Tanzania 2024 - Tur 2
8. November, Danmark – Kilimanjaro – Arusha
Skrevet af Pia Rebsdorf
For 22 morgenfriske og glade gæster begyndte rejsen meget tidligt fra forskellige lufthavne i DK, hvorefter alle mødtes og hilste på hinanden ved gaten i Amsterdam Airport, 16 dages Eventyr i Tanzania var påbegyndt…..
Vi rejste med KLM til Kilimanjaro Airport, en meget behagelig flyvetur på ca 8,5 time med fin service ombord og alle var tilfredse.
Ved ankomst skulle alle igennem den obligatoriske visum ansøgning, en langsommelig proces, som ikke kan sammenlignes med dansk effektivitet, man er nødt til at trække på smilebåndet og trykke på “pyt” knappen op til flere gange, dog var de lokale myndigheder meget smilende og det lykkedes at få alle igennem i løbet af 1,5 times tid….
Udenfor lufthavnen ventede Melchior & Co med 4 safaribiler, vores transport og lokale guider de næste 8 dage.
Vi kørte ca 1 time mod Planet Lodge nær Arusha, hvor det høflige personale stod klar med nøgler til vores værelser og lækker aftensmad, trods vores sene ankomst. Ved midnatstid var alle på vej i seng efter en meget lang rejsedag.
9. November, Arusha – Karatu
Skrevet af Erik og Aase Pliniusen.
Vi vågnede op til et flot syn på det dejlige hotel Planet Lodge. Små hytter i en frodig have. Det var heldigvis tørvejr, for det havde regnet kraftig et par gange i nat.
Vi kom til et overdådigt morgenmåltid. Det var koldt og varmt, sødt og sundt.
Godt mætte var vi klar til køreturen til Shangri-La Estate.
Vi startede turen med at køre gennem Arusha. Det var en speciel oplevelse. Utrolig meget trafik, både med lastbiler, minibusser, knallerter og tuktuk i ét virvar. Hornet blev flittigt brugt og knallerterne kørte på begge sider af vores bus. Da det er lørdag, er der rigtig mange mennesker på gaden.
Vi kørte forbi mange forretninger, der solgte alt mellem himmel og jord. Vi passerede også et stort grønsagsmarked, hvor folk fra ‘forstæderne’ købte ind meget tidligt, så de kunne sælge dem i markeder i forsæderne.
I centrum af det gamle Arusha kørte vi forbi det gamle klokketårn. Tårnet marker også, at vi her har omtrent lige langt til det nordlige Afrika og til det sydlige af Afrika.
På vejene var der mange hvidklædte politifolk og et sted skulle alle lastbiler have tjekket om de overholdt lastevægten. Vi kørte også bag nogle ældre lastbiler op af bakker og de har ihverfald ikke monteret partikelfiltre, for der stod en os ud bag dem.
Vi så mange børn der var hyrder for flokke af kvæg eller geder. Dyrene skulle ledes til vandhullerne og til græsningsarealer. Der var dog ikke meget føde på markerne langs vejen. Vi så også både æsler og dromedar blive benyttet som lastdyr.
Efter næsten 4 timers kørsel ankom vi til Shanghai-La Estate kaffefarm, hvor vi fik en varm velkomst. Vi blev placeret med en flot udsigt over farmens jorder og her fik vi en lækker frokost.
Efter noget info fra Steen, blev vi delt i 2 hold. De ene blev indkvarteret på farmen og det andet i gæstehuset, Samaki Tatu.
Vi havde nu fri til at nyde omgivelserne inden vi blev samlet til en drink i Samaki Tatu.
Vi fik en lækker middag lavet af en dygtig kok, der havde været på farmen i mange år. Vi skiltes allerede kl. 20:30, for vi skal tidligt op i morgen, for safari bilerne køre allerede
kl. 6:15.
På Samaki Tatu er der et vandhul nær huset, hvor dyrene kommer og drikker inden solnedgang og ifølge Steen kommer de næsten hver dag. I dag blev vi dog snydt, for vi så kun en due, der drak lidt vand.
10. November, LAKE MANYARA NATIONAL PARK
Skrevet af Anne Grete Thomsen og Kim Basbøll.
Det var en dejlig søndag. Vi startede tidlig 5.30 med morgenmad: omelet, pandekager, yoghurt, frisk frugt, ost, marmelade, mangodrik, kaffe. Det er et godt køkken.
Kl 6.15 var der afgang i bilerne med kurs mod første safaripark, som ligger ved søen Lake Manyara. Vejret var perfekt- overskyet. Vi kørte ned gennem byen Karatu, hvor kirkegængere allerede var klar til dagens anden andagt kl. 6.30. Folk var pænt påklædte. Byen var ved at stå op, der er stort marked om søndagen.
Efter en halv times kørsel kørte vi ind i parken. Vi er i subtropisk regnskov og ca 300 km syd for ækvator.
Det blev en dejlig oplevelse. De første vi så var perlehøns. De var store og med flotte farver. Vi havde åbnet taget på bilen, så vi kunne stå på sæderne og fotografere og stå med kikkerten. Det fungerede rigtig godt. Så mødte vi en flok aber, der var mange store og små. De havde travlt med hinanden. Vi havde Steen ombord i bil nr. 1 og fik en masse oplysninger. Vi kørte i 4 biler og fulgtes ad. Bilerne havde radiokontakt, så vi ikke misser nogle dyr i bushen.
Vi kiggede på spændende fugle bl.a. hornbill, og så lå løvemor lige med sine 2 unger lige ved siden af vejen. Det var det dejligste syn. Hun nussede sine unger og de kravlede glad op på hende. De fortrak ind i buskadset, men vi nåede at tage flotte fotos. Så mødte også marekatte, de har blå numse.
