Island 2026
22. juni, Rejsen til Island
Skrevet af Anne Marie
Så oprandt dagen, hvor vi skal ud på nye eventyr.
De 32 af os mødes i Billund og 4 startede fra Kastrup kl. 19:30. Da vi kom ind i afgangshallen i Billund, havde de allerede startet en skranke til tjek in. Så vi tjekkede ind efterhånden som vi kom. Det gik super igennem sikkerhedskontrollen. De har fået et nyt system, så vi skulle ikke tage al elektronik ud af tasken.
Nogle skulle så på lidt handel og nogle gik på jagt efter lidt aftensmad.
kl.21:50 startede vi med at gå ombord på icelandair fly og lettede kl. 22:35.
Vi fløj mod solnedgang, det vil sige, at det blev lysere jo nærmere vi kom Island.
Da vi landede i Keflavik, og gik ned til bagage båndet. Gik Lone og jeg hen og provianterede til bussen. Dem, der kom med flyet fra Kastrup, landene ca et kvarter senere end vores fly, dem mødte vi ved bagagebåndet. Ja og så skulle urene lige sættes 2 timer tilbage. Da alt var fikset gik vi ud til Danny, vores chauffør på turen, som ventede med bussen. Alt blev pakket og så gik turen mod Reykjavik.
Det var lysere end i DK. og Lone fortalte om, det vi kørte forbi. Masser af lupiner, bygninger osv. men folk var ved at være lidt trætte. Så dejligt at komme til Hotellet Natura og få nøglen til værelset.
God Nat og sov godt.
23. juni, Reykjavik – Pingvellir – Gullfoss
Skrevet af Iver
Efter en lettere forkortet nattesøvn ventede den første morgen i Island på os.
På Hotel Natura i Reykjavik ventede det store morgenbord på os – udenfor ventede de mindre Indenrigsfly på turen til de øvrige islandske destinationer. Et par store træfigurer i lobbyen samt nogle får (ligeledes af træ) virkede dog ikke, som om de skulle videre på rejsen.
Første vigtige punkt på dagens program fremgik dog ikke at det trykte, udleverede program, da det ikke var ventet. Det havde nemlig vist sig, at de opmagasinerede termokander til den næsten uundværlige kaffe i løbet af dagene var gået i udu, hvorfor nye måtte anskaffes. Som sagt, så gjort – en butik kunne levere de ønskede kander, hvorefter vi alle kunne fortsætte det planlagte program ganske uforstyrret.
Turen gik ”downtown” Reykjavik, der blev grundlagt i år 874 af nordmænd, der var kommet sejlende hertil. Undervejs blev der også fortalt om konsekvenserne ved at blive dømt fredløs: Man skulle være borte fra Island (eller have gemt sig godt) i en periode på 3 år – så skulle alt være godt igen.
Herefter gik det videre til den monumentale Hallgrimskirke, der med sit 74 m. høje, særprægede tårn er Reykjaviks vartegn. Kirken er opkaldt efter digteren Hallgrimur Pétursson, og den tog over 40 år at bygge (1945-1986). Kirken er opført i beton, men der er en god akustik. Vores uforlignelige rejseleder mm. Lone havde (selvfølgelig) fået udvirket, at vi måtte synge morgensang i kirken – det lød fantastisk, selvom vi måtte undvære både Pavarotti og Maria Callas!
Om dette er grunden til, at der udenfor kirken står en meget flot statue af Leif den Lykkelige vides ikke, men mon ikke det skyldes hans omvendelse til Kristendommen, mens han var i Norge, inden han vendte tilbage og siden drog ud og opdagede Amerika?
Vi fortsatte til byens centrum, hvor vi gjorde holdt ved Rådhuset. Indenfor er der et stort kort over Island, hvor landets overordnede geografi blev gennemgået. Overfor Rådhuset var meget symbolsk opstillet en figur, der forestillede en mandsperson bærende på en mappe, men hvor det øverste ikke var udhug-get/formet, så det så ud som om han havde en stor pose over hovedet/overkroppen. Én af turens deltagere døbte straks figuren ”Egon har en plan!” – noget må ligge bag, at netop denne figur er opstillet lige over for Reykjaviks Rådhus (lidt efterfølgende research har vist, at figurens officielle benævnelse er: Den ukendte Bureaukrat!).
Det fine vejr indbød til en spadseretur videre rundt i byen, vi kom forbi Lagtinget, der anses for at være verdens ældste parlament. Ved siden af Lagtinget ligger Domkirken, hvor vi så dens smukke indre, kirken indeholder bl.a en døbefont, der er skabt og doneret af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen – vi fik forevist inskriptionen fra Thorvaldsen (findes på bagsiden af døbefonten). Turen gik videre til havnen, hvor vi så det flotte koncert- og operahus Harpa. Huset er tegnet af det danske arkitektfirma Henning Larsen og udsmykket i samarbejde med den islandske kunstner Olafur Eliasson. Begge parter står også bag Operaen i København (v/Holmen).
