Peru & Bolivia 2024
27. september, Rejsen til Lima
Skrevet af Steen Hansen
Godmorgen, ja det var tidlig morgen i Billund lufthavn at skulle mødes kl. 04.00, men vilkårene når vi skal til Peru og Bolivia. 27 friske deltagere var mødt op med godt humør og vi tog så turen til Amsterdam med KL 1290.
En kort lille tur med pyjamas maskinen og efter et kortere ophold i Sciphol videre med KL 743 til Lima. Det er en 12 timers tur, men det gik nu meget godt. Udsigten bød på masser af vand, ind over det nordlige Sydamerika en del med regnskov og da vi kom over Andesbjergene, uden sne, var det ud mod Stillehavet tørt og goldt. Kun der hvor man vandede var markerne fine grønne med sikkert mange grønsager som leveres til Lima.
Byen Lima er en stor metropol, mellem 11 og 14 millioner mennesker bor der her, eller ca. 40% af landets befolkning. Da vi ankom kl. 15.30 på en fredag eftermiddag og inden vi kom afsted fra lufthavnen var det tid til at alle skulle hjem fra arbejde. I lufthavnen blev vi modtaget af Martin Jespersen, vores guide fra Argentina og den lokale guide Carlos her fra Lima.
Trafikken et stort kaos, ingen respekterede trafiklysene, politifolk der stod og dirigerede modsat lysene, man kørte direkte ud i krydsene og blokerede det hele, overhaler både inden om og udenom, nervernes skal være på plads.
Vi kørte en strækning langs kysten på en relativt ny motorvej, på venstre side en høj skrænt op dækket af et net mod nedfald af sten og med højhuse på toppen. En ny lejlighed ud mod kysten koster 7-800.000 dollars, mange penge for en peruvianer.
Ingen sol, meget diset, måske blandet med smog, ikke alle biler og dem er der mange af, var lige godt justeret i motoren, en temperatur omkring 20 grader så det var egentlig ok.
Så var det tid til aftensmad på vores hotel Britania Crystal i Miraflores bydelen i Lima. Alle fik lidt at spise, bl.a. en fin fiskeret, derefter vekslet penge til lokal valuta Sol. En Sol lidt mindre værd en 2 kr. Så var det på hovedet i seng efter en lang dag.
28. september, Lima
Skrevet af Nanna og Allan Gellert.
En god nats søvn gjorde underværker – efter morgenmaden var alle klar til at opleve Lima sammen med guiderne Carlos (lokal Guide), Martin, Ole og Steen.
Første etape foregik til fods igennem Parque John F. Kennedy. Parken var tilholdssted for mange katte, her blev de fodret og der var små huse, som de boede i.
Fra parken fortsatte vi ned til Kærlighedsparken, der ligger ud til Stillehavet. Mange surfere befandt sig ude i bølgerne. Vi sang morgensang foran statuen Kysset.
Herefter bustur til pre-inka mudder-murstens tempel “Huaca Pucllana”. Murstenspyramiden er opført i perioden mellem år 200 og 700 efter Kristus, den er 22 meter høj og dækker et areal på 2 ha. Imponerende bygningsværk opført således, at jordskælv ikke har ødelagt bygningen. Carlos med Adventure Holidays-flaget førte os rundt på pyramiden.
Bustur videre til centrum. Vi gik til “Plaza de Armas”, den centrale plads i Lima med Præsidentpaladset, Rådhuset og Katedralen. På torvet spillede et stort brassband og festklædte bryllupsgæster dansede kædedans.
Efter frokost på Grand Hotel Bolivar var det planlagt, at vi skulle se Katedralen. Men det var ikke muligt, fordi der var bryllup. Vi var heldige at se bruden ankomme og gå ind i kirken sammen med sin far.
Som alternativ foreslog Carlos, at vi skulle besøge Katakomberne, som er opført i 1600-tallet af franciskanerne. Et meget stort og flot bygningsværk, der blandt andet rummede et enormt stort bibliotek med mange gamle kostbare bøger, et kor, et kloster med 18 munke. I katakomberne gik vi i lave, smalle gange forbi montrer med hundredevis af knogler. I tilknytning til katakomberne var en kirke. I en lang kø uden for kirken stod flere hundrede mennesker for at komme til den månedlige nadver.
Den første dag i Lima har været meget spændende med mange gode oplevelser.
29. september, Lima – Cusco – Den hellige dal – Pisaq
Skrevet af Helle Christensen.
Efter en dejlig dag i Lima, er det tid til at vende næsen mod Cusco.
Vi skal tidlig op, vi kører fra hotellet kl. 06.00 til afgang Lima kl. 09.45. Busturen til lufthavnen er fornøjelig, Martin giver os spanskundervisning kl. 06.15 om morgenen. Ja, prøv lige det. I lufthavnen går indtjekning, security ok, men da vi skal boarde er det med en let forsinkelse, der igen blev forlænget med en ventetid på godt 60 minutter i flyet. Øv.
