Indien 2026
24. Januar, Kastrup – Doha – New Delhi
Skrevet af Stine Dahl
På en bidende kold og grå januardag mødtes vi i Kastrup Lufthavn for at sætte kursen mod New Delhi via Mellemøsten. Vi var klædt på, som om vi skulle til Sibirien. Vores gruppe var af luftfartsselskabet blevet delt i to, så de fleste af os skulle flyve med Qatar Airways og 6 personer med Emirates. Det ordnede sig alt sammen, men for os, der skulle flyve med Qatar, var indtjekning temmelig kaotisk. Vi skulle bruge self check-in, men halvdelen af dem virkede ikke, og da vi jo skulle rejse til Indien, skulle personalet alligevel checke vores visum. Så det var ikke særligt tidsbesparende at bruge disse automater.
Vi kom afsted med en halv times forsinkelse, men havde en fin flyvning med god forplejning. Vi kunne både få “before dinner drink”, vin eller øl til maden og valg mellem 3 forskellige hovedretter. Ved midnatstid lokal tid landede vi i Qatar og havde ca. to en halv times ventetid, inden vi satte kursen mod New Delhi.
25. Januar, New Delhi – Agra
Skrevet af: Karen Marie og Niels
Vi landede i Delhi kl 7, solen skinnede igennem et let lag smog og vinden fik morgenen til at føles frisk.
På grund af logistike udfordringer, ankom vi i 2 grupper med 1 times mellemrum.
Turen fortsatte derfra i bus, gennem Delhi og ned til Agra, forventet køretid på 5 timer.
Busturen giver god anledning til at få et første hånds indtryk af Inden. Et af de første, der møder os, er synet af køerne, der går frit omkring i vejkanten, – Værsgo, det var ikke gået i DK, med de okse-kødspriser, sikke et blodbad det var blevet…
Bussen glider fint frem i Delhi, trafikken er mod forventning fint fremkommelig, det er jo søndag, så byen sover stadig.
Her i den nordlige bydel, møder vi endeløse rækker af højhuse, mange stadig under opførelse, med kraner på taget. Efter sigende er mange byggerier gået i stå på grund af manglende efterspørgsel!
Skulle vi lige hà glemt det, så kører de i den forkerte side af vejen i Indien, tilsyneladende er de enige om det, trafikken går glat.
Lige et kig ud over de medrejsende i bussen. Vi er 28 ialt, incl guider. Alle er blevet smykket, med frisk bundet blomster krans om halsen. Det pynter på de mange grå toppe, der stikker op fra sæderne.
Det tegner til at blive et godt hold, spændende at lære hinanden at kende, der er ihvertfald mange års livserfaring ombord.
Landskabet uden for Delhi mod Agra er fladt som en pandekage. Det synes frugtbart, og hovedparten af jorden er tilsået med afgrøder, korn, raps, majs og kartofler, markerne er små, mange kun 1/2 hektar.
Godt brugt og lige så sulten ankommer vi til Agra kl 13 – frokosttid.
Bag et noget forslået ydre, gemmer sig en hyggelig restaurant, hvor der venter os en veltilberedt buffet, alla India. Det er nemt at rejse med Adventure, vi sætter os til bords, vupti så er der mad.
Vores hotel, Grand Mercure, finder vi 2 stenkast derfra – indkvartering, et hurtigt shower, så er vi klar til Rooftop bar og sundown drink.
En go start på en forventningsfulde ferie.
Phir milenge ( på gensyn)
26. Januar, Agra
Skrevet af Karen Marie og Niels
– ud af sengen, vi har fået udsovet, efter et langt rejse døgn.
Morgenbuffen får 3 stjerner.
Så er vi klar til takeoff, mod Taj Mahal, vi kunne såmænd have taget turen i spadsere sko, men bussen holder klar.
Taj Mahal (400år) er et absolut “must”, et pragt byggeri.
1000 elefanter, 20.000 mand og 22 år, så står det færdig. I hvidt marmor, flankeret af 2 røde moskeer, én på hver side, så passer symmetrien.
Det er med det, som med mange andre bygnings juveler, de skal ses.( Dagligt 25.000 gæster) Det rette indtryk får man først, når man møder det, in natura.
Uden for slots området, besøger vi et marmor værksted. 8. generation har lavet marmor, udsmykning og kunstværker.
– et lille foredrag med historie omkring håndværket. Derefter bliver vi gelejdet ind i butikken, med alle de betagende kunstværker.
Alt er koreografieret, sælgeren står klar, hver en lille interesse bliver fanget og udnyttet.
Det har synlig virkning, en del falder for det smukke håndværk og ender med en bæreposer i hånden
Enkelte bliver endda hjulpet, helt ud i bussen med kunstværkerne. – Jo, der er service med i handelen.
Det er ægte turist vejr, let diset, 22°, men sulten melder sig trods alt. Vi finder en restaurant, der serverer en veltilberedt buffet.
Derfra videre til Agra Fortet, samme bygherre som Taj Mahal, samme tidsperiode som Chr.IV, de var nogle flittige Herrer.
Fortet er imponerende i størrelse og pragt. Den kan nu få flueben på “bucket” listen.
Trætte i benene, trætte af indtryk og trætte af gadesælger, vender vi næsen hjem.
Benene op, en lille power-nap, så er vi klar til aftensmaden og klar til natten.
I morgen op kl 4.00 – op til nye eventyr.
Phir milenge ( på gensyn)
27. Januar, Agra – Varanasi
Skrevet af Connie Romsøe
Idag afgang fra hotel kl.04.30, da vi skulle med Indian Railway kl.06.00 og det på 1. Klasse, så vi havde god benplads, desuden fik vi vores mad serveret.
Express toget kørte fra Agra til Banaras, som er lig med Varanasi – også kaldet Hinduernes Mekka. Togturen tog 7 timer og vi kørte 585 km ialt. Der var to slags toiletter: Indien Style og Western Style, jeg er nok mest til den sidste.
