Tanzania & Zanzibar 2025 - Tur 1
21. & 22. september, Danmark – Istanbul – Kilimanaro – Karatu
Skrevet af Ib og Ulla
Afgang med fly fra Billund, der var lidt stress ved check ind skranken, nogle mere end andre, men alle kom med. fra min iPad En fin flyvetur til vores mellemlanding i Istanbul, Det var et flot syn over Karpaterbjergene og de mange både i og omkring havnen i Istanbul.
Vi benyttede ventetiden i Istanbul til at udfylde indrejse visa.
Derfra gik det videre med næste fly til Kilimanjaro med et stop på Zanzibar, en flyvetur på ca 8timer.
I Kilimanjaro blev vi samlet op af safari biler, der fragtede os til vores destination Kifaru farm, en køretur på 4timer.
på Kifaru farm blev vi modtaget af de meget flinke ansatte,som beværtede os meget lækkert morgenmad. Efter morgenmaden blev vi indkvarteret.Så var der tid til et tiltrængt hvil.
Efter middagsmaden var vi nogle stykker nede i byen for at veksle penge.
Resten af dagen var til fri leg.
Aftensmaden bestod af græskarsuppe, kyllingekød med kartofler og grøntsager, til dessert var der kage.
23. September, Karatu
Skrevet af Grethe og Jytte
Dagen startede på terrassen ved Farmhouse med morgenmad og fællessang. Efter en præstation af personalet fik vi en rundvisning på farmen af Julius. Vi fik en gennemgang af kaffetræets udvikling, hvor vi fik vist planter fra små skud til moden bærbusk og til gamle planter, med op til 100 år gamle rødder.
Farmen har egne køer og mejeri. Køerne håndmalkes og mælken bruges blandt andet til fremstilling af yoghurt, smør og ost, som vi nyder hver dag.
På farmen har man udviklet egen gødning til kaffeplanterne fremstillet af restaffald fra kaffebønnerne blandet med kogødning og sand, som de nye planter gror godt i.
Vi fik et kig ind i værkstedet, hvor de selv vedligeholder farmens maskiner og der også uddannes lærlinge.
Gartneren viste os stolt rundt i den flotte, velholdte have, hvor der var planter og træer fra hele verden.
Efter frokosten kørte vi i safaribilerne ud i plantagen, hvor vi besøgte kaffeplukkernes lejr, hvor vi så deres opholdsrum og sovesale. Plukkerne er udelukkende kvinder. Plukke-sæsonen er ca. 3 måneder, hvor de kvinder der kommer langvejs fra bor i lejren.
Turen fortsatte op igennem kaffeplantagen til et kæmpe stort vand ressouar ,hvor vand fra Ngorongoro området bliver samlet, til vanding af planterne, gennem siveslanger.
På hjemturen var vi så heldige at blive inviteret ind på Samaki Tatu, som ejeren af Kifaru Coffee Estate Christian Jebsen byggede som privat bolig, men som nu også huser gæster. Vi blev vist rundt af dem fra gruppen der boede opstairs og mens vi sad på terrassen og hyggede os, kom det flinkt personale og fortalte os at der var elefanter ved vandhullet. Vi skyndte at rejse os, men blev tysset på, så vi ikke skræmte dyrene væk.
4 flotte elefanter stod omkring vandhullet og slukkede tørsten og tog bad. 2 hanner blev vist uenige om hirakiet, for de sloges og den ene fortrak sig.
Vi mødtes alle igen downstairs til aftensmaden, som det dygtige og flittige personale havde forberedt.
Efter en indholdsrig dag, med mange indtryk, går vi til ro og glæder os til en spændende dag på safari i morgen.
24. september, Lake Manyara National Park
Skrevet af Palle og Tove
Vækkeuret ringede tidligt. Det var tid til morgenmad på terrassen og herefter stod safaribilerne klare til vores første safari.
På vejen mod safariparken mødte vi lokale, som var på vej til arbejde. Mange kørte på motorcykel – alderskravet er 18 år.
Skolebørn kom gående i deres skoleuniformer. Nogle var i samme farver, som det Tanzanianske flag – andre var i andre farver.
Masaierne sås med deres får og kreaturer.
I oktober er der valg af præsident, hvor den nuværende stiller op. Der er valgplakater for Samia på lygtepælene.
Undervejs fik vi styr på vores chauffør – Noel. Navnet fordi han er født i december (jul) Han er 54 år og har 4 børn.