Næste store oplevelse var elefanterne, som passerede vejen. Der var en flok på nok 10, store, små og mødre, som gik lige omkring os over på den anden side af vejen. De gik roligt forbi, kiggede venligt på os, og vi sad måbende og var musestille. De var så dejligt at opleve. Deres hud var pæn, og de så ud til at have det godt.
Videre mødte vi langs søbredden bl.a. flodheste, storke, ænder, bøfler, impalaer, dik-dik. Og så hen over akaciebuskadset dukkede giraffen op, første en og så to. De var i gang med at æde blade, men fik hurtigt øje på os og gemte sig noget væk. Det var 2 hanner, de kendes på sorte spidser på hornene. De kiggede frem og det lykkedes at få nogle sjove fotos.
Frokosten blev spist på en skyggefulde plads, og nu var det solskin og varmt.
Vi sad også ved de varme kilder, og hertil blev der en lille gåtur. To springs med brændende varmt vand fra jordens indre. Vi spiste medbragt varm mad, pasta, kødsovs og rødbedesalat. Her sang vi morgensang! Rigtig fint.
Efter frokost kørte vi tilbage samme vej. De fleste dyr lå nok i buskadset, det var blevet meget varmt. Vi mødte en stor flok bøfler ved søbredden, og vi var heldige at se giraffer igen , denne gang med en unge. Den var ikke så høj og godt gemt bag det grønne. De står flotte i deres farver.
Vejen var bumpet og nu ved vi, hvad “african massage” er. Vi kørte ud af parken 16.30. Vi kørte ca. 160 km. Det tager sin tid at komme frem på bumpet vej.
Vi så 3 ud af 5 Big five: løve, elefant og bøffel.
Hjemme igen efter soignering fik vi dejlig aftensmad.
Vi var mættet efter en perfekt dag. Dagens sidste dyr var en kakerlak, som sad i sengen. Vi er kommet til Afrika.
Tak for godt samvær.
11. NOVEMBER, Rundvisning på Kaffefarmen
Skrevet af Else Marie og Gunnar Jessen.
Igen i dag fik vi serveret et dejligt morgenmåltid.
Enkelte havde haft lidt maveudfordringer i nattens løb – men tilsyneladende var det godt overstået. I hver fald var der en, der var blevet meget frisk – måske endda overfrisk – og var noget “kålhøgen,” og der blev grinet meget. Dagens ord = “kålhøgen.”
Vi blev hentet på Samaki Tatu kl. 9.00 og kørt ned til Farm House.
Her blev vi taget imod af Julius, som først fortalte lidt af historien om Shangri-la Estate.
Shabgri-la Estate er for nylig blevet rebrandet, så stedet og kaffen nu markedsføres under navnet Kifaru.
Helt frem til Tanzania’s uafhængighed i 1961 var stedet ejet af tyskere, med ved uafhængigheden overtog staten al jord og ejendom, og først i 1990 blev stedet køb af Christian Jebsen.
Arealet udgør 600 ha, hvoraf der dyrkes kaffeplanter på ca. 200 ha. Der er ca. 200 ansatte -suppleret med 500 plukkere i sæsonen. Vi beså herefter kaffeplantagens “børnehave,” hvor de med frø fra eksisterende planter sår nye planter, som efter 9 – 12 måneder udplantes på nye områder eller som erstatning af gamle/beskadigede planter.
Kifaru kaffe er arabica kaffe, dyrket i højlandet – som over tid, til brug under forskellige klimaforhold, er fremavlet i 144 forskellige varianter, og udgør nu 75% af all produktion af kaffe. Robuste kaffe, der dyrkes i lavlandet, udgør kun 25%. Efter udplantning af kaffeplanterne vokser de ca. 3 år på marken, før de begynder at danne kaffebønner til plukning. En kaffeplante kan blive op til 12 meter høj – men skæres ned til ca. 2 meter, så det er muligt at nå bønnerne for plukkerne. Efter 10 år på marken skæres den oprindelige stamme ned og de nye skud anvendes herefter.
Kaffeplanterne blomstrer ca. 2 uger – derefter dannes bønnerne i løbet af 8 måneder, så efter 8 måneder og 2 uger kan der høstes. Normal høsttid er juli – oktober, hvor 500 kvindelige plukkere sørger for plukningen af alle røde bær. Idet ikke alle bønner modnes på samme tid, skal hver plante genplukkes op til 8 gange.
Hver plukker kan plukke 5 – 7 spande kaffebønner pr. dag, hvilket giver dem en indtjening på 2.500 schilling pr. spand – svarende til mellem kr. 35,00 og kr. 50,00 pr. dag.
Selskabet sørger for forplejning af plukkerne dagen igennem, og ca. 200 af kvinderne bor igennem plukkesæsonen på Pickers Camp- i murstenshuse med 12 kvinder i køjesenge i hvert rum. Madlavning, tøjvask osv. foregår over åbne ildsteder.
Efter plukningen af kaffebønnerne gennemløber de en lang proces med afskalling, tørring og kvalitetskontroller. Ca. 90% af de således forarbejdede kaffebønner eksporteres til forskellige lande i Europa, og kun 10% ristes og videresælges eller bruges lokalt.
I Danmark importerer kafferesteriet Berry & Bean bønner fra Kifaru, som sælges i deres butik i Århus.
På vejen tilbage fra markerne så vi deres lille mejeri, hvor Martha og Marie – fra farmens egne køer – fremstiller smør, yoghurt og ost.
Tilbage på Farm House mødte vi stedets havearkitekt som viste os den meget flotte anlagte have og fortalte om mange af havens træer, planter og blomster. En sammensætning som inkluderer arter fra bl.a. Europa, Asien og Sydamerika. Mange af træerne er over 100 år gamle. Imponerende sammensætning med mange forskellige syns- og duftindtryk.
En spændende og helt igennem lærerig dag.
12. NOVEMBER, TARANGIRE NATIONAL PARK
Skrevet af Birte og Per Urup.
