Tanzania Tur 2 2023
9. November, Danmark – Kilimanjaro
Skrevet af Ole
På Trøgelborg ringede vækkeuret kl. 03.00 – tidlig op og ud til taxaen som kørte os syv overnattende gæster til Billund Lufthavn.
Her mødtes vi 22 morgenfriske, som alle var klar til at forlade det øsende danske regnvejr – for at tage på eventyr i Tanzania.
Inge rejste alene fra København og stødte til gruppen i Amsterdam.
Flyvetiden fra Amsterdam til Kilimanjaro lufthavn tog 8,5 timer og humøret var højt på hele turen. KLM’s flypersonale var ligeledes i hopla og med på lidt sjov – så det endte med at vi sang vores morgensang for stewardesserne på flyet. Det var vældig fornøjeligt.
Vi satte urene to timer frem og landede lokaltid kl. 20.15.
Nikolaj var lige kommet ud af flyveren, da han fandt ud af, at hans mobil formentlig stadig lå på sædet. Nikolaj fik lov sammen med en lokal personale,
at tage op flyet for at se efter telefonen. Nikolaj fandt sin telefon og flyet kunne herefter tage videre til Entebbe i Uganda.
Det gik forholdsvis hurtigt med at få visum til os alle. Det kneb mere med at få den ene af Lone’s kufferter igennem tolden. Tolderne mente, at vi skulle betale told af gaverne, som vi havde med til de lokale børn. Efter nogen parlementering frem og tilbage lykkedes det Lone at få kufferten med uden betaling.
Uden for lufthavnen var vores chauffør Melchior og 3 andre chauffører var klar med fire safaribiler. Bilerne blev hurtigt læsset godt og grundigt. Herefter kørte vi en times tid til vores lodge, som lå lidt i udkanten af Arusha by.
Personalet havde lavet en dejlig buffet – og da klokken slog midnat – gik de fleste til ro. Bente og Bent måtte dog vente lidt, da deres kufferter ikke var på deres værelse. Det viste sig heldigvis hurtigt, at personalet havde afleveret kufferterne på et andet værelse – “enden var god og alting endte godt”.
En lang rejsedag var vel overstået.
10. November, Kilimanjaro – Karatu
Skrevet af Anne Mette og Jørgen Peder
Efter en god natsøvn stod vi op til en dejlig morgenmad. Jeeperne var pakket, så kl. 9 forlod vi Planet Lodge og satte snuden Karatu. Det regnede voldsomt, så turen gennem Arusha var ofte gennem 5-10 cm vand, og mange sidegader var oversvømmet. Der er rigtig mange motorcyklister, der bruges som taxa, og de motorcyklister, der er certificeret til passagerer, havde sat en forlænget paraply op samt et plastikskjold foran. De andre uden paraply kørte “ sort”. Gadebilledet var også præget af mange tuc-tucer. En ny tuc-tur koster 26.000kr, og de kan i heldigste fald tjene 20-30kr/dag, så der kører mange nedslidte tur-tucer rundt.
Udenfor Arusha så vi den første lavlandskaffeplantage.
Tanzania har en non-plastik-politik, men det kan ikke rigtig ses, for der ligger rigtig meget plastik overalt. Man prøver at samle det sammen i store dynger, hvorfra det bliver bragt til genbrug, men tanzanianernes mentalitet er ikke til at holde opryddeligt, så der er lang vej til opfyldelse af dette mål..
Nu kører vi gennem en slags savanne med spredte træer og enkelte bønnemarker. Vi oplever rigtig mange gedeflokke med et par køer gå i vejkanten – ofte passet af børn. Det er masaier, der er blevet forflytte fra Ngorogoro- krateret til disse egne, og de har bygget huse/hytter til deres familie, så jo flere hytter, des flere koner. De havde forandret deres byggestil lidt, idet de nu har spidst bliktag på deres huse. Efter et par timer blev det tørvejr, og det betød en lille pause på en helt ny rasteplads med dejlige toiletter og en fin souvenirbutik ( de var ikke til at prise med, så de fik ikke solgt meget)
Vi nærmede os nu en lidt mere bjergrig natur, og vi passerede Lake Mayara, hvor vi skal på Safari om et par dage.
Vi nærmede os nu Karatu, men inden da stoppede vi ved Banana – mum, som forsynede os med bl.a. røde bananer – uhm.
Køreturen fra Arusha til Karatu gav os et lille indblik i hverdagslivet i Tanzania.
Efter godt 4 timers kørsel nåede vi Shangri-la kaffefarm, der ligge midt ude i kaffeplantagen. Vi fik en dejlig frokost, hvorefter 4 par+Ole kørte op til den højereliggende Lodge Samaki Tatu ( de tre makreller efter en restaurant i Åbenrå).
