Tanzania 2024 - Tur 1
2. Oktober, Rejsen til Tanzania
Skrevet af Jesper
Vi mødes 17 gæster hos Billund Farm Holiday i går aftes til overnatning og hygge. Lone havde købt ind til fællesspisning, vi fik mørbrad med flødekartofler og salat.
Tidlig i seng, vi bliver hentet med taxi kl. 03.45.
Det gik lidt sløvt med check-in i Billund lufthavn, men vi fik da tid til at få et rundstykke med kaffe inden vi skulle flyve til Amsterdam.
I Amsterdam skulle vi på en lille gåtur fra terminal C til D. Vi fik her at vide at de 2 gæster fra København ikke kommer i dag, da deres fly ikke kan lette. De kommer så med andet fly i morgen.
Vi letter en smule forsinket, 20 minutter, fra Amsterdam mod Kilimanjaro med KLM. Planlagt flyvetid ca. 8 timer og 20 minutter. Vi flyver med en Boeing 787-10.
Betjeningen ombord er 0k, og vi får da også serveret lidt varm frokost, jeg fik en variant med kylling & ris, smørret til bollen var dog sparet væk.
Et par timer før ankomst fik vi serveret mad igen, en Pizza slice, lidt kedelig måltid der skulle gøre det ud for aftensmad.
Vi lander planmæssigt kl. 19.50, og nu skal vi så igennem immigration inden vi kan få vores bagage. Det gik nogenlunde, lidt Hakuna Matata, altså stillle og roligt.
Vi skal køre ca. en time fra lufthavnen til Arusha, hvor vi skal bo på hotel til imorgen. Kl. 22.30 er der stor buffet på hotellet – lidt sen aftensmad.
Vi har jo haft en fødselar i dag – Per – og han fik en særlig fødselsdagssang fra personalet.
Nu er det blevet tid til at se dyner – tak for en god dag.
3. oktober, Arusha – Karatu – Kaffefarmen
Skrevet af Ulla & Per
Efter en hårdt tiltrængt nattesøvn og dejlig morgenbuffet på Planet Lodge i Arusha begav vi os afsted i vores 4 safaribiler mod Shangri La Lodge I Kifaru. På turen oplevede vi det hektiske byliv i Arusha.
Den første times tid var trafikken hektisk p.g.a. myldretid. Langs vejen kom vi igennem masailand, hvor vi så store flokke af geder og kvæg, som blev drevet langs vejen og rundt i et totalt afsvedet landskab, hvor det for os var helt uforståeligt, at der kunne være basis for dyrehold.
Efterhånden som vi nærmede os Shangri La ændrede landskabet karakter og blev grønnere og mere bjergrigt omkring den store sø Lake Manyara og beplantningen blev mere præget af store træer.
Undervejs havde vi et kort ophold til toiletbesøg ved en butik, hvor man solgte masaisouvenirs. Senere havde vi et kort stop ved et lille marked, hvor vi fik lov at smage lokaltdyrkede røde bananer, som smagte rigtig godt.
Efter en køretur på ca. 4 timer nåede vi endelig kaffefarme, hvor vi fik en varm velkomst ved farmhouse og blev beværtet med en lækker 3-retters frokost. Derefter blev den ene halvdel indkvarteret ved Farmhouse og den anden halvdel blev kørt højere op ad bjerget til Samaki Tatu.
Efter individuel afslapning og kuffertudpakning mødtes vi igen til fælles info og drinks på terrassen ved poolen.
Kl. ca.19.00 satte vi os til bords til endnu en 3-retters lækker menu, hvor vi alle var samlet på Samaki Tatu. Efter middagen blev vi præsenteret for hele køkkenpersonalet, som er utrolig søde og imødekommende.
Herefter var det godnat og sov godt.
4. oktober, Karatu – kaffefarmen
Skrevet af Bente & Hans
Rundvisning på kaffefarmen
Hele kaffefarmen er på 600 ha., bl.a. 200 ha med kaffebuske, derudover dyrkes også avocado og vindruer.
Efter en fantastisk morgenmad gik turen til Karatu for at veksle til lokal valuta.
Kun to fik vekslet inden systemet brød sammen. Som altid havde Lone en løsning: hun fik alle vores penge og blev på bureauet, indtil det lykkedes at få vekslet.
Vi andre kørte retur og blev vist rundt på farmen af Julius.
Her fik vi et grundigt indblik i kaffeplantens vej fra frø til træ. Det var spændende at høre og se hvordan planten udvikler sig og hvordan den håndteres med udplantning og beskæring. Planterne beskæres i højden så kvinderne kan nå toppen. De beskæres også i bunden for at give luft til gødning og nøje kontrolleret sprøjtning.