Nå, vi kommer afsted, og dem der sidder ved en vinduesplads bliver belønnet med en flot udsigt til Andesbjergene mellem skyerne. Det var en flot tur.
Vi lander Cusco, der ligger i omkring 3600 meters højde . Jeg kunne godt mærke den ændrede højde, lidt stram i panden og lidt hjertebanken, men det gik hurtig over, det der hjalp var træk vejret dybt ned i maven, og gå i månetempo.
Vi møder vores nye guide Angela, en sød pige fra Peru, som Ole roser meget. Vi skal lige finde os tilrette i den nye bus, der er noget mindre, end den vi havde i Lima. Madpakker i pose, rygsække, håndtasker osv.
Fra Cusco kører vi en 20 minutters tid til en farm, hvor vi har mulighed for at se 4 typiske dyr fra Peru. Vi kom ind i et område med nogle indhegninger, hvor vi fik præsenteret de søde og imødekommende dyr, især når de fik lidt foder. Det var lang- og korthårede lamaer. Jo kortere hår jo længere nede på bjerget gik de, og omvendt. Det samme gjaldt for Alpackaerne kort og langhåret. Jeg synes alpackaerne var lidt mere charmerende. Vi så huanacoerne, hvor man går efter skindet og ikke pelsen. endeligt det dyr der giver den bedste og blødeste uld, Vicunaerne, et stort skind på 1,5m2 koster omkring 10.000 dollars.
Vi så også 3 condorer, som de havde i fangenskab. Det var unger, der med tiden skal ud i det fri.
Herefter så vi kvinder, der vævede stoffer af de fine uldtyper fra dyrene. Vi besøgte en meget flot souvenirbutik. Lækre produkter til høje priser.
Fordi vi var forsinkede med flyet spiste vi vores gode madpakke i bussen på vej til næste stop. Pisac-ruinerne. Her boede inkaerne højt på bjergene og lavede deres terrasser, hvor de plantede afgrøder. Deres boliger, lagerrum og terrasser lå utrolig smukt, højt oppe i bjergene, med en jævn stærk vind. Området, bosætningen var lavet som en fæstning for at beskytte det helligste af Inka riget, sådanne bebyggelser havde man flere steder anbragt strategisk. Da så spaniolerne kom i 1532 blev de fordrevet alligevel, overmagten var for stor.
Her på bjerget mærker vi første gang, hvordan det er at bevæge sig på de skrå bjergsider. Luften er tyndere og vi hiver mere efter vejret. På vejen tilbage, var der en bod, der blev meget populær. Hun solgte ekstrakter fra planter bla. Eucalyptus, det gav luft i luftvejene, og så føltes det lettere at overvinde højden.
Ole, Martin, Angela og Steen beslutter, at vi udsætter det planlagte besøg på et marked i nærheden. Vi var trætte og vi ville komme sent vil vort hotel. Så det indhenter vi de næste dage.
Vores nye hotel er super. Rigtig lækkert, gode værelser, og her efter vi har fået aftensmaden, kan jeg kun give 5 stjerner.
Tak for en god dag.
30. september, Den Hellige Dal – Ollantaytambo
Skrevet af Karin og Egon Jensen.
Efter morgenmad og en kop coca-te startede dagsprogrammet kl. 8.30.
Vi startede med at køre op i bjergene ad snoede og ujævne veje, masser af hårnålesving og grusveje. Fantastisk flot tur.
Kl. 10.15 når vi op til Willog community i 3780 moh.
Samfundet består af en befolkning på 250 familier. Vi blev budt velkommen med musik og dans. Alle blev dekoreret med en blomsterkrans med inka blomster – Perus nationalblomst.
Derefter blev vi budt velkommen af 10 kvinder og 4 mænd, hvor alle præsenterede sig, især høvdingen og hans kone. Høvdingen ejede den jord, som familien boede på.
Alle var klædt i deres farverige dragter. Babyer og småbørn bar kvinderne på ryggen.
Der blev afholdt karneval i en måned for alle familier og tilstødende samfund nede i byen. Her kunne de unge mennesker finde en kæreste på kryds og tværs, derved undgår man indavl. Når pigen havde fundet en kæreste, vævede hun en poncho til ham.
Der var planlagt 3 forskellige ting for os.
En religiøs ceremoni for moder jord – for en god høst, rigelig regn, for vores højeste bjerg i DK, for os og med håb om flere besøgende.
Det næste var kvindernes arbejde med fra uld til garn. De viste os , hvordan de med håndkraft spandt uld til garn. De bruger forskellige planter, mineraler og urter til at farve garnet med. Derefter så vi forskellige måder at væve på. De laver selv al deres tøj.
Familierne var selvforsynende med kød, fisk, grønsager osv.
Der var også mulighed for at købe nogle af deres ting.
Så fik vi serveret frokost. Som appetizer fik vi majskerner, tomatsalsa.
Forretten var majssuppe. Hovedret var ørred med quinoa, grønsager og en slags kartoffel. Dejlig frokost.
Derfra kørte vi ned ad bjerget og skulle have været oppe at se Pumamarkas ruiner, men ruinerne var under renovering og vejen var spærret.