Først en kop Masala the med mælk og senere kom en bakke med brød og lune retter, efterfølgende en banan. Landskabet vi kiggede på var meget “Grønt”, som vi så den første dag og også marker med Tagetesblomster samt flere små teglværker. Mange mennesker var bosiddende tæt på jernbanen i simple boliger og vi så også børn legede på skinnerne.
Solen tittede frem og vi kunne godt mærke, at det blev lunere op ad dagen.
Vi fik en portion tomatsuppe, den synes jeg var god og så troede vi, at det var slut med maden; men en halv time senere kom en frokostbakke, hvis man var sulten endnu.
Inden frokosten var vi suset over Ganges floden og fik øje på en kæmpestor lejr med utrolig mange gule telte og fik at vide, at Varanasi hver fjerde år fik besøg af 65 mill. hinduer til en begivenhed og hertil blev teltlejren brugt.
Togturen gik som planlagt og vi ankom til Hotel Radisson, hvor vi skal være de næste to nætter. Frokost igen og sultne var vi ikke, men vi skulle lige have vore værelser og hvile os lidt inden næste seværdighed.
Vi startede med at gå til et sted, hvor 7 Tuk-Tuk’er med El var klar til at transportere os videre til at opleve “Ganga Aarti Ceremony”, som er en religiøs ceremoni, der udføres af hinduer til ære for floden Ganges.
Da vi i dag kørte i Tuk-Tuk så vi et lille færdselsuheld, hvor en scooter måtte ned og vende på asfalten, det gik hurtigt op igen og videre – her bruges ikke politi, som i Danmark.
Vi blev sat af og så var det på gåben blandt tusindvis af mennesker og gadesælgere samt de køer, kalve vi mødte – Karen blev stanget af en ko med horn; men hun er vant til at omgås dyr så måske får hun et blåt mærke.
Hele gruppen kom frem til den aftalte terrasse, hvor vi måtte opholde os – der var kommet andre før os, så mange valgte at stå op, vi havde et super overblik og selve ceremonien, som kan opleves hver aften, tog en times tid.
Vi så 7 Brahminer på hver sin platform og de udførte synkroniserede ritualer, med ildlamper, røgelse og blomster samt klokker.
Det er taknemmelighed og bøn til floden Ganga, symbol på renselse, liv og død – meget spirituelt og stemningsfuldt for os ikke-religiøse.
Det var blevet mørkt og hjemturen foregik modsat, altså først gåben, så Tuk-Tuk turen og vi havde fri til selv at bestemme, hvornår vi indtog den lækre aftensmad.
Godnat og Tusind Tak for en dejlig dag – imorgen kan vi sove lidt længere, skal først fra hotellet kl 05.30.
28. Januar, Varanasi
Skrevet af Susanne og Hans Peter.
Idag stod vi meget tidligt op for at komme ned til Ganges floden.
Der var ikke nær så mange mennesker som igår aftes.
Vi steg ombord i en båd der var i meget dårlig stand og sejlede ud på floden.
Vi så damer der vaskede tøj, mænd der badede, unge munke der dyrkede yoga, ligbrænding, vi satte blomster med lys ud i floden samtidig med at vi bad en bøn, for os selv.
Solopgangen vi håbede på blev erstattet af regndryp.
Vi blev fortalt at de ghats, der er ved bredden, er til for at undgå oversvømmelser når smeltevandet kommer, da floden stiger flere meter.
Da vi gik i land så vi en “Askemand” i fuldstændig bar figur og kun iført aske.
Nu var vi godt sultne og turen gik til hotellets restaurant for at få morgenmad.
Derefter kørte vi til Sarnath, hvor Buddhas lære startede.
Buddha var en kongesøn, der som 20 årig opdagede verden udenfor paladset.
Han fandt ud af, at det ikke var alle der havde det ligeså godt som ham.
Han fandt et fredfyldt sted i Sarnath, hvor han mediterede, og det startede Buddhismen.
Hans første tale under et Bodhitræ var til 5 disciple.
Han arbejdede bl.a. udfra de 5 elementer, vand, luft, jord, rum og ild.
Buddhisterne havde deres eget sprog, lumin, som ikke bliver brugt mere.
Buddhister der besøger stedet binder bedebånd/flag på stænger.
Derefter kørte vi til en restaurant hvor vi fik Thali (Nord Indisk vegetarisk frokost) med 15 forskellige små retter.
Frokosten smagte godt og det var ikke stærkt.
Inden vi startede fik vi vasket hænderne i rosenvand.
Velkomstdrikken var meget sød, og så fik vi en kærnemælksdrik og vand.
Resten af eftermiddagen var til fri afbenyttelse.
Phir milenge (på gensyn).
29. Januar, VARANASI – CHENNAI – MAHABALIPURAM
Skrevet af Solvejg og John
Stod op til 16gr. og diset
Kørte fra hotel kl. 9.15 med meget myldre trafik i en 1/2 time til lufthavnen.
Indtjekning og sikkerhed tog en del tid, da sikkerhed var grundige.
Vi fløj fra Varanasi kl. 12.15.
Flyvetid fra Varanasi til Bengaluru var på 2,1 time.
Der var servering på flyet Croisanter med grønsager samt drikkevarer.
I Bengaluru var sikkerhedstjek også meget grundige.
Temperaturen var 26gr og let skyet
Vi fløj fra Bengaluru kl. 7.45 og var i Chennai kl.18.30.
Vi er nu kommet ca. 2000 km. mod syd og varmere klima.
Efter ankomst til Chennai havde vi 1 times kørsel i bus.
Kørte mod hotel kl. 19.30 og var fremme kl. 21, hvor vi fik aftensmad og sluttede dagen af med fødselsdagskage og sang for Elsebeth.
30. Januar, MAHABALIPURAM
Skrevet af Solvejg og John
Idag skal vi på tur til Mahabalipuram med templer og byvandring.
