New Zealand Tur 2 - 2026
10. & 11. januar, rejsen til sydney
Skrevet af Dennis
Om eftermiddagen d.9/1 checkede Ole og jeg, samt 2/3 af gæsterne,der kom langvejs fra, ind på Comfort hotel ved Kastrup lufthavn. Med tanke på at vinteren havde ramt Danmark op til vores afgangs dato, tror jeg at alle var godt tilfreds med den løsning.
Der blev hygget allerede om aftenen d.9/1, og efter morgenmaden d.10/1 mødtes vi kl.08:40, for derefter at gå i samlet trop over i lufthavnens terminal 3, vel at mærke indendørs hele vejen.
Alle blev hurtigt checket ind og fik boardingkort til både Singapore og videre afgang til Sydney.
Flyet SQ351 Airbus A350-900, forlod gaten planmæssigt og 20 minutter efter var vi i luften, i en klar skyfri og frostkold himmel. Der var nu 12 timers flyvning til Singapore.
Landing i Singapore var på tid, så er der blot lidt ventetid inden den sidste flyvning til Sydney, som også gik planmæssigt, denne med en Boeing 777, og flyvetid på 7:50, så nu er vi der snart.
Vel fremme på hotel Grace fik alle hurtigt nøglekort, og da baren overfor var lukket, gik vi på værelserne for at få en velfortjent søvn.
Tak for i dag.
12. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Bo og Gitte
Så er vi i gang
Efter en god nats søvn efterfulgt af en meget lækker morgenmad på The Grace starter vores egentlige eventyr her i Sydney.
Efter et langt rejsedøgn er det virkelig skønt at strække benene på gåtur downtown Sydney. Vi kommer forbi en ikonisk bygning på No. 1 Martins Place, nemlig det gamle postkontor og vi passerer hovedgaden George Street. Ole fortæller at mange butikker ligger under jorden og at der er forbindelse på kryds og tværs mellem “gaderne”.
Vi når til The Rocks, der er Sydneys “fødested” og dermed den ældste bydel.
I 1788 ankom de første europæiske bosættere til dette område. Her finder vi også Royal Copenhagen Icecream….vi må prøve isen af en af de næste dage.
Allerede på denne første gåtur sammen mærker vi den gode stemning i vores rejsegruppe. Det summer bare af snak, forventninger og store smil.
Vores gåtur bringer os videre til Operahuset og det er personligt noget af det, Bo og jeg har set virkelig meget frem til at besøge….og det skuffede ikke.
Inden rundturens start sang vi vores morgensang “ Dagen i dag” lige uden for Operahuset. Smukke og klare danske røster lød ud over området.
Vi er sikre på, at vi bliver hyret til næste operaforestilling. Lad bare billetsalget begynde.
Allerede udefra er bygningen vildt imponerende, og det blev da ikke mindre interessant, da guiden begyndte rundvisning og fortælling indenfor …. suppleret af Ole og Dennis.
Vi hørte med stor interesse om vores danske arkitekt Jørn Utzon, som vandt konkurrencen om designet i 1957.
Det gjorde indtryk på os at høre, at Utzon aldrig selv oplevede operahuset færdigt, fordi han forlod projektet efter store konflikter med de australske myndigheder. Alligevel er det i dag netop hans vision, der gør bygningen så berømt. Operahuset er virkelig blevet Sydneys vartegn og det vil det helt sikkert være mange år fremover.
Operahuset blev indviet i 1973. Det tog 14 år at bygge det. Operahuset er bygget på næsset Bennelong Point og har 5 teatersale. Der er plads til omkring 2.700 gæster i den største sal.
Noget meget fascinerende var detaljen om de ca. en million kakler – som beklæder de karakteristiske “sejl”. De er produceret i Sverige af Höganäs og er selvrensende, så de både ser hvide og cremefarvede ud afhængigt af lyset. Vildt imponerende er også tanken om, at der faktisk er 100 indvendige rum i Operahuset.
Et af de rum, vi helt ekstraordinært så var “Utzon Room” (det er ikke alle der er så heldige, at de får det rum at se på rundturene).
I 1999, treogtredive år efter at have forladt Australien efter uenigheden med de australske myndigheder, genoptog Jørn Utzon sit arbejde ved Operahuset.
Utzons arbejde omfattede skabelsen af det første indvendige rum, der var fuldt ud realiseret efter hans specifikationer, med renoveringen af det, der tidligere var receptionshallen. Utzon-rummet hylder idéer, der var grundlæggende for hans arkitektoniske vision for Operahuset.
Utzon designede også en gobelin til vestvæggen, som han gav titlen “Homage”, som en hyldest til komponisten Carl Philipp Emanuel Bach (søn af komponisten Johan Sebastian Bach. Lin Utzon (datter af Jørn Utzon), havde en afgørende rolle i produktionen af gobelinerne.
Vi gik derfra med en følelse af at have været inde i mere end bare en bygning. Operahuset er nærmest et stykke levende kunst og en levende historie, fyldt med drømme, konflikter og genialitet. Vi føler stor taknemmelighed og ydmyghed for at have være på stedet.
Bo har besøgt Sydney for ca. 25 år siden og Operahuset er ligeså magisk at genopleve som at opleve for første gang. Mon ikke det skyldes en usædvanlig dygtig og fremsynet arkitekt . Turen fra Operahuset til hotellet gik nemt og glat med letbanen. Den blev vi hurtigt fortrolig med.
På vej hjem til hotellet fra letbanen var vi næsten ved at blive væk fra hinanden. Det gik dog ikke så galt – Ole reddede os.
I hotellets lobby fik vi lækre sandwich til frokost. Dem havde Dennis sørget for at hente.
Efter frokost var det tid til et besøg i smukke QVB (Queen Victoria Building) og dernæst havnerundfart med udgangspunkt fra Circular Quay Wharf 6 i Darling Harbour.
Fantastisk tur med særdeles underholdende guide, der var god til at fortælle. Han var meget vidende og underholdende.
Han fortalte bl.a. følgende:
• der findes hajer i havnen
• man kan bade i havnen og området er “haj-sikret” med indhegning.
• en lejlighed i havneområdet koster op til 10 mio. AUD
• der kom mange immigranter til Sydney efter 2. Verdenskrig og vi så de kajer, hvor de gik i land
• det nye fiskemarked, der er tegnet af 3XN (arkitektfirma der oprindelig er fra fra Århus) åbner den 19. januar i år. Man forventer på sigt op mod 10 mio gæster årligt. Det er både detailhandel, gourmet(restauranter) og events på det nye fiskemarked.
….og så var det FANTASTISK at se Operahuset og Sidney Harbour Bridge fra vandsiden.
Om eftermiddagen havde vi fri.
Nogle shoppede, andre drak øl og mange fik et tiltrængt hvil.
En skøn og dejlig første dag sluttede med meget lækker fælles aftensmad og endnu mere hygge på restaurant Casa i Darling Harbour.
Italiensk mad, kolde øl og hvidvin fra Marlborough (NZ) – what’s not to like – vi mødes heldigvis der igen til aftensmad på onsdag.
Fik vi nævnt vejret: 22 grader og lidt regn indimellem…..af varierende styrke og varighed …. reelt Ikke noget at brokke sig over….og i morgen bliver det solskin .
TAK til alle for den skøn 1. dag på vores tur. Især tak til Ole og Dennis for info og tålmodighed.
Vi glæder os rigtig meget til nye oplevelser i morgen.
13. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Lis og Kaj
Godmorgen, så er vi klar til en ny dag, og solen skinner.
Vi mødes kl. 8.30, hvor vi går ud i nærområdet og ned på “broen “, hvor Ole fortalte om broens oprindelse til OL2000.
Fra broen går vi ned gennem den kinesiske Have, og går forbi China Town. Vi går gennem Hyde Park, og kommer forbi ANZAC Memorial et mindesmærke for faldne soldater under 1. verdenskrig. Vi fortsætter gennem parken, hvor vi kommer forbi en statue af Kaptajn Cook.
