstene og samme teknik, hvilket vi også fik forevist.
Efter middag og overnatning skulle vi se endnu en pragtbygning, nemlig det enorme Red Fort i Agra, som ligner det i New Delhi. Det er bygget af Shah Jahans søn og er det mest betydningsfulde fort i Indien. Fortet er omgivet af en dobbelt voldgrav. Den ene var fyldt med vand, hvor der dengang var udsat krokodiller. I den anden havde man udsat tigre. Agra var dengang hovedstaden i Mogulriget. Mogulerne, som var muslimer, regerede i ca. 200 år fra ca. 1525 til begyndelsen af 1700-tallet, og det var en storhedstid.
1. – 2. februar, Abhaneri
Efter to storbyer skulle vi nu ud på landet. Vi kørte fra delstaten Uttar Pradesh ind i ørkenstaten Rajastan, som arealmæssigt er Indiens største stat. Den er uddannelsesmæssigt ret tilbagestående og kvinderne ret undertrykte. Efter en spændende køretur med biler, tuk-tuk, scootere, fodgængere, køer, kameler og
geder på vejen skulle vi finde vores telt-camp, hvor vi skulle spise og overnatte i luksustelte med senge, bad og toilet. Det var dejligt efter de hektiske storbyer. Om aftenen sad vi omkring et bål og så noget danse-show, hvor mænd fra landsbyen slog på tromme og opførte noget, der skulle ligne dans.
Næste morgen skulle vi videre til Jaipur, men inden skulle vi først besøge en landsby, som vi kom til med lokal taxi, dvs. på ladet af en lille lastbil. Vi var nu virkelig kommet langt ud på landet. Vi var inde hos en familie, som talte i alt 57 personer i forskellige generationer. De boede i samme hus, havde fælles
soveværelse – et for mænd og et for kvinder, og fælles husførelse, hvor alle kvinderne tog sig af madlavning og dyrkning af afgrøder. Der var ikke plads til meget privatliv. Vi så også landsbyens skole og hørte om skolegangen.
Den egentlige årsag til at vi skulle til Abhaneri var Chand Baori, som er en 30 m dyb trinbrønd med 3.500 trin fordelt på 13 etager. Brønden opsamler regnvand, var i sin tid et køligt opholdssted for mogulerne og lokalbefolkningen, da brønden er 5-7 grader køligere, og den har været kulisse i mange film, både
Hollywood og Bollywood. Der var også et delvist ødelagt hindutempel i området.
2. – 4. februar, Jaipur
Vi kørte nu videre mod Jaipur, hvor vi de næste to nætter skulle bo på det gamle charmerende Heritage Hotel Haveli. Jaipur kaldes også Den lyserøde By, da byens huse, bymure og byporte blev malet lyserøde i anledning af Dronning Victorias mand, Prins Alberts besøg i 1883. Dronning Victoria var på det tidspunkt kejserinde af Indien, men hun har nu aldrig været der. Byen har 7 ordinære og 2 royale byporte i den omgivende ringmur.
Hele dagen efter vores ankomst var vi på sightseeing, først en tur ca. 10 km udenfor byen til Amber Fort. Fortet ligger højt oppe, og man kommer dertil på elefantryg eller i jeep. Vi valgte jeep, da mahouterne (elefantførerne) ikke altid er rare. Amber Fort er bygget i sandsten og marmor med forskellige haller, en spejlsal og haver. Det har også været bolig for maharajaerne (de mogulske fyrster), der herfra havde en vidunderlig udsigt, og kunne spotte evt. fjender. Paladset er beskyttet af en 5 km lang mur.
Efter frokost var vi på et værksted, hvor de lavede stoftryk, tæppevævning og solgte diverse tæpper og tekstiler. Der blev fremvist og shoppet. Vi kom næsten i tidnød, for vi skulle nå indenfor ringmurene for at se The Royal Palace. Der bor stadigvæk en efterkommer af en af Indiens utallige konger i en del af paladset. Han var hjemme, kunne vi se på flaget, der var hejst. En del af paladset er indrettet som museum.