Efter ca. 3 kvarter nåede vi frem til Lake Manyara National Park. Taget på bilen blev løftet, og vi havde god udsigt.
Nationalparken er 352 km2, hvoraf søen er ca. 3/4 del. Det hele virker grønt grundet vandet fra bjergene.
Mon vi ville få set nogle dyr ?
Chaufføren har næse for at finde de forskellige dyr, og det nød vi godt af. De første vi så, var bavianere. Der blev taget mange billeder.
Var det næste dyr mon en elefant ? Den havde lagt visitkort på vejen, så den var i nærheden.
Ganske rigtigt dukkede den første elefant op. Vi fik set mange elefanter på turen frem og tilbage. Det blev til sidst “hverdag” at se dem.
Når man så en flok elefanter eller andre dyr rygtedes det lynhurtigt til andre safaribiler, og der kom 10-15 biler, som kæmpede om de bedste fotomuligheder.
Chaufføren og især Ken var virkelig gode til at spotte de forskellige dyr og fugle.
Vi så blueballaber, og vi måtte selv gætte, hvorfor de hed det og også andre aber. Vi så antilopen buskbork, næsehorns fugle, turbaner, isfugle, storke af forskellig slags, sorte ibiser, gray kestrel, masse af andre fugle, som gribbe, der rydder op i naturen. Det lykkedes at få øje på en flok flodheste langt ude i søen samt krokodiller lige tittende op af vandet. Impalaer var der mange af. De stærkeste hanner har en hel flok hunner under sig. Der er hele tiden en kamp om at holde på hunnerne eller få nye. De udstødte hanner prøver at få hunner til en flok. Vi så sådan en kamp.
Vi var også heldig at se en meget flot giraf meget tæt på.
En løvefamilie så vi i det fjerne.
Et par øgler solede sig i vandkanten på sten og sand.
Vi så store baubab træer – det omvendte træ og store akacietræer med “julekugler” – en snylte plante.
Vi så meget andet spændende, men p.g.a. bilens rystelser var vor referent ikke i stand til at tyde alle notaterne.
Marianne havde skaffet en stor stak “tisse penge”, så vi kunne veksle penge til fremtidige toiletbesøg.
På hjemturen var vi ved at være mætte af indtryk, men så kom en stor elefant ud fra buskadset ud på vejen og gik lige forbi vores bil.
På hjemturen besøgte vi en souvenirtutik. Der var utrolig mange ting, men de færreste af os købte noget.
Safaribilerne havde kaffe, boller og bananer med til formiddagskaffe og frokost bestående af ris, sammenkogt ret, rødbeder og kål med fra Samaki Tatu – lækkert mad.
Tilbage på farmen igen havde vi “fri” til kl. 19.00, hvor vi igen fik en lækker aftensmad.
Tak for en dejlig dag.
25. september, Karatu
Skrevet af Helle og Ken
Dagen startede m. morgensang og lækre muffins.
Da folk fra Samaki Tatu var nede, kørte vi alle den korte vej til “Børnehaven”.
Den er åben fra 7 til 18, for de 2-5 årige børn af forældre, der arbejder på farmen. Der er plads til ca. 50 børn, men i dag var der 12 små og 21 større. Alle meget smilende og tillidsfulde. De blev passet af 6 “mødre”. Det koster 1500 Tsh. (ca. 4,50kr) om ugen, så får de også grød kl. 8, the m. mælk kl. 10 og frokost kl. 12 og sikkert også noget om eftermiddagen. Vi sang Mester Jakob for hinanden, de så meget forbavsede ud, da vi tog over efter dem! Leif tegnede en fin tembo (elefant) på tavlen, og så blev der leget meget med os babo og bibi (bedster). Udenfor stod pottestolene på rad, og bleen var et stykke stof m knuder i hver side. Vi gav dem farver, penge og en slikkepind til hver, og de kvitterede med et højt fælles “asante” (tak)!
Så kørte vi til kommuneskolen, Shule, der har ca. 700 elever, hvor de fleste løber rundt i deres karakteristiske skoleuniformer i flagets farver. Der er børnehave klasse til 7. kl., samt specialklasser for blinde, svagtseende, døve og autister.
I alt ca. 20 lærere. Det kan give klasser med helt op til 100 elever. Man er ved at lave en kostskoleafdeling for elever, der kommer langvejs fra, da der er en del elever, der ikke kommer hver dag. Det kan koste op til 4000Tsh (12kr.) pr. dag at køre i skole, ikke alle har råd til det. Vi besøgte en 6. kl. med 78 elever, de var mere nysgerrige på os end vi på dem! Også her var der div. gaver til skolen. Efter denne skole kommer eleverne i secondary school.