Turen går til Sydney Tower Eye, som har en højde på 309 meter, og en flot 360-graders panorama udsigt.
Nu er vi sultne, så vi tager på Slip Inn bar, som er baren, hvor hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary mødte hinanden.
Vi fik serveret et overflod af mexicansk mad.
Om aftenen var der nogle gæster, der skulle i operahuset og opleve forestillingen “Madam Butterfly”. Vi var 15 gæster + Dennis og Ole, der tog på restaurant Midden, som ligger ved operahuset. Her fik vi serveret kænguru-mørbrad. Det var en smuk aften på havnefronten ved operaen.
14. JANUAR, SYDNEY
Skrevet af Ella og Ove
Dagen startede med, at vi alle udfyldte div. attester til brug for indrejse i New Zealand.
Herefter gik turen, i samlet flok, til The Rocks, hvor vi så alle de gamle udgravninger, som var bevaret, på trods af, at der var bygget et vandrehjem henover området.
Spændende at se alle illustrationerne af, hvordan gaderne oprindeligt havde set ud.
Turen gik videre til Sydney Harbour Bridge, forbi Hotel Australien, hvor vi bl.a. så en mand, der var ved at “nedsænke” ølankre ned igennem et kældervindue, med et reb, ned ad en stejl stige! Hvad mon det danske arbejdstilsyn ville have sagt til det.
Ude på broen havde vi en fantastisk flot udsigt til operahuset. Alle stod opmarcheret på en lang række med mobilen rettet imod operahuset, og fotograferede i vildskab
Videre gik turen ned til The Rocks Marked, og så kom mobilerne frem igen, for at forevige monumentet med soldaten, fangen og familien udhugget i en stor klippeblok. The Rocks er opkaldt efter den klippefyldte halvø på vestsiden af bugten, hvor fangerne og deres vagter først gik i land og slog lejr.
Som nabo til monumentet, var der en strikkecafe, hvor der lå strikketøj fremme på alle bordene, som gæsterne blot kunne benytte.
Turen gik videre til Camppells Cove. Den største af de tre kajpladser i havneområdet, til brug for de mange krydstogtskibe, som besøger Sydney.
Videre langs havnen, forbi operahuset, og ind i Botanisk Have, hvor vi besøgte St. Mary’s Cathedral.
Slutteligt tilbage til hotellet, hvor Adventure Holidays igen var vært med sandwich til alle mand. Rigtig god ide, fremfor at skulle bruge tid og penge på et restaurantbesøg midt på dagen.
Eftermiddagen var disponeret til “fri leg”.
• dog var en mindre gruppe “indlagt” til at deltage i et “Bridgeclimb” – hvilket de senere berettede om at have været en helt fantastisk oplevelse.
Dagen afsluttedes med middag på restaurant Casa i Darling Harbour.
Vi var hele dagen begunstiget af et helt fantastisk varmt solskinsvejr – dejligt.
MEN enkelte havde ignoreret Oles gentagne formaninger om, at bruge solcreme med høj faktor.
Det hævnede sig 🙂
15. JANUAR, SYDNEY – AUCKLAND – ROTORUA
Skrevet af Tina og Michael
Vækkeuret vågnede lidt tidligt i dag, og os andre lidt efter. kufferten skulle lukkes og der blev præpareret før bopladsen skulle forflyttes. Kl. 7 var den overdådige morgenmadsbuffet konsumeret, og flokken stod som vagt i gevær klar til afskedssalut med det skønne hotel Grace, på hjørnet af King og York Street. Først dog en fødselsdagssang for Jane. Vores luksusbus var desværre punkteret, men de erfarne rejsekommandører fik hurtigt reddet situationen og i samarbejde med “det oprindelige folks veteranbilsmuseum” blev der fremskaffet en trailer tilbundet en veteranbus der med lidt egenhjælp fik transporteret såvel gæster som kufferter til Sydney Airport , og siden gate 55 for 3 timers flyvetur inden vi med store forventninger kunne sætte fødder på New Zealandsk jord.
Som adviseret trillede vi i samlet flok gennem lufthavnshallen med kuffert i den ene hånd og skoene i den anden…ikke at tolderne gjorde noget ud af det, men deres hund var ganske sød.
I velkomsthallen stod Cam som aftalt klar til at transportere os videre til “Desticntion Hotel, Rotorua”. Vi svømmede ud til bussen da himlen åbnede sig og tilbagelagde de ca. 240 km i fin stil og snorkede i rimelig kanon. Hotellet stod klar med dejlig aftensmad (Laks til hovedparten og gnocchi til de udvalgte) en transport dag er ovre og med godt humør siger vi på gensyn i morgen og sov godt. Tina & Michael
16. JANUAR, rotorua
Skrevet af Grethe og Thomas
Dejlig morgenbuffet og afgang til nye oplevelser.
Dagens tur gik først til Te Puia Art & Craft Institute, som er et sted, hvor man forsøger at bevare Maori-kulturen. Denne kultur udtrykker sig ikke i skrift, men gennem kunst, musik, dans og smukt håndværk af mange forskellige slags. Vores guide hed Ian, og var efterkommer af en mor med maoribaggrund og en irsk far. Heraf nok det røde hår og skæg….
Vi så de 3 cabinets: Stone and Bone Carving, Wood Carving og Vævekunst.
Derefter gik vi ud i parken for at se The Kiwi Conservation Center. Det var spændende at se kiwier, som er natdyr og derfor var i dunkel belysning. De var heldigvis vågne, så man kunne se disse smukke dyr gå rundt.
Det næste var en kort tur gennem parken ud til et område med kogende mudderpøle og geysere. Området med en zone af aktive vulkaner dannedes for 285.000 år siden, og der er et bælte fra øst til vestkysten med denne undergrund af magma, som opvarmer 500 mudderpøle pg 65 geysere. Den kogende mudderpøl, som vi stod ved, er ca. 6-10 meter dyb. Det kaldes også “verdens røvhul” pga. lugten.
Herefter brugte vi noget tid i den fine souvenirbutik, hvor der var rig mulighed for at gøre en handel.
Så var vi henne og se en kirke fra 1914, hvor man med succes havde lavet en Maori-version af en anglikansk kirke. Der var utrolig flotte udskæringer og mosaikker. På et vindue var Jesus fx afbildet som maori. Der er gudstjeneste hver søndag med tekstlæsning på både engelsk og maori.
På vej tilbage mødte vi en mand med maoribaggrund og med mange tusser på hele kroppen. Han fortalte om det at være minoritet og at være stolt af sin kultur.
Så var vi med bus til landsbyen Ohinemoto og fik frokost i det fri. Det var ren gourmet og i det bedste selskab.
Til sidst var vi på en fantastisk gåtur gennem Redwood-skoven, hvor man blev helt blæst bagover af de tårnhøje træer og såmænd også af larmen fra cikaderne.
Dagens sidste stop var i byen, hvor der var fri leg i butikker, kaffebarer og lignende.
I aften skal vi på en højt beliggende restaurant, hvortil vi bliver fragtet i en slags gondol. Hvad det så går ud på, må næste skribent redegøre for.
17. JANUAR, rotorua – lake taupo – tongariro
Skrevet af Lars og Inger
Turen til Lake Taupo og Tongariro National Park
Åh, hvilken morgenstund – 14 gr luft og alligevel var der svømmere i poolen…
Da kuffert-holdet havde fået pakket det hele og vi stille og roligt var på vej mod Lake Taupo var det med noget mindre trafik end vi havde været vant til på turen til Rotorua. Men alt på vor vej var rigtig grønt og der var damp fra de mange kilder.