Det var en lang dag, hvor vi så en flot solopgang på vej ud og en flot solnedgang på vej tilbage. Afgang kl. 5.30 og tilbagekomst kl. 19.00.
Undervejs stop for at købe bananer, som vi fik i kaffepausen. Allerede før kl. 6.30 er børn på vej til skole, for at kunne være der kl. 8. Langs vejen er der en del Masai bebyggelser. Masaibørn er på vej ud med køer. Vi så en flok gnuer uden for parken.
De sidste 6 km før parken er der grusvej. Langs vejen er der en del Masai bebyggelser, Masaierne var før normader, men bor nu et fast sted, har husdyr og dyrker jorden, dette betyder at dyrene fra parken bliver hindret i at bevæge sig frit ud og ind.
Tarangire er ikke indhegnet, så alle dyr kan frit gå ind og ud af parken. Kl. 7.40 er vi klar til at køre ind i parken.
Vi så mange flokke af dyr. Parken er paradis for elefanter.Vi så flere gange store flokke af elefanter, kendetegn for elefanter er at hunnerne er flade ovenpå hovedet og hanner er mere runde. De går langs vejen og krydser vejen selvom der holder biler. En elefantflok er en familieenhed.
Vi så store flokke af zebraer og gnuer, som går sammen på vej til Tarangire river. Derudover flere Dik-dik – savannens mindste antilope, Stenbuck, Vandbuk – kælenavn toiletsæde og Redbuck, flere former for Gazeller, Impala og antiloper.
4 sjakalunger som opholdt sig nær deres hule imens forældrene var ude for at finde mad. Sjakaler er par hele livet.
Flere gange så vi 2 – 3 strudse gå omkring.
Ca. 9.30 kom der opkald til chaufføren om at der var spottet løver, så kom der fart på bilen. Det var en flok på 8 løver, heraf 2 hanner, som gik langs vejen. De spottede en zebraflok, som de 3 løver forsøgte at liste sig ind på. Zebraerne opdagede det dog og flygtede uden at løverne fik en reel mulighed for at forsøge at fange en zebra.
Før frokost så vi en løve ligge i græsset ved floden, den holdt også øje med zebraer, pludselig gik den vilde jagt, men zebraerne slap fra den. Løven var tæt på zebraen, men alligevel den langsomste. En zebra fra flokken blev dog stående da de andre zebraer flygtede, og denne havde ikke set at to løver stadig lå på lur. Snart gik den vilde jagt på denne zebra med 2 løver efter sig. Denne zebra undslap også, så ingen mad den formiddag til løverne.
Før kaffepausen så vi flere elefantflokke på vej til floden, når de har været ved floden tog tager de rødt sand på sig for at beskytte mod solen, chaufføren fortæller, at man kan kende den afrikanske elefant på ørerne, som ligner Afrika.
Kaffepause på en plads med god udsigt over floden og sletten. Her var en del aber, så vi skulle tage os i agt for ikke at miste noget.
I flere omgange så vi flokke af bøfler.
Øvrige dyr: Vortesvin, Manguster, Gribbe og andre flotte fugle.
Frokoststop kl. 13.20: Kødboller med ris og salat, som smagte fantastisk under parasolerne.
På vej tilbage til indgangen så vi pludselig en hel del biler, det viste sig, at en leopard var spottet på jorden, men var kravlet op i et træ. Den var meget svær at se. Med god hjælp fra vores chauffør lykkedes det for os at få udpeget det træ og den gren, hvor leoparden befandt sig, og fotograferingen gik igang. Mange så først dyret når man fik zoomet meget ind.
Kl. 17 var vi tilbage ved hovedindgangen og tilbageturen kunne begynde. Her så vi skolebørn på vej hjem fra skole, så de har en lang dag.
Det var en rigtig god dag med mulighed for at se mange dyr. Dagen sluttede med dejlig fælles spisning på Samaki Tatu.
13. NOVEMBER, Karatu
Skrevet af Pia og Søren Rasmussen.
Vi begyndte med morgenmad kl. 08.00. Mødte alle lidt før, for at opdatere telefonerne via Farmens Wi-fi. Dejligt at kunne sove længere efter gårsdagens strabadser, som godt nok hovedsagelig bestod i at sidde ned hele dagen under en uforglemmelig safaritur. Vi (os på Farmhouse) gjorde alle klar til afgang på denne “kulturdag” kl. 09.15, hvor vi startede på Farmens børnehave, mens den anden halvdel af os alle kørte til Mlimani Secondary School. Vi blev flot modtaget af lederen Nicomedi sammen med børnene. Børnene var meget veloplagte. De sang nogle sange for os, heraf en på engelsk, hvor vi kendte melodierne. Så vi sang den samme sang for dem på dansk (Mester Jacob) samt vores planlagte sang (Lille Peter Edderkop). Vi klappede selvfølgelig af dem og omvendt. De – og os var så i fælles leg, møde, snak og underholdning ude på gulvet. Børnene var altså så søde, videbegærlige i form af at mærke os, det lyse hår – eller mangel på samme, se og prøve vore telefoner, billeder af dem selv, smartwatch der også kunne noget. Så blev det te-tid. 42 børn 2 – 5 år med hvert sit krus, og kun en enkelt spildte på gulvet. Mega flot.
Vi bemærkede, at personalets omgang med børnene var meget empatisk i deres tilgang til børnene, også når deres lille “kuglelyn” af et barn skulle irettesættes.
Vi tog afsked med børn og personale ude på legepladsen, hvor vi var sammen de sidste 20 minutter af besøget.
Vi bilede en kort tur ned i byen til en lokal souvenier butik til individuel “prutting” ved køb af lidt forskellige træfigurer, som var udskåret i hånden. Girafferne syntes at være særlig populære.