På vej tilbage besøgte vi det store marked, der afholdes 2 gange om måneden. Her sælges alt fra tøj til telefoner og husdyr. En ged koster ca. 100$ og en ko op til 1000$.
Jytte fik pruttet en elefant t-shirt ned fra 50-20000Tsh. (ca. 60kr).
Pizza frokost på Farmhouse og så på besøg på et lokalt privat hospital, der hører under den lutheranske kirke.
Vi blev budt velkommen af direktøren og den ledende farmaceut. Det er startet i 1958. Der er 150 ansatte, heraf 7 læger, 6 underlæger, 52 sygeplejersker til mel. 50 og 100 patienter om dagen. Man servicerer et område m. ca. 200000 indbyggere.
Vi fik en rundvisning til div. afdelinger, som fødeafdeling, ambulant afd., 2 operationsstuer, tandklinik og øjenklinik. Øjenklinikken flytter til jan. til helt nye store lokaler bl.a. sponsoreret af danskere. Man mangler dog overalt nyt udstyr. F.eks. har hospitalet kun én “very old” ambulance.
Hjem til farmen til afslapning og opdatering om de mystiske droneoverflyvninger af danske militære installationer.
18.00 Afgang for os der bor på Farmhouse op til Samaki Tatu.
Ved poolen hilste vi på hinanden over et glas. Nogle var lidt skuffede over at elefanterne glimrede ved deres fravær, de kommer ellers ofte lige bagved.
Så gik vi til bords, og der blev serveret grillet lammekølle m. ovnkartofler og igen lækker avokadosalat. Snakken gik vældig og v. 21 tiden blev vi fra Farmhouse kørt sikkert hjem. Igen en spændende og afvekslende dag.
26. september, Tarangire National Park
Skrevet af Helene og Hans
Medens det endnu var buldermørkt fik vi morgenmad på terrassen i 13 graders varme og kl. 6.15 var folkene fra “De tre Makreller” kommet, så dagens safaritur kunne begynde.
Der var allerede mange mennesker på vejen, på vej i skole, på arbejde eller med kvæg og geder. Motorcyklister -uden hjelm for manges vedkommende.
Snart efter turens start holdt vores fantastiske chauffør, Joanna, ind til siden sammen med de tre andre jeeps.
Og vi så den mest fantastiske solopgang.
Der blev sunget morgensang, inden vi kørte videre mod Tarangire National Park, som vi nåede efter 2 timers kørsel. Vi kom også forbi Lake Manyara, hvor vi var i forgårs.
Der var morgenstille i jeepen, bortset fra jeep-folkene, der taler swahili sammen i et væk. Undervejs måtte Joanna lige ind og købe mælk til kaffen, og straks stod der da også sælgere, der flød deres varer, smykker og andet godt.
De nyere huse har meget høje tagkonstruktioner, og mange ligger tæt op til små masailandsbyer. der er utrolig meget affald i vejkanten. der er ufattelig mange, der løber eller går… og cykler.
Turen gik ad fine veje, indtil de sidste 6 bumlende kilometer.
I Tarangire så vi SÅ mange dyr. “Amazing”, sagde selv Joanna.
Vi så en masse dyr.
Vortesvin, giraffer – både voksne og kalve, strudse, store flokke af gnuer, zebraer, impala, elefanter, bøfler, waterbuck, elan-antilope, stenbuk…. Vi så desuden 2 geparder og en hunløve, Og en grøn leguan. Endelig så vi en lille flok manguster og en dik-dik.
Også fugle var repræsenteret som fx blå hejre, glitrende ibis, fiskeørn, sekretærfugl, sterling (stæreart), storkearter, sadle eller stork, gribbe, isfugl og flere, som vi ikke kendte navnene på.
Insekter: termit boer.
Så desuden en masse planter som baobaptræ, akacietræ, kandelabertræ (søjlekaktus), og pølsetræ.
Når nogen fik et hint om, at der var noget spændende at se, flokkedes jeepene meget hurtigt der, Joanna var god til at fortælle os om dyrene og sang også “Vimmersvej” på swahili for os.
Formiddagskaffen blev serveret med boller og bananer, og en enkelt lille abe var så heldig at snuppe en banan fra en af os, og så var den hurtigt oppe i et træ og havde ro til at spise bananen.