Uden beskæring kan planterne blive op til 12 m høje træer.
En kaffe busk kan blive op til 100 år.
Det er udelukkende kvinder, der plukker og mændene der tager det hårdere arbejde med at få frugterne op til videre forarbejdning på farmen.
Her foregår en lang proces med afskalning, tørring og adskillige kvalitetskontroller og sorteringer.
Det blev frokosttid og Lone kom tilbage med en sæk lokal valuta (1 euro = 2900 shilling!!!)
Efter frokost kørte vi til pickers camp. Hvor plukkerne bor i sæsonen. Før var det militærtelte med køjesenge, men nu er der opført murstenshuse med plads til 12 pers. i hver. Kvinderne får en god løn, mad og må tage brænde med hjem.
Herfra kørte vi til et nyetableret vandreservoir (150 mill. l vand)som endnu ikke er taget i brug, da der mangler en dug, for at holde på vandet.
Vandet hertil skal komme fra åbne kilder fra bjerget, samt boringer.
Efter mange informationer og en køretur i meget ujævnt terræn, var vi klar til at vende hjem.
Det var imponerende og en fornøjelse at se og høre hvor store hensyn der bliver tager til både naturen, miljøet og ikke mindst de gode forhold til medarbejderne.
5. oktober, Karatu – Mto wa mbu
Skrevet af Anne og Carsten
Udflugt til rismarkerne, bananplantage, marked og gospel.
Morgenmad 7.30.
Afgang 8.30.
Første stop i Mto Wa Mbu (bananbyen) – byen uden myg 11.400 indbyggere – de er bønder. De er 80% selvforsynende med fødevarer.
I byen er der flere forskellige træer bl.a. mangotræer og meget store figentræer.
Figentræer har en speciel betydning for bønderne – det opsamler vand som det senere sender ud til andre planter i området. Må ikke fældes uden statens godkendelse og kan blive op til 75 år.
Hovedernæringskilde majs. Grøntsager hentes til dels i skoven og dyrkes af de enkelte stammer. Stammerne lærer af hinanden hvad der er godt og hvad der er giftigt.
Opskrift på græskarsuppe:
Løg finhakkes og steges i solsikkeolie.
Græskarblade strippes og finsnittes.
Blandes sammen med de stegte løg
Herefter snittes græskarblomster og puttes i.
Jævnes med med kokosmælk.
Vi fik en fin præsentation af nogle af de forskellige banantyper (18 stk).Store bananer – madlavningsbabaner. Skæres i små stykker og steges i olie – morgenmad
Små bananer – spises som de er da de er søde. Purpel banan – lagres i en uge og skifter farve til rød
Bananer gror som bambus – tyndes så et ungt skud gror sammen med et ældre.
Barken bruges til tag – det et både isolerende og støjdæmpende. Skal skiftes hvert 3 år
Bananplanten beskytter sig selv med et lag af “aske”. Hver plante bærer 1 klase – herefter er den ikke produktiv mere.
Undervejs rundt i plantagen fik vi en fin gennemgang af en plante med lilla blomster. Blade bruges til “opvaskebørste” – de indeholder et antiseptisk middel.
Rødder koges og anvendes mod diarre. Frugt (midten af den modne frugt) anvendes hvis man har fået en torn i fod/tå eller lign. til at blødgøre huden.
Rismarkerne ejes af flere stammer af masaier. Oprindelig fik man det jord man kunne opnå ved at kaste en sten ud i 4 hjørne.
Ris dyrkes i flere tempi og kan høstes 2 gange.
Fuglene er meget glade for risfrøene – de skræmmes væk med plaststrimler eller med råb fra bl.a. børnene.
En af masai stammerne har træskærerarbejde som levevej.
De anvender mange forskellige trætyper fra mahogni, ibenholt, mango ect. Det er imponerende skulpturer de kan lave. Nogle af skulpturerne tog 3 måneder at producere.
Vi sluttede formiddagen af med besøg på det lokale masai marked, hvor man kunne købe alt fra krydderier, husgeråd og sandaler lavet af bildæk.
Frokost: Fish and chips
Flemming (Hanstholm) havde fødselsdag, så vi fejrede ham i haven (han var den glade giver af drikkevarerne)
Aftensmad: Afrikansk mad.
6. oktober, LAKE MANYARA NATIONAL PARK
Skrevet af Annette & Flemming
Tidligt op og så afsted på vores første fotosafari.