Vi fik nogle spændende detaljer fra Ole, der fortalte, at befolkningsmæssigt var der 3/4 på nordøen og 1/4 på sydøen. Der var sket et fald af antallet af får fra tidligere 40 millioner til nu 16 millioner. De var blevet erstattet med kreatur-drift, kornavl og ikke mindst vinavl. Allerede nu er vi en del, der har smagt på de herlige dråber.
Dette faldt meget godt i tråd med det som vor chauffør, Cam, kunne berette.
Han fortalte, der havde været skovdrift – men nu var en del af skovene fældet og forandret til kreatur-hold. Cam fortalte, at han selv havde boet i det område, vi kørte igennem og havde arbejdet på et mejeri, som vi kørte forbi. Han havde kørt tankvogn og leveret valle til bl.a. fødevare- og parfumeindustrien.
Efter en fortsat skøn tur gennem de grønne områder, kom vi til dagens højdepunkt, nemlig NZ’s mest fotograferede vandfald med masser af skum HUKA FALLs
Det virkede ikke stort, men alligevel kom der 200.000 l vand igennem hvert …. sekund, en vandmængde, der kan anvendes af flere vandkraftværker langs floden – og fylde 5 olympiske bassiner på 1 minut.
Inden vi begyndte på fotograferingen sang vi morgensang – og vi kunne næsten overdøve bruset fra vandfaldet.
Inden vi kommer til byen Taupo, får vi den glædestrålende besked, at Danmark vinder stort i håndbold 🇩🇰 over Nordmakadonien.
Byen deler navn med den store sø Lake Taupo, som er NZ’s største sø på 606 km2 og en omkreds på hele 193 km. Taupo er en rigtig ferieby med masser af aktiviteter for alle aldersgrupper bl.a. golf med Hole in one, hvor hullet er ude i vandet på en pram !! Igen en by, der er pæn og ordentlig.
Efter en kort køretur kommer vi til en herlig rasteplads med en fantastisk udsigt ud over søen.
Nu skal vi ha´ frokost, så alle går som sædvanligt igang med at gøre klar til dagens overvældende samling med såvel køkkenhold som opstillingshold.
Det kulinariske islæt består af lokale råvarer indkøbt af vore aktive rejseledere.
På vej mod Tongariro National Park ta’r vi en dejlig afstikker til udsigtspunktet Te Ponanga – en virkelig fantastisk udsigt og der blev taget mange billeder.
I National Parkens 188 ha store område er der 3 aktive vulkaner, som vi kommer til at kigge nærmere på i de kommende dage.
Her ‘In the middel of nowhere’ finder vi vort hotel Park, hvor vi skal bo de næste 3 dage. Efter vi har fået vore værelsesnøgler, holdt vi samling og hygge-hygge med øl, vand og vin.
Herefter var vi klar til middagen.
Middagen fik vi i vort eget lokale, da der var et andet dansk rejsebureau, der blev bespist i restauranten – menuen var kylling i karry med ris, hertil naan brød og en dejlig salat.
Til dessert blev der serveret frugtsalat med is.
Alt i alt en indholdsrig dag med mange sanse-indtryk.
18. JANUAR, maori kulturdag
Skrevet af Bruno og Birgitte.
Midt i Tongariro Nationalpark fik vi et fantastisk indblik i den lokale Maori stammes liv, med Tamari og Tom som guider og værter hele dagen. Den oplevelsesrige dag startede med en travetur omkring den flotte sø Lake Rotopounami, hvor Tom i bedste naturvejleder stil fortalte om træer, planter, buske og dyr.
Derefter gik turen til den hellige Maree, som er en slags forsamlingshus for de lokale Maorier. Her er velkomsten en meget vigtig del af deres kultur. Michael (som tilfældigvis også havde fødselsdag) var udpeget til at være vores høvding. Han fremførte en velformuleret og rørende indledende tale fra vi gæster. Vi hilste på alle de Maorier, der var til stede ved at “gnide” næser. Herefter fulgte mange flere sanseindtryk. Vi blev bespist med lækker frokost, og aftensmaden i sig selv var en spændende oplevelse, idet stammen tilberedte en “hangi-dinner” (tilberedt i jordovn).
Tamari og Tom fortalt os mere om stammen og dens historie. Hen på eftermiddagen blev vi dejligt underholdt af et børnekor fra den lokale Maori-skole, som under ledelse af Toms søster og niece fremførte nogle af Maoriernes klassiske sange og danse – haka. Herefter blev først alle kvinder og derefter alle mænd inviteret til at blive en del af koret, hvilket vakte stor morskab.
Tusinde tak til Ole og Dennis for en enestående mulighed for at blive officielt budt velkommen i den hellige Maree.
19. JANUAR, Tongariro Crossing
Skrevet af Annette
Vi var en morgenfrisk gruppe på 8 personer, der begyndte dagen med morgenmad kl.5:30. Vi var spændte på dagens strabadser og på de vejrudfordringer, der ville møde os.
Kl.6 blev vi samlet op af to søde og dygtige guider, Cloy og Catharine, de instruerede os og gjorde klart, at det var dem, der traf beslutninger i forhold til vejr og ruteforhold.
Efter ca. en halv times kørsel var vi fremme ved P pladsen, hvor vores vandretur skulle begynde. Det var koldt og det blæste meget, men heldigvis var det tørvejr, så vi iførte os hue, handsker vindtæt tøj og vandrestave. Efter ca. en times “opvarmnings vandring” var der toiletstop og snack pause, inden vi begyndte opstigningen. Cloy gik forrest i et fornuftigt tempo, så vi holdt sammen som gruppe, og vi holdt pauser undervejs til toppen, hvor vi skiftevis tog tøj af og på efter forholdende. Det var overskyet, så det var svært at se ret langt, og vinden var meget stærk, så man skulle koncentrere sig om ikke at blive skubbet af sporet.
Efter ca fire og en halv times vandring nåede vi toppen, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over det røde krater og grønne søer, men vi kunne kun se skyerne.Men heldige som vi har været på hele turen, så spredte skyerne sig, mens vi stod og kiggede på Oles billeder fra tidligere ture. Der åbnede sig et storslået syn over 3 grønne søer, farven skyldes mineraler fra vulkanen, og et fantastisk krater med stærke røde farver. Her forlod Cathrine os, hun gik tilbage til bussen for at køre hen til, hvor vores tur endte.
Vi spiste frokost ved den ene af søerne og nød en lidt længere pause, inden nedturen begyndte. Det var en noget forskellig udfordring at klare nedturen, der var strækninger med et meget løst underlag af lava grus og løse sten, der var passager gennem udslugte kratere, opstigninger igen og endelig de endeløse trappestrækninger. Men undervejs var der stop for at nyde den storslåede udsigt bl.a. over søen med Haka øen og Lake Taupo, og alle var i godt humør og godt gående.
Efter 8 1/2 times vandring var vi nede ved P pladsen, hvor Cathrine skulle hente os, men pga. vejarbejde og meget trafik var hun ikke nået frem. Vi nød en pause i solen og var enige om, at det havde været en uforglemmelig tur, som var svær at beskrive. Vi var tilbage på hotellet ca.kl.17, hvor resten af gruppen nød livet i solen i det hyggelige fællesområde. Tak til alle for en enestående tur
19. JANUAR, Mt. Ruapehu
Skrevet af Dennis
Medens der var en gruppe på 8 incl Ole, der var taget for at gå Crossingen, var vi 25 incl Cam og undertegnede der skulle op på MT.Ruapehu.
Vejret ved Ruapehu om morgen var overskyet og en temperatur på 4°, derudover en kraftig vind på 36km/t, svarende til 9 s/m.
Vi startede ud kl.08:30 med første stop Taihaw Falls, der havde dannet lokation til filmen Hobbitten. Undervejs stoppede vi op ved Chartou Tongariro, og Cam fortalte om at det stået tomt i 4 år, da der var blevet krav om jordskælvs sikring. Der bliver brugt ca 2 millioner NZ$ årligt, for at undgå forfald, men endnu ingen der vil påtage udgifterne til sikring så det atter kan tjene penge.