Nede på kaffefarmen blev vi indkvarteret i dejlige huse, der ligger lige op til kaffemarkerne.
Kl.17 kørte kaffefarmen op til de andre på Samaki Tura, hvor vi fik et glas hvidvin, mens Lone fortalt om stedets historie. Derefter fik vi serveret en dejlig 3- retters menu, og vi hyggede os, mens regnen styrtede ned udenfor. – Dette bevirkede, at kaffefarmsfolkene fik en “glidende” hjemtur, for vi kører jo på lerveje.
Endnu en oplevelsesrig dag var slut, og det bliver spændende, hvad vi skal opleve de næste mange dage.
11. November, Karatu – kaffefarmen
Skrevet af Connie
Dejlig morgenmad kl. 8 med farmens egne produkter – smør – æg – ost – yoghurt.
Kl. 9.15 gik turen mod Karatu med vores 4 dygtige chauffører. Fordelt på 3 grupper gik vi på markedet og rundt i byen og oplevede byens puls lørdag formiddag.
Biler, motorcykler, fodgængere færdes i vild forvirring i vished om at der ikke sker noget. Ihærdige sælgere fulgte os hele vejen rundt. Der blev købt stof. Efter byturen gik turen tilbage til visitorcentret til frokost – grønsagssuppe og fish’n chips. Efter middagshvil gik turen til Karatu igen til gospelkoncert i den protestantiske kirke hvor Elfrieda møder os. Elfrieda – som har været ansat i 29 år – er manager ( adm. leder) på farmen.
Kirken hvor koncerten foregår er den gamle kirke fra 1972. Den nye er bygget for donationer fra menigheden og stod færdig for ca. 5 år siden. Fantastisk koncert med engagerede kormedlemmer. Bente fik en lille ven som var facineret af hvide mennesker. Symbolikken i sangene kan bedst beskrives som taknemlighed og livsglæde. Aftensmad på Samaki tatu.
En rigtig dejlig dag- tidlig i seng – start i morgen kl. 5.15
12. NOVEMBER, LAKE MANYARA NATIONAL PARK
Skrevet af Bente og Bent
Søndagens program lød på en tur i Lake Manyara nationalpark. For at udnytte dagen var der morgenmad kl. 5.15 og afgang en halv time senere. Vi startede i mørke og regnvejr, men kort tid efter afgang gryede den nye dag, og regnen stilnede af, da vi nåede frem til nationalparken, der ligger ca. en times kørsel fra Shangri-La Estate. Undervejs mødte vi mange gående, der var på vej til tidlig søndagsgudstjeneste.
Da vi nåede frem til indgangsporten til nationalparken, blev vi modtaget af en flok bavianer, der formentlig var på vej ud for at fouragere i de omkringboende bønders bananplantager. Kort tid efter fik vi en stor oplevelse, for en velvoksen hanelefant med halvanden stødtand blokerede vejen i lang tid. Den var ved at drikke vand fra en kilde i vejsiden, og bagefter skulle den lige spise blade, før den var til sinds at flytte sig. På begge sider af elefanten hobede en række jeeps sig op, og elefanten gik ud og ind mellem bilerne. Vi var kun få meter fra det store dyr. Det meste af formiddagen støvregnede det svagt, og det gav en rigtig regnskovsstemning. Over middag brød solen igennem, og varmen steg. Sidst på eftermiddagen fik vi en tordenbyge.
Det blev en fantastisk safaritur, hvor vi så et utal af forskellige store og små dyr. Her skal blot nævnes nogle: Masser af elefanter, bavianer, blå aber, sorthovedede aber, vandbøfler, impalaer, vandbukke, giraffer, flodheste og en enlig zebra. Af fugle så vi flamingoer og pelikaner, ørne, traner, hejrer, afrikansk vipstjært, isfugle og biædere. Desuden så vi en hær af termitter på vandring samt diverse firben. Vi hørte mange eksotiske fuglestemmer, cikadesang og frøkvækken.
Midt på formiddagen fik vi formiddagskaffe med boller og bananer under åben himmel på en “rasteplads”. Frokosten var et lækkert måltid bestående af ris med kylling og syltede rødbeder. Anne Mette havde fødselsdag, så hun gav drikkevarerne, efter at vi havde sunget fødselsdagssang for hende.
Vi kom først tilbage til kaffefarmen, da klokken var ca. 18.30, og det så småt var begyndt at mørkne. Hold da op for en oplevelsesrig udflugt!
Kl. 19.30 blev der serveret aftensmad i henholdsvis Farmhouse og Guesthouse. Vi fik igen en lækker 3-retters menu: Blomkålssuppe, bøf stroganoff og creme brulee. Det havde været en lang dag, så efter lidt hyggesnak gik vi tidligt i seng.