I disse spændende omgivelser indtog vi vores frokost: Lækre sandwiches, wraps, frugt mv. + drikke hertil – TAK for dejlig mad!
Næste stop var området ved Thingvellir. Det er spændende på flere måder. Området er historisk, idet Altinget blev stiftet her i år 930, og hvor Islands befolkning i 1944 udråbte republikken Island (efter at Personalunionen med Danmark var blevet opsagt). Vi gik en spændende tur i Thingvellir Nationalpark.
Inden da, havde vi i området både set og lugtet de varme, svovlholdige kilder. Vi så, hvorledes energien herfra blev udnyttet og videresendt til eks. Reykjavik.
Efter alle de mange indtryk gik turen til Hotel Gullfoss i nærheden af vandfaldet af samme navn.
Afslutningsvis bør nok nævnes, at der her i Island ligesom på Færøerne er mange, mange får – her i Island virker det dog, som om de ved, at de skal blive på markerne eller i det mindste holde sig i vejkanten!
Når vores tur er startet på denne måde, hvad kan det så ikke blive til – alt tegner lovende!
Fortsat GOD TUR.
24. juni, Gullfoss – Fridheimar – Skalholt – Geysir
Bente og Hans Kristiansen
Efter en god nattesøvn og dejlig morgenmad, startede dagens program med en vandretur langs stier fra vores hotel og ud til Gullfoss vandfaldet. En dejlig tur i kuperet terræn og med flere gode udkigsposter til elven.
Ved ankomsten til vandfaldet fik vi historien om Sigridur Tomasdottier, (1871 – 1957), datidens miljøaktivist, da hun kæmpede imod et vandkraftværk i området.
Gullfoss, “Det gyldne vandfald”, har en samlet højdefald på 32 meter, det øverste på 11 meter og det nederste på 21 meter. Der passerer ca 140 m3 vand i sek. som løber ud i en 3 km. lang, 70 meter dyb og 20 meter bred slugt.
Derefter kørte vi til Fridheimar som er et kæmpe familiedrevet, økologisk tomatgartneri. Det startede i 1995 med to drivhuse og har siden udviklet sig til 11000 m2 drivhuse, som opvarmes / drives med udnyttelse af geotermisk energi som er i området. Der er automatisk styring af vand, gødning og lys. Der produceres ca. 700 ton tomater om året og det dækker ca 40 % af det Islandske marked. Der er ingen eksport.
Vi blev modtaget med smagsprøver på birkesnaps og birkelikør, serveret i en halv udhulet tomat. Derefter fik vi et foredrag om produktionen.
I deres restaurant fik vi serveret frokost, som var den dejligste tomatsuppe med hjemmebagt brød til og efterfølgende en pastaret.
Ved siden af gartneriet havde de opdræt af Islandske heste, som bliver brugt til bl.a. til avl og ridning. Vi fik en lille opvisning på deres ridebane, hvor vi fik vist de fem gangarter som kun de Islandske heste kan mestre.
Næste stop var et besøg i domkirken Skalholt. Den nuværende er en nyere kirke indviet i 1963. Den første blev opført omkring år 1567, den nedbrændte i år 1650 herefter er der opført tre kirke der alle er nedbrændt. Kirken har dog en historie som går helt tilbage fra omkring år 1000 hvor kristendommen kom til Island og stedet var faktisk hovedsædet(hovedstad).
Det sidste stop bragte os til Geysir Centret, som er et område med varme kilder og Geysir. Den største er Strokkur og den fik vi set springe flere gange. Normalt er der 5-8 min. mellem hvert spring. Den viste sig fra den gode side da den sprang tre gange inden for et minut. Vandet som siver op af undergrunden i området er 80- 100 grader. Et meget specielt område hvor det damper fra mange spalter og bobler i mange huller og der lugter kraftigt af svovl. Efter en dag med store naturoplevelser kom vi godt trætte tilbage til hotellet og sluttede dagen af med vidunderlig 3-rettes menu.
25. juni, Gullfoss – bifrost
Skrevet af Bente
Vi fik en god morgenmad på hotel Gullfoss – afgang kl kl 8.30 med kurs mod Bifrost.
På turen kørte vi ad sommervejen – et meget øde og goldt område.
Ruten ligger ca. 500m over havets overflade og området er gråt/sort – lava og vulkansk aske – uden megen vegetation, der vokser kun en smule ved smeltevandselvene. Fjeldene er 700-800 m høje.
Ved poststationen (en stor varde) havde vi stop og fik formiddagskaffe.