Efterfølgende kørte op til Whakapapa for tage gondolen op til 2000 meters højde, planen var derefter at vandre 350 højdemeter op til toppen på Skyline Track.
Desværre var track lukket pga kraftigere vind i højden, og ved forespørgsel var det bestemt ikke anbefalet at forsøge sig, så vi valgte alternativer Meads Wall og Wild West track.
Det svingede godt i gondolen på vej op, men heldigvis var der læ på terrassen ved cafeteriet.
Efter lunch kørte vi mod hotellet med et stop ved visitor centeret, og inden hotellet kørte Cam ned forbi jernbanestationen og fortalte lidt om området.
20. JANUAR, Tongariro – Wellington
Skrevet af Gitte og Bo
Det er dagen derpå for otte par ben, der bar de deltagende gennem Tangariro Crossing hike i går.
Vi har alle sovet fantastisk godt ovenpå skøn vandretur og benene er forbløffende nok ret OK til nye eventyr i dag.
Vi forlader Tongariro Nationalpark og vender næsen mod Whanganui. En køretur på ca halvanden time.
På vejen fortæller Cam om strækningens:
vegetation (herunder Manukatræer), toglinie, landskab, afgrøder, dyrehold, landsbyer, filmscener
Whanganui ligger helt ude ved vestkysten;
• NZ’s længste sejlbare flod (Whanganui River) – løber ud i Det Tasmanske Hav
• Ca 43.000 indbyggere – oprindelig Maori by
• Byen udviklede sig til det den er I dag fra 1870 og frem
• Vi fik en skøn gåtur i byen og nogle nød udsigten fra udsigtstårnet
Frokost nød vi hos Sues mand Paul.
Ved ankomst blev vi mødt af hejste flag – både det danske og grønlandske flag …. en meget smuk gestus.
Der var diverse havespil, vi kunne dyste i – en rigtig hyggelig havefest tog sin begyndelse.
Vi nød Kiwi BBQ med mange forskellige lækkerier: mør grillet okse, pølser og laks til Annette, vildt gode salater og lækkert brød.
Til dessert havde Sue sørget for besøg af “Ice Queen” truck med lækker softice…..der blev selv Ole overrasket.
Paul og Sue bor på et lille landsted. Pauls far har et mindre men meget veludrustet maskinværksted på ejendommen.
Paul og hans far samler på gamle motorcykler og biler og hygger sig med at sætte dem i stand.
Vi fik en super rundvisning, og det var den vildeste “drengerøvshule”.
Flere fra rejsegruppen fik ture på de gamle flotte motorcykler….og alle vores “drenge” (gen)oplevede teenageårene for en stund.
Til frokosten hilste vi også på Pauls forældre, Sues mor og hendes vens samt Pauls gode ven slagteren, der havde sørget for det lækreste kød til grillen.
Og så fik vi os da også lidt leg og sjov med Duke (sødeste vovse).
Tak for en hyggelig frokost til Paul & Co og STOR TAK for gæstfrihed og for at åbne deres hjem for os.
Kursen blev herefter sat mod hovedstaden Wellington og indkvartering på Hotel West Plaza centralt i centrum.
I bussen fortalte Dennis og Ole om byen;
• Grundlagt af Maorier
• Britiske bosættere kom til byen år 1839
• Blev hovedstad i 1865
• Opkaldt efter hertugen af Wellington
• Bliver kaldt Windy Wellington pga af blæst
• Bliver også kaldt Wellywood idet Peter Jackson har filmstudie i byen og bl.a. Ringenes Herre, Hobbitten og Avatar er optaget her
• Mange turister i byen
• Masser af kulturliv og natteliv
• Der er flere barer/caféer pr. indbygger i Wellington end i New York
• 200.000 indbyggere
• Verdens sydligste hovedstad
• Der er et jordskælv om dagen i byen
• Jordskælvs sikring er vigtig og vi vil kunne se forskellige initiativer til dette rundt om i byen
• Nationalstadion med plads til 34.500 tilskuere
• Regeringsbygningen kaldes The Beehive (Bikuben)
Vi samlede en gruppe unge amerikanske turister (studerende) op på vejen til Wellington – deres bus var punkteret.
Vi talte IKKE politik!!! Deres lærer var meget taknemmelig for vores gestus.
Vi nød en super fin aftenbuffet på hotellet med mange lækkerier.
Dagens vejr: lille regnbyge under morgenmaden, overskyet, omkring 18-20 grader og 10,5 regndråber.
TAK for endnu en dejlig dag.
21. JANUAR, Wellington
Skrevet af Dennis
Afgang fra hotel West Plaza kl.08:45 hvor vi gik ned til city to sea bridge og så noget maori kunst lavet af drivtømmer, vi fortsatte turen ned til havnefronten forbi Moana statuen, som står foran en Marae.
Vi skulle besøge Te Papa museet og blev introduceret til de forskellige artede udstilling af Ole og Dennis, og derefter var der små 2 timer til at gå rundt på museet på egen hånd, inden vi skulle mødes ved bussen udenfor.
Vi kørte først op på Mount Victoria for at opleve udsigten ud over byen 360°, og heldigvis var vejret blevet varmere.
Derefter kørte vi til rosenhaven for at få frokost, og der blev hurtigt nedsat et madhold til at anrette, og alle hjalp til med at bære borde, samt udstyr op på den store plæne.
Da vi havde ryddet pænt op efter frokost gik vi op ad bakke for at komme til kabelbanen der kørte os lige ned i centrum af Wellington, nu var der så fri leg og mulighed for shopping inden vi atter skulle spise til aften på hotellet kl.19:30.
Aftenen sluttede med et hyggeligt besøg på en irsk pub, men vi var tilbage på hotellet ved 22 tiden, det er jo tidlig afgang fra nordøen i morgen, hvor vi sejler mod Picton.
22. JANUAR, Wellington – Picton
Skrevet af Puk og Stefan
Vækkeuret ringede tidligt, for vi skulle op og med færge til Sydøen. Den var imidlertid forsinket i 45 minutter, så vi fik lang tid til morgenmaden. Cam kørte os i bussen til færgeterminalen, hvor vi steg af og gik ombord på færgen Kaitaki fra selskabet Interislander. Vi fordelte os på de gode siddepladser på dæk 8 og 9.40 lagde skuden fra havn. Udsigten kunne vi ikke nyde, for der var tåget af finregn. Ombord kunne man se film, og børnene kunne komme til trylleshow og deltage i en tegnekonkurrence.Da vi var ovre Cookstrædet klarede det op, og de fleste gik op på færgens øverste dæk for at nyde den smukke udsigt, der var ved indsejlingen til Picton. Sceneriske grønne bjerge hvor der nogle steder var sprøjtet mod de invasive nåletræer, så der kun stod mørke stammer tilbage uden nåle. Farvandet er smalt, og der er mange små vige som kun kan nås med skib.
Da færgen nærmede sig land, blev passagerne lukket ned til vogndækket i små grupper – der var så mange folk med, at personalet var bange for sikkerheden ved mange mennesker på trapperne samtidigt. Vi fandt bussen på dæk 3, der var helt fyldt op med busser, lastbiler, autocampere og få almindelige biler. I bussen blev vi kørt op til vores hotel for de næste 2 nætter, Gateway Motel. Der blev hurtigt dækket op i motellets have til vores picnicfrokost.
Så var der tid til at udforske byen på egen hånd, en lille idyllisk by. Nogle tog en badetur og andre så på rokker i havnebassinet. Sidst på eftermiddagen samledes hele gruppen igen i motellets have til smagning af 3 vine fra Yealands, en hvid, en rose og en rød. Dejlige vine som blev nydt med sange fra sangbogen. Til sidst gik vi til middag på “the Barn” lidt oppe ad gaden, og menuen var grønne muslinger og en overdådig portion dejlig lam med tilbehør.