Vi er bevæbnet til tænderne med al det optiske udstyr, vi har slæbt med, NU skal det bruges.
Turen ned gennem byen var noget anderledes end de andre dage. Folk var klædte i det fineste tøj for de skulle i kirke og der var ikke gang i forretningerne og motorcyklerne.
På vej til Lake Manyara Nationalpark tog vi et fotostop ved udsigten over søen og parken, her sang vi fødselsdagssang for Børge og vores traditionelle morgensang gjaldede ud over dalen og gennem tågen, så solen helt sikkert ville komme frem senere.
Første tegn på at vi ville se elefanter i Parken lå spredt ud over vejen, i form af deres efterlandskaber. Vi blev heller ikke skuffet for snart anede vi bagdelen af en stor elefant. Der blev taget billeder som om det var vores første barnebarn, men den var uimponeret og trak væk ind i skoven.
Vi fik dog vores utålmodighed opfyldt senere hvor vi mødte hele familier, hvor vi kunne iagttage dem længe medens de spiste og tog sig af deres deres kalve.
Aberne var også en stor oplevelse, vi så dem i mange forskellige sammenhænge og i store og små flokke, helt på deres præmisser.
Vi var heldige at se endnu flere dyr, ja vi så næsten alt det vi blevet lovet til i dag.
Vi spiste frokost i parken, og den bestod selvfølgelig af varm mad, som blev serveret på Masai duge, og ikke den traditionelle rødternede. Derefter var vi lige forbi en varm kilde ca 70`…..
Efter besøget i parken, hvor vi alle var godt mættet af indtryk, gik turen til Masaierne. Vi blev introduceret for deres sang og hop og deltog også, udklædt med diverse masaiklæder og halssmykker.
En ung masai viste os ind i sin meeeget lille hytte, med nogle kummerlige forhold set med vores øjne. Vi fik en god snak og fik tag nogle billeder. Vi stillede ham spørgsmålet om hvad han laver til sammenligning med kvinderne og jo han syntes da han lavede meget, passede kvæg og geder, men vi konfronterede ham jo med hvad kvinderne må gøre, bygger hytten, laver mad , føder hans børn, samler brænde og henter vand sammmen med æslerne, og vi bildte os ind at han måske blev lidt flov ved at blive præsenteret for et moderne kvindesyn.
Nogle af os købte derefter souvenirers hos kvinderne, som vi højt og helligt fik at vide, at pengene gik til kvinderne selv.
Så gik turen hjemad til farmen, og vi ankom sent og alle godt trætte og rumlet godt igennem.
7. oktober, Karatu
Skrevet af Leif
Dagen benyttede vi til at se lidt nærmere på den lokale skole, Mlimani Secondary School, farmens egen børnehave og til slut det lokale hospital: Karatu Lutheran Hospital.
Vi delte os derfor i to hold og besøgte de nævnte insitutioner på skift.
På Mlimani Secondary School blev vi budt velkommen af viceskoleinspektør Sophi Peters, der indledningsvis fortalte, at hendes skole er et engelsksproget gymnasium, der favner 350 elever og 26 lærere. Når eleverne starter på gymnasiet har de syv års undervisning med i skoletasken og kan de efter fire år bestå den afsluttende prøve på en tilfredsstillende facon får de efter endnu to års undervisning mulighed for at søge ind på et universitet. Som på alle andre offentlige skoler er der krav om at stille i skoleuniform og to gange om året at betale ca. 300 kr. i skolepenge eller medbringe 30 kg majs og 15 kg bønner. De sidstnævnte varer gør det muligt for skolen hver dag at servere et varmt måltid for eleverne.
Vi blev herefter budt på en rundvisning, der begyndte i et lille røgsværtet hus, hvor et par kvinder var igang med at fremstille dagens måltid over åben ild. Spændende, men meget røgfyldt! Næste besøg gjaldt en af skolens yngste klasser, der tog mod os med sang. De ca. 40 børn sang godt til og var vist efterfølgende meget overraskede over, at vi kvitterede ved at synge vores egen kendte morgensang for dem!
Næste besøg gjaldt skolens bibliotek samt fysik- og kemilokalerne, der ligesom de øvrige lokaler var meget sparsomt indrettet og temmeligt snavsede! Hvad der derimod var helt i top var den gode stemning i klasserne og den ro, der herskede alle steder.
Her kunne danske skoleelever vist lære noget meget værdifuldt..
Efter at have sagt pænt farvel til vores vært fortsatte vi til farmens børnehave, hvor
47 søde og glade rollinger tog imod os. Stående på den rummelige legeplads fortalte den daglige leder os, at børnehaven har været i drift siden 2011, og at den i den travleste tid er besøgt af ca. 70 børn, der passes af syv kvinder.