Herefter gik turen straks til skolen”Mlimani Secondary School, som også ligger i nærheden af Farmhouse. På skolen er der 315 unge børn mellem 13 og 16 år. De starter efter 7. Klasse og går der i 4 år. Dagen starter kl. 7.00, og de begynder med fælles rengøring. Undervisningen begynder kl.7.50 og slutter kl. 16.30. Undervisningen foregår ugens første 4 dage, og om fredagen stod den på sport. Lige nu er det hovedsagelig fodbold både for piger og drenge. Vi så en udmærket fodboldbane tæt ved skolens lokaler. Deres undervisning starter det første år med 8 ugers engelskkursus. I alt modtager eleverne undervisning i 10 forskellige fag under de 4 års forløb. Hver enkelt år afsluttes med en national eksamen, men skolen afholder selv egne eksaminer i forløbet til brug for evaluering af de enkelte elever. Eleverne (eller deres forældre) betaler selv for skoleuniform, papir og skriveredskaber samt maden, som tilberedes af skolens personale. Omkring 200 elever spiser mad på skolen, og de resterende ca. 115 elever må nøjes med morgenmaden hjemmefra og kildevand i løbet af dagen. Maden “betales” i form af bønner 15 kg og majs 30 kg som leveres til skolen, samt 50.000 Tsh pr semester. Vi blev vist rundt af skolelederen på en stille måde, idet der var igangværende eksamen på skolen. Vi mødte en skoleklasse og havde lejlighed til at tale med nogle af eleverne, der var meget ivrige med at svare på spørgsmål og selv stille spørgsmål. Særligt var de ivrige efter at se billeder af vore børn og børnebørn.
Så kørte vi hjem til Farmhouse til en udmærket frokost, og så var det afsted igen til det lokale sygehus i Kurato “Hospitali Ya Kilutheri Karatu”. Lederen og hans 2 medledere af laboratorium og patienter tog imod med en fortælling om starten af sygehuset, omkring donationer, nyt byggeri og påtænkte renoveringer mm. Vi fik lidt at vide om sygehusets drift, og hvad det kan udrette samt lidt om, hvad de ikke kan behandle, herunder om mangel på materiel til et sygehus´s drift i forhold til, hvad man kan f.eks. på et dansk sygehus. Personalet består af 7 – 8 læger samt ca. 125 ansatte. Under rundvisningen fik vi at se, hvor de kunne bruge nyt materiel. I flere afdelinger manglede det helt, og andre steder kunne en fornyelse eller flere apparater forbedre lægernes muligheder betydeligt i behandlingen af patienterne. Nævnt blev bl.a. en CT scanner, kuvøser og noget back up maskineri til evt. afbrydelser af strømmen, hvilket vi selv har oplevet sker ret hyppigt samt andet materiel.
Hospitalet arbejder ud fra et meget empatisk menneskesyn. På trods af stor mangel på penge er føde- og barselsafdelingen gratis at benytte sig af – også før og efter selve fødslen. De skal kun bidrage til evt. medicin og medikamenter i deres behandling. Tilskadekomne bliver altid behandlet, uanset om de kan betale eller ej. Penge tales der først om bagefter. Hospitalet har i budgettet afsat penge til ubetalte behandlinger.
Vi så også en ny komplet øjenafdeling med tilhørende brilleafdeling med stel og maskiner til slibning af glas. Denne afdeling kan også foretage øjenoperationer. Hele afdelingen er doneret af 2 private danskere, så den donation kan vi som danskere godt sole os lidt i.
Da begge hold igen var samlet udenfor tog vi afsked med lederne ved en kort tale af Steen, der samtidig overrakte dem en pengedonation.
På hjemturen stoppede alle fra Farmhouse et pænt stykke fra ejendommen og spadserede det sidste stykke vej. Nogle af os nåede lige at overvære malkningen af køerne, mens vi fik en længere snak med lederen.
Aftensmaden skulle vi alle indtage på Samaki Tatu. Der var de klar med drinks fra kl. 18.00.. Herefter var der fra naturens side forestilling, der foregik omkring stedets vandhul. Først var der 3 rigtig flotte elefanter, der optrådte i omkring 20 minutter, hvor vi tog en masse billeder. Da vi troede forestillingen var slut, så vi 2. akt med først en enkelt bøffel, der gik kort efter. Så trådte hele orkestret frem – hele 6 bøfler ialt. De takkede af, da vores mad var færdig. Den bestod i grillede lokaler pølser og kylling med røsti, varme rodfrugter og avokadosalat.
I sin helhed en fremragende forestilling.
14. NOVEMBER, karatu – Mto WA Mbu – Masai landsby
Skrevet af Gitte og Adi Wagner.
Dagen startede som vanligt med at vi alle på bedste teenagemaner sad med næserne i vores mobiler, for at blive opdateret på verdens nyheder samt SMSér og lignende fra vore familier hjemme i Danmark.
Kl 7.30 var morgenmaden klar på vores dejlige overdækkede terrasse på Farmhouse, med udsigt til den skønne parklignende have. Frisk frugt med yougurt og müsli, samt brød, juice og kaffe – kaffen selvfølgelig fra egen produktion.
Så var vi klar til dagens program/udfordringer. Tak til guiderne for deres store arbejde med at strikke dagene sammen ud fra hvad der kunne lade sig gøre og var muligt, så alle var glade og tilfredse.
Kl 8.45 var vores fantastiske chauffører klar til afgang mod en bananplantage beliggende ved Mtowambu – den lavest beliggende by i dalen.
Efter 50 minutters kørsel ankom vi og blev præsenteret for vores lokale guider – de var alle farmere og levede hovedsagelig af at dyrke jorden – op til 80% var de selvforsynede med bla bønner, majs, bananer, tomater, kål, avocado og ris.
Vi startede vores vandretur gennem den frodige bananplantage, heldigvis sørgede bananpalmerne for skygge, da vejret viste sig fra den meget varme side.
Vi hørte om, hvad de forskellige bananer var bedst til – at spise direkte eller tilberede til alverdens retter bla banan suppe, stegte eller kogte bananer og sågar øl brygget af bananer.