En dag der startede vådt endte med det dejligste solskin og sommertøjet blev fundet frem hos alle.
23. JANUAR, Marlborough Sound – Queen Charlotte Track
Skrevet af Niels og Elsa
Efter at være kommet til sydøen, og efter en dejlig vinsmagning i går, skulle vi idag på sejltur med Cougar Line til Marlborugh Sound Efter en dejlig omgang morgenmad startede vi ud fra havnen i Picton kl. 9,30 i dejlig solskinsvejr og næsten ingen vind. Vi sejlede med postbåden, der havde 2 stop inden vi ankom til Marlborugh Sound, Vi begav os ud på en dejlig gåtur, med Cam, som er en fremragende guide Han fortalte om hvordan New Zealænderne fosøgte at leve i pagt med naturen, og prøvede at lade naturen selv bekæmpe det skadelige i naturen.
Vi så et juletræ, med nogle flotte røde blomster, det var ikke et nåletræ som vi har i Europa. Der er mange snylte planter i New Zealand, især en speciel Bregne, den ” gror” sig fast på moderplanten, den kan blive rigtig mange meter høj, og ligner en slags palme. Der var et infermo af cikader med mange forskellige lyde. Cam viste os hvordan man forsøger at bekæmpe den inovative australske snyltedyr Possum. Man placerer en gaspatron med en elektronisk styret udløser på et træ, nedenunder denne, placerer man et æg, og når snyltedyret forsøger at få fat i ægget, udløser gaspatronen en anordning der dræber snyltedyret. Videre på turen viste Cam os et blad fra en busk, som kan bruges som toiletpapir, det var bagsiden man bruger Det var en noget ” smattet” tur vi var. på. Nær slutningen af turen var det nødvendigt at gå planken ud, for at komme uden om det smattede underlag. Vi ankom til Furneaux Lodge ca. en time før gruppe 1 ankom, de havde været på en længere tur end gruppe 2.
Sammen spiste vi en let frokost. En dejlig salat med friske salatblade, pocheret æg og kylling. toppet med ansjoser. Efter dette dejlige måltid begav vi os alle ned til havnen, hvor postbåden sejlede os sikert hjem til Picton.
Efter vi var kommet hjem til hotellet, var vi nogle der var blevet en kende tørstige Vi blev enige om at besøge pubben The Thirsty Pig. Aftensmaden spiste vi på restaurant DA’s Barn hvor der blev serveret en dejlig menu bestående af lokal fisk, Tarakihi, med lækkert tilbehør. Til desert fik vi frugtsalat med is.
23. JANUAR, Marlborough Sound – Queen Charlotte Track – lang tur
Skrevet af Dennis
Morgenmaden var i dag klar kl.06:45, da vi skulle have afgang fra Motellet kl.07:30. Vi var 26 incl Ole og Dennis der skulle sejle med Cougar Line fra havnen i Picton kl.08:00 med kurs mod Resolution Bay i Queen Charlotte Sound.
Vi gik de godt 11,5 km i fantastisk vejr, og heldigvis under dække af bevoksning det meste af tiden, da solen stod højt på himmelen.
Godt forsvedte nåede vi frem til Furneaux Logde ved 13 tiden, hvor vores frokost var klar.
24. JANUAR, Picton – Kaikoura – Christchurch
Skrevet af Winnie og Kai
Dagen er startet med et voldsomt regnvejr. Ifølge DMI , ville det nok have været “farligt vejr”!
Det har været gråvejr stort set hele vejen. Vi skulle køre godt 300 kilometer, og indimellem var det svært at bevare den vågne tilstand.
Første stop var, da vi nåede ud til Stillehavet ved Peter Yealands kæmpe store vinmarker på den hvide rute,. Der bliver fremstillet 12 millioner flasker vin om året. Vinstokkene stod i helt skarpe rækker og var utrolig velplejede. Et smukt syn.
Efter flere zzzzz pauser, stoppede vi ved en sælkoloni. Der var rigtig mange, deriblandt mange unger.
Næste stop var i byen Kaikoura, som betyder “stedet hvor man spiser skaldyr”
Vi spiste Fish’n chips, og på samme adresse var Harmon’s veteranbil museum.
Udover rigtig mange gamle amerikaner biler, var der cykler, knallerter og motorcykler, det hele meget velholdt.
Dernæst gik turen til Peter fårefarmer, et hyggeligt sted lige ud til Stillehavet.
I 2016 var der et stort jordskælv, hvor havbunden hævede sig 2 meter.
Peter fortalte om får og uld og viste os, hvordan man klipper et får. Rekorden er 37 sekunder, den nåede han nu ikke. Vi fik kaffe i gården, da vejrguderne viste os venlighed, og hans Ferguson traktor blev luftet.
Derefter retur til byen, hvor der blev shoppet lidt, og nogle af os fandt iskiosken.
Resten af vejen zzzzzzz
25. JANUAR, CHRISTCHURCH – Sumner – CHRISTCHURCH
Skrevet af Jane og Leif
Nu er vi Christchurch
Vi sluttede aftenen den 24 med at få lidt lommepenge 25 dollar pr. Person det har vi ikke prøvet før.
Nu til søndag den 25 vi fik lov at sove lidt længere der var ændringer i programmet pga vejrsituationen så vi skulle først afsted fra hotellet kl 9 det var Winnie glad for .
Vi skal starte med en bytur hvor Ole og Dennis vil vise rundt,
Vi er klar til rundvisning kl 9,30 med
stop ved botanisk have med morgensang og rundvisning .
Vi er glade for jordens tiltrækningskraft når vi går med hovedet nedad hele dagen . I årene fra 2011- 2026 15 års genopbygning stadig mange bygninger mangler at blive restaureret .
Alle blev sluppet løs ved mindesmærket for de 185 som mistede livet ved jordskælvet .
Så skulle der shoppes samt kigges på mange kunstnere med forskellige optrædende ,der er aktivitets uge med
Gadekunstner sjov at se på .
Så der blev også i dag gået en del skridt fra den ene ende af byen til ud af byen i den anden ende og tilbage til botanisk have, så nu har vi nået ca 15000 skridt til kl 15.30.
Vi forsøgte at måle Reed Wood træet gigant Ca 12 i meter i omkreds.
Derefter valgte vi at tage bussen retur til en gang søndags hygge med øl/vin sammen med dem der var kommet retur på hotellet.
Hyggeligt indtil regnen kom , men vi har været heldige med vejret i løbet af dagen kun lige lidt regn omkring middag
Så var der en overraskelse, gode bøffer til aftensmaden ,og Ole rundede dagen af med næste dags program.
26. JANUAR, CHRISTCHURCH – Twizel
Skrevet af karin og Gert
Så forlader vi Christchurch efter endnu en spændende dag.
Alle er klar med kufferter inden kl 8:10, og vi er klar til afgang kl 8:15.
Himlen er pletvis blå, så alt tegner godt.
Første stop er et nærliggende supermarked, hvor Dennis og Ole shoppede det sidste til dagens frokost, og hvor resten af os havde mulighed for at kigge på almindelige dagligvarer.
Kørerturen bliver vanen tro udnyttet med små anekdoter. I dag fortæller Ole bl.a. om, hvordan Adventure Holidays’ morgensang er opstået – en rørende fortælling.
Senere plottes den videre rute ind på kortet.
Lidt info om samfundsforhold:
Skatten her er afhængig af indtægt – jo mere man tjener jo mere betaler man -lidt a’ la DK, men generelt lavere skattetryk end i DK.
Ingen arveafgift.
Momsen er på 15%.
Til gengæld er offentlig transport langt fra så udbygget, som vi kender det. Det samme gælder f.eks snerydning om vinteren, det sørger man selv for ude i landområderne.
Strømpriser er væsentlig billigere end i Danmark- til dels pga af billig grøn strøm fra vandkraft.
Ejendomsværdiskat eksisterer ikke her.