Toiletforholdene var fine, og for 1000 shilling holder damen ned på sæben og vandhanen og tørrer hænderne på os, damer altså!
Frokosten serverede jeep-folkene med dug på bordene og under parasol. Heldigvis. Temperaturen var mindst oppe på 26, nogen sagde 33 grader!
Det var (måske) pasta med sicilianske kødboller. det smagte i hvert fald godt, og dertil 2 slags salater.
Inden vi kørte ud af parken underholdt dyrene… zebra, giraf, elefant og andre … os ved floden, hvor elefanterne fx tog mudderbad og derefter støvbad.
Klokken ca. 16.30 tjekkede vi ud fra en fantastisk oplevelsesrig dag i Tarangire Nationalpark og da vi nåede tilbage gik solen ned, Aftensmaden blev udskudt, og der blev serveret lækker mad og avocado-mousse.
27. september, Karatu – Mto Wa Mbu – Masai Landsby
Skrevet af Kirsten og Henrik
Lørdag var en såkaldt “kulturdag” og blev en rigtig god dag af slagsen! Straks efter morgenmaden satte vi kurs mod landsbyen Mto Wa Mbu, hvis navn er næsten umuligt at udtale for en dansker, men på swahili betyder det Moskito Floden! Her blev vi venligt modtaget af to engelsktalende beboere, som i de næste tre timer fulgte os rundt i byen og dens nærmeste omegn. Først besøgte vi en bananplantage, hvor vi bl.a. blev oplyst om, at en nyplantet bananpalme på bare ni måneder når en højde på 3-4 meter og næsten samtidigt er klar til at levere sine første bananer. I alt findes der 12 forskellige bananarter, der bl.a. omfatter de kendte søde, der spises som de er og de (i Danmark) lidt mindre kendte som ikke indeholder sukker og som enten koges eller steges inden serveringen. Til de mere specielle arter regnes en rød banan og en kæmpe banan, der meget passende kaldes en elefant-banan!
Hos en gæstfri familie bosat midt i plantagen blev der serveret smagsprøver og demonstreret hvordan banantræets blade kan anvendes som tagdækningsmateriale.
Herfra gik turen til et lille værksted, hvor der blev fremstillet diverse fine træfigurer og til et atelier, hvor der blev mulighed for at købe diverse malerier, alle med flotte afrikanske motiver.
Herefter gik turen videre til nogle temmelig store rismarker, der overrisles med flodvand og som ifølge guiderne kaster 300 kg. ris af sig pr. tønde land.
Næste stop var byens handelsgade, hvor der i små boder blev forhandlet alle former for frugt og grøntsager, tøj, sko, grillovne, souvenirs og meget, meget andet.
Al transport mellem de enkelte foregik i små Tuk-Tuk biler og i disse små køretøjer ankom vi til slut til en restauration med køkken og servering midt i en bananplantage.
Maden blev serveret på buffet-facon og omfattede spændende lokale retter som ugali og pilatus, som er lavet af henholdvis majs og ris.
Under middagen leverede vores guide, Leif et lille foredrag om masaiernes levevis og vi var derfor godt klædt på, da vi lidt senere tog på besøg i et Masai-samfund. Her blev vi modtaget med kvindelig korsang og mandlig hoppespring, hvilket alt sammen var meget festligt og meget spektakulært. Indenfor i bomaen demonstrerede et par masaier hvordan de kunne lave ild med et stykke hårdt og et stykke blødt træ samt lidt tørt græs. Meget imponerende. Besøget sluttede med et besøg i de små lerklinede hytter og bomaens børnehave.
Sidste punkt på udflugtsprogrammet var et besøg i den lokale kirke i Karatu, hvor en snes dygtige gospelsangere gav os en aldeles uforglemmelig musikoplevelse.
Dagen sluttede med dejlig, fælles aftensmad på Farmhouse.
28. september, Ngorongoro Krater
Skrevet af Jytte og Allan
Igen stod vi tidligt op og fik morgenmad kl. 5.00. Dette gjorde vi med glæde, da der ventede endnu en safari dag. Denne gang skulle turen gå til Ngorongoro krateret – et 260 kvadratkilometer stort krater, verdens største, intakte caldera. Den oprindelige vulkan var sandsynligvis højere end Kilimanjaro på 5895 m. Krateret er på Unescos Verdensarvsliste, og her lever 25000 større pattedyr.
Efter en 1/2 time ankom vi til hovedindgangen ved informationscenteret. Vi kørte op til kraterkanten i 2400 m højde i tåget vejr på det, de kalder hovedvejen fra Arusha til Serengeti. Derefter en nedstigning på 11% , hvor vi kørte 610 m ned i bunden af krateret.