13. NOVEMBER, karatu
Skrevet af Karen & Mogens
Morgenmad kl 8 og alle fire busser samledes kl 9. 30 ( troede vi) men Melchior i bus 1 var kørt fast, p.g.a. nattens regn.
De blev trukket op og dagens program gik i gang.
Julius var dagens guide, hvilken han gjorde med stor bravour.
Vi startede i “ kaffebørnehaven” og fik udførligt forklaret kaffeplantens livsforløb der kan strække sig over 100år.
Planterne får kun lov til at gro op i 2 meters højde, med to stammer, hvor den ene stamme skæres væk efter 6 år, og den anden får lov at gro i 13 år for at få den største produktion, og højden er også passende så plukkerne kan nå. “ Ret praktisk”. Fra blomstring til plukning går det 7 måneder.
Alt er håndplukket af 200 kvinder, der plukker 70- 80 kg. pr dag. Der dyrkes 200 ha. med kaffe. Produktionen er 190 tons, hvor de 90 % går til eksport.
Det man kalder fra jord til bord, bliver udført til perfektion, idet alt der bliver produceret på farmen er hjemmefremstillet.
Vi gik op til kreaturerne , ( ialt. 68) hvoraf de 18 er malkekøer og mælken bliver til youghurt, ost og smør på eget mejeri.
Resten er opdræt og kødkvæg. Vi forsatte til svinene, der blev fortrinsvis fodret med madaffald.
De var ganske velnærede, men trods den meget brune farve, vist lyserøde indenunder !!
Vi så kaffeordene ( 57 ) hvor bønnerne blev tørret.
Klokken var nu 12 og vi gik i Visitorcenteret til kaffepause og demonstration af kaffesorter og ristning. Der produceres 2 tons i den lille maskine.
Derefter rundvisning på grunden hvor gartneren Komanne( tror vi) (men hans svahilinavn var Tirsdag, og det kan vi huske) med stolthed fortalte om parkanlægget og urtehaven, som han havde stået for. Igen fra “Jord til bord”. Hele Farmhouse og husene blev fremvist.
Middag kl 1330 bestod af Karry/Ingefærsuppe, pizza og advocadosalat. Dejligt at smage deres skønne advocadoer
Vi forsatte dagens program med tur til advocadoplantagen, på 24 ha.,hvor Julius igen gik i detaljer med diverse sorter, store som små. Der produceres 200 tons pr år alle håndplukket. Vinproduktionen på 2 ha.har de haft knap så meget held med i år.
Pickers Camp var næste stop, og der er bygget huse og telte til 200 plukkere i fire måneder fortrinsvis singlemoms.
Sæsonen er netop slut …vi så deres indkvarteringsforhold, hvor de opholder sig i fire måneder….får kost og logi…fri transport…arbejder 8 timer om dage …5 1/2 dag om ugen…betaler ingen skat..og er et populært sted at arbejde.
Sluttelig så vi et nyanlagt vandreservoir,der kan rumme 250.000 kubikmeter. Fantastisk interessant dag, og da de to grupper skiltes begyndte det igen at regne, så den fælles spisning i aften blev aflyst p.g.a vejenes tilstand.
Vi kan konstatere, at den indsats Christian Jebsen, og hans team gør her i Tanzania er prisværdig og uvurderlig for de ansatte.
Således opfattet af referenterne og er der noget forkert må I undskylde og spørg evt. Google
14. NOVEMBER, TARANGIRE NATIONAL PARK
Skrevet af Birthe og Hans
Efter morgenmaden kl 5.15 skulle de 2 jeeps fra Samaki Tatu køre de ca 3 km ned til landevejen. Det havde regnet meget i løbet af natten, så efter få minutter kørte vi fast. Vejsporerne var blevet til 2 bække og resten en glidebane af ler. Ved hjælp af et par skovle, de 2 chauffører og nogle lokale arbejdere kom vi ned til landevejen efter ca 1/2 time.
Derefter fortsatte vi de næste 2 timer mod Tarangira National Park, som er ca 2600 km2. NB Nationalparkerne i Tanzania er ikke indhegnet.
Også denne køretur var lidt af en oplevelse, idet både elefanter og aber gik på vejen, fremfor i de våde omgivelser. Også nogle masaier kom gående med en flok kvæg. Masaifolket er i øvrigt ved at at udvikle sig fra nomader med lerhytter til at blive mere fastboende med dyrkede marker og murede huse. Det betyder, at landsbyerne vokser, hvilket gør det sværere for de vilde dyr -som bl.a. zebraer, løver og elefanter – at vandre fra et område til et andet – afhængig af regntid/tørtid. Derfor har staten afstukket nogle beboelsesfri områder, så dyrene har vandrepassager fra en nationalpark til en anden.