Derfor udgik gåturen til den hellige dal.
Så fortsatte vi ad vejen ned til Ollantaytambo by, hvor vi var på markedet og tid på egen hånd.
Vi var retur til hotellet kl. 17.
Aftensmad kl.19.30.
En meget spændende dag hos inkafamilien.
1. OKTOBER, Den Hellige Dal – Ollantaytambo
Skrevet af Erla og Steen Friis-Olsen.
Endnu en skøn morgen med sol og svag vind. Udenfor under vores morgenmad blev en ung meget smuk hvid Lama fordret med dens morgenmad i en sutteflaske. Den var sulten!
Vores chauffør Washington kørte os til Ollantaytambo, hvor vi ´besteg´ Inka soltemplet. Her blev morgensangen afsunget i flot stil. Fantastisk bygningsværk med meget præcist tilhuggede sten på op til 80-90 tons, som er fragtet op i højden.
Lækker frokostbuffet blev indtaget på restaurant Terra Viva. Iøvrigt en arkitektonisk smuk bygning, På vejen til Monay, så vi igen de imponerende bjergmassiver, der omkranser Den hellige Dal.
I Maras så vi en Inka forsøgsstation for grøntsager. Teknisk imponerende indrettet i terrasser. Temperaturforskellen fra top til bund er på 16 ˚ Celsius.
Dygtige folk.
Vi sluttede i Marasal, hvor de udvinder natriumklorid fra underjordiske kilder. Det er sket nu i ca. 500 år.
På vores hotel Taypikala blev vi igen beværtet med en velsmagende 3 retters menu, inden vi gik til køjs.
2. OKTOBER, Ollantaytambo – Machu Picchu
Skrevet af Jørn Nielsen.
Vi var klar til at starte kl. 5.00 fra hotellet, med vores morgenmadsbokse. I bus kørte vi til Ollantaytambo, for at stige i toget til km 104 på Machu Picchu linien.
I toget spiste vi vor medbragte madpakker og nød det smukke landskab.
Vi står af på trinbræt km 104, hvor vores tur på Inkastien starter.
Der er højt humør fra start, vi har en højdestigning på ca. 700 meter og en distance på ca. 14 km foran os.
Vi holder gode og tiltrængte pauser, hvor vi nyder den gode udsigt til bjergtoppe, flod og dale.
Vi fik løbende information om Inkaernes levevis, fra vore guider. Vi blev dog overhalet af sherpaerne med fuld oppakning, der åbenbart havde mere luft end vi havde. Der var fint afpasset med grupper på stien, så man ikke vandrede i én lang kø. De grupper vi mødte, var lige så brugte som vi var.
På turen så vi et flot vandfald og Inkaruin Winaywayna, orkideer, sommerfugle og enkelte fugle.
Vores frokost, som vore sherpaerne have båret op for os nød vi under et halvtag. Et sted hvor flere grupper holder pause.
Derefter gik turen videre af stejle trapper, nogle kravlede vi nærmest op af.
Så ramte vi Solporten, og sikke et syn. Machu Picchu i klart vejr. Det var den bedste belønning og det hele værd.
En time senere mødes vi med de andre, som havde taget toget hele vejen, og de syntes vi var seje, og det syntes vi også selv.
Og skrevet af Vibeke Carstensen.
Kl. 8 præcis afgik bussen til Ollantaytambo station, hvorfra vi kom med toget PERURAIL til Aguas Calientes. Toget mindede lidt om bumletoget fra vores barndom.Turen på ca.1,5 time, bød på en smuk rejse med varieret vegation i grønne farver og indimellem en rød, lilla eller blå blomst. Det var som at køre i en grøn tunnel med åbent til himlen. Der var vinduer i togets loft, så der var frit udsyn til de høje stolte bjerge. Velankommet til Aguas Calientes fandt vi vores hotel Hatun. Efter vi fik vores rygsække deponeret, gik vi ad stejle gader til en lækker restaurant Chulton. Her vi igen fik dejlig mad, 3 retter som blev suppleret med sydamerikanske rytmer, spillet af en duo Pachumama.
Godt mætte gik turen med bus til Machu Picchu, hvor vi gik på Circula 1-Panorama. Derfra kunne vi betragte Machu Picchu Ruinbyen ovenfra og vi stod og tog imod de trætte, men gæve medrejsende, som havde gået INKASTIEN.
Lang kø for at komme med bus tilbage til byen og vores hotel.
Bortset fra et par små svipsere fik alle et værelse,og dagen sluttede på en spændende restaurant INDI FELIZ hvor vi alle blev vildt imponerede over tjenernes evne til at balancere med de meget fyldte bakker.
3. OKTOBER, Machu Picchu – Cusco
Skrevet af Marianne og Leo Lebek Jensen
Så blev det anden dagen med besøg på Machu Picchu og denne gang skulle vi rundt i selve ruinbyen.