Vi kører forbi Christchurch’ fængsel. Når man sidder i fængsel i NZ er man forpligtet til at uddanne sig eller arbejde i fængslet.
Vi kører forbi en del marker med mange malkekøer. Mælken leveres til
Fonterra – en kæmpe mejeri koncern- andelsbevægelse. Det største mejeri i NZ med ca 20.000 ansatte
25% af al eksport fra NZ kommer fra denne virksomhed. Bl.a. modermælkserstatning og mælkepulver sælges i hele verden.
Uldbutikken – Tin shed
Bygget for ca 100 år siden. Oprindeligt brugt til opstalding af heste og landbrugsmaskiner.
I 1985 blev stedet til en uldforretning, hvor lokale damer strikkede til salg.
I 1999 indførte man blandingen af merino og possum uld. En utrolig lækker blød kvalitet.
Mange kunder oversøisk- bl. a. fra Danmark. onlinebutiken står i dag for ca 90% af omsætningen.
Frokost i gården hos Tin Shed inden vi tager videre. Denne gang med tunsalat (Ole og Dennis special) mums
Turen fortsætter på tværs af sydøen ind mod de høje bjerge med Mount Cook, som det højeste. Bjergene vi har udsigt til på turen er Southern Alps.
Efter endnu ca 1 1/2 times kørsel øjner vi for første gang de sneklædte bjerge i Mount Cook National Park.
Vi gør stop ved bredden af Lake Tekapo -ca. 700 m o.h. 4 floder giver vand til søen som er 83 km lang, og er den 9. største sø i NZ.
Området er endvidere kendt som Dark Sky Reserve med fantastiske mulighed for at kigge stjerner.
Besøg i fårehyrdernes kirke – The Church of the good Sheppard. Denne kirke må nok have een af de smukkeste altertavler i verden – læs “udsigt over Lake Tekapo”..
Så blev der serveret kaffe med udsigt, samtidig med at man kunne forsøge at klare toiletbesøg på et “fuldautomatisk” toilet. Toiletbesøgene viste sig, at være en ret stor udfordring – især at holde dørene lukkede
Sidste del af dagens køretur med fotostop ved Lake Pukaki, som er kunstigt anlagt, som en del af et større system med søer og dæmninger. Tidligere var her landbrugsland, men regeringen besluttede, at man havde brug for strøm, og flyttede farmerne til andre områder.
Herefter kører vi ind i nationalparken med landets højeste bjergtinder og flere gletsjere. Desværre er det pt ikke muligt at gå i nationalparken fordi der har været et stort jordskred, som gør området usikkert at færdes i. Vi krydser fingre for, at det klarer op i morgen tidligt, så vi får toppen af Mount Cook at se fra hotellet.
Indkvartering på Mac Kenzie Country Hotel. Vi glæder os til lokal laks til aftensmaden.
27. JANUAR, Twizel – Dunedin
Skrevet af Ingrid og Lars
Vi siger farvel til Mac Kenxie Country Inn i et solskinsvejr og blå himmel, som vi ikke har set i flere dage – i hvert fald ikke om morgenen.
Det kan være, det er fordi Bo har fødselsdag. Og han får så en fødselsdagssang.
På vej mod Lake Benmore kører vi gennem masser af grønne arealer, en hel del kreaturer og får. Vi kan se, at der sker kunstig vanding med store vandingsanlæg. Vandet får de fra den nærliggende sø Lake Ohau.
Lake Ohau er blot en af de søer, der er på en streng af søer og kanaler.
Vandet kommer fra oven i form af sne og regnvand og det meste starter på bjerget Mt Cook, der er 3.754 m højt. Efterhånden som sneen smelter og sammen med regnsvandet løber ned i den første sø Lake Tekapo. Her er der et kraftværk, som omdanner vandkraften til el-energi gennem store turbiner. Vandet fortsætter så ned ad bjerget i kanaler og ved hver opdæmmet sø er der et kraftværk, der producerer el-energi. Smart at man kan anvende det samme vand mange gange til el-produktion. Vi besøgte Lake Benmore, hvor der blev bygget kraftværk i perioden 1958-1965 bl.a. med dæmning på 823 m. Et gigantisk projekt.
Årligt producerer NZ 50% af det samlede el-forbrug med vandkraft, mens resten kommer fra vindmøller og solceller.
Vores formiddagskaffe fik vi i de dejlige omgivelser og fødselsdagsbarnet diskede op med dejligt snolder. Og vi sang morgensang.
Under den næste køretur fortalte Ole om ‘glemte sager’ på værelserne, bl.a. mobiltelefon. Husk at tjekke godt efter.
Ole nævnte også, at englændere fik importeret hjorte og andet vildt, så man havde mulighed for at gå på jagt. Desværre voksede bestanden sig for stor, så efter 2. Verdenskrig besluttede regeringen, at bestanden skulle nedtrappes. Det betød, at regeringen dels betalte de mange jæger, som kom til landet, for nedskudte hjorte dels over hele landet byggede 900 hytter, jægerens kunne bo i.
Vi besøgte Elephant Rock, som er stedet, hvor fantasien virkelig kan udfordres.
Området er tidligere havbund og langsomt er der dukket mange forskellige slags klippestykke af kalksandsten op – et af klippestykkerne lignede grangiveligt en elefant, selvom snabel og mund var knækket af. Andre kunne se figurer af forhistoriske dyr.
Herefter kørte vi til Moeraki Boulders, hvor vi på stranden kunne opleve fantastiske stenkugler, som er dannet i klipperne for mere end 60 mill. år siden.
Vi så også mindre kugler, der var på vej ud af skrænterne – så næste gang vi kommer til NZ er de nok faldet ud på stranden.
Vi var nogle, der syntes, at navnet på kuglerne kunne være harpiks-trøffelkugler.
Desværre er der forsvundet mange mindre sten, som folk har taget med hjem, inden der blev sat en stopper for det af myndighederne.
Som en virkelig oplevelse skulle vi inden vor ankomst til vort hotel i Dunedin vandre en tur på VERDENS STEJLESTE GADE, Baldwin Street – alle var opsat på at overvinde den 35 gr stejle gade:
AND WE DID IT
Og denne oplevelsesdag sluttede med en perfekt middag (steak/kylling samt chokoldedessert)
28. JANUAR, Dunedin – Otago Halvøen
Skrevet af Anette og Conny
Der var først afgang kl. 10.00, så der var mulighed for en ekstra time på øjet og/eller en tur i Botanisk Have ved hotellet.
Ved morgenstunden i Den Botaniske have viste der sig et meget smukt syn ved såkaldte ‘Haloer’ (iskrystaller i ring rundt om solen).
Vores chauffør Cam gik før afgang rundt med en hammer. Han skulle checke, at dækkene lød som de skulle, når han hamrede på dem. Han havde tjek på det hele – som sædvanlig.
Gruppen havde knap to timer på egen hånd i Dunedin. Atter blev der shoppet og ‘oset’ i gruppen.
Vi fik (igen) lækker frokost på cafe/bryggeri SPEIGHT, hvor der var mulighed for ølsmagning.
Vi tager om eftermiddagen til Otago-halvøen, hvor vi først er i et spændende albatroscenter.
Vi havde håbet at se ‘Albatros in flight’, men helt usædvanligt var der ikke blæst nok for dem til at flyve. Derimod så vi nogle rangers veje en albatrosunge.
Med guide i minibus hvor vi først bliver præsenteret for nogle af deres (bl.a. endemiske) fugle. Dernæst begejstres vi over faktisk at kunne se 3 albatrosser, da det blæser mere der !
Ved samme strand så vi mange unge ‘fur-seals’ , som legede og lærte at jage i naturlige bassiner.
På en anden strand så vi også mange han søløver og en enkelt hun. Nogle af dem var VIRKELIGE store.
Og sidst men ikke mindst de søde guløjede pingviner. Især blev vi begejstret over, at vi så to pingviner gå fra vandet hen over stranden og op i buskadset.