Vejen bød på en del ujævnheder
Efter sommervejen kom vi til et mere frodigt område med birketræer og blomster.
Vi spiste frokost i bussen pga regnvejr- medbragt sandwich fra hotellet.
Vandfaldene Hraunafossor og Barnafossir er kendetegnende ved at vandet fosser ud af sprækker i fjeldet, vandet kommer fra Langjokul gletcheren gennem lavaen. Fantastisk flot også i regnvejr
Vi fortsatte turen til Deildatungahver, der er den varmeste kilde i Island på 97gr, hvor vi kogte æg og nød dem med tomater fra gartneriet, som vi besøgte i går – sjov oplevelse
På sidste del af turen, gjorde vi et lille stop i Borganess og så på nogle butikker imedens bussen fik diesel på, og vi kørte vi over Islands næstlængste bro, inden vi nåede Hotel Bifrost i regnvejr.
Planen var en gåtur til vulkanen Graabrock inden aftensmad, nogle valgte den fra pga regnvejr.
Mange tog turen op til toppen af vulkanen.
Lækker aftensmad, suppe, lam og æbletærte.
26. Juni, Bifrost – Snæfellsnes
Skrevet af Bodil og Henning.
Dagen startede med morgenmad på Hotel Bifrost. Planlagt afg. kl 8.30 blev forsinket 15 minutter da kaffen, vi skulle have med, ikke var klar.
Turen startede i solskin og vi sang morgensang i bussen før Borgarnes.
Vi kørte ud på halvøen Snæfellsnes mod Hellnar. Kom forbi Eldborg som er et velbevaret vulkankrater der er 60 meter højt, 200 meter i diameter og har sovet i 5-6000 år. Køreturen til Hellnar var fantastisk med høje fjelde mod nord og flade enge og landbrugsjord mod havet.
Fra Hellnar gik vi 3 km til Arnarstapi. En utrolig flot tur i meget varieret terræn og med flotte udsigter. Vi så basaltsøjler og lavaformationer der lignede forskellige dyr og væsner. Vi så mange af de fugle Lone fortalte om i bussen på vej derud. Mange lå på reder på klippehylderne.
Da vi kom til Arnarstapi spiste vi frokost på “Samkomuhusid Snæfell”. Det er et historisk forsamlingshus der nu er restaurant. Vi fik Islandsk specialitet: plukfisk med kartofler, salat og islandsk rugbrød.
Efter frokosten kørte vi nordpå til den nordlige side af halvøen. Kørte langs Breidafjorden der indeholder ca. 3000 øer. Havde et fotostop ved Kirkjufell, som er et af Islands mest berømte bjerge og ligger ved byen Grundarfjordur. Bjerget er næsten kegleformet og ca. 463 meter højt.
Fortsatte langs Breidafjorden til Stykkisholmur, hvor vi var inde at se kirken. Kirken blev indviet i 1990 og er en af Islands mest moderne kirker, der er kendt for sin fremragende akustik. Den står højt over byen og fungerer som et vartegn der kan ses fra havnen og ude fra Breidafjorden. Vi sang “I østen stiger solen op” i kirken, det lød godt.
Kørte forbi hospitalet, der drives af nonner og fortsatte til havnen for at finde toiletter og holde kaffepause.
Derfra gik turen mod Hotel Bifrost, den første time via en dårlig bumlevej / vaskebræt. Rart da vi endelig kom på asfaltvej igen.
Vi har i dag set en del får, også med lam og måtte stoppe helt da de pludselig stod midt på vejen. I dag så vi også islandske kreaturer.
Igen en rigtig spændende dag i fantastisk vejr.
Sluttede dagen med en lækker 3 retters middag.
27. juni, Bifrost – Glaumbær – Akureyri
Skrevet af Randi og Frank
Efter et solidt islandsk morgenmåltid mødtes vi i bussen, hvor Lone igen havde friske bemærkninger til alle, og så var vi KLAR til afgang fra hotel Bifrost efter to overnatninger i dejlige værelser. Turen i dag går mod den nordlige del af Island nærmere bestemt Akureyri, som er Islands næststørste by med ca. 20.000 indbyggere.
Efter en times kørsel gennem rustik natur, der historisk var et landbrugs område, gjorde vi første pitstop – tissepause. Herefter var alle klar til at rulle videre i en natur, der blandt andet rummer hesteopdræt. Mange marker har tuer, som Lone fortæller skyldes isdannelse. Hvis marken skal bruges til græsning, skal disse graves op hvert 5. – 6. år. Et stort stykke arbejde for landmanden. Efter et nyt pitstop – kaffepause, fortsatte vi mod Glaumbær.