Men inden da skulle vi først med fællesbussen fra Aguas Caliente til Machu Picchu kl. 9. Mens vi stod i kø til fællesbussen begyndte det at regne. Langs køen var der flere forretninger, der solgte regnslag/ponchoer. Henset til udvalget var det tydeligt, at regnvejr ikke er usædvanligt i området.
På vej op til Machu Picchu var inkaernes solgud med os, da vejret skiftede til overvejende solskin.
Ved indgangen til byen fortalte vores lokale guide Angela med Martin som translatør om byens historie.
Machu Picchu betyder Det Gamle Bjerg. Det antages, at byen blev bygget fra omkring år 1400. Arkæologiske fund mv. viser, at den ikke var en konventionel by, men snarere en form for rekreationsby for inka-ledere og adelsfolk. Det anslås, at der maksimalt kun kan have levet omkring 750 mennesker i
byen. Byen menes at være fraflyttet i årene 1450-1470. Andre kilder er dog af den opfattelse, at byen kan have været beboet frem til den spanske erobring i 1532.
Byen blev genopdaget den 24. juli 1911 af en historiker fra Yale University, Hiram Bingham. Fundet blev hemmeligholdt i 2 år og første gang omtalt i tidsskriftet National Geographic i 1913.
Machu Picchu er optaget på Unescos Verdensarvliste og 25% af ruinerne er restaureret.
Der var herefter mulighed for at deltage i en rundvisning i byen i to grupper eller gå rundt på egen hånd.
Byens bygninger har haft mange forskellige funktioner, bl.a templer, der tilbad de fire astrologiske elementer ild, jord, luft og vand samt solen.
Omkring kl. 11 tog vi med fællesbussen tilbage til Aguas Calientes, hvor det var muligt at nyde en forfriskning inden frokost.
Jernbanen skærer sig gennem byen og kører tæt byens ejendomme, hvilket er et flot syn for særligt jernbaneentusiaster.
Efter frokosten skulle vi med toget til Ollantaytambo. Mens vi gik til toget blev vi atter udsat for en regnbyge. Heldigvis var vi nu udstyret med regnslag/ponchoer.
Ved ankomsten i Ollantaytambo fortsatte vi med bus til Cusco ad landeveje af forskellig beskaffenhed og med de udbredte vejbump til begrænsning af hastigheden.
Ved ankomsten i Cusco blev vi indkvarteret på Hotel Taypikala og dagen blev sluttet af med en dejlig middag i en restaurant i byen, hvor hovedretten var grillstegt alpaka med tilbehør.
4. OKTOBER, Cusco
Skrevet af Jonna Sørensen og Jørgen Jensen.
Idag fik vi lov til at sove længe.
Kl. 9 var vi alle klar og gik samlet til Santa Domingo Templet.
Dette tempel var inkaernes mest hellige soltempel som blev bygget i år 438. Templet var udenpå belagt med det pureste guld – 80 tons som spanierne stjal.
Det nuværende tempel blev bygget i løbet af 1500-tallet og dele af det gamle soltempel er bevaret i det nye tempel.
Efter besøget i templet kørte vi med bussen op til Saysyhuman ruinerne. En smuk bustur med udsigt over Cusco by.
Ruinerne er resterne af den fæstning, hvor inkakongen boede.
Oppe i ruinerne gik vi rundt og beundrede de imponerende mure og byggemetoder. Til slut gik vi op til et udsigtspunkt, hvor der var en formidabel udsigt over Cusco by.
Indtil 1980 tog folk op til ruinerne for at stjæle sten til at bygge deres huse. Denne praksis blev stoppet da byens studerende lavede massive demonstrationer mod dette.
Oprindelig dannede fæstningen sammen med Cusco pumafiguren.
Vi kørte nu ned til Cusco by og blev sat af ved Plaza de Armas.
Vi besøgte domkirken – en storslået oplevelse.
I domkirken findes det første katolske kors som kom til Peru.
Store dele af domkirken er belagt med guld og koret er udført i ren cedertræ.
I domkirken findes der også en mørkebrun kristusfigur. Historien fortæller at under et jordskælv, blev den mørke kristusfigur båret ud og straks stoppede jordskælvet.
Efter besøget i domkirken fik vi “fri fod” (frit efter Martin) resten af dagen.
Frieftermiddagen blev brugt på restaurationsbesøg, museumsbesøg, shopping, afslapning mm.
Kl 19 samledes vi i hotellets foyer og gik ned til Plaza de Armas og nød den dejlige aftenstemning.
Derefter fandt vi vores hyggelige spisested.
Først fik vi serveret en Pisco Sour sammen med hjemmelavet brød med tilbehør.
Forretten var squashsuppe.
Hovedretten var ravioli med kylling i let spicy sovs.
Til dessert fik vi cheesecake.
Omkring 21.30 var vi tilbage på vores hotel, trætte og mætte efter endnu en dag med masser af gode oplevelser.
5. OKTOBER, Cusco – Puno
Skrevet af Gitte Tejlmand og Gert Thygesen
I dag måtte vi igen tidligt op, da vi skulle være klar til at køre kl 6.