Flere af os gæster havde medtaget legetøj til børnene og det var selvfølgeligt noget, der vakte stor glæde blandt de små. Vi blev efterfølgende bedt indenfor i selve institutionen, der fremstod hyggelig og ryddelig. I køkkenet bliver der hver dag (over gasblus) kogt te, grød og andre gode ting til børnene, hvis forældre betaler mellem 1 og halvanden dollar om ugen for børnenes ophold.
Efter det vellykkede besøg i børnehaven fulgte en dejlig frokost på farmens visitorcenter og herefter gik turen til Karatu Lutheran Hospital, som drives i nært samarbejde med den lokale lutheranske kirke. Her blev vi budt velkommen af stedets ledende læge, som bl.a oplyste os om, at hospitalet i 1954 blev grundlagt som en lille såkaldt Health Post, og at 1960 blev omdannet til et regulært sygehus af en meget karismatisk nonne med navnet Christine Bohne. I starten rummede hospitalet 52 senge, men senere er dette tal nået op på 100. Den samlede medarbejderstab er på 135 og der tilbydes nu hjælp og pleje indenfor specialer, som f.eks: medicin, kirurgi, fødselshjælp og børnesygdom. Efter at have fået en meget grundig orientering om hospitalets administrative opbygning og ønsker for fremtiden blev vi vist rundt på operationsstuerne, øjenafdelingen og fødselsafdelingen. Altsammen meget interessant og lærende.
8. oktober, TARANGIRE NATIONAL PARK
Som de andre morgener er et veloplagt og imødekommende personale klar til at servere dejlig morgenmad til os. Vi startede med yoghurt med friske frugter og mussli. Vi blev også tilbudt spejlæg selv på dette tidlige tidspunkt. Bagefter var der pandekager med honning.
Så er det af sted i bilerne. På den ca. 2 timer lange køretur, var der lige nogle, der forsøgte at indhente lidt søvn.
Da vi nærmede os Nationalparken, så vi nogle gnuer og zebraer, der var gået udenfor nationalparken. Lone fortalte, at de var ved at gøre sig klar til regntiden. Det bliver så vådt inde i parken, at de foretrækker tørrere områder med fastere underlag. Hun fortalte også, at gnuerne altid følges med zebraerne, da de ikke er så begavede, og derfor har brug for de kloge zebraer.
Nu var det blevet tid til at køre ind i parken. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og solhatte og solcreme blev fundet frem, mens tagene blev løftet på bilerne. Det første, der mødte os i parken, var en stor flok zebraer, der løber over vejen lige foran bilerne.
Senere var vi så heldige at se en flok løver, der kom gående hen til et baobabtræ. Her lagde hele familien sig skyggen af træet. Der var hunløver, unge hanløver og to små løveunger. De fik sig en lur sammen, tilsyneladende mætte og tilfredse efter et morgenmåltid. Vi så også et vortesvin(Pumba), en struds og en vandbuk. Vi kom tæt på en stor flok bøfler. De store hanner kan veje op til 900 kg, så de var ret imponerende.
En stor flok elefanter, der var på vej til et vandhul, gik over vejen lige foran os. Et lidt skræmmende syn. Der var voksne han og hunelefanter med en masse unger i forskellige størrelser. Flokken beskytter de små mellem sig, da de ellers godt kan blive bytte for løverne.
Formiddagskaffen blev serveret med en flot udsigt over Tangarirefloden. Her var både en dejlig kop kaffe og en bolle med fyld.
Så kørte vi videre på vores safari. Fotoapparaterne blev brugt flittigt, og vi stod op i busserne for at få det bedste plot. Alle var engageret i at få øje på flest mulige dyr. Vi så bl. a en stor familie af zebramangustere, en vandbukhun, en giraf, antiloper og impalaer, der er eget sky og kan hoppe meget højt. Vi fik også øje på den mindste hjorteart dik dik, der kun vejer 3 til 6 kilo. Vi så også en elanantilope. De er eget store, og en han kan veje op til 1100 kilo. Lone fortalte, at masaierne havde forsøgt at holde dem som husdyr, da de kan give 5 l mælk om dagen.
Nu fik vi øje på en flok giraffer. Han giraffen tjekkede lige, om hunnen var i brunst ved at lugte til hendes urin. Nogle elefanter var gået ud i sumpen for at tage bad med deres unger. Kohejrer fulgte på ryggen af elefanter og bøfler for at finde insekter.