7 km før bestemmelsesstedet – “Tørvegården” – stoppede bussen ved Skaga fjorden til et japansk foto shoot.
Tørvegården Glaubær blev fredet i 1947, og er en del af Nationalmuseet. Vi spiste en dejlig suppe og en kold pandekage på stedet inden vi besøgte den lille kirke af blik ved siden af. Lone fortalte om kirkens historie, og vi sang morgensangen – lidt forsinket -i kirken. På vejen mod Akureyri besøgte vi en lille tørvekirke, som udefra lignede et forstørret legehus, men meget yndig indvendigt.
Der er 4 tørvekirker tilbage i Island.
Undervejs fortalte Lone om ”skovprojektet”, hvor der nationalt arbejdes med skovrejsning for at genskabe de oprindelige birkeskove og stoppe jorderosion. Der tilplantes med hårdføre træsorter.
Vejen ind til Akureyri var meget smuk, og vi landede på voreshotel: ”Edda”, som er en kostskole, der i sommerferien fungerer som hotel.
Dagen sluttede med en overdådig buffet med dejlige retter og gode snakke.
28. Juni, Akureyri
Skrevet af Iver
”Dagen i dag er din, min ven” … sådan begynder vores daglige morgensang, og dagen i dag var igen (igen) noget særligt – vi skulle blandt øvrige oplevelser på hval-safari.
Efter en dejlig morgenmad på vores hotel kørte vi en kortere tur på en halv times tid langs den vestre side af fjorden Eyjafjördur til byen Hauganes, hvor vores ”safari” tog sin begyndelse.
Vi skulle dog først ekviperes standsmæssigt, da vi skulle iføres termodragter. Her vil dagens skribent gerne rette en STOR TAK til min ad hoc-påklæderske, Anne Marie, der sørgede for, at mine klæder var i ulastelig orden!
Båden lagde fra kaj, og vi sejlede længere ind i fjorden. Alles hoveder kørte rundt i alle retninger for at holde øje, men desværre uden det store held. Pludselig lød det over radioen på båden, at der var spottet hval længere ude i fjorden. Bådens maskineri blev sat på: Fuld kraft frem, og sammen med de øvrige både sejlede vi længere ud i fjorden mod havet.
Vi skulle ikke vente længe, før en pukkelhval viste sig – dette skete flere gange – en flot og særlig oplevelse. Desværre så vi ikke flere hvaler på turen, men vi så dog, at der var lys i korset på kirken, som vi passerede – det var fordi, det var søndag.
På tilbagesejladsen blev der serveret kaffe, kakao og småkager – apropos kager, så sang vores skipper ”Der bor en bager”. Flot sunget, men på en lidt anden melodi, end vi ”sydboere” kender.
Efter landgang skiftede vi til vores sædvanlige påklædning, så vi ikke mere allesammen mindede om røde Michelinmænd!
Der ventede os et dejligt frokostmåltid på restaurant ”Baccalá”. Her blev serveret en stor portion klassisk fish & chips – det var ikk’ så ringe endda.
Således mætte både af oplevelser og frokost gik vi ind ved siden af hos firmaet ”Ekta Fiskur”, hvor vi fik forevist, hvorledes torsken parteres til den videre forarbejdning. En ung mand, Sigma, der er ud af firmaets familiedynasti, viste ikke alene sine fiskeparteringsmæssige færdigheder, men tillige at han eren fortrinlig stand-up-komiker in spe – alle morede sig kosteligt over hans ”show”. Blandt andet tog han linsen ud af torskens ene øje, så vi kunne se dets glaslegeme – mageløst – herefter spiste han det som en delikatesse.
En anden slags ”delikatesse”, der blev uddelt smagsprøver på, var fermenteret Grønlandshaj. Den må ikke spises rå, da kødet på dette tidspunkt er giftigt, da det indeholder meget store mængder urinstof og dermed ammoniak. Det var ikke alle, der var lige modige, men de grænseoverskridende fik et medlemsbevis til ”The rotten shark club of Hauganes”.
Hertil er kun at sige: Tillykke og velbekomme!
Herefter gik turen tilbage til vores hotel, hvor resten af eftermiddagen var til ”fri leg”. Nogle besøgte kirken i Akureyri, nogle besøgte byens centrum og måske havnen, mens andre besøgte Akureyris Botaniske Have, der lå meget tæt ved hotellet, så der var muligheder for alle.
Aftensmaden blev indtaget på et søster-hotel lige i nærheden, men i det smukke og let lune aftenvejr var det en god, kort fodtur.
Dagens konklusion: Atter en indholdsrig dag med gode og spændende oplevelser i dejligt selskab, men: Fermenteret Grønlandshaj bliver ikke min yndlingsspise!