Hurtigt så vi mange forskellige dyr også nogle, som vi allerede havde set f.eks. gnuer, strudse, zebraer og bøfler. Vi så også en doven hanløve, som dog efter lidt tid valgte at løfte hovedet for at kigge på os. Af nye dyr så vi bl.a. sjakaler, kori bustard, Grant’s gazeller, krontraner, perlehøns, hyæner og en masse flamingoer ved sodasøen.
Ved sodasøen, hvor solen nu var brudt igennem, så vi også rigtig mange flodheste samlet – savannens farligste dyr.
Undervejs var der vanen tro kaffepause med brød og bananer.
Derefter blev der på lang afstand observeret 2 næsehorn – et stort og et lidt mindre. Et ventet højdepunkt som bilerne strømmede til i håb om at få et godt vue.
Et ligeså stort scenarie var en hunløve, som hvilede sig i et træ. Nogle fra vores gruppe var så heldige også at se løven krydse vejen og kravle op i et nyt træ.
To store vortesvin, mødte vi også undervejs, hvor vores chauffør forklarede os, at de bakker ind i deres jordhuler, så de nemt kan komme ud igen.
Under den videre kørsel så vi store flokke af elefanter, og vi så også en elefant stå på bagbenene og spise blade med snabelen. Venstre stødtand var brækket af, men højre var meget stor, et kendetegn her grundet mineraler i søerne og i vulkanjorden.
Nu var det blevet tid til en lidt sen frokost, som blev afholdt ved en sø med udsigt til en marabu stork, flodheste og pelikaner i søen. Chaufførerne bød igen på lækker mad: sammenkogt ret med pasta og grønsager.
Ved halv fire tiden startede opstigningen fra bunden af krateret. Fra kraterkanten kørte vi mod Karatu og undervejs ved et udsigtspunkt skulle der lige tages de sidste billeder. Her spottede vores chauffør igen to næsehorn i en lille lysning 500 m nede, og vi var heldige at få billeder med hjem af dem. Og billede blev der også taget af os alle i bil nr. 4 sammen med vores super gode chauffør.
Igen en fantastisk safaridag. Efter lidt afslapning “hjemme” på Kiratu Coffee Lodge hyggede vi atter med dejlig aftensmad. Lidt trætte efter en begivenhedsrig dag, sagde vi godnat til hinanden kort før kl. 21.
29. september, Karatu
Skrevet af Ida og Gerner
Dagen blev indledt med en fejring af Leifs 75 års fødselsdag med fødselsdagssang, hurraråb og en forventning om en lille en… – nu må vi så se, om det bliver til noget.
Tilføjelse: Det blev det så – Marmorkage og en Amarula (Baileys lignende drik).
Vi skulle deles i to hold, hvor vi på skift skulle besøge hospitalet Fame Medical Center, børnehjemmet Shalom og et marked inde i Karatu.
Undervejs til Fame kørte vi forbi et lille vandsted uden bemanding, hvor de lokale henter vand – mod kortbetaling. samt et udendørs autoværksted, hvor de laver gamle udtjente turistbiler/landrovere køreklare til Masaierne.
Hospitalet ligger ca. to km. inde i landet, og nåes via en dårlig humblet vej.
Det råder over to ambulancer, der primært bruges til patientkørsel til Arusha.
Skal øvrige patienter til hospitalet, skal de selv finde ud af transporten via leje af Tuc Tuc eller en motorcykel. En hård transport – især for gravide. I øvrigt koster det 36$ at føde her. De kan betales med afdrag.
Hospitalet er 22 år gammelt, og vi blev modtaget af broderen til patient nr. 000001.
Han har ellers fri hver mandag – men siden det nu var os, så….
Hospitalet drives af den amerikanske læge Frank Artress og hans kone Susan.
Vores rundviser gav os en del facts omkring driften, viste os en film og efterfølgende var vi på rundtur på hospitalet.
Hospitalet har ca. 30.000 patienter årligt, 230 ansatte – 20 læger, en specialist og 87 sygeplejersker. 99% af de ansatte er fra Tanzania.
Der er i alt 58 sengepladser.
Får man hjerteslag er det lig med døden. Der er 14 timer i bil til Dar Es Salam.
Hospitalet er dog meget mere moderne, end det første vi så – blandt andet donerede en ung kvindelig patients far i USA en MR scanner til hospitalet.