Nu var der frokostpause. Dejligt med en sammenkogt oksekødsret med pasta og rødbeder. Som altid velsmagende. Nogle farvestrålende fugle kom til for at se, om vi levnede lidt til dem.
På den sidste køretur i parken overværede vi en dramatisk løvejagt. 6 løver havde fået 2 zebraer isoleret fra flokken. De havde lagt sig på lur på begge sider af zebraerne og pludselig satte jagten ind. Zebraerne var dog for hurtige for dem, og de slap fri og tilbage til flokken. Løverne mødtes i en flok og hilste på hinanden sikkert meget skuffede og sultne. Vi kørte mod udgangen og så flere store flokke af zebraer og elefanter, men nu syntes vi, at der var taget nok billeder for denne dag.
Vi nåede hjem til aftensmad på Farmen kl. 19.30. Her fik vi en dejlig kyllingesnitzel med ost og tomat på. Hertil var der stegte kartofler og grønsager og til stor jubel brun sovs.
Vi sagde tidligt godnat, da vi var meget trætte efter en lang og oplevelsesrig dag.
9. oktober, Karatu
Skrevet af Helle & Bent
Vi startede dagens program med at besøge hospitalet FAME. Hospitalet er startet af et amerikansk ægtepar Dr Frank og Susan
Vi blev budt velkommen af deres frivillig koordinator, som også var den første patient på hospitalet, altså patient nr 1.
‘Han har en interessant historie da han er et børnehjems barn, som pga. kompliceret sygdom blev behandlet på hospitalet FAME, dengang lå det i Arusha og der var 5 timers transport til hospitalet. Hans børnehjems mor foreslog Dr Frank at rykke hospitalet ud til Karatu og sådan blev det.
Vi fik fremvist en spændende video om hospitalet. Denne video og mange andre detaljer kan ses på deres hjemmeside https://fameafrica.org/
Hans videre historie er at Dr Frank sponsorerede hans skolegang. Efter skolen startede han på prøve i regnskabsafdelingenpå hospitalet. Og har så fortsat sin karriere der og er i dag frivillig koordinator for hospitalet.
De frivillige fra udlandet er en vigtig del af hospitalet, der kommer ca 60 frivillige pr år i kortere eller længere perioder.
Ud over de frivillige er resten af personalet Tanzanianere som har stor erfarings udveksling med de frivillige
FAME har Karatu og oplandet som område og der er ca 3 millioner mennesker i området. FAME er et af 3 hospitaler for dette område. FAME er det mest avancerede pga den store sponsor støtte fra udlandet, primært USA. De behandler ca 30000 patienter pr år. FAME finansieres 80 procent fra donationer og 20 procent fra patient betaling.
Efter hospitalet besøgte vi til børnehjemmet Shalom i Karatu.
Børnehjemmet blev oprettet i 2004 af Mama Shalom – de er gået fra 3 børn til nu 84 børn, hvoraf de fleste går i skole. 30 børn går i primær offentlig skole og resten i privat skole ved hjælp af sponsorer. Børnene bor på 8 sengs stuer, f.eks. pigeværelser fra 5-8 år. Der er tilknyttet en mama på hver stue, som underviser og hjælper børnene med alt. De har et rum til børn, der har brug for special hensyn. De har 5 handicappede børn. Børnehjemmet sørger for at alle børn får mad i skolen, Store børn hjælper de små børn. Børnene er på hjemmet til de er 18-20 år, hvorefter de går ud i livet. De kan altid blive der, det er deres hjem. 10 børn har mistet deres sponsor. De har deres egen have med grønsager. De har lige fået 7 nye små børn fra den samme familie. Den yngste er en 3 mdr. gammel baby -børnene blev henvist til børnehjemmet af en social worker, da de ikke blev passet af forældrene – faderen havde forladt familien og moderen drak.
Efter besøget på børnehjemmet tog vi tilbage til farm house.
‘Her spiste vi fælles frokost hvor Karins fødselsdag blev fejret med en fødselsdagssang.
Eftermiddagen var til fri disposition og det var tiltrængt efter en spændende og lang dag med safari i går
Klokken 17 kørte vi alle hen til den lokale luteranske kirke for at høre 2 gospel kor.
Først hørte vi deres “Mama” kor som øvede i kirkens børnehave lokale. De var 34 sangere og en korleder i dag, ialt har de 50 sangere da koret er udvidet fordi de skal deltage i konkurrence. De sang meget kraftfuldt og med glæde i hele kroppen, det var en fornøjelse at høre og se.