I bussen på vej som tog ca. en halv time fortalte Gunnar og Stine om området, bla. andet at der er ved at blive bygget et stort vandrensningsanlæg fra havvand til drikkevand og om industri generelt.
I templet for de 5 brødre fortalte Gagan at de alle blev gift med den samme kvinde, men at det kun var den ældste, der måtte røre hende.
Templet er bygget i perioden mellem trætid og stentid og er en prototype på fremtidige templer.
Templerne er hugget ud i en enkelt stenblok, og hvert tempel er startet fra top og til bund.
Der er en løve, som er symbol på styrke og en elefant, som er symbol på harmoni.
Har ikke været brugt som tempel, da der ikke er statuer, lys eller røgelse der.
Senere besøgte vi templet til ære for Vishnu og Shiva.
Shiva templer er kendetegnede ved at de er omkranset at tyre.
Efter tsunamien fandt man en ringmur.
På standen udenfor templet var rituel badning.
På gåturen gennem byen kom vi forbi relief på 27x9m for Ganges fødsel, der var mange figurer som alle vendte ind imod Ganges.
Relieffet er lavet i det 7. århundrede som det tempel, vi så tidligere og er verdens største stenrelief.
Derfra gik vi forbi Krishnas butterball, en stor klippeblok på en stenskråning.
På vej tilbage til bussen gik vi forbi en butik med stenfigurer, hvor flere købte forskellige figurer.
På vejen tilbage fortalte Stine om de forskellig spørgsmål hun havde fået.
Frokost lidt efter kl. 14 og fri resten af eftermiddagen indtil middag kl. 20 Det har været en varm og solrig dag
31. Januar, MAHABALIPURAM – Pondicherry
Skrevet af Nils
Vi kunne spise morgenmad ganske længe, for bussen havde afgang sydpå klokken ti. Det første punkt i det trykte program udgik. Vi kunne ikke se landsbyprojektet Auroville.
Turen sydover varede lidt over to timer og der var udsigt til bygningen af den nye motorvej nord-syd. Det kommer til at tage tid. Undervejs kunne vi se bassiner til indvinding af salt ved fordampning. Og kort før bestemmelsesstedet Pondicherry var der tid til et kaffestop.
Under køreturen blev der givet mange informationer om familieforhold. Det er ikke altid nemt at finde en ægtefælle. Det bliver ofte til et arrangeret ægteskab. Og samfundet er patriarkalsk. Der er dog kommet et stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet. Men kvinderne har meget arbejde i huset og står for madlavningen.
I den tidligere franske koloni Pondicherry blev indkvarteret på hotel Annamalai og vi spiste frokost med det samme. Der var lidt tid indtil eftermiddagens program startede. Vi kørte med vores bus ned til Strandpromenaden og det var tid til en spadseretur langs denne. Det blev til en fin tur langs vandet. Vi fik udpeget to søjler, der stammede fra et gammelt tempel, og der var en skulptur af Mahatma Gandhi.
Så var det tid til en tur i cykel-rickshaws. Vi kørte rundt i det franske kvarter pænt længe. Nogle af vores pedalatleter blev lidt udmattede af at køre rundt med os. Vi kom forbi nogle af de statelige huse. Vi gjorde holdt ved den katolske kirke Our Lady of Angels og vi var en tur inde i kirken. Sidst på turen nåede vi endnu en kirke, Sacred Heart Basilika, der var flot i sine røde, gule og hvide farver.
Og så var det tid at tage vores bus til hotellet og endelig spise aftensmad.
1. Februar, PONDICHERRY – KUMBAKONAM
Skrevet af Tove og Kurt Borup
Vi forlod det dejlige hotel Annamalai og begav os ud i den hektiske morgentrafik – scootere med hornet i bund, Tuk-tukker, dyre biler, en traktor med et læs hø, en ko på hvert 3. gadehjørne og masser af hunde. Trafikreglerne er svære at gennemskue, for en flok regelrette danskere:-) I bussen benyttede Stine og Gunnar tiden til at fortælle lidt om hinduismen og kastesystemet. I Indien er hovedparten (ca. 80%) hinduer, 15-18% er muslimer og få procent er kristne. Hinduismen er mere en levevis/tradition/ ritualer end en egentlig religion. Og man tror på reinkarnation, hvilket sansynligvis er medvirkende til at sikre en god levevis, da man ellers kan risikere at blive genfødt som en regnorm eller en ged f.eks……
Kastesystemet er et socialt hierakiet, der har eksisteret i flere århundrede. Det blev forbudt i 1950; men er stadig meget udbredt i landområderne.
Vi kørte forbi en stor fabrik, der producerer kunstgødning. Tata, som den hedder, er en af Indiens størst virksomheder, fortalte Gagan. Den producerer også biler, the, stål, indvinder salt fra havvand – og har købt Air India fra staten, så meget alsidig forretningsvirksomhed…
Da det store tempel, som vi skal se i Mandurai, er delvist under restaurering, kørte vi til et andet af de flotte hinduistiske templer, der ikke lå langt fra hovedvejen, som vi kørte på. Meget heldigt, løb vi lige ind i et fantastisk optog der startede ved templet. 5 vogne med fantastiske sølvfigurer. Den første figur var en tyr i sølv,som symboliserede Shiva, næste vogn en stor sølvpåfugl, som symbol på Shivas kone, og de sidste 3 vogne med figurer symboliserede deres 3 børn. En speciel oplevelse, som kom helt uforudset.
Efter indkvartering på Hotel INDeco, intet mindre end et lille fyrstepalads med tilhørende landsby, kørte vi hen og så silkevæveri, hvor der også var mulighed for handel.
Før middagen var der optræden af en dygtig danser, der viste indisk dans.
Og så fik vi hilst på en anden gruppe danskere, der var på rundtur i Sydindien med Viktors Farmor.