29. JANUAR, Dunedin – Nugget Point – Gore
Skrevet af Lilly og Erling
Efter en god nats søvn er vi igen vågnet op til en forhåbentlig god dag med mange nye oplevelser.
Efter dejlig morgenmad blev bussen hurtigt pakket af de dygtige “pakkemænd” Kaj og Thomas. Opdagede da også i dag, at der måtte mangle 2 personer, da der manglede 2 kufferter. Bliver sikkert tilbudt arbejde ved de næste grupper, der rejser herned.
Dagens program er blevet ændret, da skibet, som vi skulle have sejlet med, er ude af drift. Der er derfor hyret et andet skib, som vi dog ikke kan overnatte på. Straks har selskabet en ny plan klar med nye ruter, hotel m.v.
Vi starter dagen med at køre en byrundtur.
Første stop er Signal Hill, som ligger 393 m. oppe. Her kører ikke mange busser op. Der er en utrolig flot udsigt over byen og havnen. Vi sang morgensang her. Derefter sang Conny smukt solo en af Johnny Madsens sange. Flot klaret.
Næste stop var ved Universitetet – University of Otago- som er bygget fra 1869. Består af nye og flotte gamle bygninger . Der er 25.000 elever og 4.000 ansatte. Her er der årligt 15-20 danskere med karakterer over gennemsnittet, der studerer. Eleverne har p.t. ferie. De mange studerende giver meget liv i byen.
Fra universitetet var der udsigt til den nye stadion med plads til 38.000 tilskuere.
Det er et overdækket stadion, bygget i 2011. Bruges til rugby og koncerter.
Til sidst kørte vi til banegården, der er opført i 1907. Den mest fotograferede bygning i New Zealand. Flot bygning både ud- og indvendig med mosaikker. Indeholder desuden et sportsmuseum.
Før afgik der 100 tog om dagen. Nu kører der kun tog med turister
Vi forlader nu Dunedin og kører mod Kaka Point. Her ser vi vindmøller for første gang. Der er her, vi får den sidste frokost i det fri. Vi må desværre undvære de rødternede duge p.g.a. blæst. Men til gengæld havde vi selskab af mange frække måger. Flere havde en ihærdig kamp for at holde dem borte. Igen har madholdet, opvaskere, bordopstillere
m. v. ydet en stor indsats.
Nu kører vi mod Nugget Point-en flot tur langs stranden. Vi gik 900 m til Lighthouse Viewpoint med en flot udsigt.
Vi kører nu mod vores hotel i Gore ad små veje med fin natur.
Efter ankomsten blev vi indkvarteret på Croydon Lodge. Nogle kørte med bussen ind til byen.
Kl. 19.30 blev der serveret en ny og spændende menu, som bestod af en dejlig flødelegeret fiskesuppe med 3 slags brød og sprøde pomfritter/kartoffelsalat med bacon. Tilbehør var grøn pesto og rødbedesalat.
Til dessert fik vi lækre iskugler med jordbær-, karamel- og chokoladesovses.
Dertil blev der serveret kaffe.
Mange tak for endnu en dejlig dag sammen med vores rejsegruppe. Også stor tak til vores hjælpsomme og engagerede rejseledere Ole og Dennis for en uforglemmelig ferie.
Skrivestafetten gives herved videre til næste skribent.
30. JANUAR, Gore – Doubtful Sound – Queenstown
Skrevet af Ole
Vågnede tidlig morgen i Gore, det havde jeg aldrig prøvet før. Plan B var i brug og vi havde en dejlig overnatning på Hotel Croydon.
Afgang 7.45 – vi skulle dog lige have sandwich leveret fra Subway. De kom planmæssigt og herefter stak vi kursen mod Lake Manapouri og den lille havn Pearl Harbour.
Stemningen i bussen var lidt mat sammenlignet med gårdsdagens aften og snak om “genforeningsfest” mm.
Nogle var måske trætte og andre mente det måtte være hotellets fiskesuppe som var årsagen hertil.
Utrolig smuk køretur på ca. to timer i bakket landskab med får- og hjortefarme, blå himmel og 11 grader.
Vi trængte til lidt energi i gruppen – hvorfor vi sang “Dagen idag er din min ven” på kajen, med flere nik og lovord fra dem som hørte på.
Nu var vi klar til nyt eventyr på Doubtful Sound.
Vi sejlede planmæssigt ud på søen Lake Manapouri, som er New Zealands næst dybeste sø med en dybde på 442 m. Søen har 35 øer og er på 142 km2. Det er ikke uden grund den kaldes for New Zealands flotteste sø.
Forenden af søen lå det imponerende kraftværk som også er det største på New Zealand. Værket er ca. 5% over vandoverfladen og 95% under. Værket blev bygget efter store protester i befolkningen, oprindeligt ville myndigheden hæve søen med 30 meter. Kompromis blev det undersøiske kraftværk som falder pænt ind i den flotte natur. Kraftværket stod færdig i 1971 og al strøm sendes ned til den store aluminiumsfabrik i Bluff.
Køreturen på 22 km gennem regnskoven over til Doubtful Sound var gennem 200 forskellige bregnearter, flotte træer med snylte planter og mos mm. Højdepunktet var da vi stoppede. 670 m over havet ved Wilmot Pass og så ud på den flotte fjord. Kaptajn Cook benævnte fjorden Doubtful Sound da han var i tvivl om båden og mandskabet kunne sejle ud igen.
Ordet AMAZING hørte vi mange gange på sejlturen. Imponerende flot overalt – landskabet minder mest af alt om de flotte norske fjorde.
Vi oplevede “Sound of Silence” – det var vist første gang jeg oplevede det i vores gruppe.
Vi var tilbage i Pearl Harbour kl 17.15. Herefter endnu en flot køretur til “Dronningens by” Queenstown – hvor “Rejsedronningen” Lone tog godt imod med nøgler mm.
Vi bor på samme hotel som gruppe 3 –
og skal nu mødes med vores Super women Sue, som har ordnet meget også for vores gruppe 2.
Det bliver en hyggelig dansk aften i Action byen over dem alle Queenstown.
31. JANUAR, Arrowtown
Skrevet af Lis og Kaj
En ny dag venter os, og solen skinner fra en skyfri himmel, så Cam tog sin bredskyggede hat på. Vi tog aflsked med Lone og Annemarie, som skulle videre nordpå.
Vi skal ud til Arrowtown, En lille guldgraverby, hvor der findes 50 autentiske bygninger fra guldgravertiden. Vi kom forbi nogle skisportssteder.
Vi mødes med Wendy og David på museet. Vi bliver delt i to grupper og vi går med Wendy, som er en god og behagelig fortæller. Vi hører om guldgraver tiden, og de forhold mange levende under. Vi kom blandt andet ind i et lille klasseværelse med meget små borde og bænke. Revselsesretten blev ophævet i 1999, og Wendy, der har selv været lærer, men aldrig rørt børnene. Vi forlod museet og gik igennem en park, hvor kom vi kom forbi en fin skaterbane. Den var lavet til byens børn, som skulle passe godt på den. Der blev dog tegnet graffiti på den, det blev renset, og det har siden holdt.
PArrow Town er også et vigtigt mountainbike område, med flere cykeludlejere.
Klokken 12 mødes vi igen, og turen går videre til Gibbsonp Valley, hvor der er optaget scener til Ringenes Herre. Vi kører forbi en golfbane, der ligger langs Arrow River.
I Gibbson skal vi besøge en vingård Winery Kinrose. Her skal vi have vinsmagning. En ung kvinde Mary fra Taiwan præsenterede vinene 1 hvidvin, 1 Rose’ og 1 rødvin. Alle tre vine var fra druen Pinot Noir.
Vi skulle derefter spise frokost, hvor vi fik serveret en lækker og indbydende tapas platte, og selvfølgelig den vin vi fik til vinsmagning.