Efter de havde givet os flere sange, fremførte vi vores morgensang for dem, som de klappede energisk af, selvom vores sang blegnede noget ved siden af deres
Så gik vi over i deres kirke for at høre deres store kor. Her var der 60 sangere og en korleder. De sang endnu flottere og det lød rigtig godt i kirken.
Så var det retur til farm house, hvor vi fik vores sidste middag i farm house for denne gang
Middagen og dagen sluttede med fødselsdags kage og fødselsdags sang af personalet for Karin og Børge. Så var det tidligt i seng for at være klar til safari igen i morgen tidlig
10. oktober, NGORONGORO KRATERET
Skrevet af Hanne & Børge
Vores tur til Ngorongoro krateret startede kl. 6 fra Farmhouse. På vej til parken kørte vi forbi flere masai landsbyer og her kunne vi se at de vilde dyr lever tæt på landsbyerne, idet vi mødte 2 store elefanter som gik tæt på en af byerne, og så kom man til at tænke på alle de børn som går til skole i mørke om morgenen som kan møde disse store dyr undervejs.
Fra indgangen og til vi kørte ned i krateret kom vi igennem et meget frodigt og flot landsskab. Krateret er en kaldera som opstod efter vulkanudbrud for xx siden. Krateret er 610 meter dybt, og 300 km rundt langs kanten.
Vi så mange dyr f.eks store flokke af vandbøfler og gnuer, Hyæner der spiste et ådsel og kalkungribbene var standby. Vi så også flodheste, næsehorn, giraffer, zebraer, flamingoer og mange elefanter.
Da vi spiste blev i angrebet af Røde Glenter, det var lidt svært at være i fred. I søen ved frokoststedet var der flodheste.
Efter frokost kørte vi mod udgangen og her så vi en løveflok på 6 løver angribe en flok zebraer. Der var mange fugle og vi så også både næsehorn og elefanter på vejen ud.
Til aften mødtes vi alle oppe på Samaki Tatu og holdt afskedsmiddag. Det var grillet oksemørbrad og kylling. Det var en rigtig hyggelig aften med sang og hygge.
Vi fik sagt pænt farvel til personale og vores chauffører
11. oktober, karatu – arusha – zanzibar
Skrevet af Karin og Børge Tindhof
I dag er flyttedag, vi skal videre til Zanzibar, kufferterne afhentes ved værelserne 7.30 af vores chauffører, som har kørt os hver dag, siden vi landede i Arusha.
8.45 afgang fra Farmen mod indenrigs lufthavnen i Arusha en tur på 3 timer. Efter en god times kørsel et kort toilet stop på Jambo Tanzania, da vi havde holdt her tidligere, vidste vi, at der også var butikker, så nogle fik “endelig” mulighed for at bruge nogle schilling. Efter endnu en times kørsel blev frokosten, som vi havde med fra Farmen, spist.
12.05 kørte vi de sidste km til lufthavnen, tog afsked med både Leif og vores herlige chauffører og derefter check-in.
Den første gruppe på 20 skulle flyve 14.15 og 4 med et fly 14.30.
På den 3 timer lange køretur mod lufthavnen, så vi igen livet i Tanzania, boderne langs vejen, Masai landsbyer og Masaierne der driver deres kvæg på græs, enkelte vandhuller hvor dyrene drikker og der vaskes tøj, tørre dybe vandløb, æsler der bruges til at bære vand hjem til familien.
Efter en times flyvning landede vi på Zanzibar, men her måtte vi vente et stykke tid, da ikke alle kufferter var kommet med flyene, surt. Lone, med hendes overtalelsesevner, sørgede for at kufferterne komme frem med næste fly, så Jesper blev i lufthavnen og ankom senere til aftensmaden. Vi er nu ankommet til et fantastisk flot hotel, stranden lige uden for døren, så nu glæder vi os til sol og afslapning de næste dage.
12. oktober, zanzibar
Skrevet af Flemming
Efter første nat på Zanzibar var der morgenmad med et fantastisk udsigt over det Indiske Ocean.
Formiddags vandring lang stranden, det lokale fiskemarked hvor de små fiskerbåde lander deres fangst have grundet lørdag solgt hvad der var fanget.
Vi mødte de lokale strandsælgere, Masaier sender sælgere til Zanzibar nogle måneder, for af sælge nogle af deres forskellige produkter.
Resten af formiddagen foregik på området på vort hotel, hvor der rigtig blev hyggesnakket med nye rejsevenner.
Der var frokost kl. 13.00
Snorkeltræning for alle i poolen inden den store snorkeltur i morgen. Så vi blev fortrolige med snorkeludstyret.