29. Juni, Akureyri – krafla – dettifoss – Egilsstadir
Skrevet af Trine & Steen
Dagen begyndte en lille smule kaotisk; allerede da restauranten åbnede klokken 7 begyndte køen til morgenmad i receptionen – og den bevægede sig meget langsomt. Ellers var der bestemt ikke noget at sige morgenmaden på – der var et stort og veltilberedt udvalg af mad.
Vi forlod Hotel Edda Akureyri med kurs mod næste overnatningssted: Hotel Edda Egilsstadir ca. 250 km længere fremme på ruten. Turen ud af byen gik over fjorden med kig til havnen, hvor det første krydstogtskib var ankommet og yderligere to var planlagt til senere ankomst. Når skibene rummer flere tusind passagerer hver, giver det et stort tryk på den lille men charmerende by. Umiddelbart på den anden side fjorden, havde vi et japansk fotostop med udsigt over Akureyri, og turen fortsatte gennem den 7,5 km lange tunnel, som sparede os en halv times kørsel. Under boringen af tunnelen løb man ind i et problem forårsaget af den største energikilde i Island; man ramte en varmekilde, som fyldte tunnelen med varmt vand, og det forårsagede en ca. 2 års forsinkelse så tunnelen først stod færdig i 2018. Til forskel fra gråvejret i Akureyri skinnede solen, da vi kørte ud i det smukke landskab efter tunnelen.
Første stop efter tunnelen var Gödafoss (Gude Vandfaldet). Navnet stammer fra, at ”Lovsigemanden” på dette sted kastede hedenske gudebilleder i vandet, efter at det i Altinget i år 1000 var besluttet, at Island skulle overgå til kristendommen. Vandfaldet er 12 m højt og 30 m bredt, og der strømmer ca. 200 kubikmeter vand pr. sekund over kanten. På vej til udsigtsplatformen sang vi vores morgensang.
Efter besøget ved Gödafossen hang skyerne lavt over lavamarkerne ved Myvatn. De blev skabt for 2500 – 2900 år siden og ligger knapt 270 m over havets overflade. I første omgang gik turen forbi Hverfjall krateret (ca. 1 km i omkreds) og senere besøgte vi stedet, hvor Nonni bager noget rugbrød, som vi senere skulle nyde til frokost, Brødet bages i varme huller i jorden ved ca. 100 grader og processen varer 24 timer. Hver familie har sin egen brødopskrift.
Næste stop var Helvedes Køkken (Namafjall), som er et fascinerende område med varme kilder og boblende mudderpøle. Selvfølgelig med behørig afskærmning og gangbroer, så man kan bevæge sig sikkert rundt i området.
Så gik turen til Krafla vulkansystemet; en 90 km lang ”lynløs” vulkan, som er Islands nyeste lavaområde. Vi gik nogle fine ture i området, hvor vulkanen har været i udbrud 10 gange i perioden 1975 – 1984.
Frokosten hos Nonni i Demmuborgir: røget laks på det friskbagte rugbrød og en bolle med røget laks. Der var passagerer fra 3 krydstogtskibe, som besøgte samme madsted, så det var godt Lone havde bestilt bord, så vi fik siddepladser og undgik lang ventetid. Mens vi spiste, kom der en lille byge.
Køreturen derfra gik gennem et ret ensformigt fladt landskab, og der kom en del regn undervejs, inden vi nåede frem til Dettifossen, som er Islands største vandfald (44 m højt og 100 m bredt). De ca. 400 kubikmeter vand i sekundet kommer fra Vatnajökull. Vandreturen ud til vandfaldet fra parkeringspladsen var mere strabadserende end forventet, da en del af gangbrosystemet var brudt sammen.
Frem for at følge hovedvejen mod Egilsstadir kørte vi ad sommervejen og forbi Fjallakaffi, hvor vi nød en kop kaffe/the med klejner og rosinkugler (love balls). Foran kroen så vi vores første ren, som lå og sov op ad muren. Turen på sommervejen gik gennem golde landskaber og fjelde med sne i lommer på siderne.
Ved 19-tiden nåede vi Hotel Edda Egilsstadir, som lige som vores tidligere hotel tjener som kollegiebolig for gymnasiaster i løbet af skoleåret og som hotel i sommerferien.
Aftensmaden bestod af en stor tallerken carpaccio, efterfulgt af kylling med kogte byggryn og sluttelig chokoladekage med flødeskum.
Dette nåede at blive en lang køre-dag, som vi afslappet kunne nyde med Danny bag rattet – og heldigvis var vejret meget bedre, end vejrudsigten havde varslet. En stor tak til Lone og Anne Marie for endnu en meget oplevelsesrig dag.
30. juni, Egilsstadir – Østfjordene – Djupivogur – Höfn
Skrevet af Rie og Anni.