Patienter behandles efter ældre mennesker, og først til mølle princippet.
Der er – som i DK – flest om mandagen.
El svigter 20 gange dagligt, men efter få sekunder starter generatorerne.
Man bruger nogle frivillige læger, der arbejder på stedet i 3 måneder til et år.
Efter rundvisningen besøgte vi børnehjemmet Shalom, der drives af Mama Shalom Børnehjemmet har 86 børn – hovedsagelig forældreløse og fjernede børn.
Nogle kommer i familiepleje og kostskole, men slet ikke alle.
Vi var på rundvisning – så stuerne og køkkenet, hvor man tilberedte maden på brændekomfur. Stuerne så rigtig pæne ud.
Børnene har lavet et rigtig pænt “stamtræ” med billeder af dem alle, og en vægdekoration med aftryk af deres håndflader i spiserummet.
Der er fire køer, som giver mælk til børnene.
Til sidst var vi på marked midt i Karatu, hvor alt – i hvert fald det meste – kan købes.
Der var en indendørs hal, hvor der kunne købes alle former for flotte grøntsager.
De lokale har ikke køleskab, så de handler hver dag ind til aftensmaden.
Vi så en ældre mand. Han solgte tobak rullet i avispapir. Melchior fortalte, at præsidenten havde besøgt tobaksmandens landsby, og havde bemærket aviserne, og troet at de faktisk læste aviserne… Der bliver produceret meget rødløg, som så bliver forarbejdet i Kenya og herefter solgt til Europa.
Sidst men ikke mindst frokost på Farmhouse. Talapia (fisk) med salat og pommes.
I aften skal alle grille her på Samaki Tatu. Det bliver hyggeligt.
30. september, Karatu – Arusha – Zanzibar
Skrevet af Susan og Bo
Så kom dagen, hvor vi med tårevædede øjne, sang og dans skulle sige farvel til Kifaru Coffee Estate. Efter morgenmaden pakkede chaufførerne bilerne og vi drog mod Arusha Airport. 6 fra gruppen skulle med et tidligere fly, så vi andre blev sat af på The African Heritage Center, hvor vi kunne fordrive et par timer med at se på afrikansk kunst og diverse souvenirs og klimbim.
Ved ankomsten til lufthavnen skulle vi først have taget temperatur og derefter skulle kuffert, tasker, sko og bælter gennemlyses. Efter at have iført os alt igen, kunne vi få lov at checke ind.
Efter check-in skulle vi så igen have tjekket håndbagagen og sko og bælter.
Med 10 minutters forsinkelse kom vi afsted mod Zanzibar.
Efter ankomsten til Zanzibar blev vores forsikringspapir tjekket og vi fik lov at komme ind. Bussen ventede på os og efter to timers kørsel og en container lastbil på tværs af vejen, nåede vi til hotel Kena klokken 20:20.
Guiderne besluttede, at vi sprang velkomstdrinken over og gik direkte til middagen, efter at have fået værelserne.
De fleste var trætte efter en lang rejsedag, så der blev hurtigt ro på hotellet.
1. oktober, Zanzibar
Skrevet af Lone og Poul
Efter morgenmad ved 8-tiden efter en god nats søvn oven på en hård rejsedag, hvor vi kom frem efter normal spisetid, fik vi en rundvisning af en hotelmanager.
Derefter gik vi alle med undtagelse af de 6 personer, der var ankommet med et tidligere fly dagen før, en lille tur langs stranden hen til fiskemarkedet, hvor vi skulle kunne se fiskebådene komme ind med fisk for at sælge dem på auktion. Alt dette så vi desværre ikke, der var stort set tomt på det lille marked. Vi var kommet for tidligt.
Senere mødte vi Tove, der fortalte, at de var gået derhen umiddelbart efter vi kom tilbage, og de havde oplevet fiskemarkedet med auktion, hvor pengene føg frem og tilbage i hurtigt tempo. (Fotodokumentation foreligger).
Herefter var dagen til fri disposition. Vi startede med frokost med udsigt til havet for i hvert fald halvdelen af os. Inden da havde hver især bestilt, hvad de ønskede sig (5-6 valgmuligheder).
Efter frokost blev der udfyldt snorkle-skemaer, og så skulle de, der ønskede at snorkle dagen efter, træne i hotellets pool i at bruge udstyret, hvis de ikke var vant til det.
Derpå fri leg til aftensmad.
2. oktober, Zanzibar – sejltur
Skrevet af Jan og Gitte.