Denne national park består af savanne med mange forskellige træer og buske. Bl.a de op til 2000 år gamle Baobabtræer. Vi så store flokke af aber, giraffer, elefanter med små unger, mange forsk hjorte og antiloper. Også rigeligt udvalg af fugle bl.a. strudser, marabu storke, gribbe, og mange mindre fugle.
Desuden er der overalt nye og gamle termitboer, hvor f.ex mangustaer farer rundt.
Højdepunkterne var opdagelsen af først 2 hanløvebrødre i skyggen under et kæmpestort baobab træ, derefter en leopard, der også hvilede sig under et baobabtræ. Til slut en stor flok løver med unger, der dovnede under en gruppe træer. Nogle af de voksne løver lå på ryggen og “slog mave”. Normalt ville løveungerne have leget, så guiden mente, at gruppen var godt mæt.
Spændende dag – og alle kom trætte hjem efter 14 timer i jeeps.
15. NOVEMBER, karatu
Skrevet af Jytte og Leo
Efter vores lange men meget spændende safaritur igår, var det dejligt at kunne sove lidt længere.
Vi fik som altid, dejlig morgenmad her på Samaki Tatu, for derefter at køre ned forbi farmen og videre til henholdsvis Mlimani Secondary School og farmens egen børnehave.
Vi var opdelt i to hold, så os fra Samaki Tatu startede med at besøge skolen der er for børn fra 7-10 klasse.
Eleverne var i fuld gang med eksamen, så der var ikke normal undervisning. Men vi var alligevel heldige at komme rundt på skolen og hørt om hvordan fremtiden kunne forme sig.
Vi fik også hilst på mange af eleverne og hørte om deres fremtidsdrømme.
Der var dejligt at se hvordan Christian Jebsen og andre besøgende sponsorer de mest nødvendige ting til skolen. Det giver stof til eftertanke når man sammenligner disse forhold med vores i Danmark, som vi ofte ikke tænker over, men blot tager som en selvfølge.
Vi sagde pænt farvel og tak og fortsatte turen til børnehaven, hvor børnene sad på rad og række og ventede spændt på os.
Det virkede som om alle børnene trivedes godt sammen med de fire mødre som passede dem mens de øvrige mødre arbejder på kaffefarmen.
Flere af vores rejsevenner havde legetøj med til børnene hvor ballonerne var et kæmpe hit.
Vi tog billeder af børnene som syntes det var spændende at se sig selv på kameraet. De sang mester Jakob for os og vi kvitterede med at synge den på dansk for dem.
Begge hold havde lidt tid til overs inden frokost og besøgte en souvenir butik med afrikansk kunst nede i Karatu. Vi var flere som pruttet og handlet om priserne. Vi var jo godt oplært af Lone. HUSK AT PRUTTE!!!
Vi nåede også at komme til farmen i god tid til en øl på den dejlige terrasse. Under frokosten havde vi besøg af Christian Jebsen’s søn Johannes og Allan som fortalte lidt om de fremtidige planer for farmen.
Dejligt at se en mand som Christian Jebsen overtage en Kaffefarm som denne og få den til at blomstre og blive et fantastisk sted. Meget beundringsværdigt at han med sit gode hjerte sørger for at hjælpe sit personale på allerbedste vis.
Efter en dejlig frokost vores gruppe op til Samaki Tatu og nød resten af eftermiddagen med afslapning ved swimmingpoolen og kaffe på terrassen.
Vi sluttede den dejlige dag med endnu en fantastisk middag sammen med vores rejsekammerater fra Farmhouse.
Vi hyggede os og der blev snakket og grinet på tværs af bordet. Desværre skulle vi jo meget tidlig op næste dag og på Safari (den sidste). Farmhouse gruppen forlod os kl. 21.30 – sikkert godt nok, da vækkeuret blev sat til Kl. 04.30 næste morgen.
Godnat og tak for endnu en fantastisk oplevelse.
16. NOVEMBER, NGORONGORO KRATERET
Skrevet af Diana og Anne Birthe
Vi stod meget tidligt op fordi det var safaridag. Lone fik sig en ekstra lille skraber idet vi måtte vække hende, da vi skulle spise morgenmad. Vi kom afsted næsten til tiden og nåede frem til Ngorongoro Crater hvor alle fire biler mødtes ved indgangen. Vi så flere masier som jo bor i området. Vi kørte ind i et meget frugtbart område med mange buske og træer.