2. Februar, TRANKEBAR
Skrevet af Kurt og Tove Borup
I dag går turen afsted mod Trankebar ad små veje på landet. Gunnar gjorde opmærksom på en speciel ting i det område vi kørte gennem. Når køer og geder har født, bliver moderkagen hængt op i et træ i en pose, for at undgå at hunde spiser den, da de så bliver syge og dør!!! Vi så det mange steder!
Da vi var ankommet til Trankebar, mødte vi et medlem af Foreningen Trankebar. En dansk forening, der arbejder for at bevare og vedligeholde bygninger og gravsteder, samt hjælpe med kystsikring.
Trankebar var en dansk handelskoloni fra 1620 til 1845. Den blev grundlagt af Christian 4. for at handle med bl.a bomuld, silke og krydderier. Vi spadserede rundt i byen, hvor gadenavne som Kongensgade og Dronningensgade vidnede om fortidens danske tilstedeværelse. I Det Nye Jerusalems kirke sang vi morgensangen. Kirkerummet forbedrede de lidt rustne stemmer.
Så gik turen videre i byen, hvor vi så Guvernørboligen, Zions kirken og ikke mindst Fort Dansborg, hvor der er påbegyndt en tiltrængt renovering/maling.
I løbet af 1800-tallet gik det tilbage for handelsstationen, og den blev solgt til England i 1845.
Efter en dejlig frokost, kørte vi tilbage til vores hyggelige hotel INDeco.
3. Februar, KUMBAKONAM – MADURAI
Skrevet af Aase
Ved morgenmaden fik vi ønsket de 2 fødselarer tillykke med dagen.
Vi har en lang køre dag forud, indtil Madurai inde i landet.
På den køreturen gav Stine en lektion i Indiens historie, men først skulle morgensangen synges.
Før kolonitiden var Indien et rigt rige, primært styret af fyrster.
Da man i Europa begyndte at udforske verden i 1500’tallet kom de også til Indien, som var værdifuldt pga. deres krydderier og andre råstoffer. Portugal, Holland, Frankrig og Tyskland fik handelsstationer rundt om i landet gennem det næste århundrede. Det samme gjorde Danmark, i Trankebar, som vi så i går.
I 1700’tallet erobrede Storbritannien det meste af Indien og havde herredømmet over det til 1947, hvor Indien fik sin selvstændighed. Landet blev delt i det nuværende Indien, som var for hinduerne og Øst og Vest Pakistan, som var for muslimerne.
i dag er er Indien verdens mest befolkede land og de har verdens fjerde største økonomi.
Efter en god times kørsel var vi så heldig at se et optog til ære for Shivas tredje søn. Optoget spærrede vejen, så vi måtte vente lidt inden vi kunne fortsætte Men det var en ekstra oplevelse på turen.
Vi standsede ved et lille kobber værksted. Værksted støber figurer og er nu ledet af fjerde generation. Vi fik en gennemgang af processen med at støbe kobber figurer.
Først laves en figur af en blanding af honning og harpiks. Figuren dækkes af ler og sand fra den lokale flod og der laves et par huller i bunden. Den indpakkede figur stilles ud i solen for at tørre i 4-5 dage. Når det er tørt, varmes figuren op til flere hundrede grader, så den først lavede figur smelter og kan hældes ud.
Næste step i processen er at lave en metal legering. Blandingen er en familie hemmelighed og der skal være 5 metaller i legeringen. Bronze legeringen består af 60% kobber, 30% zink, 5% tin og en par dråber guld og lidt sølv. De 5 metaller svarer til de 5 elementer i hinduismen.
Når det er smeltet hældes det varme bronze i skabelonen og den lægges på køl i et døgn. Næste step er at slå leret i stykker, så bronzefiguren kommer frem.
Figuren vaskes, slibes og poleres, inden den oxyderes med plante ekstrakt eller noget syntetisk, så den får en flot sort farve. Hvis guldsmedene skal pynte figuren springes oxyderingen over.
Efter gennemgangen var der handle muligheder i den lille butik.
Vi kom forsinket til vores hotel og frokosten, som først blev indtaget kl. 15:15.
Hotellet havde skiftet navn og derved var alkohols bevillingen annulleret, så vi var nogle der savnede en kold øl til frokost. Til gengæld fik vi eftermiddagen fri, som blev tilbragt ved poolen.
Da der ingen bevilling var på hotellet, sendte vi Gagan ud efter øl til aftensmaden. Man måtte nemlig gerne selv medbringe drikkevarer. Det var populært.
Som afslutning på middagen var der fødselsdagslagkage med et lys til hver af fødselarerne, og vi sang også fødselsdagssang for dem.
4. Februar, Madurai
Skrevet af Lisbeth og Egon
Vi stod op til en dejlig solskins dag i Madurai, spiste morgenmad udendørs.
Vi sang morgensang i bussen. Inden ankomst til Sri Menakshee tempel gik vi gennem små gader, hvorefter vi måtte aflevere mobil og sko .
Templet er kæmpe stort og ubeskrivelig flot, det er under renovering, og alle var imponeret over stilladset omkring tårnene, der bliver malet hvert 12. år.
Og det tager4 år at male det hele
Templet er bygget i årene 1190 — 1216 og bliver besøgt af 15.000 mennesker om dagen. I forbindelse med templet er der et køkken, der laver mad til de fattige, der kommer 10. 000 om dagen og får et måltid .
Herefter kørte vi til Gandhi museet, men på grund af renovering var der en mindre udstilling i en nærliggende bygning.
Efter mordet på Gandhi i 1948 blev der rettet en appel til alle Indiske borgere omat bygge et mindesmærke for ham.
Med hjælp fra både fattige og rige borgere i Indien blev der oprettet en fond til dette formål,og dette museum blev indviet den 15. April 1959.
Herefter kørte vi tilbage til vores hotel for at spise frokost.
Efter frokost var lidt tid inden vi skulle videre – nogle var i poolen.
Derefter gik turen til fyrstepaladset Tirumalai Nayak som blev færdiggjort i 1636 af Tirumalai Nayaka en konge som regerede i Madurai fra 1623 til 1659.