Vi var heldige at få nogle smagsprøver fra et par lokale kvinder.
Undervejs blev vi kulturelt opgraderet med et galleribesøg midt i plantagen, vi så hvordan de fremstillede meget smukke malerierne med oliemaling på linned.
Vi krydsede vejen og gik ind på en rismark, som de lokale dyrkede. Opholdet og infoen om risene blev kort, da solen bagte ned.
Vi valgte at gå langs landevejen til det lokale marked. På vejen kiggede vi kort ind til nogle træskærere, der arbejde på at fremstille diverse skulpturer bla ud af ibenholt. Vi nåede markedet, hvor man kunne købe næste alt – specielt var grønsagerne mange, farvestrålende og friske.
Bilerne samlede os op og kørte os ned gennem bananplantage, hvor vi alle så frem til kolde drikkevarer og lokal fremstillet frokost – hele 18 lokale retter kom på bordet, der var dækket flot op under en overdækket terrasse, som selvfølgelig have tag fremstillet af bananblade. Udsigten og omgivelserne var ovenud smukke og idylliske.
Så gik turen til en Masai landsby, hvor beboerne tog mod os, iklædte os deres klæder, hvorefter de opførte en slags krigsdans, med sang, råb og deres karakteristiske hop. Herefter blev vi inviteret ind i deres landsby, parvis blev vi fulgt til en Masais bolig, hvor han viste frem og fortalte samt svarede på spørgsmål. Der var ikke mange kvadratmeter at opholde sig på i hytten. Masaierne lever polygamaniske – vores unge fyr på 19 år havde 15 søskende, og selv havde han 8 kæreste i nabo landsbyerne.
De små børn under 7 år blev undervist i landsbyens egen skole – landsbyens største bygning, der som alle andre boliger var bygget af træ dækket af kolort.
Efter hjemkomsten til Farmhouse havde vi en lille kaffesmagning i Visitor center.
Fælles spisning på Farmhouse og så til køjs.
15. NOVEMBER, NGORONGORO KRATERET
Skrevet af Marianne Kyed og Nini Grove Hermansen.
Efter en nat med megen regn, spiste vi morgenmad kl.5 i tørvejr. 5.30 kørte vi til Ngorongoro Conservation Area som ikke er en nationalpark, da der bor masaier i området. Deres dyr må dog ikke komme ned i krateret, som er 610 meter dybt. Nedkørslen til Ngorongoro national park foregik i tåge, så det var godt at chaufføren kendte vejen. Efter en time var vi nede, og det klarede op, så vi kunne se dyr – og dem var der mange af.
Inden kaffepausen fik vi fuld plade, da vi så det sorte næsehorn, på afstand.
Vi så også store flokke af zebraer, bøfler, gnuer og elefanter. De forskellige gazeller og vortesvinene gik mere spredt. Ved søen var der masser af flamingoer og diverse svømmefugle. Flodhestene viste sig også, både i vandet og græssende.
Inden frokost var der drama. Løvemor lokkede en ung bøffelhun i baghold, så hendes to unger kunne angribe. Det lykkedes, og vi så den nedlagte bøffel og de dygtige løver. Hyænerne ventede på afstand, på at få deres del af byttet.
“Pumpa haleløs “ fik pulsen ned igen, inden vi skulle kæmpe med sort glente, perlehøns og marabustorke om vores middagsmad. Vi spiste med udsigt til flodheste, pelikaner og andre fugle.
På vej retur mødte vi 5 sovende løver lige ved vejen. Her fik vi endelig vores hanløve med manke. Der var også en fin flok storke og en enlig elefant, der tog afsked. Vi nåede udsigtspunktet kl 16 og så ud over det fantastiske område.
Efter et kort besøg i Visitor Centret gik det hjem til Farmen og et par timers hvil inden aftensmaden. Der var som sædvanlig god mad og hyggeligt samvær på terrassen. I aften kunne vi også nyde en flot blodmåne over haven.
Tak for en fantastisk safari og god snak på terrassen.
16. NOVEMBER, karatu
Skrevet af Marie og Per Andersen.
Så kører oplevelserne omkring Karatu på sidste vers og i dag byder på indsigt i hospital og børnehjemmet Shalom.
Kl. 9 kørte vi med de samme dygtige chauffører på den humblede vej fra Samaki Tatu.
På vejen til hospitalet så vi store skolebørn som gik op til kaffefarmen for at opleve hverdagen på farmen og lære noget om kaffe.
Vi ankom til Fame hospital og blev modtaget af vores kompetente guide Prosper, der viste os rundt på hospitalet. Det ligger ca. 5 minutters kørsel fra Karatu centrum.
Efter ankomsten fik vi et førstehåndsindtryk på en 10 minutters video, for efterfølgende at blive guidet rundt på hospitalets afdelinger. Inden rundgangen blev der fortalt at de første patienter blev modtaget for 20 år siden. Amerikanerne Susan og Frank havde for egne midler sat projektet i gang, de er stadigvæk ejere og ed i den øverste ledelse. Med hensyn til driften sørger Susan og Frank for sponsorater og donationer for at det hele hænger sammen og at man vækster. Dette både med hensyn til opdatering af inventar, bygninger og ikke mindst personale.
Det sidste bliver ofte gjort ved at man får inspiration fra andre steder, ofte frivillige fra andre større instutioner så som hospitaler eller universiteter, frivillige der vier en vis periode til at komme til Tanzania.
Hospitalet drives uden økonomiske midler fra staten, men via donationer og meget lidt egenbetaling.
En kort beskrivelse af de forskellige afdelinger starter med fødeafdelingen hvor der er 4 fødestuer, der kan udvides til 6. Afdelingen er døgnåbent og der fødes 3-5 børn dagligt og mødrene bliver 24 timer hvis der ikke har været nogle komplikationer. Ofte deltager moderen til den fødende ved fødslen. Det er ikke tilladt med aborter med mindre der er komplikationer og fare for moderens helbred i Tanzania. Der er plads til 18 sengeliggende og 3 kuvøser til for tidlig fødte.