Vores chauffør fortalte, at han på en tidligere tur havde set en leopard krydse vejen. Han fortalte også at nationalparken havde sit navn efter massiernes køer som har klokker om halsen, de lyder som om de siger Ngong-Ngong. Vejret var meget diset og det regnede, så udsigten var ikke så god, hvorfor vi kørte forbi det første udsigtspunkt som var på ruten.
I vogn nr. 3 var vi så heldige at køre lige bagved en stor lastbil, som kørte neget langsomt. Årsagen hertil var at der foran lastbilen spankulerede en stor flor hanløve, vi var så heldige at få et glimt af den inden den forsvandt ind i busken.
På vores tur ned i krateret mødte vi også mange massai børn på vejen, de var på vej i skole. Børnene har en stor risiko for at blive angrebet af de vilde dyr.
På et tidspunkt måtte Lone ud af bilen for at pudse vinduer – godt beskyttet af to guider med paraplyer. På et tidspunkt befandt vi os over 2500 m højde, men på grund af de lavt liggende skyer så vi ikke så meget. Vi nåede til sidst en brostensbelagt vej og kom ned i krateret. Nede i krateret så vi på sletterne store flokke af dyr, de var der alle sammen – bøfler, zebra, elefanter, løver, flamingoer, næsehorn, gnuer, antiloper, flodheste, strudse, hyæner og rigtig mange forskellige store og små farverige fugle.
Vi spiste vores lunchpakker i bilerne på grund af kite fuglene, som hele tiden forsøgte at stjæle vores mad.
På vejen hjem besøgte vi massai landsby. Massai høvdingen var 77 år gammel, han havde 10 koner og 42 børn. Vi blev vist rundt af en af Hans sønner. Først så vi skolen, deres bolig og souvenir butik.
Vi hoppede og dansede med dem allesammen til stor fornøjelse for os alle.
17. NOVEMBER, karatu
Skrevet af Nikolaj og Vita.
Dagen startede, som flere af de forudgående dage, med regn.
Afgang fra farmen kl. 9.15 til sygehuset Fame.
Doktor Frank og hans hustru Sussan, der var på ferie her, forelskede sig i området og kunne se, at der var stort behov for lægehjælp, så i 2008. startede de den første del af hospitalet.
Siden starten har hospitalet udviklet sig til et fantastisk sted med højt specialiserede læger og udstyr, både laboratorier røntgen og scanner. Der er også lavet en speciel fødeafdeling med 10 kuvøser. Det mindste barn vejede 700 g, men allerede når børnene vejer 1,5 kg bliver de udskrevet, hvis der ikke er noget specielt med dem. Mod en betaling på 2 dollar, kan vordende mødre blive fulgt i hele deres graviditet, og dermed også få lært om pasning af børn.
På nuværende tidspunkt er 99 % af personalet fra Tanzania.
Der er altid frivillige læger og sygeplejersker, fra forskellige steder i verden, der er her kortere eller længere tid. Hospitalet behandler ca. 30 000 mennesker om året.
Efter besøget på hospitalet gik turen igen omkring børnehaven, hvor vi lærte børn og personale lidt om hvordan de bruger ærteposerne, som Lone havde med herned, til at fremme børnenes motorik, og de fik også lært både at slå koldbøtter og springe harespring.
Frokosten i dag bestod af broccolisuppe og moussaka med efterfølgende kaffe.
Kl. 14.45 igen afgang fra farmen med kurs mod børnehjemmet Salom. Bilen blev laste med gaver til hjemmet, lige fra ris, olie, legesager, tøj, chokolade og trafikveste så børnene kan ses når, de går til skole i de mørke morgentimer.
Mama Salome gør et fantastisk stort arbejde, hun og hendes familie har viet deres liv til at tage sig af de 76 børn, der på nuværende tidspunkt bor på børnehjemmet, deraf er de 4 børn handikappet.
Børnehjemmet blev startet i 2002, da kirken spurgte Mama Salome, om hun ville tage sig af to forældreløse børn. Det blev med tiden til mange flere børn, så i 2007 flyttede de til det nuværende børnehjem. Børnene er der til de bliver 18 år, så kommer de tilbage til deres familier, hvis de har nogen, ellers bliver de ved med at betragte børnehjemmet som deres hjem.
Børnehjemmet får et lille tilskud fra staten og lidt fra kirken, og derud over får nogen af børnene donationer fra private til skolegang og til videre uddannelse.
Børnehjemmet har selv flere projekter, så som køkkenhave, høns og kør så de har et supplement til eget forbrug.
Et nyt tiltag er kommet til ved hjælp af Doktor Frank, hans hustru, og udenlandske donationer, det er et hoste hvor alt overskud går til børnehjemmet.