Vi blev hentet i 2 små minibusser og kørt ud til busterminalen, hvor vi skiftede om til en luksus bus, idet vi havde 400 km foran os til Puno.
Turen går gennem Andesbjergene, som er den længst bjergkæde i verden, ca 7000 km lang og højden varierer fra 3000 m og til det højeste bjerg som er 6768 m høj i Peru.
Hver zone i den hellige dal har forskellige kendetegn, i en zone er specialiteten brød, en anden var det ler og i en tredje noget andet , men typisk en form for håndværk.
Vi følger ruten igennem den hellige dal langs den hellige flod, som løber ud i Amazonas floden.
Martin fortalte at navnet Amazone kommer fra spaniolerne, som blev angrebet af dygtige kvindelige bueskytter. De havde fjernet et af deres bryster for at det ikke var i vejen, når de skulle bruge buen. Deraf kommer navnet ama-zone.
Første stop var ved det sixtinske kapel fra 1570 og som har stor lighed med den sixtinske kapel i Vatikanet. Oprindelig var det et offersted for inkaerne.
Et meget smukt kapel. Byen havde været udsat for et mindre jordskælv for nogle måneder siden, så mange bygninger var understøttet af træstolper, som spærrede vejene.
Næste stop var i Raqchi ruinerne, også fra inkatiden, omkring 1400 tallet.
Oprindelig startede byggeriet 1500 år før kr.f. af et tidligere dynasti.
Raqchi betyder ler, som var kendetegnet for området.
Ruinerne var bygget af alm. sten og lava sten, idet der for mange millioner år siden var et vulkan udbrud i området.
Området var på ca 40 hektar og var omkranset af en mur. Indenfor murene var der nogle kornsiloer, men i hele området har man optalt ca. 500, Inkaernes kornkammer.Der var også et to etagers tempel.
Efter ruinerne kørte vi en halv times tid til en restaurant “La Pascana de Mer” hvor vi spiste en frokost buffet.
Så kørte vi yderlig en lille times tid og kom op i en højde af 4336 meter over havet og midt ud af ingenting kom der et lille vejmarked (Abra la Raya) hvor vi gjorde holdt. Indtil videre var det dagens oplevelse, for der var ingen der skulle have noget eller manglede noget, men det var ikke tilfældet da vi kørte derfra. Selv Ole og Steen havde poser med i bussen. De var dygtige sælgere.
Herfra gik det hurtigt videre mod Puno, hvor vi ankom til vores hotel ca kl 18.30
Aftenspisning ude i byen, alle var med, så nu er vi alle ved at være på højkant igen. 3 retter mad, bare lækkert.
6. Oktober, Titicacasøen
Skrevet af Vibeke Schultz.
Da vi kom ud af hotellet var der soldaterparade. Det er der hver søndag, når flaget skal hejses ved kirken.
Kl. 07.00 var der afgang mod havnen i Puno i minibusser, sammen med vores nye guide José. Her fandt vi ud af, at Jørn havde fødselsdag, så han fik lykønskninger, men måtte vente med fødselsdagssang.
Nu skulle vi ud at sejle på Titicacasøen, som er verdens højest beliggende sø – 3.809 m.o.h. Søen er 8.389 km2, hvilket svarer til arealet af Sjælland og Lolland /Falster tilsammen. På det længste sted er søen 162 km lang, og på det bredeste sted er den 60 km. Det dybeste sted kan være op til 272 m. 60 % af søen tilhører Peru og 40 % tilhører Bolivia. Vandstanden i søen ændrer sig, og f.eks. i 1986 steg vandstanden 4 m, hvilket betød oversvømmelse i bl.a. Puno.
Vores egen båd lå klar til at sejle os ud til Uros folket, som bor på sivøer. Det , der startede for at undgå at blive underlagt inkaerne, er blevet til en speciel livsstil og kulturform.
Der er mere end 120 flydende øer, og der bor 2.000 personer på øerne. Øerne kan være fra 300 – 700 m2. Hvis øerne bliver større end 700 m2, risikerer de at brække over. Det tager 1 1/2 år at bygge en ø på 700 m2. En ø kan holde i 30 år. Hver ø ligger separat og har sit eget navn.
Øerne er fæstnet til bunden med ankre. Sivene pakkes og bindes og udgør en slags pontoner, som udskiftes efterhånden, som de rådner.
Uros folket taler sproget aymara De lever af totorasiv, som vokser i søen, og af jagt og fiskeri. Der findes 85 fuglearter på øerne. De bruger bl.a. totorasiv til både, huse, madrasser og til at spise. Hver ø har sin egen præsident.
Børnene går i skole på øerne. Hvis de skal i gymnasiet, skal de til Puno. De skal så ro frem og tilbage hver dag.
På øen Chujllita, som vi besøgte, bor der 4 familier -15 personer. De har 2 slags både – en lille til 2-3 personer , der bruges til jagt og fiskeri, og en stor som alle familiens medlemmer kan være på. De henter kartofler, quinoa, korn m.v. på fastlandet.