På den medicinske afdelingen har man investeret i en CT scanner som det eneste hospital i området. Der er 2 operationsstuer og 16 sengepladser.
Apoteket har et passende sortiment, nøje indkøbt fra udenlandske og indenlandske leverandører.
På den nye akutafdelingen, indviet i 2023, er der 5 stuer med mulighed for at udvide med 3 ekstra hvis der er behov. Åbent 24/7. Der er tilknyttet 10 læger og der er op til 200 konsultationer dagligt.
Et hospital med stort engagement og et imponerende højt fagligt niveau. 99% af personalet er tanzanianere.
Så tog vi videre til børnehjemmet Shalom. Vi blev modtaget af mor og datter, Juliana samt en masse glade børn. Det blev startet af moderen og hendes mand i 2004 med 2 børn, nu er der 84 og der er fuldt over alt. Et fantastisk drive de har haft gennem årene og stadigvæk har.
Børnene tager del i alle opgaver, selvfølgelig i forhold til alder og modenhed. Stedet er langt hen ad vejen selvforsynende med mad, der er høns, geder, køer og en større urtehave. Køerne ville ikke drikke koldt vand fra boringen så det stod lidt. Alt vand blev kogt inden det bliver drukket.
Vi besøgte både pige- og drengeværelser. Ca. 20 kvadratmeter hvert rum, primitivt indrettet men der var system i både tøj og sko. Rent og pænt og sikkert bedre en de offentlige pladser.
Stedet bar præg af en stor hjertevarm omsorg med mor og datter som det store omdrejningspunkt samt støtte fra frivillige og medarbejdere.
Sidst på eftermiddagen var vi til gospel i den lokale kirke sammen med Kifaru leder Elfrida. I den nedlagte kirke var et af de 5 gospelkor som kirken har, klar til at underholde. Der var 17 personer i gang med at øve og vi tog plads på bænkene. Fantastisk musik og rytmer som ledte tankerne tilbage på Boney M i 80´erne.
Oplevelsen var dog ikke slut fordi vi gik hen til en anden gruppe der øvede udendørs. Musik i samme niveau som det andet kor og Elfrida deltog i sangene. Vi kendte ikke sangene men deres udstråling faldt tydeligvis i vores smag. Vi kiggede ind i den nye imponerende kirke meningheden havde bygget for egne penge.
Om aftenen var vi alle på Samaki Tatu til grillmad. Inden dessert og kaffe overraskede chauffører og personale os med dans og lokal sang, det var et festligt indslag på vores sidste middag på stedet.
17. NOVEMBER, karatu – arusha – zanzibar
Skrevet af Laila Jespersen og Erik Godthaab
Så blev det sidste dag på kaffefarmen, og tid til at drage videre til Zanzibar. Det har været et fantastisk ophold, hvor vi virkelig er blevet forkælet med god mad og et ekstremt serviceminded personale. Der blev taget afsked med fælles gruppebillede og det blev også til en lille ekstra sang.
Bilerne blev pakket med alt bagagen og der var fuldt læs på. På turen til Arusha så vi en masse mennesker iklædt deres fineste tøj – de var på vej til søndagsgudstjeneste.
Langs vejen var der som altid gang i handlen med boder og masse af mennesker. Efter et par timers kørsel var det tid til en pause, hvor vi spiste vores medbragte mad. Herefter kørte vi det sidste stykke til den lille lufthavn hvorfra vi skulle flyve. Udenfor lufthavnen blev der taget en sidste afsked med vores fire chauffører, som har gjort et fantastisk arbejde med at give os den allerbedste oplevelse her i Tanzania. De kunne ikke lade være med at drille os lidt med hvor forsigtige vi var, den første dag, netop ankommet fra Danmark og ikke rigtig vidste om vi turde gå med dem hen til bilerne.
Turen til Zanzibar gik fint, det var med et lille propelfly og vi kunne lige nå at drikke et glas juice og spise lidt nødder inden vi skulle lande igen.
Udenfor lufthavnen var der utrolig varmt, det er en helt anden varme end i Tanzania. Her blev vi modtaget af Brian, som skulle køre os til vores hotel. Turen gennem Zanzibar by var kaotisk med biler, cykler og mennesker overalt. Det blev også til en kiggekø, da en bus var kørt sammen med en bil.
Godt ude af byens kaos fortsatte turen ud på landet og til sidst af den endnu mest hullede vej, som vi har kørt på. Her lå vores hotel Kena Beach Hotel, som vi skal på bo de næste fem dage. Her blev vi modtaget af næstkommanderende på hotellet, Thomas, som bød os velkommen og gav os en rundvisning. Værelserne var rigtig fine og vi har direkte adgang til stranden. Efter at have pakket ud var det tid til aftensmad. Efterfølgende var der musik og dans, og så var det tid til at krybe til køjs efter en lang rejsedag.
18. NOVEMBER, zanzibar – KoralRev vandring
Skrevet af Gitte og Endre Høiland.
Så stod vi op til første solrige morgen på Zanzibar.
Det store spørgsmål og samtale emne til morgenmaden var, om airconditionen skulle være på, og hvad den evt. Skulle stå på…
Efter morgenmaden, gik vi hen og tjekkede om fiskebådene var i land, så vi kunne se hvordan, fiskene m.m. blev solgt og handler på fiskemarkedet, men bådenes var ikke kommet ind, dem der stod ved markedet mente, at de først ville komme ind ved 14 tiden når der var højere vand stand.