Vi vågnede op til en solskinsmorgen i Egilsstadir på vores hotel Edda og for en gangs skyld sad vi først bussen kl. 8.50 klar til afgang. Men som en tidligere gæst skrev til os, så var vi jo ikke på ferie men på en oplevelsestur.
Vi passerede et område i nærheden, hvor der var blevet plantet 12 millioner træer.
Herefter har man senere fundet ud af hvilke træer, der var mest egnede til det kolde og hårde klima, hvortil der er blevet givet årlige tilskud til beplantning af 2 millioner træer årligt.
Vi kørte forbi en aluminiumsfabrik og for at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft, er der bygget en 6 km lang tunnel, som vi kørte igennem .
På vores tur så vi flere steder, hvor der var etableret lakseopdræt i havet. Der sættes 6000 laks ud i hvert bassin, som efterfølgende giver en indtægt på 10-15. mill. kroner.
Nu var det tid til formiddagskaffe og fotoshot ved Saxa – sjavarhver hvor vi bl.a. så spættede sæler og endnu en fantastisk kulisse. Lone kalder det også for “one million dollar shot”
Hele tiden skulle vi kikke efter rensdyr og det lykkedes, idet vores chauffør Danny var vågen og opdagede en flok. Ingen ejer rensdyrene de færdes frit rundt om.
Tidligere var fiskeriet absolut største indtægtskilde indtil der blev indført kvoteordninger. Islændingene er derfor delte når der tales om medlemskab af EU og det bliver derfor spændende, hvad resultatet ved afstemningen den 30. august bliver. I øjeblikket er der et lille flertal for med 52% og 48% imod.
Vi nærmer os frokosttid og ankommer til Djupivogur, hvor vi skal besøge Audur og hans kone. Vi var inde og se en helt enestående stensamling – samlet gennem 30 år. Vi får en levende beskrivelse af Audur på, hvordan han har opnået samlingen. Hans ekspertise opleves ved, at vi ser sten fundet dels på fjeldene, dels på gletsjere og ved havet. Efter bearbejdning på eget sliberi forvandles stenene til de mest fantastiske farver og mønstre.
Mange af os fik købt en souvenir med hjem og Erik udbrød “Audur er stenrig”.
Herefter havde Lone og Anne Marie tryllet en dejlig frokost frem, som vi nød udenfor Audur´s butik.
Igen i bussen hvor den ene flotte kulisse afløste den anden indtil vi nåede frem til vores hotel Edda i Høfn.
Sidste sidespring var i dag Dannyś ide – igen et “ one million dollar shot” og som også var ukendt for vores garvede guider.
Endnu en skøn dag denne gang på Østfjordene var slut.
1. Juli, HÖFN – JÖKULSÁRLÓN – Skaftafell – Ingolfhøfdi – VIK
Skrevet af Iver
Atter en gang slog vi øjnene op til morgensolen, der varslede endnu en fin dag her i Island.
Efter en dejlig morgenmad, hvor Lone fremmede udskænkningen af kaffe mv. var vi alle klar til at møde nye oplevelser her i den smukke, men noget vilde natur.
En smuk tur langs Islands sydkyst og så havde vi nået dagens første stop: Jökulsárlón. Dette er en form for indsø med udløb til havet, hvor isbjergene samler sig, når de er kælvet fra gletcheren Vatnajökull, der er Islands største. Denne gletcher er på størrelse med Sjælland og Falster tilsammen!
Indsøen var oprindelig ca. 7 km², men er siden vokset til ca. 20 km², hvilket vidner om den kraftige afsmeltning fra Vatnajökull.
Vi skulle ud at sejle for at se nærmere på isbjergene. Vi deltes i to grupper, blev iført redningsvest, og så kørte/sejlede vi af sted. Transporten foregik i større amfibiefartøjer, der vist nok havde været anvendt i Vietnam-krigen.
Hold da helt op, hvor var det fascinerende. Vi kom rimelig tæt på de flydende isklodser, hvor farver og faconer var af næsten alle slags. Blandt andet kunne vi se større mørke striber i isbjergene – det var et vidnesbyrd om askeskyen fra Eyjafjallajökull i 2010, hvor størstedelen af Europas lufttrafik blev lagt øde.
Undervejs fik vi mulighed for at smage på isen (uden aske), ligesom vi fik hilst på en sæl, der hvilede sig på en isflage.
Herefter var det tid for en god kop kaffe, inden dagens program fortsatte.
Undervejs mod vores frokoststed læste Lone op af vores chaufførs, Danny’s, ”livshistorie”. Det er simpelthen MEGET imponerende, hvordan han har formået at genvinde sin form efter sin alvorlige ulykke. Efterhånden i fortællingen blev der mere og mere stille i bussen – dyb respekt! STOR TAK til Danny for at ville dele sine tanker mv. med os
Frokosten blev indtaget på picnic-manér – dejlig uformelt i Islands frie natur.