Den sidste aften her i Tanzania skulle alle have fejret oppe på Samaki Tatu, men på grund af den store mængde regn, var det svært for bilerne at komme derop. De foregående dage har flere af bilerne måtte hjælpes fri af den mudrede vej – mærkelig nok var det altid den bil hvor Ole var med i der sad fast ???? så derfor måtte vi fejre den sidste aften hver for sig,
Vi haves en super hyggelig after, sammen med chauffoerne.
Lone takkede både dem og personalet for deres indsats, både for sikker kørsel og fin betjening i den uge vi har været her, og de fik alle deres velfortjente drikkepenge.
Aftenen sluttede med sang, underholdning og hyggelig samvær.
18. NOVEMBER, karatu – arusha – zanzibar
Skrevet af Finn
Idag skulle vi alle fra morgenstunden sige “Jambo – Jambo” eller farvel til alle de lokale på Samaki Tatu og på Farmhouse. Alle var mere eller mindre berørt over dette – da vi havde haft otte dage sammen, med sjov og hyggelig samvær.
Vi kørte lidt over ni fra Kaffefarmen mod Arusha. Første stop var souvenir og frokoststed ca. 10 km fra Arusha Airport. Her blev der handlet flittigt ind med gode forhandlede rabatter.
Næste stop lufthavnen og her var det igen tid til at sige farvel. Denne gang til chaufførerne Melchior, Matthew, Johanne og Mowludo.De havde alle fire gjort et stort arbejde både på turene op og ned til Samaki Tatu og i safariparkerne.
Ole takkede specielt Melchior fordi han fik de lokale til “at trække” leoparden ud i Tarangire Nationalpark.
Turen til Zanzibar flyves med Precission Air som næsten levede op til deres navn. Vi var kun 30 minutter forsinket.
Det gik hurtigt med at komme igennem lufthavnen og få kufferter. To busser var klar til at køre os op til Hotel Kena. Den ene var til kufferter og den anden til os gæster. Turen fra lufthavnen til hotellet tog fem kvarter.
Vi blev hurtigt indkvarteret og skulle spise aftensmad 19.30. Der var levende musik med afrikansk band.
Det blev lavet fællesdans og sjov med de to kvindelige sangerinder til stor morskab for alle.
19. NOVEMBER, zanzibar
Skrevet af Anne-Mette og Jørgen Peder.
Efter en lidt varm nat- alt efter, om man sov med aircondition eller vifte eller intet til at afkøle, stod vi op til dejlig sol/varme og morgenmad med den skønneste udsigt.
Kl.10 var alle klar til en lille gåtur langs stranden, og vi fandt hurtigt ind i afrikatempo, for selv om vi gik langs vandet, var det varmt.
Langs stranden så vi opgange til mange lodges, og da Zanzibar er 98% muslimer, er de fleste hoteller også muslimske- dvs. ingen spiritus.
På stranden udspillede der sig et liv: sælgere af souvenir, badende børn, små boder og restaurationer. Desuden lå der mange både, klar til at sejle turister ud til revet for at snorkle. Der lå også fiskebåde af forskellig udformning.
Tilbage blev der tid til afslapning og svømmetur i poolen. Det var lidt svært at bade i havet, da det blev lavvandet. Desuden skal man huske at få badesko på, da bunden er fyldt med søpindsvin og andre skarpe genstande.
Dejlig frokost, hvorefter vi blev delt op i 3 grupper til Reefwalking. Første gruppe var klar kl.14. De blev udstyret med specielle sko med tykke bunde og en eller to stokke. Påklædningen var badetøj og t-shirt. De gik så ud i det lavvandede vand, hvor de bl.a. fandt søstjerner, søpindsvin, søpølser og koraller. Turen varede ca. 1 1/2 time, så kl. 16 gik næste hold ud.
Alle mødtes til en before drink, inden vi satte os til en lækker aftensmenu, som bl.a bestod af burger.
Selv om man ikke havde haft de store fysiske udfordringer, var man træt- det er nok varmen – så man gik tidligt hjem til sit afkølede værelse.
20. NOVEMBER, zanzibar
Skrevet af Karen og Mogens
Endnu en dag i paradis…
….forskellige aktiviteter om formiddagen. Efter vi havde fået udleveret diverse snorkeludstyr, var der prøvesnorkling i poolen…. Lone og Ole instruerede på bedste vis, så alle blev trygge ved situationen .
Der var højvandet, så havet var virkelig indbydende (svært at være negativ( vandet varmere end luften).
Frokost kl 13 og tunmenuen kan virkelig anbefales
Masser af store store smil fra personalet……hver gang.!
Eftermiddagen blev brugt individuelt….kortspil…solbadning….poolbesøg ….osv.