Koralrev og vandring
Kl. 10:30 mødtes dem der skulle på vandring på revet på ved poolen, her fik vi udleveret støvler og stokke. Så var det afsted ud på stranden/revet. Vi fik gode instruktioner af vores guide, om hvordan vi skulle Moonwalke og gå bedst muligt, for ikke at falde. Hver gang nogen fandt noget spændende, skulle vi råbe på vores skønne Rev guide Babu Babu, som var hans kaldenavn, hvilket betyder bedstefar så ville han vise og forklare, hvad det var vi så på.
Det var rigtig mange spændende ting, som forskellige søstjerner, flotte koral rev, søpølser, Box Star fish, etc. ja og rigtig mange søpindsvin, som vi skulle undgå at træde på, godt vi havde de udleverede støvler på.
Efter frokost i dag fik vi alle testet og fundet udstyr til båd/ snorkleturen i morgen, og nogen afprøvede deres udstyr i poolen her i eftermiddag.
Vi var også mange der var ude og bade på stranden, da det blev højvande ved ca. 16:30 tiden. Det var også noget af en oplevelse, da vandet nærmest var så varmt som i et badekar, man skulle tro at der var en kæmpe flok der havde tisset i vandet.
Dagen blev afslutte med drinks og efterfølgende middag i restauranten.
19. NOVEMBER, zanzibar – Sejltur & snorkling
Skrevet af Karin Holen og Kurt Bech.
Smuk morgen med tidlig morgenmad, mens solen kastede guld ud over det Indiske Ocean.
Kl. 7.30 mødes gruppen med tur arrangøren Scuba Fish Diving Center før afgang til Snorkelturen. Her blev vi tilbudt søsygepiller, og mange takkede ja til tilbuddet. Herefter blev vi sejlet ud fra stranden i små både og herfra fordelt i to træbåde der bragte os til snorkeldestinationen. Der var en smule søgang undervejs – nok til at en “donerede” morgenmaden til fiskene. Hvid i hovedet blev han lagt til ro i bunden af båden indtil vi nåede frem til snorkel målet. Fint gammel træskib vi sejlede med, venlig personale som bl.a. servicerede os med ananas, melon, pandekager og the mm. fine faciliter ombord med soltag og store toiletter – pigerne til højre for skibet og drengene til venstre for skibet.
Snorklede 2 x 40 min. På koralrevene hvor vi så mange farvestrålende fisk som f. Eks. Klovneris, zebrafisk m. Fl. Ligesom vi på sejlturen derud og hjem så flere delfiner. Efter snorkelturen blev vi sejlet i land, hvorfra vi blev hentet i bus og kørt hjem til frokost på hotel Kena Beach Resort.
Efter frokost var der fri leg til til kl 18.00 hvor Steen medens vi nød en cocktail, delte ud af sin store viden om Tanzania og Zanzibar bl.a. Omkring landets historie, religion, økonomi og meget mere, meget interessant.
Herefter blev dagen afsluttet med en god middag med tilhørende vine mm. “Vinterbadeklubben” nåede idag ikke i vandet efter højvande, som bliver senere og senere.
20. NOVEMBER, stonetown & Spicefarm
Skrevet af Nini Hermansen og Marianne Kyed.
Endnu en dag, hvor vi stod tidligt op og spiste dejlig morgenmad – i dag var der swahili-grød, som smagte som risengrød med kanel. 8.00 kørte bussen os mod byen Zanzibar og Stone Town, som var første mål. Her på øen er husene firkantede og med bliktag. Der er dog mange ufærdige. Beplantningen er meget varieret – senere mødte vi nogle af træerne i krydderiplantagen. Køerne og gederne er i reb, så det er ikke det frie liv, som hos masaierne.
Vi kørte forbi den store containerhavn, hvor Mærsk var meget synlig med de lyseblå containere.
9.30 mødte vi vores guider, som skulle føre os rundt i Stone Town, der har sit navn efter stenhusene. Der bor 1,8 mill mennesker på de 52 øer, der udgør Zanzibar . De fleste på de 2 store øer Unguja og Pemba.
Vi gik gennem det opdelte marked med afdelinger for fisk, frugt og krydderier mmm.
I den Anglikanske kirke fra 1873 så vi en mindeplade for Biskop Edward Steere, som oversatte biblen til swahili. Han var modstander af slaveriet og meget glad for landet. Den første kirke var katolsk, Skt. Josef kirken og fra 1863. Kirkerne byggede skoler, som fungerer endnu. De benyttes af alle trosretninger og muslimer, kristne , hinduer m.fl. Lever i fredelig sameksistens. Gid det kunne brede sig til resten af verden !!
Slaveriet toppede omkring 1840 og blev forbudt i 1873, men fortsatte i det skjulte frem til 1909. Vi så slavemonumentet og fangekælderen. Der var 2 ens afdelinger, hvor den ene rummede 50 mænd og den anden 75 kvinder og børn. De sad meget tæt og en del gik til inden næste slavemarked.
Derefter var det tid til noget mere fredeligt – Byggestil, som er blevet Verdensarv.
Vi så arabiske huse med firkantede vinduer og indiske med rundbuer og balkoner. På Jaws Corner mødes man og ser fodbold eller diskuterer politik og sport. Det gamle fort bruges nu til koncerter og festivals. Nogle få besøgte Freddie Mercurys Museum. Det var vist en skuffelse.
Derefter var der dejlig frokost på taget af Maru Maru. Heldigvis var der overdækket, for pludselig styrtede regnen ned og vi rykkede tættere sammen. Men da vi skulle gå hen til bussen skinnede solen igen.
Nu gik turen til Krydderiplantagen, hvor Mohammed viste rundt, godt hjulpet af unge Josef. Det var meget muntert, da Mohammed har samlet en del danske ord op.
Vi lærte en del. Et lille udpluk: Kanel er krydderiernes dronning, da man anvender både blade, bark og rødder. Nelliker er krydderiernes konge pga de mange anvendelsesmuligheder. Muskat er kvindernes viagra ! Vi river det normalt over stuvet spidskål. Besøget sluttede med palmeklatring, kokosmælk og kokos, hatte og smykker i palmeblade, samt frugtsmagning. Der var også tid til indkøb.