Således godt rustede kørte vi til Ingólfshöfdi, hvor Einar tog imod.
En større ladvogn bag en kraftig traktor blev entret, og så kørte vi i ca. 30 min. gennem vulkansk sand og vandfyldte kanaler til vi nåede fjeldet, hvor de mange søpapegøjer (lunder) ventede.
Ingólfshöfdi er et lille næs og privat naturreservat her på Islands sydkyst. Stedet har en max. Højde på 76 meter. Ingen ville gå glip af denne oplevelse – så ALLE KOM OP OG VAR MED HELE TUREN – TAK for sammenholdet!
Det vulkanske sand var ikke det nemmeste at gå på, men anstrengelserne belønnede os. 1000-vis af søpapegøjer var lige foran os. Der blev taget mange billeder – også senere af stor kjove, som yngler på stedet – fantastisk oplevelse.
Vi gik fjeldet rundt, gik forsigtigt ned igen og kørte den halve times tid tilbage til vores udgangspunkt, hvor Danny ventede med bussen.
Afslutningsvis gik turen videre langs kysten til den lille by Vik, hvor vores hotel og aftensmaden ventede på os.
Skal denne dag opsummeres, og ordet spektakulær falder én ind, kan man kun sige, at der må være tale om en kraftig underdrivelse!
TAK TIL ALLE for en ganske særlig dag – ånden hos Adventure Holidays fornægter sig ikke!
2. Juli, vik – skogar – Sky Lagoon – reykjavik
Skrevet af Bente og Hans
Efter en god nattesøvn ovenpå en lang dag med en fantastisk tur til fuglefjeldet var der afgang fra Hotel Vik i Myrdal kl 8.45
Da vores trofaste chauffør Danny var forhindret, indtog vikar Einar hans plads bag rattet.
Første stop var byens posthus for at hente en glemt iPad fra et tidligere hotel (alt kan lade sig gøre).
Efter en kort køretur kom vi frem til Skogafoss vandfaldet, som er et af Islands smukkeste. 25m bred og 60 m høj. Da vandfaldet vender mod syd, er en enkelt eller dobbelt regnbue normal synlig, når solen skinner. Solen skinnede ikke nok til en regnbue, den dag vi kom forbi.
Der blev tid til en kaffepause inden vi kørte mod næste stop:
Besøg på bondegården Thorvaldseyri – nabo til Eyjafjallajøkull. Olafur – som er 5. generation på
gården – og hans kone, har for år tilbage lavet et vulkanmuseum. Museet er nu lukket for offentligheden, men pga. Lones mangeårige bekendtskab, stod døren åben for os. Gården er på 1000 ha. hvoraf 500 ha. er opdyrket foruden 60 malkekvæg. Der dyrkes bl.a byg og raps. Der sælges bl.a. årligt 90 t korn til bryggerier. Da det viste sig at raps var muligt at dyrke eksperimenterede Olafur med at lave rapsolie og nu også biobrændsel – med held.
Gården har sit eget kraftværk, 2 km fra gården, her er der et 1000 m dybt borehul hvorfra der kommer 1,5 l pr sek. 66 gr varmt vand.
Olafur fortalte gribende om det store udbrud d 10/4 2010, som bl.a. lammede store dele af flytrafikken verden over.
Udbruddet fik også store konsekvenser for gården og området. Det var forventet at der ville komme udbrud, og der var forinden afholdt orienteringsmøder, om hvordan man skulle forholde sig. Alt blev lukket og dyrene lukket inde med foder til flere dage.
Udbruddet kom med 1000 m3 aske pr sekund, som medførte at alt blev dækket med 4 cm aske.
Det kunne næsten virke håbløst at få ryddet op efter det, men Islændere er meget handlekraftige og alle hjælper alle. Det lykkedes derfor at komme godt igennem.
Vi så en film om hele forløbet, det var meget følelsesladet. –
Vi fik også en rundvisning på ejendommen. Der var mange forskellige store maskiner. Og modsat hvad vi ellers har set, var alle maskiner rengjorte og under tag.
Herefter gik turen til det sidste hotel i Reykjavik, til en hurtig indkvartering, inden vi kørte til Sky Lagoon.
Nogle var friske til det kolde gys, andre foretrak det mere bekvemme lune vand. Det var en dejlig afslutning efter nogle fantastiske dage og mange mange gode oplevelser.
Så kom vores chauffør Danny tilbage og var med den sidste dag.
Dagen sluttede med festmiddag på hotellet, og nogle tog ordet og takkede Lone, Anne Marie og Danny for en på alle måder fantastisk tur.