Der var også tid til massage, som kan stærk anbefales.
Vi mødtes vi til en drink i baren før den dejlige middag. Ud på aftenen siver alle ud i lejlighederne, så man er klar til næste dags snorkling.
13. oktober, zanzibar
Skrevet af Mary & Hans Erik
I dag var det så dagen, hvor vi skulle prøve kræfter med at snorkle, så vi også kunne opleve dyrelivet under havets overflade.
I går fik vi udleveret det nødvendige udstyr, og fik det afprøvet under trygge rammer i poolen.
For en nærsynet som mig, betød eventen også kontaktlinser til erstatning for briller, hvis jeg overhovedet skulle have en chance for at opleve livet under havets overflade.
Vejret var heldigvis perfekt og på grund af tidevandet var turen udsat til kl 11. Vi blev delt i to hold og efter en kort sejltur i en lille jolle, kom vi ud på vores båd – en traditionel fiskebåd af træ med en lille påhængsmotor. Besætningen bestod af 3 unge atletiske gutter og en styrmand som ved fælles hjælp fik os ført sikkert ud gennem et hul i revet.
De hjalp os også sikkert i vandet og med at styre os de rigtige steder hen.
Lone havde hjemmefra medbragt snorkelveste, så alle kunne føle sig sikre i det dybe og 28 grader varme vand.
Herligt at vende snuden nedad og med et fast greb i en redningskrans se ned i en forunderlig verden af koraller og smukke farvestrålende fisk som uforstyrret svømmede omkring os. Man følte at kunne røre dem. Her var bl.a. klovnefisk, zebrafisk og en enkelt stor søstjerne.
Efter første svømmetur, blev der serveret frisk frugt, små boller, pandekager og te – herligt.
Herefter var der mulighed for endnu en svømmetur, som der var enkelte seje der tog imod.
Kl lidt i 15 fik vi igen fast grund under fødderne og frokosten, bestående af pasta og kødsovs samt 3 slags is, blev indtaget med god appetit.
En tiltrængt middagssøvn, blev det for nogen af os også tid til, andre fik sig dyppet i det azurblå hav, før vi som sædvane sluttede dagen med at samles til en sundowner før middagen.
Lone kom med lidt generelle informationer om Zanzibar. Vores hotel er et af de få ikke muslimske hotellet på en ø, hvor 98% af befolkningen er sunnimuslimer.
Zanzibar er en selvstændig øgruppe under Tanzania,men med egen præsident og eget flag. Her går alle børn, i modsætning til i Tanzania, i skole.
Mange tager en videregående uddannelse og her på hotellet får de mange praktikanter fra hotelskolen. Efterfølgende blive en del fast ansat. Hotelledelsen accepterer ikke religiøse tørklæder. Derimod har de en meget social profil, og sørger bl.a. for transport mellem hjem og arbejdsplads, samt at de ansatte f.eks. får en sæk ris med hjem.
Den hyggelige middag blev indtaget med lyden at havet i baggrunden og i en behagelig temperatur.
Trætte efter endnu en spændende dag, var det tid at sige god nat, for næste dag venter endnu en spændende dag med nye oplevelser.
14. oktober, stonetown
Skrevet af Jette og Christian
Besøg i Stonetown & på Krydderiplantage.
Undervejs til Stonetown (bydel i Zanzibar Town) fortalte Lone, at området
vi bor i er under udvikling, med stor påvirkning af kineserne. De har bl.andet bygget veje op mod nord, der er 2 store hoteller på vej, som forventes færdig om 3 år. Samtidig er lokale flyttet til området.
Vi hørte om lønforhold bl.andet for guider og hotelpersonale. Vi hørte om Brødremeningen fra Christiansfeld der havde være med til at etablerer en syskole for unge piger. Nogle besøgte steder senere på dagen.
Da vi ankom til Stonetown, blev vi delt i 2 hold. Vi startede med en tur på fiskemarked med alskens forskellige fisk ( ingen is, ingen kølediske). Der var fuld gang i fiskeauktionen.
Vores guide fortalte en lang historie om Zanzibars historie, startede helt tilbage til Omanernes herredømme og revolutionen. Herefter gik vi på museum, hvor slavernes historie blev fortalt.Slaveriet blev officielt ophævet i 1909, men det varede mange år før det endelig ophørte. Der var mange uhyggelige plancher, som fortæller, hvor forfærdeligt det må have været, og hvordan mennesker behandlede andre mennesker som dyr. Mange døde under transport. Vi så et mindesmærke for slaverne ved kirken, som er bygget oven på det oprindelige slavemarked. Vi besøgte kirken.