Vi var retur kl.17, så der var tid til afslapning og badning i pølen før aftensmaden. I aften var det afrikansk mad, noget temmelig spicy, men godt.
Efter en hyggelig snak i bus 4 var det sengetid, for vi har planer om havbad kl.8.
Tak for endnu en god dag.
21. NOVEMBER, Zanzibar
Skrevet af Pia Rebsdorf
Dagen idag var til fri disposition og dermed ingen planlagte aktiviteter, en livsnyderdag man selv kunne udfylde efter egne behov……
De morgenfriske var en tur i bølgerne inden morgenmaden, vinterbadning kan man næppe kalde det, trods kalenderen siger november, andre benyttede lejligheden til at sove lidt længere….
Hotellets mange hyggekroge og solsenge på stranden blev flittigt benyttet til at læse en god bog, hyggesnakke, nyde en kold drink samt gøre en god handel på stranden med de lokale, der blev ivrigt pruttet om prisen på farverige saronger, de sidste shillings skulle bruges.
Nogle var mere aktive og udfordrede hinanden i en meget debatteret bordtennis duel, efter sigende med en overlegen vinder, mens andre gik en tur langs stranden på egen hånd.
Efter endnu en dejlig frokost valgte en stor gruppe at gå en tur langs stranden hen til det lokale fiskemarked, vi fik en drink på en lille beach bar, mens vi ventede på at fiskerne skulle komme i land med dagens fangst, den var dog meget beskeden idag….
Tilbage på hotellet, blev poolen benyttet til den sidste dukkert, inden der var tid til vores sædvanlige Sundowner, hvor alle mødes til en drink og en hyggestund før vores fælles afskedsmiddag. Vi har alle dage fået en velsmagende og varieret buffet og iaften var ingen undtagelse…..
Efterfølgende var der Afrikansk show / dans med rytme og bevægelse i hofterne, som vi danskere aldrig kommer i nærheden af at mestre, til trods for at flere af os forsøgte…..
En meget hyggelig og underholdende afslutning på en dejlig dag.
22. & 23. NOVEMBER, Zanzibar – Nairobi – Danmark
Skrevet af Steen Hansen.
Så er vi ved at være til vejs ende med vores Tanzania tur. Den sidste dag på Zanzibar startede for nogle med at hoppe en tur i det Indiske Ocean. De mest friske startede kl. 7 og de næste en time senere. Efter den dejlige tur i vandet kom turen til morgenmaden som vi kunne nyde en sidste gang. Igen med mulighed for omelet, spejlæg og hvad der så hører til.
Vi kan godt konstatere at maden på Kena ikke fejler noget. Det smager godt og der er rigeligt af det. Resten af formiddagen gik stille og roligt, den sidste tur i poolen, et sidste solbad inden middag. Nogle lagde sig under palmeparasolerne da solen var meget stærk og endnu en dag med godt 30 grader.
En lidt sen middag med pizzaer og samosaer samt is blev indtaget inden alle skulle have det sidste pakket og gjort klar til hjemrejsen. Vi sagde farvel til personalet på Kena og goddag til Chum vores fast chauffør. Afgang klokken 17 og så gik turen ned over Unjaga til Zanzibar lufthavn. Ude på landet var der ikke meget trafik, så der var tid til at sidde og kigge lidt på landskabet der skiftede mellem landbrug, bananplantager og lidt huse langs med landevejen. Desto nærmere vi kom Zanzibar by desto tættere blev trafikken. Så blev det til huse langs vejen, markeder og trafikpropper nu og da. Husene ser generelt miserable ud, dårligt vedligeholdte med rustne bliktage. Det virker lidt mere fattigt end mainland Tanzania.
Efter godt 5 kvarters kørsel nåede vi lufthavnen og vi havde god tid. Når man har det er der som regel heller ikke problemer med at få checket in, security eller paskontrol og sådan var det også i dag.
Lidt over kl. 21.15 fløj vi med Kenya Airways til Nairobi. Det tog en time og vi landede i regnvejr. Dog ikke noget vi mærkede til og med et hurtigt stop igen ved security gik vi til gate 13 for stort set med det samme at boarde KLM til Amsterdam.
Alle har det fint og vi sidder godt nu inden afgangen kl. 23.59. Det pjask regner udenfor, men det kan vi jo være ligeglade med. Som altid er der mad efter en lille time i luften, det var godt og langt de fleste fik sig en lur efterfølgende. Da vi nåede op over Europa var der både en klar stjernehimmel men også mange lys rundt omkring. Det var meget flot at flyve hen over og da vi nåede Amsterdam, mens det endnu var mørkt, viste byen sig fra sin flotte side med masser af lys.
Vi var lidt forsinket ved ankomsten, så det blev et hurtigt farvel til Birte og Per samt Pia og vi andre fik travlt med at komme igennem security og paskontrol. De sidste af os nåede lige ud til Billundflyveren til tiden, så det var rigtig fint.
Den sidste del af flyveturen kunne vi se at det havde sneet og det var helt juleagtigt med sneen. Der lå et pænt lag så alt så rigtig godt ud. Termometeret viste minus 2,5 grader, en kontrast til Zanzibar med godt 30 grader plus.
Vi fik sagt farvel ved kuffertbåndet og så var det for nogen af os ud til Trøgelborg og få bilerne gravet fri for sne. Der lå ca. 15 cm på dem, så det tog lidt tid at få gjort ruderne rene. Det tog man med et smil og så gik det ellers hjemad.
Pia og jeg vil gerne sige mange tak til deltagerne for en rigtig god tur, altid godt humør også selvom vi skulle lidt tidligt op en gang i mellem eller der blev flyttet lidt rundt på programmet, men så hjalp det, at vi kun skulle flytte den ene gang til Zanzibar.
