Tanzania Tur 1 2026

26. september, Stone Town

Skrevet af Helene & Per

Vi kørte fra hotellet kl. 8.30 med ca. 2 timers kørsel. Der var meget trafik, og den er efter dansk standard totalt kaotisk. Jo nærmere vi kom Stone Town, jo mindre præget blev bebyggelsen af de traditionelle huse. Det var en del nyere byggeri i mere vestlig stil. Det er dog stadig meget blandet, og byplanlægning er ikke umiddelbart synlig.

Dette er et godt link til Stone Town: en.wikipedia.org/wiki/Stone_Town.

Vi blev sat af busserne ved Daranjani Market. Her var der alle mulig fødevarer til salg, fersk kød, levende kyllinger – så sølle ud – og friskfangede fisk og især blæksprutter. Lugten var ikke særligt appetitlig efter vores opfattelse. Vi blev delt i to hold, og derefter gik vi fra den nyere del til den gamle del af Stone Town. Der har været en kløft mellem den nye og den gamle del, men den er nu fyldt op og en ny vej er etableret.

Guiden fortalte om Zanzibar bl.a. navnet betyder Sort kyst.
Det første vi kom til i den gamle bydel var slavemarkedet og et museum/memorial for slavehandlen. Slavehandler fandt sted fra midt 1700 tallet til 1873. Slaverne blev fanget og transporteret til en bygningen med mange kælderrum, hvor slaverne blev holdt fangne, indtil de blev solgt på markedet. Forud var de blevet mishandlet, for at se hvem der kunne holde til mest og dermed hvem, der var mest værdifulde. Ved tilfangetagelsen blev de lovet et bedre liv. Selv om slavehandlen officielt sluttede i 1873, blev den ved i mindre målestok i yderligere ca. 40 år.

Vi gik en hurtig runde i et museum, der beskriver slavehandlen. Der så ud til at være en meget fin information, men det kunne vi kun nå sporadisk. Det gør den dag i dag et dybt indtryk, og det er noget vi aldrig skal glemme.

Vi så et mindesmærke, udført af en svensk kunstner -Clara Sornas- for slaverne.
I umiddelbar nærhed af slavemarkedet er den anglikanske katedral, bygget i slutningen af 18-hundrede tallet af Edward Steere, der ligger begravet i kirken. Kirken ligger der, hvor det største slavemarkedet var. I kirken er der bemærkelsesværdige marmor søjler, der vender på hovedet. Ingen vidste tilsyneladende, hvordan de skulle vende.

Der er tre dominerende religioner i Zanzibar, Muslimer, Kristne og Buddhister. Det er bemærkelsesværdigt ,at de tre religioner sameksisterer fredeligt uden store konfliker.
Når man går rundt i byen, kan man ikke undgå at bemærke de meget snavsede huse.

Der er mange forskellige stilarter i Stone Town. Dette skyldes bl.a., at Zanzibar har været under forskellige kolonimagter. Oprindeligt et lokalt sultanat og fra ca 1700 til 1856 portugisisk herredømme, hvorefter sultanatet af Oman tog over. I 1890 blev det en Britisk koloni, hvilket varede til 1963, hvor det i januar 1964 blev en del af Tanzania. Zanzibar har en udstrakt grad af selvbestemmelse og egen selvstyre.

De mange forskellige påvirkninger kan bl.a. aflæses i de forskellige stilarter, der ses på døre, som Stone Town er ret berømt for. Vi så først en indisk dør i ibenholt med meget rige udskæringer. Døren har en buet top, der er gennemhullet som et fint netværk. Formålet var at give ventilation til huset indenfor. På selve døren er der kraftige messing spidser, der oprindeligt var anbragt som forsvar mod elefantangreb. Der er et våbenmærke med en løve og to ørne, hvilket er et royalt symbol.