Vi forsatte videre i byen, og fik fortalt historien om de flotte udsmykkede døre. Fik fortalt forskellen på de indiske og arabiske døre, de indiske havde altid en Ananas, som betød velkommen, dyrene i udskæringerne kunne fortælle, hvor højt på strå familien var. De arabiske udskæringer handlede om familiens rejse, og blomsterne fortalte hvor mange familier der boede i huset.
Vores gruppe besøgte herefter Freddie Mercury muset. Freddie er født på Zanzibar, og havde boet i huset på 2. Sal i 8 år. Født af en Iransk far og Indisk mor. Vi så mange håndskrevne tekster til hans sange, hans klaver og hans legendariske tøj. Alt i mens vi hørte hans fantastiske musik. Den anden gruppe var vist på shopping.
Herefter gik vi ned til parken/havnefronten, som var etableret af briterne. Der var rigtig mange skibe på vandet. Pladsen blev brugt af de lokale hver aften, hvor de blandt andet lavede mad.
Nu var det tid til frokost på tagterrassen på hotel Maru Maru, lækker kylling med ris. Der var en fantastisk udsigt.
Hefter gik turen til Big Body, et kooperativ på 116 hektar, hvor landmænd fremstiller og sælger fantastiske krydderier og frugter. Vi så bl.andet vanilieplanten, muskatnødden, ananas, Jack frugt og meget mere. Vi smagte på en del af det. Mange af krydderierne kunne også bruges medicinsk. Vi så en fyr kravle op for at hente kokosnødder, blot ved hjælp af en snor mellem fødderne. Vi blev yndigt udsmykket med slips, hatte, armbånd og ringe, lavet af blade fra planter.
Der udvindes også dufte og sæbe af krydderierne.
Der blev nu handlet i stor stil, især vanillestængerne, gik som varmt brød.
15. oktober, Zanzibar
Skrevet af Bente og Hans
Dagen startede som vanligt med et udsøgt morgenmåltid.
Dagens program : “Fri leg”.
Da der var lavvande om formiddagen valgte nogle at tage på reef walking, hvor man vandrer ud til revet (2-300 m) og ser hvad der vokser/lever på havbunden.
De fleste valgte at nyde dagen ved poolen og stranden – vandet er ca 30 grader
Om eftermiddagen var der igen højvande, så det var muligt at bade tæt på kysten.
Da det var vores sidste aften på Zanzibar var der afskedsmiddag – og fejring af Flemming´s (fra Fyn)fødselsdag. Personalet havde dækket det fineste bord, flot pyntet med blomster. Fødselsdagskagen blev båret ind med sang og dans af hele personalet – meget festligt.
Efter middagen var der musik og sang med et lokalt band. De havde to dygtige dansere med, som fik alle mand på gulvet.
En fantastisk hyggelig aften.
16. & 17. oktober, Zanzibar – Paris – Danmark
Skrevet af Jesper
Efter endnu en dejlig morgenmads buffet, skulle jeg til massage. Det var godt nok dejligt. Dagen i dag er blevet brugt på at pakke og slappe af i solen/skyggen. Det har været 30 gr. I dag. Vi fik sen frokost omkring kl. 14:30 – 2 tun spyd med ris, og is til dessert. Efter frokost var der lige tid til at slappe lidt mere af, inden vi skulle mødes ved receptionen kl. 17:45 med vores bagage.
Køreturen ind til lufthavnen var lidt hektisk, men vi ankom til tiden og kunne checke vores bagage ind. Så var der Security tjek og til sidst skulle vi aflevere et udrejsekort og få stemplet vores pas.
Kl. 21:40 flyver vi til Dar Es Salaam, hvor vi mellemlandede kortvarigt inden vi fløj til videre til Paris. Der var fin betjening ombord. Jeg fik sovet det meste af turen.
Da vi kommer til Paris, har vi kun 1 time inden vi skal videre til Amsterdam. Man har indført ekstra grænsekontrol i lufthavnen og det stresser os helt klart lidt på vores vej igennem lufthavnen. Da vi sidder ombord på flyveren mangler vi Bent som var sendt i forvejen med kørestolsservice – de var blot lidt langsomme. Vi kommer alle med og også vores bagage.
I Amsterdam havde vi god tid, og nogle fik lidt at spise inden afgang til Billund. Vi letter dog 1/2 time for sent, men kaptajnen trykker på speederen og vi lander blot 10 minutter forsinket i Billund.
Tak til alle for en dejlig tur.