Den sidste gruppe gik” Reefwalk “i godt og vel 2 timer. Sejt….
Helt igennem en dejlig dag, hvor der lige var lidt bedre tid til at reflektere over alle vores mange oplevelser i den sidste uges tid.
Kl 18.45 samles gruppen til “ beforedinnerdrink” i baren, og det duer.
Rigtig dejlig gruppe ( bare vores mening) hvor vi alle hygger os sammen.
Vi stornyder det-:)
21. NOVEMBER, stonetown
Skrevet af Asta og Anne Grethe
Vi startede dagen som sædvanlig med dejlig morgenmad på terrassen.
Idag skal vi ud på vores kulturdag her på Zanzibar – vi skal besøge hovedstaden Zanzibar by med den berømte bydel Stonetown (UNESCO kulturarv år 2000) samt en krydderiplantage.
Alle var klar i receptionen kl. 08.30 – den samme lille bus som hentede os i lufthavnen var klar – men det var ikke den som Lone havde bestilt. Efter nogen snak frem og tilbage endte vi med at Ole og fem gæster kørte i en minibus/taxa og resten i bussen.
Vi ankom lettere forsinket til Stonetown omkring kl. 10.15 og blev mødt af to lokalguider.
Vi gik sammen i to grupper med vores guide i den gamle bydel og så på de nedslidte huse og paladser. De gamle bygninger i Stonetown er kendt for deres meget flotte døre – nogle er firkantede (afrikanske) og andre er buede (indiske). I de smalle gader kørte der både knallerter og cykler – så det var med at se sig for i vrimlen af mennesker og butikker.
Zanzibar har op gennem tid været styret af mange forskellige nationaliteter. I 1828 underskrev den lokale høvding en traktat som anerkendte Oman som koloniherredømme. Den omanske sultan Said ibn Sultan gjorde i 1840 Zanzibar by til sin hovedstad. I 1861 blev Zanzibar selvstændig stat regeret af sultan. Han har opbygget en stor del af Stone Town. Byen bærer præg af sin historiske kultur hvor mange forskellige nationaliteter kom her for at handle slaver, købe krydderier og elfenben.
Vi så museum og mindestedet for slaveriet – de kummerlige fangekældre mm. – uhyggelige og forfærdelige forhold som slaverne levede under. Heldigvis ophørte handlen med slaver i slutningen af 1873 samme år som doktor Livingstone døde. Han kæmpede til det sidste for at slaveriet skulle ophøre.
Vi besøgte kirken som blev bygget på Market Place, der hvor handlen med slaverne foregik.
For Bernice var det en helt særlig oplevelse, da hun i sin tid blev døbt i kirken. Sjovt at se stå i kirken ved døbefonten og se hendes billeder fra dåben.
Mange var interesseret i bygningen hvor forsangeren i Queen Freddie Mercury blev født tilbage i 1946. Han boede her i sin tidlige barndom i Stone Town, inden han som otte årlig blev sendt på kostskole i England. Huset er idag et museum til minde om en af de største i rockhistorien. Der var flere som betalte 10 $ og var inde og se hans museum.
Tanzania’s første og nuværende kvindelige præsident Samia Hassan (muslim) er født og opvokset i Zanzibar by. Hun overtog præsidentembedet efter præsident Magufuli, da han i 2021 døde af COVID-19. Tanzania’s vicepræsident kommer altid fra Zanzibar – hvorfor hun uden valg blev indsat som ny præsident.
På Zanzibar er 95% af befolkningen muslimer og de sidste 5% er kristne og hinduer. I Stonetown er der 3 kirker, 5 hindutempler (kun 1 er i brug) og 50 moskeer – passer vist meget godt til befolkningssammensætningen.
Vi spiste dejlig frokost på tagterrassen på hotel Maru Maru – og vi kunne her nyde udsigten over byens tage, skimte havnen og se over til øen Prison Island, hvor de vanskelige og besværlige slaver blev sejlet over.
Vi skulle nu videre og besøge en krydderifarm – det var ikke helt let at komme til bilerne, årsagen var et voldsomt regnskyl – efter et stykke tid lykkedes det heldigvis at komme videre.
Vi ankom til krydderifarmen, som er lavet som et lille fællesskab for landsbyen – så alle indtægter gik til skolen og børnehaven der.
Vores guider Mohammed og Amed talte begge to et underholdende “dansk” – de var lette og forstå og havde en god humor.
Vi hørte om alle krydderierne som de dyrker her på Zanzibar, fik fortalt hvad de kunne bruges til i madlavning, eller som parfume, sæbe eller bare vidundermidler mod tand- eller hovedpine, forstoppelse mm.