Derefter tog vi ind til det centrale del af Madurai. Her skulle vi med cykel rickshaw på rundtur i byen i farvestrålende Markedsgader. Vi bevægede os langsomt igennem den tætte trafik og så masser af frugt og grøntsager og gik gennem et bananmarked, hvor der var bananer af forskellige størrelser og farver. Til sidst blev vi hentet af vores bus og kørt til vores hotel Tamilnadu, hvor vi spiste aftensmad kl.20.
5. Februar, MADURAI – PERIYAR
Skrevet af Lisbeth og Egon
Godmorgen.
Efter en dejlig morgenmad , kører vi fra Madura en køretur på fire timer vi kører mod Periyar. På turen kører vi igennem Nilgiri bjergene.
Vi så store rismarker og vinmarker og Stine fortalte om skolesystem I Indien, der findes både private og offentlig skoler. Børn går i skoleuniform Og der er to hold – et om formiddagen og et om eftermiddagen. Hun fortalte også lidt om miljø. Der er forbedringer på vej, men der er lang vej endnu.
Det sidste stykke vej kørte vi opad af hårnåle sving til Periyar 900 moh.
Det sidste stykke op til vores hotel kørte vi i små Jeeps, vi tjekkede ind på hotellet og spiste frokost.
Efter frokost kørte vi igen ned i Jeep og i en mindre bus til naturreservatet Periyar Wildlife Sanctuary til en kunstig sø, som vi skulle ud at sejle på , en meget smuk natur, mange fugle, en skildpadde og kæmpehjorte m m. Under turen i dag har vi set mange aber.
inden hjemturen besøgte vi en spændende krydderiplantage godt gemt under skyggefulde træer, hvor krydderierne trives aller best, lokale guider viste os rundt og fortalte om de eksotiske krydderier som vokser her.
Derefter tilbage til hotellet hvor vi spiste aftensmad.
Endnu en dejlig dag er slut.
6. Februar, PERIYAR – COCHIN
Skrevet af Karen og Per
Vi vågnede op til en kølig brise ind gennem den åbne reception og spise området. Taget i betragtning at det er vinter i Indien, så er temperaturen faktisk ok.
Kufferterne skulle være udenfor døren kl 8, og der var afgang en halv time senere. Vi blev kørt ned til bussen i jeeps 6-8 i hver.
På den korte vej hen til elefant farmen, måtte buschaufføren standse, og stå ud for at flytte motorcykler, for at bussen kunne komme forbi. Vel ankommet til elefant farmen, blev vi sat i kø, til en ridetur på de store dyr. Der var 4 elefanter der var hjemme, de sidste 2 var ude i junglen, der hører med til farmen.
Det er sådan at elefanterne frit kan gå, hvor de vil i området, og er typisk hjemme allesammen om eftermiddagen.
Da der kun var plads til 2 personer ad gangen, på hver elefant og hver tur tog ca 20 min. tog det lidt tid inden alle, der havde lyst til en ridetur, var kommet gennem.
Rideturen var faktisk en overraskende oplevelse, der er meget udsving i bevægelserne, og man skal holde godt fast, selvom det går langsomt.
Efter rideturen fik vi lov til at fodre elefanterne, med bananer og ananas.
Elefanter bruges efterhånden kun meget lidt som trækdyr, det er mest i skovbrug, til at slæbe store stammer. Der findes en del elefant farme, hvor de store dyr bliver passet, og får lov til at nyde deres alderdom. Man kan ikke sætte dem tilbage i naturen, de vil ikke kunne klare et naturligt liv. Alt i alt en elefantaskisk oplevelse.
Vi fortsatte busturen, med Kochi som mål, undervejs fik vi lektioner i Stine og Gunnars kørende skole. Og tak for det.
De fortalte bla. at delstaten vi kører i hedder Kerala, og det betyder kokuspalmens land, Kerala blev en delstat i 1956, er lidt minde end Danmark, men har ca 35 mill indbyggere. Er efter Indiske forhold meget udviklet, men arbejdsløsheden er høj, 15-20% vi havde en meget smuk køretur, ned gennem bjergkæden Sahyadi. Den strækker sig 1600 km gennem det sydlige Indien. Er dannet for ca 150mill. år siden ved vulkansk aktivitet. Højeste punkt 2698 m.
Delstaten har 44 floder, der før i tiden blev brugt til transport af krydderier til kysten. Portugiserne var de første europæere, der kom til Kochi, og blev i mange år.
Vi gjorde holdt ved et udkigspunkt, i en teplantage. Der var også en lille butik, der solgte te. Hvid te kostede 1800rp (ca 125kr) for 100 gram, mens 250 gram sort te kunne købes for 300rp (ca 20 kr). Området er også kendt ris, bananer, kokus,te og gummiplantager.
På grund af den lange køretur, kunne vi først være fremme ved vores hotel sent på eftermiddagen. Det blev derfor besluttet, at vi fik en alternativ frokost.
Så på næste toiletstop, blev der serveret is, kaffe/the og vand. Der blev også handlet ind, 2,8 kg bananer og kiks. Bananerne kostede den nette sum af 200rp ( ca 14kr ) der var 2 bananer til hver, så vi kørte mætte og veltilfredse videre.
Her fik vi endnu en lektion i skolebussen, denne gang om demokratiet. Valgsystemet ligner meget det engelske, og der afholdes valg, hvert 5 år.
Når børnene begynder i skole, får de et ID kort. Det blive brugt i mange sammenhæng, f.eks ved valg, gratis gas og billig mad til de mest trængende.
Når vi taler om trængende, så er der opsat 110 mill toiletter betalt af staten.
Arbejdstiden er typisk på 12 timer om dagen i 6 dage/uge.
En chauffør tjerner ca 22000rp (ca 1500kr) pr mdr.
En servitrice får ca det halve.
Der findes ikke fagforening.
Skatten starter ved 300 000 rp i årsløn, her er den 5%.