Alle på øen går barfodede, når de er på øen, men har sko på, når de skal til fastlandet.
Kvinderne væver og broderer og mændene laver andre ting. De hjemmelavede ting er både til eget brug og til salg til turister.
Når unge fra Uros folket bliver kærester, lever de sammen, inden de bliver gift, og de får mellem 2 og 4 børn. Børnene lærer at svømme fra små.
Præsidenten var meget humoristisk, og både de voksne og børnene var glade og virkede meget tillidsfulde.
Der var mulighed for at komme ud at sejle i en sivbåd, og det var vi mange, der benyttede os af. Urosbørn sang for os på noget af sejlturen, og det var rigtig fint.
Inden vi tog af sted, var der mulighed for at handle.
Sivøerne skiftes til at have besøg af turister.
Nu skulle vi sejle videre til øen Taquile, som er 6km2. Der var 1 1/2 times sejllads. Øen har 3.900 indbyggere og har både børnehaver, skoler og gymnasier. Befolkningen lever af landbrug og turisme. For 2 år siden sørgede Perus regering, for at der blev sat solceller op på øen, så alle har strøm. Øen er støttet af UNESCO.
Befolkningen taler sproget quechua. Samfundet på Taquile vælger en ny leder hvert år.
Når unge bliver kærester, bor de sammen i op til 1 1/2 år. Hvis forholdet fungerer godt, bliver parret gift, og det er for livet. Hvis forholdet ikke fungerer, går de hver til sit.
Når et par bliver gift, skal kvinden lave en cocapose til manden. Dette er i stedet for en vielsesring.
Arbejdsfordelingen på øen er, at mændene strikker og kvinderne væver. Tingene er både til eget brug og til salg til turister.
Der er 30 familier på øen, som tilbyder turister at komme og besøge dem og spise hos dem.
Vi skulle gå 200 højdemeter for at komme op til den familie, vi skulle besøge. De startede med at vise os, hvordan de bager kartofler i en jordovn. Det tager kun 10 minutter at få kartoflerne møre, og det skulle være en appetizer til os inden vores frokost.
Familien optrådte herefter med dans og musik, og efterfølgende blev vi inviteret med til at danse med. Det var sjovt at opleve.
Så var det tid til frokost, som bestod af nogle små brød, quinoa suppe og enten ørred eller æggekage. Hertil fik vi serveret en urtethe, som skulle være godt for hovedpine og diarre.
Efter mulighed for at handle, var det tid til at gå ned til båden, som skulle sejle os retur til Puno. På turen fortalte guiden, at i 1978 opdagede den franske undervandsforsker Jacques Costeau en frøart, som lever på bunden af Titicacasøen. Frøen måler 50 cm og vejer et kilo.
Da vi ankom til Puno blev vi hentet af minibusser, som kørte os retur til vores hotel, hvor vi kunne bruge tiden indtil kl. 19.50, som vi ville. Herefter gik vi i samlet flok ud for at spise, hvor vi som sædvanlig fik lækker mad. Og inden desserten var det tid til at synge fødselsdagssang for Jørn. Vores tjener sang efterfølgende sangen på spansk.
7. Oktober, Puno – Copacabana
Skrevet af Ninna og Jens Møller.
Idag skal vi forlade Puno og køre ca. 140 km. til Copacabane i Bolivia en køretid på ca 3 timer.
Alle er rimelige friske og veloplagte til morgenmaden, og vi er klar til samlet afgang kl. 07.45. Der er ca. 10 min. gåtur til bussen der køres os til Bolivia. Vejret er dejligt med sol fra en skyfri himmel.
Vores dygtige chauffør for bussen “kringlet” igennem de smalle gader i den tætte morgentrafik.
Vores lokalguide og Martin orienterer om Puno´s kulturelle, religiøse og de festligheder der foregår i byen. Der holdes et par små pauser undervejs inden vi når grænsen til Bolivia.
Vi kører langs Titicacasøen som er vigtig for Puno bl.a. ørredopdræt i store bassiner der går til eksport.
Vejen mod Bolivia går gennem et stort fladt område med spredt bebyggelse og en del landbrug i mange små lodder, hvor arbejdet i marken foregår manuelt og med stude/tyre som trækdyr foran en træplov. Enkelte gange ses en ældre traktor med tallerkenplov. Kvæg, lamaer, alpakaer og får findes i spredt orden overalt.
Da vi kommer til grænsen skal vi skifte bus og igennem paskontrol. Kufferterne læsses af bussen og skal fragtes et godt stykke op ad bakke hen til den nye bus, så der står 30 kufferter og der kommer en enkelt ladcykel – god tur.
På imponerende vis får Martin lov til at registrere alle på fælles indrejseerklæring, og vi sparer meget tid i den peruvianske og bolivianske grænsekontrol. Stor ros til Martin.