De fleste af os gik derfra i en menneskevrimmel, der overgår Magasin i juletravlheden, men nu havde vi lært at sno os i den indiske trafik. Vi skulle se Hawa Mahal, Vindenes Palads, som er et berømt bygningsværk, men egentlig kun er en skalmur, så mogulernes konkubiner kunne sidde i skjul og betragte gadelivet udenfor. Efter middag og endnu en nat på hotel Haveli glædede vi os til at komme sydpå.
4. – 6. februar, Kovalam
Søndag den 4. februar blev “skiftedag” fra nord til syd. Hernede var vores indiske “familie” Ajeesh, hans kone Anitha, drengen Ambadi og pigen Athmika vores værter.
Vi forlod hotellet i Jaipur kl 10 for at køre til lufthavnen for check-in til en ca 1,5 timers flyvning til Mumbai, hvor vi skulle skifte fly til Trivandrum. Vi fik serveret snacks på den første flyvning og middag på den anden 2-timers flyvning. Vi ankom meget præcist ved 20-tiden og kom hurtigt ud af lufthavnen og kørte ca. en halv time mod Kovalam og Ajeesh`s hotel Our Land Beach Hotel. Nu kunne vi føle, at vi var kommet sydpå til delstaten Kerala- ca 25 grader. Ajeesh og 3 kuffertbærere var klar til at tage imod os på p-pladsen, som bussen kunne køre til. Vi måtte gå det sidste stykke ad de smalle gyder. Hotellet har et meget hyggeligt indgangsparti, rolige omgivelser og en lille gård, men der er et par mangler på værelserne. VI fik rådet bod på nogle af manglerne, og det blev opvejet af den gode, hyggelige stemning. Ajeesh var ovenud lykkelig for at modtage sine danske gæster.
Dagen efter var vi på udflugt i tuk-tuk til den gamle fiskerihavn med masser af aktivitet, og hvor fiskerkonerne sad og solgte deres fisk og skaldyr. Videre til et udsigtspunkt Eagles` View, hvor der kredser en slags ørne, og hvor der er en fantastisk udsigt ud over kystlinien langs Det arabiske Hav, hvor fiskerne bor under palmetræerne hele vejen langs Keralas kyst, hvor fiskerbådene ligger side om side. Før frokost gik vi en lille tur for at vise vores gæster Kovalams labyrintiske gyder med de mange små butikker, hvor man ikke kan undgå at fare lidt vild de første gange. Der er masser af skræddere og skomagere, som syr tøj og sandaler efter mål fra dag til dag. Der blev shoppet igennem i de følgende dage. Eftermiddagen var fri til afslapning og badning fra en af Indiens bedste badestrande med sandstrand, liggestole og parasoller. Vandet er nok ca. 30 grader, så det var nemt at komme i.
Tirsdag den 6. februar bød på 2 højdepunkter. Det første højdepunkt var ayurveda-massage, som ingen havde prøvet før, og som var forudbestilt til alle. Ayurveda-massage er en times full-body massage med olie baseret på ayurvediske urter. Man føler sig som nyfødt bagefter, og de fleste gæster bestilte flere massager de følgende dage. Massørerne forstår at finde alle de ømme punkter.
Det næste højdepunkt var Thali-frokost fremtryllet af Ajeesh’s kone Anitha. Thali-frokost består af 12-14 små vegetariske retter serveret farvestrålende på et bananblad med ris og en lille dessert – nem opvask bagefter!
7. – 8. Februar, The Backwaters
Onsdag og torsdag skulle vi på tur i The Backwaters, som er et stort landområde beliggende under havets overflade med søer, laguner, kanaler og dæmninger, så man kan overrisle jorden til risdyrkning 2 gange årligt. 38 floder leder ferskvand til området, hvor der er et herligt fugleliv. Området dækker halvdelen af staten Keralas længde – ca. 200 km. nær kystlinien til Det arabiske Hav. Kerala er lidt mindre end Danmark, men har ca. 35 mill. mennesker.