Tjener man over 1,5 mill rp er skatten 30%.
10% af Indiens befolkning ejer 75% af værdierne.
For få år siden, indførte man moms.
0% på basis fødevarer.
5-28% på andet, alt efter hvor luksus præget det er.
Sidste toilet stop, blev holdt kl. 15.20 og nogle benyttede lejligheden til at købe en is. De laver fantastisk is i Indien, og det er billig.
Vi kørte ind i Kochi ved 16 30 tiden, en storby på ca 35 mill indbyggere.
Var fremme ved hotellet, en lille time senere. Her gjorde det godt med en tur i poolen, og en Sun downer på terrassen
Temperaturen er på ca 30 gr. Vi gik mætte og tilfredse i seng efter en dag med mange indtryk.
7. Februar, Cochin
Skrevet af Henning og Elsebeth
Vi er i byen Kochi, en stor havneby i delstaten Kerala. Kochi er historisk berømt som den første europæiske koloni i Indien.
Flere lande har haft herredømmet på skift.
Vi fik lov til at sove længe i dag, afgang på by tur kl. 9.30 til fods.
Først gik vi forbi en Hollandsk kirkegård som senere var overtaget af Englænderne. Her stod et stort mango træ. De var ikke modne endnu.
Derefter så vi et stort pænt hus bygget af Hollænderne, hvor der tidligere havde ligget et stort hus bygget af Portugisere.
Turen går hen langs stranden, det er varmt og nogle få er ude og bade. Nogen står også i vandet og fisker. Men lige som flere andre steder er der tabt meget affald, sådan også i vandet. Så det bliver ikke til en dukkert senere.
Vi passerede en del af et gammelt Portugisisk fæstningsværk med en kanon ved navn Gunnary.
En gammel Hollandsk bygning, som nu bliver brugt af kommunen som kunstskole for børn.
Vi så de specielle Kinesiske fiskenet som løftes højt op og ned i vandet med tre minutters mellemrum. Der kom lidt fisk i nettet, og de hvide hejre-lignende fugle gjorde et godt forsøg på at fange en fisk fra nettet. Ved fortovskanten så vi kanonkugle træet med en flot snylte blomst.
Byen er rigtig hyggelig, vi blev anbefalet Cafe Kashi. I kirken Cathedral Basilica, var der bryllup.
Vasco da Gama blev i 1524 begravet i St.Francis kirken i byen. Han var tidligere opdagelsesrejsende fra Portugal.
Et vaskeri fik vi set. Folk af lavkaste kunne benytte vaskeriet ved blot at betale for el og vand og så vaske for andre.
Et Portogisisk Palads som opbevarede gamle bærestole til transport af de kongelige. Der var også en flot stol /sadel til en elefant.
Raintree, som gror i Kochi er et fantastisk stort skygge træ. Og god til at holde på vandet, når der har regnet.
En flot 32 m lang træbåd, der tidligere var blevet brugt af 100 roere.
Derefter var vi alle på besøg i bottleshop, da vi i morgen selv skal medbringe drikkevarer til bådturen.
Vi har fri efter frokosten .
8. Februar, COCHIN – BACKWATERS
Skrevet af AnneLise og Karen.
På hotellet ved morgenbordet blev der affyret flere skud fra flådestationen. Det var en øvelse.
Kørsel langs motorvejen, der er under opførsel i 3 etager ankom vi til Alleppey til Backwaters et vådområde med 900 km vandveje, utallige floder og 5 store søer som er forbundet af kanaler, naturskabte og udgravet, området dækker 15/20000km2.
Vadeområdet er under havets overflade, og der er kun 2 andre som er Holland og vadehavet i Danmark.
Gunnar fortalte om kokospalmer. Stammen bruges til møbler. Blade til tag.Fibre til reb/tæpper. Mælken drikkes og frugtkødet tørres og spises, olien til hår / hudpleje. Saft til brændevin.
Vi startede og skulle i en husbåd. Vores kufferter var kommet ombord ved en fejltagelse da de ikke skulle med, så de skulle læsses af igen inden vi kunne sejle.
Husbådene er gamle, fladbundede både, der transporterede ris i gamle dage, idag køres der med lastbiler. Bådene er lavet af Jackfrugt træ. Der er ca .2000 tilbage, og de bruges til turister.
Vandet fra floderne og ferskvand fra bjergerne bruges til vanding af korn / rismarkerne hvor der høstes 2 gange om året.
Markerne er privat ejet, men høstes af daglejere til 500 rupee og kost for 6 timer.
Sejlads: vi blev fordelt på 4 husbåde og efter 3 timer kom vi over i kanoer og sejlede på små kanaler og så fiskekoner og vaskekoner, der arbejdede.
Vi så mange fugle og fiskehejrer.
Vi drømte om fisk, og det fik vi til frokost, eftermiddag fik vi kaffe og friturestegte bananer, aften fik vi kylling.
9. Februar, BACKWATERS – KOVALAM
Skrevet af Karen Marie og Niels.
Efter en god nattesøvn, vågnede vi med til en smuk solopgang, over rismarkerne i Backwaters.
– Et velsmagende morgenbord, mens husbåden langsomt glider gennem kanalerne. Vi tager det hele ind, de mange indtryk. Vaskekonen der står i vand til knæene og banker vasketøjet mod muren, Kingfisher fuglen, der knejser på palmebladet, med sin smukke fjerdragt, de mange små primitive motor både, med de lange propel aksler, fiskeren der står med snøren og venter på bid og de store rismarker, der strækker sig endeløse, bag husrækken langs kanalerne.
Vores sørejse er slut, tilbage i bussen, 5 stive timer, mod Kovalam.
Det er sidste lange rejse med bussen, rigtig mange kilometer asfalt, har vi lagt bag os, på vores enestående Tour, igennem Indien.
Buschaufføren, i den kridhvide uniform og hans stuart, har med sikker hånd fragtet alle Globetrotter uskadt frem. Bussen holdt, trods de mange banke lyde, fra mekanikken under gulvbrædderne. Vi er på alle måde heldige og næsten lykkelig.