Efter ca. en halv times kørsel er vi fremme ved vores hotel i Copacabana, beliggende direkte med udsigt over Titicacasøen. Vi bliver indlogeret på dejlige værelser og går en tur til en nærliggende restaurant og får en let frokost. Vi stiller vores ur en time frem så eftermiddagen går hurtigt, men besøger efter frokost “domkirken” i byen der blev påbegyndt i år 1620 og først færdig omkring år 1800.
De resterende par timer af eftermiddagen havde vi til fri disposition, og en stor del af gruppen samledes på en lille cafe ved stranden og fik en lille forfriskning.
Kl 20.00 spiste vi en dejlig middag på vores hotel som afslutning på endnu en spændende og oplevelsesrig dag.
8. Oktober, Island with the sun
Skrevet af Susanne og Torben Schlebaum.
I dag skal vi på tur til Måne øen og Sol øen. Vi startede ud i lidt regn. Vi gik ned til bådene som skulle sejle os ud til måne øen. Sejlturen tog 1 1/2 time, det var med en del bølger. Øen bliver også kaldt jomfruens ø. Der har været 200 piger i alderen fra 10-15 år som boede på øen. Nogle af pigerne blev hentet og sejlet over til sol øen , til inkaerne, andre blev ofret ved templet. Pigerne beskæftige sig med at lave smykker,strikke og landbrug. Templet blev også brugt til fængsel fra 1950-75.
Herefter sejlede vi til sol øen, for at se de gamle inkaruiner.Sol øen er der hvor solen kom , ligeledes også den første inka.
Beboerne på øen levede af fiskeri og dyrkning af kartofler og grønsager, nu er det turisme de lever af. Vi spiste frokost på øen. Bagefter sejlede vi lidt for at se inkahaverne. Der vor 200 trappetrin til toppen. Ved siden af trappen stod der statuer af den første inka og hans kone.
Turen gik nu tilbage til Copacabana, vi der 16.30.
9. oktober, Capacabana – La Paz
Skrevet af Tove og Palle Jacobsen.
Vi på vejen igen…. Har taget afsked med vort hotel Rosario. Hotellet med den flotte udsigt over havn og Titicacasøen.
Vi skal på en 4 timers bustur til La Paz på ca. 150 km, hvor vi skal køre langs søen. For at komme ud af byen Cococabana måtte buschaufføren sno sig og køre mod færdselsretningen. Da man anlagde gaderne, havde man ikke forudset de store turistbusser. Flere stop med mulighed for at udvide sin fotosamling med flotte udsigter. Første stop var ved 4.030 m. Næste stop ved 4260 m, som var dagens højdepunkt.
Rundt i grøftekanterne ligger som andre steder megen affald, hvad ikke pynter på den bjergrige natur.
Vi nåede Spaniensstrædet(på dansk), som er 800 m bredt og er imellem byerne San Pedro og San Pablo. Selve sejlturen var en speciel og en stor oplevelse. Bussen blev fragtet over på en pram af tvivlsom stand. Det kneb med at få sendt prammen over vandet. Vi andre blev overført i en lille motorbåd, hvor vi sad i et lukaf.
Det forlyder nu, at der skal påbegyndes et brobyggeri om et år. Det vil gå ud over beskæftigelse og havnemiljø, men hurtiggøre trafikken.
Den siddende præsident markedsfører sig selv med billeder, når der er blevet indviet veje og skoler m.m.
Martin orienterede om faktuelle forhold om Bolivia i bussen, men referenten faldt i søvn og må henvise til Google.
Mangel på diesel skaber mange køer ved tankstationer, og man forventer stigende priser i den næste tid.
Vi nærmede os La Paz og mængden af butikker stiger betragteligt. Butikkerne lever med fri konkurrence.
Vi blev sat af tæt ved den røde gondolbane, og vi blev installeret i fire gondoler.
Turen var superflot, hvor vi så en farvepalet af tage og udsigter til bjerge og stadioner m.v.
Vi ankommer herefter til hotellet Rosario i La Paz, får vore værelser og var klar til at tage med bussen til frokost. På grund af meget trafik nåede vi først frem kl. 15 til restaurant Manq´a, hvor vi fik en lækker økologisk menu med bl.a. 2 ispinde lavet med udgangspunkt i Boliviansk morgenmad. Stedet var en madskole, som var lavet med inspiration fra danske Claus Meyer.
Herefter tager vi på byrundtur og havner på et udsigtspunkt, hvor vi har en fantastisk udsigt over byen og Lilmani-bjerg med sine 3 tinder.
På Oles opfordring forsøgte vi med vores morgensang at fjerne skyerne, som lå på toppen – det lykkedes næsten, og vi fik rimelige billeder derefter.
Herfra gik turen i bus til centrum til Murillo pladsen, hvor præsidentembedet og parlamentet ligger sammen med domkirken.
Vi bevæger os herefter gennem mange små gader med mange handlende.
Aftensmaden blev indtaget kl. 20 på hotellet, hvor vi fik lækker gulerødssuppe, lamakød med tilbehør og tiramisu.
Tak for endnu en begivelsesrig dag.