Det er ikke uden grund at man siger, at Zanzibar er krydderiernes hovedstad – for alle krydderier – nellike, gurkemeje, muskatnød, peber, vanille, ingefær, kardemomme,kakao, kanel og citrongræs mm. dyrkes her. Hertil kommer diverse frugter som kokosnødder, papaja, jackfruit, ananas mfl. Nogen høster man hvert halve år og andre årligt.
De lokale udstyrede os med slips, blomster og hatte mm lavet at diverse palmeblade. Herefter blev der sunget fællessang (morgensangen og Jambo Jambo) og sagt pænt farvel. Et rigtig godt besøg.
Vi sluttede dagens køretur med “African massage” og var hjemme på resort Kena kl. 18.00 – alle godt trætte efter en lang og begivenhedsrig dag.
Lone skubbede middagen til kl. 20.00 – så vi kunne nå at få vores sædvanlige “before dinner drink”.
22. NOVEMBER, Zanzibar
Skrevet af Birthe og Hans
Dagen startede som sædvanlig med pandekager, omelet, pocheret æg og meget andet godt.
Ved 10-tiden skulle vi så ud at snorkle. Udstyret havde vi fået tilpasset og afprøvet et par dage før, og bestod af svømmmevest, svømmefødder, øjen-næse briller, som skulle sidde helt luftæt og sidst, men ikke mindst snorkel.
Vi kom ombord i en lille båd få meter fra kysten iført badesko eller sandaler (for at undgå at træde på et søpindsvin) og blev så sejlet de 25 m ud til en lidt større overdækket båd. Vi sejlede derefter et langt stykke langs kysten indtil vi kunne komme igennem et hul i revet og sejlede så et godt stykke ud til første snorkelsted.
Der skulle de fleste vi vandet. Både de, der ville snorkle og de, der bare ville svømme. Foruden Lone og Ole fulgte også 2 “indfødte” med med redningskranse. Vanddybde ca 3-5 m. Sjovt at se først de mange svømmende krabber med små rovdyrøjne, der kiggede på en. Derefter de mange små stribede og farvede fisk – ja det var som at svømme i et akvarium. Og vi så bl.a. de tusindvis af langpikkede søpindsvin mellem de uregelmæssige sten på bunden.
Efter lidt tid kravlede vi ad stigen op på båden igen, hvor vi lige skulle vænne os til søgangen igen. Frugtfader kom rundt. Og en var blevet søsyg, og blev sejlet hjem sammen med en af de andre.
Lidt senere tog vi en ny snorkeltur et andet sted med en undersøisk skrænt – igen med massevis af fisk.
Lidt før kl 14 var vi hjemme igen og spiste frokost med god appetit.
Efter festmiddagen om aftenen spillede et lokalt orkester fra Stonetown meget underholdende. Der var sang, trommedans med twerk (til stor morskab) og fællesdans. Og selvfølgelig fri bar som de andre dage på Zanzibar.
En god afslutningsaften på vores ferie.
23. & 24. NOVEMBER, Zanzibar – Nairobi – Danmark
Skrevet af Ole
HAKUNA MATATA
I dag er det hjemrejse efter skønne dage på Zanzibar. Det regnede fra morgenstunden – og som de lokale piger sagde – så er det fordi de græder på Zanzibar og hotel KENA over at vores gruppe skal rejse hjem. Vi var så heldige at vi kunne beholde vores værelser indtil vi skulle afrejse – det var bare klasse – TAK til Kena og manager Hirsma.
Vi fik sagt pænt farvel til hele personalet og den lille søde Hirsma. Bussen kom præcis kl. 17.45 og hentede os. På vejen ind mod lufthavnen fik vi endnu engang set og oplevet livet og stemningen langs vejen og ikke mindst den tætte trafik inde i Stonetown.
Hjemturen gik via Dar es-Salaam – en kort flyvetur på 20 min. Herefter fløj vi direkte til Amsterdam – en flyvetur på 9 timer og 30 min. Vi havde meget kort tid til flyskift i Amsterdam – så Lone “beordrede” os alle til at tisse af på flyet. Inge skulle med til København og havde mere tid – hun fik også sagt farvel og på gensyn til os alle på flyet. Vi landede i Amsterdam fredag morgen kl. 07.40 og vores fly til Billund gik kl. 8.35. Sjældent har vi haft så travlt med at nå flyet. Vi nåede det, også selvom gaten var lukket da de sidste kom.
Vi landede kl. 9.50 i Billund- enkelte måtte dog vente med at få deres kufferter til næste dag.
TAK til jer alle for godt humør og selskab hele vejen rundt – så er det jo ingen sag at være hjælpeguide og “ung i arbejde”.
ASANTE SANA