Vi pakkede en rygsæk med det nødvendigste, for vi skulle sejle og overnatte på husbåd i egen kahyt med bad og toilet og med fuld forplejning ombord. Ved solnedgang steg vi ned i små kanoer og sejlede ind i de smalle kanaler, hvor folk bor helt ned til vandet, hvor de bader, vasker tøj, vasker op, fisker og i det hele taget lever deres liv – nogle i små hytter, andre i fine huse. Vi gik også fra borde og besøgte en kirke og en lille landsby.
Turen til og fra The Backwaters tog ca. 4 timer hver vej, for der er et enormt vejbyggeri i gang langs kysten og i hele Indien, som jo i dag er verdens folkerigeste land med 1.4 mia mennesker. Indien er i en rivende udvikling.
8. – 11. Februar, Tilbage i Kovalam
Efter hjemkomst fra The Backwaters skulle vi til eftermiddagskaffe hos Anitha og Ajeesh i deres lille ydmyge hus, som han havde malet i dagens anledning efter en slem monsunregn, som trængte ind i huset. Børnene og hunden var der også. Vi så stuen og køkkenet, som Anitha holder pinligt rent. Vi hørte om hendes produktion af økologisk ayurvedisk naturmedicin, kokosolie og massala. Det er et kvindeprojekt, som premierminister Modi har bevilget iværksætterstøtte til, hvis man kunne præsentere et bæredygtigt projekt, og det har Anitha og to andre kvinder gjort. Vores gæster købte nogle af hendes produkter. Det var et spændende besøg, som gav os indblik i, hvordan en almindelig familie fra næstlaveste kaste bor.
Lige i nærheden bor Kuttan, som er uddannet ayurvedisk massør, yogalærer og instruktør i Kalari, som er en indisk form for kampsport for begge køn i alle aldre. Her optrådte 12 – 14 kampsportsudøvere fra lokalområdet. Det var både yndefuldt og en masse girl- og manpower. Også vores lille pige Athmika på 10 år deltog i opvisningen. Fantastisk show.
Fredag var vi igen på udflugt med tuk-tuk – denne gang til en nærliggende botanisk have/planteskole. Vi så masser af bonsaiplanter, roser, vandplanter (Lotus) og det mærkeligste træ: canonball-tree.
Eftermiddagen var til fri disposition til badning, shopping og ekstra massage, inden vi om aftenen skulle til tempelfestival i Ajeesh`s familietempel. Det var rygtedes, at der var danske gæster på besøg, og efter besøget i det allerhelligste (uden sko) skulle vi overvære en opvisning i klassisk indisk dans, hvor danserne igen var ca. 10 lokale drenge og piger i alderen 6-14 år. De var klædt i farvestrålende kostumer og med en masse make-up som er almindeligt i den anledning. Vores lille Athmika var uden nogen sammenligning showets superstar. Hun er meget interesseret i og dygtig til klassisk dans. Vi fik reserverede pladser på første række, og Gunnar skulle efter showet overrække små medaljer til alle danserne. Igen en helt autentisk oplevelse og ikke noget, der var opstillet til ære for turisterne.
Sidste dag i Guds eget Land, som Kerala også kaldes, besøgte vi om formiddagen Kerala Arts and Crafts Centre. Her vises alle former for indisk kunsthåndværk i små butikker og værksteder i en flot anlagt park. Man kan bl. a. se træskærerarbejde, vævning, møbelfletning i bambus, skibsmodeller, tempeludsmykning, glaskunst, papirkunst og meget mere.
Vores afskedsmiddag på restaurant Sunset blev også til en fødselsdagsfest, for Anitha havde nemlig fødselsdag, og det blev markeret med et overdådigt blomstersmykket bord, hvor tjeneren med tagenes-blomsterblade havde skrevet både “Adventure Holidays” og “Happy B`day, Anitha”. Vi fik serveret kæmperejer, og Ajeesh gav et glas vin til hver af gæsterne. Til slut sang vi fødselsdagssang og fik serveret en lækker fødselsdagslagkage. Det var en festlig afslutning på vores tur.
Kl. 3 næste morgen var der afgang fra hotellet til lufthavnen i Trivandrum.
På gensyn, dejlige Indien!