10. oktober, La Paz – Lima
Skrevet af Jytte og Preben Christiansen
Vi er i La Paz. I dag skal vi flyve fra lufthavnen El Alto, som er La Paz’ lufthavn, den højeste beliggende internationale lufthavn beliggende i 4061 m højde. Vi skal mellemlande i Santa Cruz som ligger i 416 m højde. Derefter fortsætter vi til Lima. Vi skal overnatte på hotel Britania, hvor vi også boede på udrejsen.
Vi har idag haft formiddagen til fri disposition, da vi først skal afsted mod lufthavnen kl. 12, og vi var på guidet rundvisning i går eftermiddags.
Vi brugte formiddagen til at få pakket, hvorefter vi gik en lille tur i nærområdet.
Gaderne myldrer med biler, busser og lastbiler. Langs fortovene er butikkerne åbne og det myldrer med gadesælgere, der er ved at åbne store sække med tøj. Klokken 10 pakkes det hele sammen og der sælges nu fødevarer indtil kl. 15. Et sted ser vi en kvinde med en stor trillebør trusser, og bh’er i en stak på 1 meters højde. Mon hun får solgt så meget?
Bilosen er tæt, og man skal ud på gaden for at komme forbi mylderet. Vi går hjemad igen efter en oplevelse af en meget anderledes storby.
Kl 12 venter bussen og vi kører til lufthavnen med en pose mad og vand til frokost. Bolivia skal spille landskamp mod Columbia og fansene begynder at komme i busser. Politiet er mødt talstærkt op fuldt bevæbnet ved indgangen. Fodbold er kæmpestort i Bolivia.
Check in lufthavnen var lidt af en prøvelse. Det tog frygtelig lang tid, selv om der ikke var særlig mange mennesker i lufthavnen, da vi ankom.
Vores fly til Santa Cruz ,hvor vi skulle mellemlande, var forsinket. Da vi nåede Santa Cruz var vores næste fly mod Lima også forsinket. Der var ikke meget information om årsagerne , og om hvornår vi kunne komme videre. Tilsidst lykkedes det at komme afsted. Alle var godt trætte. Vi var kørt fra hotellet i La Paz kl 12 Bolivia tid og ankom til Hotel Britania i Lima ved 01.30 tiden Lima tid- planlagt ankomst 21.30. Her ventede der os en dejlig overraskelse. En let anretning med guagemole med wraps. Hertil en dejlig øl eller vand til dem der havde lyst. Vi fik en hyggesnak, inden det så var godnat. I morgen venter den sidste rejsedag.
11. & 12. Oktober, Lima – amsterdam – Danmark
Skrevet af Ole
Efter gårdsdagens sene hjemkomst til Hotel Britania – så skulle vi først mødes med kufferter i reception kl. 10.00. Her var vores guide “super Carlos” klar med flere gule bånd til vores kufferter. Vigtigt med stor synlighed som Carlos fortalte mig.
Vi havde to timer til vores frokost i det store indkøbscenter Lancomar – det skulle vi selvfølgelig udnytte. Først en tur på frugt- og grønsagsmarkedet tæt ved hotellet. Blomkål så store som fodbolde til kr. 12 pr. stk. Et kilo Advocado koster mellem kr. 15-20. Det blev ligeledes solgt skaldyr, ost, diverse krydderier, olier og kød på markedet. Når man ser de friske varer forstår man bedre, at Lima er gastronomiens højborg i Sydamerika.
Efter markedet handlede det om at finde et sted og veksle valuta. Carlos fandt et udmærket sted, hvor vi kunne få Euro for vores Soles, Bolivianos og dollars. Kurserne var også gode.
Vi nåede lige en halv times tid på egen hånd i Lancomar inden vi skulle have vores afskedsfrokost i restaurant Mangos. Vi fandt ud af at alt ikke er billigt i Lima. Pæne vinterstøvler til kr. 2.500 – en let dunjakke kostede kr. 5.800. Ikke et eneste ledigt lejemål i butikscentret fortalte lidt om, at økonomien i middelstanden i Peru har det godt for tiden.
På restaurant Mangos stod hele tjenergruppen klar – ikke mindre en 6 tjenere var klar til at servere for os. Menuen bestod af Piscosour, cesarsalad, Lomo Saltado (specialitet med oksekød) og chokolade mousse. Kæmpeportioner som vi havde svært ved at spise op.
Super mad oplevelse som generelt i Peru, servering i top og ikke mindst flot udsigt over Stillehavet. Afskeden med Peru kunne ikke være bedre med det flotte solskinsvej. I lufthavnen fulgte Carlos os helt op til Security for at vinke farvel – Martin fik vi også taget flot afsked med. Han skulle flyve hjem til Argentina og “lillemor” – 5 timer senere end vi andre. Han ville dog være hjemme før os andre. Vi kommer alle til at savne Martin’s ordstillinger, spanskundervisningen samt hans altid gode gode og smittende humør.
Vi fløj hjem planmæssigt til Amsterdam og videre til Danmark.
Stor tak til jer alle for at have taget JA-hatten med på tur.
Jeg glæder mig til at se jer til gensynsmødet den 28. november.