Jobbet som buschauffør er en treårig uddannelse( What !). De starter som Stuart og må i 3 år lære faget, fra assistent sædet, ved siden af chaufføren. Passagerer har så fornøjelse af at have en tjenende ånd, der kommer med vandflasker, uddeler hånd desinfektion og gi’r en hjælpende hånd, når vi skal ind og ud af bussen, plus alt det løse.
De 2 har også fornøjelsen af at have en kort vej på arbejde, de bor nemlig nede i lastrummet, sammen med bagagen – sådan !
Godt fremme, frokost i Secret Garden, med “Special Tea” i keramik krus og flasken, i den brune papirpose, gemt under bordet. Det smager som øl og ligner grangiveligt, men der er ingen spiritus bevilling. En let frokost gør godt.
Our Land Beach Hotel, er vores hjem de sidste 5 dage, inden vi for alvor pakker kufferten og vender hjem, til snedriver og dybfrosne hverdags pligter.
Vi er ude ved kysten, lige bag hotellet, kan vi høre bølgerne rulle taktfast mod sandstranden.
Vi har kun lige fået værelses nøglen udleveret, inden vi tager retning mod stranden og ud i bølgerne.
Det er dejligt befriende at kaste sig i de store bølger, der med lethed vælter de kåde badegæster omkuld. Vandet er 27-28°, det føles oprigtigt skønt at være vinterbader på disse kanter.
SunDown på terrassen, aftensmad på strand restauranten, tid til kontorarbejde og så.
Go Nat. På gensyn !
10. Februar, Kovalam
Skrevet af Aase
Dagen startede med med en lækker morgenmad på restaurant Sunset. Vi sad med udsigt over det Arabiske hav, så kan det ikke blive bedre.
Dagens program bestod af 2 punkter, byrundtur og besøg i Ajeesh’s hjem.
Vores gruppe startede med byrundturen. I bus blev vi kørt til fiskerihavnen, hvor en lille fiske auktion på stranden blev afviklet. Vi gik forbi boder med fisk, som konerne solgte. Vi så både friske, tørrede parterede fisk.
Vi kørte mod syd og passerede den nye containerhavn, de har bygget på i 10 år og som endnu ikke er færdig. Dog er motorvejen færdig, så det er let at komme til havnen for containerne. Havnen er bygget af den Indiske regering og ambitionen var, at havnen skulle være lige så stor som den i Singapore.
Vi kørte til et smukt udsigtspunkt, kaldet Eagels View. Vi havde en smuk udsigt over området. På kysten i ca. 600 km er udsigten den samme. Fiskerbåde, kokospalmer og små huse under palmerne. Selvfølgelig så vi også ørne og glenter svæve over og under os.
Vi fortsatte køreturen til en af områdets moskeer, hvor vi havde en fin udsigt ud over havneområdet. Der er ca. 50% hinduer, 30% muslimer og ca. 20% kristne i Kovalam, så der er flere kirker og moskeer i byen.
Næste stop var i Ajeesh’s hjem, hvor vi blev budt velkommen af Ajeesh, hans kone Anitha og datteren Athmika og deres søde lille hvide kat. Vi startede med at synge fødselsdagssang for Anitha, for det er hendes fødselsdag i dag.
Vi blev bænket og familien fortalte lidt om dem selv, mens vi drak kaffe og spiste snacks. De er stolte af deres søn Ambadi, der klarer godt i gymnasiet og har vundet meget som cricket spiller. Ajeesh viste stolt en guldmedalje, han har vundet i en regional cricket ungdoms OL. Datteren Athmika var hjemme fra den skole, hun er glad for at gå på. Hun viste stolt et hæfte med samfundsopgaver hun havde lavet. Vi så også hendes skoleuniform, både til undervisning og sport Anitha er politisk aktiv og blev valgt til regions rådet for BJP. Hun er i dag visepræsident for det lokale BJP. Hun laver også sammen med en veninde tørrede krydderurter, som gurkemeje og koriander.
Vi blev vist rundt i huset og hilste også på deres hund, Rocky.
Vi var tilbage ved vores hoteller kort før frokosten på den tyske restaurant German Bakery’s første sal med udsigt over havet.
Eftermiddagen var til fri dispostion. Nogle skulle til ayurveda massage, andre tog en tur i bølgerne og andre gik på shopping.
Dagen sluttede med rigtig lækker ret med kongefisk (kingfish) på Crab Club.
Ajeesh og familien deltog og aftenen sluttede med en fødselsdagskage til Anitha. Trætte og godt mætte gik vi hjem til vores værelser på de 3 hoteller.
11. Februar, Kovalam
Skrevet af Susanne og HP
Da vi ankom til vores morgenmadscafe, var der sat kaffe i kanderne på vores borde, det var dejligt at kaffen var klar.
Maden var ligeså dejlig som igår.
Vi skulle først på udflugt kl. 10.00, vi gik hen og så, at fiskerne trak net i land.
Størstedelen af fangsten var små sardiner, som bliver brugt som karryret.
Udflugten gik til Kerala Arts and Crafts Village, som er lige i nærheden, det er små værksteder, der arbejder med mange forskellige materialer bl.a. metal, papir, kokosskaller, tørrede blomster, lamineret træ og meget andet.
De laver også udsmykning til templer.
Det er et kvindeprojekt støttet af staten og har eksisteret i 8 år, og der er fast pris på tingene.
Idag skulle vi spise Thali frokost på hotellet. Det blev lavet af Ajeesh’s kone Anitha og hendes veninde. Vi sad på den overdækkede terrasse på 1. sal.
Thali serveres på bananblade som små retter, der er vegetariske.
Vi fik bl.a. kartoffelmasala, curry, poppodum, tre slags dyppelse og banan.
Værterne spiser først efter at vi har spist.
Eftermiddagen blev brugt til egen tid.