Vi forsætter turen og går igennem det gamle centrum over Janus Corner. Vi ser en arabisk inspireret dør mahogni. Den er også rigt udskåret, men firkantet i toppen og uden udskæringer i toppen, da araberne ikke ønskede, at man skulle kunne kigge på deres kvinder.

Vi passerede en meget stor fransk katolsk kirke opført i 1862 til helgenen Sct. Joseph.
Vi var ikke inde, men den er et meget kendt land mark for Stone Town, især fordi dens to tårne kan ses vidt omkring. Efter den katolske kirke passerede vi en moske. Der er en række huse, der er af arabisk oprindelse. De er helt lukkede ud mod gaden, men med balkoner inde i en gård.

Gaderne er meget snævre og kan kun passeres til fods eller med små tohjulede køretøjer.
Videre til på Freddie Mercurys hus. Det er i dag et museum, og befolkningen er helt tydelige meget stolte af ham.

Efter et kort ophold i en souvenirbutik (meget flot og dyr) gik vi videre rundt om den gamle bymur, der også tjente som fort bygget i 1700 tallet. Det siges, at Wasco Da Gama har været der eller medvirket til at få det bygget. Det består af koralsten hentet fra revene, og det er klistret sammen med datidens mørtel. Museet er lukket for restaurering, men det indeholder et amphiteater og der er en række små boder indenfor muren. Det bruges til kulturelle formål bl.a. en international filmfestival.

Overfor det gamle fort ligger en meget smuk park Forodhani Gardens med et rigt blomsterliv. Parken er om aftenen centrum for en masse aftenaktiviteter med street food og musik og dans. Parken ligger ud til den gamle naturhavn, der i dag kun bruges til mindre både. Færger til fastlandet og mellem de forskellige øer udgår fra den nyere havn. Ud for kysten ligger Prison Island, der ikke bruges til fængsel mere, men tidligere til at internere mennesker, der skulle i karantæne. Der lever en masse skildpadder på øen. De har en kummerlig tilværelse på grund af for stort antal og turister. I parken findes en række kanoner.

Overfor parken ligger House of Wonders bygget i 1883. Det har tidligere været sultanens residens, men er nu museum for Swahilii og Zanzibar kultur. Huset har sit navn, fordi det var det første hus i Zanzibar, der havde elektricitet, indlagt vand og elevator. Huset er meget forfaldent og kollapsede i begyndelsen af 2000-tallet. Det er nu under restaurering og derfor lukket. Man håber, at det bliver færdigt i løbet af 1 år så det er klar til fodbold turnering i 2027, Men det se nu ud til at være tvivlsomt.

Det var tidligere et tog fra House of Wonders ca. 25-30 km nordpå til byen Bububu. Byen fik sit navn efter den lyd, et tog laver, når det kører. Det var den eneste jernbane på Zanzibar, og den er ikke længere i funktion.

Udenfor huset er der en kanon lavet i kobber, hvilket er meget værdifuldt, hvorfor den undertiden er udsat for hærværk for at få metallet. Den har aldrig været affyret og bevogtes nu.

Efter denne rundtur med en dygtig guide går vi en kort tur gennem gaderne til en meget lækker restaurant Maru Maru, hvor vi spiser i Deres rooftop restaurant. Vi får serveret lækker butter chicken med ris. Til dessert er der variationer af softice – en med pistacie, en med kokos og en krydret med safran gurkemeje og kanel. Det lyder underligt, men den smagte godt.

Efter spisning er det tid at køre tilbage til Kena. Det er den sædvanlige rumletur gennem kaotisk trafik. Vi rammer hotellet ca. 16.30.

Derefter er det tid til afslapning, badning, sol og drinks.

Aftensbuffeten er en grill buffet med burger, hotdogs, spyd, kyllingevinger og en masse lækker saltat og grøntsager. Derudover er der en helbagt fisk i kokos, der er snapper ca. 50 cm. Lang. Meget lækker.

Slut på endnu en dejlig lang dag, med både oplevelser og afslapning.