Britta havde lavet en fin beskrivelse af turen på vers:
12 dages rundtur på Island
Med dis, sol og også regnvand
Turen bød på frokost i det fri
Desværre er turen snart forbi.
Adventure Holidays har leveret service i top
Lige fra morgenen, når vi står op
Vi har været i de varme kilders vand og svømme
Den dag havde Lone IKKE styr på hvornår vor
blære sku tømmes.
1.kl service leveret af Danny – Anne Marie – og Lone
Alt er leveret i den gode tone.
Historie og fakta om dette dejlige land
Med høje bjerge og masser af vand.
Det var et hit,
da alle trak i den røde Harboøre Habit
På hvalsafari med varm chokolade
Godt det ikke var den dag vi skulle bade
I dag på besøg på en bondegård
På hjemturen endnu en kaffe tår
Et vulkanudbrud fyldte deres gård med aske
Så de måtte skovle, børste og vaske
Vi så søpapegøjer i tusindvis
De fløj ud i vandet efter tobis
Einar fortalte om
den fantastiske natur
Det var en oplevelse der dur.
TAK til Adventure Holidays for nogle fantastiske dage
Når vi har sparet op, vender vi tilbage.
3. Juli, Reykjavik- Grindavik – Keflavik – Billund/Kastrup
Skrevet af Anne Marie.
Så begynder vores sidste dag på Island med en dejlig morgenmad på hotellet.
Kl. 9:00 er bussen pakket med alle kufferterne og Danni er atter ved rattet.
Vi kører ud af Reykjavik og laver det første stop ved Kleifarvantet. Et super flot kig ud over søen og alle farverne på fjellene – de forskellige grønne og brune toner, suppleret af de blå lupiner.
Vores chauffør svømmer her i søen i 8-9 grader varmt vand for at træne til de forskellige skøre ting, han hopper ud i. Danni fortæller om naturen og at søbunden hæver sig, så hvornår der vil ske noget mere alvorligt, vides ikke.
Vi forsatte videre til næste vigeplads, hvor der blev tager foto af gruppen med søen i baggrunden.
Under vores kørsel fortalte Lone om pension, skatter osv.
Næste stop er ved Krysivik, et varmt område, hvor det bobler af mudder og damper op af jorden. Her kan vi også se masser af farvede bakteriemåtter og lugten er som rådden æg.
Vi serverede kaffe/the med resterne af kagerne, og folk fik tisset af, inden turen forsatte mod Grindavik.
Da vi kom mod Grindavik, kunne vi se de forskellige farver på lavaen. Det var mere sort, det der er fra det nye udbrud i 2021 og varet indtil nu.
Udbruddet startede harmløst, nærmest turist venlig, hvor folk tog ud og så på det. Så åbnede kratersprækken sig mere og Grindavik by blev evakueret , da lavaen flød over til byen. Der var kraftige jordskælv, som dannede sprækker og undergrunden har løftet sig flere steder.
I byen bliver arbejdet forskellige steder med store maskiner for at rette op på skaderne. Husene står tomme, mange er ubrugelige. I nogle huse er folk flyttet tilbage.
Kraftværket og Den blå lagune var også truet, her sprøjtede man vand på for at styre lavaen uden om, nu er der er lavet store dæmninger, for at lede et nyt udbrud uden om.
Efter en rundvisning i byen, spiste vi frokost på Søstuga. Vi fik plukfisk, lasagne med salat.
Her spiser de folk som arbejder på fiskefabrikken, deres frokost og under udbruddet spiste alle redder og politiet, her også. Fiskefabrikkerne er ikke lukket ned.
Efter frokost gik nogle ind og smagte på chokolade ved naboen og flere købte af lækkerierne.
Så var tiden til at sætte snuden mod lufthavnen. Og få udløst spændingen om hvor mange km. vi har kørt i Island – Annie vandt, hun var kun 4 km fra.
Lone sagde tak til Danni for kørsel og gode ideer om nye veje. Tak til alle gæsterne for godt humør og gå på mod.
Da vi ankom til lufthavnen, fik vi tømt bussen og sagt farvel til Danni.
I lufthavnen måtte vi igang med maskinerne for at få vores boardingpas og kuffertstrimmel, men det gik, selvom der var nogle maskiner, der drillede.
Gennem sikkerheds kontrollen og så var der tid til indkøb af Islands slik.
Vi fik sagt farvel til de fire, der skulle med flyet til Kastrup og gik hen til vores gate til Billund. Efter 2,5 times flyvetid lande vi en halv time før beregnet i Billund.
Ved bagagebåndet fik vi sagt farvel og alle fik deres kufferter.
Lone og Jeg vil gerne sige tak for 12 dejlige dage sammen med jer, og ønsker jer alle en God sommer