Kl. 18.15 så vi klassisk Indisk dans. Ajeesh’s datter Athmika på 12 år danser for os.
Alle er spændte på at se hende, Anitha har hjulpet med at gøre Athmika i stand og Ajeesh styrer musikken.
Nu venter vi alle på den “store” stjerne, og ind på scenen kommer hun, hun er meget smuk, hovedpynt med blomster grøn/rød dragt og bjælder på anklerne.
Hun har gået til dans i seks år, der er over 300 forskellige håndtegn at lære.
Øjne og ansigtsudtryk er også vigtigt.
Hun danser først en næsten 10 minutter lang dans, og slutter af med en kortere dans, som hun endnu ikke har øvet så meget.
Vi har samlet penge ind til hende som tak for dansen, og fordi hun har fødselsdag den 13 februar.
Til aftensmad var der store rejer i kokossovs.
Phir milenge (på gensyn)
12. Februar, Kovalam
Skrevet af Tove og Kurt
Endnu en dejlig solskinsdag her på Kovalam Beach – 25 grader fra morgenstunden.
Der er først noget på programmet kl 17, så dagen bruges på forskellig vis – nogle tog trapperne op i toppen af fyrtårnet for enden af Strandpromenaden. Belønningen var en fantastisk udsigt. Den ene vej helt til den nye containerhavn, og den anden vej vue over hele stranden. Og mange benyttede stranden til en tur i de store bølger, som nemt kunne vende bunden i vejret på en uopmærksom badegæst….
Desuden skulle skrædderen besøges: var skjorter, bluser og nederdele nu blevet færdigsyede, og ikke mindst, passede de nye beklædningsstykker?
Dagens frokost var spagetti cabonara, så ingen ris der!
Kl. 17 mødtes alle på hotel Our Land, og med bus kørte vi ud til Ajeesh’s ven Kuttan, som er instruktør i Kalari. Kalari er en gammel kampsport fra Kerala. Vi så et flot show, hvor der både blev benyttet pinde, sværd og skjolde. Heldigvis så vi ingen synlige skader. Kalari dyrkes både af mænd, kvinder og børn. Den yngste deltager var kun 5 år. Også Ajeesh’s datter Athmika deltog, da hun ud over indisk dans også går til kampsport.
13. Februar, Kovalam
Skrevet af Stine
Vores sidste dag i Kovalam skulle have været “livsnyderdag” uden faste programpunkter, men da der var strejke i Kerala i går, måtte vi bytte om på de sidste 2 dages program. Vi startede på restaurant Sunset med en fødselsdagssang for den 4. fødselar på denne tur, og dernæst skulle vi på besøg i botanisk have.
Botanisk have er også en planteskole ca. en halv times kørsel fra Kovalam. Der er en stor afdeling for bonsaiplanter – nogle af dem meget store og sikkert også meget gamle. Endvidere er der en rosenhave, en afdeling for orkideer, mange bougainvilleaer og en smukt anlagt dam med mange forskellige vandplanter. Dagens fødselar fik sig en på opleveren, da han tog en tur ud over kysten ved Kovalam med en paraglider.
Vi fik en ny slags suppe til frokost på Santana. Det var den, de serverer til 90 års fødselsdagen: “You can bring the mulligatawny, James”. En klassisk indisk suppe, der smager af linser og karry.
Den sidste eftermiddag blev brugt på forskellig vis med badning, afslapning, cafe-besøg og de sidste indkøb samt afhentning af skræddernes kreationer, så kvinderne kunne komme festklædt til aftenens fødselsdagsfest.
Kl. 19.30 mødte vi op i restaurant “Secret Garden”, hvor tjenerne havde haft travlt med at puste balloner op og pynte bordene med blomsterblade – vist nok tagetes. Især de to fødselsdagsborde var der gjort meget ud af, da der var skrevet “Happy Birthday” med blomsterblade i røde og gule farver. Vi sang fødselsdagssang for både Athmika og H. P., hvorefter middagen blev serveret. Den bestod af grillstegte jumbo prawns – den største rejetype – med salat og pommes frites, derefter is og fødselsdagskager, som alle skulle smage.
Vi tog afsked med vores lille familie, og derefter var der bare tilbage at gå tidligt i seng, hvis man ville nå bare to timer på øjet, inden vi skulle op kl. 24.
14. Februar, Kovalam – Trivandrum – Doha – Kastrup
Skrevet af Stine
Vores vækkeur ringede kl. 24.00, og en halv time senere skulle bagagen være uden for døren, så 4-5 bærere kunne transportere vores kufferter til busholdepladsen et stykke fra hotellet. Det foregik enten på trillebør eller med to kufferter på hovedet – vi havde noget ondt af de stakkels, tynde tændstikmænd. Derefter begav vi os afsted gennem de mørke, kringlede gyder med kun vores håndbagage. Vi svedte i den varme tropenat med 24 grader.
Der var kun 15 km til lufthavnen i Trivandrum, og Qatar Airways afgik præcist kl. 3.55. Vi fik morgenmad ombord og ankom punktligt til Doha.
Efter 3 timer i Doha kom vi lidt forsinket afsted, men havde ellers en fin flyvning til Kastrup. Her oplevede vi en noget kaotisk tilstand ved paskontrollen, hvor trængslen næsten var værre end i Delhi, og alt sandede til. Det var den store hjemrejsedag. Det medførte, at nogle ikke nåede deres tog og måtte ombooke, og det var svært at få sagt ordentlig farvel til hele gruppen.
Det vil Gunnar og jeg så sige her sammen med en stor tak til alle for behageligt og hyggeligt samvær, hjælpsomhed og overbærenhed med alt det, man ikke rigtig er herre over i Indien. Vi synes, vi har haft en ukompliceret rejse uden store forsinkelser, sygdom eller uheld, og vi har været glade for at vise jer vores Indien. Tak til alle for jeres måde at være på.
På glædeligt gensyn i Haderslev i april.