Efter dejlig morgenmad med mange lækre ting, som f. eks. omelet lavet, mens man venter, bacon, kartoffelmos, gryderet med oksekød, flere forskellige slags brød og kage samt lækre tropiske frugter, gjorde vi alle klar til bådtur og snorkling, hvis man havde lyst.
Vi blev hentet på stranden af små både, vi sejlede to hold ud til hver af de to store både. Der var dejligt sejlvejr med kun lidt vind og let skydække, så det var en dejlig tur ud til Mnemba Island. Da vi næsten var ude ved snorklestedet, var vi så heldige at se delfiner, de blev dog hurtigt omringet af små motorbåde.
Så blev det tid til at hoppe i vandet, der var både mulighed for at snorkle på egen hånd, eller man kunne vælge at holde i de redningskranse, som de unge gutter fra båden trak rundt med.
Der var mange fisk i alle mulige farver at kigge på, stimer af små gule fisk og zebrafisk, det var spændende.
Tiden gik hurtigt, og snart var det tid at vende tilbage til båden. Her skulle det vise sig nærmest umuligt for mig (Gitte) at komme tilbage i båden, mine ben var for korte til de høje trin, og armkræfterne rakte slet ikke. Jeg fik hjælp med det samme, men det krævede mere end en hjælpende hånd at få mig op. Det var godt, at vi have en lille jolle med motor på slæb, den blev sejlet hen til stigen, så måtte jeg to trin op af stigen og sætte mig på kanten af jollen, og så kunne jeg rulle ned i bunden, før jeg kom op at stå, så kunne jeg sætte bagen over på bådens ræling, og hive benene ind. Så det gik lige med hiv og sving. Jeg tror, det var værst, for dem, der allerede var kommet ombord, de syntes, forehavendet havde set noget farligt ud.
Da de resterende kom tilbage på båden, blev vi budt på frisk frugt, pandekagestykker og en slags æbleskiver, det var meget dejligt. Herefter blev vi enige om at sejle tilbage til hotellet, inden det gik hjemad, så vi igen delfiner.
Det var lidt besværligt at komme over i den lille båd, som skulle sejle os ind på stranden, men det gik med god hjælp fra de stærke fyre.
Vi fik dejlig frokost på hotellet, inden resten af dagen gik med afslapning på forskellig vis. Vi mødtes til en drink før middagen, hvor temaet i aften var international buffet, som de andre dage virkelig lækker mad.
Efter middagen var der musik og trommedans, det var både sjovt og meget anderledes.
Således gik endnu en dejlig dag med store oplevelser.
3. oktober, Zanzibar – Stonetown
Skrevet af Leif
Kan en by på een gang være både smuk og forfalden samt ældgammel og fuld af liv?
Ja, det kan den, hvis den hedder Zanzibar City og indeholder et charmerende kvarter med navnet Stonetown!
Sidstnævnte lokalitet er på Unesco’s liste over verdenskulturarv og hedder sådan, fordi den for flere hundrede år siden blev opført af limsten og ikke – som ellers vanligt – af træ og andre naturmaterialer.
Vores besøg i byen blev indledt efter en ca. halvanden time lang busrejse og vel ankommet blev vi mødt af to lokalguider, som i to hold førte os gennem det lokale marked, der var delt op i flere afdelinger, nemlig et for frugt og grønt, et for fisk, et for kød og et for krydderier.
Herefter gik turen gennem en labyrint af smalle, krogede gader og hyggelige torvepladser, der alle var bebygget med ret ens huse i 2-3 etager. Her var det specielt et stort antal flotte udskårne døre, der tiltrak sig vores opmærksomhed. Ifølge guiderne deles disse døre op i tre hovedstilarter, nemlig afrikanske, arabiske og indiske. De indiske døre havde messingnagler, der ifølge gamle sagn skulle have afholdt elefanter i at løbe dem ind, men da der aldrig har været elefanter på Zanzibar, så må den forklaring vist nok siges at være lidt langt ude! Dørene var datidens visitkort og jo flottere dør, desto rigere og mere magtfuld var familien bag den.
I 1800- tallet husede Zanzibar et af Afrikas største slavemarkeder, idet det anslåes, at omkring 40.000 til 50.000 afrikanere hvert år blev ført gennem stedet for at blive solgt som slaver til plantager i Mellemøsten, Indien eller på øerne i det Indiske Ocean.