Turen går videre til Kawarau River, de modige springer Bungy Jump. Der er dog ingen, der skal prøve springet, men vi ser andre tage springet.
Vi kører ud til lufthavnen, hvor vi skal på helikoptertur. Vi bliver vejet,inden vi slippes ud til helikopterne. En kæmpe oplevelse, da helikopteren letter, og flyver op over bjergene, og vi lander på toppen af et af bjergene. Ud af helikopteren og igang med fotografering. Vi lettede fra bjergtinden, og fløj mod lufthavnen , endnu en god oplevelse. Vi blev kørt hjem i en shuttlebus. Omkring klokken 19.30 gik vi ind til centrum af Queenstown, hvor vi hver især fandt et hyggeligt sted st spise aftensmad.
1. Februar, Skippers Canyon
Skrevet Puk og Stefan
Vi spiste tidlig morgenmad og tog afsted i 2 mindre busser klokken ca 8
Destinationen var Skippers Canyon og for at komme dertil, skulle vi køre på grusvej oppe i bjergene. Køreturen var ret dramatisk med mange sving og bratte fald, lige ved siden af den. På vejen havde vi flere fotostop, og ved et udkikspunkt sang vi vores morgensang. Det betød, at solen brød igennem
Ved et stop fortalte vores chauffører om området. Det kan sne om sommeren, men sjældent. Området bruges til at øve kørsel på mountainbike om sommeren og til skisport om vinteren. Bjergene er meget flotte, og det har film- og reklamebranchen fået øjnene op for, der er f.eks filmet en reklame for allergi i det tidlige forår, og den er så klar til at blive vist på den nordlige halvkugle, når det bliver allergisæson der
Vi hørte også historien om guldgraverne igen. Det første guld blev fundet i det område i floden Shotover. Og rygtet blev hurtigt spredt, så der kom mange for at finde guld. Der blev arbejdet i teams, for det er langt inde i bjergene, og nogle skulle sørge for nødvendige forsyninger, mens andre søgte efter guld. Guldgraverne fulgte en sti over bjergene, og noget af den sti er i dag den vej, vi kørte på. I de gode år lå der 21 barer på stien/vejen, og der var hård konkurrence mellem den. På en bar hyrede man damer ind, men det endte ofte med, at en heldig guldgraver kom forbi og tog hende med til byen og giftede sig med hende.
Bjergene består af en særlig stenart, der ligner skiffer, men det smuldrer, hvis der kommer vand ind i enderne. Det er let at knække af med fingrene, og kan lige så let smuldres. Støvet skylles ned til søerne og giver et farvespil i deres overflade.
For 3 år siden var der en stor naturbrand i området, og det brændte i flere dage. Der kan stadig ses spor efter branden.
Der var klipper, der lignede en borg, en klippe, der var formet som en gorilla og endelig en, der lignede Peter Plys med sin honningkrukke
Fremme ved dagens base fik vi kaffe/te og kage, og der var fine toiletter.
Vi gik ned for at se museet med billeder af fund og mange ting fra tidligere tider, og der var kar med vand og “jord” fra området, så vi kunne forsøge os som guldvaskere. Ingen havde dog heldet med sig.
Tilbage på basen kom helikoptere og hentede nogle amerikanere, der havde været ude for at sejle med jetbåd.
Til vores frokost blev der stegt lam og pølse på grill af KJ, dagens vært sammen med Famely adventure.
Så blev der fundet udstyr frem til eventyr på floden. Vi skulle iføre os badetøj og derover en våddragt uden ærmer og dertil støvler, der passede til. Derudover skulle vi have en gul anorak og en redningsvest. Til sidst fik vi en hjem på. Det gjaldt de, der skulle riverrafte. Vi blev kørt ned til floden og fordelt i 3 gummibåde med hver sin bådstyrer. Vi fik en padle og skulle på bådstyrerens befaling padle forlæns og baglæns. Ned af floden det gik, og der var flere steder, vi gik i land for at se og høre om stedet. Til sidst gik vi i land, hvor der var et udspring i klippen. Derfra kunne de, der ville, hoppe i floden og drive et stykke med strømmen, hvorefter de blev reddet eller reddede sig selv. Flere fandt ud af, at padlen kunne bruges til at sende vand ind over nabobåden, og det endte i sjove vandkampe. Specielt Ole og Cam var aktive på den front, men vi andre holdt os ikke tilbage. Da raftingen var slut, gik vi i land og efter kort tid kom 2 jetbåde og hentede de, der havde meldt sig til den aktivitet. Mod strømmen gik det i fuld fart, og der blev lavet cirkler og sejlet tæt på klipperne. Det var mega sjovt at prøve.
Tilbage ved basen og efter omklædning fik vi kaffe/te og kage igen. Turen sluttede med mange tak for en stor oplevelse, og så blev vi kørt tilbage til hotellet.
Afslutningsmiddagen fik vi på hotellet, og Mikael holdt takketale til Ole og Cam på gruppens vegne og både Ole og Cam takkede gruppen og hinanden for en god tur.
2. Februar, Queenstown – Singapore
Skrevet Puk og Stefan
Vi kunne sove længe, for der var først afgang fra hotellet kl 9.30 mod lufthavnen. Til gengæld var det med alt i kufferterne og resten skulle være i håndbagagen klar til første del af rejsen hjemad. Alle kufferter blev godkendt, selvom nogle var nervøse for overvægt. Vi tog afsked med Ole og Cam, som skulle gøre klar til næste hold. Også Grethe og Thomas skulle videre til Sydney, så dem sagde vi også farvel til.
Flyveturen fra Queenstown til Auckland gik fint, og fordi vi havde en stram tidsplan for at nå næste fly, fik vi lov til at komme først ud af flyet. I lufthavnen i Auckland blev vi mødt af Poul Sue’s partner, ham vi havde spist ved tidligere, der ledte os over i udenrigsterminalen. Her skulle vi igennem sikkerhedskontrol med håndbagagen, og derefter skyndte vi os over til gate 15. Herfra steg vi ombord på flyet, en 380 Airbus, som fløj os til Singapore. Der var en del turbulens undervejs, men det gik godt.
I Singapore lufthavn blev vi mødt af Dennis og den lokale guide Max. Vi blev kørt til hotellet og fik vores værelser.
3. Februar, Singapore – Hjemrejse
Skrevet af Dennis
Efter at have taget afsked med gæsterne på tur 4 d.2/2, der skulle fra Sydney til Queenstown sammen med Nina, tog jeg lidt senere et fly til Singapore for at modtage vores gæster på tur 2, der var rejst fra Queenstown samme dag.
De havde fået en ekstra overnatning i Singapore, årsagen var en dato fejl fra Singapore Airlines side.
Jeg var i Singapore et par timer førend gæsterne ankom, nåede at have et lille møde med Maxine, vores lokale guide.
Da alle var ankommet blev der udleveret værelses nøgler, samt program for morgendagen d.3/2.
Efter en god nats søvn, blev vi afhentet af Maxine der tog os på rundtur I Singapore, hvor vi blandt andet var rundt i botanisk have med masser af orkideer.
Vi kom også ned til havne området hvor vi fik historien om the Merlion og alle finans bygningerne.
Det skal siges, at temperaturen lå omkring 33° og med meget høj luftfugtighed, så bussens aircondition var kærkommen.
Der var også tid til en rundvisning i et kinesisk tempel inden vi skulle have en frokost på en kinesisk restaurant.
Atter på hotellet ved 15 tiden var der fri leg indtil kl.18, hvor der skulle checkes ud og kufferter afleveres i receptionen, inden aftensmad kl.18:15, og Maxine kom kl.20 får at tage alle i lufthavnen og være behjælpelig med check ind.
Selv blev jeg hentet kl.17 da jeg skulle flyve retur til Queenstown via Sydney.
Singapore var en dejlig oplevelse og i følge de fleste, en god måde at dele hjemturen op.