Af samme grund var vores næste stop det gamle slavemarked, der nu er nyindrettet med en gammel engelsk kirke og et dystert mindesmærke bestående af fem slavefigurer stående i et dybt hul og med originale slavelænker om halsen. Slavehandlen blev først afskaffet i 1873!
Rundturen blev afsluttet med et kort besøg ved rockstjernen Freddie Mercury’s fødehjem, som nu er et museum, og en dejlig afslappende travetur langs havnefronten.
Frokosten nød vi på tagetagen af et dejligt hotel, med udsigt ud over byens rustne tage og det dejlige blå hav.
Endnu en spændende og underholdende udflugt var ført til ende.
4. oktober, Zanazibar – Krydderiplantage Spice Island
Skrevet af Birthe og Anker
Efter en fin dag til Stone Town er vi nu klar til en tur på krydderi farmen
Vi starter kl 830 fra hotellet i 2 busser til krydderi farmen hvor vi møder Mohamed der er vores guide på turen rundt i plantagen Det er en besøgs farm på 7 ha vor vi kan se alle de forskellige krydderier kun til intern brug eksport markerne ligger andre på normalt 10 ha pr krydderi farmen er økologisk og vand får de 2 gange om året om 14 dag den lille regntid og så i april igen ingen kunstvanding og det mere frugtbart ud her end på fastlandet og guiden sagde de får mere vand her men aner ikke hvor meget Alle de forskellig krydderier har for det meste 2 funktioner en til mad og nogen til medicin vi startede med dronning af krydderier er kanel træet 3 ting blade smager som nellike rødder er medicin og kanel kommer fra stammen .citrongræs er 3 ting grøn te hjælper mod malaria og i huse holder de myg ude. muskat nød er også mangesidig vi bruger det i kål men her er muskat på kvinder som viagra på mænd de bruger det fordi 90 % af befolkningen nyder ikke alkohol fordi de er muslimer nu fik en forklaring hvorfor vanille er så dyr vaniljen skal podes de åbner blomsten og poder den og fra det øjeblik går der 9 måneder til du har en salgsklar vanilje stang Vi sluttede med en fin hat og slips til mændene lavet af blade og kvinder fik blomster og hat Der var en ung fyr der løb 10 m op i en krokus palme kun med fødderne bundet sammen med en sæk han serverede frisk kokos saft og kød smagte godt
super fin dag vi var hjemme kl 13 til frokost
5. oktober, Zanzibar
Skrevet af Nini og Marianne
Den sidste dag på Zanzibar startede med morgenmad i strålende sol og stille vejr. Vi nød stilheden og udsigten til en livsnyderdag. 2 var stået tidligt op og var på fisketur. Resten fordelte sig på gåtur langs stranden, cykeltur i området, afslapning i solen og jeg fik en super tur til Revet med Babu i den ene hånd og en solid kæp i den anden. Vi så 8 søstjerner i forskellige farver, søpølser, søpindsvin i store mængder og mange småfisk i strålende farver. En dejlig oplevelse, som kræver god balance.
I løbet af formiddagen nåede alle hjem, og vi kunne spise en god frokost sammen.
Nu ventede en middagslur før den sidste vandgang. I mellemtiden var det blæst op, så stranden var blevet meget smal – til stor ærgrelse for strandsælgerne. Men de havde vist fået en god handel inden. Der var flere nye kjoler til aftenens middag.
Resten af dagen blev brugt til solbadning og pakning, inden vi mødtes ti rejsens sidste sun down er i fuldmåne-skin.
Middagen blev nydt med megen god snak og skål for en god ferie.
Vikar-guiderne takker for et par gode uger med stor hjælpsomhed og godt humør.
6. oktober, Zanzibar – Istanbul – Danmark
Skrevet af Grethe og Jytte.
Hjemturen startede kl. 01 fra hotellet, hvorfra vi fik madpakker med til turen. I modsætning til turen fra lufthavnen til Kena Hotel, kørte vi mod lufthavnen i mørke og på næsten bilfrie veje.
Indtjekningen gik fint, men flyet var 50 min. forsinket ved afgang. Det betød dog ingenting, da vi havde god tid i Istanbul.
Vi fik en opkvikkende kop kaffe i Istanbul Lufthavn, da vi var lidt trætte på grund af den manglende nattesøvn.
Vi fik sagt farvel til dem der skulle videre til Kastrup, og fandt vores gate.
Vi forventer planmæssig afgang fra Istanbul til Billund og glæder os til at komme hjem, og fordøje de mange oplevelser og indtryk.
Tak til hele gruppen for godt selskab og hyggeligt samvær.
